Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner
Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres? Pengestrømme eksempler på kompleksitet bag tallene Hvor kommer midlerne fra? Hvilke opdelinger kan der meningsfuldt laves? Hvad bliver midlerne brugt til? Hvilke opdelinger kan der foretages? Hvad er succesraten for dansk sundhedsforskning? Hvordan defineres succesrate? 2
Definitioner af Sundhedsforskning I det følgende vises eksempler på de forskellige definitioner af sundhedsforskning der findes Der anvendes i det følgende statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik anvender Frascati Manual s definitioner på F0U felterne. Her er medicinsk videnskab (Frascati Manual: medical sciences) udtrykket anvendt synonymt med sundhedsforskning som her også anvendes synonymt med begrebet sundhedsvidenskab Note: Danmarks Statistik er anvendt som det primære grundlag for denne rapport. DST anvender begrebet Forskning og Udvikling, og definerer så grupperne heri som Grundforskning, Anvendt forskning og Udvikling. Begreberne anvendes ikke konsistent. Således vil begrebet klinisk forskning typisk være defineret som en udviklingsaktivitet. Vi har i den grad det har været muligt medtaget definitionerne der er brugt til at generere tallene med i denne rapport. Frascati Manual (2002 side 67) definitioner er: 3. Medical Sciences: 3.1 Basic medicine ( anatomy, cytology, physiology, pharmacy, pharmacology, toxicology, immunology and immunohaematology, clinical chemistry, clinical microbiology, pathology), 3.2 Clinical medicine (anaesthesiology, paediatrics, obstetrics and gynaecology, internal medicine, surgery, dentistry, neurology, psychiatry, radiology, therapeutics, otorhinolaryngology, ophthalmology), 3.3 Health sciences (public health services, social medicine, hygiene, nursing, epidemiology) 3
Definition af (Medicinsk) Sundhedsforskning (2008) Den patientnære forskning der direkte inddrager patienter i forskning i sygdomsårsag og -udredning, sygdomsbehandling, rehabilitering, pleje og omsorg. Sygdomsforebyggelse, herunder præsymptomatiske udredninger i såvel befolkningsscreeninger som selektive udredningsprogrammer og sygdomsforebyggelse knyttet til kroniske sygdomme. Organisering af behandlings- og forebyggelsesindsatsen i sundhedsvæsenet under anvendelse af principper for sundhedstjenesteforskning. Eksperimentel forskning som en integreret del af medicinsk sundhedsforskning uafhængigt af om den udføres på en grundforskningsinstitution eller på laboratorium i tilknytning til sundhedsvæsenet. Kriteriet er, at udgangspunktet og resultatudnyttelsen er rettet mod sygdomsforståelse, sygdomsbehandling og forebyggelse. Sundhedsforskning rettet mod adfærds- og humanistiske aspekter af betydning for sundhed, sygdom, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. 4 Kilde: Dansk sundhedsforskning: Status og perspektiver sammenfatning 2008
Sundhedsvidenskab Liselotte Højgaard (2009) 1. Basal forskning eller grundforskning 2. Translationel forskning 3. Klinisk forskning 4. Forebyggelsesforskning Nye mekanismer, patofysiologi, nye lægemidler, metoder, operationer, diagnostik. Som non kommerciel forskning, private-public partnership og industri sponsoreret forskning 5 Kilde: Behovet for sundhedsfaglig forskning, 2009 (præsentation)
Definition af sundhedsforskning (2013) Sundhedsforskning defineres her som: Biomedicinsk forskning: Sundhedsforskningens grundforskningsområde i laboratoriet Klinisk forskning: Forskning der foregår på mennesker Translationel forskning: Forskning, der omsætter biomedicinske forskningsresultater til brug i klinisk forskning og vice versa Sundhedsfremme- og forebyggelsesforskning: Forskning i hvordan man fremmer sundhed og forhindrer udvikling af sygdom eller lignende tilstande Sundhedstjenesteforskning: Forskning i sundhedsvæsenets organisering, drift og funktion Implementeringsforskning: Forskning der undersøger omsætning af klinisk forskning i klinisk praksis Medicoteknisk forskning: Forskning i forhold til diagnostisk udstyr og hjælpemidler Epidemiologisk forskning: Forskning i udbredelse af sygdomme og deres mulige determinanter i befolkningen 6 Kilde: Forskningsstøtte i sundhedsforskningen status og anbefalinger, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, 2013
