DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING PROJEKTNR. A055140 DOKUMENTNR. 2 VERSION 3 UDGIVELSESDATO Marts 2015 UDARBEJDET SBJ KONTROLLERET UKJ, SLA GODKENDT SLA

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 5 INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Skitseprojekt til stormflodssikring 7 1.2 Natura 2000-konsekvensvurdering 8 2 Beskrivelse af projektet 10 2.1 Udformning og beliggenhed 10 3 Lovgivning 13 3.1 EU-direktiver på naturområdet 13 3.2 National lovgivning 14 4 Natura 2000-område N136 15 4.1 Habitatområde H120 16 4.2 Fuglebeskyttelsesområde F105 17 5 Projektområdet 19 5.1 Habitatnatur 19 5.2 Konsekvenser af projektet på habitatnatur 21 5.3 Konsekvenser af projektet på fugle 22 5.4 Konklusion, fugle 23 5.5 Bilag IV-arter 23 6 Sammenfattende konsekvensvurdering 25 7 Litteraturliste 26

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 7 1 Indledning 1.1 Skitseprojekt til stormflodssikring Med baggrund i Roskilde Kommunes Handleplan 2013-2016 for Vand- og klimatilpasning undersøger kommunen muligheder for at klimasikre bydelen Jyllinge Nordmark mod oversvømmelser som dem, der fulgte stormen Bodil i december 2013. Stormfloden medførte en vandstand, der nåede 2,06 m op over daglig vandstand, hvilket medførte en oversvømmelse af godt 200 boliger i Jyllinge Nordmark. Figur 1-1 Udbredelse af oversvømmelse i Jyllinge Nordmark under stormen Bodil i december 2013 (Roskilde Kommune 2014).

8 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING For at undgå fremtidige oversvømmelsessituationer har Roskilde Kommune til dette formål i december 2014 fået udarbejdet et skitseprojekt, der beskriver anlægget af et dige omkring en del af Jyllinge Nordmark placeret langs Værebro Å og et dige ud mod Roskilde Fjord (Roskilde Kommune 2014). 1.2 Natura 2000-konsekvensvurdering Da digeanlægget på fjordsiden grænser op til et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område N136, Roskilde Fjord, har Roskilde Kommune bedt COWI A/S om at udarbejde en vurdering af de mulige konsekvenser for Natura 2000-området. Projektet er omfattet af planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer på land, og projektområdet ligger tillige inden for strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 15). I medfør af 7 i BEK 408/2007 (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) og i medfør af 3 i BEK 874/2008 (Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet) skal der derfor gennemføres en vurdering af projektets mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger. Natura 2000-konsekvensvurderingen er blevet indledt med en væsentlighedsvurdering, der blev udarbejdet medio 2014 og afleveret til Roskilde Kommune i juli 2014. Væsentlighedsvurderingen havde til formål at sandsynliggøre, om det pågældende projekt ville kunne medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kunne afvises, at digeprojektet kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området, må væsentlighedsvurderingen følges op af en fuld konsekvensvurdering, jf. 7, stk. 2 i BEK 408/2007, med særlig vægt på de forhold, der i væsentlighedsvurderingen angives at konflikte med Natura 2000-værdierne. I væsentlighedsvurderingen blev det konkluderet, at det ikke kan udelukkes, at digeanlægget vil medføre en direkte, fysisk påvirkning af Natura 2000-området, særligt to habitatnaturtyper, strandeng og kalkoverdrev, der delvis ligger inden for projektområdet. Konsekvensvurderingen skal derfor særligt undersøge dette forhold med henblik på at afdække, hvorvidt der vil kunne ske væsentlige påvirkninger af bevaringstilstanden for de to naturtyper. Væsentlighedsvurderingen fremhævede tillige, at anlægsarbejdet i forbindelse med digebyggeriet måske vil kunne medføre forstyrrende effekter på fuglelivet i Natura 2000-området. Dette bør derfor undersøges nærmere i konsekvensvurderingen. Ud over disse forhold er der i forbindelse med væsentlighedsvurderingen ikke fundet andre forhold, der i forbindelse med anlægget og driften af diget vil kunne medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og dets udpeg-

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 9 ningsgrundlag. Det er ikke vurderingen, at anlægget af et dige langs Værebro Ådal vil kunne medføre påvirkninger af Natura 2000-området. Nærværende rapport udgør en Natura 2000-konsekvensvurdering for digeanlægget langs Jyllinge Nordmark, udarbejdet inden for rammerne af væsentlighedsvurdering og med inddragelse af de informationer og den viden, der er tilkommet siden gennemførelsen af væsentlighedsvurderingen.

