Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi

Transkript

1 Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi

2 Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Aalborg Kommune Nørholm Enge etablering af naturlig hydrologi Projektnummer Projektleder Bidragydere Henrik Skovgaard Anne-Vibe Jensen, Bo Kempel Christensen, Henrik Skovgaard, Peter Fjordside Linde, Torben Wolf-Jürgensen Rådgiver Kvalitetssikring Orbicon A/S Hans-Martin Olsen Revisionsnr. 0.2 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet Forsidefoto: Undersøgelsesområdet i Nørholm Enge. Foto: Anne-Vibe Jensen, Orbicon A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING INDLEDNING OG BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD Undersøgelsesområdet Hydrologiske forhold Jordbundsforhold og arealanvendelse Vandløb Højdemodel Natur Tekniske anlæg Kulturhistorie, fredninger og beskyttelseslinjer PROJEKTFORSLAG Scenarier Anlægsforhold KONSEKVENSER Metode Afvandingsmæssige konsekvenser for undersøgelsesområdet Oversvømmelse Konsekvenser for habitatnaturtyper Konsekvenser for udpegede arter ØKONOMI OG ARBEJDSTIDSPLAN ANBEFALINGER REFERENCER

4 BILAGSFORTEGNELSE Bilagene findes i en særskilt bilagsrapport bagerst i denne rapport. Bilag 1 Bilag 2: Bilag 3: Højdemodel for Nørholm Enge MIKE SHE modelopstilling og beregninger Afvandingstilstand for Nørholm Enge - nuværende forhold Bilag 4: Afvandingstilstand for Nørholm Enge - fremtidige forhold, scenarie 1 Bilag 5: Afvandingstilstand for Nørholm Enge fremtidige forhold, scenarie 2 4

5 SAMMENFATNING Undersøgelsesområdet Nørholm Enge i denne tekniske forundersøgelse er beliggende få km vest for Aalborg ved Nørholm Hage ud til Limfjorden. Nørholm Enge er en del af Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Naturstyrelsen har i 2011 udarbejdet en Natura 2000-plan for området gældende for perioden Aalborg Kommune har på baggrund af Natura 2000-planen udarbejdet en Natura 2000-handleplan, der blev vedtaget af Aalborg Kommune i Natura 2000-planen og Natura 2000-handleplanen peger begge på, at et virkemiddel til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyperne strandeng og tidvis våd eng og for nogle af de udpegede fuglearter er genskabelse af naturlig hydrologi i Nørholm Enge. Indsatsen skal bidrage til at opfylde målsætningen om gunstig bevaringsstatus for naturtyperne i Natura 2000-området og især for ynglefuglene almindelig ryle og brushane, som har behov for mere våde strandenge end i dag. Samtidig er det et ønske, at strandengene i et vist omfang stadig kan afgræsses og/eller at der kan tages høslæt om sommeren for at hindre tilgroning. Figur 0.1: Natura 2000-område nr. 15 med placering af undersøgelsesområdet ved Nørholm Enge. 5

6 I den nordøstlige del af Nørholm Enge er der naturlige priler og loer, mens den nordvestlige del er mere kulturpåvirket i form af afvandingskanaler. Hele undersøgelsesområdet ved Nørholm Enge dækker et areal på 417 ha. Heraf er 187 ha er omfattet af NaturErhvervstyrelsens ordning om forundersøgelser af etablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder (området benævnes i denne rapport basisundersøgelsesområdet ). Af de 187 ha er 96 ha beliggende indenfor de særligt udpegede Natura 2000 arealer til etablering af naturlig hydrologi. De resterende 230 ha ligger uden for det område, som Aalborg Kommune kan søge tilskud til forundersøgelse af og derfor selv financierer (området benævnes i denne rapport udvidet undersøgelsesområde ). Det udvidede undersøgelsesområde er overvejende dyrkede landbrugsarealer med bl.a. majs. Der findes 2 offentlige vandløb inden for undersøgelsesområdet, heraf hovedgrøften Petzholts Rende, der afvander store arealer syd for undersøgelsesområdet i Restrup Enge. Langs undersøgelsesområdets vestlige og østlige grænse findes desuden to offentlige vandløb, der også fungerer som afvandingsgrøfter for et større opland. Udover de offentlige vandløb findes der en række afvandingskanaler, som alle er private. De offentlige vandløb og flere af de private nordlige afvandingsgrøfter er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Petzholt Rende er desuden målsat god økologisk tilstand i den statslige vandplan for Limfjorden, og målsætningen er opfyldt. Hele basisundersøgelsesområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Strandeng er den mest udbredte naturtype, og derudover er der registreret en del fersk eng, enkelte små moseområder samt et enkelt overdrevsareal. Der er kortlagt to søer, der omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, da de er større end 100 m 2. Størstedelen af de beskyttede strandenge er også kortlagt som habitatnaturtypen strandeng, og det beskyttede overdrev er kortlagt som habitatnaturtypen kalkoverdrev. Et lille område med fersk eng er kortlagt som habitatnaturtypen tidvis våd eng. De kortlagte strandengsarealer har en god eller høj naturtilstand. Afgræsning er udbredt på strandengene, og vegetationen er overvejende lav. Specielt den østlige del af strandengen har varieret terræn med mange våde lavninger, loer og priler. Det er også denne del af strandengen, der har den højeste naturværdi. Artssammensætningen indeholder en række karakteristiske strandengsarter, der bidrager til den samlede gode/høje naturtilstand. Arealet med tidvis våd eng har en høj naturtilstand, hvilket skyldes, at der findes en række karakteristiske og sjældne arter. Arealet afgræsses, og vegetationen er lav på størstedelen af arealet. Nørholm Enge er et vigtigt område for relativt almindelige ynglearter af vadefugle som vibe og rødben samt trækfugle som kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, sangsvane og hjejle. Der findes også ualmindelige danske fuglearter, herunder en sjælden ynglefugl som almindelig ryle, der forekommer med maksimum 4 ynglepar men ofte kun med et enkelt eller to ynglepar i Nørholm Enge. Tidligere ynglefugle som brushane og klyde er forsvundet fra Nørholm Enge, og flere af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet har ikke gunstig bevaringsstatus. Mange af arterne kan ophjælpes ved at etablere mere naturlig hydrologi med åbne vandflader, loer og priler, kombineret med en hensigtsmæssig afgræsning af strandengene, nedsat prædation fra rovdyr m.m. 6

7 Anbefalinger På baggrund af forundersøgelsen har Orbicon følgende anbefalinger til et projekt til etablering af naturlig hydrologi i Nørholm Enge: Der bør gennemføres et projekt, som overvejende påvirker den vestlige del af undersøgelsesområdet, hvor der ikke er naturlig hydrologi i dag. Den nordøstlige del vurderes at have naturlig hydrologi, og her er der ikke behov for en indsats. Naturstyrelsens udpegning vurderes at være forkert og anbefales ændret, så udpegningen til naturlig hydrologi omfatter det vestlige område for både at tilgodese naturtyper og engfugle på udpegningsgrundlaget. Orbicon anbefaler at gennemføre scenarie 1, der omfatter den vestlige del af basisundersøgelsesområdet og store dele af det udvidede undersøgelsesområde. Det giver den største ændring i retning af etablering af naturlig hydrologi på strandengene og mulighed for udvidelser af naturtyper som strandeng og tidvis våd eng samt forbedrede ynglemuligheder for engfugle på de arealer, der i dag er opdyrket inden for Natura 2000-området ved Nørholm Enge. Projektet vil udvide strandengsområdet med op til 230 ha indenfor Natura 2000-området og sikre flere levesteder for engfugle samt bevarelse af strandenge langs kysten ved Nørholm Enge i et fremtidigt klima med markant højere vandstand i Limfjorden. Udtagning af omdriftsjord vil reducere udvaskningen af næringsstoffer til strandenge og Limfjorden. Hvis scenarie 1 ikke kan gennemføres anbefaler Orbicon at gennemføre scenarie 2, der vil medføre en mere naturlig hydrologi i den vestlige del af basisundersøgelsesområdet samt forbedrede ynglelokaliteter for engfugle i og omkring naturlige vandhuller, loer, priler og nyetablerede bekkasinskrab. Projektet vil sikre, at hovedparten af strandengene kan afgræsses og afhegnes med færre hegn end i dag til gavn for engfuglene. Orbicon anbefaler at sænke strandvolden med ca. 50 cm i den vestlige del af undersøgelsesområdet for at sikre en mere naturlig dynamik og vandudveksling mellem strandengene og Limfjorden som i den østlige del. Dermed vil der med tiden blive dannet loer og priler til gavn for bl.a. engryle og brushane. Hvis projektet for naturlig hydrologi realiseres, bør det sammenkædes med initiativer for fortsat pleje, der skal sikre, at vegetationen på hovedparten af arealerne forbliver lav. Lav vegetation og dermed frit udsyn er af lige så stor betydning for engfuglene som forekomsten af frit vandspejl. Anbefalingerne i denne undersøgelse er i tråd med anbefalingerne fra rapporten Indsatsplan for truede engfugle i Aalborg Kommune (Aalborg Kommune, 2009). De konkrete tiltag fremgår af nedenstående: Scenarie 1: Alle grøfter i strandengen (den vestlige del af basisundersøgelsesområdet) og områderne med omdrift (det udvidede undersøgelsesområde) tilfyldes. Dog med undtagelse af hovedgrøften (Petzholt Rende), som løber centralt gennem projektområdet, samt en enkelt grøft i strandengen. 7

8 Der etableres en åbning i strandvolden (sænkning ca. 50 cm). Der etableres et antal bekkasinskrab på strandengen og på omdriftsjorden med et samlet areal på 7,2 ha. Scenarie 2: Der etableres en ny drænledning i skellet mellem strandengen og dyrkningsarealerne i projektområdet vest for Petzholts Rende til omledning af drænvand fra de dyrkede arealer. Alle grøfter i strandengen (den vestlige del af basisundersøgelsesområdet) tilfyldes. Der etableres en åbning i strandvolden (sænkning ca. 50 cm). Der etableres 3 bekkasinskrab på strandengen med et samlet areal på ca. 2 ha. Konsekvenser Der er foretaget hydrologiske modelberegninger, som viser de nuværende og fremtidige afvandingsklasser (grundvandstand under terræn) i alle årets måneder. Scenarie 1: I juni vil afvandingsforholdene være uændrede i den østlige del af basisundersøgelsesområdet. I den midterste og vestlige del vil der stadig i juni være lavninger med frit vandspejl og sump (grundvandstand 0-25 cm under terræn) omkring disse lavninger. Hovedparten af projektområdet vil dog være våd eng, som kan afgræsses om sommeren jf. figur 0.2. I særligt våde somre vil der dog være frit vandspejl og sump på en stor del af strandengen. I den vestlige del af det udvidede undersøgelsesområde ændres afvandingsklassen fra tør eng til våd eng, sump og sødannelse. I den midterste og østlige del vil der komme tør eng og fugtig eng samt frit vandspejl i bekkasinskrabene. I det udvidede undersøgelsesområde vil der i juni være så vådt, at arealerne ikke længere kan dyrkes, men hovedparten vil kunne afgræsses. En undtagelse er de mest våde lavninger med sø og sump, som kun vil kunne afgræsses i særligt tørre somre. Der er ingen påvirkninger af afvandingsforholdene uden for undersøgelsesområdet. Scenarie 2: I juni vil forholdene være uændrede i den nordøstlige del, jf. figur 0.3. I den midterste del af basisundersøgelsesområdet vil der stadig i maj/juni være vand i bekkasinskrabene og sump omkring disse lavninger, men der vil ikke være så vådt som i scenarie 1. Hovedparten af området vil være våd eng og sump, mens der i den vestlige del vil være fugtig eng, som kan afgræsses om sommeren i normale og tørre år. I særligt våde år vil der være frit vandspejl og sump på en stor del af strandengen, mens det vestlige område vil være præget af våd eng og fugtig eng. Ændringerne i scenarie 2 er således mindre i den vestligste del af basisundersøgelsesområdet end i scenarie 1. I scenarie 2 vil hovedparten af arealerne i basisundersøgelsesområdet kunne afgræsses fra juni måned, og i den vestligste del hele året. I det udvidede undersøgelsesområde vil der være en lidt højere grundvandstand om vinteren (påvirket område), men stort set uændrede afvandingsforhold om sommeren, så det kan dyrkes som hidtil. Der er ingen påvirkninger af afvandingsforholdene uden for undersøgelsesområdet. 8

9 Figur 0.2: Fremtidige afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i juni (scenarie 1). Figur 0.3: Fremtidige afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i juni (scenarie 2). 9

