Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Relaterede dokumenter
Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Plan for det psykosociale område

Trend 14. Seminar for direktører, chefer og ledere på social- og beskæftigelsesområdet 21. august Inspiration og netværksværksdannelse

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri

FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Peer-to-peer. - støtte fra nogen der har været der selv. Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS

Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Peer-støtte i frivillige fællesskaber. v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, Socialstyrelsen

RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

Projekt Robuste Ældre

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Temaplan for psykisk sundhed

Inklusion i foreningslivet

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Relationers betydning for trivsel og forandring

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen

Peer-støtte - det handler om at komme sig. 30. Maj 2017

Forskning i Social Kapital

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen

Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

ABC FOR MENTAL SUNDHED

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Organisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Peer-støtte. SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte i kommuner og regioner. En folder fra SINDs Brugerudvalg

Socialudvalgets arbejdsgrundlag

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

LØS Landsforeningen af Økosamfund

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

EN NY SOCIALSTRATEGI

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Sundhedspolitik 2018

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Rehabilitering i Odense Kommune

Konference om Det store TTA-projekt

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Idealet. Virkeligheden

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Mental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Inklusion, deltagelse og bedring. Unge med psykosociale vanskeligheder i lokalsamfundet

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Transkript:

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen

Hvorfor fokus på netværk og deltagelse?

Recveryforskningen sociale faktorer for recovery Sociale relationer spiller en afgørende rolle for hvordan man har det på godt og ondt At få det bedre hænger sammen med at genvinde magten over sit eget liv. Det gør man ikke alene men i samspil med andre At få det bedre hænger tæt sammen med ens sociale rolle og position i samfundet. Tew m.fl.(2012): Social factors and recovery review of the evidence. British Journal of Social Work

Statistiske grunde: Risiko og beskyttelsesfaktorer WHO (2012): Risks to mental health: an overview of vulnerabilities and risk factors

Udpluk af den statistiske virkelighed: Psykiske lidelser og social eksklusion Mennesker med psykotiske lidelser har tre gange så stor risiko for at blive skilt som resten af befolkningen Fire ud af 10 med psykiske vanskeligheder udelukkende har netværk af professionelle eller mennesker, der selv har psykiske vanskeligheder. 84 pct. af mennesker med psykiske vanskeligheder har følt sig isoleret mod 29 pct. i befolkningen generelt. Psykiske vanskeligheder i dag er den hyppigste årsag til førtidspensionering og tegner sig for 49 pct. af alle tilkendelserne Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser deltager i foreningsliv men i mindre grad end mennesker uden funktionsnedsættelser, og mindre end mennesker med andre funktionsnedsættelser. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevende til arbejde SFI (2013): Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse SocailExclusion Unit (2004): Mental Health and Social Exclusion. Office of the Deputy Prime Minister, London

Økonomien det er dyrt at lade være David McDaid, London School of Economics

Gør vi det?

Vi er der ikke helt endnu! Professionelle systemer har tendens til at sætte fokus på individet og på systemmuligheder (fx: hvilke tilbud har vi i kommunen), frem for på hverdagslivets sociale netværk og samfundsdeltagelse. Lindquist, R. m.fl. (2010): Psykiske funktionshinder i Samhället Professionelle tilbud er ofte relativt svagt forbundet med det lokalsamfund de er placeret i. Connected Communities

Hvad er status i Danmark Kortlægning i alle kommunale psykosociale indsatser (svarprocent 75%) viser at næsten 100 % er enige eller overvejende enige i at det er en kommunal opgave at understøtte deltagelse og netværk I 73 % af kommunerne bruger kommunerne under 25 % af deres tid på deltagelsesunderstøttende indsatser I 54% af kommunerne bruges under 25 % af medarbejdernes tid på at arbejde med at styrke og understøtte netværk. Det meste af denne støtte er individuelt fokuseret langt mindre af den samarbejder direkte med netværk og lokalsamfund I 44 % af kommunerne bruger medarbejderne mindre end 10 % af deres tid på at opbygge kendskab til lokalsamfundet og dets muligheder

Så hvordan styrker vi en netværks- og deltagelsesstyrkende indsats?

6 elementer i en deltagelses- og netværksstyrkende praksis

1: Systematisk fokus på at understøtte deltagelse Mange deltager allerede: Understøt eksisterende deltagelse og forebyg frafald 31% med alvorlig psykisk funktionsedsættelse deltager i det almene foreningsliv mod 44% uden funktionsnedsættelse 18% laver frivilligt arbejde, mod 20 % uden funktionsnedsættelse Kilde: SFI: Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse Barriererne ligger ikke kun hos den enkelte: Vær med til at skabe mangfoldige fællesskaber Brobygning og housing first principper frem for deltagelsestræning

2: Fokus på at styrke og og udvikle sociale netværk udenfor professionelle rammer Strategi \ intervention Individet Netværket Mødesteder/broer Styrke eksisterende netværk Netværkskort Støtte til udvikling af social mestring Åben Dialog Trivselsfremmende aktiviterer på fx uddannelse Etablere Nye netværk En-til-en peerstøtte Frivillige følgevenner Netværksfamilier/ arrangerede venskaber Selvhjælpsgrupper Bruger (styrede) fællesskaber/foreninger Støttet beskæftigelse/frivillighed Fælles aktiviteter i almene rammer Genetablere Brudte relationer Netværksrådslagning

3: Samarbejde, partnerskaber og samskabelse Det er ikke kun den enkeltes netværk der har betydning for trivsel, deltagelse og recovery: Lokalsamfunds sociale kapital og sammenhængskraft har sammenhæng med graden af trivsel/mistrivsel for alle Lokalsamfundsstyrkelse er afgørende for adgangen til ikkeekskluderende fællesskaber, for dem der ellers risikerer eller oplever marginalisering Derfor er individuelle indsatser ikke tilstrækkelige Derfor kan de professionelle sociale systemer ikke løse opgaven alene.

Skab viden og social bæredygtighed - sammen med lokalsamfundet Centrale spørgsmål at bygge viden om sammen! Hvor er deltagelsesarenaerne? Hvilke mennesker, steder og organisationer kan være ressourcer? Hvem kender hvem og kender vi dem? Kan vi sammen skabe nye veje til mangfoldighed og inklusion?

4: Brugerindflydelse: Inddrag dem det handler om i samskabelsen Unik kilde til viden om lokalsamfundet og om hvad der gør en forskel levendegør borgernes perspektiv og deres erfaringer, som en del af udviklingsarbejdet skaber bedre løsninger kan i sig selv fremme deltagelse og positive sociale roller Kræver reel inddragelse ellers kan det få den modsatte effekt

5: Flere brobyggere og netværkere udvikling af nye kompetencer og roller

6: Nyt fokus for koordination på tværs - organisationen eller livet?

Opsummering Brug for udvikling af lokale, vidensbaserede strategier til at: Styrke arbejdet med borgerens netværk og samfundsdeltagelse Styrke medarbejdernes muligheder for at være brobygger og netværker Forbinde de professionelle tilbud stærkere med lokalsamfundet til gensidig gavn. Udvikle nye, fælles løsninger: samskabelse og partnerskaber

Et par eksempler Connecting people: Kompetenceudviklingsmodel fra England med fokus på medarbejderkompetencer OG organisationens forbundethed med lokalsamfundet. http://connectingpeoplestudy.net/ Connected Communities: Netværksanalyser som afsæt for indsatser der styrker lokalsamfind OG udsatte gruppers deltagelsesmuligheder. http://www.thersa.org/action-research-centre/community-and-publicservices/connected-communities/mental-wellbeing-and-social-inclusion 15M 2013-15: Partnerskaber for inklusion Invitation: skriv til os og fortæl om jeres initiativer og tiltag agn@socialstyrelsen.dk