Håndbog i klimaledelse Særtryk af Et CO2-neutralt Sønderborg inden 2029 fra vision til handlinger af Administrerende Direktør Peter Rathje, ProjectZero A/S Marts 2009
Kort om håndbogen i klimaledelse Klimaledelseshåndbogen er en erhvervshåndbog, rettet mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og det offentlige. Bogen indeholder en bred vifte af forslag til og eksempler på, hvordan stat, regioner og kommuner samt private virksomheder kan arbejde med klimaledelse som en ny og vigtig ledelsesdisciplin. Håndbogen består af i alt 33 artikler, skrevet af 15 forskellige eksterne forfattere og 14 forskellige rådgivere fra Grontmij Carlbro. Erhvervshåndbogen er udviklet i samarbejde med Forlaget Andersen. Erhvervshåndbogen udkommer som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye artikler og er derfor altid aktuel. Den findes på print og som internetversion, og sælges som abonnement til enten print eller internetversion. Redaktører: Hans-Martin Friis-Møller Divisionsdirektør Tlf. 2723 6090 Eva Born Rasmussen Afdelingschef Tlf. 2723 4634 Sigurd Bunk Lauritsen Chefrådgiver Tlf. 2723 4478 Eksterne skribenter Anne Gadegaard Larsen Helle Zinner Henriksen Jeffrey Saunders Johan Peter Paludan Jørgen Mads Clausen Kurt Emil Eriksen Lars Bonde Mikael Jentsch Peter Ingwersen Peter Karnøe Peter Rathje Susse Georg Søren Dyck-Madsen Thomas Færgeman Thomas Øster Director Lektor Fremtidsforsker Direktør Direktør Afdelingsleder Koncerndirektør Teknisk Direktør Creative Director Professor Administrerende Direktør Professor Klima- og energimedarbejder Direktør Business Development Director Novo Nordisk A/S CBS Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning Danfoss A/S VELUX A/S TrygVesta Frederikshavn Kommune NOIR CBS ProjectZero CBS Det Økologiske Råd CONCITO Arriva
Klimaledelse Forlaget Andersen 6.5 Et CO2-neutralt Sønderborg inden 2029 fra vision til handlinger Af Administrerende Direktør Peter Rathje, ProjectZero A/S peter.rathje@projectzero.dk Indhold Denne artikel fokuserer på de foreløbige erfaringer, som ProjectZero har høstet med at formulere en ambitiøs klimavision og efterfølgende omsætte den til praksis. Artiklen er disponeret således 1. Forhistorien 2. Områdets karakteristika og særlige kompetencer 3. ProjectZero visionen 4. Projektets foreløbige resultater 5. Masterplanen 6. Refleksion Samspil mellem virksomheder og politikere FuturaSyd 1. Forhistorien Sønderborg-området har en stærk tradition for et tæt samspil mellem virksomheder og politikere. Dette samspil viste bl.a. sin styrke forud for den seneste kommunefusion primo 2007, hvor områdets 7 tidligere kommuner fusionerede til Sønderborg Kommune, og hvor sikring af de bedste rammebetingelser for områdets virksomheder var et key-issue i fusionsdrøftelserne. Fortsat vækst i virksomhederne var også hovedtemaet, da Sønderborg tænketanken FuturaSyd i efteråret 2006 satte Intelligent EnergiHåndtering (IEH) på dagsordenen for en temarække, som skulle diskutere rammebetingelserne for områdets mange Mechatronik virksomheder. FuturaSyd tænketanken blev etableret i 2002 af pensioneret iværksætter Asger Gramkow for at sikre, at gode ideer effektivt omsættes til handlinger og dermed skaber vækst i området. Tænketanken består af politikere, topledere fra både offentlige og private virksomheder og andre ildsjæle med interesse for områdets udvikling. Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S har været medlem af tænketanken siden starten og bl.a. sikret, at World Class er blevet mantra og overlægger for ambitionsniveauet. Kapitel 6.5. Side 1/10. Marts 2009
