Har du en gammel bog?

Oscar Yankee - 3/4-2004 1

Indhold - Oscar Yankee 3/4-2004 3 Leder 4 Flyvende fødselsdag 5 Young Eagle i en Chipmunk 6 Flying Legends 2004 10 Julekonkurrence 11 Læsernes galleri 12 OY-LPJ - en Fairchild 24 genopstår 14 Nyheder for flyejere 15 Debriefing 2004 16 Klemm 35 17 Boeing Stearman-tema 25 Med Knud Jørgensen i USAs flyverden 32 FLYSIK 33 Diverse 34 Program for KZ & Vs USA-tur 2005 35 Kalender 2005 36 Bognyt 37 Diverse 40 Fly til salg 42 KZ & V organisation Kære læsere! Så er det lykkedes den travle redaktion at strikke endnu et fyldigt nummer sammen til Jer med stof for enhver (fly)smag. Trods de lovligt mange dårlige nyheder om øgede omkostninger for vores hobby håber vi, at I også vil lægge mærke til de artikler, der handler om gode oplevelser med flyvning. Vi får mange tilkendegivelser pr. mail, brev og telefon - og dejligt nok er mange af dem positive. Nogle kommer også med konstruktiv kritik, som modtages med tak, så Oscar Yankee kan blive endnu mere nærværende, spændende og af høj kvalitet. Kælenavnet Spjætterbladet er i øvrigt straks adopteret hos redaktøren! Så snart dette blad er sendt i trykken, begynder jeg at spekulere på Årbog 2005. Det bliver en medlemsliste i billigt tryk (vi skal jo spare) - specielt målrettet på sin vigtigste funktion: at gøre det nemmere for medlemmerne at komme i kontakt med hinanden. Såfremt det er rentabelt, vil disse A5-hefter blive udsendt via tysk postdistribution i løbet af januar. Ellers må I vente til næste nummer af Oscar Yankee i april 2005. Allerede nu er det næsten sikkert, at dette blads apriludgave får de danske Harvard-projekter som hovedtema. Indtil da må I alle have en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Mange hilsener på vegne af redaktionen Thorbjørn Kræn Hjortlunds fine Turbulent bedømmes til konkurrencen Har du en gammel bog? KZ & Veteranfly Klubben søger gamle logbøger, pilots notes, ja faktisk alt der relaterer til flyene i Danmark! Årsagen er den, at jeg har fundet adskillige gamle rejsedagbøger forskellige steder i voras forunderlige flyveverden, og da det ofte er bøger fra fly der ikke eksisterer mere af den ene eller anden grund, så er de kun af interesse for ganske få personer, og risikerer at blive smidt væk under en oprydning. Så er historien for altid gået tabt! Derfor har jeg besluttet at påbegynde en indsamling af alle de bøger og andet der måtte være i det ganske land, med henblik på at opbygge et forskningsbibliotek. Det skal være et bibliotek, hvor man kan få adgang til efter aftale, men hvor der ikke kan lånes fra. Således kan interesserede få lov til at sidde og kikke tingene igennem, og forske i det enkelte fly s historie. Melissa Saggers ved sin sjældne Percival Prentice Indtil videre er der doneret en rejsedagbog, en motorjournal og en propeljournal til en GY80, der ikke flyver mere samt en kopi af et sæt pilots notes til Shorts Skyvan. Skulle du ønske at overdrage bøger og papirer, så kan du henvende dig til undertegnede, eller komme forbi Vamdrup og aflevere det (ring først og hør om jeg er på vagt), så kunne der jo altid falde en kop kaffe og en snak om fly og flyvning af. Hvis dit fly stadig gør god tjeneste, så kom trygt forbi alligevel, da jeg meget gerne vil notere de væsentligste data til brug for fremtidige artikler og hjemmesiden. Erik Gjørup Kristensen Formand, KZ & Veteranfly Klubben Stinson L-5 Sentinel We have heard, that someone in DK should have the remains of the crashed Stinson L-5 Sentinel D-ELKO. We, the Royal Netherlands Air Force Historical Flight, are looking for a set of wingstruts to return PH-PBB, recently overhauled and repainted, to flying condition. We wonder, if the wingstruts are available for sale? PH-PBB is in the new (exactly the scheme as used in 1950 when operated by H.R.H. Prince Bernhard) colourscheme. Best regards, Benno T6 Goethals, Netherlands BennoT6@yahoo.com / www.skhv.nl KAN NOGEN HJÆLPE VORE HOLLANDSKE VENNER??? 2 Oscar Yankee - 3/4-2004