10 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Udformning og beliggenhed Skitseprojektets hovedforslag består af anlæg af et kombineret jorddige og fast spuns ud mod Roskilde Fjord samt langs Værebro Å (se Figur 2-1). Anlægget er mod Roskilde Fjord skitseret til at have en fast sikringshøjde på 2,2 m, hvortil kommer en mobil løsning op til en samlet sikringshøjde på 2,75 m langs fjorden. Figur 2-1 Placering og tracé for det planlagte kystbeskyttelsesanlæg. Fjorddiget, der ligger til grund for Natura 2000-vurderingen, udgøres af strækning AB. Strækningen ab etableres som fast spuns. Natura 2000-området er vist ved skravering (Roskilde Kommune 2014).

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 11 Fjorddiget strækker sig langs fjorden fra Osvej Vest ved Strandvænget i syd til Svanevænget i nord, rundet om den nordlige spids af Nordmarken, hvor det afløses af et dige langs Værebro Å (se Figur 2-1). Som det fremgår af Figur 2-1 planlægges diget placeret tæt op ad de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, således at det i videst mulig udstrækning følger ejendomsgrænserne. Vurderet ud fra kort på miljoegis.mim.dk betyder dette, at forløbet af diget på en del af strækningen kan ligge inden for Natura 2000-området og på andre dele af strækningen vil ligge udenfor, men den præcise afgrænsning af Natura 2000-området i forhold til placeringen af dige og spuns kan ikke afgøres nøjagtigt ud fra det foreliggende Natura 2000-kortmateriale. Den mulige arealbeslaglæggelse ind i Natura 2000-området afhænger således dels af den nøjagtige afgrænsning af Natura 2000-området, og dels af digets bredde ved foden. Det vurderes ud fra kortmaterialet omkring Natura 2000- afgrænsningen og placeringen af dige og spuns, samt ud fra besigtigelse af projektområdet, at den mulige fysiske påvirkning af Natura 2000-området vil være ubetydelig. De nordligste og sydligste dele af fjorddiget etableres som jorddige, mens forløbet omkring Strandvænget (strækningen ab på Figur 2-1) udføres med stålspuns. Jorddiget vil blive anlagt med en kronebredde på 2 m samt anlæg 1:5 mod fjorden og 1:2 mod Nordmarken. Dette vil resultere i en digebredde ved foden på mere end 10 m, hvor diget er højest. På grund af terrænforskellene vil denne bredde variere langs digeforløbet, idet terrænet falder omtrent 2 m fra syd mod nord, se Figur 2-2. Bredden ved digefoden vil således blive mindst længst mod syd, mens den på størstedelen af strækningen vil ligge på 7-12 m med de angivne hældninger på diget. Dette forhold er indikeret på Figur 2-1. Figur 2-2 Terrænforhold langs fjorddiget (Roskilde Kommune 2014). Den samlede længde af fjorddiget bliver på 835 m, hvoraf 270 m anlægges som fast spuns. Det vides ikke på indeværende tidspunkt, hvordan anlægsarbejdet vil blive gennemført, men det vurderes umiddelbart, at anlægsarbejdet ikke vil kunne gennem-

12 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING føres inden for den angivne 20 m brede arealreservationszone, men vil kræve et bredere spor. Dette vil i givet fald betyde en mere omfattende direkte påvirkning af Natura 2000-området og de tilstedeværende udpegningsnaturtyper, og dermed vil risikoen øges for at anlægget vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag.

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 13 3 Lovgivning 3.1 EU-direktiver på naturområdet Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede naturområder i EU, udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Områderne er udpegede til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. Tilsammen dækker de et område, der svarer til Fyn med omkringliggende øer. 3.1.1 Habitatdirektivet EU habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for. 3.1.2 Fuglebeskyttelsesdirektivet EU fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409) fra 1979 har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder.