FuturaSyd s temamøder i efteråret 2006 viste, at Intelligent EnergiHåndtering rummede et stort vækstpotentiale for virksomhederne, at Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i Sønderborg var en vigtig dynamo for implementeringen, og at EUs udviklingsprogrammer rummede gode muligheder for økonomisk støtte. Men desværre også at virksomhederne tøvede med at tage det fælles skridt, idet der i efteråret 2006 stadig var usikkerhed om, hvorvidt CO2-udledningen var skabt af universet eller af menneskeheden. En ny agenda Hen over årsskiftet 2006/2007 satte Al Gore filmen En ubekvem Sandhed fokus på de globale klimaudfordringer og deres mulige konsekvenser. Klimaforskere globalt påpegede nu næsten i enighed, at problemerne var menneskeskabte og opfordrede politikerne til at sætte klimaet øverst på dagsordenen, idet en udskydelse blot ville forværre problemer og øge omkostningerne. Sidstnævnte blev præciseret af bl.a. Stern-rapporten. Næsten parallelt med dette satte en række byer rundt omkring i verden en ny agenda de ville være bæredygtige og CO2-neutrale. Byer i bl.a. Kina, England og USA satte nye ambitiøse mål for bæredygtighed i forbindelse med udviklingen af nye byområder. Det var i lyset af ovenstående, at FuturaSyds arbejdsgruppe primo 2007 reformulerede visionen fra Intelligent Energihåndtering til ProjectZero visionen om et CO2-neutralt Sønderborg. Landbrug, turisme, teglindustri 2. Områdets karakteristika og særlige kompetencer Der har boet mennesker i Sønderborg-området siden den tidlige stenalder. Området er kendetegnet ved god landbrugsjord, og landbruget er fortsat et vigtigt hverv, nu specialiseret på svinedrift og med en årlig produktion på bl.a. 440.000 slagtesvin. Den smukke natur og de dejlige strande er grundlaget for den nu omfattende helårsturisme. Efter kommunesammenlægningen udgør området et samlet areal på knap 500 km 2 med masser af kystlinje. På den lerholdige jord og nære adgang til havet er også teglindustrien etableret. Industrialisering og uddannelsesinstitutioner Danfoss bragte industrialiseringen; og Sønderborg-området har fortsat en høj industriel beskæftigelse. Med jobbene fulgte også uddannelsesinstitutionerne. De videregående uddannelsesinstitutioner, herunder Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet, skabte med Mechatronics grundlaget for nye generationer af videnstunge virksomheder, hvoraf mange kan hæfte den nyere betegnelse Cleantech (virksomhed) på sig. Oplevelse og læringsaspektet er kendetegnende for både Sønderjyllands Symfoniorkester og Danfoss Universe, nyere virksomheder, som begge tiltrækker stor opmærksomhed fra nær og fjern. Kapitel 6.5. Side 2/10. Marts 2009
CO 2 udfordringen i Sønderborg Et CO 2 neutralt Sønderborg ProjectZero I relation til CO2-udfordringen har Sønderborg-området således særlige udfordringer med landbrug og industri, men samtidig lærings- og kulturinstitutioner, som kan assistere processen. 3. ProjectZero visionen Visionen er at skabe et CO2-neutralt Sønderborg-område gennem anvendelse af Intelligent EnergiHåndtering (teknologi) og ændret adfærd. CO2- neutraliteten skal realiseres i 2029, hvilket er en meget ambitiøs målsætning i forhold til bl.a. EU, IPCC og andre målsætninger for allerede etablerede samfund, og det er samtidig en stor udfordring at skulle drive/realisere et projekt med en så lang tidshorisont. ProjectZero tager sit udgangspunkt i, at energiforbruget kan/skal reduceres markant, og at den resulterende energianvendelse skal omlægges til vedvarende energikilder. Specifikt er udfordringen på el-området at halvere den private husstands elforbrug inden år 2020. Eksterne rådgivere har vurderet, at de formulerede målsætninger er ambitiøse men også troværdige, såfremt der inddrages både eksisterende og tages højde for nye teknologier samt arbejdes med at ændre mindset holdninger, adfærd og vaner. World class Showcase Ved at løse udfordringen mere ambitiøst/effektivt (Zero) og hurtigere (senest i 2029) end andre steder i verden, bliver ProjectZero samtidig en spændende world class showcase for hvad ny teknologi og ændret mindset kan udrette og dermed samtidig en driver for at skabe vækst i både virksomheder og samfund. Kommunen som rollemodel med dens 7.700 ansatte og virksomhederne har været vigtige elementer i projektet fra visionens fødsel. Involvering af områdets 77.000 borgere gennem uddannelse/læring har været et