NR. 4 maj 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er i gang. Side 20-25
BRANDVÆSEN NR. 4 maj 2010 8. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ny adresse pr. 31. maj 2010: Juliesmindevej 8, 4280 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Ny adresse pr. 31. maj 2010: Juliesmindevej 8, 4280 Sorø Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2010 er 25. maj 2010 Indhold Leder: Er brandsikkerheden for vore ældre god nok? Af Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Aalborg jubilæum: I har vist resultater, og det gi r respekt... side 4 Herning: Dusør til indsatsleder Af Finn Lau Nielsen... side 5 FKB Styrkelse af samarbejdet mellem BRS og FKB Af Jesper Djurhuus og Henrik Høigaard... side 6 Kampvalg på Grønland... side 7 Kredsformandsmøde... side 7 Dødsbrande Fokus på dødsbrande... side 8 Rygning koster liv... side 8 Dødsbrande 2010... side 9 Kolding: Ingen røgmelder i lejlighed, hvor 75-årig indebrændte... side 9 Kolding: Batterier holder 10 år... side 9 Allerød: Voldsom og atypisk brand i plejehjem... side 10 Allerød: Reduceret udrykning... side 10 Allerød: Brandårsag... side 11 Tusindvis af ældre vil i princippet kunne indebrænde... side 12 ABA-anlæg for ca. 80 kr. pr. m 2 til plejehjem... side 13 FKB årsmøde Årsmøde 2010 i Brøndby Af Sven Urban Hansen... side 14 Indkaldelse til generalforsamling... side 14 Foreløbigt program... side 15 Program for ledsagere... side 17 Overnatningsmuligheder... side 18 Priser på hotelværelser... side 19 Priser for deltagelse i årsmøde 2010... side 19 Tilmelding... side 19 Lægehelikopter Demonstration af luftens ambulance... side 20 Danmark er ikke for lille til en lægehelikopter... side 22 Godt styr på visitation til lægehelikopteren... side 22 Lægehelikopter er endnu kun forsøg... side 24 Forventninger... side 24 Frivillige brandværn Sønderborg kaster alle bolde i luften... side 26 Bevar de frivillige værn om ikke andet så for det sociale liv... side 27 Siden 2005 har Aabenraa haft både 1+3 og 1+5 stationer... side 28 Tønder mangler (endnu) ikke frivillige... side 29 Taktisk træning hver 2. eller 3. uge Af Peter Allentoft... side 30 Intet SINE nyt... side 32 Sikkerheden følger ikke altid ændringer i projektet Af Peter Allentoft... side 33 Skæreslukkere Svendborg: Først i skole så i brug... side 35 Skæreslukkere kan bruges overalt... side 36 Forum på internettet... side 36 EU arbejdsgruppe... side 36 Skæreslukker i stedet for brandstation... side 37 Hvem sælger... side 38 2 BRANDVÆSEN
Er brandsikkerheden for vore ældre god nok? leder Nej, der burde være krav om aktiv brandsikring i alle ældreboliger Det spørgsmål kan man ikke undgå at stille sig selv efter en uge med ikke færre end tre inde-brændte i ældreboliger og plejehjem i Korsør, Allerød og Kolding. Traditionelt forsøger vi i dag at gøre det muligt for ældre at blive længst muligt i eget hjem når dette ikke længere er muligt, tilbydes plejekrævende ældre at blive flyttet til beskyttede boliger, opført som fritliggende boliger eller plejehjemslignende byggeri. I de fritliggende ældreboliger er der ikke lovgivningsmæssige krav til installation af alarmanlæg, uagtet at der i disse boliger kan bo en række ældre, der ikke selv er i stand til at redde sig ud i tilfælde af brand. I egentlige plejecentre er der derimod krav om aktive brandsikringstiltag. I de fritliggende ældreboliger er der ikke lovgivningsmæssige krav til installation af alarmanlæg, uagtet at der i disse boliger kan bo en række ældre, der ikke selv er i stand til at redde sig ud i tilfælde af brand Nattevagten er væk I dag er en række mindre plejehjem uden fast personale om natten. Beboere kan være demente eller sengeliggende, hvis eneste livline til hjælp er deres nødkald, og de har ingen garanti for, at hjemmeplejen er lige om hjørnet. En naturlig konsekvens af den manglende nattevagt er, at beboerne i tilfælde af brand vil være overladt til skæbnen, indtil brandvæsenet kommer frem: Der er intet personale til at påbegynde evakuering og eventuel slukning. Dørene til plejehjemmet vil være låst, og brandvæsnet må selv låse sig ind. Der er ingen til at tage mod brandvæsnet, orientere om situationen eller vise vej til brandstedet. Måske banale ting men alligevel små detaljer, som gør, at brandvæsnets indsats bliver forsinket i de første altafgørende minutter. En anden udfordring som følge af den manglende nattevagt består i revision af Den risikobaserede dimensionering, hvor en række kommuner har valgt at afsende en reduceret udrykning til automatiske brandalarmer fra plejecentre bl.a. fordi der er personale tilstede, der kan foretage en hurtig indgriben. Så husk, hvis denne forudsætning er blevet ændret måske uden at brandvæsenet har fået det af vide må det vel et eller andet sted få indflydelse for første udrykningens sammensætning! Nej, ikke god nok Så konklusionen må være: at brandsikkerheden i fritliggende ældreboliger, hvor der bor ældre, ikke selvhjulpne personer, oftest ikke er til fredsstillende, da denne type byggeri er udført uden nogen form for aktiv brandsikring. Her bør der indføres krav om alarmer. at brandsikkerheden på plejecentre for så vidt angår den tekniske del af brandsikkerheden oftest langt hen af vejen er ok men at ændringen i personalesituationen som følge af omorganiseringer i ældreplejen kan være meget problematisk, hvis der ikke foretages en dyberegående analyse af de afledte konsekvenser herunder risikoen for tab af menneskeliv. Af Sven Urban Hansen Bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN 3