VINTEREN KOMMER Og det før vi aner. Det betyder som bekendt dage med ufattelig stor skønhed for det flyvende folk. Den Danske skov får et helt eventyrligt udseende om efteråret, men hele landskabet bliver som fortryllet, når vi når hen til den første sne. Tag derfor din nabo med på en tur i frostklar stille luft, og du er næsten 100% sikker på at have vundet et menneske mere for vores fælles sag - privatflyvning. Vinteren betyder også, at mange får bedre tid til de indendørs sysler, såsom at bygge og restaurere fly. Det er altid spændende at følge et fly, der bliver til, eller et, der genvinder fordums glans, og det er en oplevelse vi gerne deler med jer alle. Vi sender simpelthen en eller anden ud for at se til jer, medbringende et kamera, og så kommer der et billede eller to og en tekst i bladet og på vores hjemmeside. Det eneste, du som glad bygger skal gøre, er at ringe eller skrive til redaktionen eller undertegnede, og så aftaler vi en tid for et besøg på jeres værksted. Der er stadig mange mennesker, der giver deres tid i sagens tjeneste, og dem kan vi ikke takke nok, derfor gentages sidste kvartals TAK her - I gør et uvurderligt stykke arbejde for klubben, sagen og privatflyvningen i lille Danmark. Nu sidder DU måske og tænker, at der er dette eller hint, du gerne ville hjælpe med, men ved ikke rigtigt, hvor du henvender dig - det er faktisk ret nemt, du ringer eller skriver bare til et bestyrelses- eller andet medlem, og de kan som regel henvise dig til et andet sted hvor man kan give dig nogle værktøjer til at løse opgaven med. Kom ud af busken - vi kan sagtens bruge dig til et eller andet! Vort næste KZ-rally ligger og ulmer, og der er mange løse ender, der skal samles. Endnu engang er der en masse flinke mennesker, der giver deres tid til vort fælles bedste, og endnu engang kan vi bruge al den hjælp vi kan hente hos dig. Foreløbigt er der ikke noget fast omkring, hvilke spændende fly der kommer til at deltage, men vær forvisset om, at der altid er noget at se! Vi vil selvfølgelig give mere information, når vi kommer tættere på datoen, men foreløbigt kan jeg da oplyse, at der er sendt 450 invitationer ud, så de udenlandske fly, der ikke ejes af klubbens medlemmer, kan gøre lidt reklame for os. Det Norske EAA Chapter 222 havde en lille artikel i det seneste blad, hvor et af medlemmerne havde besøgt de nordiske fly-ins, og vi fik en ganske god omtale af rallyet der! Som noget nyt kan jeg oplyse, at der er indkøbt nogle små digitalkameraer til klubben. Det er tanken, at de skal ud på flyve-feltet og forevige hver eneste maskine, der kommer til Rally 2005! Der ligger ikke ret meget fast omkring rallyet i skrivende stund, og derfor er DU stadig meget velkommen til at komme med forslag og kritik af form og indhold af rallyet, så vi kan blive ved med at bevare vort flagskib som det fyrskib, det er og bør være. Et af de forslag, jeg har modtaget er, at man inviterer Bjørn Andreasson relaterede fly til næste Rally, og det er faktisk noget af en mundfuld! Hvad der rent faktiskt kommer på programmet, må vi se senere, men kom med forslag - hvis vi ikke kan nå at få disse flettet ind i Rally 2005, så kan de jo komme med i et senere rally - vi kan jo allerede nu begynde at tænke på, hvad der skal med til Rally 2006, der er Dansk Motoriseret Flyvnings 100års fødselsdag. Og nu vi er ved Dansk Motoriseret Flyvnings fødselsdag, så har jeg stillet forslag i bestyrelsen om, at vi opretter en hjælpekasse i stil med KZ-Fonden til andet end KZ-flyene. KZ-flyene er jo unægteligt meget vigtige, rent historisk, for dansk flyvning, men der kunne måske skaffes midler til at hjælpe andre projekter også. Det er sandsynligvis noget, der skal behandles på en generalforsamling, og da vi jo har bedt Helle Toft om at kikke på vores vedtægter generelt, kunne formen for en sådan hjælpekasse måske indarbejdes i vedtægterne - igen vil tiden vise, hvad resultatet bliver. En - lille - håndfuld medlemmer har arbejdet på at få katalogiseret KZ-reservedelslageret, og det store arbejde er nu ved at være tilendebragt, så det bliver muligt, formentligt via hjemmesiden, at få overblik over, hvilke KZ-reservedele, der kan købes. For at imødekomme det ønske, der blev udtrykt på generalforsamlingen, er bestyrelsen i skrivende stund ved at kikke på muligheden for at erhverve en hangar til opbevaring af lageret og andre effekter - det kunne jo være, at vi fik tilbudt luftdygtige reservedele til andre sjældne danskregistrerede fly. Umiddelbart er der ikke nogen konkret hangar eller andet lokale i realitetsforhandlinger, så kender du et godt sted, så sig til. AA vil gerne bruge det lokale vi lægger beslag på nu, til bibliotek, hvilket ville være ret godt, da de jo ikke har for meget plads derovre. Der skal også være plads i bladet til andre end mig, så jeg slutter her - endnu engang TAK for DIN indsats i sagens tjeneste! Erik Gjørup Kristensen / GØP Oscar Yankee - 3/4-2004 3

Bianca - spejlbillede i OU-RUKs velpolerede propel EN STILLE FØDSELSDAG? MEN NEJ! af Bianca Dose (GØP s kæreste) fotos - Bianca Dose, Erik Gjørup, Mogens Juhl jeg skulle ud at flyve i den. OY-RUK er en Cessna 195 fra 1948. Mens vi stod og kikkede, havde Erik fundet en masse mænd, som kom ned for at skubbe, og den startede som en drøm. Den bedste lyd i denne verden er lyden af en stjernemotor, som starter. Jeg fik pladsen som co-pilot og havde den bedste plads især når der sidder tre voksne mennesker bag i: min mor, Michael og Mogens (Avifoto). Vi fik en flot tur ud over Lillebælt og Kolding. Jesper var kanon til at fortælle om de ting, vi så, og om flyet, mens vi fløj. Da vi kom ned igen, var det blevet tid til kaffe og kage; men så kunne jeg høre over radioen, at OY-AKE var på vej, og så jeg gik ud for at tage imod Yrsa og Viggo, som medbragte nybagt brød. Da de var blevet budt på kaffe, blev der råbt oppe fra tårnet, at Finn stod ude og møllede i sin Horizon (Gardan GY- 80-180), så jeg greb en jakke og et kamera og fik nok den smukkeste tur, jeg endnu har haft. Vi fløj over Fyn, Lillebælt og op over skyerne og så solen skinne. Jeg har aldrig set noget så smukt. Efter turen gik vi i gang med kaffen igen, og lige pludselig stod min storebror i døren. Det var en ikke særlig stille dag; men det viste sig at være den bedste fødselsdag, jeg nogensinde har haft, takket være alle de dejlige mennesker, der deltog den dag. Til sidst vil jeg gerne takke Jesper for den oplevelse at flyve i sådan en smuk flyver, og Finn for den meget smukke tur. Han fortalte mig, at han havde fløjet siden 1958 og efterhånden ikke rigtigt vidste, hvor han skulle flyve hen mere og så bare tog ud at flyve en gang imellem; men Finn, du ved, hvor du kan finde perlerne oppe i luften! I den tro, at jeg skulle holde en stille fødselsdag, tog jeg med Erik på arbejde på EKVD. Vi kørte hjemmefra 06:15. Der var frost i luften, og det blev en flot tur. Vi så solen stå op og landskabet vågne. På vej derned så vi både ræv, ugle, rådyr, mår og en lille mus. 08:20 ankom vi til Vamdrup og fik morgenmad. Der var stille, så jeg begyndte at arbejde på en artikel. Så kom der en mand. Han ville gerne have sin flyver ud; men der var mange problemer. Traktoren, han skulle bruge, var låst inde, og der var ikke mænd nok til at hjælpe. Erik syntes, at jeg skulle gå med ned og se på. Det viste sig, at det var hans gave til mig. Først da jeg kom ned til hangaren og så OY-RUK, gik det op for mig, hvem manden var. Det var Jesper fra DAT, og Men den største tak skal gå til Erik, som havde planlagt det hele, og for at have inviteret alle de mennesker, som var med til at gøre dagen til den bedste dag. Jeg kan kun sige én ting: Man holder den bedste fødselsdag på en flyveplads. 4 Oscar Yankee - 3/4-2004