andet bærende element, som også har tydeliggjort vigtigheden af, at områdets læringsinstitutioner fra vuggestue til PhD tager et medansvar for visionens implementering og gennem nye læringsprogrammer sætter energi/bæredygtighed højt på agendaen. Visionens hovedsøjler Visionens forankring Visionens hviler således på 4 hovedsøjler: Kommunen Erhverv Borgerne Uddannelsesinstitutionerne Som følge heraf lå det fra projektets start klart, at projektledelsen skulle forankres i et OPP (offentligt privat partnerskab) og dermed blive en fælles vision for alle områdets interessenter. Kapitel 6.5. Side 3/10. Marts 2009
Løsningen på dette viste sig i 2007/08 at blive en juridisk konstruktion, hvor stifterne sammen etablerede ProjectZero-fonden (sikring af kapital til opgaven) og datterselskabet ProjectZero A/S, som ansætter ledelse/medarbejdere og driver selve implementeringen. Økonomi Der viste sig undervejs særlige udfordringer med at få kommunens økonomiske bidrag indskudt, idet det kommunale tilsyn ikke umiddelbart kunne godkende et så ambitiøst projekt og en så kompleks konstruktion. Visionens implementering bakkes pt. økonomisk op af Sønderborg Kommune, Syd Energi, Bitten & Mads Clausens fond (Danfoss), DONG Energy og Nordea Danmark Fonden, som alle har enten medvirket ved etableringen af ProjectZero-fonden og/eller bidraget med projektmidler. Parterne har samlet doneret knap 20 mio. kr. til projekter og drift. Den største enkeltsponsor er Nordea Danmark-fonden, som i efteråret 2007 donerede 10 mio. kr. til en række øremærkede projektaktiviteter. Bestyrelse ProjectZero-fondens bestyrelse har direktør Peter Clausen som formand for bestyrelsen, som endvidere bl.a. omfatter stifterne, herunder Sønderborgs borgmester. ProjectZero A/S har direktør Ole Damm som formand og repræsentation fra bl.a. byrådet og kommunens direktion. Med denne repræsentation sikres en tæt koordinering med kommunens øvrige planlægning. Bestyrelsen for ProjectZero A/S har ansat en daglig ledelse, som sammen med de ansatte projektledere driver den besluttede projektimplementering i tæt samarbejde med øvrige interessenter. Det særlige ved ProjectZero-visionen ProjectZero-visionen adskiller sig dermed fra andre klimaby-projekter på følgende områder: Ambition om at realisere CO2-neutralitet inden for en ca. 20årig periode baseret primært på energibesparelser og sekundært på omlægning af energiforsyning Omfatter hele Sønderborg-områdets areal på 500 km 2 med ca. 77.000 borgere, 440.000 slagtesvin etc. Omfatter ikke kun Sønderborg Kommune (den juridiske organisation) men også borgerne, områdets virksomheder og uddannelsesinstitutioner og forskning Er et OPP-projekt, hvor den overordnede projektledelse er forankret uden for den juridiske kommune Tilgang 4. Projektets foreløbige resultater Med ProjectZero-visionen er der sat en ny spændende agenda for Sønderborg-området. Agendaen bakkes fortsat op af et enigt byråd og integreres i stigende grad i områdets øvrige aktiviteter. Kapitel 6.5. Side 4/10. Marts 2009
Tilgangen til de første 18 måneders arbejdsindsats har været: - at skabe overblik over allerede igangværende relaterede projekter inden for området - at sikre at nye større projekter inficeres med ProjectZeros virus - at øge kendskabet til visionen i byen/området - at øge kendskabet til visionen og områdets kompetencer uden for området Klimasekretariat I 2008 etablerede Sønderborg Kommune et særligt Klimasekretariat, som efterfølgende har koordineret kommunens egen ProjectZero indsats. Klimasekretariatet har bl.a. forestået efteruddannelse af kommunens ca. 120 serviceledere/viceværter i energiledelse, implementering af ny teknologi til løbende overvågning af energi- og vandforbrug, ansættelse af interne energikonsulenter og etablering af en særlig energifond på 70 mio. kr. til kommunens egne energirigtige renoveringsprojekter. Lokalplaner og varmeplaner Sønderborg Byråd besluttede i foråret 2008, at alle nye lokalplaner for boliger fra og med foråret 2008 sagsbehandles