I har vist resultater, og det gi r respekt Kanonerne bragede, da Aalborg Beredskabscenter fejrede de første 125 år Af Peter Larsen Der røg en rude! Et gevaldigt brag fra en kanon blev efterfulgt af et klir-klir mellem bygningerne i Beredskabscenter Aalborg, men det viste sig at være et blikskilt, som gav op for trykbølgen. Ruderne holdt. Tre kanoner blev fyret af som en støjende hilsen og salut til Beredskabscenter Aalborg, da det 29. april fejrede sit 125 års jubilæum og samtidig indviede en ny bygning. Den rummer administration og mandskabsfaciliteter, hvis standard vist næppe overgåes af noget beredskabscenter herhjemme. Udendørs jacuzzi, udekøkken, gårdhave og et flot flot træningscenter med dampbad og massagerum i kælderen til at bløde ømme muskler op supplerer de store og lyse kontorer, der får de administrative og vagthavende medarbejdere frem i lyset. Men tilbage til jubilæet, der havde tiltrukket et par hundrede beredskabsfolk fra primært Jylland men også en enkelt fra København, nemlig en tidligere praktikant på stedet, beredskabschef Jakob Andersen, der i sin lykønskning til centret bl.a. sagde: I er et flagskib i dansk beredskab. Vi vil i København gerne udvikle os lidt i jeres retning, sagde han med en hentydning til det jubilerende beredskabscenters forretningstalent, som bl.a. har betydet, at centret selv har tjent pengene til ovennævnte bygning og flere før den. God balance Borgmester Henning G. Jensen, Ålborg, var i sin lykønskningstale inde på samme evne, men roste også centret og dets medarbejdere, fordi - I har vist resultater, og det gi r respekt. - Befolkningen har tillid til, at I er der, når behovet opstår. - I har formået at skabe en god balance mellem en høj faglighed, arbejdsglæde og respekt Beredskabschef Jørgen Petersen foran den nye bygning, der rummer både administrative funktioner men også wellness faciliteter med tilknyttet fysioterapeut og massør. for befolkningen. Jeg håber, den balance kan blive opretholdt i mange år, sagde borgmesteren. Beredskabschef Jørgen Petersen takkede for de pæne ord og tilliden, og rettede en særskilt tak til medarbejderne, som er årsag til, at man har en af Ålborgs bedste arbejdspladser. Vi er ikke stolte men taknemlige over at have det bedste beredskab, sagde den jubilerende beredskabschef. Lørdag den 1. maj den egentlige jubilæumsdag var der optog gennem Ålborg gader og åbent hus i beredskabscentret, som fik besøg af ca. 1.500 aalborgensere. Udendørs jacuzzi med modstrøms svømmebassin, så beredskabets ansatte trods bassinets korte længde kan få en langvarig svømmetur. 4 BRANDVÆSEN
Beredskabsinspektør Kaj Age Truelsen (tv) fik dusøren overrakt af vicepolitiinspektør Martin Løye, mens beredskabschef Mette Bøgvad ser til i baggrunden. Foto: Herning Kommunale Beredskab. Dusør til indsatsleder Det hører til sjældenhederne, at brandfolk hædres for at gøre deres arbejde, også hvis de redder andre menneskers liv. Her er en undtagelse fra Herning Af Finn Lau Nielsen, viceberedskabsinspektør, Herning Torsdag den 8. april udbrød der brand i en beboelsesejendom i Lyngens Kvartér i Gullestrup ved Herning. Branden kunne have fået tragiske konsekvenser for en beboer i ejendommen, men på grund af en hurtig og modig indsats fra indsatslederen fra Herning Kommunale Beredskab og fra et par vidner til branden blev beboeren reddet ud i live. Det skete alt imens røg og flammer stod ud af vinduerne, og i sidste øjeblik, inden beboeren ville have mistet bevidstheden helt. Beredskabsinspektør Kaj Age Truelsen mener selv om episoden, at han blot passede sit arbejde, lige som så mange andre brandfolk gør i hverdagen, men andre vurderede indsatsen mere heltemodigt og prisværdigt. Sådan rent bogstaveligt: Han blev derfor indstillet til en dusør på 1.000 kr. af Midt- og Vestjylland Politi. I begrundelse lyder det bl.a.: Ved din ankomst til brandstedet som indsatsleder for Herning Brandvæsen udviste du i den meget stressede situation en særdeles resolut og professionel indsats, og det lykkedes i fællesskab med politiet og de to borgere, at få den nu bevidstløse mand sikkert ud af ejendommen, så han kunne komme under lægebehandling. Det er politiets overbevisning, at manden ville være omkommet, hvis det ikke var lykkedes at redde manden ud af ejendommen. døgnvagt store skader store udfordringer... www.storskade.dk BRANDVÆSEN 5
FKB Styrkelse af samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og FKB FKB og Beredskabsstyrelsen arbejder sammen om at styrke helheden i beredskabet. Kontakten mellem styrelsen og det kommunale redningsberedskab skal forankres bredere til gavn for fagligheden og samarbejdet. Målet med ændringerne er at skabe de bedst mulige rammer for en tæt dialog om udviklingen på beredskabsområdet Af Jesper Djurhuus, formand for FKB og Henrik Høigaard, chef for Direktionssekretariatet i Beredskabsstyrelsen FKB og Beredskabsstyrelsen er sammen med KL ved at oprette en række nye udvalg, der skal sikre et endnu bedre samarbejde på tværs af det niveaudelte beredskab samtidig med, at fagligheden sikres, og at inddragelsen fra det kommunale redningsberedskab bliver bredt ud til alle FKBs kredse. Arbejdet tager udgangspunkt i den samarbejdsstruktur, der er aftalt mellem KL og FKB. Samarbejdet mellem FKB og KL FKB og KL har ændret deres interne samarbejdsstruktur og nedsat nogle faggrupper inden for områderne forebyggelse, uddannelse, materiel og logistik samt operative forhold. De fire faggrupper skal sikre den faglige ekspertise og samtidig styrke videndelingen, idet grupperne har tæt kontakt ud i alle kroge af kredsene. Hver faggruppe består af fem medlemmer, en fra hver FKB-kreds. På den måde har grupperne mulighed for at drøfte faglige emner og opbygge en sagkundskab på tværs af regionale forskelle. Derudover har hver faggruppe tilknyttet et medlem af FKBs bestyrelse. Faggrupperne skal blandt andet sikre bredt dækkende kommunale høringssvar fra KL/FKB. Nye udvalg i Beredskabsstyrelsen Den overordnede ramme for en modernisering af mødestrukturen mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale parter blev fastlagt på en fælles workshop i november 2009. For det første blev det aftalt, at Beredskabsstyrelsen nedsætter udvalg, der svarer til de fire nye faggrupper i FKB. Disse udvalg skal være en ramme for en løbende informations- og erfaringsdeling på det faglige plan. Et enkelt udvalg, Logistisk koordinationsudvalg, er allerede aktivt, og Beredskabsstyrelsen er nu sammen med FKB og KL ved at beskrive opgaverne og formålene for de øvrige tre udvalg. Parallelt med de faglige udvalg blev det dernæst aftalt at oprette kontaktudvalg på hvert af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre i Næstved, Herning, Bornholm, Thisted og Haderslev. Disse kontaktudvalg kan f.eks. drøfte erfaringerne fra større eller komplicerede indsatser, dele viden om forhold, der er relevante på lokalt niveau, og i øvrigt være med til at understøtte det lokale samarbejde. Nyt kommuneudvalg I Beredskabsstyrelsen og FKB har vi herudover også ønsket at skabe en mere overordnet ramme for dialogen mellem styrelsen og de kommunale parter. På workshoppen var der derfor også enighed om at etablere et Kommuneudvalg under Beredskabsstyrelsen. Medlemmerne består af Beredskabsstyrelsens direktion, formanden og næstformanden fra FKB, samt repræsentanter for KL og Kommunaldirektørforeningen. Udvalget skal blandt andet medvirke til at styrke grundlaget for kommunernes og Beredskabsstyrelsens strategiske overvejelser og prioriteringer på beredskabsområdet gennem en åben dialog om beredskabsfaglige emner. Kommissoriet er på plads, og det første møde i det nye kommuneudvalg skal efter planen holdes inden sommerferien. Bedre sammenhæng i redningsberedskabet Gennem en sådan åben og styrket dialog på flere niveauer får vi det bedst mulige fundament for en videreudvikling af redningsberedskabet baseret på sammenhæng og gensidig forståelse. Det kommer forhåbentlig til at betyde et endnu bedre og mere effektivt beredskab til gavn for alle parter. Både i FKB og i Beredskabsstyrelsen ser vi frem til arbejdet i de nye udvalg. Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.: 5636 0466 6 BRANDVÆSEN
FKB Formentlig verdens nordligste udstilling af brandmateriel havde i år syv brandpunkter. Her spørger spørger indsatsledere og brandchefer interesseret til radiomateriellet fra Mørkedal Telecom. Kampvalg på Grønland For lidt tid til den ene minister. Den anden minister kom ikke. Kredsmøde over fire dage i FKB kreds 7 Af Erik Weinreich FKBs nordligste kreds har på et 4-dages kredsmøde fået afklaret en del af de fælles problemer, som de i deres arbejde, både rent fagligt, hvor de brugte en hel dag til at udveksle erfaringer, og i forhold til love og regler. Jens B. Frederiksen, der er minister for boliger, infrastruktur og råstoffer og dermed også for beredskabet på Grønland havde sat en time af til at svare på spørgsmål om blandt andet den nye brandlov. Det var dog for kort tid, mente flere. Skatteminister Palle Christiansen havde meldt afbud og havde i stedet sendt sin skattechef, der ikke kunne svare på alle spørgsmål. Blandt andet ville brand- og beredskabscheferne gerne have en klar udmelding om beskatning af deres indsatsledervogne og andre biler biler under 3500 kg. Kursus og gallamiddag Kredsmødet omfattede også en halv dags suppleringskursus i arktisk førstehjælp, en orientering fra Beredskabscenter Aalborg om nye uddannelser, samt en udstilling fra syv leverandører til det grønlandske beredskab. Og nok så vigtigt en Gallamiddag med 38 deltagere. Tæt løb og lodtrækning Valgene i FKBs kreds 7 blev i år lidt mere spændende end sædvanlig og endte endda med en lodtrækning. Den hidtidige formand, beredskabschef Knud Petersen, Nuuk, blev udfordret af beredskabschef Johan Høeg Hansen fra Qaasuitsup, og resultatet blev så snært som 10-9 til Knud Pedersen. Til valget som næstformand var der tre kandidater, beredskabschef Steen Boassen fra Sisimiut, brandchef Jonas Mikiassen fra Upernavik og brandchef Jørgen Berthelsen fra Maniitsooq. Efter at de to førstnævnte hver havde fået syv stemmer, og Jørgen Berthelsen havde fået fem, blev valget afgjort ved lodtrækning til fordel for Steen Bossen og dermed genvalg til ham også. Kredsformandsmøde FKBs bestyrelse holder den 25.-26. maj møde med foreningens kredsformænd og kredsnæstfornænd. Vigtigste punkt på dagsordenen er drøftelse af valg til bestyrelsen på den kommende generalforsamling. Mødet holdes på Danhostel, Vardevej 485 i Vejle. BRANDVÆSEN 7
Fokus på dødsbrande dødsbrande Brandalarmer er en vigtig del af sikkerheden for ældre mennesker, hvad enten de bor i eget hjem, i pensionistboliger eller på plejehjem. Ikke alle hjem har dog brandalarmer, og selv om der er alarmer, er beboerne ikke 100 % sikret. Efter en række dødsbrande i årets første måneder sætter BRANDVÆSEN fokus på brandsikkerheden hos især pensionister. Rygning koster liv Mellem en tredjedel og halvdelen af alle dødsbrande skyldes rygning. Mange af de omkomne har røget i sengen Af Erik Weinreich Rygning er den altoverskyggende årsag til de 70-80 årlige dødsbrande i Danmark. Årsagen til mellem en tredjedel og halvdelen af dødsbrande formodes at være rygning, og ganske mange af de omkomne har røget i sengen. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser også, at rigtig mange af de omkomne er ældre over 67 år, boende såvel i egen bolig som på plejehjem. Netop ældre mennesker kan have svært ved selv at slukke ilden eller at tilkalde hjælp, hvis det går galt hvis de i det hele taget når at opdage branden, inden de mister bevidstheden på grund af manglende ilt. rigtig mange af de omkomne er ældre over 67 år, boende såvel i egen bolig som på plejehjem A A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 43 74 44 60 www.radiocom.dk 8 BRANDVÆSEN
Dødsbrande 2010 Af Erik Weinreich Ældre mennesker er på mange måder en udsat gruppe. Det gælder også ved dødsbrande. Følgende udpluk af dette års omkomne ved brand taler sit tydelige sprog. 23. januar 72-årig kvinde indebrændt i sin lejlighed på Valbyholm i København. Brandårsagen muligvis rygning i sengen. 3. februar 78-årig kvinde indebrændt i sit hus i Ullerslev på Fyn. Branden skyldes sandsynligvis en fejl i et elektrisk apparat. 20. februar 60-årig mand indebrændt i sin lejlighed i Grindsted. Brandårsagen formentlig en kortslutning i et fjernsyn. 6. marts 72-årig kvinde indebrændt i sit hus i Harpelunde ved Nakskov. Brandårsag ukendt. 19. marts 90-årig kvinde indebrændt i sin lejlighed på ældrecenter i Silkeborg. Seks andre beboere evakueret. Brandårsag muligvis kortslutning i et varmetæppe. 12. april 79-årig kvinde død, formentlig af røgforgiftning, da hendes hjem i Tybjerg Lille ved Næstved brændte. Brandårsag ukendt. 25. april 70-årig mand indebrændt i sin lejlighed i Korsør. Brandårsag muligvis rygning i sengen. 27. april 73-årig kvinde indebrændt på plejehjem i Allerød. 17 andre beboere evakueret. Brandårsag muligvis rygning. 28. april 75-årig kvinde indebrændt i ældrebolig på plejecenter i Kolding. 15 andre beboere evakueret. Brandårsag rygning i sengen. 