Erfaringsrapport Studieturen: I Wang Shus Fodspor 2014 v. Marco Philipsen Prahm og Simon Kjems-Møller
Turen step by step I februar 2014 startede vi planlægningen af en rejse til Kina, med det formål at studere hovedværker af arkitekt Wang Shu og besøge hans tegnestue Amature Architecture Studio. Vores første møde med Kina havde vi i sommeren 2012. Vi var studerende på Kunstakademiets Arkitektskole og havde i vores sommerferie planlagt en måneds rundrejse for at se det land som alle arkitekter længe havde snakket om. Det sted på kloden hvor der fortsat er en enorm vækst i byudviklingen med masser af opgaver til arkitekter. Valget om at tage til Kina var den gang ikke noget vi specielt havde lyst til som sådan, men nærmest noget vi så som en nødvendighed for at forstå et land i rivende udvikling. Dengang var vores møde med Kina overvældende, byerne oplevede vi som kaotiske med byggepladser overalt og vi havde ikke rigtig forstået, hvor stor den kulturelle forskel er. Derudover var der en stor sproglig barriere som gjorde rundrejsen tung og besværlig. Forberedelser Inden afrejse februar 2014 lavede vi en del research på de forskellige projekter som Wang Shu har gennemført og foretog de nødvendige bookinger af hotel og togrejser. Endvidere skrev vi længe inden afrejse til Wang Shu s tegnestue Amature Architects for at arrangere et besøg på deres kontor i Hangzhou. Vi skrev endvidere at vi havde en åben invitation med fra Arkitektforeningen om et besøg til Danmark. Selv efter flere rykkere hørte vi desværre aldrig fra dem. Shanghai, 2 dage I Shanghai indlogerede vi os tæt på centrum, hvor der ville være kort transport til to af Wang Shu s værker. Ningbo Tengtou Pavillion (2010) var designet og opført i forbindelse med EXPO 2010. Det lykkedes desværre ikke at finde projektet. Og vi er i tvivl om pavillonen overhovedet eksistere mere da de fleste pavilloner på udstillingsområdet blev revet ned i 2012. Vi var ligeledes uheldige med projektet Cafe Bar and Gallery (2000) som er et af Wang Shu s første projekter. Også i dette tilfælde er det stadig uvist om bygningen eksisterer i dag. Giant Interactive Group Corporate
Suzhou, 2 dag Efter kun 25 minutters togrejse ankommer vi til Suzhou som er en mindre provinsby ift. Shanghai. Suzhou har 6,3 millioner indbyggere, hvor vi boede i mingtown, et gammelt kvarter med kanaler og robåde, gadehandel og kun let trafik af tohjulede motorkøretøjer. På vores hotel forklarede de med møje og besvær, hvordan vi gående kunne finde frem til Wang Shus projekt: Library of Wenzheng College. Vi fangede derefter en taxa og kørte knap 1 time ud af byen til Suzhou University som er et blandt mange universiteter i Suzhou. Ved indgangen blev vi mødt at 3 vagter, som ikke ville lukke os ind på campus området. De kunne ikke et ord engelsk og deres beslutning var ikke til at ændre. Et par universitets studerende forsøgte at mægle mellem os og vagterne, men uden held. Mingtown - Sozhou Vi fandt derfor hurtig nogle andre projekter at studere. Blandt andet et projekt fra en tidligere Pritzker modtager fra 2009, Thom Mayne indehaver af Morphosis fra Los Angeles. En arkitekt som vi tidligere har beundret, og som står i skærende kontrast til Wang Shu. Mødet med Morphosis projektet (Giant Interactive Group Corporate) inspirererede os på den efterfølgende rejse til lange diskussioner om hvor forskellige tilgange til faget og hvor stor kontrasten er imellem disse to tidligere Pritzker modtagere. Hangzhou, 3 dage Fra 2007-2009 blev Nansongyu (Zhongshan Lu) Pedestrian Street, renoveret af Amature Architecture Studio. Projektet viser en evne til at indleve sig i en eksisterende kontekst og møde denne med et nyt unikt design som i respekt for konteksten formår at tilpasse sig. Vi boede faktisk på den renoverede gade og kunne derfor opleve bylivet i sin daglige rytme, som virkede levende og meget velfungerende. Et af projektets tiltag er små kanaler, smukt beplantet langs bredderne, som slanger sig langs handelsgadens facader. Små broer giver mulighed for at krydse og skaber en varierende bevægelse i de ofte overvældende menneskemængder. (Zhongshan Lu) Pedestrian Street + gallery For enden af gaden udmunder kanalen i en dam, hvor de omkringliggende bygninger reflekteres. Blandt dem et galleri tegnet af Wang Shu. Endvidere finder man hans skulpturelle bygninger flere steder langs gaden og kanalen.