efter LE1-klassen. Ligeledes har kommunen igangsat en revideret varmeplanlægning, som tager sit udgangspunkt i målsætningen om at gøre hele Sønderborgområdet CO2-neutralt. Samarbejde med skolerne Byens Havn ProjectZero har i samarbejde med Kommunens folkeskoler, Danfoss Universe og byens 4 ungdomsuddannelser etableret House of Science projektet (www.houseofscience.dk), som over en længere årrække vil styrke science og iværksætteri i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne med særlig fokus på energi og bæredygtighed. Parterne har samlet indskudt 4 mio. kr. til medfinansiering af opgaven. Med denne aktivitet, er grundlaget for en langsigtet påvirkning af mindset og skabelse af nye kompetencer således tilvejebragt. Gehry havneprojektet realiserede med offentliggørelsen af masterplanen for Byens Havn (www.byenshavn.dk) i oktober 2008 en vigtig milestone, ikke kun arkitektonisk men også fordi ProjectZero-visionen er en integreret del af den nye masterplan. Hermed sikres, at nyt byggeri opføres i bedste energiklasse med respekt for udnyttelse af solens energi - både aktivt og passivt. Kapitel 6.5. Side 5/10. Marts 2009
SIB Zero+ SIB Zero+ byggeriet (www.sibzero.dk) omfatter opførelsen af Danmarks første parcelhus, som ikke kun er opført i høj energiklasse (passivhus standarden), men også er selvforsynende med den energi, som er nødvendig for at have en høj komfort: klima- og ventilationsanlæg, husets apparater, gulvvarme etc. Energien produceres på taget på det 46 m 2 store PV (photovoltaic) anlæg, som benytter elnettet som buffer. Grontmij Carl Bro A/S har skabt ide og energidesign for huset. Huset ibrugtages 1. februar 2009 af familien, som har gennemgået grundig træning i energirigtig adfærd. Byggeriet har især tiltrukket stor opmærksomhed fra byens borgere og udenlandske besøgende, som er meget interesserede i konceptet, hvor boligejeren gør sin husstand CO2- neutral. SIB Zero+ byggeprojektet er således allerede blevet en god rollemodel for energirigtigt (ny)byggeri. I de kommende år vil der blive bygget både boliger, skoler, sportshaller, offentlige institutioner og virksomheder i høj energiklasse og med energiforsyningen integreret i byggeriet. Udviklingen muliggøres i et tæt samarbejde med de involverede arkitekter, ingeniører og EUC-Syd. Cleantech Områdets større virksomheder har igennem 2008 øget deres fokus på energi/miljø dels som forretningsområde og dermed Cleantechaspektet i egne produkter/ydelser, dels gennem øget interesse for virksomhedens eget Carbon Footprint. Cleantech-området forventes i de kommende år at vokse markant; men ingen virksomhed kan seriøst bearbejde dette marked uden selv at feje for egen dør og reducere sit Carbon Footprint. Husstandsreduktion af CO 2 Områdets 77.000 borgere knytter sig til ca. 32.000 husstande, som spænder vidt fra middelalderbyggeri i centerbyen, til omfattende parcelhusbyggeri i både center- og satellitforstæderne til mangfoldig boligforeningsbyggeri samt enkeltstående huse i landdistrikterne. ProjectZero igangsætter ved årsskiftet 2008/09 en læringsproces for ca. 100 af disse husstande (familier), som frivilligt har vist interesse for at tage ansvar for en reduktion af familiens CO2-udledning og samtidig vise nye veje for andre familier både i og uden for området. Læringsprocessen etableres i et tæt samarbejde med energiselskaberne og EUC-Syd. Byen Baoding i Kina og Sonoma County, CA, USA har begge tilkendegivet, at de aktivt vil følge med i ovenstående læringsproces for familier/husstande og om muligt selv etablere tilsvarende (benchmarking) familier. Det bliver spændende at følge, hvorledes familierne sammen kan skabe en global CO2-neutral landsby! Kapitel 6.5. Side 6/10. Marts 2009
