RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

Vallensbæk Kommune RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

PROJEKT Vallensbæk Kommune Projekt nr. 218359 Dokument nr. 1212733689 Version 1 Udarbejdet af HGE/MTL/PFKL Kontrolleret af JCR/PFKL Godkendt af JCR NIRAS A/S Ahlgade 3M 4300 Holbæk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Baggrund... 1 1.1 Introduktion... 1 1.2 Vision... 1 1.3 Målsætninger... 2 1.4 Mål... 3 2 Kort og Prioritering... 5 2.1 Sikringsniveau... 6 2.2 Farekort, skadeskort og risikokort... 7 2.3 Analyse... 8 2.3.1 Farekort... 8 2.3.2 Skadeskort... 8 2.3.3 Risikokort... 9 2.4 Prioritering... 9 3 Indsatser... 11 3.1 Før en oversvømmelse... 11 3.1.1 Kystplanlægning, kystbeskyttelse og Køge Bugt... 11 3.1.2 Vandløb og Køge Bugt... 12 3.1.3 Beredskabet og Køge Bugt... 13 3.2 Under en oversvømmelse... 13 3.3 Efter en oversvømmelse... 13 3.4 Handlingskatalog... 14 4 Samarbejde... 15 4.1 Proces og plan... 15 4.2 Borgerinddragelse... 16 4.3 Ansvarsfordeling... 16 4.4 Beredskabet... 17 4.5 Kobling til andre planer... 18 5 Miljøvurdering... 20 6 Bilag 1 kortlægning... 21 7 Bilag 2 indsatser... 22 8 Bilag 3 Handlingskatalog... 39

1 BAGGRUND Vallensbæk Kommune er en af de 22 kommuner i Danmark, som er udpeget til at skulle udarbejde en risikostyringsplan mod oversvømmelser fra havet. Årsagen er, at Køge Bugt er udpeget som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor der kan være fare og risiko for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, og hvor store værdier kan gå tabt. I Vallensbæk Kommune ser vi vandet som ét kredsløb og oversvømmelser fra hav respekterer ikke kommunegrænser. Derfor løser vi udfordringen i fællesskab med vores naboer og i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Gennem samarbejde skaber vi helhedsorienterede løsninger på tværs af ejendomsgrænser, som beskytter vores værdier og kystområder, sikrer byens kvaliteter og er økonomisk bæredygtige for vores kommune og lokalområder. 1.1 Introduktion Med risikostyringsplanen får vi et overblik over eksisterende værdier og beskyttelsesniveauet mod oversvømmelser langs vores kyststrækning, herunder sammenhængen med sikringen af afvandingen af baglandet, samt beskyttelsen af vandkvaliteten i strandsøerne. Vi får en handlingsorienteret plan, som skaber overblik og er retningsgivende for, hvordan vi kan modstå oversvømmelser og stormflod fra Køge Bugt, samtidig med at vi beskytter miljøet og udvikler vores kommune. I risikostyringsplanen fastlægger vi målene for styring af oversvømmelsesrisici fra Køge Bugt. Planen skaber overblik over faren og risikoen for oversvømmelser fra havet og hvilke oversvømmelseshændelser, som digerne er bygget til at kunne modstå (sikringsniveauet). Samtidig beskrives de forebyggende indsatser og prioritering, beredskab, ansvar og samarbejde. Der er store værdier knyttet til den fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandsøerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, både som rekreativt område og som naturområde og opholdssted for et rigt plante og dyreliv. Der er dog udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og badevandskvalitet, som skaber behov for samlede indsatser i området. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til beskyttelse af vores værdier, idet vandet både kan komme fra oven (regnvand) og fra kysten (havet) på samme tid. 1.2 Vision I klimatilpasningsplanen vedtaget i foråret 2014 har vi fastlagt følgende vision, mission og principper for, hvordan vi vil klimatilpasse Vallensbæk Kommune. Vores vision: Klimatilpasningen skal beskytte byens værdier, sikre kvalitet i bylivet og skabe synergier. 1

