Indhold 4. Retskilder... 5 4.1 Indledning... 5 4.2 Forfatningsretlig retskilder... 5 4.3 Fra retskilder til beslutning... 5 5. Grundlovsfortolkning... 6 5.1 Indledning... 6 5.2 Teksten... 6 5.3 Fortolkeren... 6 5.4 Fortolkningssituationen... 6 5.5 Fortolkningens funktion... 7 5.6 Fortolkningsprincipper... 7 5.7 Enkelte fortolkningsorganer... 7 5.8 Fortolkning og politik... 7 9. Vælgerne... 7 9.1 Vælgerne i demokratiet... 7 9.2 Valgretten's betingelser... 8 9.3 Kredsindeling... 8 9.4 Mandattal og mandatplacering... 8 9.5 Kandidat opstilling... 8 9.6 Mandatfordeling... 8 9.7 Færøerne og Grønland... 8 9.8 Valgets organisation... 8 10. De politiske partier... 9 10.1 Partierne i forfatningen... 9 10.2 Indre Struktur... 9 10.3 Partianmeldelse og kandidatopstilling... 9 10.4 Partierne i folketinget... 9 10.5 Partiernes forfatnigsretlige stilling... 9 10.6 Andre organisationer... 9 11. Folketinget... 10 11.1 Indledning... 10 11.2 Konstitution... 10 11.3 Valgbare... 10 11.4 Folketingetsperiode... 10 11.5 Folketinget plenum... 11 11.6 Folketingsudvalg... 11 11.7 Folketingets valg af medlemmer til nævn og råd m.v. 11 12. Regeringen... 11 12.1 Regering og ministre... 11 12.2 Regeringsdannelsen... 12 12.3 Materielle kriterier for regeringsdannelse. 12 12.4 Konstitution af en regering... 12 12.5 Regeringsproceduren... 12 12.6 Ministerens personlige stilling... 13 13. Regenten... 13 13.1 Regentens tiltræden... 13 13.2 Regentens fratræden... 13 13.3 Rigsforstander... 13 13.4 Regentens forfatnigsretlige stilling... 13 14. Forvaltningen... 14 14.1 Indledning... 14 14.2 Et begreb om forvaltning... 14 14.3 Forvaltning organisation... 14 14.4 De offentligt ansatte i politik... 14 15. Domstolene... 14 15.1 Indledning... 14 15.2 Domstolsbegrebet, definition.... 14 15.3 Forskellige domstole... 15 15.4 Dommere som tjenestemænd... 15 15.5 Praksis ved udnævnelse og avancement... 15 16. Internationale organisationer... 16 17. Funktionsteori - Magtfordelingslæren 16 17.1 Indledning... 16 17.2 Magtfordelingslæren... 16 17.3 Magtfordelingslæren i dansk ret... 16 17.4 Offentlig virksomhed... 16 18. Lovens indhold... 17 18.1 Lovgivende magt... 17 18.2 Lovens nødvendighed... 17 18.3 Lovkraft... 17 18.4 Hvor detaljeret skal der lovgives... 17 19. Forberedelse af lovforslag... 17 19.1 Indledning... 17 19.2 Lovforslagets tilblivelse... 17 19.3 Høring... 18 19.4 Det ministerielle lovforslag... 18 19.5 Folketingsmedlemmers lovforslag... 18 19.6 Lovforslagets udformning... 18 19.7 Lovforberedelsens betydning... 18 20. Folketingets behandling af lovforslag 18 20.1 Fremsættelsen i Folketinget.... 18 20.2 Første behandling i plenum... 19 20.3 Udvalgsbehandling mellem første og anden behandling... 19 20.4 Anden behandling i plenum... 19 20.5 Tredje behandling i plenum... 19 20.6 Almindelige regler... 19 20.7 Folketingsbehandlingens afslutning... 19 21. Stadfæstelse af lov... 19 21.1 Indledning... 19 21.2 Regeringen... 20 21.3 Regenten... 20 21.4 Stadfæstelsens betydning... 20 22. Offentliggørelse af loven... 20 22.1 Offentliggørelse obligatorisk... 20 22.2 Offentliggørelsesmåde... 20 22.3 Særligt om forarbejder... 20 22.4 Færøerne og Grønland... 20 23. Ikrafttræden af loven... 21 23.1 Indledning... 21 23.2 Tidspunktet for ikrafttræden... 21 23.3 Ikrafttræden og stadier i retsforholdene... 21 23.4 Tidspunkt på dagen... 21 23.5 Tilbagevirkende kraft... 21 23.6 Subjektive forhold... 21 24. Folketingsbeslutninger... 22 24.1 Indledning... 22 24.2 Særligt hjemlede beslutninger... 22 24.3 Ikke særligt hjemlede beslutninger... 22 24.4 Procedure... 22 24.5 Retlig relevans... 22 24.6 Materielle og tidsmæssige grænser... 23 24.7 Diskussion... 23 25. Folketingets kontrol med regeringen. 23 25.1 Information... 23 25.2 Funktionelt samarbejde... 23 25.3 Folketingets offentlighed... 23 25.4 Regeringens kontrol med Folketinget?... 23 26. Administrativ regulering... 24 26.1 Indledning... 24
26.2 Retsstat er lovstat?... 24 26.3 Typer af administrativ regulering... 24 27. Bekendtgørelser... 25 27.1 Indledning... 25 27.2 Hjemmel i lov... 25 27.3 Grundloven som hjemmel... 25 27.4 Andet grundlag... 25 27.5 Procedure... 25 27.6 Offentliggørelse... 25 27.7 Ikrafttræden... 26 27.8 Delegationsforbud... 26 28. Cirkulærer... 26 28.1 Indledning... 26 28.2 Indholdstyper... 26 28.3 Hjemmel... 26 28.4 Indholdsmæssige krav... 26 28.5 Procedure... 26 28.6 Offentliggørelse... 27 28.7 Ikrafttræden... 27 28.8 Bekendtgørelse eller cirkulære?... 27 29. Planer... 27 29.1 Indledning... 27 29.2 Plantyper... 27 29.3 Procedure... 27 29.4 Planformen... 27 30. Aftaler... 27 30.1 Indledning... 27 30.2 Aftaletyper... 27 30.3 Aftalen som offentlig regulering... 28 31. Vejledninger... 28 31.1 Indledning... 28 31.2 Eksempler... 28 31.3 Retlig betydning... 28 31.4 Lovbekendtgørelser... 28 32. Judicielle forskrifter... 28 32.1 Indledning... 28 32.2 Vedrørende egen domstol... 28 32.3 Vedrørende andre domstole... 28 32.4 Indhold og procedure... 28 33. Forvaltningens afgørelser... 29 33.1 Forvaltning som statsfunktion... 29 33.2 Forvaltningen i forfatningen... 29 33.3 Legalitetsprincippet. Indholdsregulering.. 29 33.4 Procedure... 29 34. Forvaltningens driftsvirksomhed... 29 34.1 Afgrænsning... 29 34.2 Forvaltningsopgaver... 29 34.3 Regelgrundlaget... 29 34.4 Organisationsformer... 29 35. Regeringskompetence... 29 35.1 Regeringsbeføjelser i Grundloven... 29 35.2 Konflikter... 30 35.3 Regeringsbeføjelser som enhed... 30 36. Folkeafstemning... 30 36.1 Indledning... 30 36.2 Mindretal mod lovforslag... 30 36.3 Nødvendig afstemning om særlige love... 30 36.4 Grundlovsændring... 30 36.5 Folkeafstemning uden grundlovshjemmel 30 36.6 Lokale folkeafstemninger... 30 36.7 Repræsentation eller deltagelse... 30 37. Dømmende magt... 31 37.1 Indledning... 31 37.2 Begrebet dømmende magt... 31 37.3 Domstolenes dømmende magt... 31 37.4 Domsmagt og lovgivning... 31 37.5 Særlige domstolskompetencer... 31 37.6 Domstolenes personelle uafhængighed... 31 37.7 Domstolenes funktionelle uafhængighed.. 31 37.8 Administrative funktioner... 31 37.9 Andre konfliktløsningsorganer... 31 38. National ret og international ret... 32 38.1 Indledning... 32 38.2 International ret i dansk ret?... 32 38.3 Fortolkning, formodning og instruktion - og international ret... 32 38.4 International ret i national ret... 32 38.5 Ekskurs: Anden national ret som retskilde32 39. Traktater... 32 39.1 Indledning... 32 39.2 På Danmarks vegne... 32 39.3 Kompetente personer... 32 39.4 Folketingets kontrol... 32 39.5 Materielretligt grundlag... 33 39.6 Opfyldelse/efterlevelse... 33 39.7 Offentliggørelse... 33 39.8 Ikrafttræden... 33 39.9 Privat udenrigspolitik... 33 40. Internationale organisationer... 33 40.1 Indledning... 33 40.2 Dansk tilslutning... 33 40.3 Organisationsbeslutninger... 33 40.4 Private organisationer... 33 41. Supranationale organisationer... 34 41.1 Indledning... 34 41.2 Nogle principielle synspunkter... 34 41.3 Betingelser for tilslutning... 34 41.4 Procedure... 34 41.5 Ændringer af en supranational organisation34 41.6 Udtræden... 34 42. Europæiske Fællesskaber... 35 42.1 Dansk medlemskab... 35 42.2 EU-rettens virkemidler... 35 42.3 EU-retten i dansk ret... 35 42.4 Danmarks indflydelse på EU... 35 42.5 EU-retlige principper i dansk forfatningsret36 42.6 Tiltrædelse 1972... 36 42.7 Ændringer af traktatsgrundlaget... 36 42.8 Delt medlemskab (Færøerne, Grønland)... 36 42.9 Den Europæiske patentmyndighed... 36 43. Forsvaret... 36 43.1 Indledning... 36 43.2 Det nationale forsvar... 36 43.3 Danske styrker under FN... 36 43.4 NATO... 36 44. Kirken... 37 44.1 Stat og kirke... 37 44.2 Folkekirken... 37 44.3 Forkyndelsens grænser... 37 44.4 Folkekirkens økonomi... 37 44.5 Andre trossamfund... 37 45. Finansrettens bevillingstyper... 37 45.1 Indledning... 37 45.2 Grundlovens bevillingsregler... 37 45.3 Finansloven... 38 45.4 Finansudvalget... 38 45.5 Den enkelte ministers handlefrihed... 38 45.6 Midlertidig bevillingslov... 38 45.7 Anden lovgivning... 38 45.8 Tillægsbevillingsloven... 38 45.9 Statsregnskabet... 38 46. Finansrettens bevillingstyper... 38 46.1 Pligt til at afholde udgift... 38 46.2 Bevillingsperioden... 38 46.3 Finanslovens område... 38 46.4 Bruttoprincippet... 38 46.5 Materiel ret og finansiel ret... 38 2