Renere energi Inddragelse af de unge Sønderborg Fjernvarme etablerede i 2008 første etape på 4.000 m 2 af et større solvarmeprojekt, hvor målet er at dække omkring 40% af varmeog brugsvandsbehovet til 1.200 huse. Resten af behovet dækkes af biooliefyrede kedler. Altså en kombination af CO2-fri og CO2-neutral produktion. Sønderborg Fjernvarme planlægger i sommeren 2009 sammen med DONG Energy at indlede boring efter geotermisk varme, som sammen med den eksisterende afbrænding af affald vil skabe en grøn varmeforsyning i centerbyens fjernvarmenet, som pt. har ca. 7.500 tilsluttede husstande. Planlægningsprocessen til BGY Bright Green Youth konferencen (www.brightgreenyouth.org) er allerede godt i gang. 500 unge i alderen 16 20 år mødes primo august 2009 på Alsion i Sønderborg for i samarbejde med forskere/rådgivere og virksomheder at finde unge løsninger på de globale klimaudfordringer. Projektet gennemføres af ProjectZero, Danfoss Universe og Mellemfolkeligt Samvirke i et tæt samarbejde med Sønderborg Kommune og Region Syddanmark. Omtale ProjectZero har fået en meget positiv omtale i den lokale/regionale presse, og interessenterne/pressen nævner i stigende grad visionen, når andre energi/miljøprojekter omtales. Der forventes pt. at være et højt kendskabsniveau til visionen blandt kommunens ansatte, uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne. Derimod forventes kendskabet blandt borgerne generelt stadigt at være på et beskedent niveau. Dette vil dog ændre sig markant efterhånden som Projekt 100 familier i 2008 bliver mere kendte sammen med nye initiativer over for borgerne. Godt fra start 5. Masterplanen Som det fremgår af ovenstående er ProjectZero kommet godt fra start. På trods af den endnu manglende masterplan har visionen tiltrukket stor opmærksomhed og formået at integrere i/med øvrige relaterede område agendaer. Ovenstående oplistning af projektstatus primo 2009 (18 måneder efter projektets igangsætning) viser, at man selv i et ambitiøst projekt, som bygger på nye kompetencer, kan komme godt og hurtigt fra start ved en committed indsats fra politikere og andre lokale/regionale ildsjæle. Masterplan Visionen om at blive CO2-neutral senest i 2029 forudsætter dog en mere grundig analyse og handlingsplan for at blive realitet. Derfor igangsattes i foråret 2008 en masterplan foranalyse og i sommeren 2008 en egentligt masterplan proces. Kapitel 6.5. Side 7/10. Marts 2009
Foranalyse Foranalysen blev gennemført af ARUP (www.arup.com) og afdækkede områdets forudsætninger, udfordringer og en skitse til projektplan. Ca. 40 personer leverede input til denne fase. Foranalysen viste også, at projektet i stort omfang skulle bygge på danske energisystem-traditioner/erfaringer og derfor i højere grad end foranalysen med fordel kunne baseres på danske rådgivere/erfaringer. Efter en åben høring med deltagelse af alle interesserede rådgivere blev det efterfølgende besluttet at definere/etablere en række specifikke projektgrupper med deltagelse af rådgivere, operatører og andre interessenter. Segmenter Temaer Arbejdsprocessen tager udgangspunkt i en segmentering af energiforbruget på følgende segmenter: borgere, offentlig virksomhed, industri, landbrug samt handel/service. Segmenterne borgere, industri og landbrug har særlig strategisk interesse for projektet. Projektgrupperne fokuserer bl.a. på følgende (tekniske) temaer: CO2-baseline - forbrugsdata opsamling og CO2- opgørelsesprincipper Energirigtigt byggeri og renovering bygningsskal, installationer og apparater Energi- og miljøtunge processer Transport logistik og persontransport Energi- og miljørigtig affaldshåndtering CO2-neutral energiplan optimeret/trimmet samspil mellem forbrug og forsyning CO2-neutral byplanlægning/-udvikling Vand indgår som en integreret del i temaerne på lige fod med varme, el og brændstof. Måleenheden for gruppernes arbejde er primært CO2- ækvivalenter, men også demonstrationsværdi, beskæftigelseseffekt og værdiskabelse i regionen vil blive vurderet. Helhedsorienteret Udfordringen er at tænke helhedsorienteret/ langsigtet og undgå Business-As-Usual tænkning, idet fremtidens carbon neutrale samfund antageligt vil afvige markant fra vores nuværende carbon baserede samfundstænkning. Temaerne kobles med de ovenfor nævnte segmenter dog med særlig opmærksomhed på ProjectZeros kernesegmenter: borgere, industri og landbrug. Kapitel 6.5. Side 8/10. Marts 2009