Definitioner Danmarks Statistik I materiale fra Danmarks Statistik er der i øvrigt fundet følgende definitioner, der opdeler og definerer sundhedsrelateret forskning: Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse. FoU med henblik på beskyttelse og forbedring af den menneskelige sundhed. Der medtages FoU angående fødevarehygiejne og ernæring. Ligeledes FoU med hensyn til stråling i medicinsk øjemed, biokemisk ingeniørvirksomhed, medicinsk information, rationalisering af behandlingsmetoder samt farmakologi inklusive medicin og opdrætning af forsøgsdyr. Desuden FoU vedrørende epidemiologi og narkotikamisbrug. Almen videnskabelig udvikling. FoU, der primært er iværksat for at skaffe dybere indsigt inden for et bestemt fagområde, og som ikke umiddelbart har betydning for nogle af de øvrige samfundsmæssige områder. Det vil hovedsageligt dreje sig om grundforskning inden for et af nedenstående videnskabelige hovedområder:. (herunder er nævnt ) Sundhedsvidenskab Kilde: Danmarks Statistik. Vejledning til Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2011 Adapteret fra NABS (Nomenclature for the Analysis on Comparison of Scientific Progress and Budgets (u.å.)) 7
Forskningskategorier definition Styrelsen for Forskning og Innovation (2012) Grundforskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder Udvikling: Systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 8 Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations 2012, baseret på OECD Frascati-manual
Forskningskategorier definition Danmarks Statistik Nedenstående definitioner er medtaget for at vise de små forskelle i definitioner der anvendes. Sammenlign med forrige side. Nedenstående anvendes til brug for statistiske opgørelser Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål Udvikling er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser 9 Kilde: Danmarks Statistik. Vejledning til Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2011
Hvorfor det kan være svært at opgøre forskningsudgifter i det offentlige system Der er tale om komplicerede pengestrømme hvor midler kommer fra mange kilder: Skatter, internationale offentlige midler (primært EU), private fonde, organisationer ( for profit og non profit ), m. fl. Midlerne fordeles endvidere gennem, offentlige fonde, råd, offentlige puljer, styrelser og/eller regioner Udgifter kan opgøres som afsatte midler eller faktiske udgifter. Ved at måle på udgifter anvendt i et bestemt år fås et udtryk for de faktisk anvendte midler uden at skele til tildelingsår, budgetoverførsler mm. Danmarks Statistik anvender i deres opgørelse sidstnævnte metodik for deres opgørelse*: De midler der er brugt på forsknings og udviklingsarbejde udført i 2011 skal medregnes - uanset bevillingsår, indtjeningsår eller tilskudsår. Midler som ikke blev brugt i 2011 skal omvendt ikke medregnes, uanset bevillingsår, indtjeningsår eller tilskudsår. Eksempler på pengestrømme der understøtter FoU ses på de følgende to sider 10 *Kilde: Danmarks Statistik. Skema til indberetning af Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2011
Eksempel: Kræftens bekæmpelse (fokus på forskning/ finansiering) (2012) Offentlige midler Egen forskning Private donationer Medlemsindtægter Kræftens Bekæmpelse Eksterne forskningsprojekter Virksomheder Her kan der eksempelvis være tale om midler der indgår i den offentlige sundhedsforskning Kilde: Kræftens Bekæmpelse, årsberetning 2012. Det skal bemærkes at Kræftens Bekæmpelse ikke er en offentlig forskningsinstitution 11
Eksempel: Odense Universitetshospital, Type 2 Center (diabetesforskning) - (fokus på forskning/ finansiering) (2010/12) Offentlige midler (statslige og regionale) EU midler Egen forskning Kliniske forsøg (virksomheder) Diabetesforeningen (bidrag) Odense Universitetshospital, Type 2 Center Kliniske forskningsprojekter Virksomheder Internationale midler Private fonde/ legater 12 Kilde: Kristligt Dagblad 2010, Årsberetning EFE 2012