47. Finansrettens retskilder... 39 48. Forholdet mellem stat og kommune. 39 48.1 Selvstyrets elementer... 39 48.2 Selvstyrets grænser... 39 49. Hjemmestyre: Færøerne og Grønland 39 49.1 Hjemmestyre... 39 49.2 Færøerne... 39 49.3 Grønland... 39 49.4 Regulering... 39 49.5 Udenrigspolitisk kompetence... 40 49.6 Forvaltning... 40 49.7 Grundloven om Færøerne og Grønland... 40 49.8 Forfatningsretlig status... 40 50. Organisationer i forfatningen... 40 50.1 Indledning... 40 50.2 Organisationernes indflydelse... 40 50.3 Organisationer som myndighed... 40 51. Marked og myndighed... 40 51.1 Autonomi eller autoritet... 40 51.2 Kontrol med det offentlige... 40 52. Kontrol... 40 52.1 Ret og kontrol... 40 52.2 Folketingets efterfølgende kontrol med forvaltningen.... 41 53. Folketingets uafhængighed... 41 53.1 Indledning... 41 53.2 Overbevisning... 41 53.3 Beskyttelse mod tiltale og fængsling... 41 53.4 Folketingsmedlemmernes ytringsfrihed... 41 53.5 Folketingsmedlemmernes retlige stilling.. 41 54. Administrativ kontrol... 41 54.1 Administrativ rekurs... 41 54.2 Rekurs i Grundloven... 41 55. Folketingets ombudsmand... 42 55.1 Indledning... 42 55.2 På Folketingets vegne... 42 55.3 Kompetence... 42 55.4 Grundlovsfæstelsen... 42 56. Bevillingskontrol... 42 56.1 Statsregnskabet... 42 56.2 Rigsrevisionen... 42 56.3 Statsrevisorerne... 42 56.4 Folketingets kontrol... 42 57. Domstolskontrol... 42 57.1 Indledning... 42 57.2 Prøvelse af love... 43 57.3 Prøvelse af administrative forskrifter... 43 57.4 Prøvelse af forvaltningsafgørelser... 43 57.5 Den processuelle ramme... 43 58. Ministeransvar... 43 58.1 Ministres ansvar... 43 58.2 Ansvar for ministre... 43 58.3 Ministerens handlinger, eller for hvilke personer han er ansvarlig... 43 58.4 Ansvarets retlige grundlag... 43 58.5 Tiltalen... 44 58.6 Rigsretten... 44 58.7 Strafbetingelser... 44 58.8 Erstatningsansvar... 44 59. Det individuelle ansvar... 44 59.1 Kontrol af individ eller institution... 44 59.2 Det individuelle ansvar... 44 59.3 Den institutionelle kontrol... 44 60. Kommissioner... 44 60.1 Parlamentariske kommissioner... 44 60.2 Kommissionsdomstole... 44 60.3 Særlige undersøgelsesorganer... 45 60.4 Høringer i Folketinget... 45 61. Menneskerettigheder i forfatningsretten45 61.1 Historik... 45 62. Ytringsfrihed... 45 62.1 Historik... 45 62.2 Ytringer... 45 62.3 Forbud mod censur... 45 62.4 Beskyttelse mod ansvar... 45 62.5 Ansvar ved domstolene... 46 62.6 Personkredsen... 46 63. Ytringsfrihed i radio og fjernsyn... 46 63.1 Ytringsfrihed - ytringsmulighed... 46 63.2 National radio og fjernsynsvirksomhed... 46 63.3 Grundlovens 77... 46 63.4 De politiske partier i Danmarks Radio... 46 63.5 Lokalradio og fjernsyn... 46 64. Offentlige ansattes ytringsfrihed... 46 64.1 Den offentlige ansatte... 46 64.2 Den institutionelle ytring... 46 64.3 Den interne debat... 46 64.4 Den eksterne, private ytring... 47 65. Forsamlingsfrihed... 47 65.1 Forsamlinger... 47 65.2 Retten til at forsamle sig... 47 65.3 Forsamlingsforbud... 47 65.4 Politiets beføjelser... 47 65.5 Positive reguleringskrav... 47 65.6 Personkredsen... 47 65.7 Opløb... 47 66. Foreningsfrihed... 48 66.1 Foreninger... 48 66.2 Foreningsdannelse... 48 66.3 Opløsning af forening... 48 66.4 Ulovlige foreninger... 48 66.5 Personkredsen... 48 66.6 Frihed til og fra organisering... 48 67. Religionsfrihed... 48 67.1 Den fri gudsdyrkelse... 48 67.2 Personlige bidrag... 48 67.3 Lighedsgrundsætning... 48 68. Ejendomsretten... 49 68.1 Indledning... 49 68.2 Rettigheder... 49 68.3 Indgreb... 49 68.4 Lovhjemmels... 49 68.5 Lovprocedure... 49 68.6 Almenvellet... 49 68.7 Erstatning... 49 68.8 Ekskurs: erstatning uden ekspropriation.. 49 68.9 Domstolsprøvelse... 50 69. Ret til arbejde og erhverv... 50 69.1 Erhvervsfrihed... 50 69.2 Retten til arbejde... 50 70. Personlig frihed... 50 70.1 Indledning... 50 70.2 Frihedsberøvelse, hvad er det... 50 70.3 Forbudte frihedsberøvelser... 50 70.4 Hjemmel for frihedsberøvelse... 50 70.5 Frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen51 70.6 Administrative frihedsberøvelser, udenfor strafferetsplejen... 51 71. Boligens ukrænkelighed... 51 71.1 Indledning... 51 71.2 Indgrebstyper... 51 71.3 Udenfor strafferetsplejen, administrativt. 51 71.4 Betydningen af grundlovens 72... 52 71.5 Udtrykkelig lovregulering... 52 71.6 Regler om politibistand og magtanvendelse52 71.7 Frihedsberøvelse... 52 71.8 Strafansvar for nægtet eftersyn... 52 3
71.9 Samtykke... 52 71.10 Delegationsspørgsmål... 52 72. Undervisning... 52 72.1 Fri ret til undervisning... 52 72.2 Skolefrihed... 53 72.3 Folkeskolen... 53 73. Forsørgelse... 53 74. Subjekter for menneskerettigheder... 53 75. Menneskerettighedernes juridiske struktur... 53 76. Internationale menneskerettigheder i dansk ret... 54 76.1 Internationale menneskerettigheder... 54 76.2 Grundlovskraft... 54 76.3 EU menneskerettigheder... 54 77. Privat modstandsret... 54 77.1 Tyranmordet... 54 78. Forfatningsretlig nødret... 54 4
4. Retskilder DANSK FORFATNINGSRET 4. RETSKILDER 4.1 Indledning Det som kender en juridisk vurdering, er brugen - ikke af hans personlige overbevisning -, men derimod af et bestemt materiale, nemlig retskilder 4.2 Forfatningsretlig retskilder Der findes 5 forskellige retskilder: regulering, praksis, juridisk litteratur, politiske faktorer, international ret. 4.2.1 Regulering Den vigtigste her er grundloven, da den kræver en så bred tilslutning fra det danske samfund for at gælde. Derudover er der love, som er vedtaget i folketinget. For helt at forstå grundloven, må man også læse supplerende materiale, nemlig forberedelser til grundloven, man kan også gå tilbage i tid for at få indblik, en slags retskilde lære. 4.2.2 Praksis Praksis bliv tidligere kaldt for sædvaneret. Den skal ligge indenfor et område med retlig relevans, altså et område hvor det er almindeligt at udstede love. Praksis retten afspejler et kompromis i en konflikt, bl.a. en konflikt mellem en lovs ord, og det nye samfund, her vil der ofte ske en regulering af loven, ved at ændre praksis. Praksis skal ikke være billiget af alle myndigheder, kan af den relevante. Andre behøver ikke at sympatisere med praksis, blot skal de erkende den, og ikke arbejde for at ændre den. Den gælder altså som en lov, hvor det jo heller ikke er noget krav at man skal bryde sig som loven. De relevante myndigheder skal bare ikke søge at ændre på den. Hvor stor praksis styrke er, afhænger af hvad den søger at regulere. Ved grundlovspraksis, har denne praksis (som at kongen kun udnævner ministre der er i en regering som ikke får et mistillidsvotum med det samme) lige så stor kraft som den lov den adresserer. Indenfor forfatningsretten, har praksis større indflydelse, da loven her er i meget generelle vendinger, og er så svær at ændre, desuden at den udspringer af sædvane hos befolkningen. 4.2.3 Juridisk litteratur Er også vigtig på de retsområder, hvor praksis har indflydelse, da denne form for påvirkning virker gennem praksis. 4.2.4 Politiske faktorer Dette er "forholdets natur", hvor love først får relevans når de befinder sig i et bestemt forhold i samfundet. 4.2.5 International ret Her har territorier indflydelse, se kapitel 6. Når man vurderer menneskerettigheder, kommer man ikke udenom hensyn til den internationale traktat 4.3 Fra retskilder til beslutning Dette var en opsummering af hvilke retskilder man kan tage i betragtning, men det stor praktisk betydning, hvilket materiale skal tages i betragtning. Når man skal lave en vurdering er den juridisk arbejdsmetode sådan: 1) Hvilket materiale kan inddrages? 2) Hvilket materiale skal inddrages? 3) Hvilken betydning for bedømmelsen af det pågældende spørgsmål har det inddragne materiale? (element fortolkning) 4) Hvor elementfortolkningen fører til forskellige resultater, hvilke synspunkter kan da anlægges på de forskellige materiale typer og deres indbyrdes vægt? Hvis flere resultater er mulige, hvilke synspunkter bliver så afgørende for valget mellem de mulige? (politisk beslutning) 5
