Centralitet og regionalitet i Bornholms sted- og personnavne Set i relation til det centrale Danmark er Bornholm en fjerntliggende ø som ligger langt ude i Østersøen i nærheden af den sydøstskånske kyst. At der for alvor er tale om store afstande, afspejler sig derved at Bornholm på mange Danmarkskort er aftegnet i en lille firkant som er anbragt i kortets øverste højre hjørne (figur 1). Der er da også meget på Bornholm som er anderledes end i det øvrige Danmark. Foruden naturen er der sproget som de fleste i Danmark betragter som en ret enestående dialekt i forhold til dansk. Det gælder ikke mindst bornholmerne. Men som påpeget af nu afdøde H.A. Koefoed der selv var bornholmer, udgør folkesproget i Skåne, Halland og Blekinge et naturligt bindeled mellem de øvrige danske dialekter og bornholmsk, og siger Koefoed (1967 / 1982 s. 114) hvad enten man betragter Skånemålene som en gruppe svenske dialekter, eller mere korrekt som gammelt østdansk, brydes Bornholms sproglige isolation, når man sammenligner med skånsk. Når det gælder det bornholmske navneforråd, kan der både påvises ligheder og forskelle i forhold til de navne som forekommer i det øvrige Danmark, men desværre er kilderne til hovedparten af de bornholmske sted- og personnavne ikke ret gamle, og det er derfor vanskeligt at få greb om baggrunden for og årsagen til de iagttagne forskelle. I det følgende vil jeg ikke desto mindre give mit bud på centraliteten og regionaliteten i Bornholms sted- og personnavne.
92 Figur 1. Typisk dansk kortafbildning af Bornholms placering. Personnavnene på Bornholm Der er tilsyneladende ingen som har forsket i de bornholmske personnavne, og derfor er litteraturen om dem meget lille, men det lidt som jeg har gjort i anledning af symposiet, viser at bestanden af personnavne på Bornholm har mange fællestræk med personnavnene i det øvrige Danmark. Og det er naturligvis ikke overraskende. Der er dog også nu såvel som før i tiden en del navne på Bornholm som skiller sig ud fra navnene i resten af Danmark. Mange af disse særlige navne findes tilsyneladende i Skåne, eller måske skulle jeg for en sikkerheds skyld hellere sige Sydsverige. Jeg skal dog understrege at mine navneeksempler er tilfældige og i virkeligheden urimeligt få. Anker Navnet Anker kan skrives på flere forskellige måder (foruden Anker forekommer også Ancher og Ancker), og det kan forekomme både som fornavn, som mellemnavn og som efternavn. Navnet er et af de navne der i hvert fald i nyere tid synes at være et navn som er typisk for Bornholm, og Danskernes navne som er en netbaseret
CENTRALITET OG REGIONALITET I BORNHOLMS STED- OG PERSONNAVNE 93 publikation baseret på Det Centrale Personregister 1. januar 2005, bekræfter antagelsen 1. Fornavnet Anker er ikke meget brugt, men det er heller ikke meget sjældent. I middelalderen synes navnet kun at forekomme i Ribe og Slesvig Stifter (DgP 1 sp. 45), og så er vi jo langt fra Skåne. I SMP (bd. 1 sp. 98) er navnet da også overordentlig sparsomt overleveret, men inden vi afskriver den skånske forbindelse, skal jeg henlede opmærksomheden på at en af de kendteste bærere af navnet Anker er præsten Poul Hansen Ancher som var født i Skåne, formentlig i Östra Hoby i Ingelstad herred, ca. 1630. Her var i hvert fald hans far Hans A. (Anchersen) (1603 1650) sognepræst. Efter studier i København blev Poul Ancher som han almindeligvis kaldes, i 1654 sognepræst på Bornholm hvor han forblev til sin død (i 1697). Som de fleste måske ved, blev Danmark ved Roskildefreden i 1658 tvunget til at afstå Bornholm til Sverige. Det brød øens befolkning sig ikke om, og en af initiativtagerne til borgernes opstand mod besættelsesmagten var Poul Ancher. Under opstanden blev den svenske landshøvding Johan Printzensköld taget til fange i Rønne af Jens Kofoed som var landskaptajn. I den tumult som opstod, blev Johan Printzensköld dræbt. Natten efter samledes den bevæbnede skare i Poul Anchers præstegård i Rutsker, og her blev der udformet en skrivelse til den svenske garnison på Hammershus som fik denne til at overgive sig uden kamp. I datiden blev Poul Ancher betragtet som hovedmanden bag opstanden, men med tiden kom Jens Kofoed der havde afstedkommet opstandens mest dramatiske optrin, til at stå som Bornholms frihedshelt (DBL bd. 1 s. 144 f. og bd. 8 s. 152). Poul Ancher var gift flere gange og blev far til adskillige børn. Det er muligt at navnet Ancher eller Anker har spredt sig herfra. Bornholm var og er et lille samfund, og det er ikke urimeligt at 1 5.276 danske mænd har navnet Anker som første fornavn. Af disse er 597 født på Bornholm. 641 danske statsborgere har efternavnet Anker. Af disse er 127 født på Bornholm. Kilde: Danskernes navne.