2. maj 63-årig kvinde indebrændt i sit hus på Ennedsbovej i Grenaa. Brandårsag ukendt. dødsbrande Ingen røgmelder i lejlighed, hvor 75-årig indebrændte Beredskabet har ingen mulighed for at kræve røgmeldere i ældre plejeboliger. Ved en dødsbrand i Kolding havde lejligheden alene en termomelder Af Erik Weinreich Der var ingen røgdetektor i den lejlighed i et plejecenter i Kolding, hvor en 75-årig kvinde indebrændte natten til den 28. april, kun en termomelder. Det var også godt nok i forhold til de regler, der gjaldt, da plejecentret blev opført i 1976, og brandvæsnet har ingen beføjelser til at kræve yderligere sikring. Det var bare ikke godt nok i forhold til virkeligheden. Kvinden har formentlig røget i sengen, hvor en glød fra cigaretten har sat ild til sengetøjet. Efterfølgende har termomelderen så reageret, da temperaturen under loftet har nået 60-70 grader, men på det tidspunkt vil personen normalt være død eller i hvert fald kraftig røgforgiftet, mener beredskabsinspektør Morten Hedegaard fra Kolding. Plejecentret ejes af boligselskabet Lejerbo, og Kolding Kommune kan så henvise hertil, og Morten Hedegaard kunne godt ønske sig, at kommunen kunne kræve, at ABA-anlægget blev suppleret med moderne røgfølere. De vil ikke nødvendigvis medføre mange blinde alarmer. Det gælder blot om at stille specifikke krav, så der også måles på kulilte. Alarmen vil så kun gå i gang ved en ufuldstændig forbrænding i lokalet. Hellere en ekstra tur Brandvæsnet i Kolding kørte sidste år omkring 200 ture til ABA-alarmer. Mange gange er årsagen, at folk er faldet i søvn fra fx en tændt pande på komfuret, og selv om der er forskel på, hvad følerne reagerer på, kalder Morten Hedegaard det ikke for en blind alarm. Det kunne jo være gået rigtig galt, hvis ikke brandvæsnet havde banket på eller i visse tilfælde slået døren ind. En ødelagt dør er trods alt en lille skade i forhold til brandhærget lejlighed og indebrændte personer, siger han. 10 års sikring Beredskabet i Kolding har med hjælp fra Brandbevægelsen opsat almindelige røgalarmer i et stort antal plejeboliger i tilknytning til plejehjem. Alarmerne er betalt af TrygFonden og har et batteri, der kan holde i ti år. BRANDVÆSEN 9
dødsbrande Den kraftige røg på gangene betød, at evakueringen måtte ske udefra samtidig med slukningen. Foto: Benny Kühnell, Digitalpressen.dk Voldsom og atypisk brand i plejehjem Alarmen kom sent. En beboer indebrændt og 17 evakueret Af Erik Weinreich En brand på et plejehjem i Allerød den 27. april endte som en katastrofe, selv om der var alarmer i alle lejligheder, og selv om der var døgnvagt på plejehjemmet. Ikke alene blev hele bygningen voldsomt beskadiget, en af beboerne omkom også ved branden. Umiddelbart havde plejehjemmet en rimelig sikring med røgmelder i stue og termomelder i gang og badeværelse i samtlige lejligheder. Samtidig er der døgnvagt på plejehjemmet. I dette tilfælde blev ABAalarmen aktiveret af røgmelderen hos en 73-årig beboer på første sal. Personalet løb op, men vurderede at der var for varmt i lejligheden, og turde derfor ikke trænge ind i den, fortæller viceberedskabschef Ulrik Bjelbæk. Den 73-årige blev efterfølgende fundet død i badeværelset, formentlig kvalt af røg og mangel på ilt, men ikke forbrændt. Reduceret Allerød Brandvæsen kører normalt med reduceret udrykning til ABA-alarmer, således også til branden på plejehjemmet. Reduceret udrykning vil her sige indsatsleder samt en tanksprøjte med holdleder og 3 mand. Ved indsatslederens ankomst blev der straks rekvireret tankvogn og lifttender, og kort efter blev de bedt om naboassistance. 10 BRANDVÆSEN
Ilden blussede op Brandstationen ligger rimelig tæt ved plejehjemmet, og røgdykkerne var fremme blot otte minutter efter alarmen. Også de havde vanskeligt ved at komme ind i lejligheden, og tre gange under indsatsen blussede ilden pludselig voldsomt op af en endnu uforklarlig grund. Alt i alt et atypisk brandforløb, der både var meget kraftigt og hurtigt, og man har ikke bagefter fundet rester Alarmer Ud over ABA-alarmer er alle plejehjem i Allerød Kommune døgnbemandet. Desuden har den frivillige del af beredskabet tilbudt at sætte røgalarmer op hos kommunens ældre. Brandårsag Årsagen til storbranden på plejecentret Solvænget i Allerød kan være rygning, idet den omkomne beboer, hos hvem branden opstor, var kendt som storryger. af en iltflaske eller andet, der har kunnet give ilden næring. Der er heller ingen forklaring på, at alarmen er kommet så sent i brandforløbet, fortæller Ulrik Bjelbæk. 17 evakueret Alle de andre 17 beboere i den pågældende plejehjemsbygning blev efterfølgende evakueret ved en større indsats fra både brandfolk, politi, personale og tililende naboer. Flere beboere måtte reddes ud gennem vinduer og ned med stiger og lift, fordi en kraftig røgudvikling forhindrede evakuering via den indvendige trappe. Blandt beboerne er også demente og kørestolsbrugere. Alle er senere blevet genhuset efter at være blevet undersøgt af læger. Flere måtte også en tur omkring sygehuset til observation for røgforgiftning. Samtidig bredte ilden sig meget hurtigt i hele bygningens tagrum, der ikke var opdelt i sektioner. Ilden løb ganske enkelt under tagpappet. Det krævede derfor en større indsats med efterhånden et halvt hundrede brandfolk Alt i alt et atypisk brandforløb, der både var meget kraftigt og hurtigt, og man har ikke bagefter fundet rester af en iltflaske eller andet, der har kunnet give ilden næring. Der er heller ingen forklaring på, at alarmen er kommet så sent i brandforløbet og 10 slukningskøretøjer fra Allerød, Farum og Hillerød brandstationer. dødsbrande The Marriott Hotel Gosforth Park, Newcastle upon Tyne, England Northumberland Fire and Rescue Service (UK) have the pleasure of hosting this event in partnership with Frederikssund-Halsnæs Fire and Rescue Service (Denmark), Corpo Nazionale dei Vigili del Fuoco Nucleo Investigativo Antincendi (Italy) and the Emergency Services College (Finland). The conference will provide a European platform for sharing best practice, knowledge and experience on how to identify, assess and manage fire risk. Professionals working to prevent and reduce fire risk are invited to attend this important event. For more information please go to the conference website www.fireriskineurope.com, email Sarah Byrne on the following address ANSFR2010@mosaicevents.co.uk or call on +44 (0)845 6434 812 BRANDVÆSEN 11