5. Grundlovsfortolkning DANSK FORFATNINGSRET 5. GRUNDLOVSFORTOLKNING 5.1 Indledning Forfatningsretten kunne defineres ud fra en fortolkning af selve grundlovs teksten. Dette er nok for snævert, da andre kilder også skal med i betragtning 5.2 Teksten 5.2.1 Indhold Nogle af statens politiske organer, som folketinget er viet indgående opmærksomhed, mens andre som domstolene kræver yderligere regulering 5.2.2 Alder Den gældende grundlovs stammer fra 5. juni 1953. Dette er kun den seneste revision, fra den første fra 1849, som har haft revisioner i 1866, 1915, 1920 og 1953. Den danske grundlov er beholdt som en helhed, mens den amerikanske holdt i sin oprindelige ordlyd, mens den har fået amendments som ikke blot supplerer men ofte ændrer den oprindelige tekst. Grl 12 har overlevet fire revisioner, regentens forhold står nu ikke længere mål med regentens betydning. 5.2.3 Summarisk regulering Adskillige af grundlovens bestemmelser indeholder en ganske kortfattet regulering af emner, som er uhyre komplekse. 73 søger at besvare i hvor høj grad dispositioner skal knyttes til grundloven. 5.2.4 International sammenhæng Man kan ikke forstå al dansk lovgivning uden at se på andre landes forfatninger, da meget af det er efter udenlandsk inspiration. Dette gælder magtfordelingsprincippet i 3, som har sammenhæng med den borgerlige revolution syd for grænsen i midten af 1700 tallet. Det samme gælder 20 kapitel 41 som søger højere europæisk integration efter 2. verdenskrig 5.2.5 Grundlovens forudsætninger Grundloven kan tage sigte om at skabe forandringer, men også blot skabe en ramme. Som det står i 71 kan kaution træde ind i stedet for varetægtsfængsling. Forudsætninger spænder et meget bredt område, om man kan derfor ikke altid sige at de er bindende for offentlige myndigheder. 5.3 Fortolkeren Domstolene fortolker i Danmark som regel ikke grundloven, på samme niveau som i USA. Forvaltningsmyndigheder, fortolker grundloven på den måde at de søger at harmonisere deres lovforslag med love i Grl. I Grl findes der en række bestemmelser som søger at regulere forvaltningsmyndighederne derimod. Lovgivningsmagten er i sit daglige arbejde nød til at fortolke grundloven da den må lovgive med hensyn til denne Private har forsøgt at køre retssager ved at bruge grundloven. 5.4 Fortolkningssituationen 5.4.1 Forprøvelse Er når et lovforslag sammenholdes med grundloven. Ofte vil det være sådan at der stilles spørgsmålstegn ved et enkelt element i loven, som erstattes af et alternativ med samme politiske indhold. 5.4.2 Efterprøvelse Efterprøvelse af en lov, er generelt af mere vanskelig karakter, da der som regel ikke vil findes et nemt alternativt lovforslag. Efterprøvelse eller kontrol i kapitel 52, vil når den bruges give prestige tab til en offentlig institution frem for den anden Ved domstolsprøvelse, kapitel 57.2, er det en vurdering af om ikke regeringen har en mere moderne virkelighedsopfattelse end det fortolkningssynspunkt, som domstolene kan påstå at aflede af grundloven, men på den anden side har grundloven et bredere demokrativt flertal end folketinget. 6
6. DANSK FORFATNINGSRET 5.5 Fortolkningens funktion Grundlovstolkningen er uhyre vigtig, da grundloven kan sætte begrænsninger på lovforslag, og dermed på de politiske mål, og samtidigt være meget vanskelig at ændre. Dermed har den aktuelle fortolkning af grundloven stor vigtighed for lovgivningsmagten Det har været praksis at ændre fortolkningen når man støder på konflikter, i stedet for at ændre grundloven. 5.6 Fortolkningsprincipper 5.6.1 Forarbejder i fortolkning Bliver ofte tilsidesat i aktuel fortolkning, da man har opfattelsen, at man "ikke skal lade sig regere af de døde". 5.6.2 Forfatningsvirkeligheden Fortolkningen tilpasser sig den politiske og sociale virkelighed vha. praksis og politiske faktorer. 5.6.3 Harmoniseringsprincipper Ved en konflikt mellem loven og grundloven, kan det løses på den måde at loven tilpasses grundloven, da grundloven er lex superior. Men grundloven kan også tilpasses loven ved at ændre fortolkningen. Det er foreksempel sket i loven om radio og tv spredning, som er i konflikt med ytringsfriheden, og i loven om spærrereglen som er i konflikt med Grl 32 om repræsentation. Og det er efterprøverens rolle at se efter om lovgivningsmagten har ret i sin tolknings af grundloven. 5.7 Enkelte fortolkningsorganer 5.7.1 Domstolene Domstolene har et aspektkontrol, men de vil meget sjældent underkende en lov besluttet af regeringen, da deres grundlovsfortolkning i sig selv ikke har en forfatningsretlig anerkendt position. Domstolenes brug af grundloven er derfor mere af praktisk betydning end til at underkende folktingsbesluttede love. Dette er for eksempel: lovfortolkning eller en forvaltningsakt. 5.7.2 Lovgivningsmagten Det har ingen mening at sige at lovgivningsmagten selv kontrollerer sin kompetence med grundloven. Men derfor vil de alligevel kunne have en anden grundlovs fortolkning end domstolene. 5.7.3 Konklusion Konklusionen hos Zahle er at den teoretiske ramme for fortolkningen er den samme hos alle myndigheder, men fortolkningssituationen har relevans for fortolknigsresultatet, om de enkelte institutioner er villige til at samarbejde 5.8 Fortolkning og politik Enhver fortolkning vil have en selvstændig karakter da grundloven er i knap form, og til dels den høje alder, kombineret med dens brede formuleringer. Fortolkerens valg vil derfor ikke altid være politisk, men har rig mulighed for at være det. 9. VÆLGERNE 9.1 Vælgerne i demokratiet Vi lever i et repræsentativt demokrati, ved folketingsvalg. Vi har også direkte demokrati når der er folkeafstemning på konkrete emner. Afgrænsning af stemmeberettigede er inddelt efter 4 valgtyper: folkeafstemninger, Europaparlamentet, kommunevalg, menighedsrådsvalg Der er andre former for demokratisk påvirkning end gennem valget, nemlig ved forenings og forsamlingsfriheden. De politiske partier er diffuse» valget er ikke altid en tendens for holdning. Før var der valgrets begrænsning ved: kvinder; husløse; umyndiggjorte; fattighjælps modtagere. Derudover havde folk dengang lille interesse for valget. Det er meget anderledes nu. 7
9. Vælgerne DANSK FORFATNINGSRET 9.2 Valgretten's betingelser 9.2.1 Fast bopæl Man skal have sin faste bopæl i landet. Ved midlertidigt ophold i udlandet mistes den faste bopæl i DK. Men loven er blevet lempet en del, og man kan nu være væk i op til 12 år, hvor det stadigt vil anses for værende midlertidigt. 9.2.2 Valgrets alderen Er siden 1978 er 18 år, det samme som myndighedsalderen 9.2.3 Umyndiggørelse Umyndige personer kan ikke stemme. Dette kan personer under lavværgemål, og på sindssyg hospitaler godt. 9.3 Kredsindeling Indtil 1915 havde man enkeltmans kredse. Nu er kredsindelingen udvidet til amts- og storkredse, og endnu grovere i 3 landsdele. Færøerne og Grønland er selvstændige valgområder. 9.4 Mandattal og mandatplacering Forholdstalsvalget sikrer at ingen stemmer går til spilde, men der er ingen kreds og der ingen tilknytningsforhold som ved kredsvalget. I DK har man valgt at lave en kombination ved at have 135 kredsmandater, og 40 tillægmandater fordelt på de enkelte stor- og amtskredse. Størrelserne af de enkelte kredse er fordelt hver 5. år. Dermed ender det med at prisen for et mandat er forskelligt fra kreds til kreds. 9.5 Kandidat opstilling Man kan opstille i sin kreds eller i enhver kreds i sit amts- eller storkreds. For at opstille for et parti, skal man godkendes af denne. Partier kan opstille kandidater kredsvis eller sideordet (i flere kredsvalg). De kan også vælge at nominere deres kandidater i stedet for at opstille dem efter alfabetisk rækkefølge. Dette vil afspejle sig på stemmesedlen, samtidigt med at kandidater opstillet i kredsen vil være skrevet med "halvfed" i forhold til storkreds opstillede. 9.6 Mandatfordeling Spærregrænsen er en lov til at sikre stabilitet til regeringsdannelse: Man skal mindst have opnået ét kredsmandat, man skal være over gennemsnittet for et kredsmandat i 2 landsdele, og man skal have mindst 2% af de afgivne stemmer. De partier der bliver stoppet af spærregrænsen, vil efter forholdsmæssig repræsentation have opnået mandat. Den er dog forenelig med folketingsvalgloven, da man dengang havde enkeltmandskredse. Kredsmandater gives efter hvor mange stemmer partiet fik i amts- eller storkredsen i forhold til de afgivne stemmer. Tillægsmandater gives for at afbøde skævheder ved at sammentælle stemmerne i landsdelen. Kandidatudvælgelsen sker efter hvem der opnåede flest personlige stemmer, og derefter efter partiprioriteringen. 9.7 Færøerne og Grønland Færøerne har 2 mandater og det har Grønland også. De regnes hver for værende en kreds. 9.8 Valgets organisation Valglisten skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen så vælgerne automatisk er med. Man skal senest den 18. dag før valget være tilflyttet kommunen. Senest 10. dage før skal kommunen udsende valgkort, og man kan gøre indsigelse hvis man ikke har fået den. Korrektion af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Afstemningen er hemmelig jf Grl 31 stk. 1. Tilrettelæggelsen sker gennem valgbestyrelsen udpeget af kommunalbestyrelsen, jf fvl 23 Optællingen skal foretages af indenrigsministeriet, i praksis af Danmarks Statistik. 8