14 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 3.2 National lovgivning 3.2.1 Habitatbekendtgørelsen 1 I bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse 408 af 1. maj /2007, kaldet Habitatbekendtgørelsen) fastlægges, at der ikke må gives tilladelse til blandt andet nye eller væsentlige udvidelser af veje eller trafikanlæg inden for de udpegede Natura 2000-områder. Det er ligeledes bestemt, at det skal vurderes hvorvidt et ansøgt projekt kan påvirke et udpeget område væsentligt. Såfremt en sådan indvirkning ikke kan udelukkes skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Hvis vurderingen viser, at projektet er eller kan medføre væsentlig negativ indvirkning på et områdes udpegningsrundlag og/eller bevaringsmålsætninger kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt eller den påtænkte plan. Bekendtgørelsen åbner mulighed for dispensation, hvis der er bydende nødvendige og væsentlige samfundsmæssige interesser, og der ikke findes alternativer til det ansøgte. 3.2.2 Miljømålsloven 2 Miljømålsloven fastsætter rammerne for planlægning inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Det er i Miljømålsloven bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-planer og tilhørende basisanalyser. Det er i disse planer områdernes bevaringsmålsætninger er fastlagt. Det er ligeledes bestemt, at kommunerne på baggrund af statens Natura 2000-planer skal udarbejde tilhørende handleplaner. 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127102

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 15 4 Natura 2000-område N136 Projektområdet ved Jyllinge Nordmark grænser op til og er delvis omfattet af Natura 2000-område N136, Roskilde Fjord. I og omkring projektområdet består Natura 2000-området af habitatområde H120, Roskilde Fjord, samt fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Natura 2000-områdets østlige afgrænsning forløber meget tæt på grænsen til den bebyggede del af Jyllinge Nordmark (se Figur 4-1). Figur 4-1 Afgrænsning af Natura 2000-område N136 ved Jyllinge Nordmark (kort fra miljoegis.mim.dk).

16 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Natura 2000-området domineres af lavvandede, marine fjordområder med bugter og vige. Området rummer en lang række habitatnaturtyper, hvoraf flere findes på de flade kyststrækninger ud for Jyllinge Nordmark, samt vådområder i den yderste del af Værebro Ådal. Den lavvandede fjord og de mange øer, holme og flade kyststrækninger giver særdeles gode betingelser for ynglende og rastende kystfugle. 4.1 Habitatområde H120 Habitatområde H120, Roskilde Fjord, har et areal på 13.473 ha og strækker sig helt ind til grænserne for de private ejendomme i Jyllinge Nordmark (se Figur 4-1). Ved Jyllinge Nordmark findes langs Roskilde Fjord forekomster af naturtyperne Kalkoverdrev (6210) og Strandeng (1330), mens der langs Værebro Å findes forekomster af naturtypen Strandeng (1330), se Figur 4-2. Det er ud fra de foreliggende skitser af placeringen af digeanlægget fastlagt i væsentlighedsvurderingen, at de nævnte habitatnaturtyper kan blive direkte berørt af digeanlægget. Figur 4-2 Oversigt over kortlagte lysåbne naturtyper ved Jyllinge Nordmark (data fra Miljøgis.mim.dk). Naturtypen med stjernen er kalkoverdrev, mens de øvrige naturtyper er strandeng

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 17 Figur 4-3 Udpegningsgrundlag for habitatområde H120, Roskilde Fjord. Hvis kalkoverdrevet udgør et væsentligt levested for orkidéer, er den prioriteret som naturtype, hvilket betyder, at den er særligt truet i EU og at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte og bevare den. I naturtypens forekomst inden for projektområdet er der ingen forekomst af orkidéer. 4.2 Fuglebeskyttelsesområde F105 Fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, der har en størrelse på 13.147 ha, grænser op til de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, som det er tilfældet for habitatområdet. Området huser en lang række ynglefugle og rastende fugle på udpegningsgrundlaget. Områdets væsentligste betydning for fuglelivet er knyttet til yngleforekomster af flere arter af terner samt havørn. I vinterhalvåret er fuglebeskyttelsesområdet kendt for at rumme meget store forekomster af rastende andefugle, herunder stor skallesluger i store tal.