dødsbrande Tusindvis af ældre vil i princippet kunne indebrænde Princippet om længst mulig i eget hjem øger risikoen for dødsbrande. Masser af ældre har hverken brandalarm eller mulighed for selv redde sig ud i tilfælde af brand, og redningen udefra er ofte langt væk Af Erik Weinreich Mens der er visse krav til brandalarmer på plejehjem, er der ingen regler for alarmer i fritliggende ældreboliger i tilknytning til plejecentre eller for andre boliger til ældre. Heller ikke, selv om der er tale om demente eller sengeliggende personer, der ikke selv er i stand til at redde sig ud i tilfælde af brand. Nogle kommuner har kørt kampagner med opsætning af røgalarmer hos ældre, men der er stadig langt til den ultimative beskyttelse, lyder der fra Anders Frost-Jensen, der er service-direktør hos DBI, DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK AUTOTEC BEREDSKAB ALARM 112 AUTOTEC BEREDSKAB INDSATSLEDER ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Han bedste anbefaling for eksisterende plejeboliger lyder på en kombination af: En moderne røgdetektor med alarm Uddannet personale, der hurtigt kan gribe ind og hjælpe En øvet beredskabsplan, der hjælper personale og ledelse Et sprinkleranlæg, der udløses ved brand Netop kombinationen er vigtig, understreger Anders Frost-Jensen. To slags detektorer Brandalarmer benytter to slags detektorer, der registrerer henholdsvis varme og røg. De senere år er røgdetektoren blevet udviklet til et fintfølende instrument, der kun registrerer røgpartikler fra en rigtig brand og ikke reagerer på tobaksrøg, os fra madlavning eller damp. Det giver færre blinde alarmer end tidligere og dermed en større troværdighed. Alarm Det gode princip om, at ældre trives bedst i eget hjem, betyder, at rigtig mange bliver i deres huse og lejligheder, selv om de er gangbesværede eller sengeliggende, og kun for de lejligheder, der er bygget siden 2004, er der krav om en røgdetektor med en alarm, der kobles på lysnettet og samtidig har batteri-backup. Alarmen vil i givet fald udsende en hyletone, men den skal ikke være koblet på et fælles net med forbindelse til en vagtcentral. I fritliggende boliger og i ældre lejligheder er der ingen krav til alarmer. ABA ABA står for automatisk brandalarmanlæg og er betegnelsen for brandalarmer, der er forbundet til en vagtcentral. Alarmerne sendes automatisk videre til det lokale brandvæsen. Nattevagt Tidligere var alle plejehjem døgnbemandet. Personalet kunne så hurtigt reagere på en alarm og ofte redde en beboer ud og måske endda begynde en brandslukning, inden brandvæsnet ankom. I dag har mange mindre plejehjem kun dagvagt, mens det om natten er hjemmeplejen, der tager sig af nødkald. Det er muligt at forbinde en ABA røgalarm med de almindelige nødkald, så hjemmeplejen bliver alarmeret samtidig med brandvæsnet, men der er ingen garanti for, at nærmeste hjemmeplejer er lige i nærheden. Sprinkler Sprinkleranlæg ses sjældent i almindelige boliger. Der er kun et krav i større plejehjem på over 2.000 kvm i et plan eller over 1.000 kvm i to plan. Sprinkleren udløses, når en varmeføler registrerer en temperatur på 60-70 grader. Sprinkleren vil i de fleste tilfælde kunne slukke ilden og ellers i hvert fald dæmpe ilden længe nok til, at hjælpen kan nå frem. 12 BRANDVÆSEN
ABA-anlæg for ca. 80 kr. pr. m 2 til plejehjem Prisen afhænger af antal rum og antal kvadratmeter. Flere muligheder for supplerende alarmeringer Af Erik Weinreich Prisen på automatiske brandalarmeringsanlæg, ABA-anlæg, varierer en del alt efter bygningernes størrelse og antal rum. Store rum kan sikres med forholdsvis få røgdetektorer, mens plejehjem normalt består af mange mindre rum, som hvert skal have installeret en detektor. Det giver en højere pris i forhold til arealet. Brandcentralen på væggen holder styr på alle plejehjemmets detektorer, og som en ekstra sikkerhed er der ved siden af et rødt, manuelt brandtryk med direkte forbindelse til det lokale brandvæsen. Salgsingeniør Arne Christensen fra Kidde Danmark A/S, som forhandler Autronicas systemer i Danmark, anslår, at der kan installeres ABA-anlæg på plejehjem og andre institutioner for max. 80 kr. pr. m 2. Et sådant anlæg vil i dag normalt alarmere brandvæsnet, men der er flere muligheder for supplerende alarmeringer til f.eks. vagtpersonalet på plejecentre, der på deres interne, bærbare telefon får besked om, hvor det brænder. Personalet kan så straks begynde en indsats det pågældende sted, allerede inden brandvæsenet ankommer. Ikke alle danske plejehjem har alarmoverførsel til personalets telefoner. Måske blev plejehjemmet taget i brug, inden det blev et myndighedskrav på det tidspunkt, måske kan ABA-centralen kan ikke overføre tekst, eller måske kan personalets telefon ikke modtage tekst. Røgmelder med forvarsel Mens de første brandalarmer Alle ABA skal være godkendt af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI. I dag er ca. 15 systemer godkendt udelukkende byggede på termodetektorer i nogle lokaler, skal alle alarmsystemer i dag installeres med røgdetektor i samtlige rum, og de nye systemer kan tilmed give et forvarsel allerede ved registrering af de første røgpartikler. Plejepersonalet har derved mulighed for at reagere og kontakte en beboer, før hovedalarmen går til brandvæsnet, fortæller Arne Christensen. Røgdetektorer kan også tilsluttes beboerens nødkald. Når alarmen lyder på den kommunale vagtcentral, har hjemmeplejen mulighed for direkte tovejs samtale med beboeren om situationen. Denne løsning benyttes i flere kommuner og koster ca. 1.000 kr. pr. detektor plus. installation og programmering. dødsbrande www.bygningskontrol.dk DØGNVAGT 7228 2819 BRANDVÆSEN 13
fkb Årsmøde 2010 Velkommen til det første årsmøde i Storkøbenhavn i over et halvt århundrede med Brøndbyhallen som base. Årsmøde 2010 i Brøndby Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Brøndby. Det sker i dagene 25., 26. og 27. august med Brøndby Hallen og Idrættens Hus som Indkaldelse til generalforsamling I henhold til 4 i vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling fredag den 27. august 2010 kl. 10.00 i Kongressalen, Idrættens Hus i Brøndby Generalforsamlingen er for foreningens A-medlemmer. Seniormedlemmer og ikke-erhvervsaktive æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af Brandvæsen. Jesper Djurhuus, formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer centrum for møder og udstilling. Brandpunkterne er i år placeret i Brøndby Hallen med direkte tilknytning til årsmødets mødelokaler i Idrættens Hus. De store brandpunkter til køretøjer er placeret på forpladsen uden for Brøndby Hallen. Der har endnu engang været meget stor interesse fra udstillernes side, men den 3. maj var der