10. De politiske partier DANSK FORFATNINGSRET 10. DE POLITISKE PARTIER 10.1 Partierne i forfatningen Partierne er dominerende i det danske politiske liv, men er ikke repræsenteret i grundloven, da en sådan lovbestemmelse ikke ville være særlig indholdsrig (som set i den vesttyske grundlov). Politiske partier er organisationer, hvis formål er at virke for en programmatisk beskrevet samfundsudvikling, og som opstiller kandidater med henblik på indvælgelse i Folketinget som et middel ved virkeliggørelsen af dette program. 10.2 Indre Struktur Partierne er som foreninger. Man bliver medlem som regel ved et alderskrav, og et ideologisk krav + måske andre krav. Der hersker også en udmeldelses ret. Partier er ofte bygget over lokale partier eller afdelinger. Partiledelsen er som regel valgt. 10.3 Partianmeldelse og kandidatopstilling Betingelserne for at opstille til valg, er at man er repræsenteret siden sidste valg i Folketinget, eller har fået underskrifter til opstilling i en størrelse af mindst 1/175 af antallet af afgivne stemmer ved sidste valg (ca. 20.000) stemmer. Men her må spærregrænsen for en senere plads i folketinget siges at være mere restringerede. Når et parti deltager i et valg kan der stemmes på det. A.Ross syntes at kandidater ofte er mere partifunktionerær end ideologisk betingede personer. Partiet skal godkende en kandidat, før det kan opstille for det, i modsætning til loven fra før 1943, hvor enhver kunne opstille for et parti. Dermed er der en større organisation af den indre struktur i partiet. Det er nødvendigt at have en kandidat opstillet i en amtskreds eller storkreds for at partiet er valgbart i kredsen. Partier opstiller ofte de kandidater efter hvad der er "sikre" kredse. 10.4 Partierne i folketinget De kandidater der blev valgt ind i Folketinget danner en partigruppe. De fordeler arbejdsdelingen ved at danne udvalg på generelle politiske ansvarsområder. Der hersker partidiciplin, kandidater skal følge partiers ønsker. De må fx ikke opstille lovforslag uden godkendelse. Dette sikrer stabilitet i regeringsforhandlinger og aftaler partier imellem. Folketings gruppen er central i de politiske drøftelser. Enkelte medlemmer af grupperne kan sanktioners hvis de ikke adlyder partidiciplinen, fx ved at gøre det svære at opnå ordføreskaber og udvalgsposter. i forholdet parti - gruppe er tendensen at det selvstændige gruppe i højre går mod en folketingsgruppe underlagt partiet på venstrefløjen. 10.5 Partiernes forfatnigsretlige stilling De vil hovedsageligt blive betragtet som private organisationer. Der skal være en indbyrdes lighed mellem medlemmerne, og en lighed ved flere partier, så alle nyder samme ytringsfrihed. Finansiering sker for en stor del gennem indskud fra anonyme. Men det vides at arbejdsmarkedsorganisationer giver store indskud. Det er problematisk i de tilfælde hvor medlemmer af disse arbejdsmarkedsorg. er tvunget ind og dermed tvunget i deres "foreningsfrihed" Denne indfangelse af tilskud sker gennem brancheorganisationer og faglige foreninger med eksklusiv aftale på en arbejdsplads. Der er desuden offentlig støtte til partigrupperne: vederlag + bistand + betalt sekretær. Og ved lov nr. 940 af 23.12.1986 10kr årlig støtte til folketingsrepræsenterede partier; fordelt ved 5 for folketingsvalg, 3 for kommunalbestyrelsesvalg, 2 kr. for amtsrådsvalg. 10.6 Andre organisationer Individer kan få en politisk indflydelse, hvis de repræsenterer en økonomisk faktor af national interesse, som fx A.P. Møller og undergrunden; Skibsværfter og afskrivningsregler Organisationer giver større indflydelse med afkald på særinteresser. Organisationer kan opdeles på økonomiske og ikke-økonomiske og myndigheds organisationer. Hermed er sondringen mellem privat og offentlig så at sige faldet bort 9
11. Folketinget DANSK FORFATNINGSRET 11. FOLKETINGET 11.1 Indledning De øverste statsorganer er: Folketinget, regenten, ministrene, og domstolene. Vælgerne er med da de kontrollere Folketinget, og er selvstændige ved valg. Folketinget drøfter politik, og er dermed et bredt alsidigt forum for den politiske diskussion. 11.2 Konstitution Indenrigsministeriets valgbreve. Efter et valg udsender Indenrigsministeriet valgbrevene. De er den sidste kontrol på valget. Men Folketinget har ret til at foretage revision af optællingen og Indenrigsministeren skal overholde denne. De har dermed myndighed til at tilbagekalde valgbrevene. Efter Folketinget har startet sin mødevirksomhed er det ikke længere muligt at tilbagekalde valgbrevene. Folketingets prøvelse. Jf. fvl 88, kan alt vedrørende et valg klages til Folketinget. Dette gælder: Kredsen af valgberettigede; forkert behandling af partianmeldelse; stemmesedlens udformning. Folketinget er det øverste organ i valgspørgsmål. Indenrigsministeriet er kun en foreløbig myndighed i spørgsmål om: Stemmefortolkning, afstemningsforhold, opgørelse af valget. Retskildegrundlaget er grundloven og folketingsvalgloven, og Folketingets beslutninger på valgspørgsmål må ikke være fri eller politiske, dette er et dilemma, men det ville det også være ved overdragelse af kompetence til domstolene. Folketinget sættes. Det mødes efter grl 35stk1 kl. 12.00, 12 søgndage efter valgdagen. Folketinget kan fremskynde dette hvis det skønnes nødvendigt. Der vælges en midlertidigt formand for Folketinget, hvor valgansvarlig er senior i medlemskab af Folketinget. Kompetencen er begrænset til valgprøvelsen medmindre meget vigtige spørgsmål, som ikke kan vente trænger sig på. Men det er blot den almindelige prøvelse som skal overstås og ikke den om specifikke medlemmer. Efter valgprøvelsen vælges den rigtige formand og op til 4 næstformænd, og Folketinget har nu fuld kompetence. 11.3 Valgbare Det er Folketingets afgørelse, og udgangspunktet er Grl 30, hvor enhver som har valgret har valgbarhed. Men der hersker derudover et værdigheds kriterium, hvor man kan blive uvalgbar, hvis man er straffet eller har begået en uværdig handling. Strafansvar, hvis man er blevet straffet for en handling, og dermed ikke blot begået handlingen kan man miste valgbarheden. Uværdig, for Folketinget som institution og som uværdig som medlem. Men det har intet kriterium tilfælles som værdighedkravet for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Almindeligt omdømme, men det skal være en objektiv vurdering, og ikke begrundet med en bestemt politisk observans. Almindelige synspunkter, handlingen skal vurderes, da der ikke findes nogen fast grænse. Praksis har vist at bøde og hæfte ikke er tilstrækkelig for at udelukke personer for valgbarhed, det fængselsstraf derimod. Ved de almindelige skattesag og færdselssager skal der være et forsætligt forhold, fx højere promille eller omgåelses af skatteloven for økonomisk vinding. 11.4 Folketingetsperiode Valgperioden er på 4 år efter Grl 32 stk1, men kan afkortes da regeringen efter Grl 32 stk2 til enhver tid kan udskrive valg. Mandater bortfalder ved et nyvalg, men der skal altid eksistere et Folketing, men i tidsrummet mellem valgets afslutning til der er fundet de nye medlemmer ved man ikke af hvad Folketinget består. Tidspunkt for mandatets bortfald, dilemmaet er om man ved uroligheder og problemer med at indsætte Folketinget efter nyvalg, skal lade det gamle bestå (hvilket måske var hensigten med urolighederne), eller skal opløse det gamle og vente til det er muligt at indsætte det nye Folketinget. Det er her vurderet at landet aldrig må lades uden Folketinget. Det nye mandat, starter ved godkendelse af valget; medlemmers vederlag fremgår af fvl 109 stk. 1 og regnes fra valgdagen, og afslutter i den måned af nyvalg; Immunitet er et dilemma og behandles i kapitel 53. 10