10 En analyse af højvandsdata i Limfjorden fra Kystdirektoratets station ved Nørresundby kombineret med data for terrænkoter i Nørholm Enge viser, at de hyppigste oversvømmelser sker i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, typisk allerede ved kote 0,5 m DVR90. Op til kote 0,6 m DVR90 er der kun oversvømmelse i den østlige del af basisundersøgelsesområdet. Ved kote 0,7 m DVR90 begynder der at løbe vand ind i den vestlige del, og ved kote 1,0 m DVR90 er næsten hele basisundersøgelsesområdet oversvømmet. En 100 års hændelse svarer til kote 1,46 m DVR90, hvor også store dele af dyrkede områder er oversvømmede. Hvis der laves en sænkning af strandvolden i den vestlige del af basisundersøgelsesområdet som anbefalet, vil der kunne opstå ligeså hyppige årlige oversvømmelser her som i den østlige del. I et fremtidigt klima (år 2100) forventes en stigning i vandstanden på 0,7 meter i Limfjorden. Det betyder, at der bliver meget hyppigere og større oversvømmelser end i dag i Nørholm Enge. En stor del de nuværende strandenge i basisundersøgelsesområdet vil forsvinde og blive til lagune, mens arealerne i det udvidede undersøgelsesområde formentlig bliver så vanskelige at afvande og hyppigt oversvømmede med saltvand, at de ikke længere kan dyrkes. Figur 0.4: Forventet oversvømmelse af Nørholm Enge ved normal vandstand i Limfjorden i 2100 under de nuværende afvandingsforhold (svarer til kote 0,7 mdvr90 i dag). 10

11 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Nørholm Enge er med sin beliggenhed ud til Nørholm Hage og Limfjorden en del af Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Naturstyrelsen har i 2011 udarbejdet en Natura 2000-plan for området gældende for perioden Aalborg Kommune har på baggrund af Natura 2000-planen udarbejdet en Natura 2000-handleplan, der blev vedtaget af Aalborg Kommune i Natura 2000-planen og Natura 2000-handleplanen peger begge på, at et virkemiddel til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyperne strandeng, tidvis våd eng og for nogle af de udpegede fuglearter er genskabelse af naturlig hydrologi i Nørholm Enge. Figur 1.1: Kvæg afgræsser i dag størstedelen af strandengen i basisundersøgelsesområdet på Nørholm Enge. På den baggrund har Aalborg Kommune ønsket at afdække mulighederne for at skabe naturlige hydrologiske forhold i Nørholm Enge gennem en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse. Orbicon A/S har forestået den tekniske forundersøgelse, mens Aalborg Kommune har forestået den ejendomsmæssige forundersøgelse. Nærværende tekniske forundersøgelse er gennemført i henhold til "Vejledning om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold" (NaturErhvervstyrelsen, 2014). 11

12 2 EKSISTERENDE FORHOLD 2.1 Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet er beliggende få km vest for Aalborg ved Nørholm Hage ud til Limfjorden. Den nordlige del af undersøgelsesområdet, markeret med rød linje på figur 2.1.1, består overvejende af strandenge og er delvist afgræsset af kvæg. Områder uden græsning eller høslæt er under tilgroning med tagrør, højere græsser og urter. I den nordøstlige del af Nørholm Enge er der naturlige priler og loer, mens den nordvestlige del er mere kulturpåvirket i form af afvandingskanaler. Dette område er ikke udpeget til etablering af naturlig hydrologi. Hele undersøgelsesområdet ved Nørholm Enge dækker et areal på 417 ha. Heraf er 187 ha er omfattet af NaturErhvervstyrelsens ordning om forundersøgelser af etablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder (området benævnes i denne rapport basisundersøgelsesområdet ). Af de 187 ha er 96 ha beliggende indenfor de særligt udpegede Natura 2000 arealer til hydrologi (benævnt arealer til naturlig hydrologi ). De resterende 230 ha ligger uden for det område, som Aalborg Kommune kan søge tilskud til forundersøgelse af og derfor selv financierer (området benævnes i denne rapport udvidet undersøgelsesområde ). Det sydlige udvidede undersøgelsesområde, markeret med grøn linje på figur 2.1.1, er overvejende landbrugsarealer med dyrkning af blandt andet majs. 12

13 Figur Oversigtskort over undersøgelsesområdets beliggenhed. Undersøgelsesområdet er, som det ses på figur 2.1.2, beliggende i Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der består af Habitatområde nr. H 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1. Natura 2000 området er et stort område dækkende ca hektar. Natura 2000 området omfatter både det nordlige basisundersøgelsesområde og det udvidede undersøgelsesområde mod syd. Fuglebeskyttelsesområdets vigtigste elementer er store strandengsområder, indlandssalteng, rigkær og kildevæld i ådalene samt marine naturtyper som sandbanker, vadeflade, lagune og bugt. 13

14 Figur 2.1.2: Oversigtskort over Nørholm Enge med Natura 2000 områder fordelt på EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Rød markering angiver undersøgelsesområdet placering. Med denne tekniske og biologiske forundersøgelse ønsker Aalborg Kommune at undersøge mulighederne for at etablere naturlig hydrologi i hele eller dele af området ved Nørholm Enge. Det primære formål med projektet er at skabe forbedrede forhold for naturtypen strandeng og tidvis våd eng samt og skabe bedre fouragerings- og ynglelokaliteter for ynglefuglearter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, især engfugle som almindelig ryle og brushane, men også lysbuget knortegås som trækfugl. 2.2 Hydrologiske forhold I forhold til de hydrologiske forhold i området bestemmes disse af flere parametre. Således er vandbalance, jordbundsforhold og afvandingsforhold alle afgørende for hydrologien på arealerne i undersøgelsesområdet. 14

15 mm nedbør Nørholm Enge etablering af naturlig hydrologi Vandbalance Der er fra DMI indhentet nedbørsoplysninger for Nørholm Enge området for perioden 1990 til 2010 (begge år inklusiv). Den årlige nedbør var i perioden gennemsnitligt 832 mm med en variation mellem 557 mm (1996) og 1019 mm (1999). Variationen i månedsnedbøren for Nørholm er vist i nedenstående figur Månedsnedbør, Nørholm Minimum, middel, maksimum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måned Figur 2.2.1: Den gennemsnitlige månedsnedbør i Nørholm. Med linjerne er vist laveste og højeste nedbør (mm) i den enkelte måned i perioden Det ses af figuren, at der generelt falder mm nedbør om måneden i Nørholm Enge med en variation hen over året, hvor der i april-maj falder mindst nedbør, stigende henover sommeren til et maksimum i oktober (gennemsnit på 86 mm). Herefter ses en jævnt faldende tendens i månedsnedbøren hen mod april. Figuren viser også, at der er betydelig variation i nedbørsmængden fra år til år for den enkelte måned. 15

16 mm nedbør Nørholm Enge etablering af naturlig hydrologi 100 Nedbør-potentiel fordampning, Nørholm Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2.2.2: Månedlig gennemsnits nettonedbør i Nørholm i perioden Fordampningen er mindst om vinteren og størst om sommeren. Ser man på de enkelte måneder er der nogen år-til-år variation, men den samlede årlige fordampning udviser kun en mindre år-til-år variation. Den gennemsnitlige årlige fordampning var således 574 mm og varierede mellem 504 og 639 mm i perioden Den månedlige gennemsnitlige nettonedbør i Nørholm Enge for perioden fremgår af figur Det fremgår af figuren, at der allerede i april måned er et nedbørsunderskud. Underskuddet er størst i maj og fortsætter til og med juli. Der er således gennemsnitligt fire måneder årligt, hvor der er nedbørsunderskud i Nørholm Enge. Dette varierer dog betydeligt fra år til år som følge af naturlige variationer i nedbør og fordampning. 2.3 Jordbundsforhold og arealanvendelse Ifølge jordartskort fra GEUS er jordbunden i undersøgelsesområdet domineret af marint sand og ler. jf. figur På baggrund af oplysningerne fra GEUS vurderes det, at ca. 80 % af undersøgelsesområdets jordbund at består af marint sand og ler, mens resten er moræneler. Moræneler findes udelukkende i det udvidede undersøgelsesområde. Denne kortlægning gælder de øverste lag i jordbunden, dvs. til ca. en meters dybde. Det bemærkes, at der er en betydelig lokal variation i jordbunden. 16

17 Figur 2.3.1: Jordarter i undersøgelsesområdet: GEUS, 13. okt Som det fremgår af figur 2.3.2, der viser arealanvendelsen, er stort set hele basisundersøgelsesområdet strandeng, som overvejende anvendes til græsning. Der er dog områder, som i dag ikke afgræsses, især i den vestlige del. Arealerne i det udvidede undersøgelsesområde anvendes til landbrug, og hovedparten er i omdrift med dyrkning af bl.a. majs. 17

18 Figur 2.3.2: Arealanvendelse i undersøgelsesområdet. 18

19 2.4 Vandløb Vandløbene i undersøgelsesområdet fremgår af figur Figur 2.4.1: Oversigt over offentlige og øvrige vandløb i og omkring undersøgelsesområdet. Der findes 6 offentlige vandløb i undersøgelsesområdet. Midt i området løber Petzholts Rende, der afvander store arealer syd for undersøgelsesområdet i Restrup Enge. I den østlige ende af undersøgelsesområdet findes vandløbene Den nye grøft, Mellemste Engvejsgrøft vestre, Mellemste Engvejsgrøft østre samt Dinesgrøften, der afgrænser undersøgelsesområdet mod øst. I den vestlige ende afgrænses undersøgelsesområdet af Hølgrøften. Udover de offentlige vandløb findes der en række afvandingskanaler, som alle er private. Alle vandløb/grøfter vist på figur De offentlige vandløb og flere af de private nordlige afvandingsgrøfter er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden i dem uden dispensation. Petzholts Rende har en specifik målsætning god økologisk tilstand i vandplanen for hovedvandopland Limfjorden (Naturstyrelsen, 2014). Målsætningen indebærer, at der skal være en DVFI (Dansk Vandløbsfauna Index) med tilstandsklasse 5. Målsætningen er opfyldt. Ifølge vandplanens mål og retningslinjer må der ikke ske forringelser af tilstanden i de målsatte vandområder, og der 19

20 må ikke meddeles tilladelser, der hindrer målopfyldelsen. Derfor bør vandløbet bevares, også af hensyn til afvandingen af oplandet mod syd op til Restrup Enge. Ingen af de øvrige vandløb/grøfter har en specifik målsætning i vandplanen. 2.5 Højdemodel Til brug for opgavens løsning er anvendt en digital højdemodel med et 1,6 m grid, leveret af BlomInfo Højdemodellen beskriver med stor nøjagtighed terrænets udformning. Modellen kan ses på figur og er desuden vedlagt i bilag 1 i større format. Inden for undersøgelsesområdet forekommer terrænhøjder på mellem ca. 0,1 m DVR90 og 2,5 m DVR90. Det ses, at terrænet er lavere i basisundersøgelsesområdet end i det udvidede undersøgelsesområde, især i den vestlige del. Her stiger terrænet mod syd henover en markant tærskel fra kote 0,6-1,0 m DVR 90 til kote 1,2-2,0 m DVR 90. De laveste arealer findes i strandengene langs kysten, hvor der ofte er vand på terræn, især i loer og priler, der ligger tæt på havniveauet. Det ses, at terrænet i basisundersøgelsesområdet er højest i den vestlige del (typisk 0,8-1,0 m DVR 90), og at potentialet for terrænnært grundvand og oversvømmelser fra havet er mindst i denne del af området. Potentialet for terrænært grundvand i det udvidede undersøgelsesområde er størst i det østlige område, hvor terrænkoten er ca. 1 meter lavere end i den vestlige område, hvor arealerne er i omdrift. Figur Højdemodel, der viser terrænkoter i undersøgelsesområdet og de nærmeste omgivelser. 20

21 2.6 Natur I dette afsnit beskrives de biologiske forhold i undersøgelsesområdet. Forholdene er beskrevet ud fra foreliggende data og Orbicons besigtigelser i forbindelse med denne forundersøgelse. Afsnittet giver dermed en status for områdets nationale og internationale naturbeskyttelsesværdier National naturbeskyttelse Naturtyperne omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, om beskyttelse af særlige naturtyper, fremgår af figur Figur 2.6.1: Registreringer i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 i og omkring undersøgelsesområdet. Som det fremgår af kortet, er hele basisundersøgelsesområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Strandeng er den mest udbredte naturtype, og derudover er der registreret en del fersk eng, enkelte små moseområder og et enkelt overdrevsareal. Der er kortlagt to søer, der omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, da de er større end 100 m 2. 21