Vores mission: Vandkredsløbet skal bidrage til kvaliteten i byer og beskytte vores værdier, og vi vil anvende miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger til at klimatilpasse byerne med Vallensbæk og Brøndby Kommuner har de samme udfordringer med ændret klima, øget nedbør, stigning af havvandet og store investeringer i national og lokal infrastruktur. Derfor har vi valgt at fortsætte samarbejdet om at koordinere klimatilpasningsindsatsen og udarbejde en fælles risikostyringsplan mod oversvømmelser fra Køge Bugt på tværs af geografi og fagområder. En fælles risikostyringsplan giver mulighed for at løse udfordringen med oversvømmelser fra havet ved at få kystbeskyttelsestiltag til at arbejde positivt sammen med blå (vand), grønne (natur) og grå (kloak) løsninger på tværs af de to kommuner. Når vi tænker på tværs skaber vi gode muligheder og et solidt grundlag for tekniske tiltag og planløsninger, der hænger sammen og er langsigtede. Det bliver nemmere at skabe miljømæssigt bæredygtige tiltag på tværs af kommunegrænsen, fx i form af rekreative anlæg, som har fokus på borgernes sundhed og bevægelse, men som samtidig sikrer vores kommune mod oversvømmelser fra Køge Bugt. 1.3 Målsætninger I Vallensbæk Kommune har vi opstillet nogle generelle målsætninger i vores klimatilpasningsplan, som også er gældende for risikostyringsplanen: Vi vil opnå færre samfundsmæssige omkostninger ved oversvømmelser. Vi vil opnå bedre overvågning af oversvømmelser og bedre kommunikation til borger og erhvervsliv, når de opstår (varsling). Indsatserne ved klimatilpasning skal koordineres på tværs af fag- og kommunegrænser. Vi vil skabe øget bevidsthed om mulige klimatilpasningstiltag hos borgere og erhvervsliv. Vi vil skabe merværdi, rekreative synergier og synlighed med klimatilpasningen. Målsætningerne skal nås med hensyntagen til vores overordnede principper for klimatilpasning: vandet som kredsløb og ressource, omkostningseffektive og synlige løsninger, dialog og inddragelse af borgerne i processen. 2

1.4 Mål Målet med en risikostyringsplan er at styre oversvømmelsesrisikoen både før, under og efter en oversvømmelse. Figur 1.1: Risikostyringscirklen fra Miljøstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse fra 2014. Risikostyring er en løbende og cirkulær proces, jf. figur 1.1, hvor vi har fokus på forebyggelse, beskyttelse, beredskab, akuttiltag, genopbyggelse og evaluering. Alt dette sker med henblik på at reducere de negative følger af en oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi i Vallensbæk Kommune. Det betyder, at vi forebygger nye hændelser i oversvømmelsestruede områder og er bevidste om, hvordan vi beskytter mennesker, miljø og værdier ved en stormflodshændelse. Samtidig reducerer vi de kendte risici for oversvømmelser og reducerer skaderne mest muligt under en stormflod i et risikoområde. Til sidst sørger vi for at udbedre skaderne hurtigst muligt efter en hændelse. Vi har opstillet følgende konkrete mål for styring af oversvømmelsesrisici: I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. 3

Vi skaber øget bevidsthed hos vores borgere og erhvervsliv om risikoen for oversvømmelser fra hav og oplyser dem om varsling, og hvordan de bør handle i en stormflodssituation. Vores fælleskommunale beredskab og vores samarbejdspartner HOFOR har mandskab og materiel, som agerer professionelt ved en stormflodshændelse, og skaber tryghed for vores borgere og virksomheder. 4

svømmelser for Vallensbæk og Brøndby Kommuner grundlaget for, hvordan Vallensbæk Kommune forebygger oversvømmelsesskader i de prioriterede områder langs Køge Bugt, øger sikringsniveauet og sikrer beredskabet. 2.1 Sikringsniveau I dag er Vallensbæk Kommune delvist beskyttet af Strandparkens diger mod oversvømmelser fra havet. De ydre diger i Strandparken, ses ofte som naturlige klitter og har en dobbelt funktion, da de både er dimensioneret til at nedbringe bølgeerosion og samtidig er dimensioneret til at modvirke oversvømmelse fra havet. Da der kun er omkring 300 m ydre dige i Vallensbæk Kommune, er særligt de indre diger af vital vigtighed for sikringsniveauet. De indre diger er placeret landværts for Vallensbæk Havn, således at de kun bliver moderat påvirket af bølger. Den ydre vandstand er derved primær kilde til havoversvømmelse henover de indre diger, der har en kronekotehøjde bag havnen omkring +2,25 m DVR90. Det er derfor centralt at vedligeholde og udbygge disse diger, så de har en ensartet kronekote og der hurtigt renoveres ved information om stedvise lokale lavninger og slid på diget. I Kystdirektoratets højvandsstatistik for 2012 fremgår det at der ved en 100 års middeltidshændelse vil være et sikringsniveau for Køge Havn i Køge Bugt på 152 cm. Ifølge Dansk Meteorologisk Institut formodes klimaændringer at medføre en accelereret fremtidig havspejlsstigning. Havstigningen vil betyde, at der kan forventes højere ekstremvandstande langs de danske kyster i fremtiden. Som en konsekvens heraf vil ekstremvandstande, der i dag er sjældne, forekomme langt hyppigere, se figur 2.3 nedenfor. Figur 2.3: Højvandsstatistik for Køge havn. Kilde: Kystdirektoratet, med indsat graf for forventet havspejlsstigning, kilde: DMI, samt markering af de 6 maksimalvandstande i Oversvømmelsesdirektivet. 6

