Hjørring ErhvervsCenter



Relaterede dokumenter
og tankevækkende ekstra gevinst i form af det indlæg, som blev holdt af direktøren for Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen.

bliver forsøgskanin på området.

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark. Generalforsamling 2018

NBE Generalforsamling b) Valg af bestyrelsesmedlemmer Den nuværende bestyrelse

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Hjørring ErhvervsCenter

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark. Generalforsamling 2019

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Det var Folkeskolereformen i Hjørring, der var emne for mødet i sidste uge.

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

er ikke for folk, der foretrækker klart sprog og enkle formuleringer.

NEW EDIA. Velkommen til New Media House. Netværk Innovation Virksomhedsfællesskab

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

ET STÆRKT NETVÆRK FORENINGEN

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Bestyrelsespartnerskabet

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

Direktørens beretning 2015

Strategiske muligheder og anbefalinger

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

BRN. Strategi

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Nye bestyrelser, nye tilbud og nyt domicil

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsstrategi

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Lad mig også trække parallellen til den lokale politiske scene.

NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram.

IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN?

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl ca

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Du gør en stor og flot indsats for at tilfredsstille

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

UDSTILLERINVITATION HORSENS-FÆNGSLET-16/4 2015

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Bestyrelsens beretning 2016

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune

Briefing VækstHimmerland

Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Vellykket NBE Generalforsamling. Husk at tilmelde dig NBE netværksmødet i maj

Et stort flertal på over 60 pct. siger, at kommunalvalget og borgmesterens partifarve er uden betydning. Det udlægges af ASE således:

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

PRODUKTION Side 7. Gode vilkår for. Millioner investeres i vækstmuligheder. NETVÆRKSSKABENDE og udviklende arrangementer. årsmagasin 2015.

SÆT FOKUS PÅ EFFEKTIVITET

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

REFERAT Uddannelsesudvalg Design

Tænk større. (og hør om en a-kasse, der gør det samme)

Hjørring ErhvervsCenter Kontorbeskrivelse

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Formanden mener... nyhedsbrev nr januar På Erhverv Hjørrings vegne ønsker jeg hermed alle vore medlemmer et godt nytår.

Etablering af Business Region North Denmark.

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Business Region North Denmark. Fælles om vækst og udvikling

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Nyhedsbrev for maj 2010

Markedsføring & Kommunikation. Værdien i et stærkt samarbejde

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Nyhedsbrev oktober 2013

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding.

Business Djurslands 2020 plan.

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

i Hjørring Kommune er blevet spurgt, og cirka 50 har svaret. Og der er altså adskillige tusinde virksomheder i Hjørring Kommune.

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

Transkript:

2013 Hjørring ErhvervsCenter Stor interesse for vækstprogrammer Side 5 En ny æra for færgetrafikken Side 8-9 Drøm + Slid + Netværk... Side 1 1 Studerende bidrager til nytænkning Side 6

Alle iværksættere hjælpes godt på vej til at træffe beslutning om opstart eller om, hvorledes virksomheden kommer videre fra start. Veletablerede virksomheder understøttes i deres vækst og udvikling med mange gode erhvervs- Erhvervsmæssig fremgang i Hjørring kommune Det gik fremad for erhvervslivet i Hjørring i 2012, og fremgangen forventes at fortsætte i 2013. Det fremgår af en analyse, som Dansk ErhvervsFremme har udarbejdet for Hjørring ErhvervsCenter. Analysen viser en overvejende positiv udvikling i såvel omsætning, resultat, investeringer som antal medarbejdere. Mest markant på omsætningssiden, hvor 55 pct. af respondenterne svarer, at omsætningen hos dem steg i 2012 i forhold til 2011, og 24 pct. meldte om uændret omsætning. Forventningerne til 2013 Virksomhederne har desuden en markant positiv holdning vedrørende omsætning og resultat i 2013. Over halvdelen forventer en større omsætning i 2013, mens to ud af tre virksomheder venter et endnu bedre resultat i 2013. Desuden er der overvejende positive forventninger til investeringer og antal ansatte. Ole Peter Christensen, formand Hjørring ErhvervsCenter. Samarbejde med Hjørring ErhvervsCenter Dansk ErhvervsFremmes analyse spurgte også ind til erhvervslivets vurdering af værdien af samarbejdet med Hjørring ErhvervsCenter. Konklusionen er, at virksomhederne i Hjørring kommune synes, at de har et frugtbart samarbejde med erhvervscentret. Målet for Hjørring ErhvervsCenter er, at 80 pct. skal synes, at de har fået konkret udbytte af samarbejdet. Hjørring ErhvervsCenter opnåede en score på 94 pct. i undersøgelsen. Af analysen fremgår det desuden, at input fra Hjørring ErhvervsCenter i høj grad har haft positiv effekt på virksomhedernes drift og udvikling, og at erhvervscentret har succes som kontaktformidler og som inspirator. I gennemsnit har hver kontakt til Hjørring ErhvervsCenter givet to nye målsætninger, aktiviteter, inspirationer, forventninger, kontakter eller ny / ændret adfærd pr. virksomhed. Endelig viser analysen, at virksomhederne har godt kendskab til såvel Hjørring ErhvervsCenter, Erhverv Hjørring som Vækstcenter Nord. Virksomhedernes viden om erhvervscentret som kontaktskaber til Aalborg Universitet er desuden stigende. Vækst og udvikling I 2013 vil Hjørring ErhvervsCenter fortsat have stort fokus på innovation og iværksætteri. Gennem vores daglige kontakt med virksomheder og iværksættere bistår vi med vejledning, sparring, kontaktformidling og viden. Hjørring ErhvervsCenters bestyrelse: Forrest fra venstre Arne Boelt, Richard Fynbo, Ole Peter Christensen (formand), og A. Neil Jacobsen. Bagest fra venstre Jens Schlie, Jørgen Østergaard, Niels Chr. Jacobsen, Henrik Willadsen, Mogens Bjerre og Karl Henrik Laursen. Bestyrelsesmedlemmerne Susanne Sander, Morten Ringkjøbing og Per Boe Larsen er fraværende på billedet.