22 Størstedelen af de beskyttede strandenge er også kortlagt som habitatnaturtypen strandeng, og det beskyttede overdrev er kortlagt som habitatnaturtypen kalkoverdrev. Et lille område med fersk eng er kortlagt som habitatnaturtypen tidvis våd eng. Habitatnaturtyperne er nærmere beskrevet i afsnit Figur 2.6.2: Udsigt over undersøgelsesområdet fra overdrevsarealet i det udvidede undersøgelsesområde. Fersk eng og strandeng Mellem det store strandengsareal, der udgør hele basisundersøgelsesområdet, og de dyrkede arealer i det udvidede undersøgelsesområde findes flere separate engarealer med en blanding af ferske engarter og salttålende strandengsarter. To arealer mod øst og vest er kortlagt som fersk eng, og den centrale del er kortlagt som strandeng. Arealerne har ikke været i omdrift, og både ved feltbesigtigelse og på luftfoto fremgår det, at der en glidende overgang, hvor vegetationen skifter fra overvejende fersk engvegetation til strandeng med karakteristiske salttålende arter. De arealer, der er kortlagt som fersk eng, ligger generelt lidt højere i terrænet og er mere kulturpåvirkede på grund af næringspåvirkning fra de tilstødende dyrkede arealer. Placeringen af de undersøgte naturområder i Nørholm Enge er vist på figur Det østlige engområde, (fersk eng 2) domineres af græsser som rød svingel, strandsvingel, engrapgræs, fløjlsgræs, mosebunke og almindelig kvik. I fugtige lavninger dominerer kryb-hvene. Af ferske engarter findes angelik, almindelig syre, lysesiv, vandpileurt, almindelig mjødurt, nyserøllike og ager-svinemælk. Der er indslag af salttålende arter som jordbærkløver, sandkryb og harril. Hertil kommer kulturarter som hvid kløver, vild kørvel og kruset skræppe. Der er et enkelt areal i den østlige del af engen, 22

23 der drives med høslæt sammen med den tilstødende strandeng, mens de vestlige dele afgræsses. Det vestligste engområde (fersk eng 3), har lidt mere kulturpræg end de østlige enge med flere kulturarter og større næringspåvirkning. Engene havde ved besigtigelsen en ret høj vegetation og har ikke været afgræsset i år. Vegetationen domineres af græsser (strand-svingel, rød svingel, engrapgræs, krybhvene, mosebunke og almindelig hvene). Figur 2.6.3: Undersøgte naturområder. Der findes indslag af kulturarter som mælkebøtte, hvid kløver, rød kløver, horse-tidsel, agertidsel og vild kørvel og strandengsarter som strand-kogleaks, sandkryb og jordbær-kløver. Af ferske engarter findes bl.a. bidende ranunkel, høst borst og vandpileurt. Centralt i området findes flere steder den sjældne eng-klaseskærm, der er kendt fra en fredet lokalitet umiddelbart vest for projektområdet. Mellem fersk eng 2 og 3 ligger et område, der er kortlagt som 3 strandeng (strandeng 3), men som ikke er omfattet af Naturstyrelsen kortlægning af habitatnaturtypen strandeng. Vegetationsmæssigt adskiller området sig ikke fra de tilstødende ferske enge og strand-svingel, rød svingel 23

24 og krybhvene er udbredte i området. Engklaseskærm er fundet et par steder i området. Et lille delområde er kortlagt som habitatnaturtypen tidvis våd eng, der er nærmere beskrevet i afsnit Projektområdets øvrige ferske enge findes dels som et større engområde, der ligger imellem de dyrkede arealer centralt/østligt i det udvidede undersøgelsesområde (fersk eng 1) og et par engarealer, der ligger langs undersøgelsesområdets sydvestlige afgrænsning (fersk eng 3 og 5). Den centrale/østligste eng (fersk eng 1) er omlagt i 2012, og fremstår i dag som en kulturgræsmark, med udsåede kulturgræsser og kløver. Den adskiller sig ikke fra de tilstødende græsmarker, der ikke er omfattet af 3. Umiddelbart vest for fersk eng 1 findes en række strandengsarter bl.a. strandasters, sandkryb, strandtrehage og strandvejbred på et areal, der ikke er kortlagt som omfattet af 3. Figur 2.6.4: Fersk eng, der afløses af strandeng. Arealet drives med høslæt. I forgrunden ager-svinemælk. 24

25 Figur 2.6.5: Kendte lokaliteter for engklaseskærm i undersøgelsesområdet. Figur 2.6.6: Eng-klaseskærm under tilgroning i høj græsdomineret vegetation. 25

26 Figur 2.6.7: Fersk eng, der er omlagt for et par år side og isået kulturgræsser. Mange af områdets grøfter er tilgroet med tagrør. Et kortlagt engareal (fersk eng 4) umiddelbart syd for overdrevsarealet har været i omdrift i en længere årrække og har ikke mere karakter af fersk eng. Lige nord for byen Nørholm, findes et engområde (fersk eng 5) der ikke er nærmere besigtiget i forbindelse med forundersøgelsen. Aalborg Kommune har besigtiget engarealet i september Engarealet er påvirket af afvanding og fugtigbundsarter findes ikke udbredt på arealerne. Engen er meget kulturpåvirket og domineret af kulturarter som almindelig rajgræs, almindelig hundegræs, vej-mælkebøtte, almindelig kvik og eng-rottehale. En del af engen er mere artsrig med arter som gul-fladbælg, tandbælg, bidende ranunkel, mosebunke gåsepotentil og vandpileurt. En mindre del er registreret som højstaude samfund med lodden dueurt og stor nælde, burre-snerre og ager-tidsel. Kæmpe-bjørneklo er også registreret i området. Naturtilstanden er vurderet ringe eller dårlig på hele arealet. Ifølge Ålborg Kommune er engen af Naturstyrelsen udpeget til potentielt område for udvikling af rigkær. Da engen ikke indeholder nogle særlige rigkærsarter, og derudover er meget kulturpåvirket med mange næringskrævende arter, er der ikke noget der tyder på, at arealerne kan udvikle sig til rigkær indenfor en overskuelig tidshorisont. Søer og moser De kortlagte søer og moser er kunstigt anlagte søer omgivet af rørskovsområde. De er ikke nærmere undersøgt, men det vurderes, at projektet ikke kommer til at påvirke områderne. Overdrev Det lille overdrevsområde langs projektområdets sydligste afgrænsning er beliggende så højt i terrænet, at det ikke påvirkes af projektet. 26

27 2.6.2 Natura 2000 naturtyper og arter De registrerede naturtyper i henhold til udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 15 er oplistet i tabel Tabel 2.6.1: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 15 der omfatter undersøgelsesområdet. Naturtyper markeret med fed er registreret i undersøgelsesområdet. Naturstyrelsen (2011). Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Naturtyper: Sandbanke (1110) Tør hede (4030) Vadeflade (1140) Enekrat (5130) Lagune (1150) Kalkoverdrev (6210) Bugt (1160) Surt overdrev (6230) Rev (1170) Tidvis våd eng (6410) Enårig strandengsvegetation (1310) Urtebræmme (6430) Strandeng (1330) Hængesæk (7140) Indlandssalteng (1340) Kildevæld (7220) Forklit (2110) Rigkær (7230) Grå/grøn klit (2130) Ege-blandskov (9160) Kransnålalge-sø (3140) Stilkege-krat (9190) Næringsrig sø (3150) Skovbevokset tørvemose (91D0) Brunvandet sø (3160) Elle- og askeskov (91E0) Vandløb (3260) Arter: Kildevældsvindelsnegl (1013) Flodlampret (1099) Hedepletvinge (1065) Odder (1355) Havlampret (1095) Spættet sæl (1365) Bæklampret (1096) Gul stenbræk (1528) Kun de naturtyper der i tabellen er fremhævet med fed markering er kortlagt i projektområdet. Der er ikke kortlagt levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget, og det er vurderet, at arterne i udpegningsgrundlaget for H15 ikke er findes i undersøgelsesområdet. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde fremgår af afsnit Prognose og målsætning for naturtyper og arter I Natura 2000-planen (Naturstyrelsen, 2011) er følgende prognose angivet for de arter og naturtyper, som er relevante for projektområdet. Ikke relevante arter og naturtyper er ikke medtaget. Der fremgår følgende prognose for bevaringsstatus for de udpegede naturtyper: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: 27

28 Odder pga. stabil/stigende bestandsstørrelse. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Den marine type vadeflade, på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstødende havområder, forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Lagune pga. næringsstofbelastning med især fosfor fra dyrkede marker og intern frigivelse og pga. grøftning og dræning. Strandenge på grund af afvanding, tilgroning og invasive arter. Kalk- og sure overdrev da kvælstofbelastningen overstiger laveste ende af tålegrænseintervallet på mere end 25 % af arealerne, pga. invasive arter og tilgroning med vedplanter. Tidvis våd eng pga. dræning, tilgroning med høje urter og fragmentering, og da kvælstofbelastningen er højere end laveste ende af tålegrænseintervallet på over 25 % arealerne. Kildevældsvindelsnegl og gul stenbræk på grund af uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning af levestederne med høje græsser, urter og vedplanter samt fragmentering af egnede levesteder. Hedepletvinge da arten er forsvundet fra området (sidst set i 2001) samt på grund af tilgroning og fragmentering af levested. Målsætning for naturtyper og arter Ifølge den kommunale Natura 2000-handleplan for H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er målsætningen for naturtyper: (kun relevante naturtyper er medtaget) Naturtyper De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Invasive arter som rynket rose, kæmpe-bjørneklo og problemarter som gyvel bekæmpes og deres spredning forebygges efter bedst kendte viden. Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi på strandeng, indlandssalteng, tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær. 28

29 Forekomsterne af indlandssalteng, tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvise våde enge og rigkær søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med indlandssalteng søges udvidet med ca. 2 ha, arealet med kalkoverdrev øges med ca. 1 ha, arealet med surt overdrev øges med ca. 5 ha og arealet med rigkær øges med ca. 15 ha. Det samlede areal med tør hede og tidvis våd eng søges udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Arter Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi på levesteder for hav-, flod- og bæklampret, kildevældsvindelsnegl, gul stenbræk, hedepletvinge, odder, alm. ryle, klyde og brushane. Kendte og potentielle levesteder for gul stenbræk og hedepletvinge sikres. Der sikres velegnede levesteder for gul stenbræk, kildevældsvindelsnegl, hedepletvinge, odder og spættet sæl. Levestederne for gul stenbræk, hedepletvinge og kildevældsvindelsnegl sikres og udvides eller sammenkædes, hvor det er muligt Habitat-naturtyper I basisundersøgelsesområdet er store områder kortlagt som habitatnaturtypen strandeng. Derudover er kortlagt et lille område med tidvis våd eng. Vegetationen i området er beskrevet ud fra gennemførte feltregistreringer foretaget i forbindelse med Naturstyrelsens kortlægningen af naturtyperne i området samt en besigtigelse i forbindelse med nærværende forundersøgelse. Naturtyperne udbreder sig i undersøgelsesområdet, som det fremgår af figur

30 Figur 2.6.8: Fordeling af kortlagte Habitat-naturtyper inden for undersøgelsesområdet. Danmarks Miljøportal (2014). Strandeng Basisundersøgelsesområdets dominerende naturtype er habitatnaturtypen strandeng. I den østlige del af strandengen (strandeng 1) er terrænet meget varieret med mange naturlige strandengsstrukturer som priler, loer og lavninger. Den vestlige del af strandengen (strandeng 2) har mere ensartet struktur med færre naturlige lavninger og vådområder. Vegetationen i området er præget af salttålende strandengsarter hvor krybhvene, rød svingel og jordbærkløver er meget udbredte. På strandengen findes en lang række typiske strandengsarter som strandtrehage, strandasters, strand-engelskgræs, sandkryb, tætblomstret hindebæger, stilket kilebæger og strand-vejbred. På mudderflader vokser kveller og strandgåsefod. Østligst i basisundersøgelsesområdet findes et ugræsset område med tagrørsump. 30

31 Figur 2.6.9: De oversvømmede områder i strandengen er vigtige fourageringsområder for områdets vadefugle. Tidvis våd eng Lige nord for strandengen centralt i basisundersøgelsesområdet, er der kortlagt et lille område med naturtypen tidvis våd eng. Området er artsrigt og indeholder arter som hjertegræs, blågrøn star, toradet star og arter af gøgeurt, hvilket tyder på der er kalk i jordbunden. Karakteristiske engarter som djævelsbid, eng-nellikerod, vand-mynte, hirsestar og kragefod findes i området, sammen med de mere sjældne arter kær-fladbælg og eng-klaseskærm. På baggrund af besigtigelse af området vurderes det, at den artsrige værdifulde vegetation har en lidt større udbredelse end angivet i Naturstyrelsens kortlægning Naturtilstand Naturtilstanden i de enkelte områder er vurderet på baggrund af en kortlægning af habitatnaturtyper fra Naturtilstandsvurderingen bygger på et artsindeks, der siger noget om artssammensætningen på lokaliteten, og et strukturindeks, der beskriver lokalitetens fysiske tilstand i forhold til tilgroning, hydrologi m.v. Tilstanden angives på en femdelt skala: Høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). 31