12. Regeringen DANSK FORFATNINGSRET Folketingsåret, åbner første tirsdag i oktober efter grl 36, stk1, hvorefter Folketinget sættes på ny, stk. 2. Ved åbningen holder statsministeren en åbningstale. Der gælder et diskontinuitetsprincip, så alle ikke vedtagne lovforslag højst kan ligge og rådne i 1 år. Hvis folketingsåret falder med et valgår vil folketingsåret bestå af 2 samlinger. 11.5 Folketinget plenum Plenum er Folketingets arbejde, det kan måde ved indkaldelse ved nyvalg 12 søgndage efter valgdagen, eller regeringen kan indkalde før hvis det er nødvendigt. Ellers kan regeringen kun indkalde Folketinget gennem formanden. Denne har indkaldelses pligt hvis statsministeren eller 2/5 af Folketinget ønsker det. Lovforslag kan alle stille. Der skal være en dagsorden for mødet, og udenfor dagsorden kan intet diskutteres, men efter ffo 32 stk3 kan formanden når som helst indkalde til møde. Ugeplaner udgives som regel om fredagen for hvad næste uge skal handle om, mandagen er som regel ikke mødedag Beslutningsdygtig er Folketinget efter Grl 50 når ½ af medlemmerne deltager i afstemningen (neutrale stemmer tæller også med som deltager). Der behøver ikke at være ½ af medlemmerne til de forudgående lovslagsforhandlinger. Forhandlingerne skal formanden efter ffo 4+5 sørge for sker i god orden, og er alle møderne er kun for folketingsmedlemmer Møderne er offentlige, men må godt være lukkede, og de må godt smide tilhørere ud Vedtaget er et forslag ved flertal for. 11.6 Folketingsudvalg Stående udvalg består altid og er ikke nedfældet pga. aktuelle sager. Deres sagsområder kan følge ministerierne eller andre som fx Grønland. Udvalgsmedlemmerne bliver valgt efter forholdstals valg, små partier har derfor tendens til at slå sig samen for at opnå repræsentation. Udvalgsmedlemmerne har ofte sektor interesse. Udskiftning af medlemmer pga. sygdom o.lign er almindeligt og tilladt. Udvalgene vælger selvstændigt formand og næstformand. Beslutningsdygtig er udvalget når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Særtilfælde er Finansudvalget hvor tomme stole tæller med, og Markedsudvalget hvor beslutningsdygtigheden altid eksistere og et regeringsforslag godkendes ved simpelt flertal. Der er ikke tavshedspligt, men hemmeligholdelse kan besluttes under straffeloven 152 stk.1 Særlige udvalg er som regel midlertidige Deres opgaver er almindelig politisk kontrol af deres sagsområder, "almindelig del". Men de deltager også i lovprocedurer. De får information ved spørgsmål til ministre, deputationer og ved samråd med minister og dennes ansatte. Ministerens ansatte er ministeren ansvarlig for under "ministerens ansvar". Lovforslag fra udvalg kaldes betænkninger, alt andet fra dem er beretninger. Deres retlige grundlag ligger i ffo 7 stk1, eller ved en speciel lov om netop det udvalg. Udvalgene er både rådgivende, men kan også være besluttede som Finansudvalgets bevillingskompetance. 11.7 Folketingets valg af medlemmer til nævn og råd m.v. Folketingets arbejde i plenum og udvalg suppleres af forhandlingsdelegationer, nævn og råd. Folketinget vælger et kollegialt organ efter forholdstals valg. Det kan bestemmes at kun folketingsmedlemmer må deltage eller kun ikkefolketingsmedlemmer som i DR bestyrelsen og ombudsmanden. Det kan endvidere være half&half som i Det etiske Råd. Mere integrede organer er statsrevisorer, parlamentariske kommissioner, et tilsyn med administrativ frihedsberøvelse, Grl 71 stk. 7 12. REGERINGEN 12.1 Regering og ministre Regeringen er samtlige ministre under statsministerens ledelse. De er udviklede fra monoarkens rådgivere. Før parlamentarismen var samarbejde mellem regent, Rigsdag og regering nødvendig. Nu er regeringen udelukkende afhæng af Folketinget. 11
12. Regeringen DANSK FORFATNINGSRET 12.2 Regeringsdannelsen Grl 14 fra 1849 giver regenten den kompetencen til at udnævne regeringen og dermed have kontrol med denne. Grl 15 fra 1901giver derimod Folketinget retten til at styre regeringsdannelsen ved at give dem mulighed for mistillidsvotum. Der er hermed et kompetence problem som er løst ved at regenten aldrig udnævner en regering, medmindre han ved at Folketinget ikke i forvejen vil give et mistillidsvotum til denne af regenten udpeget regering. Ved mistillid til en fagminister vil denne i praksis indsende sin afskedsbegæring inden afskedigelsen. Et mistillid til statsministeren levner regeringen et andet alternativ: at udskive valg. Herved er det befolkningen til at bestemme hvilken af konflikt fløjen der skal have flertal. Ved mistillid behøvet det ikke at være et samarbejdsdygtigt alternativ, blot være et negativt flertal. Men flertallet må ikke være splittet i sin mistillid, den skal nævne samme grund som argument for mistilliden. Hvis regeringen har parlamentariske vanskeligheder, ved at den ikke kan få et lovforslag vedtaget, er dette ikke ensbetydende med et mistillidsvotum. Hvis der efter et valg er et flertal andet end regeringen som ønsker at danne regering, så vil regeringen pligtmæssigt skrive en afskedsbegæring. Regenten kan ikke afvise en afskedsbegæring og kan ikke selvstændigt afskede regeringen uden dennes begæring. Hvis Folketinget har modtaget et mistillidsvotum, uden at det skriver sin afskedsbegæring, nærmer situationen sig en forfatningsretlig nødsituation, og jf A.Ross Dansk statsforfatningsret 1980 s. 431 vil det være muligt med en regeringsdannelse uden begæring. Fungerende ministre har i overgangsalderen kompetence kun på rutine opgaver, andre opgaver er i bero indtil en ny regering er udnævnt (grl 15,stk2) 12.3 Materielle kriterier for regeringsdannelse Det er efter grl 15 afledt at regenten ikke må udpege en regering hvor et mistillidsvotum forventes. Men sandsynligheden for en sådan er ikke direkte målbar, og det efterlader et stort tomrum af ureguleret kompetenceudøvelese. Det forventes også at der bliver udskrevet en arbejdsdygtig regering der oftest har et flertal til sine lovforslag, og denne forventning er den effektive indskrænkning af regentens skøn. Den nye regering må ikke have et flertal imod sig, og skade have en større tilslutning fra Folketinget, helst være en flertals regering. Fremtidige meningsmålinger og sammensætningen af den gamle regering har ingen indflydelse på hvordan den nye regering skal sammensættes. 12.4 Konstitution af en regering Aktørerne er: regenten; den afgående, fungerende statsminister; partiernes repræsentanter; en forhandlingsleder. Før var det udelukkende regenten som designerede regeringen, senere indførte man en rådgivning med partierne og den fungerende statsminister. I dag skal der udnævntes en forhandlingsleder af Folketinget som derved får et mandat. Partierne skal tilkendegive deres stilling i regeringsdannelsen. Regentens optræden, udformning af mandater og udpegningen af forhandlingslederen er den fungerende statsministers ansvar. 12.5 Regeringsproceduren Oprindeligt fandtes statsrådet, hvor regeringen mødtes under forsæde af regenten, men dette organ har mistet sin indflydelse i dag. Ministerrådet er helt uden betydning, da det ikke har været brugt siden 1866. Men det er disse to råd som er nævnt og beskrevet i grundloven. Ministermødet er ikke lovgivet i grl., men er den vigtigste offentlig retlige organ. Den afholdes som regel om tirsdagen med hvor alle ministre deltager i det lukkede møde, kun en tjenestemand fra statsministeriet er udefrakommende med, da denne skal skrive referatet. Dagsorden er skabt ved at de forskellige ministre indmelder i løbet af ugen. Alle politiske og højere administrative opgaver bliver taget stilling til her. Ministerudvalgene er underlagt ministermødet og er til for at lette byrden for denne. Det er samtidigt et organ udover begrænsningerne af ministerierne og skaber altså her muligheden for samarbejde mellem ministrene. Ministeren er ansvarlig for sit ministerium. Det er blevet hævdet at ministeren varetager en dobbeltfunktion: regering<>centraladministrationen; politik<>forvaltning. Disse er Zahle ikke enig i; men jeg mener alligevel at se en konflikt, da det kan tænkes at en minister bliver sat til at forvalte love han principielt er imod. Zahle ser en konflikt mellem ministerens partipolitik<>forvaltningspolitik. Dvs. at hans arbejde i en kommunalbestyrelse kan blive påvirket af partiet, så får men et parti på posten i stedet for en minister. 12