Hjørring kommune som vækstområde i kraft af de mange færgeforbindelsers motorvej til Norge. rettede tilbud, som erhvervscentrets konsulenter formidler til alle relevante virksomheder i vores kommune. Norge I 2013 vil vi også have fokus på de mange muligheder, der gives i vores naboland Norge. Med Fjord Lines indsættelse af nye færger og med Color Lines og Smyril Lines færger er der på det nærmeste skabt en motorvej over havet. Den tætte og hurtige forbindelse mellem de to broderlande betyder øgede muligheder for samhandel og samarbejde, og derfor har Hjørring ErhvervsCenter da også naturligt valgt at udpege forholdet mellem Hirtshals og Norge som et af sine væsentlige indsatsområder i 2013. Erhvervscentret og en række samarbejdspartnere har fokus på flere områder i forholdet mellem Hirtshals og Norge, herunder fiskebranchen, den maritime servicesektor, off-shore bran- chen, turisme, transport/logistik, bygge/anlæg m.m. Med de mange færgeforbindelser mellem Hirtshals og Syd- og Vest-Norge ser vi et meget stort vækstpotentiale i et professionelt samarbejde mellem de to regioner. Erhverv Hjørring Vores medlemsforening Erhverv Hjørring er en vigtig spiller på den erhvervsmæssige bane i Hjørring kommune. Via medlemskab af erhvervsforeningen tilbydes en lang række spændende arrangementer, hvor der er rig mulighed for at knytte nye kontakter. Erhvervsforeningens medlemmer modtager desuden hver 14. dag et fyldigt nyhedsbrev med virksomhedsportrætter, erhvervspolitiske holdninger og spændende artikler. Men måske allervigtigst: Som medlem af Erhverv Hjørring er du med til at bakke op om den organisation, der arbejder for at skabe optimale vilkår for erhvervslivet i vores kommune. Er du ikke medlem, så kontakt Hjørring ErhvervsCenter hellere i dag end i morgen så skal vi melde dig ind!

Kommunikationsmedarbejder Trine Studsgaard og journalist Claus Dindler arbejder med kommunikation hos Hjørring ErhvervsCenter. Hjørring ErhvervsCenter i Vækstcenter Nord kontorelev Vivi Schlie og sekretær Annette Jensen tager imod. Adgang til information døgnet rundt Hjørring ErhvervsCenter på web, www.hjec.dk Hjørring ErhvervsCenter står til rådighed på alle platforme Hjørring ErhvervsCenter tilbyder erhvervslivet i Hjørring Kommune mange forskellige serviceydelser og på alle platforme. Fysisk på kontoret i Vækstcenter Nord, digitalt på web, Facebook og via nyhedsmails. Hjørring ErhvervsCenter baner gerne vejen til støtteordninger, innovations-, kompetenceudviklings- og strategiudviklingstilbud, ligesom vi kan bidrage med at bygge bro mellem erhvervslivet og vidensinstitutioner. Hjørring ErhvervsCenter på Facebook, www.facebook.com/hjec.dk Vores primære opgave er at være vejledende, informerende og problem-afklarende, men også at stå til rådighed som dialogpartner og sparringspartner, når der skal gøres overvejelser i virksomheden om nye innovations- og/ eller væksttiltag. Erhvervscentrets medarbejdere trækker på et meget stort netværk af offentlige organisationer og myndigheder samt mange private rådgivere, der alle kan inddrages i dialogen eller den videre proces. Hvad enten man er en lille eller en stor virksomhed, om man er købmand, tømrer, IT-virksomhed eller produktionsvirksomhed, om man er medlem af en erhvervsforening eller ej alle er velkomne hos Hjørring ErhvervsCenter. Vi er neutrale. Vores fornemste succeskriterie er, at din virksomhed får succes. Og så er vores service gratis. Hjørring ErhvervsCenter på nyhedsmail.