For Køge Bugt betyder det, at en stormflod svarende til en 100 års hændelse i dag, vil forekomme oftere end en 10 års hændelse i år 2050. Omvendt vil en 20 års hændelse i 2050, svare til mere end en 1000 års hændelse i dag, som følge af klimaændringerne. Det betyder, at der bliver behov for at hæve sikringsniveauet mod oversvømmelser fra havet. se figur 2.3. Med forventning om accelereret havvandsniveau frem mod år 2100, skal sikringsniveauet afstemmes med den til hver tid aktuelle risiko for havoversvømmelse. Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger sikringsniveauet for oversvømmelser fra hav i Vallensbæk Kommune. Sikringsniveauet afhænger af hvilket scenarie og oversvømmelseshændelse, at Vallensbæk Kommune vil sikre sig til. St. Vejleå definerer den primære hydraulisk passage for vandudbredelsen, både for havvandets indtrængning i det oversvømmelsestruede område og for indvandsproblematikken, når St. Vejleå ikke har mulighed for at strømme ud i havet ved høj ydre vandstand, og derved svulmer op over brinkernes niveau og oversvømmer de lavtliggende områder. Klimaændringerne forventes at øge hyppigheden af ekstreme storme samtidig med en general accelerende stigning i havvandstanden. Derfor anbefales det, at sikringsniveauet hæves for bl.a. det indre dige. Kronekoten bør hæves og forstærkes, så den til hver tid er dimensioneret til at have en sikringsniveau svarende til en 1000 års hændelse fra Køge Bugt. Samtidig kan det anbefales at indføre pumper til afhjælpning af indvandsproblemer ved høj ydre vandstand. Denne vurdering er baseret på de analyser som Oversvømmelsesdirektivets fare-, skades- og risikokort for Køge Bugt har visualiseret: De beskrives nærmere i afsnit 2.2. og 2.3. 2.2 Farekort, skadeskort og risikokort Vallensbæk Kommunes risikostyringsplan er udarbejdet på baggrund af de fare-, skades- og risikokort, som Oversvømmelsesdirektivet har stillet til rådighed for kommunen. Kortene viser udbredelsen og konsekvenserne af forskellige oversvømmelsesscenarier, se endvidere bilag 1. Farekortene viser udbredelsen af en given oversvømmelseshændelse ved en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i 2012, 20 og 100 års hændelse i 2050 og 100 års hændelse i 2100, se de røde markeringer i figur 2.3. Skadeskortene viser den økonomiske skade for henholdsvis bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr under en given oversvømmelseshændelse. Endvidere vises berørte Natura2000 områder og værdifulde kulturmiljøer og fredede bygninger. Risikokortene viser den totale økonomiske skade under en given oversvømmelseshændelse og oversvømmelsesrisikoen, som er produktet af farekortets udbredelse for en given oversvømmelseshændelse og den 7