Laura s Young Eagles-dåb i OY-ALL For lang tid siden aftalte John og jeg, at vi skulle ud på en flyvetur, så jeg kunne blive en Young Eagle, men vejret havde ikke været godt, så det blev ikke til noget før nu. Da vi kom op på flyvepladsen, en lille en i Frederikssund, stod vi og kiggede på flyveren, som var et gammelt veteranfly, der har tilhørt Flyvevåbenet. John tjekkede om alt var i orden på flyveren, så vi kunne komme ud at flyve. Alt var i orden undtagen baghjulet, som skulle have noget luft. John forklarede mig, hvordan flyveren fungerede, hvordan man styrede den osv. Efter alt dette skulle jeg op i flyveren, så vi kunne komme af sted. Jeg blev sat om på bagsædet og blev spændt rigtig godt fast, bagefter gik John op foran flyveren og trak propellen i gang. Da vi var kommet i luften, fløj vi over en masse rideskoler, min skole og klub, mit hus og en masse andre steder. Da flyveturen var slut, stod vi foran flyveren og fik taget nogle billeder, og jeg fik et EAGLE FLIGHT CERTIFICATE. Jeg syntes, at det var rigtig sjovt at se min by og mit hus oppe fra luften, og at alting var så småt. Det var også spændende at få forklaret, hvordan flyveren fungerer. Hilsen fra Laura Westphalen, Sigridsvej 51, 3650 Ølstykke Oscar Yankee - 3/4-2004 5

6 Oscar Yankee - 3/4-2004

Et hurtigt regnestykke siger mig, at han må være mindst 85 år - krigsveteranen, som står ved siden af mig med tårer i øjnene. Jeg kan ikke nænne at tage endnu et billede af ham lige i den situation. Og i øvrigt har jeg også travlt med at kigge op mod den grå engelske julihimmel. Luften er fyldt med lyd fra Balboen - den synkroniserede brummen fra 24 unikke warbirds. Overlevende repræsentanter for de tusindvis af flyvende maskiner, som udkæmpede slaget om Europas frihed. Og han sad i cockpittet på én af dem. Den gang, det var alvor. Minderne passerer revue inde i hans hoved. Speakeren tier, og der spilles dæmpet, stemningsfuld musik. Jorden vibrerer. Stedet er den legendariske Royal Air Force base, Duxford, SV for Cambridge, der spillede en aktiv rolle under krigen og nu er et mekka for alle tilhængere af Merlin-lyd og smilende flyver-es er. Blandt andre bemærkelsesværdige kvinder i dagens selskab er den smukke brasilianerinde Anna Walker hun ser nu meget engelsk ud og har i øvrigt også danske familierødder -, der tager pippet fra de fleste med sit forrygende aerobatic show i en Bücker Jungmann. Hun har siden 1993 vundet adskillige kunstflyvningskonkurrencer i England og på internationalt plan. Vi er en lille dansk gruppe under ledelse af piloterne Thomas Damm og Ole Skøtt, som i en Cessna Citation II har taget turen til et af de airshows, som vækker flest patriotiske følelser hos landets ældre befolkningsgruppe FLYING LEGENDS, arrangeret af Stephen Gray og the Fighter Collection. Til VIP-servicen ombord hører muligheden for at se DVD-film, så nogle af os har under flyvningen i FL 320 på passende vis kunnet supplere udsigten til Nordsøens flade skybanker med dramatiske Spitfire-scener fra Battle of Britain. Vi oplever en særdeles udsøgt service samt humørfyldt og hjertelig omgangstone fra alle officials her på pladsen. Thomas Damm, der tidligere har været her tre gange i sin Piper L4 Grasshopper med invasionsstriber og Anders V. Hansen, som sidste år henrykkede publikum med en Wright Flyer Replica, er nu også gode ambassadører at have med. Og ja! Der er tyske fly på pladsen, uden at det vækker anstød. Fx præsenterer piloterne på Junckers Ju-52 D-AQUI, hvordan den berømte tre-motorede bølgeblikflyver kan manøvrere fremragende ved lav fart og i minimumshøjde. Samme Tante Ju, der ejes af Lufthansa, kommer i øvrigt til København 3 uger senere, hvor jeg har fornøjelsen af at deltage i en rundflyvning over staden. Midt i Duxfords ærkeengelske persongalleri blander sig faktisk også en enkelt dansker og tilmed af et køn, som kun er sparsomt repræsenteret i denne warbird-verden fynboen Elly Sallingboe, der med sikker hånd leder teamet omkring B17 Sally B / Memphis Belle. At holde et så kompliceret og dyrt fly som en Flyvende Fæstning på vingerne ved hjælp af sponsorater og frivillig arbejdskraft gennem mere end 20 år kræver sin kvinde, og Elly aftvinger den største respekt blandt sine kolleger. Oscar Yankee - 3/4-2004 Hele sommeren har 60-året for D-dagsinvasionen præget de britiske og franske airshows. Duxford er ingen undtagelse, og den historiske baggrund er til stede. I månederne omkring 6. juni 1944 havde 78. Fighter Group stationeret en gruppe P47 Thunderbolt på basen. De deltog som escorte for de langtrækkende amerikanske dagbombemissioner, men spillede også en rolle med at bryde vej for de landsatte tropper på Normandiets kyst. En pilot fortæller, at lufthavet over den Engelske Kanal på D-dagen og ugerne efter var så tæt pakket med fly, at man praktisk taget skulle række hånden ud af cockpittet til signal, hvis man ønskede at foretage et venstredrej. Duxford-enheden mistede mange fly i konfrontationer med tyske Bf 109 ere og det til trods for, at deres chef, Col. Grey, konsekvent forbød utrænede piloter at deltage i Operation Overlord. 7