18 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Figur 4-4 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Ifølge handleplanen skal der fremadrettet sikres uforstyrrede levesteder og optimale raste- og fourageringsforhold for fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Det skal herunder sikres, at områdets ynglelokaliteter for blandt terner og klyde ikke forstyrres i yngletiden. I fuglebeskyttelsesområdet som helhed er det vurderet, at ynglefuglene klyde og fjordterne har en gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus er vurderet som værende ugunstig for dværgterne og havterne. Prognosen, dvs. arternes vurderede tilstand på lang sigt (f.eks. 30 år) er ukendt for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget. Ifølge nyere optællinger er der dog konstateret langsigtede og vedvarende tilbagegange også for ynglefuglene klyde og fjordterne (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012).

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 19 5 Projektområdet 5.1 Habitatnatur Habitatområdet H120, Roskilde Fjord, omfatter hele landarealet mellem Roskilde Fjord og ind til de private ejendomme i Jyllinge Nordmark. De habitatnaturtyper, der findes på landområdet mellem fjorden og de private ejendomme, omfattes af strandeng (1330) og kalkoverdrev (6210), se Figur 4-2. Såvel kalkoverdrevet som strandengene i og nær projektområdet, på sydsiden af Værebro Å, er vurderet til at have en moderat naturtilstand (naturtilstandsklasse III, ugunstig bevaringsstatus) (Miljøportalen, www.miljoeportal.dk), se Tabel 5-1. Truslerne mod disse habitatnaturtyper omfatter tilgroning, fragmentering, forhindring af naturlig landskabsdynamik samt kvælstofbelastning. Habitattype Tilstand Strandeng 1330 Kalkoverdrev 6210 Naturtilstand: III. Moderat tilstand Strukturklasse: IV. Ringe tilstand Artsklasse: III. Moderat tilstand Naturtilstand: III. Moderat tilstand Strukturklasse: III. Moderat tilstand Artsklasse: III. Moderat tilstand Tabel 5-1 Tilstandsklasse for habitatnaturtyperne ved Jyllinge Nordmark. Ved besigtigelsen af projektområdet i januar 2015 var det umiddelbart tydeligt, at tilgroning af strandengene og kalkoverdrevet er en markant udfordring for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for disse naturtyper (se Figur 5-1). Langs hele strækningen fra Værebro Å mod nord til Osvej Vest mod syd, hvor det planlagte dige vil have sin sydlige afgrænsning, er strandengene og kalkoverdrevet i udpræget grad domineret af højtvoksende græsser og urter. Dette medfører endvidere, at der sker en betydelig førnetilvækst, hvorved fremspiring af lyskrævende plantearter, der er karakteristiske for henh. strandeng og kalkoverdrev, forhindres eller bremses væsentligt.

20 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Dele af kalkoverdrevet, markeret med en stjerne på Figur 4-2, har umiddelbart en højere naturværdi og fremstår mindre tilgroet end de omliggende dele af kalkoverdrevet og strandengen. Dette område er dog formentlig alligevel plejekrævende, hvis det skal opnå en bedre strukturklasse og dermed naturtilstand. I indsatsplanen for Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2011) er det målsætningen for habitatnaturtyperne, at naturtyper, der er vurderet til naturtilstandsklasse III (moderat tilstand) eller værre, skal udvikles i deres naturtilstand, således at der Figur 5-1 Strandeng (1330) under tilgroning mellem Roskilde Fjord og Jyllinge Nordmark. opnås tilstand I II og gunstig bevaringsstatus. Naturtyper med god tilstand skal sikres, så de også i fremtiden har gunstig tilstand. Handleplanen tilkendegiver samtidig, at der skal gøres en særlig indsats for at øge arealet med truede og sjældne naturtyper, herunder kalkoverdrev.