32 De to klasser I og II med hhv. høj og god naturtilstand opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for den givne naturtype under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand. Naturstilstanden inden for undersøgelsesområdet fremgår af figur Det ses at de kortlagte strandengsarealer har en god eller høj naturtilstand. Afgræsning er udbredt på strandengene og vegetationen er overvejende lav, og specielt den østlige del af strandengen har varieret terræn med mange våde lavninger, loer og priler. Det er også denne del af strandengen der har den højeste naturværdi. Artssammensætningen indeholder en række karakteristiske strandengsarter, der bidrager til den samlede gode/høje naturtilstand. Arealet med tidvis våd eng har en høj naturtilstand, hvilket skyldes, at der findes en række karakteristiske og sjældne arter. Arealet afgræsses og vegetationen er lav på størstedelen af arealet. I forbindelse med 3 registreringer af de ferske enge og strandengen, der ligger centralt i området, er arealerne værdisat efter Naturstyrelsens system til tilstandsvurdering af 3 arealer. Størstedelen er værdisat til moderat værdi, enkelte har dårlig tilstand og to delområder har god naturtilstand. Det der primært har betydning for variationerne af naturtilstanden er indslaget af kulturarter og vegetationsstrukturen, herunder vegetationshøjden, der varierer på arealerne. Arealer med god naturtilstand, har generelt færre kulturarter og en lavere vegetationshøjde end arealer med middel eller dårlig naturtilstand Vurdering af afvandingsforhold på kortlagte habitatnaturtyper En vurdering af afvandingsforholdene indgår som et af de strukturforhold, der har betydning for værdisætningen af de kortlagte naturtyper. Ifølge den tekniske anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper (Fredshavn, J; Ejrnæs, R; Nygaard B; 2011) bedømmes afvandingsforholdene ud fra en 5 delt skala. Tegn på afvanding kan være synlige grøfter eller drænrørsudledninger. Lokal vandindvinding kan også sænke grundvandsspejlet, men årsagen er ofte vanskelig at vurdere i felten. Ud fra luftfotos og en vurdering i felten angives på en skala fra 1-5, hvor stor effekt afvanding har på vegetationens sammensætning af arter. 1) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation. Der er ikke tegn på afvanding i form af grøfter eller dræn. Fugtigbundsvegetationen er intakt og veludviklet. 2) Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte. Der er tegn på afvanding, f.eks. i form af perifere eller ikke-funktionsdygtige grøfter, men vegetationen er stadig domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund. 32

33 3) Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist. Afvandingen er tydelig, fx i form afudrettede vandløb, fungerende grøfter eller drænrør. Der er dog stadig forekomst af arter knyttet til fugtig og våd bund i større partier. 4) Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her. Afvandingen er ganske udbredt, fx med fungerende og evt. nyligt vedligeholdte grøfter eller dræn på arealet. Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund 5) Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler. Arealet er afvandet fuldstændigt og arter af planter knyttet til fugtig eller våd bund mangler. Som der fremgår af den tekniske anvisning er udbredelsen af fugtigbundsarter et centralt punkt i vurderingen af hvilken effekt afvanding har på arealet. Ifølge den nyeste kortlægning af habitatnaturtyper fra 2011 er alle de kortlagte arealer vurderet til afvandingstilstand 2) Nogen afvanding, idet det er vurderet, at fugtigbundsarter er udbredt på arealerne. Det er ikke en del af Naturstyrelsens kortlægning at vurdere, om arealernes tilstand evt. kan forbedres ved plejetiltag, ændret drift eller ændret hydrologi, ligesom udpegningen af arealer til ændret hydrologi ikke er foretaget i forbindelse med kortlægning af habitatnaturtyperne. Der er i vurderingen af afvandingsforholdene heller ikke taget hensyn til evt. fuglearters krav til levested. En del af strandengen er kortlagt som levested for engryle. Ifølge rapporten Indsatsplan for truede engfugle i Aalborg Kommune (Aalborg Kommune, 2009) er de afvandingsmæssige forhold på arealerne vurderet med fokus på engfugles krav til levested. Her vurderes det, at arealerne bør være mere fugtige med flere åbne vandspejl i fuglenes yngleperiode, for at være velegnede som levested for bl.a. udpegningsarterne engryle og brushane. 33

34 Figur : Vurdering af tilstand for de kortlagte Habitat-naturtyper inden for undersøgelsesområdet. Danmarks Miljøportal (2014) Natura 2000 udpegede fugle Undersøgelsesområdet ved Nørholm Enge ligger i fuglebeskyttelsesområdet nr. F1 Ulvedybet og Nibe Bredning. Det opdaterede udpegningsgrundlag fremgår af tabel (Naturstyrelsen, 2012). Udpegningsgrundlaget er i forbindelse med statens kortlægning af Natura 2000 områderne blevet opdateret, og var i sommeren 2012 været i offentlig høring. Det har i december 2012 ført til udsendelsen af et opdateret udpegningsgrundlag, der er indarbejdet i tabellen. 34

35 Tabel 2.6.2: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område, delområde nr. F1, som undersøgelsesområdet er en del af, Naturstyrelsen (2011). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 Ynglefugle: Skestork Fjordterne Hedehøg Havterne Klyde Dværgterne Almindelig ryle Splitterne Brushane Trækfugle: Pibesvane Lysbuget knortegås Knopsvane Grågås Sangsvane Blishøne Kortnæbbet gås Pibeand Krikand Hvinand Toppet Skallesluger Blå Kærhøg Fiskeørn Hjejle Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Ynglefuglene alm. ryle og brushane pga. tilbagegang som ynglefugl, tilgroning af levested og uhensigtsmæssig hydrologi. Ynglefuglene havterne, splitterne, fjordterne og dværgterne pga. tilbagegang i ynglebestande, tilgroning af levesteder og prædation. Ynglefuglen klyde pga. tilgroning af ynglesteder og prædation. Ynglefuglen skestork pga. lille, sårbar bestand og prædation. Ynglefuglen hedehøg pga. lille og ustabil bestand. Prognosen er ukendt for: Trækfuglen blå kærhøg pga. manglende viden om artens forekomst i området. Trækfuglen lysbuget knortegås, der har en stabil bestand indenfor området, men fortsat ugunstig bevaringsstatus på nationalt plan. Trækfuglene pibeand og toppet skallesluger grundet fluktuerende bestande. Det bemærkes, at uhensigtsmæssig hydrologi er nævnt som en af årsagerne til ugunstig bevaringsstatus for ynglefuglene almindelig ryle og brushane. Af øvrige trusler for 35

36 ynglefuglene nævnes tilgroning med træer, buske og høje urter af ekstensivt udnyttede enge, tilgroning af enge og rørsumpe, prædation fra mink, mårhund og ræv. Målsætning for fugle Ifølge den kommunale Natura 2000-handleplan for Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er målsætningen for fuglene på udpegningsgrundlaget: Der sikres velegnede yngle/raste/fourageringspladser for fjord-, hav-, split- og dværgterne, skestork, hedehøg, klyde, brushane, almindelig ryle, sangsvane, knopsvane, pibesvane, hjejle, blå kærhøg, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. De truede ynglefugle: alm. ryle, brushane, splitterne og dværgterne sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og størrelse, så de minimum kan understøtte de i målsætningen angivne ynglende par i området hvert år. Der sikres velegnede ynglepladser med minimal påvirkning af prædatorer for skestork, terner, klyde, almindelig ryle og brushane. Ifølge Natura 2000-planen er målet, at der samlede areal af levesteder for arterne stabiliseres eller øges, så der er grundlag for en ynglebestand i Natura 2000 området på bl.a. 13 par af almindelig ryle, 11 par af brushane og 15 par af klyde. For lysbuget knortegås som trækfugl er der ikke angivet et antal fugle, men det skal sikres, at det samlede areal af levesteder for arten stabiliseres eller øges således, at der er tilstrækkeligt med egnede raste- og fourageringssteder for arten i området Ynglefugle i fuglebeskyttelsesområde F65 Naturstyrelsen udgav (december) 2013 notatet om Natura 2000-basisanalyse for planerne og den videre planproces (Naturstyrelsen, 2013b). Heri fastslås, at der udover de i basisanalysen angivne naturdata findes andre data om naturen i Natura 2000-områderne. Disse har Naturstyrelsen vurderet til ikke at være tilstrækkeligt ensartede og landsdækkende til, at Naturstyrelsen har inddraget dem i de statslige basisanalyser, som blandt andet skal danne grundlag for en national prioritering af indsatsen i 2. planperiode. I notatet understreges det, at mange af disse data med fordel kan indgå i senere faser af planlægningen, ikke mindst i forbindelse med kommunernes gennemførsel af planerne. Med baggrund i ovenstående begrundelse er det valgt at supplere basisanalysernes fugle data med oplysninger fra DOF-basen for yderligere at kvalificere datagrundlaget. I tabellen herunder er angivet data fra Naturstyrelsens NOVANA overvågning af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget i perioden

37 Tabel 2.6.3: Ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Antal ynglepar optalt ved NOVANA-overvågningen Ynglepar Skestork Hedehøg Klyde Almindelig Ryle Brushane Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne 0 0 Overvågning af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget omfatter hele fuglebeskyttelsesområdet, der dækker store dele af Limfjorden. En del arter yngler jævnligt i området med betydende bestande. Det gælder arter som havterne og klyde og i de senere år også skestork. Almindelig ryle forekommer med ganske få ynglepar, herunder i undersøgelsesområdet. Brushane findes med enkelte ynglepar, således også i Splitterne ser ud til at være forsvundet som ynglefugl, og havterne er gået stærkt tilbage med kun 7 ynglepar i

38 2.6.9 Trækfugle i fuglebeskyttelsesområde F65 Tabel Trækfugle på udpegningsgrundlaget. Trækfuglearterne er optalt ved NOVANA overvågningen og medtager årlige data i perioden Trækfugle Pibesvane Sangsvane Knopsvane Kortnæbbet Gås Grågås Lysbuget Knortegås Pibeand Krikand Hvinand Toppet Skallesluger Blå Kærhøg Fiskeørn Blishøne Hjejle

39 Optællinger af trækfugle i perioden har vist en tilbagegang for flere arter. Bestanden af knopsvane, pibesvane, pibeand, krikand, hvinand og blishøne er gået betydeligt tilbage siden 1990-erne, men bestandene har været relativt stabile i perioden og tendens til en fremgang for sangsvane og krikand. Bestanden af lysbuget knortegås har været relativt stabil i perioden, mens grågås og kortnæbbet gås er gået markant frem i de seneste årtier. Hjejle varierer meget i bestandsstørrelse og har i visse år store bestande af trækfugle som i 2009 med fugle Observationer af udpegede fuglearter i Nørholm Enge I tabel fremgår observationer af de arter, der indgår på udpegningsgrundlaget i Nørholm Enge og nærmeste omgivelser. Observationerne stammer fra DOF-basen (2014). Udtrækket er baseret på lokaliteterne Nørholm, Nørholm Enge, Nørholm Enge/Restrup Enge By, Nørholm Hage Limfjorden. Nørholm Enge er et vigtigt område for flere ualmindelige danske fuglearter, herunder en sjælden ynglefugl som almindelig ryle, der forekommer med maksimum 4 ynglepar men ofte kun med et enkelt eller to ynglepar. Ingen af de øvrige ynglefugle på udpegningsgrundlaget er registreret med ynglepar i Nørholm Enge. I det følgende gives en kort beskrivelse af arterne og deres krav til levestedet, herunder en vurdering af projektområdet som egnet lokalitet for den enkelte art. Beskrivelsen er afgrænset til de arter, som vil kunne forekomme i undersøgelsesområdet og ikke vandfugle på det marine område, som ikke eller meget sjældent fouragerer på land (f.eks. skestork, toppet skallesluger, pibeand og havterne). 39

40 Tabel 2.6.5: Observationer af udpegningsarter på lokaliteterne Nørholm, Nørholm Enge, Nørholm Enge/Restrup Enge By, Nørholm Hage Limfjorden. Observationerne stammer fra DOF-basen (2013). Tallene fra DOF-basen angiver den mindste årsobservation / største årsobservation i perioden Er arten kun observeret et enkelt år er årstallet angivet i parentes. Antallet af fugle, der er vurderet som ynglende i DOFbasen er angivet i parentes. Art Gennemsnit af hvert års maksimum observation ( ) Kun år med observationer medtages. Samlet antal observationer i perioden vist i parentes Mindste årsobservation / største årsobservation i perioden Skestork (Y) 0 0 Hedehøg (Y) 0 0 Klyde (Y) 18 (5) Almindelig Ryle (Y) 274 (9) Brushane (Y) 1 (1) 0/35 0/1100 (4) 0/1 Splitterne (Y) 0 0 Fjordterne (Y) 1,5 (2) 0/2 Havterne (Y) 5,8 (5år) (6) 0/20 Dværgterne (Y) 0 0 Knopsvane (T) 20 (14) Pibesvane (T) 1,3 (3) Sangsvane (T) 155 (21) 0/45 0/3 0/725 Kortnæbbet Gås (T) 50 (2) 0/50 Grågås (T) 119 (2) 0/230 40