13. Regenten DANSK FORFATNINGSRET 12.6 Ministerens personlige stilling Ministeren er uafhængig af andre ministre og principielt af statsministeren også. En ministers cirkulærer antages at være en regeringsbeslutning. Statsministeren har beføjelser til at hyre og afskedige fagministre, under parlementaristisk kontrol ved mistillidsvotum. Ministeren behøver ikke at være medlem af Folketinget, men hvis han ikke er så mister han: immunitet; stemmeret til Folketinget; valgbarhed til Folketingets udvalg og kan således kun blive hørt i disse ved indkaldelse. 13. REGENTEN I Danmark har regenten mistet sin politiske betydning på trods af det som er skrevet i Grundloven, dette er som følge af den politiske udvikling, og regenten er derfor kun behandlet relativt lidt som organ. 13.1 Regentens tiltræden Tronfølgeren er bestemt iflg. tronfølgeloven, arveretten kan mistes hvis tronarvingen gifter sig uden regents samtykke. Arverækkefølgen er prioriteret efter: Kønsprincippet, aldersprincippet, liniealprincippet, generationsprincippet. Kongen over Danmark må ikke samtidigt, uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. Dette gælder ikke for regentens ægtefælle, men dog i praksis alligevel pga. prinsesse Anne Marie som ved sit ægteskab med den græske konge gav afkald på arveretten. Kønsprincippet er retfærdiggjort, ved at den sikrer at der ikke sker en personalunion. Regenten skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. 13.2 Regentens fratræden Sker hvis regenten ikke opfylder ovenstående betingelser, altså: regenten ønsker at regere andre lande uden Folketingets samtykke, ikke tilhøre den rette religion, indgår ægteskab uden samtykke. Han har endvidere mulighed for helt af egen vilje at abdicere. Regenten vil kunne afsættes, såfremt han menes at have handlet udenfor almindelig politisk korrekthed, eller at hans ægteskab skaber mulighed for fremmed indflydelse. Tronfølgeretten er ikke nogen beskyttet retsposition. Tronfølgeloven kan kun ændres ved grundlovsændring. 13.3 Rigsforstander Såfremt en regent ikke har mulighed for at udføre sit hverv, fx pga. bortrejse, så kan en rigsforstander træde i regentens sted. 13.4 Regentens forfatnigsretlige stilling Regenten indtager en særlig stilling i sin retssikkerhed, han er nemlig: 1) Ansvarsfrihed, så han kan ikke frihedsberøves, endvidere kan der ikke ske tvangsudøvelse mod ham eller hans ejendele. Men regenten forventes alligevel at adlyde den danske lov. 2) Han er fredhellig, og det viser sig dermed i skærpet strafansvar for angreb på statsoverhoved, strfl 112, 113stk2, 115stk1 3) Myndighedsalderen er også 18år, men den har altid været sådan 4) Civillisten, er betegnelsen for den apanage som regenten modtager fra staten. Også andre medlemmer af kongehuset indtager en særstilling indenfor retssikkerheden. 13
14. Forvaltningen DANSK FORFATNINGSRET 14. FORVALTNINGEN 14.1 Indledning Forvaltningen kan være organisation, dvs. personer, eller det kan være funktionelle aspekter af forvaltningen der undersøges, altså forretningsgangen 14.2 Et begreb om forvaltning Det er nu søgt at finde fællestræk for at komme til en definition af forvaltningen ved en positiv definition: De ydre resultater: som er ydelser, opkrævning, og retlig regulering. Men dette er ikke fyldestgørende da, domstole også kan pålægge borgere at betale erstatning. Forvaltning er et hierarki under den udøvende myndighed. Det vil sige at alle forvaltede myndigheder er underlagt regeringen. Råd og nævn bliver mere tvivlsomme, men de er stadig til for at varetage regeringens funktion. Derimod vil kommunerne falde helt udenfor denne definition, da de ikke er underlagt regeringen, de er selvstændige fra denne efter grl 82, men er stadig en forvaltene myndighed. Ansættelses kompetencen ligger hos regeringen eller anden offentlig myndighed. Men her vil domstolene igen falde udenfor, da de er ansatte af regeringen, men ikke er en forvaltene myndighed. Der findes ingen positiv dækkende definition, kun en negativ. Her regnes alle myndigheder for værende forvaltene, med undtagelse af Folketingen og domstolene. Til disse to er også alle tilknyttede organisationer som vælgerne og partierne og administration af de to myndigheder. 14.3 Forvaltning organisation Valg legitimere de offentliges beføjelser. Valgloven er anderledes for kommunen end for Folketinget. Man skal have fast bopæl i kommunen, men man behøver ikke at være statsborger, blot man har boet i kommunen i mindst 3 år op til valget. At man er værdig bliver afgjort, ikke af kommunalbestyrelsen, men af valgbarhedsnævn. Borgmesteren er enemands regering og kan ikke afsættes. Forvaltningspersonale bliver ansat ved almindelig bureaukratisk ansættelse, og det legitimeres ved valget. Forvaltningen er inddelt med en række uafhængige chefer (som dog ofte skal samarbejde), og et hierarki under disse. Forvaltningen er sektoriseret efter problemområder. Der kan endvidere ses på uafhængigheden indenfor de enkelte sektorer. Den geografiske kompetence er delt op i stat og kommune. Men den er ikke altid lige klar, da der findes statslige lokaladministration. 14.4 De offentligt ansatte i politik Politikerne får det meste af deres information gennem de offentligt ansatte, og de spiller derfor en politisk rolle, især da de er så mange som 800.000, og også har vidt forskellige meninger. Der findes en meget regulering om i hvilket omfang de offentliges har ret til at deltage i politik, og hvordan dette skal gøres. Mange er organiserede i sagkundskabsorganisationer. 15. DOMSTOLENE 15.1 Indledning Er efter grl 3 den dømmende magt i DK, og efter 64 er den sikret uafhængighed. 15.2 Domstolsbegrebet, definition. Appel til Højesteret for en myndighed giver denne domstolsstatus. Hvis en domstolsafgørelse bringes til en anden kaldes det en appel. Kritik: så falder myndigheder som Rigsretten udenfor. 14
15. Domstolene DANSK FORFATNINGSRET Uafhængighed. Hvis en myndighed er uafhængig efter grl 64, så er det en domstol. Kritik: dette bider sig selv i halen, da det så er grl som skaber domstolene, og ikke at domstolen eksisterer i forvejen og grl. garanter dem rettigheder Historisk udgangspunkt. Der eksisterer en domstol efter den gængse opfattelse skabt gennem historien hvis myndigheden indeholder følgende 5 punkter: 1) Løser konflikter mellem personer eller offentlige myndigheder og personer 2) At myndigheden er neutral 3) Den skal være uafhængig af regering og administration 4) Dens medlemmer har en juridisk fagkundskab 5) At dens sagsbehandligsregler er egnede til at fremkalde en selvstændig og alsidig belysning af sagens retlige og faktiske elementer. Hermed undgås det at Rigsretten falder udenfor fordi der ikke er appel til Højesteret. Men ankenævn er mere tvivlsomme, da de også kunne opfattes som en del af forvaltningen. 15.3 Forskellige domstole Almindelige domstole har kompetence på alle sager, hvor afgørelsen ikke er er henlagt til særlige domstole, som Sø- og Handelsretten, Arbejdsretten. Ved politiske lovovertrædelser skal nævninger indføres efter grl 79 stk. 2, retspraksis for bedømmelse af politiske sager er: sager som efter deres karakter er rettet mod politiske organer som fx spionage. Lægdommere skal medvirke i strafferetsplejen efter grl 65 stk2, men det overlades til lovgivningsmagten at afgøre hvornår de skal bruges, det samme gælder nævninge, men disse bliver i praksis ikke brugt. De faste dommere suppleres derudover også af sagkyndige dommere som i sø- og handelsretten, og i beslutninger om fjernelse af et barn fra hjemmet. Interesserepræsentanter medvirker også i boligretten, og i arbejdsrettten ved varsling af afskedigelser i større omfang. 15.4 Dommere som tjenestemænd Betingelserne er a) at de er statsborgere, og b) at de er cand.jur. Tilsyneladende er det justitsministeren der udnævner, men det er med stort samarbejde fra dommerstanden og navnlig retspræsidenten hvorunder den ledige stilling hører. Han laver en indstilling til justitsm. som næsten altid vil blive fulgt. Dommerfuldmægtige skal være cand.jur'er og de vil blive benævnt retsassessorer når de har nået det højeste løntrin. Fuldmægtige er bemyndigede til foged-, skifte-, og notarialforretninger. Ikkejurister kan meddeles bemyndigelse til at udføre de samme sager + tinglysning og faderskabssager hvor der ikke er tvistigheder. Konstituerede dommere kan udnævnes ved forfald af en fastdommer eller mens der er embedsledighed. De kan udnævnes af landsretspræsidenten, dog ikke ved større byretter hvor en kollega må træde til. De konstituerede dommere er internt uafhængige af den bemyndigede dommer og af den faste dommer som den konstituerede afløser. En afgørelse som han træffer må appelleres, hvis parterne er utilfredse med afgørelsen. 15.5 Praksis ved udnævnelse og avancement Karakteristisk er det at rekruttering forgår efter følgende mønster: fuldmægtig i justitsministeriet eller byretten, dommer i byretten, dommer i landsretten, dommer i højesteret. Dermed er der overvejende mange som startede i justitsministeriet i Københavnsbyret, i Østre landsret, og i højesteret. For øjeblikket er alle dommer i højesteret tidligere ansatte i justitsministeriet. 15