Stor virksomhedsinteresse for vækstprogrammer Direktør Bo Geertsen, Hjørring ErhvervsCenter, glæder sig over stor interesse for innovations- og vækstprogrammer i Hjørring kommune. Ifølge EU s årlige Innovation Union Scoreboard ligger vi i Danmark lavt, når det gælder at udnytte og omsætte viden til produkter, processer og arbejdspladser, hvilket er et problem i forhold til den danske produktivitet. Set i det lys er det særdeles glædeligt, at mange virksomheder i Hjørring kommune arbejder med styrkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen gennem de innovations- og vækstprogrammer, vi i Hjørring ErhvervsCenter formidler. Hjørring ErhvervsCenter har i årene 2008-2012 (til og med 1. halvår 2012) hjulpet med at hente 24,5 mio. kroner hjem til vore virksomheder og iværksættere gennem fem forskellige programmer. Hjørring ErhvervsCenters værktøjskasse med innovations- og vækstprogrammer er stor Den rummer bl.a.: l GLOBAL eksport og internationalisering l Yderlig Vækst Innovation, strategi og kompetenceudvikling l VIA Nord kompetenceudvikling af højtuddannede l Vækst via Ledelse ledelsesudvikling og strategi l VIP Vækst Iværksætter Program l NIN - Iværksætterhjælp l CSR social ansvarlighed l Early Warning virksomhedssparring ved krise Samt en række tilbud vedrørende eksportstøtte, innovation, fornyelse, energi/miljø, finansiering, generationsskifte og vidensamarbejder. Det svarer til 369 kr. pr. indbygger i Hjørring kommune, hvilket er det højeste tal i hele Region Nordjylland. Dertil skal huskes, at virksomhederne typisk selv medfinansierer aktiviteterne med 50%, hvilket bringer os op på aktiviteter for omkring 50 mio. kr. Der arbejdes således med rigtig mange spændende vækstaktiviteter i vores virksomheder, hvilket forhåbentligt sikrer, at konkurrenceevnen bevares, at nye markedsmuligheder afdækkes, og at produktiviteten øges. Hjørring ErhvervsCenters værktøjskasse er stor, når der besøges virksomheder. Vi medbringer viden om rigtig mange tilbud til erhvervslivet. Foruden rækken af støtteprogrammer er der megen hjælp og viden at hente ved nationale styrelser og ved de såkaldte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, ligesom samarbejde med Aalborg Universitets studerende og forskere har givet mange virksomheder ny viden. Hjørring ErhvervsCenter hjælper med at bane vejen til de rigtige samarbejdspartnere.

Studerende bidrager til nytænkning Innovation sikrer europæisk førerposition for brüel international Produktion hos brüel international a/s. Hjørring-virksomheden brüel international a/s producerer anlæg til rengøring af kasser, der anvendes til transport af levnedsmidler. 98 pct. af produktionen eksporteres. Der er tale om højt specialiserede produkter, og i hvert enkelt tilfælde bygges anlægget ud fra kundens helt specifikke behov. Parallelt med produktionen undersøger vi konstant, hvordan vi kan forbedre vores produkter, fortæller direktør Tomas Torp. Det handler ikke mindst om optimering af anlæggene på energi- og miljøområdet. Vi søger konstant forbedring helt ned i detaljerne på hver eneste maskine, vi leverer. Og det er denne stadige innovation, der gør, at vi har opnået og fastholdt en førende position i Europa i vores branche. I det arbejde hjælper Hjørring ErhvervsCenter os med at inddrage forskellige innovations-programmer. I kraft af produktionens karakter af unikke produkter, er der et dominerende element af selvstændigt håndværk i produktionen hos brüel international. Og for at den enkelte medarbejder på såvel tegnestuen som værkstedet skal kunne leve op til virksomhedens krav om innovativ kvalitet, er det nødvendigt, at medarbejderne har et højt informationsniveau. Til det formål udarbejdede virksomheden som noget nyt en projekthåndbog. Og hvordan virkede den så? Det ville ledelsen gerne vide noget mere om. Til det formål blev der etableret kontakt til AAU Matchmaking, som er Aalborg Universitets organ for samarbejde mellem studerende og virksomheder. Resultatet blev, at en gruppe studerende i erhvervsøkonomi fik til opgave at undersøge, hvad projekthåndbogen medførte af ændringer på virksomheden. Direktør Tomas Torp understreger en pointe. Til venstre konsulent Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter. Projektet var meget vellykket, vurderer konsulent og AAU-matchmaker Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter, og salgskoordinator Ann Kristine Pedersen, brüel international. Ikke blot gav det nyttig viden i forbindelse med den konkrete opgave. Men de studerende så med friske øjne på virksomheden og kom med en helt række forslag og idéer til at forbedre kommunikationen, konkluderer Ann Kristine Pedersen og Henrik Dam. De gode erfaringer har fået brüel international til at fortsætte samarbejdet med AAU. Blandt andet skal en praktikant skrive speciale om virksomhedens intranet- og internetløsninger. Tomas Torp ser meget positivt på at have studerende inde i virksomheden. De ser tingene på en ny måde, rusker måske op i vanetænkning og hjælper os dermed til det, vi gerne vil, nemlig hele tiden at tænke innovativt. Og så synes jeg også, vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at medvirke til de unges uddannelse. Vi skal jo selv bruge kompetente medarbejdere i fremtiden.