41 Lysbuget Knortegås (T) 680 (18) 0/2600 Pibeand (T) 608 (16) Krikand (T) 179 (8) Hvinand (T) 51 (16) 0/3000 0/500 0/125 Toppet Skallesluger (T) 7,5 (10) 0/18 (4) Blå Kærhøg (T) 1 (2) 0/1 Fiskeørn (T) 0 0 Blishøne (T) 0 0 Hjejle (T) 1465 (25) 0/

42 Gennemgang af udpegede fuglearter I det følgende gennemgås de arter, der har særlig betydning eller potentiale som ynglefugle eller trækfugle i undersøgelsesområdet. Hedehøg Den danske ynglebestand var i par. Arten er kun fundet ynglende i Sydvestjylland og i 2007 anslås det samlede antal hedehøge i Sydvestjylland at være par fordelt med 14 sikre, 9 sandsynlige og 2 mulige par. Hedehøgen yngler i hedemoser, i randzonerne på heder, enge og marker. I Danmark (Sydvestjylland), yngler den ofte i marker med vintersæd, hvor den fortrinsvis er tilknyttet det åbne marsklandskab i vadehavsområdet. Det synes at være et krav, at der skal være store, åbne og nærmest træløse fourageringsterræner med et godt fødeudbud omkring ynglepladserne, idet Hedehøgen her i landet udelukkende er (og har været) knyttet til sådanne udstrakte slettelandskaber (enge og heder). I yngleperioden er den endvidere vigtigt at undgå unødige forstyrrelser i en afstand på 200 meter fra reden. Endelig er det på sigt vigtigt at genoprette hedehøgens oprindelige ynglepladser i de sydvestjyske moser og klitmoser. Hedehøg er ifølge data fra NOVANA overvågningsprogrammet senest konstateret ynglende i fuglebeskyttelsesområdet i 2008 og Bevaringsprognosen vurderes at være ugunstig i fuglebeskyttelsesområdet, da forstyrrelse, prædation og uhensigtsmæssig drift truer artens ynglemuligheder og ynglesucces. Klyde Arten yngler i Danmark i spredte kolonier på strandenge eller på småøer. Blandt andet Vadehavet og områder nord for Limfjorden udgør vigtige fouragerings- og ynglelokaliteter. Klyden foretrække strandenge med lav vegetation og lavvandede søer, hvor den kan finde føde. Klyden har i en årrække ynglet fast i fuglebeskyttelsesområdet med op til 279 ynglepar registreret i I Nørholm Enge er den ikke konstateret ynglende siden 1995, hvor der var 23 par (Ornit.dk, 2009). I yngletiden er klyden meget følsom overfor prædation fra rovdyr som ræv og mink. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig på grund af tilgroning, forstyrrelser og prædation (Naturstyrelsen 2011). 42

43 Foto: Klyden har i en årrække ynglet fast i fuglebeskyttelsesområdet men ikke længere i undersøgelsesområdet. Foto: John Frikke, Biovest. Almindelig ryle Almindelig Ryle ses fortrinsvis på træk, hvor den er en almindelig vadefugl. På rimeligt gode lokaliteter raster typisk flokke på fugle, mens der på de bedre ofte ses flokke med eller flere individer. På de store lokaliteter (bl.a. Agger Tange og Læsø) ses regelmæssigt individer og derover, og i Vadehavet, i gode perioder, ses der hundredtusinder, alene i den danske del. Almindelig Ryle yngler fortrinsvis på større, kreaturafgræssede strandenge i det vestlige Jylland. I dag yngler de fleste danske ryler på tre lokaliteter: Tipperhalvøen, Harboøre Tange og Vejlerne; de huser tilsammen ca. 80 % af den danske bestand. For 100 år siden var almindelig ryle en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Man skønner, at der dengang fandtes mellem og par. Årsagen til den katastrofale nedgang til omkring 450 par er ændrede driftsformer i landbruget: inddæmninger, dræninger og opdyrkning af våde enge. Almindelig ryle yngler i fuglebeskyttelsesområdet med i størrelsesordenen 2-3 par, senest registreret i Arten yngler normalt i Nørholm Enge med 1-2 par. Arten foretrækker afgræssede strandenge med ret kort vegetation, og levemulighederne kan forbedres ved at sørge for en god strandengsforvaltning med tilpas græsningsintensitet og naturlig hydrologi. Almindelig ryle har ugunstig bevaringsprognose i fuglebeskyttelsesområdet, primært på grund af tilgroning, arealreduktion af levesteder og uhensigtsmæssig hydrologi. 43

44 Foto: Almindelig ryle forekommer som fåtallig ynglefugl i undersøgelsesområdet. Foto: John Frikke, Biovest. Brushane I lighed med mange andre vadefuglearter, er brushane gået voldsomt tilbage i Danmark gennem de sidste 100 år. Fra at have været en almindelig ynglefugl på fugtige enge og overalt langs kysterne, er der i dag formodentlig kun nogle få hundrede ynglehunner tilbage - hovedparten på blot 2 lokaliteter, Tipperne og Vejlerne. Også på dens andre europæiske ynglepladser er arten gået tilbage - i Holland er bestanden f.eks. reduceret med op mod 90 % i de sidste 50 år. Brushane yngler på større, fugtige og afgræssede strandenge. Uden for yngletiden ses arten på enge, marker og ved lavvandede kyster, ofte sammen med andre vadefugle. Brushane har ynglet i fuglebeskyttelsesområdet gennem en længere årrække, men bestanden er kun på 1-2 par og vurderes som sårbar. Brushane yngler ikke længere i Nørholm Enge. Før 1972 var der 2-3 par. Brushane kan hjælpes ved at sørge for en god forvaltning af ynglepladserne med tilpas græsningsintensitet og naturlig hydrologi. Forstyrrelser skal undgås ved at begrænse menneskelig adgang til yngleområderne i perioden fra april til midt i juli. Endelig kan brushane og andre engfugle tilgodeses ved at genoprette de tidligere levesteder, der nu er afvandede og opdyrkede. Bevaringsprognosen for brushane er vurderet ugunstig i fuglebeskyttelsesområdet, primært på grund af tilgroning, arealreduktion af levesteder og uhensigtsmæssig hydrologi 44

45 Foto: Brushane har en lille og sårbar ynglebestand i fuglebeskyttelsesområdet, men er ikke observeret ynglende i projektområdet i de seneste årtier. Foto: John Frikke, Biovest. Sangsvane I Danmark forekommer sangsvane som trækfugl. Fuglene yngler især i Sverige, Finland og Rusland, men overvintrer i Danmark. De ankommer til landet i oktober-november og forlader det igen i marts-april. De overvintrende fugle holder især til i den nordlige halvdel af Jylland, Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Omkring sangsvaner overvintrer i Danmark. Når sangsvanerne ankommer til Danmark, søger de i de første par måneder især føde i søer og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Derefter søger hovedparten af sangsvanerne føde på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder så som hvede- og rapsmarker, kartoffel- og roemarker og på græsmarker. Det er et krav til overvintringsstedet, at overnatningspladserne, det vil sige søerne og fjordene, er uforstyrrede. Arten er fredet i Danmark og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den er også omfattet af flere internationale konventioner. Sangsvane findes i relativt store bestande med individer i fuglebeskyttelsesområdet. I Nørholm Enge er det højeste observerede antal rastende sangsvaner på én gang jævnfør DOF basen i perioden på 725 individer, og den observeres næsten årligt. Det gør Nørholm Enge til et relevant rasteområde for sangsvane i forhold til at understøtte den gunstige bevaringstilstand for arten. Lysbuget knortegås Lysbuget knortegås er sammen med de to andre racer af knortegås den mindste af de almindeligt forekommende gåsearter i Danmark. Knortegåsen yngler langs de højarktiske kyster. I Europa forekommer den følgelig kun på de allernordligste øer, såsom Svalbard. De lysbugede knortegæs, som forekommer i Danmark, yngler på Svalbard 45

46 og i det nordøstlige Grønland. De er mere fåtallige end mørkbugede og ses kun almindeligt i det nordlige Vadehav og på nogle få lokaliteter i det nordlige Jylland. Om efteråret optræder de især i det nord- og nordøstlige Jylland, bl.a. ved Limfjorden. I træktiden opholder næsten hele bestanden sig i Danmark. I slutningen af maj trækker de lysbugede knortegæs tilbage til ynglepladserne. Knortegåsen lever af græsser, mosser samt laver og om vinteren desuden af ålegræs og bændeltang. I takt med at bestanden voksede i sidste del af det 20. århundrede, har de i stigende grad søgt føde på marker og strandenge, når ålegræsset og tangen er blevet nedgræsset på vaderne eller forsvundet af andre grunde (Kuhlmann Clausen, 2015). Bestanden af lysbuget knortegås, som Danmark har et meget stort internationalt ansvar for, er gået frem fra blot fugle i 1960'erne til ca i 1990'erne med fortsat fremgang til omkring i (DOF-basen, 2015). Men bestanden er potentielt truet af konkurrence med den større bramgås på ynglepladserne og forurening af de danske overvintringsområder med blandt andet mindre ålegræs i fjordene til følge. Verdensbestanden er således faldet fra ca i starten af det 20. århundrede til individer (i Kuhlmann Clausen, 2013). Nørholm Enge er et vigtigt raste- og fourageringsområde for lysbuget knortegås med gennemsnitlig observationsmaksimum på 680 fugle og helt op til fugle som den største observation. Kuhlmann Clausen (2013) konkluderer, at klimaændringer med forhøjet vandstand vil medføre betydelige tab af kysthabitater inden for det næste århundrede, og fremhæver hvordan kystens habitater er meget sårbare over for coastal squeeze (indsnævring af strandenge på grund af oversvømmelse). Samtidig påpeger han muligheden for at opveje det klimaforandringsbetingede tab af kysthabitater ved implementering af forbedret græsningsforvaltning på strandengene og kontrolleret tilbagetrækning af diger, der kan sikre den fremtidige dynamik mellem land og hav. Kortnæbbet gås I Danmark forekommer kortnæbbet gås som trækfugl. Den kortnæbbede gås har en meget begrænset udbredelse. Der findes to separate bestande. Den ene yngler på Island og i Østgrønland og overvintrer i Skotland og England. Den anden yngler på Svalbard, og det er den, vi ser i Danmark, som udgør overvintringsområdet sammen med Holland og Belgien. I Danmark forekommer arten især langs den jyske vestkyst, hvor den er en af karakterfuglene en stor del af året. De kortnæbbede gæs ankommer til Danmark omkring den sidste uge af september. I starten af oktober kan hele bestanden opholde sig i Vestjylland. Især Vest Stadil Fjord med op til fugle og Fiil Sø ved Henne med op til fugle er vigtige rastepladser. Før i tiden trak de kortnæbbede gæs i høj grad videre til Holland i midten af oktober, men i takt med at vintersæd er blevet mere udbredt i Vestjylland, så forbliver mange her i landet hele vinteren. 46

47 Før 1960 søgte de kortnæbbede gæs mest føde på engene i Vestjylland. I dag fouragerer de på græsarealer i vinterperioden og skifter så til kornmarker, hvor de æder kerner, så snart forårssåningen begynder. Senere søger de også kerner fra vintersæd. Den islandsk-grønlandske bestand, som er langt den største af de to, er gået frem siden midten af 1950'erne. Den er i dag på omkring fugle. For Svalbardbestanden har en lignende udvikling fundet sted. Fra blot i 1950'erne er den steget til i dag. Jagtfredninger anses for at være den primære årsag til denne udvikling, men også de mildere vintre og den mere udbredte vintersæd har betydning. I fuglebeskyttelsesområdet er kortnæbbet gås gået frem og ses nu i antal op mod 7.750, senest registreret i Arten forekommer også i undersøgelsesområdet. Arten er fredet i Danmark og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den er også omfattet af både Bonn- og Bern-konventionen. Blishøne Blishøne er en almindelig ynglefugl i hele landet. Bestandstætheden er dog størst på øerne og i Østjylland. Ved atlastællingerne (Grell M.B., 1998) i blev den danske ynglebestand vurderet til ca par. Blishøne benytter endvidere de indre danske farvande som vinter- og rastelokalitet. Det skønnes således at 14 % af den nordvesteuropæiske bestand svarende til forekommer i Østersøen i milde vintre. Heraf vurderes at opholde sig i Danmark. Blishønen yngler i vegetationsrige vandhuller, søer og fjorde, og er meget tilpasningsdygtig. Arten kræver som oftest en vis grad af frit vandspejl. Føden består af vandplanplanter, men den kan gå på land for at græsse, som man ser det hos forskellige arter af gæs og svømmeænder. Arten er mest sårbar om efteråret og på vinterlokaliteterne, hvor den er mere følsom overfor forstyrrelser. Bestanden af blishøne er vurderet til at have ugunstig bevaringsstatus grundet reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Forekomsten af større mængder blishøns i undersøgelsesområdet er sporadisk. Der er således kun få indrapporteringer i DOF basen i perioden , og undersøgelsesområdet vurderes ikke som relevant i forhold til at understøtte gunstig bevaringsstatus for blishøne. Arten er fredet i Danmark og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den er også omfattet af både Bonn- og Bern-konventionen. Hjejle Hjejlen er en vadefugl, som i Europa forekommer på Island, De Britiske Øer, i Skandinavien inkl. Finland samt i De Baltiske Lande. I 2009 blev der, trods målrettet eftersøgning, ikke fundet et eneste ynglepar af hjejle herhjemme. Inden for de senere år har den forekommet på nogle få lokaliteter i det nordlige og vestlige Jylland. Hanstedreservatet i Thy og Borris Hede har været vigtige ynglelokaliteter for arten. Hjejlen yngler i åbne og tørre hedeområder helt uden trævækst. Lyngen skal gerne være kort 47