De primært én-motorede jagere fra 2. verdenskrig er rygraden i Flying Legends-showet. 13 Supermarine Spitfires, 4 Hawker Hurricanes og 5 P-51 Mustangs tæller godt i flightline-statistikken. Når dertil så føjes en hel stribe af Grumman Cats samt Corsairs - og fra bomberafdelingen - 2 North American B-25 Mitchell og 2 Boeing B-17, siger det vist sig selv, at krigens isenkram er repræsenteret så talstærkt, som man kan 60 år efter. Dette skyldes ikke mindst den helt enestående frivillige arbejdskraft, som hundredevis af mennesker har lagt for dagen i restaureringen og vedligeholdelsen af de gamle maskiner. Sammen med den nærliggende Shuttleworth Collection og en række private ejere råder Imperial War Museum i Duxford over en stor operativ veteranflyflåde, som næppe har noget umiddelbart sidestykke. I en del tilfælde er det de eneste flyvende eksemplarer af en bestemt type i Europa eller endda hele verden, som her går på vingerne. Nævnes bør også den meget sjældne Polikarpov I-15bis ét af Sovjetunionens bedste biplaner, som spillede en afgørende rolle for landets grænsepatruljering under det meste af 2. verdenskrig. En del blev leveret til Spanien under Borgerkrigen, hvor selv helt grønne piloter hurtigt lærte at beherske den. I dag fremviser piloten flyets fremragende manøvreegenskaber i det rette element over Duxford. Blandt dagens meget særprægede gæster er Westland Lysander (også døbt Den Flyvende Gulerod) et fly, som jeg er blevet ganske fascineret af gennem læsningen af de hårrejsende beretninger om dens mange hundrede operationer i Frankrigs månelyse nætter og dramatiske søredningsaktioner i Kanalen. Med sin 870 HKs Bristol Mercury motor, 16 meter lange vinger og et ekstremt solidt understel var den i stand til at beflyve små marker og levere hemmelige agenter til de lokale modstandsbevægelser. I den nostalgiske ende af opvisningen kommer hele 6 stk. Dragon Rapide udviklet i en civil udgave til persontransport og en militær version som forbindelsesfly og navigationstræner. Typen blev berømt, da general Franco lod sig transportere i en Rapide fra Afrika til Spanien under Borgerkrigen. I dag er et flyvende eksemplar næsten 1 mill. kr. værd, og de tilstedeværende fly med deres Gipsy Six 200 HKs motorer er et unikt syn. Besøger man Duxford på udvalgte dage udenfor showsæsonen, tilbyder Classic Wings en spektakulær rundflyvning i én af disse prægtige veteraner. Deltag i vores julekonkurrence for flysilhouet-kyndige på side 10. Vind en flot flykalender for 2005! 8 Oscar Yankee - 3/4-2004

ANNONCE - SE PÅ FLY TUR TIL ENGLAND - JULI 2005. Showets suverænt største deltager er Europas nye C-121C Constellation (venligst betegnet Super Connie ) ét af de smukkeste trafikfly nogensinde. Connien, der har militær baggrund i USAF siden 1955, blev færgefløjet fra sin californiske base til et nyt hjem i Basel, Schweiz i slutningen af april 2004 måske den sidste transatlantiske flyvning nogensinde med et 4-motorers propelfly. Siden da har de fire 3250 HK Wright R-3350-34 stjernemotorer været på arbejde adskillige gange for at præsentere skønheden ved en række europæiske flyshows. De meget synlige stikflammer fra arbejdshestene er næsten blevet et varemærke Lørdag den 2/7 Afgang kl. 17:30 fra Stansted i bus der holder og venter på at køre os til Stratton House Hotel i Biggleswade. Søndag den 3/7 Køre i bussen til Old Warden Aerodrome. Besøge Shuttleworth og overvære 1930 s Air Display. Køre tilbage til hotellet. Mandag den 4/7 Forlade hotellet i Biggleswade og køre til Hendon for at besøge RAFmuseet. Køre i bussen til Holiday Inn Hotel Brent Cross. Tirsdag den 5/7 Forlade hotellet og køre til Weybridge for at besøge Brooklandsmuseet. Derefter køres videre til Holiday Inn i Southampton. Onsdag den 6/7 Forlade hotellet og besøge Southampton Hall of Aviation. Køre videre til Middle Wallop for at besøge Museum of Army Flying. Derfra køres videre til Globe Trotters Lodge i Yeovil og sove dér. Torsdag den 7/7 Køre til FLEET AIR ARM MUSEUM og se det. Køre i bussen den lange tur til Holiday Inn i South Mimms, Herts. Fredag den 8/7 Køre til Salisbury Hall og besøge Mosquito Museum. Køre med bussen til Hilton London Stansted Airport Hotel. Lørdag den 9/7 Køre til Duxford og overvære Flying Legends Air Show samt se museerne med de mange historiske fly. Køre tilbage til hotellet. Søndag den 10/7 Forlade hotellet og køre til Duxford igen og overvære Flying Legends Air Show. Køre til Stansted og efterlade bussen kl. 16:00. Alt dette oplever vi fra forreste række, for i Duxford kommer man tæt på flyene og piloterne. Inden flyvningen eller efter landingen taxier alle showets deltagere lige forbi hegnet og modtager publikums hyldest. Prisen for turen er DKK 7.700,- Inkluderet i prisen bliver alle hoteller (og Inns) i delt dobbeltværelse med morgenmad og bustransport samt lokale skatter og afbestillingsforsikring. Ikke inkluderet er flytransporten fra Kastrup til og fra Stansted. Den må man selv bestille og betale f. eks. på internettet med easyjet afg. CPH 16:00 ank. Stansted 16:55. Entré til de anførte museer og air shows er heller ikke inkluderet. En del af vort rejseselskab har også taget sig tid til at se de hangarer og udstillingsbygninger, som gør Duxford til et besøg værd udenfor airshow-weekenderne. Foruden de nævnte warbirds ses her historiske flyvende giganter som Concorden, hastighedsrekord-indehaveren SR-71 Blackbird, spionflyet U2 og B52 bombeflyet. Tilmeldingsfrist med betaling af depositum DKK 1.500,- er senest den 1. april 2005 med betaling af restbeløbet senest den 10. maj 2005. Tilmelding hos rejseleder Fritz Krag, Fasanhaven 12, 2820 Gentofte, tlf. 39 65 35 83 eller e-mail fritz.krag@private.dk. Nordea Konto Reg. nr. 0114 nr. 0131 311 095. Turen vil kun blive gennemført, såfremt mindst 10 personer tilmelder sig, max. 35. Teknisk arrangør er DaniaRejser, der er medlem af Rejsegarantifonden. Ret til ændringer i program og priser forbeholdes! Læs mere om museet og showene på duxford.iwm.org.uk samt om B-17 Sally B på sallyb.dcgservices.com Oscar Yankee - 3/4-2004 9

Julekonkurrence for veteranfly/warbirds entusiaster Blandt ornitologer er det en yndet sport at gætte billeder af fuglearter, som er set under vanskelige observationsforhold. Måske skulle vi gøre dem efter her i bladet... så Jeres redaktør har været i gang med at genngemgå sine airshow-billeder fra Flying Legends i Duxford 2004. Vejret var noget gråt den julidag i England, så for en del flys vedkommende blev det ikke noget større problem at lave silhouetbilleder af de forbipasserende warbirds. Opgaven lyder på: Gæt typen på ALLE ovenstående 12 fly og vær med i lodtrækningen om 3 af mine nye flykalendere Classic Wings 2005 med flotte billeder af veteranfly fotograferet i Danmark, Tyskland og England i det forløbne år - heraf en del sjældne air-to-air optagelser. Du kan læse om og se mere af kalenderen på www.birdlike.dk/classicwings Send svaret på mail til thorbjoern@birdlike.dk eller post Søndervang 13, DK-6862 Tistrup senest 31. december 2004. Mon ikke vi skulle vedtage, at KZ&Vs bestyrelse er udelukket fra deltagelse... Memorial Formation af F15 og P-51, RIAT, Fairford, juli 2004 (foto - TBS) 10 Oscar Yankee - 3/4-2004