endnu stande tilbage. Prisen for at deltage i årsmødet 2010 er uændret i forhold til 2009. Som noget nyt bliver det i år FKBs sekretariat ved Larsen & Partnere, der skal forestå administrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møderne og hotelreservationer, hvor der på forhånd er reserveret det forventede antal hotelværelser. Hotellerne ligger i rimelig nærhed af Brøndby Hallen. Det vil igen i år udelukkende være muligt at tilmelde sig årsmødet online via Foreningens hjemmeside www. fkbnet.dk. Her er der under fanebladet Møder/Årsmøde oprettet et link til den direkte online registrering. Såfremt det ikke er muligt at tilmelde sig online, kan der rettes henvendelse til FKB-sekretariatet på tlf. 57 82 02 03. Det er første gang i rigtig mange år, vi holder et årsmøde i Storkøbenhavn. Helt præcist var sidste årsmøde i Storkøbenhavn helt tilbage i 1957, hvor der samtidigt blev holdt en 75 års jubilæums udstilling. kun online tilmelding via www.fkbnet.dk. Her er der under fanebladet Møder/Årsmøde oprettet et link til den direkte online registrering Med en forventning om et godt og berigende årsmøde i Brøndby ønsker vi alle velkommen til nogle udbytterige dage. 14 BRANDVÆSEN
Foreløbigt program for FKBs årsmøde 2010 Onsdag den 25. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes ved Brøndby Hallen af foreningens formand, beredskabschef Jesper Djurhuus, Rudersdal- Hørsholm Derefter byder borgmester Ib Terp gæster og deltagere velkommen til Brøndby. Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Det danske deltidsberedskab i en brydningstid Det danske brandvæsen er under pres. Danmark benytter i høj grad deltidsansat brandmandskab til de kommunale brandslukningsopgaver. Anvendelsen af deltidsbrandmænd betyder, at brandslukningen i Danmark hører blandt de billigste i verden. Men i de senere år har brandvæsenerne oplevet stigende vanskeligheder med at skaffe ny arbejdskraft. De kommunale beredskabschefer og Falck har derfor iværksat et fælles projekt med hjælp fra studerende, der skal belyse, hvordan rekruttering af deltidsansatte brandfolk kan ske fremover, samt hvilke problemstillinger, det indebærer. Mikkel Bøhm har som led i sit speciale på Roskilde Universitet gennemarbejdet en række problemstillinger i forhold til fremtiden for det danske deltidsberedskab. Mikkel vil på årsmødet komme med en konklusion på studierne. Beredskaberne i Storkøbenhavn arbejder frem mod et beredskab, der bygger på fælles forudsætninger, og som udnytter ressourcerne i hele området koordineret og i fællesskab. Samarbejdet foregår med Alarmcentralen for Storkøbenhavn som omdrejningspunkt. Det er Alarmcentralen, der disponerer alle beredskabernes ressourcer og har overblikket. Fremover vil dette foregå med SINE som kommunikationsplatform. Beredskabsforum Storkøbenhavn er beredskabernes samarbejdsorgan. Det er her, ideer opstår og sættes i værk. Seneste projekt er fælles grundlag for revision af den risikobaserede dimensionering. Repræsentanter for Beredskabsforum Storkøbenhavn vil orientere om den storkøbenhavnske model en måde at samarbejde på. Kl. 15.00 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmødesekretariatet lukker Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til Tøjhusmuseet, der ligger på Slotsholmen i Christian den Fjerdes gamle Tøjhus fra 1604. Tøjhusmuseet blev oprettet i 1928 som en selvstændig institution under Krigsministeriet, men har rødder helt tilbage til Den Historiske Våbensamling, der blev etableret i 1838. Kernen i det nye Tøjhusmuseum var genstandssamlingerne og personalet fra Den Historiske Våbensamling. Det blev derfor den våbenhistoriske samling, der indtog den centrale rolle i museets virke og dets udstillinger i museets første mange år. I 1960 blev museet lagt under Kulturministeriet. Fra 1990 har museet arbejdet på at ændre sin profil fra overvejende at være et våbenhistorisk museum til primært at være et kulturhistorisk specialmuseum for dansk forsvarshistorie. Kammeratskabsaftenen afvikles i Kanon-Hallen hvor vi får mulighed for at slukke tørsten og stille sulten. fkb Årsmøde 2010 Kl. 14.30 Risikobaseret dimensionering den storkøbenhavnske model Det kan ikke andet end at blive en kanon kammeratskabsaften i Tøjhusmuseets Kanonhal. BRANDVÆSEN 15
fkb Årsmøde 2010 Under spisningen vil der være stemningsfuld musik, ligesom der på sædvanlig vis vil være mulighed for at deltage i lodtrækningen om et weekendophold i næste års værtsby Odense. Der er således endnu engang lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen, og den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes næste dag. Torsdag den 26. august Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 10.20 Nyt fra beredskabsstyrelsen Det er en fast tradition, at Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt på FKBs årsmøde kommer med et indlæg om nyt fra styrelsen, herunder ikke mindst en status over implementeringen af det indeværende beredskabsforlig. Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.55 Forsvarsministerens syn på aktuelle emner i beredskabet Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Vores nye forsvarsminister Gitte Lillelund Bech får her lejlighed til at komme med et indlæg om sit syn på det kommende beredskabsforlig Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Kl. 13.45 Formanden for FKB har ordet Som en nyskabelse på vores årsmøde er det en glæde at kunne give plads til, at formanden for FKB kommer med et indlæg om aktuelle emner set fra FKBs side. Kl. 14.10 Brandpunkter besøges Vi fortsætter traditionen med på årsmødet at høre forsvarsministeren give sit syn på beredskabet og i år ikke mindst det kommende beredskabsforlig. Samtidig bliver der lejlighed til at møde vores nye minister, Gitte Lillelund bech. Kl. 15.00 Akutlægehelikopter Den 1. maj er Danmarks første lægehelikopter sat i operativ drift. Lægehelikopteren skal flyve på hele Sjælland, Lolland, Falster, Møn og omkringliggende øer. Helikopteren har base i Ringsted, hvor den inden for godt 20 min. vil kunne nå frem til patienter i hele området. Helikopteren flyver kun i døgnets lyse timer. Lægehelikopteren er en forsøgsordning, som løber i halvandet år og vil være et supplement til den øvrige præhospitale indsats. Vi vil på årsmødet få en orientering om akutlægehelikopteren, og vi håber, at der efter indlægget vil der være mulighed for at besigtige helikopteren udenfor Brøndby Hallen. En forevisning af lægehelikopteren vil dog være afhængig af, om den er ude på en akut mission. Kl. 15.50 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker Kl. 18.30 Festaften i Michael Laudrup Lounge, Brøndby Stadion Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, underholdning og dans, til der serveres natmad kl. 01.00. Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgangen til festsalen. Fredag den 27. august Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges Kl. 10.00 Kongressal Idrættens Hus Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer Kl. 12.00 Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag fri entré. 16 BRANDVÆSEN