16. Internationale organisationer DANSK FORFATNINGSRET 16. INTERNATIONALE ORGANISATIONER Principielt har der været en klar adskillelse af den nationale og internationale ret, og den internationale blev først anvendelig ved inkorporering i dansk lov. Med det øgede samarbejde mellem lande er der nu en klar tendens til at også love som ikke er inkorporet, men ved en særlig lov tilsluttes dansk lov, eller simpelthen bare ved at acceptere den internationale ret, og dermed etableringen af en supranational myndighed. 17. FUNKTIONSTEORI - MAGTFORDELINGSLÆREN 17.1 Indledning Vi har først beskæftiget os med institutionerne og nu kommer samspillet mellem dem. Dette drejer sig om de statsteorier der blev fremstillet af Ch. Montesquieu, og dem som hersker i samfundet i dag som er forskellige på de spørgsmål som de ønsker besvaret. 17.2 Magtfordelingslæren Der skal være en adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt, derudover skal den dømmende magt holdes neutral. Der skal være en gensidig kontrol af hinanden. Det har fået en stor politisk betydning i den statsforfatninger der kommer senere la i USA, men de har altid været i en modificeret form da Montesquieu's teori var afhængig af en bestemt social og politisk baggrund, som var den at artistokratiet og borgerne var bange for den enevældige konges indflydelse på lovgivningens processen. Det vigtige er at den lovgivende magt må blive den udøvende og at den dømmende skal holdes neutral. 17.3 Magtfordelingslæren i dansk ret Er stadfæstet i grl 3 af 1953. Men Zahle ser 3 primære problemstillinger for forfatningsretten: 1) Lov - dom. Er lovgivningsmagten begrænset af den dømmende magt, hvilke beføjelser har den til at sikre sig at den er lovgivende og at domstolene ikke blot fortolker lovene efter eget forgodtbefindende. 2) Lov - forvaltning. Er der et problem at kongen både er den udøvende og også deltager i lovgivningsarbejdet? Dette svarer Zahle klart bekræftende. 3) Den dømmende magt. Har den en grundlovssikret kompetence? Det eneste som er sikkert er at Folketinget har fået lovhjemmel efter grl 3. Legalitetsprincippet er søger at finde hvornår en myndighed har ret til at udøve sig myndighed, siden det jo er langt fra alle myndigheder som er nævnt i grundloven. Det retspolitiske princip er at et organ ikke kan overtage eller få en funktion fra en anden myndighed, uden at dette rejser betænkeligheder iflg. Ross. Zahle vurderer at Montesquieu's statsteori ikke helt er aktuelt mere, da det ikke længere drejer sig om et aristokratiets kritik af enevælden. I dag er problemet at skaffe demokratisk legitimation for beslutninger som træffes udenfor Folketinget. De paragraffer i grundloven som ikke længere er aktuelle er omformet så de ikke længere er til at genkende som deres oprindelige funktion, eller de har helt mistet deres betydning. 17.4 Offentlig virksomhed Domstolsforvaltningen har fået forsvindende få sager i sammenligning med forvaltningen. De statslige organer skal afspejle de sociale og politiske kræfter i det aktuelle samfund. 16
18. Lovens indhold DANSK FORFATNINGSRET 18. LOVENS INDHOLD 18.1 Lovgivende magt Der findes ingen begrænsninger på hvad den lovgivende forsamling kan lovgive om, der er kun en negativ afgrænsning, ved at fx menneskerettighederne sætter en begrænsning, og at ejendomsretten er ukrænkelig (ved ekspropriations skal der ydes fuld kompensation.) En lov i dansk forfatningsret betyder enhver retsakt tilbleven af lovgivningsvejen, uanset dens indhold. 18.2 Lovens nødvendighed Det drejer sig om Legalitetsprincippet, til hvilke statshandlinger skal der være hjemmel i en lov, og hvornår er det dermed forbudt at delegere afgørelser til domstolene eller forvaltningen. 18.3 Lovkraft Hvilken lov er vægtigst ved sammenstød mellem love: Grundloven; Lov; forskrifter fra Folketinget; forskrifter fra anden myndighed. Derudover vil en ny lov annullere en gammel ved konflikt, og en forskrift med hjemmel i grundloven er vægtigere end en almindelig lov. 18.4 Hvor detaljeret skal der lovgives Noget bliver lovgivet meget detaljeret, andet kun løst og givere videre kompetence til anden myndighed. Det er ikke altid bestemt af at dette er den bedste løsning, men ofte af hvad der kan skabes flertal for i Folketinget og hvad der er aktuelle diskussionsemner. 19. FORBEREDELSE AF LOVFORSLAG 19.1 Indledning Følger proceduren: forslag, drøftelse, stadfæstelse, offentliggørelse. Interessen for dette område skyldes at loven bliver meget nemmere at tolke med det foregående materiale forud for loven.. 19.2 Lovforslagets tilblivelse Ideen. Kan være fremstillet af et parti eller af en MF'er. Baggrunden for forslaget kan komme fra private organisationer, ministeren, eller en fx en international traktat. Ideen for nødvendigheden af en lov kan undersøges personelt, socialt, eller indholdsmæssigt. Udkast af loven. Der kan nedsættes en lovkommision, enten ved lov, minister eller Folketings afgørelse. Kommissorium'et afgrænser lovområdet og opgaven. Kommissionen bliver sammensat af: offentlige ansatte, medlemmer af politiske partier, repræsentanter fra organisationer, sagkyndige og andre personlige medlemmer. De offentligt ansatte har sine overordnede instruktionsbeføjelser. Partirepræsenanter udgår medmindre der ikke ønskes den store debat senere ved behandling i Folketinget. Organisationerne har ingen regler for deres repræsentation. De sagkyndige handler for dem selv, personligt; men vil oftest ikke være fast tilknyttet kommissionen, men blot brugt som eksperter på området. Ligstilling er vigtig i kommissionen efter loven fra side 247. Efter denne skal myndigheder eller organisationer som er blevet bedt stille en repræsentant, stille med både en mand og en kvinde, medmindre en mangel herpå er særligt begrundet. Ministeren skal så tage hensyn til denne lov når han sammensætter kommissionen. Kommissoriet, er rammerne for dets arbejde og det forventes at overveje kommissoriet i sin fulde bredde. Betænkning, bliver trykt hvis ministeren ønsker det. Men vi må ikke glemme at kommissionen handlede uafhængigt af ministeren efter den var nedsat. Lovforslag uden kommission, er det sædvanlige, og lovforslaget bliver så blot forberedt internt. 17
20. Folketingets behandling af lovforslag DANSK FORFATNINGSRET 19.3 Høring Efter at lovforslaget er udarbejdet sendes det til høring i de berørte myndigheder og organisationer. Der findes ingen regel for hvilke organisationer lovforslaget skal sendes til, men det er sædvane i Danmark at det sendes til alle organisationer som forslaget vil berøre i noget omfang af betydning. Det er sket at høringen har fundet sted efter at lovforslaget er fremsat; enten for at spare tid, eller for at have en friere debat i Folketinget. 19.4 Det ministerielle lovforslag Er en revidering af kommissions forslag, og er ændret pga.: 1) høringen som har fundet sted, 2) partiet/regeringen politik, og hvad de kan få flertal for i Folketinget. Slutteligt skal det godkendes som forslag på et ministermøde, og slutteligt formelt i statsrådet. 19.5 Folketingsmedlemmers lovforslag Sker udenom ministerierne, men skal pga. partidiciplin godkendes af partiet. 19.6 Lovforslagets udformning Lovteksten er inddelte efter: formål, materielle regler, myndigheder, straf og ikrafttræden. Bemærkningerne er opdelt efter: almindelige, og bemærkninger til enkelte bestemmelser. Bemærkningerne er vigtige for senere lovfortolkning, og kan blive vejledende for domstole. De finansielle konsekvenser skal stå i de almindelige bemærkninger. Et lovforslag skal igennem justitsministeriets lovafdeling, for kontrol af opstilling, og gennem Finansministeriet for kontrol af de økonomiske konsekvenser. Men man kan ikke afvise en lov fordi den ikke har været igennem lovafdelingen. 19.7 Lovforberedelsens betydning Forberedelses proceduren er ikke lovgivet men baseret på praksis, og nogle vejledninger og cirkulærer. Men forberedelserne har alligevel stor indflydelse og konsekvens, og det er derfor at mange interesse organisationer sætter ind her, før lovforslaget er til debat i Folketinget. Forarbejdet kan få indflydelse på den senere lovtolkning, men andre gange ikke når noget særligt taler herfor. 20. FOLKETINGETS BEHANDLING AF LOVFORSLAG 20.1 Fremsættelsen i Folketinget. Præsentation. Lovforslag kan stilles af enhver MF'er. Fremstilles ved at anmode formanden, hvorefter forslaget trykkes i Folketingstidende under forhandlingerne, eller den bliver fremstilles mundtligt i Folketingssalen. Afvisning. Et lovforslag kan afvises ved a) ikke at passere den lovtekniske kontrol, b) Grundlovskontollen som udvalget for forretningsorden står for, hvor loven kontrolleres ikke at stå i modstrid med grundloven; c) Ordenskontrol, eller værdighedskontrol som formanden foretager, men dette er absolut ikke anbefalelsesværdigt at benytte denne, da man hermed giver en utilsigtet magtbeføjelse til formanden. Tidspunktet. Lovforslaget skal stilles i Folketingets mødetid, kun finansloven er undtaget. Da alle love skal være færdigbehandlede inden sommerferien, er der sat en frist for fremsættelsen af lovforslag til 15-FEB for at den kan nå ab blive færdigbehandlet. Pligten til at fremsætte lovforslag. Gælder for a) Finansloven b) Revisionsbestemmelser, hvis der i en lov er en sådan skal der fremstilles et forslag til revision inden dennes udløb; c) ved en Folketings beslutning kan regeringen tvinges til at udarbejde et lovforslag i overensstemmelse med Folketingets beslutning om retningslinierne for lovforslaget. Betydningen af fremsættelsen. Forslagsstilleren kan kræve at lovforslaget bliver behandlet senest 5 mødedage fra fremsættelsen. Fremsættelsestalen kan have betydning for tolkningen af loven. Om forslaget bliver vedtaget kan ofte ses på hvem der fremstiller forslaget. Den skal som regel være fremstillet af regeringen eller af regeringen i samarbejde med andre partier. 18
