Tag og 1. sal. Når taget alligevel skal skiftes Komplet køreplan Førstesal med udsigt Taget skal passe til huset

TAGtema d a n m a r k s k o m p l e t t e b o l i g m a g a s i n Tag og 1. sal Når taget alligevel skal skiftes Komplet køreplan Førstesal med udsigt Taget skal passe til huset

tagtema 1 2 Vindskede Tagfladens afslutning mod gavl Halvvalm Halvt tag over gavl 3 4 3 Gratsten Tagsten til afdækning af skæringslinjen mellem to tagflader 2 4 Rygning Beklædning af tagryg 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 undertag Dug/plader på spær som vandsikring Hanebjælke/-bånd Vandret tømmer, der forbinder spærene Hems Indskudt etage under loftet Spærfod Nederste vandrette stykke tømmer i et spærfag Spær Tømmer, der bærer tagbeklædningen Tagrem Tømmer, der bærer overliggende konstruktion Taglægte Lægte hvorpå tagsten eller strå lægges Inddækning Overgang mellem to bygningdele Sternbræt Bræt til beskyttelse af spærenderne Kvist Opbygning med eget tag og vindue Skotrende Skrå vandrende mellem to tagflader 1 2 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

15 14 5 6 7 8 9 10 12 11 13 NYT TAG, NYE MULIGHEDER Hvis du skal have nyt tag på dit hus, skal du nøje overveje, om der er andre ting, du med fordel kan gøre på dit hus. For eksempel at få en ny kvist, ovenlysvinduer, en hems, loft til kip eller en god gang isolering. I dette tema klæder vi dig på til at træffe de nødvendige beslutninger om økonomi, æstetik, regler, valg af tagbelægning, køreplan for projektet osv. Desuden har vi besøgt to familier, som udnyttede de nye muligheder med hver deres meget forskellige løsninger. BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012 :: 3

tagtema ny førstesal når: - Du har en smuk udsigt. Når taget skal skiftes - Du ønsker en fordobling af husets kvadratmeter og ved, at en tilbygning ikke dur. - Taget trænger til efterisolering og ny tagbelægning. - Du ønsker f.eks. dobbelthøje rum med loft til kip. Brug tagudskiftning til at forbedre andet i din bolig. Når først det nye tag er lagt, er det både dyrt og besværligt at ombestemme sig. Ovenlys kan forvandle mørke, klamme lofter til attraktive stuer, og et par kviste giver bedre plads under de skrå vægge. Kolde tagkamre bliver lune med ekstra isolering, og solceller på taget kan skære toppen af din elregning. Et hul i loftet giver nye kig på tværs af etagerne, og små skabe i skunken er måske den detalje, der løser familiens opbevaringsproblem. Tagetagen gemmer på mange muligheder, og det er nu, du skal beslutte dig. Når først det nye tag er lagt, er det både dyrt og besværligt at ombestemme sig. Hvornår skal taget skiftes? Et tags levetid afhænger af hældning, beliggenhed og materiale. Et stejlt tag holder længere end et fladt og med stejlt menes der min. 40 grader. Husets beliggenhed spiller også en væsentlig rolle. Et fritliggende og vindomsust tag tæt på havet nedbrydes langt hurtigere end et tag i byen, der ligger i læ af nabohusene. Og endelig er der selve tagmaterialet. Nogle materialer er nærmest uopslidelige, mens andre er udtjent efter kun 30-40 år. Hvis du vil have en idé om levetiden i dit nuværende tag, kan du læse mere om de forskellige materialer og deres holdbarhed på side 44. Men den bedste måde at tjekke om taget trænger til udskiftning på, er ved selv at gennemgå det for skader og helst i samråd med en fagmand. I nogle tilfælde vil du kunne nøjes med en delrenovering. Men er skaderne omfattende, kan det som regel bedre svare sig at udskifte hele taget. 4 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