94 pege på en bestemt person som stamfader til navnet, men absolut vished får vi ikke. Vævest eller Vevest Et andet bornholmsk navn som er betydeligt mere sjældent, er navnet Vævest eller Vevest. I dag forekommer det kun som mellemnavn eller som efternavn, men det har tidligere været i funktion som fornavn. Af den database som ligger til grund for netpublikationen Danskernes navne, fremgår det at 7 af de 8 personer som har navnet Vævest stavet med Væ-, er født på Bornholm. Hertil kommer 7 af de 16 personer som har navnet stavet med Ve-, altså Vevest. Tilsammen drejer det sig om ca. 60 % af samtlige navnebærere. Navnet er tilsyneladende ukendt i det middelalderlige Danmark. Det er i hvert fald ikke registreret i DgP, men det er i tiden efter middelalderen et veldokumenteret fornavn på Bornholm (figur 2); desværre stammer de tidligste belæg først fra tiden omkring 1700 2. Navnet er identisk med det fsv. Vifast eller Væfast der bl.a. er overleveret i svenske runeindskrifter (jf. under Vifastr i Nordiskt runnamnslexikon). Der er altså også i dette tilfælde et bindeled mellem Bornholm og ikke Skåne præcis, men Sverige. Ifølge Ivar Modéer (1964 s. 23) peger den åbne vokal i forleddet mod Götaland. Ødbjørn, Gudbjørn og Esbjørn En af runestenene fra Klemensker (Klemensker-stenen 1, Lundhøjstenen) er rejst af Gunhild efter Ødbjørn, hendes ægtefælle. Navnet Ødbjørn er ligesom navnet Vævest et gammelt fællesnordisk navn, men den middelalderlige udbredelse i Danmark viser at der er tale om en regional udbredelse som i det store og hele begrænser sig til Bornholm og Skåne (DgP 1 sp. 1617 f.). Navnet Ødbjørn indgår også 2 Se Lars Wefstsen f. 1685 i Olsker, Kirsten Wefstdatter, f. [i] Olsker ca. 1692 m.fl. De to personer er omtalt i Kjøllergårdsskiftet 1720, udg. af Louise Skovgaard 1974 s. 232.
C ENTRALITET OG REGIONALITET I B ORNHOLMS STED - OG PERSONNAVNE 95 Figur 2. Fornavnet Vævest på gravsten på kirkegården ved Åkirke. (Foto: Bente Holmberg). som forled i stednavnet Ypnested (ca. 1700 Üpensted) som betegner et fiskerleje lidt nord for Listed (DS 10 s. 360). Interessant i den forbindelse er det at Ypnestedgårds ejer i 1606 hed Ødbern Hanssen. I DgP 1 sp. 1618 findes der en oplysning om at navnet Ødbjørn endnu var i brug på Bornholm i 1700-tallet. I øvrigt viser den database som ligger til grund for netpublikationen Danskernes navne, at der er 7 personer i Danmark som hedder Ødbergsen til efternavn, og 6 af dem er født på Bornholm. Et andet lignende eksempel er navnet Gudbjørn. Navnet er kendt i dokumenter fra 1300-tallet, men det er på dansk grund kun kendt fra Bornholm og Skåne. Og i DgP 1 sp. 421 hedder det at navnet i formen Gudber endnu forekommer på Bornholm i 1700tallet. Og af Danskernes navne fremgår det at der er 207 personer i Danmark der har navnet Gudbergsen som mellemnavn eller som efternavn, og den bagved liggende database afslører at 126 af disse