Ledelsen hos Hirtshals Yard, Jesper Reinholt (til højre) og Rasmus Brohus, får en snak med konsulent Steen Hjulskov, Hjørring ErhvervsCenter (til venstre). Styr på økonomi og strategisk ledelse Vækstprogram hjalp iværksættere med organiseringen af Hirtshals Yard Den daglige drift gik fint. Faktisk var der overraskende lille forskel i forhold til at være ansat hos Wärtsilä. Men vi behøvede hjælp til at få andre ting på plads, først og fremmest økonomistyring og bestyrelsesarbejdet. Sådan lyder det samstemmende fra Jesper Reinholt og Rasmus Brohus, som siden juni har drevet Hirtshals Yard på havnen i Hirtshals. De to iværksættere gik i gang i takt med den gradvise nedlukning af Wärtsiläs aktiviteter i Hirtshals. De var begge projektledere hos Wärtsilä, og aktiviteterne i Hirtshals Yard er mere eller mindre en fortsættelse af Wärtsiläs nu lukkede afdeling for skibsreparationer. Og i øvrigt er Hirtshals Yard startet i godt samarbejde med Wärtsilä. De daglige opgaver var således ikke meget anderledes for Jesper Reinholt og Rasmus Brohus, end de var vant til. Men andet var helt anderledes. For det første motivationen. Man får altså et andet og større engagement, når det er ens eget firma, man driver, er de to ejere enige om. Der svejses på Hirtshals Yard. Og så var der det med organiseringen bag den daglige drift. Den opgave hjalp Hjørring Erhvervs- Center med at finde en løsning på. Konsulent Steen Hjulskov fik Hirtshals Yard koblet på et nordjysk vækstprogram for iværksættere og vækstvirksomheder. Via dette program fik Hirtshals Yard tilknyttet en erfaren privat konsulent, der har bistået med at få skabt en effektiv økonomistyring. Desuden har konsulenten hjulpet med at organisere bestyrelsens arbejde med den strategiske ledelse af virksomheden. Hirtshals Yard er et aktieselskab, og i selskabets bestyrelse sidder bl.a. repræsentanter for de lokale investorer, som har skudt kapital ind i Hirtshals Yard. For Hirtshals har det været vigtigt, at skibsreparationer via Hirtshals Yard er blevet fastholdt som en aktivitet på havnen. Ikke blot af hensyn til de omkring 25 personer, som er ansat i Hirtshals Yard, men også til gavn for en række underleverandører.

En ny æra for færgetrafikken mellem Norge og Vendsyssel Den nye Stavangerfjord cruisefærgen der indleder en ny æra i trafikken mellem Norge og Danmark. Den 30. maj 2013 er en mærkedag. For Fjord Line. For Hirtshals Havn. For Hjørring kommune. Ja, for hele den trafikale og erhvervsmæssige relation mellem Norge og Vendsyssel. På denne dag lægger M/S Stavangerfjord for første gang til kaj i Hirtshals som det synlige udtryk for, at Fjord Line med en milliard-investering løfter den traditionsrige færgetrafik mellem landene på hver side af Skagerrak ind i en ny æra. Erhverv Hjørrings Initiativpris 2013 er tildelt Fjord Line for denne modige og spektakulære satsning. Den nye æra for Fjord Line og Norges-trafikken fra Hirtshals tog sin begyndelse under knap så lykkelige omstændigheder. I 2006 måtte Fjord Line nemlig se i øjnene, at rederiets daværende rute fra Hanstholm til Norge var så trængt på økonomien, at en konkurs var en overhængende trussel. Men så fandt Fjord Lines danske direktør, Gert Balling, en løsning med fremtid i. Han fik ad snørklede veje kontakt til risikovillige norske investorer, nemlig brødrene Teigen, som ikke blot tilførte det skrantende Fjord Line ny kapital, men som hovedaktionærer også tilførte selskabet en skarp forretningsmæssigt tankegang. Det førte bl. a. til den strategiske indsigt, at skulle Fjord Line blive en forretningsmæssig succes, så måtte rederiet have større skibe. Og det var der ikke plads til i Hanstholm. Derfor flyttede Fjord Line i 2008 til Hirtshals. Egentlig var det tanken som næste trin i strategien at bestille ét nyt og stort skib til ruten Hirtshals Stavanger Bergen. Men uanset hvordan man i Fjord Line vendte og drejede tallene, så kunne investeringen ikke bære sig. Indtil en lys idé pludselig kom på bordet. Hvorfor ikke starte endnu en rute mellem Hirtshals og Norge bare kortere for at udnytte den nye og større kapacitet. Det endte så med en rute til Langesund på østsiden af Oslo-fjorden. Med en lidt højere fart på færgerne end oprindeligt planlagt kan den nye færge nå fra Bergen til Hirtshals, videre til Langesund og tilbage igen og derefter retur til Bergen indenfor to døgn. Og da én ny færge så blev til to, var der pludselig basis for en daglig afgang på begge ruter. Og sådan bliver det så fra efteråret, hvor Fjord Lines anden nye færge, M/S Bergensfjord, er færdig og sættes ind på de nye ruter. Fjord Line har hovedsæde i Egersund, en mindre by i det sydvestlige Norge. Det er i øvrigt her, Teigen-familien kommer fra. Men Fjord Lines færgetrafik