tagtema Hvad koster et nyt tag? Det er svært at give et generelt bud på hvad, det koster at skifte taget. Prisen afhænger af flere ting bl.a. hvor i landet du bor, dit materialevalg og eventuelle ønsker til kviste og ovenlys, tagets kompleksitet, om det gamle tag skal fjernes først, og om du kan udføre noget af arbejdet selv. Et tag er nemlig ikke kun gjort med selve tagbelægningen. Et nyt tag kræver ofte også et nyt undertag, nye tagrender, skotrender og nedløbs-rør. Måske skal der nye vindskeder og sternbrædder på huset, og måske trænger spærene til forstærkning. Dertil kommer stilladsleje, etablering af byggeplads samt bortkørsel af affald. De evigt svingende konjunkturer i byggebranchen har også indflydelse på dit projekt. Det er altid dyrere at bygge i opgangstider, når der er travlt i branchen. Klik-en-pris Som lægmand kan det være fristende at beregne sit nye tag med en af de af de mange tagberegnere, som nettet bugner af. Men vær forsigtig! Mange af disse værktøjer er udformet af tagproducenter med økonomiske særinteresser og er ikke nær detaljerede nok. Bruger du dem i blinde, risikerer du at igangsætte dit tagprojekt på baggrund af priser, som er alt for optimistiske. En af de bedre og mere brugbare beregnere finder du på sitet klogem2.dk. Sitet er skabt af Realkredit Danmark i samarbejde med Bolius og tilbyder boligejere inspiration og brugbare beregnings-værktøjer til forskellige byggeprojekter i boligen. Tagberegneren medregner ikke projekteringsudgifterne dvs. udgifter til diverse rådgivere f.eks. ingeniør eller arkitekt. Det kan du tilgengæld læse om på side 54. Tagetagen gemmer på mange muligheder, og det er nu, du skal beslutte dig. Skift eller renover hvis: Tegl/betontegl: taget har mange stormskader eller nedblæst tegl. taget har knækkede tegl og mørtelunderstrygninger, der konstant falder ud. der er utætheder i inddækningerne omkring skorsten, kviste og ovenlysvinduer. tagryggen eller tagfladen buer nedad. det indvendige træværk har sorte eller hvide misfarvninger og virker fugtigt. Eternit: taget har mistet sin oprindelige farve, har skjolder og mosbegroninger, der hurtigt kommer igen. eternitten smuldrer, og der er flere knækkede plader og plader med løse skruer. der er fugtskjolder og/eller misfarvninger på de indvendige trælægter. tætningsmassen ved rygning og tagfod er forvitret eller mangler helt, og der er utætheder i inddækningerne omkring skorsten, kviste og lignende. Tagpap: tagpappen har revner pga. bevægelser i underlaget. belægningen er nedbrudt og flere af samlingerne gaber eller kan rives fra hinanden. tagbelægningen har dampbuler, fordi fugt og regnvand er trængt igennem det øverste lag tagpap. der er flere tegn på fugtskader på den indvendige side af taget. Stråtag: slidlaget er mindre end 10 cm og udgør under 40 % af tagtykkelsen. taget holder tæt i regnfulde perioder, men bliver utæt efter længere tids tørvejr. Denne vekslen mellem tæt og utæt er et tegn på at taget kun kan holde regnen ude, når rørene har suget vand. der er huller i stråbelægningen og syningerne er gået op flere steder. taget har omfattende stormskader eller skader efter skadedyr. 6 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

Taget skal passe til huset Du skal huske at tage hensyn til hustypen, når du skifter tag. Her er en gennemgang af de mest almindelige hustyper i Danmark. u Landhuset fra før 1950 Landhuset er en samlet betegnelse for de huse, som blev bygget på landet i perioden fra 1700-tallet og frem til ca. 1950. Frem til ca. 1850 var det typiske landhus et bindingsværkshus med stråtag, men mange har i dag f.eks. eternittag. Efter 1850 vandt andelsstilen indpas og nu var der tegltag på husene. Sådan opgraderer du: Brug dit tagprojekt til at genskabe husets originale udseende med et nyt tegltag eller stråtag. Du kan trække ekstra dagslys ind på førstesalen, hvis du bygger buede kviste i dit stråtag de såkaldte øjenbryn. Du kan spare op til 30 % på din brandforsikring, hvis du laver en indvending brandsikring. Læs mere: foreningenstraatag.dk. u Patriciervillaen 1860-1930 Herskabsvillaer er kendetegnet ved store mansardtage med røde eller sortglaserede tegl. Husets svage punkter er zinkinddækningerne omkring kviste, skorstene og tagvinduer. Den komplekse tagform med mange sammenskæringer og inddækninger betyder, at det ofte er en kostbar fornøjelse at vedligeholde og renovere taget, især hvis de særegne detaljer skal bevare deres originalitet. Sådan opgraderer du: Mansardtaget er en besværlig konstruktion at isolere, fordi skunken som regel er utilgængelig. Der er to måder at gøre det på: indefra og udefra. Den sidste løsning er den dyreste og kræver at hele tagbelægningen fjernes først. Derfor er denne metode mest rentabel, såfremt du alligevel skal udskifte taget. Respekter husets oprindelige materialevalg og detaljer også selvom det er dyrt. Undgå billige løsninger som f.eks. plastiktagrender, hvis husets er født med zink eller kobber. u Murermestervillaen Murermestervillaens tag er beklædt med tegl og husets relativt store bredde betyder, at taget ofte har halvvalm. Der er ikke udhæng på taget, hvilket betyder, at både tagsten og murværk er mere udsat for slagregn og frostsprængninger. Tagkonstruktionen er født uden undertag og er derfor understrøget. Vedligeholdelsen er besværlig og kræver inspektion 1-2 gange årligt. Sådan opgraderer du: Hold fast i hustypens enkle og stilfærdige stil. Vælg røde teglsten eller naturskifer igen og undgå de glaserede teglsten. Efterisoler og monter et undertag, så du slipper for at vedligeholde understrygningen. Du kan vinde ekstra kvadratmeter og gøre førstesalen mere funktionel, hvis du bygger en eller flere kviste på huset. Se eksempel på side 38. u 1930 er bungalowen Byggeteknisk og materialemæssigt er bungalowen et godt hus. Hustypen kendes på det pyramideformede tag med tagpap og lav rejsning. Det kan blive nødvendigt at forhøje taget lidt, hvis det også skal efterisoleres. Her skal du være opmærksom på, at det nye tag får et lige så spinkelt og elegant udhæng, som det oprindelige. Sådan opgraderer du: Den lave taghældning og tagets gitterspær gør det umuligt at udnytte tagetagen til beboelse. Skal huset udvides opad, er der kun én løsning, og det er at bygge en helt ny førstesal ovenpå det eksisterende hus. Projektet kan løses på flere måder. Den mest diskrete går ud på at få førstesalen til at ligne en af de oprindelige toetagers bungalower. Det kræver, at hele facaden pudses, så det nye hus fremstår som en sammenhængende helhed. u Parcelhuse fra 1960 erne og 70 erne Typisk etplanshuse med eternittage med lav rejsning. Tagene har typisk problemer med manglende ventilation. Periodens modelune med synlige, ubeskyttede bjælkeender og skjulte tagrender, som øger risikoen for råd og svamp i tagkonstruktionen. Huse med fladt tag og tagpap har ofte problemer med tætheden, fordi datidens tagpap ikke var nær så godt. Sådan opgraderer du: Parcelhuset er nemt at bygge om på. Udskift de skjulte tagrender med nye og synlige i stål eller zink, hvilket giver et mere raffineret udtryk. Udskift eventuelt tagbelægningen med tilhørende efterisolering eller en udvidelse af huset i højden med en ny førstesal. Se et eksempel på side 48.

tagtema Først ville familien bare udskifte det gamle og hullede eternittag. Men projektet greb om sig og endte med en ny tagetage med havudsigt fra kvisten og store ateliervinduer, der gav ekstra dagslys helt ned i stueetagen. Førstesal med udsigt før Efter en lang og våd vinter var der pludselig mystiske fugtskjolder på gulvet på første sal. Familien Skovhus Hjorth vidste godt, at taget på deres lille sommerhus var ved at være udtjent, så det kom ikke som den helt store overraskelse, at det nu var begyndt at regne ind. Det var et grimt og forvitret eternittag, og vi havde talt om at skifte det i flere år. Vi har været igennem en større renovering af huset både indvendigt og udvendigt, og taget var det sidste, vi manglede, forklarer Tekst: Pernille Hjorth Foto: Jesper Ray Claus Skovhus. Familien var ikke i tvivl om, hvad der skulle ske. De ønskede sig et klassisk, rødt tegltag, som de mente ville passe godt til husets tagform og den sorte træfacade. Huset har en meget stejl rejsning, og der er nærmest mere tagflade, end der er facade. Derfor var valget af tagmateriale ekstra vigtigt for os. Vi synes tegl patinerer langt smukkere end f.eks. betontegl og eternitplader. Så i vores øjne var røde tegl det eneste rigtige valg især i denne her landsby, hvor de fleste huse jo netop har tegltage, fortæller Claus Skovhus. At tagetagen samtidig skulle isoleres, lå også fast. Huset har el-varme og vi ville gerne kunne bruge det i vinterhalvåret uden at blive ruineret. Vi havde dårlig samvittighed, når vi var her om vinteren og så, at vores hus var det eneste uden sne på taget. Det smeltede bare, alt imens elmåleren drønede derudad, siger Claus Skovhus. Familien Skovhus Hjorths hus med det grå og triste eternittag. Skorstenen stod i vejen Den gamle tagetage var mørk og blev udelukkende brugt til opmagasinering. Så det var oplagt at bruge tagudskiftning til en opgradering af de ubrugelige kvadratmeter. Familien havde mange ideer, som ville gøre det triste loft mere attraktivt bl.a. en kvist med kig ud over landskabet til Østersøen. Åbnede man tagfladen op til den anden side, ville der blive udsigt til det fredede og kuperede landskab mod øst. 8 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

Det lille sommerhus har fået et smukt og klassisk tegltag med røde vingetegl. De tre ovenlysvinduer giver dagslys til både køkkenet i stueplan og den nye førstesal. På modsatte side af taget er der bygget en lille kvist, hvorfra havudsigten over Østersøen kan nydes. BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012 :: 9

tagtema Vi har kravlet rundt på den udvendige side af taget mange gange, så vi vidste præcis, hvor flot de to kig ville blive, hvis vi skar hul i begge sider, forklarer Claus Skovhus og fortsætter: Køkkenet i stueetagen var meget mørkt, så vi tænkte at rummet måske kunne låne lidt dagslys fra første sal. Vi legede med ideen om at fjerne loftet over køkkenet, så lyset fra ovenlysvinduerne kunne bade rummet nedenunder i lys. Vi forestillede os, at det ville gøre huset mere spændende med disse kig på tværs af etagerne. Familien ønskede desuden en bedre sammenhæng mellem stueetagen og første sal. Den oprindelige trappe befandt sig i køkkenet og var meget stejl. Desuden stjal den opbevaringsog bordplads fra det i forvejen klemte køkken. Der blev skitseret på mange løsninger, men familien endte altid med den samme løsning, hvor trappen Vi har kravlet rundt på den udvendige side af taget mange gange, så vi vidste præcis, hvor flot de to kig ville blive, hvis vi skar hul i begge sider. rykkede ind i stuen. Det gav den bedste sammenhæng mellem etagerne og en ideel pladsudnyttelse på første sal. Men der var ét stort problem: Den gamle skorsten spændte ben. Det var et kæmpe dilemma. På den ene side løb vi hele tiden panden mod muren, og intet kunne lade sig gøre pga. skorstenen. På den anden side har brændeovnen holdt vores forbrug af elvarme nede og givet hygge i stuen. Det var ikke nogen nem beslutning, siger Claus Skovhus. claus skovhus Efter mange og lange overvejelser besluttede familien at nedlægge den gamle skorsten, der viste sig at være godt mørnet af årtiers løbesod. Havde vi bevaret skorstenen, var det blevet kompromis på kompromis. Men på sigt finder vi nok en alternativ placering af brændeovnen og etablerer en ny stålskorsten ud gennem facaden. Nyt tag krævede forstærkning Huset er oprindeligt født med et let tagpaptag, der i 1960 erne blev lagt et eternittag ovenpå. De gamle spær var for spinkle til at kunne bære vægten af det nye tegltag. Derfor måtte tagkonstruktionen forstærkes indefra. De nye spær fordyrede projektet, men til gengæld blev konstruktionen så stærk, at de gamle, tværgående hanebjælker kunne sløjfes. Det har gjort første salen mere funktionel og luftig. I dag går loftet til kip, og man risikerer ikke længere at banke hovedet imod de lavthængende bjælker. Da huset altid har manglet skabsplads, valgte familien at udnytte skunken med skabe til bøger og spil og at få bygget nogle vogne på hjul til opbevaring af dyner, sengetøj, havehynder o.l. Familien hyrede et lokalt tømrerfirma., som var blevet anbefalet af andre i landsbyen. Ombygningen tog 5-6 uger, hvorefter familien rykkede ind og selv færdiggjorde det indvendige spartle-, slibe- og malearbejde. Det blev en lidt støvet sommerferie det år, men vi sparede ca. 20-25.000 kr. ved selv at stå for den sidste finish, siger Claus Skovhus. Forventningerne begynder allerede ved foden af den nye trappe, der fører direkte op til lyset og udsigten i den nye kvist.

før Skunken er udnyttet til opbevaring. Familien har fået bygget tre store vogne på hjul, der bl.a. bruges til at gemme luftmadrasser og gæstedyner i. Et dystert loft er forvandlet til en lys og lækker stue med lys fra fire verdenshjørner. For at skabe en bedre rumfornemmelse er de gamle hanebånd fjernet. Fakta om ombygningen Huset er fra 1929 og ligger på Møn. Oprindeligt var det et pudset og uisoleret træhus med tagpaptag. Da familien overtog det i 1998, valgte de, som det første at fjerne det tynde pudslag fra den udvendige bræddebeklædning og erstatte det med en lærketræsbeklædning. Stueetagen blev samtidig isoleret. Før ombygningen var husets grundplan på 71 m 2. Det oprindelige tagpaptag var belagt med bølgeeternitplader. Ombygningen har kostet ca. 300.000 kroner og har givet familien et nyt tegltag plus 30m 2 stue og arbejdsrum på første sal med åben forbindelse til køkkenet og udsigt til vandet fra den nye kvist. Isoleringen af tagetagen har forbedret husets varmeøkonomi, så familien i dag betaler 15 % mindre på trods af arealudvidelsen. Der blev desuden lagt nyt gulv på første sal, skiftet trappe og bygget skabe til opbevaring i skunkene. BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012 :: 11

tagtema Familiens byggeråd Udnyt mulighederne Undgå at betragte dit tagprojekt som en isoleret opgave, der kun handler om at skifte tagbelægning og efterisolere. Brug projektet til at opgradere brugsværdien af tagetagen f.eks. med kviste eller ovenlys. Lav en ønskeliste og lad dig ikke begrænse af, hvad der er i huset i forvejen. Tænk på trappen Indretningen af tagetagen hænger uløseligt sammen med stueetagen. Hvis du placerer trappen centralt i grundplanen og om muligt tæt på køkkenet, giver det ofte den bedste og mest optimale indretning af førstesalen. Undgå for mange kompromiser Et kompromis kan måske nok være den billigste løsning her og nu. Men det er som regel ikke den bedste. Gennemtænk alle muligheder og vælg den løsning, der indebærer de færreste kompromiser også selvom det koster lidt ekstra. Loftet mellem køkken og førstesal er fjernet, så der i dag er et spændende kig på tværs af etagerne. Det før så mørke køkken nyder godt af de tre store ovenlysvinduer. Skal loftet udnyttes? Du kan udnytte loftet til beboelse, hvis min. 3,5 m 2 af det samlede gulvareal har en fri loftshøjde på min. 2,3 m. Du skal desuden overholde bebyggelsesprocenten på din grund. Som tommelfingerregel betyder det, at det samlede etageareal inkl. loft og øvrige småbygninger ikke må udgøre mere end 30 % af grundens areal. Når du skal udregne arealet for tagetagen, er det kun det areal, hvor der er mindst 1,5 m fra gulvet til oversiden af tagbeklædningen, som tæller med. Vælger du, som familien Skovhus Hjorth, at lave en åben forbindelse mellem etagerne, tæller åbningen ikke med i arealet. 12 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

Husk byggetilladelsen, hvis du ønsker at: Guide til lov-junglen - Inddrage loftet til beboelse. - Bygge en hems på mere end 4,5 m 2. - Skifte til en anden tagbelægning. - Bygge ny kvist. Dit tagprojekt skal det opfylde en række krav og betingelser. Her får du et overblik. Når kommunen skal vurdere, om du kan få en byggetilladelse kigger de på projektet ud fra tre kriterier: Er lokalplanen opfyldt, kolliderer projektet med særlige servitutter på grunden og overholder det bygningsreglementet. Lokalplanen finder du hos kommunen, og den kan f.eks. stille krav om en bestemt tagform, hældning eller tagbelæg-ning. Lokalplanen kan ligeledes diktere, hvor meget der må bygges på grunden den såkaldte bebyggelsesprocent, som det er. vigtigt at kende, hvis du har planer om at udvide huset. Bebyggelsesprocenten er normalt 30, hvilket betyder, at husets samlede etageareal max må udgøre 30 % af grundens areal. Men der er undtagelser, så det er altid en god idé at studere lokalplanen nøje. Er der servitutter på matriklen, dvs. særlige regler, som kun gælder for din grund, kan du finde dem på Tinglysningskontoret eller tinglysning.dk. En servitut kan f.eks. være et forbud mod at bygge en førstesal på dit hus. Og sidst men ikke mindst er der Bygningsreglementet (BR10), som f.eks. definerer, hvor højt du må bygge, hvordan tagetagen skal indrettes i forhold til rumhøjder, ventilation, Pas på med glaserede tegl I 2010 faldt der en bemærkelsesværdig dom i en nabotvist, hvor en husejer blev dømt til at fjerne sit sortglaserede tag. I dag har mange kommuner et forbud mod de skinnende tage i deres lokalplaner. Forbuddet sker dels af arkitektoniske hensyn, fordi man mener, det er vigtigt at bevare de gamle byggetraditioner med uglaserede tegl, dels af hensyn til naboer, der kan føles sig generet af genskinnet fra de blanke tage. Tjek derfor kommunens lokalplan, før du lægger glaserede tegl på dit hus. Det siger reglerne om at: u Udskifte tagbelægningen Projektet skal overholde de nye skrappe regler for efterisolering. Det betyder, at du skal efterisolere så meget, som det kan betale sig. I bygningsreglementet er der en beregningsmodel, som viser, hvornår efterisoleringen betaler sig. u Bygge en kvist En kvist gør etagearealet større, og derfor skal du søge om byggetilladelse. Husk, at etageudvidelse kan betyde højere ejendomsvurdering og ejendomsværdiskat. u Lave en hems Bygger du en hems på loftetagen på over 4,5 m 2 er det et selvstændigt rum, som skal brandsikres. Dog tæller kun den del af hemsen, hvor den indvendige lofthøjde er ca. 1 m. (Tjek BR10 3.3.1, stk. 8, for helt præcis definition.) u Udnytte loftet Du kan udnytte loftet til beboelse, hvis min. 3,5 m 2 af det samlede gulvareal har en fri loftshøjde på min. 2,3 m. Husk at overholde bebyggelsesprocenten på din grund. Når du skal udregne arealet for tagetagen, er det kun det areal, hvor der er mindst 1,5 m fra gulvet til oversiden af tagbeklædningen, som tæller med. Laver du en åben forbindelse mellem etagerne, tæller åbningen ikke med. u Bygge ny førstesal Boligens samlede areal skal overholde bebyggelsesprocenten, og ligger huset tæt på naboskel, er der en grænse for hvor højt huset må være. Førstesalen skal indrettes, så der er flugtmuligheder i tilfælde af brand.

tagtema Vælg rigtigt Her er en guide med de forskellige tagmaterialers fordele og ulemper. Alle priser er med moms. Tagpap Lagt korrekt kan et tagpaptag næsten matche andre tagbelægningers holdbarhed. Det er desuden et billigt materiale med mange spændende arkitektoniske muligheder, bl.a. listetækning. Et tagpaptag er så godt som vedligeholdelsesfrit, hvis det er lagt med hældning. Alle tage bør dog kontrolleres for utætheder minimum to gange om året. Hvis der er utætheder, er det relativt nemt at lappe. Levetid: Op til 50 år. Vægtklasse: Let. Hældning: Min. 3-5 grader. Større hældning giver længere levetid. Pris: ca. 400 kr./m 2. Pris inkl. montering: Et tagpaptag med listetækning koster ca. 700 kr./m 2. Betontagsten Tagsten af beton fremstilles af gennemfarvet cementpulver, og stenene ligner til tegl. Men de er tungere og kan lægges på tage, der hælder helt ned til 20 grader. Betontagsten patinerer desuden på en anden måde end tegl bl.a. fordi overfladen nemmere angribes af begroninger og mos. Taget vedligeholdes på samme måde som et tegltag. Mospuder bør fjernes med håndkraft og aldrig med højtryksspuling. Levetid: Op til 50 år. Vægtklasse: Tungt. Hældning: Fra 20 grader. Pris: ca. 390 kr./m 2. Pris inkl. montering: 830 kr./ m 2 m. undertag. Zink Zink er et af de mest formbare tagmaterialer og derfor velegnet til skæve og kantede former. Det er desuden et vejrbestandigt tagmateriale, der er fuldkommen vind- og vandtæt. Ved monteringen er pladerne blanke, men efter et par år udvikles en smuk, blågrå patina, der beskytter overfladen mod vejrliget. Zink er et godt valg, hvis man ønsker en holdbar og vedligeholdelsesfri tagbelægning. Levetid: 40-100 år. Vægtklasse: Let. Hældning: Fra ca. 5 grader. Pris: Fra 650 kr./m 2. Pris inkl. montering: Et zinktag med falsede (ombukkede) samlinger koster ca. 2.400 kr./m 2. 14 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

Spar ikke på undertaget Et undertag er et ekstra tag, der monteres under tagbelægningen, og som forhindrer sne og regn i at trænge ind i tagkonstruktionen. Vælg altid et undertag af god kvalitet og med lang holdbarhed. Så undgår du at stå med et utæt undertag mange årtier før selve tagbelægningen er slidt op. Man skelner mellem fast og let undertag. Det faste undertag består typisk af krydsfinerplader med tagpap, mens det lette undertag er en dug, der rulles ud over spærene. Det lette undertag er det billigste og også det mest brugte. Hvilket undertag, der er det rigtige til dit hus, afhænger af flere ting bl.a. typen af tagbelægning, tagets hældning og hvor huset ligger dvs. om det er ekstra udsat for vind og vejr. Find det rette undertag til dit tag på denne uvildige hjemmeside om undertage: www.duko.dk Eternit I dag fremstilles eternit af fibercement uden brug af asbest. Belægningen fås i flere farver og både som bølgeplader og som flade skifre. Skifrene er et billigere alternativ til naturskifer, men har dog ikke den samme holdbarhed og elegance.et eternittag kræver minimal vedligeholdelse. Det skal blot tjekkes en gang om året for utætheder. Når taget begynder at skalle, er det det ved at være tid til en udskiftning. Levetid: 35-40 år. Vægtklasse: Let Hældning: Bølgeplader min. 14 grader. Skifre min. 18 grader. Pris: Bølgeplader B6 280 kr./m 2. Diagonalskifre 560 kr./m 2. Pris inkl. montering: Bølgeplader B6 690 kr. Diagonalskifre 1.370 kr./ m 2. Tegl Teglsten fremstilles af ler, som brændes ved ca. 1000 grader. Fås i flere former og farver og med forskellige overfladebehandlinger f.eks. matte og blanke glaseringer. Lægges et tegltag uden undertag, skal stenene understryges indefra med mørtel. Understrygningen skal gennemgås og repareres min. en gang om året. Et klassisk tegltag ældes med skønhed. Levetid: 60-100 år. Vægtklasse: Tungt. Hældning: Min. 25 grader. Under 35 grader bør monteres et undertag. Pris: Røde vingetegl ca. 523 kr./m 2. Glaserede tegl ca. 1.249 kr./ m 2. Pris inkl. montering: Røde vingetegl ca. 1000 kr./m 2 m. undertag. Glaserede tegl 1900 kr./m 2 m. undertag. Læs mere på: mur-tag.dk STråtag Strå er et smidigt materiale, som kan arbejde sammen med alle andre byggematerialer. Det kan det være billigere at lægge strå end tegl, men det er typisk dyrere at forsikre et stråtag. Vedligeholdelsen består i at holde taget fri for mos, da disse vækster kan holde på fugt og dermed være med til at nedbryde taget. Hvis taget er nedslidt et enkelt sted, kan der lægges nye strå ind. Rygningen med havrehalm bør udskiftes hvert 5.-10. år. Levetid: Holder 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte. Vægtklasse: Let. Hældning: Min. 30 grader. Ved 45 grader holder taget længere. Pris: 360 kr./m 2. Pris inkl. montering: Ca. 1.150 kr. inkl. undertag men ekskl. indvendig brandsikring. Læs mere på: taekkelaug.dk BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012 :: 15

tagtema Familien ønskede sig en førstesal med stramme linjer og uden spær på tværs af rummet. Det krævede en konstruktion med en 16 m lang stålbjælke, fastgjort til husets fundament. En voksende børneflok satte gang i byggeplanerne hos Tommi og Rikke Jørgensen. Parret valgte at udvide deres 1960 er typehus opad med en ekstra etage. Det har ikke kun givet mere plads, men også et arkitektonisk løft til det traditionelle parcelhus. Parcelhus med vokseværk Tekst: Pernille Hjorth Foto: Jesper Ray En svimlende loftshøjde og lysindfaldet er det første, man lægger mærke til, når man træder ind i Tommi og Rikkes ombyggede parcelhus. Husets nye omdrejningspunkt er det åbne, dobbelthøje multirum, hvor en skulpturel og elegant trappe i stål og glas binder de to etager sammen. Det er umuligt at afgøre præcis, hvor det gamle hus stopper, og det nye begynder. Vi var egentlig meget præcise i vores ønsker, og vi vidste, at vi ikke bare ville have et nyt hus oven på det gamle. Det var meget vigtigt for os, at der blev skabt en arkitektonisk sammenhæng mellem etagerne, og at der blev åbnet op, så vi kunne være i kontakt med hinanden, uanset hvor vi var, og hvad vi lavede, forklarer Tommi Jørgensen. Han købte huset til en rimelig pris i 1997 og gav det umiddelbart efter en grundig overhaling, hvor alt blev flået ud og kun væggene stod tilbage. De første år boede Tommi alene på de 127 kvadratmeter, og det fungerede fint, indtil han mødte Rikke. For snart var der familieforøgelse, og så begyndte pladsen at blive trang. Vi vidste, at vi som børnefamilie ville få brug for hver en kvadratmeter, hvis vi udvidede huset. Og fordi jeg netop havde købt huset billigt, var der penge at bygge for, fortæller Tommi Jørgensen om det byggeprojekt, der skulle udvide familiens hus med 85 kvadratmeter. 16 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

Den nye tv-stue på første sal har loft til kip og et dejligt dagslys, der strømmer ind via de mange ovenlysvinduer i taget. I baggrunden skimtes glasdøren, der fører ud til den nye, overdækkede tagterrasse. Fakta om ombygningen Byggeår: Huset er fra 1967 og oprindeligt opført i mursten i ét plan og med skifereternittag. Areal: Den nye førstesal har udvidet huset fra 127 m 2 til 212 m 2. De 85 m 2 på første sal indeholder et stort multirum i åben forbindelse med stueplanet, to store børneværelser med hems, et badeværelse samt udgang til en tagterrasse med integreret solafskærmning. Facade: Filtset og gavlen beklædt med lærketræ på klink. Vi var egentlig meget præcise i vores ønsker. Tommy jørgensen Tag: Pris: Listetækket med tagpap og isat ovenlys Velux-vinduer. Ca. 1.625.000 kr. inkl. rådgivning. BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012 :: 17

tagtema Parret havde mange ideer til drømmehuset, og i deres egen vennekreds var en dygtig arkitekt, som de kunne sparre med. Arkitekt Morten Dalsgaard fra Bolius Boligejernes Videncenter har netop stor erfaring med byggeprojekter for private boligejere, og Tommi og Rikke kunne lide hans tidligere arbejder. Han var god til at arbejde med lysindfald og anderledes detaljer. Vi ønskede os et stramt og moderne hus med spændende vinkler og en naturlig sammenhæng mellem etagerne. Det fangede Morten med det samme, og vi var på sporet fra første skitse, forklarer Tommi Jørgensen. Dog var der en væsentlig detalje, som arkitekten og parret ikke var helt enige om. På de første tegninger havde arkitekten tegnet synlige spær af hanebåndstypen på tværs af rummet. Men Rikke og Tommi stod stejlt fast på, at de ville have rene flader med loft til kip og uden forstyrrende elementer i rummet. Denne stædighed betød, at der skulle laves en selvbærende og lidt speciel tagkonstruktion af stål, som var noget dyrere end den mere klassiske med synlige hanebånd. Konstruktionen betød bl.a., at der i tagryggen skulle monteres en 16 meter lang stålbjælke. Byg en hems Bygger du en hems på loftetagen, betragtes hemsen først som et selvstændigt rum, når gulvarealet er over 4,5 m2. Dog tæller kun den del af hemsen, hvor den indvendige lofthøjde er ca. 1 m. (Tjek BR10 3.3.1, stk. 8, for helt præcis definition.) Er hemsen større end 4,5 m2, betragtes den som et selvstændigt rum og skal derfor overholde reglerne om brandforhold for beboelsesrum. Boede under byggepladsen Selvom den nye førstesal var et omfattende byggeprojekt, valgte familien at blive boende, og byggeriet påvirkede ikke familiens hverdag synderligt, mens det stod på. Det var tømrerfirmaet, der kom med ideen om at bygge, mens vi boede nedenunder. Det havde de erfaringer med fra andre projekter, og det var en genial løsning. Hverdagen har fungeret upåklageligt, og vi har ikke levet i det støvhelvede, som mange frygter, når de bygger om. Der blev først lukket op mellem etagerne hen mod slutningen af byggeprocessen. På det tidspunkt var hele førstesalen malet færdig, og vi kunne nøjes med efterreparationer af væggene, der hvor loftet blev fjernet, fortæller Tommi Jørgensen. Beslutningen om at bo under byggepladsen viste sig også på andre måder at være en klog beslutning. Byggeperioden blev nemlig noget længere end beregnet. Det burde kun have taget et halvt år, men det trak ud. Det begyndte ellers meget godt. Håndværkerne kom og plantede et skilt med Her bygger vi, men så kørte de igen. Det var lige i den travle periode, hvor der virkelig var knald på byggeriet, fortæller Tommi Jørgensen. Vi har fået et hus, som man ikke ser andre steder. Vi har fået nogle gode detaljer ind i hvert rum, præcis som vi ønskede os. F.eks. er der vinduer mellem hemsene på børneværelserne og en gaspejs i stuen, som vi er meget glade for. Solafskærmning på tagterrassen kan styres elektronisk. Det fungerer rigtig godt. På en sommeraften får vi skygger fra lamellerne helt ned i stuen. Det giver en fantastisk flot lysvirkning. 18 :: BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012

Dæmp lyden Det er ekstremt vigtigt at få sat akustikplader op i store rum, som vores. Pladerne er jo ikke usynlige, og vi har valgt en model med firkantede huller, som passer godt til de stramme linjer i rummet. Vi lægger ikke mærke til pladerne mere, men vi lægger til gengæld mærke til akustikken, som er behagelig selv når alle familiemedlemmer er i gang på hver deres etage. Familiens bedste byggeråd Skjul gardinerne De nye, store glaspartier i stueetagen er fantastiske, men man har også brug for afskærmningsmuligheder i forhold til sol og indkig fra naboerne. Derfor er det værd at overveje en integreret løsning, hvor gardiner eller persienner bygges ind i enten væggen eller loftet. På den måde slipper man for at se på de mange meter stof, når gardinerne er trukket fra. Brug de store vægflader Vi har indbygget en videoprojektor i trappereposen, så vi har mulighed for at se f.eks. MGP eller landskamp på hele den store endevæg. Skærmbilledet er 3 x 4 meter. BEDREHJEM :: SÆRtillæg tag 2012 :: 19