96 personer er født på Bornholm, og det betyder at Gudbergsen er et navn som er typisk for Bornholm. I det hele taget tror jeg at personnavne som ender på -bjørn, har været populære på Bornholm. Der er flere eksempler i de bornholmske runeindskrifter. Et af de populære navne er det gamle nordiske Esbjørn eller Asbjørn som i formen Esper er hyppigt brugt på Bornholm. Et af de mest almindelige efternavne på Bornholm, og et af dem som er typiske for øen, er navnet Espersen. Der er ifølge Danskernes navne 1.916 personer i Danmark som har efternavnet Espersen. 293 af disse er født på Bornholm, og dermed er navnet placeret på plads nr. 42 når det gælder de hyppigst brugte efternavne på Bornholm. Fornavnet Esbjørn i formen Esper optræder allerede i dokumenter fra 1300-tallet (DgP 1 sp. 260 ff.), og formen findes fortsat som døbenavn på Bornholm og andetsteds i landet. Bornholmske slægtsnavne I nutiden kommer den for Bornholm karakteristiske navnebestand især til udtryk i befolkningens efternavne. Til illustration skal jeg præsentere to toptyve-lister over efternavne. Den ene liste gælder for samtlige personer som var registreret i Det Centrale Personregister i Danmark den 1. januar 2006. Den anden liste gælder for de personer der ifølge det samme register er født på Bornholm (figur 3). De to lister ligner naturligvis hinanden, først og fremmest ved at indeholde en masse navne som ender på -sen, men listen over efternavnene på Bornholm er interessant derved at der allerede på 8. pladsen og igen på 16. pladsen fremkommer et af de efternavne som er kendetegnende for Bornholm. Det er navnet Kofo(e)d. Foruden de skrivemåder som optræder på toptyve-listen, forekommer der også en form af navnet med to e er (Koefoed), og hvis man lagde alle formerne sammen, ville navnet indtage en 5. plads på den bornholmske toptyve-liste. I øvrigt finder man blandt de 50 mest udbredte efternavne på Bornholm adskillige navne som er karakteristiske for Bornholm. Foruden de allerede omtalte navne Kofoed (8. pladsen med 1.814 personer) og Kofod (16. pladsen med 882 personer) er det navne
CENTRALITET OG REGIONALITET I BORNHOLMS STED- OG PERSONNAVNE 97 Toptyve-liste for efternavne Hele landet Bornholm 1 Jensen 1 Hansen 2 Nielsen 2 Jensen 3 Hansen 3 Nielsen 4 Pedersen 4 Pedersen 5 Andersen 5 Andersen 6 Christensen 6 Larsen 7 Larsen 7 Olsen 8 Sørensen 8 Kofoed 9 Rasmussen 9 Jørgensen 10 Petersen 10 Holm 11 Jørgensen 11 Mortensen 12 Madsen 12 Rasmussen 13 Kristensen 13 Ipsen 14 Olsen 14 Madsen 15 Christiansen 15 Mogensen 16 Thomsen 16 Kofod 17 Poulsen 17 Petersen 18 Johansen 18 Christensen 19 Knudsen 19 Svendsen 20 Mortensen 20 Lund Figur 3. Toptyve-liste over fornavne i hele landet og på Bornholm pr. 1. januar 2006. som Sonne (27. pladsen med 472 personer), Kjøller (28. pladsen med 452 personer), Kure (34. pladsen med 368 personer), Marker (39. pladsen med 338 personer), Koefoed (41. pladsen med 297 personer), Espersen (42. pladsen med 293 personer), Rømer (44. pladsen med 278 personer), Funch (46. pladsen med 250 personer) og Marcher (49. pladsen med 233 personer). Nedertyske slægtsnavne Desværre ved vi ikke så meget om de bornholmske slægtsnavne. Vi kender ikke deres oprindelse, og vi kender ikke deres alder, men navnenes etymologi kunne tyde på at der i de fleste af de her
98 nævnte eksempler er tale om nedertyske navne. Det er da også et faktum at Bornholm i et halvt århundrede, fra 1525 til 1576, var overdraget til Lybæk, at øen endnu langt senere drev en betydelig handel med Lybæk og de øvrige hansestæder, og at mange tyske købmænd bosatte sig på Bornholm (Zartmann 1897). Andre bornholmske slægter nedstammer angiveligt fra øens embedsmænd som bl.a. omfattede mange militærpersoner. For en nedertysk proveniens taler også navnenes middelalderlige udbredelse. Som et blandt flere