DAVID & GOLIATH - Thomas Damm har fundet en utraditionel parkeringsplads til sin Piper - lige foran en gæstende An-124 i Billund Lufthavn (foto - Christian Damm) LOWPASS - Wagn Langebeck giver årets sidste publikum på Avedøre en ekstra oplevelse med dette spektakulære lowpass (foto - Sven Hansen) Oscar Yankee - 3/4-2004 11

OY-LPJ Fairchild 24 på vej tilbage til livet af Erik Gjørup Kristensen (GØP) En herlig søndag i november var det aftalt, at vi - Bianca, Rita, Michael og undertegnede - skulle besøge Peter Zier Jørgensen ude på Jyllands næse. Jeg indrømmer, at forventningerne var store, for det var jo en Fairchild 24, vi skulle ud at se på! Og jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for dette fly, der jo var et af de første forretningsfly fra tiden, før verden gik af lave. Vel ankommet til Kystvejen, hvor Fairchilden bor, kom vi til at kikke ind i hallen ved siden af stuehuset. Der hang ikke mindre end to stålrørsskeletter, der ganske tydeligt stammede fra en Fairchild 24, og bag vinduerne i garagen stod genstanden for vores ekskursion og kikkede længselsfuldt på den blå himmel - jo du læste rigtigt, der er ikke mindre end tre Fairchilder på matriklen! Vore kærester havde mere end almindeligt svært ved at trække os væk fra disse skønheder, så vi kunne hilse på Peter og Anne Lise. Peter viste sig at have fuld forståelse for, at vi helst ville ud og kikke i værkstedet med det samme, så vi blev gelejdet gennem køkkenet og baggangen, der fører direkte ud til værkstedet! Det er da en perfekt boligindretning! Ude i værkstedet stod så skønheden med registreringen OY-LPJ i den herligste glans af fabriks-bemalingsskema og lakeret træ og læder i rigelige mængder i kabinen. Vi kunne næsten ikke rive os fri for at gå ud og hente kameraerne, men det lykkedes da, og således udrustede - jeg med klubbens digitalkamera, Bianca og Michael med hvert sit spejlreflekskamera - gik vi amok med fotografering af skønheden på alle leder og kanter. Der er virkelig blevet kælet for detaljerne, og det er tydeligt at se, at ejerne har stor respekt for maskinen, der er bygget op efter alle kunstens regler. Et enkelt punkt er der dog gået på kompromis med, idet instrumentbrættet er bygget op med den fineste finer i stedet for de originale træ-look malede metalplader. Peter undskyldte sig med, at der jo ikke var nogen, der kunne male sådan noget i vore dage, og om den undskyldning holder, vil tiden og dommerne til et af de kommende KZ-rallyer jo vise. Jeg kan nu godt leve med den dybglans-lakerede finer! Peter fortalte, at de var tre mand fra starten, og derfor reserverede de registreringen OY-LarsPeterJens. Flyet tilhørte oprindeligt Dansk Veteranflysamling, og der blev d 31.12.93 indgået en aftale mellem DV og Peter, som indebar, at Peter fik alle tre Fairchild er og skulle 12 Oscar Yankee - 3/4-2004

opbygge én (OY-ANO) til flyvende stand og returnere de andre til DV med delene konserverede. Den aftale blev senere ændret til, at Peter købte alle tre fly. OY-LPJ, der har byggenummer 834, blev bygget i Hagerstown i 1944 til RAF under låne/leje-aftalen. Siden 1947 har den været på civilt register, først som HB-EAK, derefter D-EHIB, hvor den fra 1958 fortrinsvis blev benyttet til rundflyvning (heldige asener, der fik en tur i sådan en maskine), og senere til at smide faldskærmsspringere! Tidligt i 1973 blev den solgt til Jens Toft sammen med de to andre. Denne blev fløjet til Stauning, hvorimod de andre var i så dårlig stand, at de ankom pr lastbil. Nummer 834 blev solgt og fik reserveret indregistreringen OY-ANO. Den kunne ses på værkstedet i DV, indtil den blev overdraget til Peter og co. I 1994 fik Jens Dohn byggetilladelse nr. 9413, og som tidligere nævnt fik maskinen samme år den nye registrering OY-LPJ reserveret til Lars Rasmussen. Jeg glæder mig til at se den til KZ-Rallyet i nær fremtid, og så kunne det jo være, at de svenske ejere af den tidligere OY-ALH, der er under restaurering derovre på den anden side af sundet, kikker forbi - samtidig med vore engelske venner i G-BCBH, som deltog i Rallyet i 1985 og 1997. Det skal måske nævnes, at G-BCBH er den langnæsede version med en Ranger rækkemotor, hvor OY-LPJ og OY-ALH er med Warner stjernemotorer. Tak til Peter Zier Jørgensen, Peter-Michael Gerhardt, Michael Andersen, Frederick Lagerquist, Mogens Wahl, Lars Finken og Erik Holm, der alle har leveret data af den ene eller anden slags til denne lille fortælling. Oscar Yankee - 3/4-2004 13