DATA I det følgende er data om sundhedsforskning opsummeret og præsenteret baseret på de tal som er indsamlet af Danmarks Statistik Relevante definitioner er medtaget Observation og nøgletal er præsenteret Danmarks Statistik indsamler disse tal igennem spørgeskemaundersøgelse med en meget høj svarprocent, da der er rapporteringspligt I 2011 opnåedes besvarelser fra 694 ud af 702 enheder svarende til en svarprocent på 98,9, hvilket må anses for tilfredsstillende Igennem perioden 2008 til 2011 har der været stor konsistens i spørgsmål og svar, og svarene kvalitetssikres løbende 13
Hvad er Forskning og Udvikling (FoU) FoU er: egne FoU-projekter ledelse af og assistance til andres FoUprojekter, herunder vejledning af f.eks. stipendiater forskningsadministration, f.eks. udarbejdelse af ansøgninger og kontrol med bevillinger gæsteforskere i det omfang de rent fysisk udfører FoU-aktivitet på instituttet/enheden egen forskningsrelateret uddannelse, samt planlægning af og deltagelse i forskningsseminarer, forskningskonferencer o. lign. større systematiske arbejder med henblik på væsentlig forbedrede afprøvningsmetoder og markante kvalitetsforbedringer FoU er IKKE: undervisning medlemskab af forskningsråd og forskningsudvalg samt uddeling af forskningsmidler dokumentation og informationsvirksomhed samt bibliotekstjeneste af almen karakter rutinemæssig indsamling af data afprøvning og standardisering specialiseret medicinsk behandling udredningsarbejde rutinemæssige tests administrativt og lovmæssigt arbejde forbundet med patentansøgninger og licensaftaler indkøring af nyt apparatur kvalitetssikring/certificering/akkrediteri ng 14
Sundhedsforskning Samlede udgifter til offentlig FoU 2005-2011 Mia DKK 7 6 5 4 3 2 1 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Center for Forskningsanalyse (CFA) 2007, 2008, Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. 15
Sundhedsforskning Samlede udgifter til FoU 2005-2011 Tallene er opgjort i løbende kroner I perioden 2005 til 2011 er udgiften til offentlig forskning steget fra 3,5 milliard kroner til 6,1 milliard kroner Kurven viser en (meget) jævn stigning over hele perioden Der ses en lille øgning i 2011, men der kan ikke konkluderes på dette da 2011 er foreløbige tal (endelige tal foreligger i marts 2014 pga. løbende kvalitetssikring af tallene) Den årlige stigning (CAGR*) i perioden er 10% procent i løbende kroner 16 *Compound Annual Growth Rate: Gennemsnitlig årlig vækst i procent)
Sundhedsforskning Samlede udgifter til offentlig FoU 2008-2011 Mia DKK 7 6 5 4 3 2 1 0 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 17
Sundhedsforskning i perioden 2008-2011 - Løbende priser I perioden 2008 til 2011 er udgiften til offentlig forskning steget fra 4,6 mia. kroner til 6,1 mia. kroner Kurven viser en (meget) jævn stigning over perioden Den årlige stigning i perioden er 9,7 procent 18
Sundhedsforskning i perioden 2008-2011 - Faste priser Vi har gennem Danmarks Statistik undersøgt om det ville være muligt at anvende en deflator for at konvertere tal til faste priser. Danmarks Statistik foretager kun deflatering i forbindelse med offentliggørelsen af forskning og udviklings andel af BNP (se næste side). Deflateringen foregår på meget overordnet niveau ved hjælp af et implicit prisindeks beregnet på BNP i løbende priser og i faste priser. Formålet er at relatere FoU til en andel af BNP i faste priser. Danmarks Statistik gør ingen forsøg på at regne om til faste priser i selve FoU statistikken. Det skal bemærkes at størstedelen af FoU er lønudgifter, så man kan relatere de viste stigninger til udgifter til sundhedsforskning til lønudviklingen i den offentlige sektor i perioden Note: Lønningerne i Staten indenfor FoU steg fra indeks 110,4 (Q4, 2007) til indeks 125,4 (Q4 2011)(indeks 100=2005) og indenfor kommuner og regioner, sundhedsvæsen. fra indeks 108,0 (Q4, 2007) til indeks 121,5 (Q4 2011)(indeks 100=2005) 19
FoU som andel af BNP (her alle FoU omkostninger, ikke kun sundhed) Kilde: Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 229 fra 1.maj 2013 20
Offentlig FoU som andel af BNP: Sundhedsforskning Procent 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. Tal hentet fra DST 6. december 2013 og 16. januar 2014. Ovenstående beregning er lavet for at illustrere stigning/fald i offentlig FoU korrigeret for prisudvikling (en form for deflaterede tal), da der ikke meningsfyldt kan laves en deflator for sundhedsforskning (med det formål at lave faste priser. 21
Offentlig FoU som andel af BNP: Sundhedsforskning Offentlig FoU som andel af BNP er beregnet for at illustrere hvorvidt væksten i sundhedsforskningen er større eller mindre end den generelle prisudvikling. Væksten i BNP tages som udtryk for den generelle prisudvikling i denne analyse Der ses en stigning af offentlig sundhedsforskning i perioden med en gennemsnitlig vækstrate i forhold til BNP på cirka 8,8% om året Dette tal kan sammenlignes med den vækst der ses i løbende priser på 9.6% (se sammenligning med andre fagområder nedenfor) 22
Sundhedsforskning som andel af de samlede offentlige udgifter til FoU 2008-2011 Mia DKK 20 18 16 14 12 10 8 4,6 5,0 5,4 6,1 6 4 2 0 2008 2009 2010 2011 Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 23
Sundhedsforskning som andel af de samlede offentlige udgifter til FoU 2008-2011 procent af samlet FoU udgift Procent 100% 90% 80% 70% 60% Sundhedsvidenskabelig forskning i procent af de samlede offentlige FoU udgifter 50% 31,5 31,2 30,8 33,6 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 24
Sundhedsforskning ud af den samlede offentlige forskning i perioden 2008-2011 Løbende priser I perioden 2008 til 2011 er de samlede udgift til al offentlig forskning steget fra 14,7 mia. kroner til 18,2 mia. kroner Kurven viser en jævn stigning over perioden Der foregår ikke en væsentlig omfordeling af ressourcerne mellem de forskellige områder Den årlige stigning i perioden er for de enkelte områder: Naturvidenskab 4,1% Teknisk videnskab 7,6% Sundhedsvidenskab 9,6% Jordbrugs- og veterinærvidenskab 3,2% Samfundsvidenskab 13,7% Humaniora -1,5% og en samlet gennemsnitlig årlig vækst på 7,3% Sundhedsvidenskab er således over gennemsnittet mht. FoU udgiftsvækst 25
Anvendelsen af FoU på sundhedsområdet - 2008 Beløb i mia. DKK og procent 0,01; 0% 1,01; 22% 0,04; 1% 0,03; 0% 0,74; 16% 2,72; 59% 0,08; 2% Løn til FoU Løn til service, FoU Øvrige driftsomkostninger vedr. FoU Anlægsomkostninger til FoU Udgifter til apparatur mv. til FoU Andel af fællesomkostninger, drift til FoU Andel af fællesomkostninger, anlæg til FoU Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 26
Anvendelsen af FoU på sundhedsområdet - 2011 Beløb i mia. DKK og procent 0,04; 1% 1,24; 20% 0,08; 1% 0,06; 1% 1,13; 18% 3,53; 58% 0,04; 1% Løn til FoU Løn til service, FoU Øvrige driftsomkostninger vedr. FoU Anlægsomkostninger til FoU Udgifter til apparatur mv. til FoU Andel af fællesomkostninger, drift til FoU Andel af fællesomkostninger, anlæg til FoU Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 27
Anvendelsen af FoU på sundhedsområdet 2008 vs. 2011 Sammenlignes de to fordelinger ses der ikke væsentlige skift i anvendelsen af FoU midlerne Den samlede FoU vist i dette diagram svarer til 6.1 mia kroner i 2011 Lønudgiften svare til 59% og 58% i 2008 hhv. 2011, altså stabilt over perioden I absolutte tal ses dog variationer i udgifter til eksempelvis andel af omkostning til anlæg, hvilket dog kan hidrøre fra få, større investeringer Med hensyn til kvaliteten af tal fra Danmarks Statistik er det vores indtryk fra diskussioner med Danmarks Statistik, at der bruges en del kræfter på de enkelte institutioner på at svare på dette spørgeskema, og der følges op på afvigende tal med supplerende spørgsmål 28
Sundhedsforskning fordelt på institutionstyper Mia DKK 7 6 5 4 3 2 1 0 2008 2009 2010 2011 År Højere læreanstalter Øvrige offentlige forskningsinstitutioner Private ikke-erhvervsdrivende institutioner Universitetshospitaler Sektorforskningsinstitutioner Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. Universitetshospitaler var i 2011 defineret som: Alle Region Hovedstadens hospitaler, samt Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital Risskov, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Psykiatriske Sygehus. Alle øvrige hospitaler er indplaceret under Øvrige offentlige forskningsinstitutioner. 29
Sundhedsforskning fordelt på institutionstyper procent af samlet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 År Højere læreanstalter Øvrige offentlige forskningsinstitutioner Private ikke-erhvervsdrivende institutioner Universitetshospitaler Sektorforskningsinstitutioner Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. Se forrige sides fodnote. 30