21. Stadfæstelse af lov DANSK FORFATNINGSRET 20.2 Første behandling i plenum Formålet med denne behandling er "ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder". Der tages herudover beslutning om at sende forslaget videre til udvalgsbehandling og 2. behandling i plenum. Selvom sandsynligheden for vedtagelse af loven er meget ringe bliver den oftest alligevel stillet videre til 2. behandling. 20.3 Udvalgsbehandling mellem første og anden behandling Ved 1. behandling kan det besluttes at sende forslaget videre til behandling i et stående udvalg. Her vil der ske: En politisk drøftelse for at finde det nødvendige flertal. Hvis en minister får vidtgående beføjelser ved lovforslaget, er udvalget stedet for at undersøge beføjelsernes omfang og konsekvens. Den kan komme med ændringsforslag, med det formål at søge at finde et flertal for forslaget. Udvalgets arbejde afsluttes med en betænkning eller en beretning hvor betænkningen er udvalgets standpunkt til lovforslaget og evt. ændringsforslag og bemærkninger. Beretningen fortæller blot hvad som er hændt. 20.4 Anden behandling i plenum Her kommer Folketingets ændringsforslag, især fra MF'er fra et parti uden plads i udvalget. I denne behandling stemmes om lovforslaget skal gå videre til 3. behandling. 20.5 Tredje behandling i plenum Der kan komme en evt. ny udvalgs behandling, enten opfordret eller uopfordret fra udvalget selv. Ellers skal ændringsforslag drøftes for at nå til en afstemning om den endelige vedtagelse. 20.6 Almindelige regler Der skal 3 behandlinger til for at et lovforslag kan vedtages, og der skal gå mindst 2 søgndage mellem behandlingerne. Udsættelse af 3. behandling kan ske i 12 søgndage såfremt 2/5 af Folketinget ønsker dette; medmindre loven formål hindrer dette som fx ekspropriationslov. Om loven er af denne art afgøres af formanden, og i sidste instans af Folketinget. Lovforslag kan fremskønnes ved at dispensere fra de 2 mellemliggende døgn, ved at et kvalificeret flertal på 3/4 af tinget ønsker dette. Der skal være en emnenærhed og identitet mellem det oprindeligt stillede forslag og det sidste ændringsforslag. 20.7 Folketingsbehandlingens afslutning Lovforslaget forkastes. Hvis der ikke er flertal for at lade dem gå videre til senere behandling, eller den slutteligt ikke bliver endeligt vedtaget. Lovforslaget bortfalder efter et folketingsårsudløb, eller efter nyvalg, pga. diskontinuitetsprincippet. Det kan endvidere trækkes tilbage af forslagsstilleren efter ffo 22 Lovforslaget vedtages efter 3. behandling og den underskrives så af formanden og en tingssekretær og sendes videre til statsministeren. Lovteksten er det vigtigste som behandles af Folketinget. Forarbejder er vigtige for lovfortolkning. Bl.a kan man bruge ændringer fra forslag til ændringsforslag, da der må være en vigtig grund til at ændre på lovforslaget. Baggrundsmaterialet for lovforslaget er også interessant, som fx vedtagelsen af en international traktat. Men forarbejder er svagere end lov, og mister med tiden sin præcedens eller lovfortolkning. Men det vil dog også være sjældent af forarbejdet er i modstrid imod selve loven. 21. STADFÆSTELSE AF LOV 21.1 Indledning Stadfæstelsen er underskrivning af regenten, og dette skal ske inden 30 dage fra vedtagelsen i Folketinget. Den danske magtfordeling mellem regent og regering nødvendiggør en underskrift fra begge for stadfæstelsen, men det er diskutabelt hvilken instans er den vigtigste for stadfæstelsen. 19
22. Offentliggørelse af loven DANSK FORFATNINGSRET 21.2 Regeringen Berettiget at stadfæste. Regeringen skal indenfor fristen på 30 dage stadfæste lov vedtagelsen. 1/3 af Folketinget kan indenfor 3 søgndøgn efter vedtagelsen kræve lovforslaget sendt til folkeafstemning grl 42, og en ekspropriationslov grl 73stk2 kan kræves udskudt og genfremsat efter et nyvalg, og vil i disse tilfælde ikke være berettigede til at stadfæste. Hvis regeringen får et mistillidsvotum, kan det stadigt stadfæste vedtagne lov, da dette må regnes hørende under det nødvendige for at udførelse af embedsforretninger. Det samme gælder for vedtagne love som mangler at blive stadfæstet når der udskrives et nyvalg. Stadfæstelses pligt. Generelt er en regering ikke forpligtiget til at stadfæste, men den har et politisk ansvar og risikere et mistillidsvotum, hvis dette undlades. Det kan tænkes at en del af folketinget ikke ønsker den vedtagne lov stadfæstet, og det kunne i disse tilfælde godt tænkes at regeringen undlod at stadfæste, for at vise hensyn til mindretallet. Dette sket bl.a i gennemførelsen af loven om udlevering af de islandske håndskrifter. De kan også undlade at stadfæste pga. tekniske fejl i lovforslaget. Finansloven er kan gennemføres af et flertal udenfor regeringen, og er dermed heller ikke omfattet stadfæstelses pligt, kun den midlertidige bevillingslov er regeringen stadfæstelses pligtig for. Konklusion: Regeringen kan udlade at stadfæste en lov som er vedtaget i Folketinget, men risikerer hermed et mistillidsvotum, da det er pligtig til at underrette Folketinget om denne undladelse. 21.3 Regenten. Regenten har ingen vetoret, da han skal være upolitisk og praksis støtter denne opfattelse af mangel på vetoret. Men modsat blev dog hævdet i 1944 af P. Andersen, da han så regentens position som værende det sidste ankerpunkt for beskyttelsen af den nationale tradition, med henvisning til regentens beføjelse til at stille krav om, at det pågældende lovforslag er behandlet korrekt, og principper om forfatningsretlig nødret. 21.4 Stadfæstelsens betydning En stadfæstet lov får: Lovskraft, og kan dermed kun ændres ved en ny lov. 22. OFFENTLIGGØRELSE AF LOVEN 22.1 Offentliggørelse obligatorisk Er offentliggjorte i Lovtidende, men de fleste love er irrelevante for de fleste danskere. Lovtidende er ikke den mest praktiske måde for menig mand at orientere sig om gældende dansk ret. Den er obligatorisk efter grl 22, hvor kongen har pligt til at kundgøre love. 22.2 Offentliggørelsesmåde Lovtidende er den bindende bekendtgørelses form, og den sendes gratis til la dommere. Alt dette er at finde i Lovtidendelov, og siden denne offentliggørelse er besluttet på lov, kan den også ændres ved lov. Det er eksperimenteret med at offentliggøre gennem oplæsning i radio og fjernsyn, men da hele lovteksten skal læses med undtagelse af bilag, er dette ikke det ideelle medium. Oplæsning af blot lovens titel og dato er ikke fyldestgørende for grl 22. Ansvaret for offentliggørelsen ligger hos ministeren. I Danmark har man oprettet en database kaldet Retsinformation som indeholder alle danske love og deres forarbejder. 22.3 Særligt om forarbejder Er ikke omfattet af reglerne om offentliggørelse, men indgår i Retsinformation, men de er nemmest tilgængelig i de kommenterede love. Forarbejder som ikke er trykte, er ikke irrelevante, men de udgør et problem for retssikkerheden og forudberegnelighed, og må derfor kræves bekendtgjort inden de gøres brug af. 22.4 Færøerne og Grønland På Færøerne udkommer Lovtidende ikke, og i stedet bliver den nye lovs titel og dato trykt i avisen, og er gældende for ikrafttræden på Færøerne, men kan ikke siges at være i overensstemmelse med Grl 22. På Grønland udkommer Lovtidende, og den er suppleret med en grønlandsk oversættelse. 20