48 og ret sparsom. I 1800-tallet, da heden var en vidt udbredt naturtype i Danmark, var hjejlen en ret almindelig ynglefugl. Siden er det gået stærkt tilbage for arten i takt med opdyrkningen og tilgroningen af heden. I 1960'erne blev bestanden vurderet til omkring 20 par, og i dag er hjejlen ophørt med at være fast ynglefugl herhjemme. Hjejle ses ofte på træk i store flokke på græs- og pløjemarker, ofte i selskab med viber. I forbindelse med trækket raster en markant procentdel af Europas bestand i den vestlige del af Jylland. I Tøndermarsken alene er talt op til fugle. Danmark har således et stort internationalt ansvar for hjejlen. Hjejlen overvintrer langs Vest- og Sydeuropas kyster samt i Middelhavsområdet, og i milde vintre kan nogle tusinde fugle overvintre i Danmark. Føden består af insekter, orme, snegle og bær. I fuglebeskyttelsesområdet er der observeret store flokke af hjejle i træktiden, og der er i perioder observeret flokke på op til ca fugle. Der er også observeret store flokke i undersøgelsesområdet. Bevaringsstatus for hjejle er ikke oplyst Øvrige relevante fuglearter Ud over ovenstående arter fra fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag anses det for relevant at se på øvrige engfuglearter, der er tilknyttet strandeng og fersk eng. Ifølge Ornit.dk. har Nørholm Enge en ynglebestand af rødben på 33 par (2008), en ynglebestand af vibe på 10 par og en ynglebestand af strandskade på 11 par. Før 1980 var der væsentlig flere ynglepar af strandskade og vibe og desuden enkelte ynglepar af hvidbrystet præstekrave, dobbeltbekkasin, stor kobbersneppe og gul vipstjert. Dermed udviser Nørholm Enge den typiske tendens i Danmark for eng- og strandengsfugle ved en markant tilbagegang i de seneste år. 48

49 Foto: Stor kobbersneppe har oplevet stor tilbagegang de senere år. Den har tidligere ynglet i Nørholm Enge. Foto: John Frikke, Biovest Trusler mod fuglearterne For flertallet af de fuglearter på udpegningsgrundlaget, der har ugunstig bevaringsprognose er uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning, forstyrrelser og prædation angivet som de væsentligste trusler. Den generelle tilbagegang i antallet af ynglende vand- og engfugle skyldes primært en kraftig reduktion i antallet af egnede levesteder. Levestederne er primært forsvundet som følge af dræning og opdyrkning af fugtige enge og ved tilgroning med høje stauder og vedplanter på engarealer, hvor driften med græsning og høslæt er ophørt. Mange vadefuglearter søger føde langs vandfyldte grøfter og i sumpede lavninger og er specielt afhængige af fugtige enge i forsommeren, hvor de skal opfostre unger. Mange engfuglearter lægger deres rede på jorden, hvor æg og unger er truet af nedtrampning ved færdsel af mennesker eller græssende dyr. Derfor har mange arter en afledeadfærd, der skal få evt. fjender til at forlade området. For megen færdsel i yngleområderne kan medføre, at forældrefuglene bruger meget tid og energi på at jage fjender væk, og derfor får mindre tid til fødesøgning og yngelpleje. Rørskovsarter som rørdrum og rørhøg er afhængige af tilstrækkeligt store rørskovsbevoksninger for at kunne finde velegnede uforstyrrede rede steder. Hedehøgen er begyndt at placere reden i kornmarker, hvor det er afgørende for ungernes overlevelse, at reden afmærkes og dermed sikres mod høstmaskiner. For trækfuglene på udpegningsgrundlaget er kravene omvendt mere ensartet til levestederne. Permanente græsarealer eller omdriftsarealer med vintergrønne afgrøder 49

50 foretrækkes som fourageringsområder for arter, der går på land for at fouragere eller raste. Det gælder eksempelvis sangsvane og i mindre omfang knopsvane og blishøne. Væsentligt for trækfuglene er uforstyrrede områder af en passende størrelse. Prædation er en anden betydelig trussel mod ynglefuglene i området. Både ræve og kragefugle udgør en trussel mod æg og unger. Mange ternearter vil gerne yngle i hættemågekolonier for at mindske risikoen for prædation. Engfugle kan også mindske risikoen for prædation fra ræve og evt. mink ved at yngle på små øer i større søer. I Indsatsplan for truede engfugle i Aalborg Kommune (2009), nævnes endvidere glatte hegnstråde som en væsentlig trussel for almindelig ryle på grund af risikoen for kollision. Forfatterne vurderer, at den største trussel for almindelig ryle på strandengene er dræningen, der medfører for tørre forhold og dermed forringelse af fourageringsmulighederne. De peger på, at afvandingsgrøfterne bør tilkastes eller reguleres ved stigbord placeret i udløbet af grøfterne (minimumstærskel 5 cm under terrænhøjde) Bilag IV-arter Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste med en række særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Beskyttelsen fremgår i dansk lovgivning af habitatbekendtgørelsen, som skal sikre, at der ikke sker skade på bilag IV arterne og deres levesteder. Strandtudse er den bilag IV art, der med størst sandsynlighed findes i området. Der findes ikke oplysninger om forekomst i projektområdet, men arten er registreret flere steder på nordsiden af Nibe Bredning og på øen Egholm, der ligger nordøst for undersøgelsesområdet. På strandengen yngler strandtudse typisk i vegetationsløse eller tæt afgræssede lavvandede områder, i afsnørede strandsøer samt fugtige lavninger omkring kystlaguner. Strandtudse kan yngle i vandhuller der af og til oversvømmes af havvand idet strandtudsen kan yngle i brakvand med saltkoncentration under en tærskel på 5-8 promille, nogle steder måske op til 10 promille. Det vurderes, at der findes velegnede levesteder for strandtudse i projektområdet. Spidssnudet frø findes ret udbredt i hele landet. Den yngler primært i vandhuller, der er omgivet at større eng- eller moseområder. Det kan ikke afvises at arten kan findes i projektområdet, selvom der ikke umiddelbart findes oplagte ynglevandhuller. På Bilag IV findes alle de arter af flagermus der forekommer i landet. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU 2007) ligger projektområdet indenfor udbredelsesområdet for 3 arter af flagermus, damflagermus, vandflagermus og sydflagermus. Generelt yngler flagermus i hule træer eller inde i bygninger. De foretrukne fødesøgningsbiotoper varierer fra art til art. Damflagermus og vandflagermus søger føde over åbent vand i søer og brede åer og sydflagermus søger føde over åbent kulturlandskab, med marker, enge, levende hegn og småskove. Undersøgelsesområdet 50

51 er meget åbent uden mange bevoksninger med gamle hule træer, hvor der kan findes egnede redesteder for flagermus. Sydflagermus yngler i beboelseshuse og søger føde i kulturlandskabet og er dermed den flagermusart, der mest sandsynligt findes i området. Det vurderes dog, at undersøgelsesområdet ikke er et oplagt levested for flagermus. 2.7 Tekniske anlæg Omfanget af tekniske anlæg inden for undersøgelsesområdet er meget begrænset. I det følgende beskrives disse Veje og broer mv. Der findes ingen broer inden for undersøgelsesområdet. Området indeholder kun mindre mark- og grusveje, som anvendes i forbindelse med lodsejernes adgang til marker, men disse beskrives ikke nærmere. Ved den sydlige grænse af undersøgelsesområdet går Nørholm Villavej, Humlebivej, Hvepsevej og den større Nørholmsvej. Disse veje påvirkes ikke af projektet. Den vestlige adgangsvej til en lejrplads er nærmere vurderet i afsnit Bygninger Der findes ingen bygninger inden for undersøgelsesområdet Ledninger Der er forespurgt på og indhentet ledningsoplysninger fra Aalborg Forsyning, HEF Fibernet, HEF Net, Restrup-Nørholm Enges Vandværk, Sønderholm Vandværk og TDC. TDC har et telekabel, som løber igennem undersøgelsesområdet og videre som søkabel over Limfjorden. Kablet ligger formentlig dybt, men i forbindelse med detailprojekteringen skal der foretages en nærmere kortlægning og vurdering i forhold til grøfterne. De foreslåede bekkasinskrab i projektet ligger ikke indenfor linjeføringen Spildevand og vandforsyning Undersøgelsesområdet indeholder ikke tekniske anlæg til brug for spildevand eller vandforsyning. 51

52 Figur 2.7.1: Tekniske anlæg i Nørholm Enge. 2.8 Kulturhistorie, fredninger og beskyttelseslinjer De kulturhistoriske værdier og beskyttelseslinjer i undersøgelsesområdet og nærmeste omgivelser fremgår af figur Der er ingen fund, fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger inden for basisundersøgelsesområdet, men et område omkring loer og priler på den østlige strandeng er omfattet af søbeskyttelseslinje (formentlig en fejl). I det udvidede undersøgelsesområde findes der to rundhøje omgivet af en 100 meter beskyttelseslinje. Områderne syd og sydvest for undersøgelsesområdet er kulturarvsareal med adskillige registrerede enkeltfund og rester af bosættelser. Langs den vestlige grænse af undersøgelsesområdet er der ligeledes gjort enkeltfund og fund af tidligere bosættelser. 52

53 Figur 2.8.1: Kulturhistorie, fredninger og beskyttelseslinjer ved undersøgelsesområdet i Nørholm Enge. 53

54 3 PROJEKTFORSLAG Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør m.m. kan være afgørende plejetiltag for de våde naturtyper og arter tilknyttet disse som f.eks. padder og forskellige arter af engog vandfugle. Formålet med at genskabe naturlig hydrologi (naturlig grundvandstand) i undersøgelsesområdet i Nørholm Enge er at forbedre naturtypen strandeng og tidvis våd eng og især levevilkårene for engfugle. Effekten af at etablere naturlig hydrologi vil typisk være, at fugtigbundsarterne bliver mere dominerende, og at der genindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund. Desuden vil uønsket opvækst af træer og buske blive hæmmet, og der opbygges nyt førnelag. Endelig vil opstå våde områder, herunder områder med frit vandspejl være til gavn for ynglefugle som almindelig ryle og brushane og en trækfugl som lysbuget knortegås. I forbindelse med etablering af naturlig hydrologi er det samtidig hensigtsmæssigt, at hovedparten af arealerne fortsat kan græsses, eller at der kan tages slæt for at sikre, at vegetationen forbliver lav. Orbicon vurderer, at de hydrologiske forhold i basisundersøgelsesområdets østlige del er meget tæt på det naturgivne. Der er naturlig dannelse af strandvold, som beskytter strandengen mod indtrængende saltvand ved moderat forhøjede vandstande i Limfjorden, men ved høje vandstande sker der en naturlig oversvømmelse og dermed sikring af en naturlig dynamik mellem land og vand med afsætning af salt på strandengene. Tilstedeværelsen af loer og priler med forbindelse til Limfjorden bekræfter den naturlige dynamik. Om vinteren står grundvandsstanden meget højt i hele denne del af undersøgelsesområdet, og der er en stort set naturlig afvanding af området. Afvandingen er diffus og sker hovedsagelig ved fordampning og periodiske afløb gennem loer og priler til Limfjorden. Der vurderes således ikke at være behov for et hydrologiprojekt i den østlige del af basisundersøgelsesområdet, selvom dette område var udpeget til det af Naturstyrelsen. Derimod er den vestlige del af basisundersøgelsesområdet, som ikke var udpeget til etablering af naturlig hydrologi af Naturstyrelsen, karakteriseret ved manglende dynamik mellem Limfjorden og strandengene, ligesom området er afvandet gennem grøfter og generelt for tørt for engfugle (Aalborg Kommune, 2009). Projektforslaget i scenarie 2 retter sig dermed mod genskabelse af naturlig hydrologi i den vestlige del af basisundersøgelsesområdet, mens der ikke projekteres en indsats i den østlige del. Aalborg Kommune har som tidligere nævnt ønsket at undersøge muligheden for at lave et større sammenhængende hydrologiprojekt, hvor de sydlige, dyrkede arealer af Nørholm Enge i det udvidede undersøgelsesområde søges inddraget i projektet. Det skyldes, at disse lavt liggende områder har potentiale til at udvikle sig til strandeng, tidvis våd eng og nye levesteder for engfugle og lysbuget knortegås. Dette projektforslag benævnes scenarie 1. Scenarie 1 og 2 er opstillet, så de kan realiseres hver for sig, afhængigt af lodsejernes tilslutning og mulighederne for finansiering. Scenarie 2 54