Sundhedsforskning fordelt på institutionstyper Der er visse udsving mellem de forskellige institutionstyper, men det er på de absolutte små tal: Der ses udsving på gruppen øvrige, som alene kan skyldes problemer med klassifikationen Sundhedsforskningen på hospitalerne er steget med 10,0% i perioden, på linje med sundhedsforskningen som helhed (9,6%) Note: Stigningen sundhedsforskningen på hospitalerne er udtrykt ved at addere Universitetshospitaler og Øvrige offentlige forskningsinstitutioner, der for 90+% består af hospitaler 31
Sundhedsforskning fordelt på de geografiske regioner Mia DKK 7 6 5 4 3 2 1 0 2008 2009 2010 2011 Region H Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. Tal hentet fra DST 6. december 2013.. Der er tale om de totale udgifter indenfor de geografiske regioner, og ikke kun tal fra myndighedsregionerne. 32
Sundhedsforskning fordelt på de geografiske regioner procent af samlet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 Region H Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. Se fodnoten forrige side. 33
Forskning fordelt på regioner Der ses en række udsving mellem de tre store regioner: Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden. Tendensen fra 2008 til 2010 kan dog ikke konfirmeres af de foreløbige tal for 2011, og således må det nok konkluderes at der ikke er en entydig trend i tallene. Hovedstaden udgør omkring 60% af FoU indenfor området Midtjylland udgør 15-20% af FoU udgifterne i perioden De to områder udgør 31 og 23% af den samlede befolkning i 2011 34
Sundhedsforskning fordelt på regionernes indbyggertal DKK per capita 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2008 2009 2010 2011 Region H Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. Tal hentet fra DST 6. december 2013 og 16. januar 2014 (Q4 befolkningstal). Der er tale om de totale udgifter og antallet af indbyggere indenfor de geografiske regioner, og ikke kun tal (udgifter) fra myndighedsregionerne. 35
Sundhedsforskning fordelt på regionernes indbyggertal Der er endog meget store forskelle mellem de offentlige FoU udgifter per indbygger i de fem regioner. Der er med få undtagelser tale om en jævn vækst i alle regioner i procent men ikke i absolutte tal hvor hovedstaden tager hovedparten af midlerne 36
Årsværk og antal personer nogle definitioner FoU-personale Ved opgørelsen af FoU-personale medregnes kun det personale, der var ansat pr. 31.12. 20XX og som i 20XX brugte mindst 5 % af deres arbejdstid på forskning og udviklingsarbejde på selve instituttet/enheden. Personale på orlov eller udstationering ved udgangen af året skal ikke medregnes. Eventuelle vikarer skal derimod medregnes. FoU-personale opgøres i heltal. Deltidsansatte opgøres derfor som hele personer. FoU-årsværk FoU-årsværk er en opgørelse af den tid der i 20XX blev brugt på forskning og udviklingsarbejde ved instituttet/enheden. FoU-årsværk opgøres som det samlede antal FoU-årsværk, der er udført ved instituttet/enheden i løbet af 20XX, uanset om personalet stadig var tilknyttet instituttet/enheden ved årets udgang. For antal FoU-årsværk gælder det endvidere, at der ønskes et skøn for den faktisk anvendte tid - ikke et normtal for forskningens omfang. Ved et årsværk forstås en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år. Kilde: Danmarks Statistik 2011 37
Sundhedsforskning Årsværk fordelt på specialer i antal og procent Basal medicin 562; 8% 1.423; 19% 1.006; 14% 627; 9% Farmaci, farmakologi, medicinal kemi Klinisk Medicin Odontologi Sundhedstjeneste 873; 12% 104; 1% 162; 2% 140; 2% 2.459; 33% Pleje og omsorg mv. Samfundsmedicin og folkesundhed Medicinsk bioteknologi, årsværk Øvrig sundhedsvidenskab Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014.. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 38
Årsværk En tredjedel af årsværkene bag sundhedsforskningen udgøres af klinisk medicin Dette følges af grupperne: Øvrige 19% Basal medicin 14% og Samfundsmedicin og folkesundhed 12% Disse fire udgør tilsammen knap 80% af årsværkene der driver sundhedsforskning Note. Definitioner: Se Frascati Manual 2002 p 67 39