Initiativpris 2012 til Fynbo Foods Direktør Richard Fynbo modtager Initiativprisen 2012. Erhverv Hjørrings Initiativpris 2012 gik til Fynbo Foods A/S fra Vrå. Siden grundlæggelsen i 2001 er fabrikken udvidet fire gange, således at den nu omfatter 8000 kvm. At Fynbo Foods har fået succes, skyldes ikke mindst en innovativ tilgang til såvel produktudvikling som produktion og markedsføring. Nytænkning er simpelthen indarbejdet som en del af virksomhedens kultur. foregår i koncernens danske selskab, der ledes fra Hirtshals af direktør Gert Balling. En ny terminal er en del af Fjord Lines milliard-investering Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark ApS Det er årsagen til, at 300 nye arbejdspladser, som oprettes med indsættelsen af M/S Stavangerfjord og M/S Bergensfjord, går til dansk arbejdskraft. Mens Fjord Line i dag har cirka 80 ansatte, vil der i højsæsonen næste år være omkring 500 medarbejdere de fleste på skibene. Stavangerfjord og Bergensfjord er navne med en stolt klang i norsk skibsfart. Det var navne på legendariske passagerskibe fra den norske Amerika-linje i årene op til Den anden Verdenskrig. De nye Stavangerfjord og Bergensfjord bygges af det norske værft Bergens Group. Skrogene er dog bygget i Gdansk i Polen. Skibene er 170 meter lange. De har plads til 1500 passagerer og 600 biler. Der er 300 kahytter, hvoraf en stor del er suiter. Fjord Line kalder skibstypen for cruisefærger, fordi de på den 17 timer lange tur mellem Hirtshals og Bergen skal give passagererne mulighed for en luksuriøs cruise-oplevelse. Gert Balling Fjord Lines danske direktør. En af attraktionerne på ruten bliver sejladsen mellem Stavanger og Bergen, som kommer til at foregå indenskærs om dagen, således at den storslåede norske natur kan opleves. Teknisk er de nye færger revolutionerende på den måde, at de er verdens første passagerskibe, der drives af LNG-brændstof, dvs. flydende naturgas. Dermed kan Fjord Line uden problemer overholde nye skrappe miljøregler, som indføres for skibsfarten i Nordeuropa fra 2015. Erhverv Hjørrings formand, Henrik Willadsen, overrækker Iværksætterprisen 2012 til Poul Dørup Olesen. Cre8tek Denmark ApS er et eksempel på, hvorledes man med internet og telefoni kan drive en globalt orienteret virksomhed, selv om man har adresse i det, der af nogle kaldes udkant-danmark. Cre8tek blev stiftet i begyndelsen af 2011 og har tre medarbejdere på kontoret i Vækstcenter Nord i Hjørring samt 11 medarbejdere i søstervirksomheden i det sydlige Kina tæt på Hongkong. Virksomheden formidler produktion af produkter i Kina for fortrinsvis danske virksomheder.