Nye gebyrer af Ole Lindhardt KZ & Veteranfly Klubben er som bekendt repræsenteret i gebyrudvalget. Det er her, SLV sætter sit gebyrreglement til høring. Der har i mange år været tradition for, at omkostningerne til privatflyvningen har haft gebyrer, der iflg. SLV har været holdt på et lavt niveau på bekostning af erhvervsflyvningen. Lovændring i 2004 har fastsat gebyrerne på en stor del af den erhvervsmæssige del af flyvningen, for som det bl. a. hedder i bemærkningerne til lovforslaget: Formålet er at sikre underskoven i dansk luftfart bl. a. ud fra princippet om, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Det har resulteret i et nyt gebyrreglement for 2005. Gebyrudvalget har haft møde den 7 dec. 2004 og afsluttet sit arbejde vedr. gebyrreglementet 2005. ALLE privatflyvningsorganisationer protesterede mod gebyrforhøjelser på privatflyvningsområdet. Af de gebyrer, der især tænkes at berøre KZ & Vs medlemmer, skal nævnes følgende: Privatflyvning, certifikat (udstedelse) 2005 2004 Forskel Tabel l Nominel Pct 4 F1 Praktisk prøve på én-pilot luftfartøj (PPL) 4225 3965 260 6,6% 4 J1 Teoretisk prøve, pilot (PPL, 4 fag) 3040 1755 1285 73,2% 4 N1 Udstedelse af medical 435 0 435 4 A1 Ikke-erhvervsmæssige certifikater 2065 545 1520 278,9% I alt 9765 6265 3500 55,9% Privatflyvning, LDB med fly under 2.730 kg (udstedelse) 2005 2004 Forskel Tabel Nominel Pct 3 A1 Nyregistrering med dansk ejer 6710 2305 4405 191,1% 6 B1 Luftdygtighedsbevis på fx MooneyM20C 18000 5430 12570 231,5% I alt 24710 7735 16975 219,5% Privatflyvning med fly under 2.730 kg (årsgebyrer) 2005 2004 Forskel Tabel Nominel Pct 4 A1 Ikke-erhvervsmæssige certifikater 570 280 290 103,6% 6 B1 Luftdygtighedsbevis på lft. >501 kg<= 2.730 kg 1600 895 705 78,8% I alt 2170 1175 995 84,7% Om vi af dette kan udlede, at privatflyverne har bredere skuldre end den betrængte flybranche, vil jeg ikke udtale mig. Vi kan blot betale og glæde os over at Vi holder Danmark på vingerne. Et slogan der tidligere prægede SLV s hjemmeside, som iøvrigt har fået nyt design. Her kan man finde det samlede gebyrreglement for 2005, ligesom BL 9-10, som gebyrreglementet er et bilag til. Vedr. ændring af interiører i fly af John C. Holstein, Tech. Mgr., LiteFlite Emne: AIC B 51/04 der omhandler interiør i fly. Den vedlægges. Den 27. oktober var jeg til møde i Statens Luftfartsvæsen sammen med Otto Petersen fra Erhvervsflyvningens Sammenslutning. Formålet med mødet var at få belyst, hvilke procedurer det er korrekt at følge, når vi udfører interiør arbejde på fly. Som der står i AIC en, skal udskiftning af interiør ske med dele fra fabrikantens parts catalog. Vi ved alle sammen, at virkelighedens verden er en anden, og at ønsket oftest går på at få skiftet gulvtæppet og stolebetrækket med alternative materialer. Dette kan fortsat lade sig gøre under forudsætning af, at nogle EASA krav bliver opfyldt. 1) Arbejdet skal udføres af en godkendt virksomhed. 2) Materialerne skal opfylde approved data. 3) Montering af interiør i alternative materialer betragtes som en ændring og skal behandles derefter. 4) Materialerne skal være godkendt til brug i fly og opfylde FAR/JAR/PART 25.853 krav. Det blev indskærpet af SLV, at der ikke var noget nyt i AIC ens indhold, men at SLV havde oplevet grelle tilfælde af uautoriseret interiør og derfor havde følt sig foranlediget til at indskærpe reglerne. Det nye er, at SLV vil håndhæve en vurdering af, om interiøret skal betragtes som en større eller mindre ændring. Dette betyder, at LITE FLITE og andre virksomheder skal indsende en ansøgning til SLV i hvert enkelt tilfælde, i hvilket de dokumenterer ovennævnte krav. Følgen af dette vil jo nok være, at vi ikke kan påbegynde et nyt interiørarbejde, før godkendelse fra SLV/EASA foreligger. Det vil være grundlaget for, at en virksomhed kan udstede en FORM-ONE på arbejdet, og det er vigtigt, at flyejer/operatør er i besiddelse af dokumentation. Vi i LITE FLITE er indstillet på at følge disse retningslinier, og vi føler os overbevist om, at tingene vil komme ind i en naturlig gænge, når de første sager er gennemført. 14 Oscar Yankee - 3/4-2004

Debriefing på Fanø 30.-31. oktober 2004 tekst/fotos - Michael Andersen I Spjætter-bladet blev der i septembernummeret annonceret med debrifing om årets begivenheder i klubben. Det var godt nok mange år siden, jeg havde været med sidst, (det var på vandrehjemmet i Viborg først i 80erne), så det kunne måske være værd at prøve igen. Min kone og jeg gik faktisk og snakkede om det, da telefonen ringede. Det var Yrsa, der spurgte om vi ikke skulle med til Fanø. Det blev vi ret hurtigt enige om, at vi skulle. Da lørdagen oprandt, blev bilen pakket (det skal lige indskydes, at vi ikke har noget fly, men at jeg er, som Yrsa udtrykker det, registreringsnørd. Jeg foretrækker nu at kalde mig selv for flyhistorisk interesseret, hvor især KZ fly har min store interesse) med alskens ting og sager. Vi skulle jo overnatte, så fruen havde pakket til en mindre ferie. Vi nåede frem til Fanø-færgen i Esbjerg, hvor det var aftalt, vi skulle mødes. Yrsa stod klar med gruppebilletten, så vi slap noget billigere med færgen. Hun fortalte, at vi bare skulle køre ti km. ligeud fra færgen, og så dreje til højre ved skiltet til FARMEN. Nu var det lidt sværere end først antaget, idet skiltet stod til venstre, og at der ned ad denne vej ikke var yderligere skiltet; så hele kortegen fortsatte forbi stedet. Farmen er en gammel fårestation med massere af længer, som er blevet indrettet til ferielejligheder. Ved første øjekast så det lidt mystisk ud; men ved nærmere bekendtskab, var det et hyggeligt sted, hvor der var masser af atmosfære. Vor kære medlem Henry Schou tog hjerteligt imod os, og han havde sørget for, at der var fyret godt op i brændeovnene og gelejdede os fint igennem ankomsten. Vel udpakket og indrettet i lejlighederne sivede vi ind i restauranten, hvor BES og Mette havde linet op med Fanø-kringle, boller og kaffe. Der blev budt velkommen af turarrangørerne, og snakken gik med det samme. Ole og Hans Jørgen Jacobsen var i gang med at sætte teknikken sammen. Det gik der nu lidt tid med, for kanonen virkede ikke. Det blev ordnet med en CD-Billedafspiller, som klarede ærterne. Hans Jørgen Jacobsen lagde ud med at fortælle om KZ IV og KZ IIs deltagelse på ILA i Berlin. Der var en længere fremvisning af Norgesturen, som jo var nok så dramatisk, idet klubbens kasserer og frue måtte en tur i baljen. Heldigvis gik det godt, så der blev selvfølgelig stukket lidt til Karsten om, at det jo ikke var en badeferie, de var på. Derefter gik det slag i slag. Chefkokkene BES og Mette diskede op med en herlig udsøgt aftensmad. Det var ikke til at tage fejl af, at der var kælet for maden. Der var vin, øl og vand til alle, og snakken blev ikke mindre af den grund. JES viste film fra Norgesturen, og det må siges, det var en flot tur. Den tror jeg, vi var mange, der misundte dem. Næste dag skulle vi efter morgenmaden (Friske Rundstykker, som BES og Mette havde med fra Esbjerg) på guidet rundvisning. Den stod Henry for, da han jo kender stedet særdeles godt. Vi så først Hannes hus, som er det ældst bevarede Sønderho-hus. Det viste, hvordan man havde levet for over 200 år siden på disse barske kanter. Det var flot, med klinker på væggene og sand på gulvet. Af andre ting, var der skibsværftet og Silken. Silken er en forretning med silkevarer, og en del af damerne var inde og se. Skibsværftet er et lille skur. Her bliver der fremstillet skibe i flaskestørrelse. Det var imponerende. Sønderho kirke har vel nok Danmarks største samling af kirkeskibe. Jeg tror der var 14 stk. Det var et imponerende skue. Bagefter var vi oppe på en høj bag byen, hvor der var en flot udsigt ud over hele den sydlige del af øen. Det var en superguide vi havde til at fortælle. Nu var det middag, og vi var noget spændte, da vi skulle hjem og have Bakskuld. Det er en lokal spise, som består af tørret saltet ising, som er blevet røget og til sidst stegt på panden. Det tør antydes at der var en noget speciel duft, da vi trådte ind i restauranten. Det var ikke alle, der troede, de kunne spise noget, men da de først havde smagt på sagerne, så var det ikke så værst endda. Jeg spiste med største velbehag, for ih hvor smagte det godt. Det var et alle tiders påfund fra BES og Mette. Nu var tiden så fremskreden, at det var tid til at sige farvel. JES og frue, som kom flyvende lørdag, startede vandflyveren, mens vi andre vinkede farvel. Stille og roligt blev der sagt farvel og PÅ GENSYN. Oscar Yankee - 3/4-2004 15