Sundhedsforskning Antal årsværk 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 Årsværk 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 40
Sundhedsforskning - Antal personer og profil 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2008 2009 2010 2011 Antal personer i alt Heraf personer under 35 år Heraf personer udenlandske statsborgere Heraf kvinder Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 41
Personer og profiler Kvinder udgør mere en 50% af forskerne (51-53%), uden en tendens i tallene (fald/stigning) Udlændige udgør en stigende andel: Stigende fra 7-9% over perioden Andelen af forskerne der er under 35 år er stabilt på omkring 25% 42
Sundhedsforskning - Årsværk fordelt på hovedfag 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 % Humaniora Samfundsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab 0 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 43
Årsværk fordelt på hovedfag Disse tal viser at det først er i 2011 at der ses en smule forskning på tværs af fagspecialer Trods dette er mere end 90% af forskningsårsværk hidhørende fra sundhedsforskningen, dog faldende fra 95% i perioden 44
Sundhedsforskning Kilder til finansiering: Internt/eksternt Mia DKK 7 6 5 Eksterne finansieringskilder, indtægtsdækket virksomhed 4 3 Eksterne finansieringskilder, tilskud/støtte 2 1 Internt finansieret FoU i alt 0 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 45
Sundhedsforskning Kilder til finansiering: Internt/eksternt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Eksterne finansieringskilder, indtægtsdækket virksomhed Eksterne finansieringskilder, tilskud/støtte Internt finansieret FoU i alt 10% 0% 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 46
Intern og ekstern finansiering af sundhedsforskning Der ses en svag trend mod at flere af midlerne kommer fra eksterne kilder, dog ses en opbremsning i de foreløbige 2011 tal 47
Terminologi - Finansiering Gruppering af eksterne kilder, der finansierer FoU i den offentlige sektor: Forskningsråd =(Danmarks Grundforskningsfond + Højteknologifonden +Faglige forskningsråd under Det Frie forskningsråd3+programkomiteer under Det strategiske forskningsråd +Rådet for Teknologi og Innovation Andre statslige midler :(Øvrige ministerier og styrelser mv. (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) + Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + Finansiering fra universitet til hospital) Andre offentlige midler : Grønlands Hjemmestyre + Færøernes Landsstyre + Regioner (herunder regionale fonde) + Kommuner + Andre offentlige kilder (fx tipsmidler) Danske virksomheder : Danske virksomheder (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning +og tilskud/støtte) Organisationer og fonde : Andre private danske kilder (f.eks. fonde og legater) (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) EU : EU (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) Udenlandske virksomheder : Udenlandske virksomheder (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) Andre udenlandske kilder : Andre udenlandske kilder (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) 48
Sundhedsforskning Ekstern finansiering fordelt på kilderne Mia DKK 3,0 2,5 2,0 Andre udenlandske kilder Udenlandske virksomheder EU 1,5 1,0 0,5 Organisationer og fonde Danske virksomheder Andre offentlige midler Andre statslige midler Forskningsråd 0,0 2008 2009 2010 2011 År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 49
Sundhedsforskning Ekstern finansiering fordelt på kilderne procent af samlet ekstern 100% 90% Andre udenlandske kilder 80% 70% Udenlandske virksomheder EU 60% 50% Organisationer og fonde 40% Danske virksomheder 30% 20% Andre offentlige midler 10% Andre statslige midler 0% 2008 2009 2010 2011 Forskningsråd År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 50
Ekstern finansiering af sundhedsforskning Der ses en klar trend i den eksterne finansiering af at organisationer og fonde får en langt større betydning som indtægtskilde på bekostning af andre statslige midler. Der ses også en stigning af forskningsrådenes betydning for financieringen af forskningen 51