55 vil kunne realiseres med statslige midler fra NaturErhvervstyrelsen, mens scenarie 1 kræver en medfinansiering fra andre ordninger. 3.1 Scenarier I det følgende gennemgås de to foreslåede projektscenarier. De detaljerede tekniske forhold er beskrevet i kapitel 3, mens vurderingen af konsekvenser for afvanding, natur m.m. er beskrevet i kapitel 4. De nuværende afvandingskanaler m.m. fremgår af figur Figur 3.1.1: Undersøgelsesområderne (basisundersøgelsesområdet mod nord og det udvidede undersøgelsesområde mod syd), samt afvandingskanaler og grøfter/vandløb markeret med blå linjer. Før Efter Figur 3.1.2: Skitse over åbning af strandvolden ud mod Limfjorden. Der er foretaget en visuel overhøjning på x 10, så afgravning fremgår tydeligere. 55

56 I begge scenarier foretages der en sænkning af strandvolden mod Limfjorden for at øge oversvømmelsesfrekvensen. Sænkningsområde er valgt for at skulle fjerne mindst jord og hjælpe naturen på vej til at genskabe de naturlige langstrakte loer (vest-øst), som i dag kan ses i den østlige del af strandengsprojektområdet. Strandvolden sænkes ca. 50 cm (figur 3.1.2) Scenarie 1 Scenarie 1 omfatter den nordvestlige del af basisundersøgelsesområdet, hvor strandengene er for tørre på grund af afvanding gennem grøfter og manglende udveksling af saltvand med Limfjorden, samt hele det udvidede undersøgelsesområde. Der gennemføres følgende tiltag: Alle grøfter i strandengen (den vestlige del af basisundersøgelsesområdet) og områderne med omdrift (det udvidede undersøgelsesområde) tilfyldes. Dog med undtagelse af hovedgrøften (Petzholt Rende), som løber centralt gennem projektområdet, samt en enkelt grøft i strandengen. Der etableres en åbning i strandvolden (sænkning ca. 50 cm). Der etableres et antal bekkasinskrab på strandengen og på omdriftsjorden med et samlet areal på 7,2 ha. Petzholts Rende, Hølgrøften, Dinesgrøften, Mellemste Engvejsgrøft vestre, Mellemste Engvejsgrøft Østre samt en grøft i strandengen bevares. De resterende grøfter i de dyrkede arealer mod syd og på strandengen lukkes ved tilfyldning. Projektet sikrer en generelt højere vandstand i projektområdet og bedre hydrologiske forhold. Desuden vil bekkasinskrabene give mulighed for at opretholde frie vandspejl til hen i juni/juli til gavn for ynglende engfugle. Figur 3.1.3: Oversigt over principplan for scenarie 1. Grøfter er lukket og der er etableret bekkasinskrab. Orange bekkasinskrab har en gennemsnitdybde på 25 cm og blå bekkasinskrab en dybde på 50 cm. Blå linjer eksisterende uændret åbne vandløb/grøfter. Røde linjer er basisundersøgelsesområdet (nord) og grønne linjer det udvidede undersøgelsesområde (syd). I strandvolden er der foretaget en markering af afgravningsområdet til sænkning af strandvolden. 56

57 3.1.2 Scenarie 2 Scenarie 2 omfatter den nordvestlige del af basisundersøgelsesområdet som i scenarie 1, men ikke det udvidede undersøgelsesområde. Der gennemføres følgende tiltag: Der etableres en ny drænledning i skellet mellem strandengen og dyrkningsarealerne i projektområdet vest for Petzholts Rende til omledning af drænvand fra de dyrkede arealer. Alle grøfter i strandengen (den vestlige del af basisundersøgelsesområdet) tilfyldes. Der etableres en åbning i strandvolden (sænkning ca. 50 cm). Der etableres 3 bekkasinskrab på strandengen med et samlet areal på ca. 2 ha. Den centrale afvandingsgrøft (Petzholts Rende) i undersøgelsesområdet samt de to offentlige vandløb i hver side af undersøgelsesområdet bevares. Vandet fra de mange grøfter syd for projektområdet opsamles i en ny tværgående afvandingsledning langs grænsen mellem strandengen og de dyrkede arealer mod syd. Projektet sikrer afvandingen af de dyrkede arealer i det sydlige udvidede undersøgelsesområde og arealerne længere syd på. Figur 3.1.4: Oversigt over principplan for scenarie 2. Grøfter er lukket i det nordvestlige område, og der er etableret bekkasinskrab. Orange bekkasinskrab har en gennemsnitdybde på 25 cm. Blå linjer er eksisterende åbne vandløb/grøfter som ikke ændres. Den turkise stiplede linje er den fremtidige drænledning. Røde linjer er grænserne mellem basisundersøgelsesområdet (nord) og grønne linjer det udvidede undersøgelsesområde (syd). I strandvolden er der foretaget en markering af afgravningsområdet til sænkning af strandvolden. 57

58 3.2 Anlægsforhold De anlægstiltag, der foreslås gennemført i forbindelse med projektet, er overordnet følgende: 1. Indledende arbejder 2. Optagning af markhegn 3. Anlæggelse af bekkasinskrab i. Scenarie 1 ii. Scenarie 2 4. Bortgravning af strandvold 5. Lukning af grøfter 6. Håndtering af overskudsjord 7. Etablering af drænledning (scenarie 2) 8. Reetablering af markhegn 9. Afværgeforanstaltninger 10. Bygninger og ejendomme 11. Sikring af afvandingsforhold De projekterede ændringer er beskrevet nærmere i afsnit Anlæg Generelt Afvandingsgrøfter lukkes ved opfyldning med jord. Derved tilbageholdes drænvand og regnvand fra området, således at der sker stuvning og man opnår den ønskede stigning af grundvandstanden i området. Endvidere etableres der bekkasinskrab i flere steder i projektområdet. Formålet med disse er at skabe frit vandspejl til fordel for fauna og flora. Desuden anvendes jorden herfra til opfyldning af grøfterne Indledende arbejder Rydning Det vurderes, at der i forbindelse med anlægsfasen i Nørholm Enge ikke er behov for rydning. Markarealerne har adgangsveje, og vegetationen er generelt lav og består mest af græsser og urter. I forbindelse med en detailprojektering bør bevoksningen vurderes nærmere ved tilsyn. Adgangsveje Adgangen til projektområdet sker fra de nærmeste befæstede veje, hovedsageligt Nørholm Villavej, Humlebivej, Hvepsevej og Nørholmsvej, og derfra de bæredygtige markveje ind i området. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/maskiner til projektområderne. Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs grøfter mv. foretages ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales med 58

59 lodsejerne. Der bliver muligvis behov for udlægning af køreplader, afhængigt af vejrforholdene. Køreplader Ved tilsyn af projektområdet og via tilgængeligt kortmateriale, er området, og specifikt strandengen, blevet vurderet adgangsmuligt for lettere køretøjer med lavt marktryk. Dette skal dog fastlægges ved detailprojekteringen, hvorfor der etableres en post for eventuelle køreplader for at mindske risikoen for skader på strandengene. I tilfælde af, at området vurderes komplet adgangsmuligt, bortfalder posten for køreplader i større eller fuldstændigt omfang. Arealerne i omdrift vurderes adgangsegnet uden køreplader. Dette skal dog bekræftes i en detailprojektering Optagning af markhegn I forbindelse med opfyldning af grøfterne kræves det, at der optages markhegn, så dozning kan finde sted. Disse hegn skal optages på en sådan måde, at de kan reetableres uden skader efter udført dozning. Eventuelle skader på hegnet i forbindelse med optagelsen skal udbedres, således at hegnet består i samme eller bedre kvalitet som før. Hegnets kvalitet skal vurderes og dokumenteres ved tilsyn Anlæggelse af bekkasinskrab Bekkasinskrabene anlægges ved at afgrave det øverste jordlag i et større, på forhånd udvalgt, område. Der tilstræbes en jævn brinkhældning (typisk 1:5) for at sikre en bred littoralzone som fourageringsområde for engfugle og evt. strandtudse. Den endelige placering af bekkasinskrabene på 3 beskyttede arealer bør afvente en nærmere botanisk gennemgang af området for at sikre, at skrabene ikke etableres på voksesteder for mere sjældne arter. Eng-klaseskærm er registreret en del steder området, og der kan evt. være små ukendte forekomster i området. Scenarie 1 I scenarie 1 anlægges der i alt ti bekkasinskrab med to generelle dybder, 25 og 50 cm. Der anlægges syv skrab med et samlet areal på m 2 og en gennemsnitlig dybde på 25 cm, samt tre skrab med et samlet areal på m 2 og en gennemsnitlig dybde på 50 cm. Skrabene placeres både i strandeng og på markarealerne, se figur Det samlede jordvolumen som afgraves i forbindelse med bekkasinskrabene er ca m 3. Scenarie 2 I scenarie 2 anlægges der i alt tre bekkasinskrab med et samlet areal på 2 ha, alle med gennemsnitligt 25 cm dybde. De tre skrab anlægges i strandengen, se figur Det samlede jordvolumen som afgraves af de i forbindelse med bekkasinskrabene er ca m 3. 59

60 3.2.5 Bortgravning af strandvold I begge scenarier skal der ske delvis bortgravning af strandvolden. Bortgravningen foretages med et let køretøj således, at strandengene og den resterende vold ikke tager skade. Alternativt kan der udlægges køreplader, hvis dette vurderes mindre skadeligt for strandengene. I forbindelse med bortgravningen af strandvolden vurderes jordvolumen at være ca. 250 m Lukning af grøfter Grøfterne lukkes ved fyldning af materiale fra bekkasinskrabene. Dette foretages ved aflæsning fra gravekøretøj ved nærtliggende gravearbejde, og ved aflæsning med tipvogn el. lignende ved fjerntliggende gravearbejde. Lukningen skal være jævn, således jorden langs grøfterne ikke fremstår med lunker. Jord ben lægges med top, så det ved pakning/komprimering og efterfølgende sætning ikke kommer under terræn niveau. Lukningen anbefales udført med køretøjer med mellem til lavt marktryk. Ved lukning af grøfterne i strandengen kan det være nødvendigt med udlægning af køreplader. Nødvendigheden for køreplader vurderes i en detailundersøgelse, dog afsættes der midler til køreplader, som dog i større eller komplet grad kan bortfalde projektets økonomi i anlægsperioden Håndtering af overskudsjord Scenarie 1 Som udgangspunkt der ikke noget overskud af opgravet jord, da bekkasinskrabene er begrænset til den volumen som grøfterne skal tilfyldes med. Der skal dog flyttes 4000 m 3 jord fra omdriftsarealerne til strandengen, da bekkasinskrabene i strandengsområdet ikke dækker tilfyldningsbehovet i grøfterne. I tilfældet af, at der ikke gives dispensation til dette, er der oprettet en post for tilkørsel af jord, inkl. tilfyldning og planering. Hvorvidt denne post bliver nødvendig fastlægges i en detailprojektering. Eventuel overskudsjord udplaneres på omkringliggende markarealer i omdrift. Valget af metode afhænger af adgangsvejene og køretøjer, og fastlægges ved detailprojektering. Scenarie 2 I scenarie 2 er der behov for tilkørsel af jord. Mængden af jord opgravet fra strandengen er 4000 m 3 for lidt kontra behovet for tilfyldning. Der afsættes en post til tilkørsel af jord, inkl. tilfyldning og planering. Jorden forventes at kunne indhentes indenfor en 25 km radius af projektområdet. 60