Både i 1986 og 1999 blev dette smukke fly med en 105 HKs Hirthmotor udpeget som en perle ved KZ Rallyerne i Stauning. Dets schweiziske ejere har igennem en årrække glædet os med deres besøg - og i virkeligheden har Klemm en været en tur helt i Hammerfest i Nordnorge. Vi håber, at den igen ved først givne lejlighed vil finde vej til Stauning, så vi kan fortælle bladets læsere dens fulde og ganske omskiftelige historie. (fotos - 2003 - Thorbjørn Brunander Sund) Klemm 35D - årg. 1939 HB-UBK 16 Oscar Yankee - 3/4-2004

Udsigten fra forreste cockpit, mens vi ligger på finale til bane 11 (foto-tbs) af Thorbjørn Brunander Sund Det var en stor fristelse, jeg opsøgte på en herlig eftersommersøndag i Flensburg. En stribe vidunderlige old-timere og deres spændende luft-tæmmere var samlet til et ambitiøst anlagt og meget vellykket airshow. Fløjet ind i en Cessna 195, med en Beaver-flyvning i turbanen samt 2000 billeder i kassen, burde jeg vel næsten være tilfreds med weekendens udbytte. Og så stod den gamle gule flyver og lokkede. Der kunne vel ikke ske noget ved at stille op med sit bedste skoletysk og spørge, om en flyvetur ville kunne overkommes indenfor månedsbudgettet... N746BJ - en top-vedligeholdt og indbydende Boeing Stearman PT 17 med 63 år på rorfladerne! Spirit of Galesburg var dens kælenavn og Nordhorn dens faste tyske hangar-hjem. Klaus Busch var manden, som havde taget den under sine beskyttende vinger - eller var det omvendt? Jeg gik hen til Klaus og indledte med sukkersøde vendinger om hans smukke fly - og så 100 grammatisk næsten formfuldendte omskrivninger af den kendsgerning, at jeg afsindigt gerne ville låne hans passagersæde en halv times tid og se Flensburg fra oven. Klaus Busch - Stearman chefpilot og ejer (foto - TBS) Oscar Yankee - 3/4-2004 De fritsiddende cylindre på Pratt & Whitney 450 HKs-motoren fik et venligt klap. Jeg kunne allerede for mit indre øre høre den festlige tøffen fra dens indre dele, når vi om lidt taxiede ud til start i den friske østenvind. Klaus var helt med på ideen, og den måneds reservekapital på en stærkt belastet flykonto skiftede ejer. Jeg løb tilbage til min skyggefulde base under Cessna 195 erens vinge og hentede mit kamera samt skyndte mig at udbasunere det glædelige budskab til alle omkringstående lidelsesfæller. Den larmende tavshed fra dem må helt klart have været udtryk for grænseløs misundelse. Nej, det kunne vel næppe skyldes, at den forestående begivenhed ikke helt rangerede på højde med døgnets store nyheder?! Never mind, jeg havde ikke tid eller mentalt overskud til at overveje disse landkrabbers manglende spontanitet. Det viste sig at være Frau Busch, der skulle indvie mig i de rituelle forberedelser til denne Boeingske himmelfart. Jeg fattede i et splitsekund, at mit lovlig high-tech ede outfit ikke passede særlig godt til aerodynets ærværdige alder. I begrænset omfang ville iførelsen af en ruskindshjelm rette op på dette pinlige faktum. 17