eksempler kan jeg nævne navnet Kofoed som sandsynligvis er brugt i betydningen 'koben' (DgP 2 sp. 590). I dansk middelalder er der to personer som bærer navnet Kofoed. Det er Lydike Kofoed fra Husum som omtales i tidsrummet 1438 1486, og det er Peter Kofoed fra Bornholm som er omtalt i et dokument fra 1510 (DgP 2 sp. 589 f.). Et andet eksempel er navnet Kjøller som i middelalderen alene er overleveret i kilder fra Slesvig. Navnet er formentlig identisk med det nedertyske subst. koler som betyder 'kulsvier' (DgP 2 sp. 643). Endelig kan jeg nævne navnet Kure som også kan skrives Kuhre. Navnet er formentlig identisk med subst. glda. kure 'vægter' (Kalkar) som igen er identisk med det middelnedertyske kur eller kure med betydningen 'tårnvagt' (DgP 2 sp. 632). Om der i dette tilfælde foreligger et dansk eller et nedertysk navn, er usikkert, og her giver den middelalderlige overlevering som er relativt bred, ingen ledetråd. Om navnebrugen i 16- og 1700-tallet kan jeg i øvrigt oplyse at tilnavne eller slægtsnavne af den her nævnte type undertiden har været brugt sammen med patronymer, i hvert fald i kirkebøger og i anden officiel sammenhæng. Som eksempler kan jeg nævne Petter Pettersen Lind, Mogens Evertsen Sonne m.fl. 3. Jeg kan i denne sammenhæng også minde om den tidlige nævnte præst Poul Hansen Ancher. 3 De to personer er omtalt i Morten Pedersens optegnelsesbog 1783-1800, udg. af Werner Westh-Jensen 1991, s. 130.
CENTRALITET OG REGIONALITET I BORNHOLMS STED- OG PERSONNAVNE 99 Slægtsnavne og stednavne Naturligvis er der også eksempler på at bornholmske familier har antaget et af de lokale stednavne som slægtsnavn. Navne som Elleby og Stenby er eksempler på dette fænomen 4, men jeg tror ikke at det er udbredt. Det er i hvert fald svært at finde yderligere eksempler. Det er derimod ikke svært at finde eksempler på bornholmske stednavne hvori der indgår et slægtsnavn som forled. Oftest drejer det sig om bebyggelsesnavne der ender på -gård, fx Kjølleregård, Kuregård og Rømeregård (jf. DS 10), men slægtsnavne forekommer også sammen med andre efterled, fx Kurehøj og Kureløkke. Denne navneskik er mig bekendt egenartet, men vores kendskab til gårdnavne i Danmark er ikke specielt godt, og det er derfor muligt at jeg tager fejl. Et er dog vist, og det er at samtlige navne af denne art er forholdsvis unge. Stednavne på Bornholm Nået hertil er det relevant at rette blikket mod de bornholmske stednavne. De er som bekendt udgivet i 1951 som bd. 10 i Danmarks Stednavne. Og det er en udgave som medtager samtlige stednavne på øen, både bebyggelsesnavne og naturnavne. Det er svært at datere de bornholmske stednavne. De almindeligt kendte danske navnetyper findes ikke på Bornholm, og som tidligere nævnt savner vi gamle kilder som kan fortælle os noget om navnenes alder. Man må derfor ofte nøjes med en tilfældig omtale i eftermiddelalderlige dokumenter og jordebøger. Det er sjældent at man finder belæg som er ældre end 1500-tallet for gårdnavne og andre bebyggelsesnavne, bortset fra by- og sognenavne. Og det er kun navnet på selve øen som er belagt i kilder før år 1000 (Koefoed 1982 s. 143). 4 Der er 268 personer i Danmark som har efternavnet Elleby, og 118 af disse er født på Bornholm; der er endvidere 55 danske statsborgere der hedder Stenby til efternavn, og 22 af disse er født på Bornholm. Kilde: Danskernes navne.
