Sammenhængende indsatser - Rehabilitering
|
|
|
- Frederikke Pedersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstrategisk forum 23. September Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet [email protected] 1
2 Generelle udfordringer i DK Ændret demografi - flere ældre Flere med kroniske sygdomme og kultursygdomme på overførsel (16-65) (2,7 mill i arbejdsstyrken) Krav om borger- og pårørendeinddragelse Krav om mere sammenhæng mellem siloerne Forskellige referencerammer i siloerne forskellige forståelse af, hvad skal der til når funktionsevnen svigter 2
3 Offentlig forsørgede 2013 I alt Danmarks statistik Ledige Støttet beskæftigelse, fleksjob og skånejob + div Barsel Førtidspension Efterløn Sygedagpenge Kontanthjælp
4 Angst er den hyppigste årsag til førtidspension - psykiske lidelser som depression, angst, skizofreni og misbrug er alle blandt de seks sygdomme, der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet. Konkret vil det fx sige, at ca personer om året tilkendes førtidspension på baggrund af en angstdiagnose. Derudover er angst den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen. Sundhedsstyrelsen De nye tal viser, at der er problemer med danskernes mentale sundhed. Når angst fx er den sygdom, der koster Danmark mest i produktionstab, så er det en sygdom, der både belaster livskvaliteten og samfundsøkonomien, siger Jette Jul Bruun. 4
5 Prævalens af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Gennemsnit for
6 Somatiske og psykiatriske indlæggelser i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
7 Somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
8 Somatiske og psykiatriske skadestuebesøg i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
9 Besøg hos alment praktiserende læge (almen læge) i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
10 Førtidspensionister i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
11 Ca. 16% af alle førtidspensioner tildeles unge under 30 år og da langt overvejende som følge af psykiske lidelser (80%). Der er konstateret en stigende tendens over de sidste 10 år. Der er en tæt sammenhæng med belastede socioøkonomiske forhold, belastede familiære forhold og på arbejdspladsen høje krav, lav jobkontrol og manglende social støtte. 11
12 Sygedage i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
13 Omkostninger til behandling og pleje i dk for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit
14 Produktionstabsomkostninger i DK for udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit for
15 En blå og en rød kvinde De to kvinder, der er lige gamle, har udviklet depression i fuldstændig det samme forløb, de fejler ikke andet, de er udredt ens og de får den samme bio-medicinske behandling. Hvordan kan det være, at de har behov for forskellige psyko-sociale indsatser? 15
16 To cases Forgrund 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 12 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magtede kun lidt hjemme og har i lang tid ikke kunnet se sig på arbejdsmarkedet. Det hjemlige er nu næsten på plads, og der er et voksende ønske om arbejde. Arbejdsprøvning iværksættes. 16
17 Brug 1 min. på at overveje hvad der gør forskellen, før du ser næste slide 17
18 To cases Baggrund 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, 18 årig datter der er student og velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder. 18
19 Samlet De udfordringer vi står overfor og eksemplet med den blå og den røde kvinde illustrerer at løsningen ikke ligger i biomedicinen alene. De mennesker, der har svært ved eller meget svært ved at klare hverdagen pga. sygdom og som for hvem og for samfundet sygdomsbelastningen er størst har ikke alene brug for biomedicinske indsatser men også og måske primært brug for psyko-sociale indsatser 19
20 ICF-modellen en bio psyko social model Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer 20
21 Forskellige definitioner af rehabilitering - som alle fokuserer på funktionsevne (i hverdagslivet) og målet er bedring af samme, et selvstændigt og meningsfuldt liv, at kunne fungere i samspil med omgivelserne. - Målet er ikke symptomfrihed eller at undgå død det er i bedste fald en positiv bivirkning ved rehabilitering lige som på den anden side at behandling kan have den positive bivirkning at rehabilitering ikke bliver nødvendig. 21
22 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret.,
23 Sundhedsstyrelsens definition af rehabilitering..en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund (World Report on Disability. WHO 2011, Sundhedsstyrelsens oversættelse). Servicestyrelsens rehabilitering af ældre... et resultat, hvor en person har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, i et omfang så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv. 23
24 Vi ved at rehabilitering virker (dokumentation på udvalget områder) Tværfaglige og tværsektorielle indsatser Borgerinddragelse Pårørendeinddragelse Arbejde med målsætninger Anvendelse af specialister Anvendelse af læringstrategier Kompetenceudvikling af personalet. 24
25 Handlemuligheder 25
26 Hvad har vi af handlemuligheder - Rehabilitering i dansk lovgivning - FØP og FLEKS lov - sygedagpengelov - Lov om social service. 26
27 Hvad kræves På direktørniveau skal der være vilje til at udnytte de muligheder, der findes på tværs af lovgivninger for at individualisere indsatser. Fælles referenceramme ICF Hvad gøres hvad ønskes målt Monitorering 27
28 Tak for opmærksomheden! 28
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?
Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering
Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015
Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens
Rehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet
Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet V./ Leif Tøfting Kongsgaard Udviklingschef Væksthuset www.vaeksthuset.dk Beskæftigelses
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
Rehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Arbejdsrettet rehabilitering
September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Rehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Plan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?
På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde [email protected] Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension
Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge [email protected] Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation [email protected] 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Temamøde Sund By Netværket - 24. august 2013 Kan der bygges bro mellem sundhed og beskæftigelse?
Temamøde Sund By Netværket - 24. august 2013 Kan der bygges bro mellem sundhed og beskæftigelse? Ulrik Steen ledende regionssocialoverlæge Agenda Præsentation Behov for fælles sprog Hvorfor skal der bygges
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Recovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Hvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Idealet. Virkeligheden
2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Hverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Handicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Er sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed
Sundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring
Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