Så på med headset et og en ugymnastisk overskridelse af tærsklen til det næst-helligste i dette flyvende tempel, forsædet! Det var øjensynligt ikke helt gået op for Frau Busch, at jeg faktisk mere end et par gange tidligere havde været i nærkontakt med et ældre fly og derfor vidste en del om takt og tone i omgang med sådan et luftdygtigt apparat. Jeg tænkte faktisk allerede på, at jeg nu skulle huske at føre type nr. 30 på min private liste over passagerstatus i forskellige flytyper. Nuvel, jeg fik en GRUNDIG instruktion og nøje formaninger om IKKE at røre ved de vitale dele såsom gashåndtag og rorpind. Og nej! Det havde jeg heller ingen intentioner om, for såvidt som min hyggelige guide omme i chefkontoret også havde tænkt sig at beholde ansvaret for de aerodynamiske kræfter, indtil vi igen holdt på apron om en halv times tid... Og det satsede jeg sådan set stærkt på, for nogle timer i simulatoren hjemme ved PC-skærmen med et Stearman cockpit havde ikke gjort mig specielt fortrolig med dens nøkker! Nå, men det blev tid til et par thumbs-up til ære for den fremmødte verdenspresse (han hed Kim og så misundelig ud). Med tilfredse prust og lidt røg kom der liv i aggregatet forude. Et par velanrettede oliesprøjt på vindskærmen indgød mig tillid til det dobbeltvingede monstrum, som jeg i letsindig begejstring nu betroede mit liv. Klaus spurgte mig, om jeg befandt mig godt - og jeg gjorde mig megen umage for ikke at lyde alt for overbevisende, da jeg svarede JA. Det lå nu i baghovedet, at han måske ikke havde større respekt for mit ønske om IKKE at foretage noget, der så meget som smagte af kunstflyvning. Til Deres orientering har G-kræfter aldrig stået øverst på min hitliste... Med passende driftstemperatur indikeret på det sparsomme instrumentpanel kantede vi os ud mellem KZ IV eren og KZ X eren fra Dansk Veteranflysamling. Under taxi-turen ud til bane 11 følte jeg mig helt ærligt som lykkens pamfilius. Et par medfølende tanker gik til dem af mine venner, som aldrig har turdet lade sig transportere af et luftfartøj og dermed er gået glip af en kæmpe oplevelse. Bageste cockpit i PT-17 (foto-tbs) Synet af Glücksburg ved den blinkende slotssø blev det smukkeste på vores luftige sightseeing (foto-tbs) 18 Oscar Yankee - 3/4-2004

Et fint lille glasrør vidner om, at der ikke foreløbig mangler skubbevand i tanken lige over mit hoved. Amelia Earhart har en gang sagt, at den ikke kender træets sjæl, som ikke har set dets skygge fra luften. Så nu måtte det vel sådan set være på tide at forlade de jordiske elementer. Line-up med meget villige siderors-reaktioner - for katten, det var sandelig et levende fly. Godt nok så den tung ud, men den reagerede livligt. Et par motor- og magnetprøver, der i lydytring henledte tankerne på en veltunet Harley. En sidste klarmelding i spejlet oppe til venstre, før kraftværket derude foran fik et bedre flydende måltid og satte luftskruen på overarbejde. Omdrejningstælleren sneg sig op på 2000 RPM. Halen op - smuk udsigt fremad - små fiffige korrektioner på rorene - og helt umærkeligt var vi airborne. Flensburg sank ned under de solgule vingeflader, mens det tætte virvar af struts og barduner sitrede i fartvinden. Det her var STORT! Vel oppe i 1000 fod satte Klaus throttlen på cruise-level (1850 RPM), og med et veltilfreds smil plantede jeg albuerne på cockpitkanten og lagde hænderne ud på fuselagen. Hvis det var rigtigt, at en kat nyder at blive strøget med hårene - så NØD jeg det her! OK, jeg spandt ikke - det overlod jeg til 337, men den klarede det også til overmål. Okseøerne til styrbord (foto - TBS) Kommunikationen over intercom en kunne ikke i lydkvalitet hamle op med nymodens digital radio - knap nok med en ridset 78-omdrejnings LP, men vi klarede os med fåmælte meldinger om kurs og ytringer om velbefindende. Klaus havde hurtigt opdaget, at han skulle dirigere sit fly ind over fotoværdige mål, så hans passager kunne få nogle flotte scenerier med hjem. Normalt ville jeg gøre mig umage for ikke at få flyet med på mine luftfotos, men her hørte vingerne ligesom med som atmosfære-forstærkende indramning. Pilotens æstetiske sans svigtede ikke, da han lagde Stearman en ind i en stor blød 360 grader cirkel over det pragtfulde Glücksburg Slot. Jeg skiftede kameraet over på serie-skydning for at fange det rette øjeblik, hvor den skarpe projektør deroppe på sommerhimlen ville lave blinkende reflekser i vingelakken og slotssøen på én gang. Resultatet kan I se på foregående side. Vi lagde kursen ud over Flensburg Fjord, hvor hvide sejlskibe og røgfanen fra en lystdamper tegnede sig på det dybblå vand. Okseøernes grønne omrids var også med til at bryde den spejlblanke flade. Oscar Yankee - 3/4-2004 19

337 lægger an til landing med Deres udsendte i forsædet (foto - Kim Toft Jørgensen) Hr. Busch havde åbenbart respekt for mit ønske om at holde mig til basic airwork og undgå aerobatiske udskejelser, for resten af turen indskrænkede PT 17 eren sig faktisk til at flyve lige ud det meste af tiden. Fra tid til anden følte jeg mig hensat i en tilstand, hvor jeg sad i en velpolstret lænestol og oplevede en surround-sounded 3D virtuel virkelighed passere forbi. Så behagelig og søvndyssende en følelse, at jeg ville tro, man let kunne fristes til en slummer på længere flyvestrækninger, hvis man ikke selv havde ansvar for styregrejerne - og fik den friske fartvind i ansigtet. Snart havde vi igen byen med den berømte havnefront i sigte. Og bag ved den Schaferhaus Flyveplads - for lufthavn er måske et lidt for stort ord at tage i sin mund. Gennem 83 år har pladsen været et kraftcenter for motorflyvningen i området - i en længere periode med regelmæssig forbindelse til det tyske fly-rutenet. I dag rummer den en meget aktiv flyveklub med 250 medlemmer. Jeg havde oplevet landinger i taildraggere mere end én gang ved urolige vindforhold. Men denne gang skulle jeg få en tillægsoplevelse, da en Stearman ikke besidder flaps og derfor skal indflyves væsentligt mere præcist til landing. Så på finalen lavede vi en imponerende sideglidning for at smide højde og fart. I den levende termik over baneendens grantræer opførte den sig som en vild hest, men blev straks bragt til ro ved en resolut rorkorrektion ned mod banens centerlinie! Og så satte vi igen hjulene på den sikre asfalt - aldeles hønsefrit og elegant. Verdenspressen var forsvundet - ingen til at tage imod de vovemodige aeronauter, ingen laurbærkranse eller blomsterbuketter, ingen udsatte dusører for ½ times flyvning over åbent vand, ingen medailler fra det slesvig-holstenske delstatsregering... Tjaa, tiderne skifter. Piloterne og deres passagerer er ikke længere helte! Jeg var Klaus meget taknemlig for denne gode oplevelse - og måtte endnu en gang ryste på hovedet af, at selskabet ovre under Cessna-vingen overhovedet ikke gad høre om min eksotiske erfaring med denne herlige gamle maskine. Kommer jeg forbi en Stearman en anden gang, vil jeg med fornøjelse gøre et nyt indhug i bankkontoen! 20 Oscar Yankee - 3/4-2004