Note til tallene om interne og eksterne tilskud til FoU Københavns Universitet overgik i 2010 til at medregne eksterne tilskud til fællesfinansieret FoU i deres beregning af eksterne tilskud. Havde disse været inkluderet i statistikken 2009 havde de højere læreanstalters samlede eksternt finansierede omkostninger været 5.163.962 t. kr. i 2009 og de samlede eksternt finansierede omkostninger for alle sektorer havde været 7.018.729 t.kr. Der er ikke lavet ændringer i de i denne analyse anvendte tal i forhold til de tal som Danmarks Statistik har leveret på baggrund af ovenævnte note Kilde: DST 2011 52
Sundhedsforskning fordelt på forskningstype Udgifter Mia DKK 7 6 5 4 3 2 1 0 2008 2009 2010 2011 Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 53
Sundhedsforskning fordelt på forskningstype Udgifter Mia DKK 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 54
Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - udgifter Tallene viser at fordelingen mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde er næsten konstant over perioden med meget små udsving 55
Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - Årsværk 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 Grundforskning Andvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 56
Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - Årsværk 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, 2013. Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts 2014. Tal hentet fra DST 6. december 2013. 57
Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - årsværk Der ses et lignende billede som for udgifterne mht. årsværk 58
Succesrate Af tilgængeligt materiale kan ses at dette defineres som., at X pct. af de danske ansøgere modtog støtte (2008 p 18) Der er ikke fundet definitioner af hvordan finansieringskilderne er defineret ( offentlige, EU, finanslov, regionale), men indirekte karakteriseres disse som offentlige Det er ikke klart hvordan danske ansøgere er defineret () Succesrate kan alternativt defineres som: Procent af ansøgere der får midler (se ovenfor) Procent af samtlige projekter der får støtte (antal) Procent af samlet projektpulje (kroner) Samlet antal ansøgninger der afsendes i forhold til indexår Procentandel af national og international pulje justeret/udlignet for indbyggertal 59 Kilde: Dansk sundhedsforskning: Status og perspektiver sammenfatning 2008
60
Succesrate - Hjemtagningsmål Forrige side illustrerer at en måde at definere succes på er at betragte de tilgængelige (udenlandske) midler, her fra FP7 og Horizon 2020, som en stor pulje hvorfra det drejer sig om at tiltrække midler til Danmark Det betragtes som et numbers game dvs. flere ansøgninger indebærer samme chance for succes og proportionalt flere penge tildelt jo flere ansøgninger 100% succes bør defineres som at Danmark får sin andel hvordan den så end kan defineres. Der kunne som et minimum tænkes baseret på en eller flere af disse muligheder: Andel of befolkningen i EU (koncept: Danmark ud af alle lande) Andel af økonomien i EU Andel af forskning opgjort ved et forsknings/publikationsindeks for alle EU lande (koncept: god forskning får flest penge) 61
Kilder/litteratur Danmarks Statistik: www.dst.dk Center for Forskningsanalyse, AU, 2007: Østerås, B., 2007, "Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005". Center for Forskningsanalyse, AU, 2007: Mortensen, P. S., Willemoes, R., 2007, "Erhvervslivest forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005". Center for Forskningsanalyse, AU, 2007: Lauridsen, P. S., 2007, "Offentligt forskningsbudget for Danmark 2007". Center for Forskningsanalyse, AU, 2008: Mortensen, P. S., Åkerblom, M., 2008, "Measuring Public Innovation in Nordic Countries: Toward a common statistical approach", Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, Aarhus. OECD Frascati Manual: http://www.oecd-ilibrary.org/frascati-manual- 2002_5lmqcr2k61jj.pdf;jsessionid=1v83iyufwlqt0.x-oecd-live- 01?contentType=/ns/Book&itemId=/content/book/9789264199040- en&containeritemid=/content/serial/19900414&accessitemids=&mimetype=applic ation/pdf OECD sundhedsdata og forskningsdata: http://www.compareyourcountry.org/health/index.php?cr=oecd&lg=en http://stats.oecd.org/index.aspx?datasetcode=health_stat 62