Program for ledsagere Traditionen tro har vi i samarbejde med vores kollegaer i det storkøbenhavnske område arrangeret nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer, således at ledsagere og gæster får et godt og nuanceret indtryk af landets hovedstad og den nærmeste omegn, mens der om torsdagen afvikles årsmøde og om fredagen generalforsamling fkb Årsmøde 2010 Torsdag den 26. august Kl. 10.00 Afgang fra Brøndby Hallen Vi kører med bus mod København, hvor vi skal besøge Det Kongelige Bibliotek og Folketinget. Snapstinget, der i dagligdagen bliver brugt som kantine for Folketingets medlemmer, er fra 1918 og smukt indrettet med stuklofter, søjler og karnapper. egen hånd og så selv tage ud til Brøndby Hallen. Fredag den 27. august Kl. 10.00 Start på tur til Nordisk Film Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et spændende besøg i bl.a. verdens ældste filmstudie hos Nordisk Film i Valby. Under besøget er der arrangeret en tur rundt i de historiske bygninger med besøg i isbjørnens grotte, tv-studierne og meget mere, ligesom der vil være mulighed for at se en større udstilling med bl.a. kostumer fra Matador. Alle kender Christiansborg udefra. Nu bliver der lejlighed til at kom inden for de tykke mure og at spise i Snapstinget. Kl. 11.50 Forventet hjemkomst til Brøndby Hallen Det Kongelige Bibliotek ligger ved Københavns Havnefront, hvor vi ved ankomsten bliver vi mødt af guider, der vil tage os med på en spændende rundvisning. Vi skal både gennem arkitekt Hans J. Holms flotte, oprindelige biblioteksbygning fra 1906, den spændende tilbygning Den Sorte Diamant fra 1999, samt det gamle bogmagasin Danske Sal. Efter rundvisningen i Det Kongelige Bibliotek går vi den korte strækning til Christiansborg, hvor vi får en lille rundvisning i Folketinget, inden frokosten skal nydes i det navnkundige Snapstinget. Kl. ca. 14.00 Hjemtur Bussen kører tilbage til Brøndby Hallen, hvor den officielle del af turen slutter. De, der ønsker en slentretur i København, vil efter frokosten i Snapstinget have mulighed for at fortsætte på Kl. 12.00 Frokost i Brøndby Hallen De sorte, blanke og skæve facader har givet Det Kongelige Bibliotek kælenavnet Den sorte Diamant. Foto: Karsten Bundgaard BRANDVÆSEN 17
fkb Årsmøde 2010 Overnatningsmuligheder Som tidligere år har vi aftalt booking af værelser til de mange deltagere i FKBs årsmøde, og i år er der valg mellem fire gode hoteller meget tæt på Brøndby Hallen Hotel Scandic Hvidovre Mange hoteller har i dag motionsrum, således også Hotel Scandic Hvidovre, og her kan gæsterne tilmed også slappe af i den flotte, indendørs swimmingpool. Fitnessafdelingen, der er gratis for hotellets gæster, har endvidere sauna, romaskine, motionscykel og solarium, så der er alle muligheder for at holde sin kondi vedlige. Hotellets 207 lyse værelser har trådløst internet og tv. Kettevej 4, 2650 Hvidovre www.scandichotels.dk/hvidovre Idrættens Hus Idrættens hus er nærmeste nabo til Brøndby Hallen og dermed det tætteste, man kan bo på årsmødet. Som navnet antyder, har huset særlige faciliteter netop til sportsfolk, så de, der har lyst til at starte dagen med at få sved på panden i styrketræningsrummet og bagefter gå i dampbad, bør overveje denne mulighed. Der er desuden kun 100 meter fra Idrættens Hus til Vestskoven, hvor masser af stisystemer indbyder til gå-, løbe og cykelture. Alle værelser er indrettet i lyse farver og gratis, trådløst internet og fladskærms-tv med radio. Dobbeltværelser er indrettet med to separate senge. Alle dobbeltværelser har udgang til en svalegang med udsigt til Vestskoven, mens enkeltværelserne, der ligger i stueetagen, har udgang til hyggelig gårdhave. To værelser er specielt indrettet som handicapværelser for kørestolsbrugere, mens yderligere ti værelser er handicapvenlige. Parkering er intet problem. Der er 1.000 P-pladser at vælge mellem. Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby www.idraettenshus.dk 18 BRANDVÆSEN
Glostrup Park Hotel Glostrup Park Hotel er et moderne, 4-stjernet hotel med 151 lyse og rummelige værelser. Alle gæster har fri internet-adgang, lige som der er fri adgang til hotellets Wellness Center. Her kan man benytte et rigt udvalg af lækkert fitness-udstyr og efterfølgende slappe af i sauna, under massagebrusere eller i solarieum. Hovedvejen 41, 2600 Glostrup www.parkhotel.dk fkb Årsmøde 2010 Hotel Scandic Glostrup Store vinduer og dejligt lysindfald præger hotellets 120 værelser, der alle har trådløst internet og tv. Med i prisen har gæsterne adgang til fitnesscentret i underetagen, hvor de efter træning kan slappe af i sauna eller solarium og slutte af med et brusebad. Motionister kan desuden tage en frisk løbetur parken Vestvolden ikke langt fra hotellet. Roskildevej 550, 2605 Brøndby www.scandichotels.dk/ glostrup Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2010 Hotel Enkeltværelse pr. nat Dobbeltværelse pr. nat INCL. MORGENMAD INCL. morgenmad Glostrup Park Hotel kr. 1.295,- kr. 1.395,- Scandic Hvidovre kr. 950,- kr. 1.150,- Scandic Glostrup kr. 950,- kr. 1.150,- Idrættens Hus kr. 790,- kr. 1.165,- Priser for deltagelse i Årsmøde 2010 Arrangement Pris pr. person Deltagergebyr incl. registreringsgebyr (ikke ledsager) Kr. 900,- Kammeratskabsaften - onsdag Kr. 250,- Frokost torsdag Kr. 190,- Frokost fredag Kr. 190,- Festmiddag torsdag Kr. 500,- Ledsagertur torsdag Kr. 125,- Ledsagertur fredag Kr. 125,- Tilmelding Tilmelding til årsmødet foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk, og sidste frist for tilmelding er den 22. juni. BRANDVÆSEN 19