Smeden alias Søren Buus Nielsen nyder at være pensionist. Søren Buus Nielsen på besøg i sin gamle virksomhed. Til venstre den nye ejer, Christian Sommer, og til højre konsulent Jens Holmsberg, Hjørring ErhvervsCenter. Kommer der en køber, skal du være klar, der kommer sikkert ikke flere! Generationsskifte er ingen nem ting for en mindre håndværksvirksomhed Smeden alias Søren Buus Nielsen fik i 2005 dette råd: Du bør begynde at tænke på et generationsskifte allerede nu. Og kommer der en køber, skal du være klar. For det er ikke sikkert, der kommer flere! I dag sidder Søren Buus Nielsen i sit nye hus lige op ad Tornby Klitplantage og nyder at være pensionist. Generationsskiftet fandt sted i 2011, da Brdr. Sommer overtog det smedefirma, hvis røde biler med Smeden-logoet er et kendt indslag i Hjørrings gadebillede som det nutidige udtryk for en håndværksvirksomhed, der har været drevet af Nielsen-familien siden 1848. Det var konsulent Jens Holmsberg fra Hjørring ErhvervsCenter, der fik Søren Buus Nielsen til at spekulere alvorligt på, hvad der skulle ske med familiefirmaet gennem mere end halvandet århundrede. Ingen af hans egne børn havde nogen interesse i at overtage. Heller ikke blandt de 4 6 ansatte var der interesse. Så alternativerne var enten at lukke ned eller at finde en køber. Det blev til mange samtaler i de følgende år mellem Søren Buus Nielsen og Jens Holmsberg, og der kom da også et par mulige købere på banen. Det blev til sidst Brdr. Sommer, der overtog virksomheden i 2011, og det er Søren Buus Nielsen godt tilfreds med, selv om skiftet kom til at foregå i skyggen af krisen, der satte sine spor i omsætningen og tilsvarende i overtagelsessummen. Men Jens Holmsberg havde jo ret. Der var bestemt ikke mange købere, men jeg fik en fair aftale med de nye ejere. I øvrigt uden underskrift på papir, men med et godt gammeldags håndslag. Så det endte godt omstændighederne taget i betragtning, siger Søren Buus Nielsen. Men forløbet viste også, at generationsskifte bestemt ikke er nogen enkel sag. Især ikke når der som her var tale om en personligt ejet virksomhed. Det gav specielt problemer i forhold til at opnå efterløn for den dengang 63-årige Søren Buus Nielsen. Problemerne med efterlønnen var så store, at det hele var lige ved at gå i vasken. Det havde nok været nemmere, hvis der havde været tale om et aktieeller anpartsselskab. Trods problemerne er Søren Buus Nielsen tilfreds med, at der kom en løsning om videreførelse af virksomheden. Det var godt for medarbejderne, at de kunne fortsætte. Også godt for de gamle og trofaste kunder. Og så skal jeg da indrømme, at det er en personlig tilfredsstillelse, at jeg fortsat møder de røde biler med Smeden i byens gader. 10

Marian Hjermitslev, indehaver af UNO Kaffebar i Hjørring. En drøm, et slid og et godt netværk Stort forarbejde inden Marian Hjermitslev kunne åbne Hjørrings nye kaffebar Først var der drømme om at åbne en kaffebar. Dem havde Marian Hjermitslev haft i mange år. Så kom sliddet med at gøre drømmene til virkelighed. At finde det rette sted. At få finansieringen på plads. At få indretningen til at udtrykke netop det, som Marian Hjermitslev havde forestillet sig. At få alting til at klappe inden åbningen i november sidste år. Og så var der netværket, som blev en slags tillægsgevinst for Marian Hjermitslev, fordi hun slet ikke på forhånd havde kalkuleret med at finde støtte ad den vej. Som iværksætter tog Marian Hjermitslev kontakt til Hjørring ErhvervsCenter og konsulent Kristina Egeberg, og via NIN, Nordjysk Iværksætter Netværk, fik Marian Hjermitslev tilskud til relevant vejledning og rådgivning. Men for Marian Hjermitslev kom den største gevinst i virkeligheden, da hun med bistand fra Hjørring ErhvervsCenter fandt sammen med to andre iværksættere fra helt andre brancher. De tre dannede deres eget netværk under Nordjysk Iværksætter Netværks netværksordning. Via netværksordningen kan gruppen få refunderet udgifter op til 10.000 kr. til relevante aktiviteter. For mig har det vigtigste været, at vi tre iværksættere har fået et tillidsfuldt forhold, fortæller Marian Hjermitslev. Selv om vores brancher er totalt forskellige, fandt vi hurtigt ud af, at vi havde mange problemer og opgaver tilfælles. At vi kunne inspirere hinanden til at se udfordringerne i et nyt lys og hjælpe hinanden til at finde gode løsninger. Snak over disken mellem Marian Hjermitslev og konsulent Kristina Egeberg, Hjørring ErhvervsCenter. Marian Hjermitslev er kommet rigtig godt i gang med Uno Kaffebar på Springvandspladsen. Faktisk bedre end håbet. Hun har nok at se til og fortsat masser af idéer, der skal forsøges ført ud i livet. Og netværksgruppen holder hun fast i. Den feedback, jeg får fra netværket, vil jeg ikke undvære. Jeg kan kun råde andre iværksættere til at bruge de muligheder, som netværksordningen tilbyder. 11

Netværk for bæredygtighed kan bære endnu flere medlemmer Netværket i funktion: Fra venstre produktionstekniker Tue Jensen, Rolltech, konsulent Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter, direktør Jørgen Rasmussen, Vrå Dampvaskeri, og teknisk chef Bjarne Jørgensen, Fynbo Foods. Netværksdeltagerne samlet til møde på Nordsøen i Hirtshals. 50 nordjyske virksomheder styrker i fællesskab en energi- og miljørigtig erhvervsudvikling Tretten virksomheder fra Hjørring kommune er blandt de i alt 50 virksomheder i Nordjylland, som indgår i et netværk med det formål at styrke en erhvervsudvikling på et bæredygtigt grundlag. Der er plads til flere i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Nord- Danmark (NBEN), som er netværkets officielle navn. Også flere fra Hjørring kommune. Netværket henvender sig primært til større fremstillingsvirksomheder. Udbyttet for netværkets medlemmer opstår dels i kraft af den udveksling af erfaringer og idéer, der foregår imellem virksomhederne, dels i kraft af input fra specialister udefra. Netværket holder fire årlige stormøder med oplæg fra specialister. Desuden holdes en række morgenmøder med 10-15 pladser, hvor emnet er smallere og deltagerne valgt ud fra deres specielle interesse i dette emne. Ikke mindst omfatter netværkssamar- bejdet en screening af hver enkel virksomhed, der får besøg af fire specialister til en tilbundsgående gennemgang af energi- og miljø-spørgsmål. Der skal ikke betales gebyr for deltagelse. Virksomhedernes bidrag består i den indsats, de selv yder i netværket. Netværket er oprettet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg og Hjørring kommuner, Energi Nord samt erhvervscentrene i Aalborg og Hjørring. Netværkets kontaktpersoner i Hjørring er Camilla Simonsen, Hjørring Kommune, og Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter. Information om Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark kan ses på www.nben.dk. 12