61 3.2.8 Etablering af drænledning (scenarie 2) I scenarie 2 etableres en tværgående drænledning i skellet imellem arealerne i omdrift og strandengen. Drænledningen etableres med brønde per. 200 meter, så vedligeholdelse i form af rensning ved spuling kan finde sted. Ledningen udføres som en 2,3 km plastledning Ø200 mm med plastbrønde Ø1250 mm. Ledningen anlægges med udløb i Petzholt Rende og Hølgrøften, jf. figur Ledningen anlægges med ca. 1 fald, i en dybde gående fra ca. 1 m. Ved udløbene etableres der stensikring for at undgå erosion. Den forventede mængde sten til stensikring estimeres til 2 m 3. Figur 3.2.1: Illustration af ca. placering af drænledningen i skel mellem omdriftsarealer og strandengen Reetablering af markhegn Samtlige steder, hvor markhegn har været nedtaget i forbindelse med anlægsarbejde i grøfter, reetableres hegnet til samme eller bedre kvalitet end før arbejdets påbegyndelse. Eventuelle skader på hegn udbedres i forbindelse med reetablering Afværgeforanstaltninger I forbindelse med projektet er konsekvenserne af vandstandsstigningen omkring de sydlige og vestlige veje i undersøgelsesområdet blevet vurderet. Konsekvenserne er vurderet på baggrund af den hydrologiske modellering i en situation med maksimal nedbør, hvor grundvandstanden er højest, jf. figur

62 Figur 3.2.2:. Maksimal grundvandstand ved den vestlige vej imellem matrikel 42a og 18v. Blå er frit vandspejl og gul/brun er grundvandstand på meter under terræn. Af figur fremgår det, at grundvandstanden vil være meter under vejens overflade ved maksimal nedbør, hvorfor der ikke er behov for afværgeforanstaltninger. Der er risiko for oversvømmelse af en lille del af den sydlige vej ved matrikel 8ah ved maksimal nedbør. Da vejen fortsat skal benyttes i fremtiden vurderes det at en indsats er nødvendig, da oversvømmelsen vil kunne forekomme og være en gene. Vejen hæves med stabilgrus i en strækning som sikre forsat benyttelse af vejen. Opbygningen af vejen laves med anlæg 1:1,5 i siderne, således risikoen for erosion og sætninger mindskes. Mængden af stabilgus til sikring af vejen forventes at være på ca. 900 m 3. Vejen hæves i snit med 0,5 meter, hvilket vil minimere risikoen for oversvømmelse til kun at forekomme ved store regnhændelser Bygninger og ejendomme I forbindelse med projektet er konsekvenserne af vandstandsstigningen for de sydligt beliggende huse ved grænsen af undersøgelses området blevet vurderet i kapitel 4. 62

63 Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet (Scenarie 1) Den sydlige del af det udvidede undersøgelsesområde er dyrket mere eller mindre intensivt. Den østlige del er primært udlagt i græs, mens der i den vestlige del findes en del omdriftsarealer med korn og majs. Som en del af nærværende projekt forslås det, at ekstensivere driften af landbrugsarealer i området. I den vestlige del af området det være hensigtsmæssigt at ændre driften fra omdrift til vedvarende græs. De vedvarende græsarealer kan drives uden gødskning og sprøjtning for at opnå en mere varieret plantevækst på arealerne. I de områder, hvor det af hydrologiske hensyn giver mening at hæve vandstanden ved tilkastning af grøfter, kan mere fugtige forhold på arealerne støtte udviklingen af en mere varieret flora. I områder hvor der etableres bekkasinskab, er det vigtigt at arealerne omkring de nye vådområder udlægges til vedvarende græs og dyrkes ekstensivt med afgræsning. Hermed sikres de bedste betingelser for at de nye vådområder bliver velegnede levesteder for en række plante og dyrearter med særlig opmærksomhed på områdets engfugle. Der tilstræbes en fuglevenlig drift af arealerne, således at græssende dyrs udbindingsperiode, græsningstryk, og tidspunkter for høslæt tilpasses fuglenes krav til levesteder Naturpleje på eksisterende naturarealer (Scenarie 1 og 2) Den østlige del af det store strandengsområde vurderes at have en hensigtsmæssig drift med afgræsning med et passende græsningstryk. Den vestlige del af området med strandeng og ferske enge er flere steder under tilgroning med høj græsdomineret vegetation. Her kan en indsats for at optimere græsningsdriften medføre, at der skabes forudsætninger for en mere lysåben og varieret vegetation på arealerne. Det er særligt vigtigt, at det artsrige område med tidvis våd eng og arealer med forekomst af eng-klaseskærm sikres afgræsning med højere græsningstryk for at modvirke tilgroning. 63

64 4 KONSEKVENSER 4.1 Metode For at beskrive vandspejlenes maksimale udstrækning er der lavet modelberegninger og beskrivelser af, hvordan afvandingstilstanden vil være indenfor undersøgelsesområdet i de to scenarier, hvis ét af disse gennemføres. Beskrivelsen er lavet ved at sammenligne højdeforskellen mellem terrænet og grundvandsstanden før og efter. Derved kan arealernes fremtidige grundvandstand beskrives med relevante afvandingsklasser (grundvandstandens niveau under terræn). En nærmere beskrivelse af den anvendte metode findes i bilag 2. Resultaterne af modelberegningerne er en række kort, der viser, hvordan grundvandstanden ændrer sig fra måned til måned i 25 X 25 m grids. Da der er stor år til år variation for den enkelte måned, er der for hver af månederne vist det tørreste år, det gennemsnitlige år og det vådeste år. Det bemærkes, at situationerne i det tørreste og vådeste år er teoretiske, da der for hver enkelt grid er fundet den hhv. tørreste og vådeste situation, og det er derfor summen af disse grids, der har dannet kortene. Disse findes i bilag 4 (scenarie 1) og 5 (scenarie 2). Til sammenligning er der udarbejdet tilsvarende kort, som viser variationen i grundvandstanden i dag (eksisterende forhold). Disse findes i bilag 3. Kortene anvendes i dialogen med lodsejerne, så konsekvenserne bliver tydelige med hensyn til mulighederne for fremtidig arealanvendelse og økonomisk kompensation. 4.2 Afvandingsmæssige konsekvenser for undersøgelsesområdet Som det fremgår af afsnit 4.1 er der gennemført en analyse af, hvordan grundvandstanden udvikler sig i undersøgelsesområdet hen over året Nuværende forhold Figur viser de nuværende afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i februar i en situation med gennemsnitsnedbør. I basisundersøgelsesområdet er der betydelige vanddækkede områder med frit vandspejl, især i den østlige del i områdets naturlige priler og loer. Hovedparten af strandengene har dog grundvandstande fra 0-50 cm under terræn svarende til afvandingsklasserne sump og våd eng. I det udvidede undersøgelsesområde står grundvandstanden dybere på grund af højere terrænkoter og afvandingssystemer. Her er det overvejende afvandingsklasser fugtig eng og tør eng med grundvandstand på cm under terræn, men med pletvise områder med våd eng og lavninger med sump. De vådeste områder findes i den østlige del. 64

65 Figur 4.2.1: Nuværende afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i februar (gennemsnit). Figur 4.2.2: Nuværende afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i juni 65

66 I juni er hele undersøgelsesområdet generelt mere tørt. Grundvandet står nu typisk cm under terræn svarende til afvandingsklasserne våd eng og fugtig eng i basisundersøgelsesområdet. I den østlige del er der fortsat vanddækkede områder åbent vandspejl i loer og priler og generelt en højere grundvandstand end i den midterste og vestlige del på grund af grøfternes afvanding her. I det udvidede undersøgelsesområde er grundvandstanden typisk 75 cm - >100 cm, hvilket gør arealerne dyrkbare. Der er dog pletter med afvandingsklassen fugtig eng, som kan være for våde til dyrkning af korn og majs. På grund af de klimatiske variationer fra år til år vil der dog være varme og nedbørsfattige somre, hvor hovedparten af det udvidede undersøgelsesområde kan dyrkes og andre år, hvor der er for vådt, især i den østlige del Scenarie 1 Modelberegningerne viser, at grundvandstanden i februar i en gennemsnitssituation vil være uændret i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet. Her står grundvandet typisk 0-25 cm under terræn (svarende til afvandingsklassen sump ) med lavtliggende områder, hvor der er sødannelse, figur Sådan vil det også være i fremtiden, fordi projektet ikke ændrer afvandingen i disse dele af undersøgelsesområdet. I den midterste og vestlige del af basisundersøgelsesområdet bliver der mere vådt end i dag, idet der i højere grad vil være frit vandspejl og afvandingsklassen sump. Grundvandstanden vil således stige ca. 25 cm i gennemsnit som følge af lukning af grøfter. Den største forandring ses i den vestlige del af det udvidede undersøgelsesområde, hvor afvandingsklasserne skifter fra overvejende fugtig eng og tør eng til våd eng, sump og områder med frit vandspejl. 66

67 Figur 4.2.3: Fremtidige afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i februar (gennemsnit) Figur 4.2.4: Fremtidige afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i juni (gennemsnit). 67

68 I juni er forholdene uændrede i den nordøstlige del sammenlignet med i dag. I den midterste og vestlige del af basisundersøgelsesområdet vil der stadig i juni være vand i bekkasinskrabene og sump omkring disse lavninger, men hovedparten af området vil være våd eng, som kan afgræsses om sommeren i normale og tørre nedbørsår, jf. figur I særligt våde år vil der være frit vandspejl og sump på en stor del af strandengen. I det udvidede undersøgelsesområde vil der i juni være så vådt, at arealerne ikke længere kan dyrkes. Det gælder især i den vestlige del, hvor afvandingsklassen ændres fra tør eng til våd eng, sump og der opstår et større område med frit vandspejl (sødannelse). Områder med sump og sødannelse vil ikke kunne afgræsses i år med normal nedbør men i tørre somre. I den midterste og østlige del vil der komme tør eng og fugtig eng, som kan afgræsses. Bekkasinskrabene i den østlige del af det udvidede undersøgelsesområde vil stadig have frit vandspejl i juni og være vigtige fourageringsområder for engfugle Scenarie 2 Modelberegningerne viser, at grundvandstanden i februar i en gennemsnitssituation vil være uændret i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, hvor grundvandet typisk står 0-25 cm under terræn (svarende til afvandingsklassen sump ) med lavtliggende områder og frit vandspejl, figur Sådan vil det også være i fremtiden, fordi projektet ikke ændrer afvandingen i disse dele af undersøgelsesområdet. I den midterste del af basisundersøgelsesområdet bliver der mere vådt end i dag, idet der i højere grad vil være frit vandspejl og afvandingsklassen sump. Grundvandstanden vil således stige ca. 25 cm. I den vestligste del af basisundersøgelsesområdet vil afvandingsforholdene være stort set uændrede med overvægt af afvandingsklassen våd eng og med pletter af fugtig eng og sump. Selvom der etableres en ny tværgrøft vil lukning af eksisterende grøfter medføre en lidt højere grundvandstand i februar i dele af det udvidede undersøgelsesområde. I juni er forholdene uændrede i den nordøstlige del sammenlignet med i dag, jf. figur I den midterste del af basisundersøgelsesområdet vil der stadig i maj/juni være vand i bekkasinskrabene og sump omkring disse lavninger, men der vil ikke være så vådt som i scenarie 1. Hovedparten af området vil være våd eng og sump, mens der i den vestlige del vil være fugtig eng, som kan afgræsses om sommeren i normale og tørre nedbørsår. I særligt våde år vil der være frit vandspejl og sump på en stor del af strandengen, mens det vestlige område vil være præget af våd eng og fugtig eng. Ændringerne i scenarie 2 er således mindre i den vestligste del af basisundersøgelsesområdet end i scenarie 1. I scenarie 2 vil hovedparten af arealerne i basisundersøgelsesområdet kunne afgræsses fra juni måned og i den vestligste del hele året, mens det udvidede undersøgelsesområde kan dyrkes som hidtil, idet grundvandstanden er stort set uændret i sommermånederne. Afvandingsforholdene i den midterste og østlige del af strandengene vil blive meget ens i scenarie 2. Med en mere fri udveksling af havvand ved hyppigere oversvømmelser gennem hul i strandvolden vil der efterhånden skabes loer og priler som i den i østlige del. 68

69 Figur 4.2.5: Fremtidige afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i februar (gennemsnit) Figur 4.2.6: Fremtidige afvandingsklasser i undersøgelsesområdet i juni (gennemsnit) 69

70 4.2.4 Ændret arealanvendelse I det følgende er der foretaget en GIS-baseret beregning af den nuværende og fremtidige grundvandstand (scenarie 1 og scenarie 2) i undersøgelsesområdet. Nuværende forhold Fremtidige forhold, Scenarie 1 70

71 ha Nørholm Enge etablering af naturlig hydrologi Fremtidige forhold, Scenarie 2 Figur 4.2.7: Arealklassifikation i undersøgelsesområdet baseret på arealer med grundvandsdybder under terræn (meter). Farvekoderne svarer til farvekoderne på f.eks. figur Blå er frit vandspejl, og mørkegrøn er sump. Fordeling af afvandingsklasser Vanddækket Sump Våd eng Fugtig eng Tør eng Nuværende Scenarie 1 Scenarie 2 Tabel 4.2.1: Fordeling af afvandingsklasser med grundvandstand <1 meter under terræn under nuværende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i hele undersøgelsesområdet i juni. 71