På vores første dag besluttede vi at gøre endnu et forsøg på at opsøge Wang Shu på China Academy of Art som lå i gå-afstand for vores hostel. Campus området var også her bevogtet, men det lykkedes os at passere da vagten tilfældigt distraheredes af en billist. Der var totalt mørklagt på skolen og fuldstændig mennesketomt, hvilket i øvrigt var første gang på turen vi oplevede et byrum uden masser af mennesker! Efter lidt tid fandt vi en trappe mod administrationen på 3 sal. Vi bevægede os ned mod lystet for enden af gangen. Lidt skummelt var det, men alligevel møder vi her en lære fra skolen, som på flydende engelsk fortæller os at hun kender Wang Shu, og da lige kan ringe hjem til ham, for at høre om et møde kunne være muligt. Desværre var han bortrejst. Men det absurde er at han lige så godt kunne have siddet på det kontor den aften vi var der. Den oplevelse gjorde ham ideen om ham, som en almindelig arkitekt, der til dagligt underviser, mere nærværende. De efterfølgende dage så vi Hangzhou Vertical Courtyard Apartments (2006), og Xiangshan Campus som især gjorde indtryk på os. En passage opad facaden binder bygningskomplekserne sammen på en legende og ubesværet måde. Gennem store åbninger i facaden træder man ind i bygningernes mørke rum. Flere af facaderne er præfereret på sådan en måde at etatageadskillelsen udviskes, og så solens stråler trækkes ind som lysende pletter i de skyggefyldte gange. Vi oplevede bygninger som store voluminer, hvor der ikke er kælet for detaljen men mere for helheden. At gå for tæt på kanter, hjørner og samlinger var ikke den bedste oplevelse. Men den lidt legende streg og tilfældige bearbejdning af facaderne skaber nogle virkelige fine og poetiske forløb gennem campusområdet og den etablerede natur. Xiangshan Campus Jinhua, 2 dage Hjemmefra havde vi forsøgt via nettet at finde frem til Ceramic House (2006). Det var ikke lykkedes os, men vi tog alligevel chancen og rejste til Jinhua. Dog uden held. Ningbo, 3 dage Efter 9 dage på farten var vi nu fremme ved Ningbo som er en relativt ny-planlangt by, med god infrastruktur (til biler) og knap så tæt bebygget. Det var ikke muligt at opstøve et hostel i byen, men der var derimod et hav af kæmpe internationale- og kinesiske Hangzhou Vertical Courtyard Apartments
konferencehoteller som tilbød overnatning til samme pris. Byen ligger kun 1-2 timer fra Hangzhou og Shanghai og er herved blevet et oplagt sted for firmaers konferencer med sine meget konkurrencedygtige priser. Vores første sitebesøg var Ningbo Contemporary Art Museum. Wang Shu havde til opgave at renovere en gammel havneterminal, men fandt i processen ud af at bygningen var i alt for dårlig stand og at de derfor ikke kunne holde budgettet. I stedet rev de den gamle bygning ned og genbrugte teglstene som fundament/ sokkel og gulvbelægning i udstillingsrummende i den nye bygning. Det giver bygningen en smuk forankring til sitet og giver den besøgende det indtryk at bygningen har stået der i længere tid og er således smukt integreret i helheden. De gamle landgangsbroer er endvidere bibeholdt og står tilgroet ud mod havnen. Ningbo History Museum (2008) må siges at være kronen på værket. Bygningen er på 40 tusinde kvadratmeter (?) og står nærmest som et monument på et fladt terræn omgivet af skyskrabere. Bygningens nære kontekst er bearbejdede arealer med belægning i små hvide sten, beplantning af siv og vandbassiner som spejler bygningens smukke teglfacader. Det giver arkitekturen en slags forbindelse til historien i et område som er stort set nyt og uden historie af betydning. Indenfor er der nogle flotte rumlige forløb og flere steder perforer taghaver bygningen og trækker lys ind i bygningens ellers meget tillukkede krop. Fra tagterrassen er flere smukke blik ud over byen indrammet af beton og teglstens mure. Et stenkast fra History Museum ligger en park på 25 hektarer. Parken er et eksempel på et traditionelt kinesisk kontrolleret landskab med vand og klippe formationer som de bærende elementer. Det var tydeligt at de grønne arealer blev brugt af lokale til at mødes, motionere og picnic. Arealerne er super velholdte og stiforløbene spændende og uforudsigelige, men alligevel virkede det hele lidt kunstigt, planlagt og meget kontrolleret. Parken er designet og udført for at vise de lokale en natur som er ved at gå tabt til fordel for byudvikling. Det har således været et mål at vise et eksempel til arkitekter og byplanlæggere på hvordan mennesker og natur kan forenes. I parken ligger Five Scattered Houses (2006), 5 bygninger eller nærmere pavillioner. De er eksempler på hvordan brugen af lokale og let tilgængelige materialer og teknologi påvirker bygge omkostningerne. Endvidere har det været vigtigt at ligeledes illustrere effekten af kvaliteten af design snarere som er vigtigere end brugen af dyre Ningbo History Museum Ningbo Contemporary Art Museum
materialer. Hvad angår de 5 pavillioner, må man sige at vi fik os noget af en overraskelse. Den første, Galleriet, fremstod smukt udført og vedligeholdt. De andre bygninger som er placeret rundt om søen virkede allerede nedslidte og den daglige brug havde sat sit tydelige præg. Det var svært at abstrahere fra eftermonteret nedløbsrør, aircondition og tilfældigt påklistrede skilte. Hvis opgaven var at designe bygninger med lav påvirkning på miljøet må det siges at det ikke helt er lykkedes. Brugen af lokale og gamle byggetraditioner og kendte naturmaterialer skulle sikre høj finish, men desværre synes vi at pavillonerne generelt led af dårligt håndværk uden sans for detaljen. Five Scattered Houses Shanghai, Flyver hjem Vores jagt på Wang Shu s værker var færdig. Det havde været en travl, men spændende jagt, og selvom det hele ikke lykkedes virkede rejsen meget helstøbt og gav os et indblik i de store forandringsprocesser som de kinesiske byer undergår i disse år. Og indsigt i Wang Shus anderledes måde at bygge på, i et land hvor byerne i øjeblikket eksplodere.