100 De bornholmske sognenavne Jeg skal ikke komme ind på Bornholms bebyggelseshistorie, men jeg kan ganske kort gøre opmærksom på at de bornholmske sogne med en enkelt undtagelse (Rø) har navn efter kirkerne: Knudsker (< -kirke), Klemensker, Rutsker, Olsker osv. Det er overordentlig sjældent i Danmark. Et andet særkende for de bornholmske sognenavne er at de alle har eller har haft navnet på eller en betegnelse for kirkens skytshelgen som forled: Nyker, Rutsker, Rø og Åker hed tidligere henholdsvis Allehelgenskirke, Mikkelskirke, Andreaskirke og Johanneskirke. Nylarsker indeholder navnet Nilaus (< Nicolaus), og Bodilsker indeholder navnet Botulf (Dalberg & Kousgård Sørensen 1979 s. 61 og Lerche Nielsen 2003 s. 122 f.). Tilsyneladende har de bornholmske sognenavne ikke på noget tidspunkt afløst ældre sognenavne, og de må derfor være skabt i forbindelse med sogneetableringen. At navnetypologien er så gennemført, kunne tyde på en bevidst planlægning, og efter én teori er navnene givet i 1100-tallets slutning på foranledning af ærkebiskoppen i Lund. En støtte for tanken om at initiativet udgik fra Lund, er en påfaldende overensstemmelse mellem de helgennavne vi finder i de bornholmske kirkenavne og navnene på de daværende lundensiske kirkers skytspatroner (Dalberg & Kousgård Sørensen 1979 s. 61 f. med henvisning til Ericson 1961 62 s. 22 ff.). Igen synes der altså at være en forbindelse, i dette tilfælde en gammel forbindelse, mellem Bornholm og Skåne. Det er derimod vanskeligt at påvise en sådan forbindelse i de øvrige bornholmske stednavne. Bornholmske stednavne på -by Når det drejer sig om bebyggelsesnavnene, er der flere af de navnetyper der er almindelige i Danmark, som er fraværende på Bornholm. Til eksemplerne hører der både ældre og yngre navnetyper, fx navne på -lev, -ryd og -tved. Der er også blandt de bebyggelsesbetegnende navnetyper en del eksempler på at de bornholmske navne adskiller sig fra beslægtede navne i det øvrige Danmark. Det
CENTRALITET OG REGIONALITET I BORNHOLMS STED- OG PERSONNAVNE 101 gælder de bornholmske navne på -torp. Og det gælder hovedparten af de bornholmske navne på -by. I navnet Åkirkeby som betegner et bysamfund der i middelalderen voksede frem omkring øens betydeligste kirke (Åkirke), er efterleddet -by brugt på almindelig vis. I andre af øens navne sigter efterleddet til en lille samling af huse. Men hertil kommer det faktum at ordet by på Bornholm har udviklet sin egen betydning. I DS 10 (s. xii) beskrives denne særlige betydning således: et større Omraade med en mindre Klynge af Gaarde og Huse, som uden at danne nogen egentlig Landsby udgør en nogenlunde afgrænset geografisk Enhed, hvis Omfang dog ofte varierer noget i forskellige Meddeleres Sprogbrug... Disse Gaardsamlinger er af forskellig Størrelse og omfatter alm. mellem 2 og 6 Gde. Og, hedder det videre: Der er intet der tyder paa, at disse Gaardsamlinger tidligere har udgjort egentlige Landsbyer (saadanne mangler helt paa Bh.), eller at de ved Deling er udviklet af Enkeltgde. DS 10 udtaler sig ikke om navnenes alder. Man antager, tror jeg, at i hvert fald nogle af de bornholmske navne på -by går tilbage til vikingetiden (jf. Koefoed 1982 s. 145). Med hensyn til forleddene i de bornholmske navne på -by kan jeg oplyse at navnene vistnok altid er sammensat med appellativer 5. Eksempler på navne på -by som betegner gårde eller grupper af gårde, er Risby, Grødby (til oldn. grjót 'sten'), Åby, Kærby og Klinteby. 5 Jf. Lerche Nielsen 2003 s. 129 f. vedrørende Kelseby (1559 Kildsingby) som ifølge DS 10 s. 311 f. indeholder et ellers ukendt tilnavn Keldsing. Koefoed (1982 s. 145) antager dog at forleddet er identisk med mandsnavnet Ketil.