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 21 Figur 5-2 Grænseområdet mellem Natura 2000-området mod vest og private ejendomme mod øst, med deponering af haveaffald og jord uden for ejendommene. I området op mod de private ejendomme er strandengsarealet flere steder påvirket af jord og haveaffald, og der forekommer flere steder bevoksninger af kulturplanter som følge af deponeringen af havejord og planteaffald (Figur 5-2). Det vurderes umiddelbart ud fra kort på miljoegis.mim.dk, at nærområdet langs de private ejendomme indgår i Natura 2000-området på del af strækningen langs Jyllinge Nordmarks vestside, mens det på andre strækninger vurderes at ligge uden for Natura 2000-området. Afgrænsningen er dog på grund af indtegningen på et kort i forholdsvis stor skala meget svær at fastlægge præcist, og vurderingen af, hvorvidt digeanlægget reelt inddrager Natura 2000-areal, kan ikke gennemføres med sikkerhed. 5.2 Konsekvenser af projektet på habitatnatur Vurderingen af mulige konsekvenser af anlægget af diget langs Jyllinge Nordmark baseres på følgende observationer og antagelser: Digeanlægget vil formentlig ligge delvis inden for Natura 2000-området og delvis uden for. Hvor diget anlægges som fast spuns kan det formentlig placeres uden for Natura 2000-området. Digeanlægget vil blive placeret på et areal, der er påvirket af tilgroning med græsser og høje urter og flere steder også af deponering af haveaffald og jord umiddelbart uden for de tilgrænsende ejendomme. De tilgrænsende eller direkte påvirkede habitatnaturtyper fremstår således i disse områder uden karakter af de naturtyper, Natura 2000-området er udpeget på grundlag af.

22 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Habitatnaturtyperne strandeng (1330) og kalkoverdrev (6210) er vurderet til at have en moderat naturtilstand og dermed en ugunstig bevaringsstatus. Det antages, at anlægstracéet holdes så smalt som muligt af hensyn til at minimere påvirkning af de omgivende arealer, herunder naturtyperne i Natura 2000-området. Det antages endvidere, at hvor diget anlægges som fast spuns, vil arbejdstracéet kunne gøres smallere. Det kan ikke på det foreliggende grundlag beregnes konkret, hvor stort et areal af udpeget habitatnatur, der vil blive inddraget i digeanlæggets fodaftryk, men det kan ud fra kortstudier vurderes, at det er en ubetydelig andel. På baggrund af ovenstående konkluderes det sammenfattende, at digeanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Denne konklusion konklusion begrundes i følgende vurderinger: Arealinddragelsen vil ske i en del af eller grænsende til - Natura 2000- området, som optræder forarmet på grund af tilgroning samt på grund af den menneskelige aktivitet i og omkring de tilgrænsende private ejendomme. Digeanlægget vil lægge beslag på en meget beskeden andel af udpeget habitatnatur. Anlægget vil dermed ikke være til hindring for, at naturtyperne gennem en plejeindsats vil kunne opnå en gunstig bevaringsstatus, som det er målet i handleplanen for Natura 2000-området. Det forventes ikke, at anlægget af diget vil medføre væsentlige ændringer af hydrologien i området, og diget vil ikke påvirke mulighederne for oversvømmelser af strandengsområdet. Digenalægget vil ikke ændre på færdselsmønstret i området, hvorfor der ikke forventes andre slidpåvirkninger end i dag. 5.3 Konsekvenser af projektet på fugle Ud fra ynglefugletællinger gennemført af kommunerne omkring Roskilde Fjord i 2012 (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012) samt besigtigelse af habitatforholdene i projektområdet vurderes det, at projektområdet ikke er af væsentlig betydning for fuglene på udpegningsgrundlaget. DOFbasen (www.dofbasen.dk), der sædvanligvis rummer de mest detaljerede data for fuglelivet i et givent område, indeholder meget få data om fugleforekomster i området omkring og ud for Jyllinge Nordmark. Omend de næppe kan tages til indtægt som en dækkende beskrivelse af fuglelivet i og nær projektområdet, indikerer de at nærområdet omkring det planlagte digeanlæg ikke udgør en fuglelokalitet af væsentlig betydning. I den del af fuglebeskyttelsesområdet, der ligger ud for Jyllinge Nordmark, er der næppe egnede ynglelokaliteter for udpegningsarterne klyde og de tre ternearter.