Erfaring og tanker Undervejs på turen har man spurgt sig selv: Hvad er meningen med, at tage om på den anden side af jorden, for at se lige netop disse ti huse. Svaret har ikke stået lysende klart hele tiden, men det blev væsentligt klarere, i takt med at vi kom hjem igen og fik fordøjet alle indtrykkene. - Erfaringerne, indtrykkene og inspirationen ligger ikke alene i oplevelsen af værkerne. En stor del af det at tilegne sig og forstå et bygningsværk ligger i, hvordan man møder det, hvilken sammenhæng det mødes i og hvordan man kommer til det. Sagt med andre ord det samfund, miljø og landskab eller by, der omgiver værket, er en lige så vigtig del af oplevelsen. På vores tur har vi set hovedværkerne fra Wang Shus relativt lille portefølje. Wang Shu blev i 2012 hædret med den prestigefulde Pritzker Pris, for sin evne til skabe bygningsværker, der på moderne vis fortolker gammel kinesisk kultur og historie, skabt af lokale genbrugsmaterialer, med et særlig fokus på bygningernes taktile kvaliteter. Wang Shus arbejde står altså i skærende kontrast til den udvikling der har præget de kinesiske storbyer de sidste 20-25 år, hvor mere og mere ekspressiv formgivning i glas, stål og beton har været fremherskende. Ningbo Contemporary Art Museum Denne kontrast kom i mange tilfælde også til at præge vores oplevelse af bygningerne. Det krævede ved flere lejligheder et skarpt øje (eller et godt kamera) at stille skarpt på hans, ofte mindre og noget underspillede, værker. Det kunne til tider virke helt surrealistisk at have rejst hele dagen, med lyntog, gennem millionbyer, for at stige ud på banegårde fem gange så stor som Københavns Hovedbanegård, tage en bus, for til sidst at tage en taxa og ankomme til et af Wang Shus lidt ydmyge bygninger omgivet af skyskrabere i alverdens former. Det er lige præcis dette forhold, at han peger i en ny retning for kinesisk arkitektur og byudvikling, der gjorde ham til modtager af Pritzker Prisen, gæsteprofessor på Harvards arkitektskole, og at der de senere år har været en øget bevågenhed omkring ham. Vi opdage hurtigt, efter at have besøgt et par af hans bygninger, at Wang Shu har udviklet en metodik og et idekatalog, som er relativt smalt og som går igen, i forskellige kombinationer, i alle hans værker. Formmæssigt kredser han om enkle geometrier, ofte tiltet
eller forskudt en smule. Han har i mange af sine huse parafræret over det gamle kinesiske pagode-tag. Wang Shu demonstrere i alle sine bygninger et stort fokus på materialevalg. I særlig grad i arbejdet med genbrugstegl fra lokale nedrevne bygninger. Han har en evne til at udvikle overflader og facader, der giver hans bygninger et særligt poetisk strejf og en særegenhed. Blandt de værker der bedst demonstrere hans færdigheder og gjorde det største indtryk på os, skal nævnes: Xiangshan Campus og Ningbos Historiske Museum. Det har generelt været en enormt spændende oplevelse at være afsted. Det gælder oplevelsen af de konkrete værker, og den verden Wang Shu udfolder omkring dem. Og ligeledes gælder det for oplevelsen af at rejse igennem en række kinesiske storbyer på kort tid har været meget intens. Det har været vanvittig interessant at opleve hvordan de lever, bor og organisere sig på disse breddegrader. Hvor hurtigt deres byer udvikler sig, og det helt anderledes forhold de har til størrelser og proportioner. Man kan ikke lade vær at tænke, at et besøg til Kina burde være fast pensum, for alle der arbejder med den slags. (Zhongshan Lu) Pedestrian Street + gallery