102 Gårdnavne Der har som nævnt aldrig eksisteret landsbyer på Bornholm. Som følge heraf må man formode at de enkelte gårde har haft en eller anden selvstændig betegnelse fra gammel tid (Koefoed 1982 s. 144). Det er da også et særkende for Bornholm at gårdnavnene er mange, og at de i det store og hele er forholdsvis gamle. Det er eksempelvis ikke usædvanligt at træffe bornholmske gårdnavne i kilder fra 16- og 1700-tallet. Forleddene i disse navne kan både være proprier og appellativer. Til eksemplerne hører navne som Ingemarsgård (1687, DS 10 s. 236) og Tuleborg (1676, DS 10 s. 242) der formodes at indeholde et fornavn. Hertil kommer navne som Stangegård (1634, DS 10 s. 208) og Blykobbegård (1608, DS 10 s. 123) hvori der indgår et slægtsnavn. Endelig er der en skare af gårdnavne som Skovgård (1695), Højegård (1674), Torpegård (1681) og Risegård (1746 50) der tilsyneladende er sammensat med almindelige appellativer. Når jeg brugte ordet tilsyneladende, er det fordi en del af de appellative forled sandsynligvis har deres udspring i naturnavne. Skovgård (i Knudsker Sogn) hedder også I Skoven (DS 10 s. 113), Højegård (i Nyker Sogn) hed oprindelig Under Højen (DS 10 s. 125), Torpegård (i Klemensker Sogn) omtales i 1930 som På Torpa (DS 10 s. 209), Risegård (i Klemensker Sogn) benævnes undertiden som I Risen eller I Risene (DS 10 s. 206) osv. Præpositionsnavne Fast præposition er også kendt som led i andre typer af bornholmske stednavne. Det er fx tilfældet i navne som På Ringe (gd. i Rutsker Sogn, DS 10 s. 239), I Kokkekrogen (hus i Åker Sogn, DS 10 s. 488), Ved Bregneshave (huse i Klemensker Sogn, DS 10 s. 210), Under Rispebjerg (gård i Povlsker Sogn, DS 10 s. 448) osv. Præpositionsnavne forekommer i det meste af Norden. Der findes også spredte eksempler på fænomenet i det øvrige Danmark, specielt i Sønderjylland (Nilsson 1986 s. 130 ff.), men ingen steder i Danmark er præpositionsnavnene så mange som på Bornholm. Her er fænomenet dog stærkt på retur (Koefoed 1982 s. 144).
CENTRALITET OG REGIONALITET I BORNHOLMS STED- OG PERSONNAVNE 103 Mark- og naturnavne Afslutningsvis skal jeg nævne de bornholmske mark- og naturnavne. Der er mange af dem, og det skyldes sandsynligvis de særlige naturforhold der afviger betydeligt fra naturforholdene i resten af Danmark, og som siger Koefoed (1982 s. 138) mere ligner det sydsvenske landskab med bakker og dale, kløfter, klipper og skær, hvor hver ting råber på et navn. Det bornholmske landskab er dog meget varieret, og derfor er der også mange navne og navneled der er fælles med dem som man finder i det øvrige Danmark. Men det er jo ofte det specielle som falder i øjnene, og der er da også i de bornholmske mark- og naturnavne visse særtræk både med hensyn til fravær af navneled som findes i det centrale Danmark, og med hensyn til brugen af egnsspecifikke ord. Nærmere ordstudier vil sikkert afsløre at Bornholm har en del ord tilfælles med Skåne (Koefoed 1982 s. 139 ff.). Om dette fænomen siger Koefoed (1982 s. 147) som gennem et langt liv har studeret det bornholmske sprog og de bornholmske stednavne, at ligesom navnene og navneleddene Hammeren, Boderne, -havn og -kås antyder de bornholmske navne på -sted [oldn. st@ð = landingsplads] en forbindelse mellem fiskerbefolkningen på Bornholm og i Sydsverige fra gammel tid, men mindre kontakt mellem landbefolkningen. Centralitet eller regionalitet? Det er herefter et åbent spørgsmål om mine iagttagelser med hensyn til sted- og personnavne er udtryk for bornholmsk centralitet eller regionalitet? Det er naturligvis et spørgsmål som det ikke er helt let at svare på. Både sted- og personnavne tyder dog på at bornholmerne har haft god kontakt med det øvrige Danmark og det sydlige Sverige. Og til dette billede føjer personnavnene, vil jeg mene, en ekstra dimension. De mange nedertyske slægtsnavne viser os i hvert at bornholmerne i middelalderen også har haft kon-