Fremtidens vindere! Rektor Elsebeth Gabel Austin, Hjørring Gymnasium og HF-kursus, lagde lokaler til Hjørrings Uge 46-arrangement. Hjørring Gymnasiums big band. Fremtidens vindere Professor til gymnasiaster: Gå ud og start jeres egen virksomhed! Professor Anders Drejer. Uge 46 er den internationale iværksætteruge. I Hjørring blev den i 2012 markeret med et festligt arrangement på Hjørring Gymnasium for at sætte fokus på sammenhængen mellem nutidens veluddannede unge og fremtidens vindere i erhvervslivet. Gymnasiets afgangsklasser og en række lokale virksomhedsledere lyttede dels til gymnasiets dygtige big band, dels til professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet. Professoren forsøgte at pejle sig ind på fremtidens vindere i erhvervslivet. Og så opfordrede Anders Drejer ellers de unge mennesker til snarest at gå ud og starte deres egne virksomheder, for det er iværksætterne, der i fremtiden skal skabe vækst og velstand i Danmark. Uge 46-arrangementet var tilrettelagt i samarbejde mellem Hjørring Gymnasium, Hjørring ErhvervsCenter og Erhverv Hjørring. 13

Hvad siger medlemmerne? Richard Fynbo Direktør, Fynbo Foods Hjørring kommunes politikere lytter til Erhverv Hjørring - derfor er det vigtigt, at vi bakker op om Erhverv Hjørring. Erhverv Hjørring taler din sag og giver dig et netværk Erhverv Hjørring er virksomhedernes forening i Hjørring kommune. Foreningen varetager erhvervslivets interesserer i forhold til politikere og myndigheder. Den tilbyder samtidig medlemmerne at blive en del af et netværk til gavn for forretningen og for udveksling af viden og idéer. Per Møller Christensen Direktør, Møller Christensen A/S Erhverv Hjørrings arrangementer er gode lejligheder til at blive inspireret til at møde andre erhvervsfolk. Elsebeth Austin Rektor, Hjørring Gymnasium og Hf-kursus Erhverv Hjørrings fokus på uddannelse og kompetenceudvikling er vigtigt for os alle. Det arbejde bør vi alle støtte med et medlemskab af erhvervsforeningen. Direktør Jens Schlie Direktør, Brdr. Schlie s Fiskeeksport A/S Gennem Erhverv Hjørring har jeg fået mange muligheder for at møde andre erhvervsfolk i hele Hjørring kommune, derfor er jeg medlem. Ole Peter Christensen Direktør, Spar Nord Hjørring Hvis vi vil gøre Hjørring kommune endnu mere erhvervsattraktiv, er det nødvendigt at vi står sammen i hele kommunen. Så selvfølgelig er jeg medlem. Direktør Nicole M. Langkilde Direktør, Langkilde & Søn Flag Jeg er meget glad for Erhverv Hjørrings og Hjørring ErhvervsCenters professionelle tilgang til vores virksomhed. Hvis man først siger A hos Jer, sørger I for, at der også bliver sagt B. Professionel sparring, der rykker. Martin O. Mikaelsen Adm. direktør, Safetrack Som iværksætter er det utroligt vigtigt at have et godt netværk. Det har jeg fået i Erhverv Hjørring, og jeg kan kun anbefale andre også at melde sig ind. Bestyrelsesmøde i Erhverv Hjørring: Fra venstre ses Jens Rønholt, Ole Peter Christensen, Morten Ringkjøbing, Per Christensen, Jørgen Østergaard, Mogens Bjerre, Jens Schlie, Richard Fynbo og Henrik Willadsen (formand). Bestyrelsesmedlem Helle Glyø er fraværende på billedet. Her er en stribe gode grunde til at være medlem af Erhverv Hjørring: l Udvid dit netværk l Deltag i inspirerende foredrag om relevante erhvervsfaglige emner l Besøg spændende virksomheder l Få inspiration og viden til udvikling af din virksomhed l Følg med i erhvervsudviklingen i Hjørring Kommune l Vær med til at sætte dagsordenen for erhvervspolitiske forhold l Deltag i Erhverv Hjørrings store festlige begivenhed den årlige Nytårskur Det er billigt at være medlem af Erhverv Hjørring. Her ser du taksterne: l 0 5 ansatte Kr. 650 l Over 5 ansatte Kr. 1.500 l Over 30 ansatte Kr. 2.500 l Privatpersoner Kr. 650 l Foreninger Kr. 2.500 (Beløbene gælder for ét år og er eksklusiv moms. Nye medlemmer betaler kun kontingent for de måneder, der er tilbage af året ved indmeldelsen.) Indmeldelse kan ske via Erhverv Hjørrings hjemmeside, www.erhvervhjoerring.dk, eller via kontakt til Erhverv Hjørring Åstrupvej 10 9800 Hjørring Tlf. 96232600 Mail: kontakt@erhvervhjoerring.dk 14

Medlemmer af Erhverv Hjørring på virksomhedsbesøg ved Brdr. Schlie s Fiskeeksport i Hirtshals. Deltagerne ved Tour de Hjørring, hvor en busfuld studerende fra Aalborg Universitet besøger virksomheder i Hjørring kommune for at høre om muligheder for samarbejde og evt. job efter uddannelse. Arrangementer 2012 2012 var et år fuld af spændende aktiviteter i Hjørring ErhvervsCenter og i vores erhvervsforening. Erhverv Hjørring medlemmer blev blandt andet budt på en række virksomhedsbesøg, morgenmøder samt årets nytårskur og hele erhvervslivet i Hjørring Kommune, på iværksætterkurser, byvisitter, rådgiverarrangement og meget mere. Erhverv Hjørring inviterede til dialog om fremtiden. Her er det Ida Strand fra Ugebrevet Mandag Morgen der præsenterer Realdania s analyse 2050 Der blir et yndigt land. Arrangementer 2013 2013 byder ligeledes på en masse spændende aktiviteter både i Erhverv Hjørring og Hjørring ErhvervsCenter regi. På www.hjec.dk under arrangementer kan du løbende følge med i vores arrangementer. Her et lille udsnit af hvad året byder på. April Erhverv Hjørring Morgenmøde Skab struktur og udnyt din energi og kreativitet bedst muligt v. Morten Aagaard, Aagaard Coaching. Juni Erhverv Hjørring Virksomhedsbesøg på Hirtshals Havn. Deltagere på nytårskur 2013 under middagen. Igen i år med et rekord stort antal deltagere. 190 erhvervsfolk og politikere tilbragte en aften med stor fokus på networking. September Erhverv Hjørring virksomhedsbesøg hos Exponet. 15

Vejledning Innovationstilbud Støttemuligheder En buket af tilbud til erhvervslivet i Hjørring kommune Problemafklaring Kompetenceudvikling Kommunekontakt AAU-studenterkontakt Regionale væksttilbud AAU-videnformidling Kultur / erhverv Sparring Projekttilbud Information Miljø / energi Kontaktskabelse Netværk Mentorer Kapital / finansiering Dialog Globalisering / eksport Iværksættertilbud Bo Geertsen Direktør bg@hjec.dk Tlf. 9623 2601 Annette Jensen Sekretær aj@hjec.dk Tlf. 9623 2603 Trine Studsgaard Kommunikationsmedarbejder tsg@hjec.dk Tlf. 9623 2605 Henrik Dam Konsulent hd@hjec.dk Tlf. 9623 2607 M: 2266 5868 Steen Hjulskov Konsulent sh@hjec.dk M: 4096 2155 Kristina Egeberg Konsulent ke@hjec.dk Tlf. 9623 2604 Jens Holmsberg Konsulent jh@hjec.dk Tlf. 9623 2602 M: 2145 8440 Vivi Schlie Elev vs@hjec.dk Tlf. 9623 2611 Claus Dindler Journalist Erhverv Hjørring cd@hjec.dk Tlf. 9623 2609 M: 4052 2240 Hjørring ErhvervsCenter er alle virksomheders indgang til erhvervsservice i Hjørring kommune. Driver du virksomhed i Hjørring kommune tilbyder erhvervscentrets konsulenter information og vejledning om en række tilbud, der kan medvirke til at skabe vækst og udvikling i din virksomhed. Ønsker du at etablere virksomhed i Hjørring kommune, står vore konsulenter til rådighed for at hjælpe dig. Kommunen tilbyder adgang til en særdeles god infrastruktur med attraktive erhvervsområder. Vi kan tilbyde direkte adgang til havne, lufthavn, motorveje samt en veluddannet, loyal og tilgængelig arbejdsstyrke. mød os også på Facebook www.facebook.com/hjec.dk Er du iværksætter og ønsker du at starte virksomhed i Hjørring kommune, hjælper Hjørring ErhvervsCenter dig trygt og sikkert fra start. Velkommen til... Åstrupvej 10 9800 Hjørring Tlf. 9623 2600 mail@hjec.dk Layout: TIEDEMANN Grafisk Tankestue Tryk: Ecco Print