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 23 Området fremtræder uden åbne, vegetationsfattige arealer, der vil være en forudsætning for at disse arter vil forekomme som ynglefugle. Landområdet udgøres af strandeng under tilgroning med højtvoksende græsser og urter. Denne vegetationsstruktur tillader ikke ternerne og klyde at anlægge reder. For de rastende fugle på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområdet vil anlægget af et dige omkring Jyllinge Nordmark ikke kunne medføre nogen påvirkninger. I forhold til mulige forstyrrelseseffekter som følge af anlægsarbejdet vil ingen fugle på udpegningsgrundlaget kunne blive væsentligt påvirket. Rastende andefugle på fjorden ud for Nordmarken vil befinde sig i tilstrækkelig afstand til eventuelle forstyrrende påvirkninger, og der er ingen ynglende udpegningsarter i nærheden af projektområdet. Den daglige færdsel i området forventes ikke at blive ændret som følge af digeanlægget, hvorfor der ikke vil ske ændringerne i forstyrrelsesmønstret af denne grund. 5.4 Konklusion, fugle Sammenfattende kan det konkluderes, at anlæg og drift af et dige omkring Jyllinge Nordmark ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområde F105. Dette begrundes især i det forhold, at projektområdet eller dets umiddelbare nærhed ikke rummer egnede levesteder for udpegningsarterne. 5.5 Bilag IV-arter Projektområdet kan være levested for en række arter, der er anført på habitatdirektivets bilag IV. Anlægsaktiviteter må ikke medføre en forringelse af arternes levesteder. Ifølge udbredelseskort givet i Søgaard & Asferg (2007) kan følgende terrestriske arter forekomme omkring Jyllinge Nordmark: vandflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. Det kan udelukkes, at digeanlægget vil kunne påvirke en eventuel forekomst af flagermus. Da der ikke findes permanente, ferske vandhuller inden for eller i nærheden af projektområdet, kan det endvidere udelukkes, at anlægget vil kunne påvirke stor vandsalamander og spidssnudet frø. Løgfrø kræver adgang til permanente, sjældent udtørrende, vandhuller, men da den samtidig fordrer områder med lav og sparsom vegetation samt sandet, løs jord, kan det formodentlig udelukkes, at den findes i nærheden af det planlagte digeanlæg. Inden for området, hvor diget vil blive anlagt, findes næppe egnede levesteder for markfirben, da vegetationen fremstår med dominans af tæt og højtvoksende græs/urtevegetation. Umiddelbart syd for projektområdet, syd for parkeringsplad-

24 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING sen for enden af Osvej Vest, findes et højerebeliggende og tørrere naturfredet område, der gennem pleje holdes med lav vegetation. Dette område an måske udgøre et egnet levested for markfirben, men da digeanlægget ikke vil berøre dette område, vil anlægget ikke kunne medføre påvirkninger af forekomster af markfirben. Det kan konkluderes, at digeanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af bilag IV-arter.

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 25 6 Sammenfattende konsekvensvurdering Sammenfattende kan det konkluderes, at digeanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Denne konklusion konklusion begrundes i følgende vurderinger: Arealinddragelsen vil ske i en del af Natura 2000-området, som optræder forarmet på grund af tilgroning samt på grund af den menneskelige aktivitet i og omkring de tilgrænsende private ejendomme. Digeanlægget vil lægge beslag på en meget beskeden andel af udpeget habitatnatur. Anlægget vil dermed ikke være til hindring for, at naturtyperne gennem en plejeindsats vil kunne opnå en gunstig bevaringsstatus, som det er målet i handleplanen for Natura 2000-området. Anlæg og drift af et dige omkring Jyllinge Nordmark ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområde F105, hverken ynglende eller trækkende arter. Projektområdet udgør ikke et egnet levested for udpegningsarter. Digeanlægget vil ikke medføre væsentlige påvirkninger af bilag IV-arter, da der i projektområdet ikke findes egnede levesteder for bilag IV-arter.

26 DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 7 Litteraturliste Frederiksborg Amt, Roskilde Amt 2007: Basisanalyse for Natura 2000-områder i Frederiksborg Amt, 2006. Rapport. Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner 2012: Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2012. Rapport fra Orbicon. Naturstyrelsen 2011: Natura 2000-plan 2010-2015, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 136. Rapport. Roskilde Kommune 2014: Jyllinge Nordmark. Lokale løsninger til sikring mod oversvømmelse. Rapport fra Orbicon. www.dofbasen.dk www.miljoegis.mim.dk www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121178 (vedr. BEK nr 874 af 02/09/2008, Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043 (vedr. BEK nr 408 af 01/05/2007, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter)