Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Relaterede dokumenter
Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Krafttak for Laksen i. Danmark

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Institut for Akvatiske Ressourcer

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:

Fiskeundersøgelser i Gjern Å nov. 2014

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

ABC i vandløbsrestaurering

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

Arternes kamp i Skjern Å!

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Stenrev som marint virkemiddel

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

DCV Danmarks Center for Vildlaks

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Transkript:

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation eller (føde)konkurrence! Mangel på egnede gyde / opvækstvande eller tilgængeligheden (spærringer) hertil kan begrænse eller ligefrem lokalt udrydde bestandene

Brakvandsgedder (DTU-Aqua, Lene Jacobsen)

Brakvandsaborrer (DTU-Aqua, Lene Jacobsen)

En rejsearrangørs perspektiv

DSF s visioner for brakvandet

Fishing Zealands strategi for brakvandet Formål: Informere - og formidle om muligheder, tiltag og problemstillinger Forbedre naturgrundlaget for brakvandslevende gedder, aborrer m.fl. Sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene

Fishing Zealands strategi for brakvandet Metode: Samarbejde Samarbejde Samarbejde

Informere og formidle om brakvandsfiskeriets potentiale, muligheder, tiltag og problemstillinger.! Fortælle historien om tidligere tiders brakvandsfiskeri og dermed om de potentielle muligheder, der som minimum ligger for at udvikle og forbedre lystfiskeriet.! Sætte fokus på værdien af brakvandsfiskene når de fanges af lystfiskere.! Formidle de tiltag Fishing Zealands medlemmer gør for at udvikle og forbedre naturgrundlag og bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene! Arbejde sammen med lokalt erhverv og turistråd for at promovere det unikke fiskeri og skabe lokal omsætning og vækst.

Arbejde for gyde/opvækst områder for brakvandsbestandene af gedder og aborrer.! Beskyttelse og forbedring af eksisterende gyde/ opvækstområder! Kortlægge eksisterende og potentielle nye gyde/ opvækstområder! Kortlæggeområder med manglende og dermed behov for ny/flere gyde - /opvækstområder.! Fysisk etablering af gyde/opvækstområder ( geddefabrikker og aborregydesøer / naturgenopretning)! Sikre adgangen for fiskene til egnede gyde/opvækstområder herunder eliminering af spærringer

Arbejde for en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.! Viden til brug for forvaltningen:! Der søges etableret lokal historisk viden om brakvandsfiskeriet.! Der søges etableret aktuel og opdateret viden om bestandsstørrelserne af brakvandsgedde og - aborre! Analyse: Hvilken rolle spiller lystfiskeriet, erhvervsfiskeriet og fritidsfiskeriet herunder fangst metoder og strategier (eks. hvilke størrelses grupper rettes fangsten mod) for bestandene? Hvordan kan / skal der evt. ske justeringer til gavn for den samlede benyttelse (fiskeri)? Hvad giver den største merværdi for lokalsamfundene?! Analyse: Er den nuværende beskyttelse tilstrækkelig til at sikre fiskebestandene?! Analyse: Er levesteder og fødegrundlaget til stede? Kan det evt. forbedres?!! Forvaltningsmæssige tiltag:! Dosering af lokale arrangementer i forhold til de aktuelle bestande.! Information om fredningsbælter, mindstemål, etisk kodeks m.v. (Havne, hjemmesider, film, skilte, foldere o.l.)! Kontakt til og samspil med andre aktører med indflydelse på forvaltningen af brakvandsbestandene.

Vordingborg Kommunes indsats! To typer af indsats! Skabe og indsamler viden som grundlag for forvaltning!! Fysiske forbedringer i relation til fiskene

Vores og brakvandsfiskenes største udfordringer mangel på viden!! 1. Brakvandsgeddernes udbredelsesområde a. Tidligere, dvs. for 40 år siden b. I dag c. Hvad er de begrænsende faktorer (hvad tror I?) 2. Salinitet: a. Udbredelsesområde? b. Gyde/Yngleområder? c. Årstidsvariation? d. Saltrefugier? e. Temperatur? f. Størrelse? g. Saltslåning? h. Genetisk tilpasning? 3. Gydeområder i ferskvand a. Ferskvand? b. Problemer i ferskvand? c. Etablering af gydeområder i ferskvand? d. Ferske vådområder? e. Vandløbenes betydning, vedligeholdelse? 4. Gydeområder i brakvand a. Brakvand, kun fjorde? b. Hvor salt? c. Vegetationens betydning for overlevelse? d. Ålegræs er der sammenhæng? e. Blæretang, etablering v. udlægning af sten? 5. Andre faktorer a. Prædation, gedder, aborrer, sortmundet Kutling, Hundestejler? b. Nåleis? c. Sand og mudder i gællerne?? d. Fisketryk garn? e. Fisketryk lystfiskeri? f. Fredning? g. Fangst vindue? 6. Hvad kan lystfiskere selv gøre a. Skånsom håndtering og genudsætning b. Politikere, forretningsfolk og andre fiskere c. Støt Danmarks Sportsfiskerforbund, det er dem som rykker på højt plan d. Hold kontakt til kommunernes vandfolk e. Videre giv viden om bestandenes tilstand og iagttagelser mv.

! Svenske undersøgelser af brakvandsgedder! Stor grad af homing! 45 % af brakvandsgedder havde oprindelse i ferskvand! Størst succes i lavvandede områder 20-50 cm! Gerne græssede områder! Hvis permanent vandspejl, så gerne meget dybere, så der kommer undervandsvegetation

Skaber og indsamler vidensgrundlag for forvaltning Samarbejder med DTU- Aqua

Sikre adgang til vandløbene: Ud med tophængte sluser

Ind med sidehængte sluser

Etablering af overvintringsog gydesøer

Skånsom vandløbsvedligeholdelse

Opsamling/Diskussion