total økonomiske skade, der er forbundet med samme hændelse for en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i 2012 samt 20 og 100 års hændelse i 2050 og 100 års hændelse i 2100. 2.3 Analyse Oversvømmelsesdirektivets fare-, skades- og risikokort er blevet analyseret og analysen viser, at Vallensbæk Havn, boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, Gammel Køge Landevej og boligområderne langs St. Vejle Å, er særligt udsatte for oversvømmelser fra Køge Bugt. Det er dog først ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i 2012, at skaderne på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi er store ellers rammer oversvømmelserne kun Strandparken og Vallensbæk Havn. I de følgende afsnit beskrives vurderingen og analysen af kortene nærmere. Alle hændelserne der henvises til findes i bilag 1. 2.3.1 Farekort Ved en stormflod svarende til en 20 års hændelse i 2012 vil der ske oversvømmelser af Vallensbæk Havn, Vallensbæk Havnevej, Sivstien og Svingelstien. Oversvømmelserne i området øges ved en 20 års hændelse i 2050. Boligområdet ved Plantagevej, Lyngvej og Lystrupvej syd for Gammel Køge Landevej oversvømmes ved en 100 års hændelse i 2012, 2050 og 2100. Oversvømmelserne breder sig til den beskyttede strandeng i Strandparken. Ved en 1000 års hændelse i 2012 vil de fleste boligområder syd for Gammel Køge Landevej være oversvømmet, samt de boliger, som er placeret tættest op mod St. Vejle Å helt op til Køge Bugt Motorvejen. Der vil således være en kobling mellem regn og hav, som medfører, at St. Vejle Å og baglandet ikke kan afvandes tilstrækkeligt. Sluseporten ud mod Køge Bugt lukker ved 0,3 m over daglig vande med opstuvning af vand i St. Vejle Å til følge. I de seneste 3 år, er det sket 2 gange. Dette forstærker oversvømmelsen af de lavtliggende områder og ejendomme langs St. Vejle Å med både havvand og regnvand, fordi vandet ikke har mulighed for at komme ud i Køge Bugt. 2.3.2 Skadeskort En analyse af skadeskortene viser, at der ved mindre hændelser, som en 20 års hændelse og 100 års hændelse kun er få indbyggere der rammes og der opstår mindre bygningsskader i området mellem Gammel Køge Landevej og Sivstien. Bygningsskader i Vallensbæk Havn er ikke anslået, selvom havnen oversvømmes. Det må formodes, at installationer og bygninger på havnen vil blive skadet. Der er oprydningsomkostninger på vejene i havneområdet. Den totale økonomiske skade i disse områder er i en størrelsesorden op til 1 million kr./ha. Ved en 8

100 årshændelse i 2100 forøges skaderne til op til 4 millioner kr./ha og der opstår skader langs St. Vejle Å i en størrelsesorden op til 1 million kr./ha. Heraf følger, at der vil ske størst skade på bygninger, oprydningsomkostninger af veje og flest indbyggere berøres ved stormflodshændelser svarende til en 1000 års hændelse i 2012. De områder, som rammes hårdest, er boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, samt de boligområder som er tættest beliggende ved St. Vejle Å helt op til Køge Bugt motorvejen. I forhold til den kritiske infrastruktur (politistation, brandstationer, sundhedsvæsen m.m.) bliver forsyningsområdet berørt af oversvømmelser på 3 lokaliteter. Der vil være en middel til stor påvirkning af det værdifulde kulturmiljø ved St. Vejle Å og Vallensbæk Landsby og tre fortidsminder rammes af oversvømmelser. OSD området ved kommunegrænsen ved Ishøj Kommune og St. Vejle Å påvirkes ligeledes. Der er tab af landbrugsafgrøder i samme område og i den sydvestlige del af kommunen. Den totale økonomiske skade i disse områder er gennemsnitlig fra 3 millioner kr. til mere end 4 millioner kr./ha. Der er umiddelbart ingen drikkevandsboringer, husdyrbesætninger, risiko og IPPC virksomheder, som påvirkes af oversvømmelser fra havet. 2.3.3 Risikokort Ved en 20 års hændelse i 2012 og 2050 vil der være en oversvømmelsesrisiko på op til 50.000 kr./ha/år i området ved Vallensbæk havn. En stormflod svarende til en 100 års hændelse i 2012, 2050, vil medføre en oversvømmelsesrisiko på op til 10.000 kr./ha/år ud mod Strandparken ved Lyngvej og Lystrupvej, samt ved Lerchenborgvej og Bøgstedvej. I området ved Vallensbæk Havn er oversvømmelsesrisikoen op til 10.000 kr./ha/år. Ved en 100 års hændelse i 2100 er oversvømmelsesrisikoen mere end 40.000 kr./ha/år ved den første række huse ud mod Strandparken. I den øvrige del af boligområdet syd for Gammel Køge Landevej er oversvømmelsesrisikoen op til 9.999 kr./år og dette område breder sig nu op langs St. Vejle Å. Ved boligblokkene ved Strandhaven er oversvømmelsesrisikoen op til 20.000 kr./ha/år. De fleste boligområder syd for Gammel Køge Landevej vil være oversvømmet ved en 1000 års hændelse i 2012, samt de boliger, som lægger tættest op mod St. Vejle Å helt op til Køge Bugt Motorvejen. Oversvømmelsesrisikoen ligger i disse områder fra 2000 kr./ha/år til mere end 4000 kr./ha/år. 2.4 Prioritering I Vallensbæk Kommune prioriterer vi beredskabsindsatserne under en eventuel stormflodshændelse og dernæst de forebyggende indsatser. Da de forebyggende indsatser skal samtænkes med kommunens øvrige planer og kommunens og HOFORs øvrige investeringer, har disse ofte en længere horisont end beredskabsindsatserne, der bør igangsættes først. Ydermere vil der være fokus på en kvalitetssikring og drift af allerede eksisterende installationer, herunder digerne. 9