Hvor temadiskussionerne primært er tekniske, så er segmentdiskussionerne primært sociologisk/forretningsmæssige. For segmentdimensionen er udfordringen at motivere og optimere deltagelsen, som tager sit udgangspunkt i WIITFM-W (Whats In It For Me When), hvilket positivt tvinger processen til at tænke cost, benefits og timing. Masterplan processen Masterplanprocessen er frem for alt en afklaringsproces, men som en del af processens resultater forventes også: - Timeline med delmål tema/segment baseret og samlet - Feasibility studies af vigtigste 10 15 indsatsområder - Kompetence gaps og handlingsplaner - Webbaseret best practice casesamling og self service tools for hvert af segmenterne - Samlet vurdering af Masterplanens målopfyldelse og økonomiske konsekvenser Masterplanprocessen forventes afsluttet i efteråret 2009 og gennemføres i dedikerede arbejdsgrupper med reference til masterplan-styregruppen. Hver af arbejdsgrupperne ledes af en ekstern rådgiver og i arbejdsgruppen deltager øvrige rådgivere (efter behov) samt operatører og andre relevante interessenter. Ambitiøs klimavision 6. Refleksion Som det fremgår af artiklen, har Sønderborg-området formuleret en ambitiøs klimavision at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt senest i 2029. En vision som når realiseret har reduceret områdets årlige CO2- udledninger med knap 900 mio. ton (opgjort på baggrund af 2007 forbrug/emissioner). Vejen mod CO2-neutraliteten rummer mange spørgsmål og stor usikkerhed, idet tidshorisonten er lang, nye grønne teknologier under rivende udvikling og erfaringerne med ambitiøs omstilling af eksisterende byer stadig meget sparsomme. Vi har i Sønderborg valgt at sætte overlæggeren højt, forankre visionen i et fælles offentligt privat selskab og med Zero Carbon udfordre både teknologi og vores eksisterende mindset. Forventningen er, at udfordringen med at gøre byerne CO2-neutrale er en global udfordring, og at der for enden af regnbuen venter ikke kun ros/anerkendelse til first-moverne, men også værdiskabelse i form af nye kompetencer, jobs og forretning. Kapitel 6.5. Side 9/10. Marts 2009
Ansvar for egne handlinger Mod til at tænke anderledes Det er vigtigt, at vi alle tager øget ansvar for vores handlinger (forbrug), dermed kan vi komme et stykke af vejen. Men energiområdet er sammensat og komplekst. Derfor skal ledestjernen og vejen dertil sikres med en overordnet masterplan og en præcisering af interessenternes roller i en realisering heraf. Ved at tænke WITTFM-W (Whats In It For Me When) ind i alle planer sikres jordforbindelsen og den økonomiske bæredygtighed. At gøre vores byer bæredygtige er med andre ord en udfordring, som kræver, at man tør tænke anderledes, samarbejde på tværs og sammen træde nye læringsstier. Følg udviklingen på www.projectzero.dk. Om forfatteren: Peter Rathje, Administrerende Direktør for ProjectZero Peter Rathje er administrerende direktør for ProjectZero og Sønderborg Havneselskab A/S. Han har tidligere været administrerende direktør for bl.a. Agramkow Fluid Systems A/S og Scientic-Atlanta Arcodan A/S og har herudover en omfattende erfaring fra bestyrelsesarbejde i uddannelsesinstitutioner, erhvervsudviklingsorganisationer samt private virksomheder. Kapitel 6.5. Side 10/10. Marts 2009
Klimaledelseshåndbog Bestil Klimaledelseshåndbogen og få den nyeste viden inden for området. Håndbogen opdateres fire gange om året, både på printog internetversion. Du bestiller håndbogen ved at udfylde felterne nedenfor eller på vores hjemmeside: http://www.grontmij-carlbro.com/da Priser på håndbogen Klimaledelseshåndbog: Vælg version Internet (kr. 2980) Håndbog (kr. 3480) Begge (kr. 3980) Fornavn: Efternavn: E-mail: Telefon: Titel: Firma: Adresse: Postnr. og by: Yderligere oplysninger: Eva Born Rasmussen Afdelingschef +45 4348 4634 email: EvaBorn.Rasmussen@grontmij-carlbro.dk