104 takt med Nordtyskland, formentlig i form af handel og søfart. Mit svar bliver altså et både-og. Litteratur Dalberg, Vibeke & John Kousgård Sørensen, 1979: Stednavneforskning 2. Kbh. Danskernes navne: http://www.danskernesnavne.navneforskning.ku.dk DBL = Dansk Biografisk Leksikon 1 16, udg. af Sv. Cedergreen Bech. Kbh. 1979 84. DgP = Danmarks gamle Personnavne 1 2, udg. af Gunnar Knudsen, Marius Kristensen & Rikard Hornby. Kbh. 1936 64. DS 10 = Danmarks Stednavne bd. 10. Bornholms Stednavne, udg. af Stednavneudvalget. Kbh. 1951. Ericson, Jörgen, 1961 62: De bornholmska sockennamnen. I: Sydsvenska ortnamnssällskapets årsskrift 1961 62, s. 22 32. Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog I V, Kbh. 1881 1918. Fotografisk optryk med ændringer. Kbh. 1976. Koefoed, H.A., 1967: Bornholmsk og Skånemålene. I: Bornholms Tidende april 1967. Genoptrykt i: Bornholmiana. Udvalgte bornholmske artikler. Odense 1982 s. 114 22. Koefoed, H.A., 1982: Bornholms stednavne. I: Bornholmiana. Udvalgte bornholmske artikler. Odense 1982 s. 138 50. Lerche Nielsen, Michael, 2003: Bornholms bebyggelsesnavne i Østersøperspektiv. I: Namn och kulturella kontakter i Östersjöområdet. Handlingar från NORNA:s 30:e symposium i Visby 14 16 september 2001. Red. Staffan Nyström (NORNA-rapporter 78), Uppsala 2003 s. 115 42. Modéer, Ivar, 1964: Svenska personnamn. Stockholm, Göteborg, Uppsala. Nilsson, Jan, 1986: Relation och namn. Två kapitel om nordiska prepositionsnamn och liknande ortnamnskonstruktioner. Umeå. Nordiskt runnamnslexikon: http://www.sofi.se/servlet/getdoc?meta_id=1472 Skovgaard, Louise, 1974: Kjøllergårdsskiftet. I: Bornholmske Samlinger 1974 s. 75 233. SMP = Sveriges medeltida personnamn. Förnamn 1 ff. Stockholm 1967 ff. Westh-Jensen, Werner, 1991: Morten Pedersens optegnelsesbog 1783 1800. I: Bornholmske Samlinger 1991 s. 85 138. Zartmann, M.K., 1897: Slægten Bohn fra Rønne. (http://bidstrup.cc/slaegt/index.htm)
CENTRALITET OG REGIONALITET I BORNHOLMS STED- OG PERSONNAVNE 105 Summary Centrality and regionality in the place-names and personal names of Bornholm Personal names in Bornholm have many features in common with personal names in the rest of Denmark. There are, however, a number of names that differ from those in the rest of Denmark by being characteristic for Bornholm. This is the case with forenames such as Anker, Vævest, Ødbjørn and Gudbjørn and with family names such as Kofo(e)d, Sonne and Kjøller. Among the forenames there are several which also occur in Skåne. Several of the family names, on the other hand, would seem to be of Low German origin. It is a matter of common knowledge that several of the types of place-name that are common in Denmark are not found in Bornholm. Among these examples are both older and younger nametypes, e.g. names in -lev, -ryd and -tved. There are also a number of instances where the names in Bornholm differ from related names in the rest of Denmark. This is the case with names in -torp and the majority of the names in -by. It is also a matter of common knowledge that there have never been villages in Bornholm in the same sense as in the rest of Denmark. Consequently, it is to be assumed that the individual farms have had an independent name from olden times. It is also a characteristic feature of farm-names in Bornholm that they are numerous and that on the whole they are older than such names in the rest of Denmark. It is also characteristic for Bornholm that there are many names which contain a preposition. These are names such as I Skoven, Ved Bregneshave and Under Rispebjerg. Finally, it should be mentioned that among the field-names and nature-names in Bornholm there occur many words that are specific to the island and further research will doubtless reveal that Bornholm has a number of words in common with Skåne. All in all it is an open question whether these observations about place-names and personal names are an expression for centrality or regionality in Bornholm. This is naturally a question that it is not very easy to answer. Both the place-names and the per-
106 sonal names, however, suggest that the inhabitants of Bornholm must have had good contact with the rest of Denmark and southern Sweden. And to this picture should be added the many Low German family names, which seem to show that people in Bornholm in the medieval period must also have had contacts with Northern Germany, presumably in the shape of trade and navigation. My answer to the question will therefore be "a both... and".