lægehelikopter Overlæge Søren Loumann Nielsen har stor erfaring med behandling af traumepatienter og er en af i alt ti læger, der indgår i helikopterberedskabet. Her ved demonstrationen i Ringsted har han ansvaret for en hurtig og korrekt stabilisering af patienten, inden båren bæres hen til helikopteren og spændes fast. Demonstration af luftens ambulance tilskuerne dirigerer viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted Brandvæsen helikopteren ned, og knap er den landet, før paramediciner og læge er ude. Endnu før lægehelikopteren er landet 30 meter fra skadestedet, er paramedicineren klar til at springe ud Af Erik Weinreich Med 240 km i timen kommer lægehelikopteren ind mod skadestedet og tager en hurtig rundering, så piloten kan få et overblik over landingsmuligheder. Et øjeblik efter lander helikopteren op mod vinden. Var det i en by, behøvede piloten blot 25 x 25 meter at lande på, svarende til en stor græsplæne i en villahave. Nu er det imidlertid en demonstration på flyvepladsen i Ringsted ved indvielsen af den sjællandske lægehelikopter. Her er masser af plads, og helikopteren lander 30 meter fra ulykken, hvor to unge mænd er rullet rundt med en bil. Den ene er fastklemt, den anden slynget ud. Endnu før helikopterens meder har rørt jorden, har paramedicineren åbnet sidedøren, parat til at springe ud. Ringsted Brandvæsen er allerede ankommet og er i fuld gang med den indledende akuthjælp. Til ære for Ti helikopterlæger Søren Loumann Nielsen, anæstesioverlæge på Rigshospitalet og i øvrigt ansvarlig for akutlægeberedskabet i Region Hovedstaden, er en af ti Ud over at transporten er hurtig, er den også behagelig: Ingen vejsving, ingen vejbump, ingen hylende sirener læger, der skiftes til at have helikoptervagten i Ringsted. Han får en kort briefing fra redningsfolkene og vurderer manden, der er slynget ud af bilen som mest medtaget. Det er ham, der har mest 20 BRANDVÆSEN
brug for hurtigt at blive behandlet på et sygehus. Blid transport Præcis som var han ankommet til skadestedet i en lægeambulance, indleder Søren Loumann den akutte behandling i samarbejde med de lokale redningsfolk i første omgang fra Ringsted Brandvæsen, og lidt senere også fra den tilkaldte ambulance. Alt i alt koncentreret samarbejde i en helt normal indsats, bortset fra at lægen ankommer med helikopter og kort efter flyver bort med patienten, der præcis som var det en ambulance, er spændt fast på spineboard og båre. Ud over at transporten er hurtig, er den også behagelig: Ingen vejsving, ingen vejbump, ingen hylende sirener men en langt mere blid transport, end nogen ambulance kan give. Helikopterpilot Christoph Maier behøver ikke som her en hel flyveplads til at lande. Han kan lande helikopteren med en præcision på blot 10 cm, men han har da også 27 års erfaring i helikopterflyvning i hele verden og er som flyvechef for Falck DRF i Nordtyskland udlånt til at stå for oplæringen af de danske piloter på lægehelikopteren. lægehelikopter BRANDVÆSEN 21
lægehelikopter Danmark er ikke for lille til en lægehelikopter Helikopteren forventes at flyve 6-7 gange om dagen. I Tyskland flyves til langt flere typer hændelser end i Danmark Af Erik Weinreich Lægehelikopteren på Sjælland forventes at skulle flyve 6-7 ture om dagen, og tallet er ikke tilfældigt. Det bygger på en gennemgang af konkrete hændelser gennem flere måneder i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Her har man nøje vurderet, hvilke akutture, man ville have sendt helikopteren ud til, hvis man havde haft den. Det drejer sig bl.a. særlig alvorlige tilfælde af: færdselsulykker arbejdsulykker forbrændinger hjertetilfælde for tidligt fødte børn Fra flere sider har det været nævnt, at afstandene i Danmark er så små, at en helikopter næppe vil gøre en forskel, men det er Falcks luftambulancechef Leif Wiuff absolut ikke enig i: Ved et hjertetilfælde på fx Nordals vil det tage halvandet time at fragte patienten til Universitetshospitalet i Odense med ambulance, mens en helikopter kan klare turen på 15 minutter. Desuden kommer anæstesilægen med helt frem og starter behandlingen på stedet, og hvis der er behov for det, kan han eventuelt blive og lade en anden læge følge patienten til hospitalet. Lægen er nu blevet en vigtig operativ ressource. Men når det er sagt, så er det også rigtigt, at helikopteren ikke har noget at gøre i det indre København. Til gengæld har den mulighed for at lande tæt ved et skadested, når motorvejene er proppet, og akutambulancen både har svært ved at komme frem og senere svært ved at køre væk med tilskadekomne. Man skal vænne sig til at bestille en helikopter Leif Wiuff regner med, at der vil gå nogen tid, før operatørerne på de to regioners vagtcentraler vænner sig til, at de kan rekvirere en helikopter, og at de først og fremmest vil bruge den ved meget alvorlige hændelser. Det viser erfaringer fra Sønderjylland. Her har Region Syd i nogle år kunnet gøre brug af den nordtyske luftambulance med hjemsted i Nibøl, og 10-12 % af turene flyves til hændelser i Danmark. Vel at mærke langt alvorligere hændelser end mange af de tyske, for tyskerne er mere vant til at tilkalde helikopteren også til mindre alvorlige hændelser. Godt styr på visitation til lægehelikopteren Flyvninger til alle slags hændelser allerede den første uge. Landingspladser udpeget ved alle sygehuse på Sjælland Af Erik Weinreich De sundhedsfaglige vagtcentraler på sygehusene i Slagelse og Herlev har godt styr på at visitere lægehelikopteren til de rigtige opgaver, lyder det fra vagtcentralchef Tommy Jonassen i Slagelse efter den første uges akutflyvninger. Her har helikopteren fløjet til alle de typer hændelser, der er på listen: Transport mellem hospitaler Akutte ture, hvor den har været først fremme eller er ankommet samtidig med ambulancer Akutte ture, hvor ambulancemandskab er kommet først og har indledt førstehjælpen Transport af patienter fra steder uden for Sjælland og til Rigshospitalet Transport af patienter til lokale sygehuse på Sjælland Blandt de første opgaver for lægehelikopteren kan nævnes et tilkald til et lille barn, der var blevet voldsomt forbrændt, og til en mand, der var blevet syg ombord på sin båd, hvor nærmeste havn var Omø. Her ventede helikopteren, da båden kom i havn. Et tredje eksempel er en motorcyklist, der var forulykket og havde brækket ryggen fire steder. I alle tre tilfælde har det været af stor betydning 22 BRANDVÆSEN