I forbindelse med prioritering af beredskabsindsatserne har Vallensbæk i samarbejde med Brøndby Kommune og HOFOR valgt at fokusere på en overordnet beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser, med en række detailberedskabsplaner (action cards) for prioriterede risikoområder, og ikke mindst en koordinering af overvågning- og varslingssystemer. Vallensbæk og Brøndby Kommune har i fællesskab udarbejdet nogle principper for sikring mod oversvømmelser fra Køge Bugt i områderne syd for Gammel Køge Landevej og ved St. Vejle Å, som vi anvender ved prioriteringen af de forebyggende indsatser. Ensartede og sammenhængende diger på tværs af kommuner til beskyttelse af oversvømmelser fra Køge Bugt. Pumper med høj kapacitet, der supplerer højvandslukker i diget, så problemer med opstuvende vand fra åen ikke opstår, når vandstanden udenfor diget er over +30 cm DVR90. Fløjdiger, der har en sådan placering, at vandudbredelse fra åen ikke berører de lavtliggende områder i Brøndby, Vallensbæk og Ishøj, når vandet stiger i St. Vejle Å. Øget primær sikring ved at optimere og udbygge sikringsniveauet i Køge Bugt Strandpark. Dette gøres bedst ved at strandfodre klitter og forstrande samt at definere en højere og ensartet højde på klitter og definerede diger. Øget fokus på kvalitetssikring, vedligeholdelse og drift af eksisterende diger, pumpestationer og relaterede installationer Diger og sikring mod oversvømmelser skal bidrage positivt til de rekreative og naturmæssige værdier og bymiljøet i vores kommune og skabe udvikling. 10

3 INDSATSER Analysen af fare-, skades og risikokortene viser, at Vallensbæk Havn, boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, Gammel Køge Landevej og boligområderne langs St. Vejle Å, er særligt udsatte for oversvømmelser fra Køge Bugt ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i 2012. For at styre oversvømmelsesrisikoen, har Vallensbæk Kommune udpeget nogle prioriterede indsatser, som skal være med til at begrænse skaderne på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. De konkrete forebyggende indsatser opdeler vi i indsatser før, under og efter en oversvømmelse og uddybes i afsnit 3.1, 3.2 og 3.3. 3.1 Før en oversvømmelse Ved at lave en god og fremtidssikret planlægning for kystbeskyttelse, arealanvendelse og beredskabet i Vallensbæk Kommune, har vi mulighed for at minimere risici i oversvømmelsestruede områder før en oversvømmelse sker. Arealer der trues af oversvømmelser fra hav, kan f.eks. udpeges i kommuneplanen sammen med de arealer som vi anvender til opmagasinering og tilbageholdelse af vand. Vi bygger diger og sikrer at vandet fra baglandet kan komme ud i Køge Bugt ved at koordinere de forebyggende indsatser. Samtidig prioriterer vi, at arealerne bruges til beskyttelse mod stormfloder og højvande bidrager rekreativt og skaber merværdi i vores kommune. 3.1.1 Kystplanlægning, kystbeskyttelse og Køge Bugt Der er store værdier knyttet til vores fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandsøerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, foruden udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og badevands- 11

kvalitet, som skaber behov for indsatser i området. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til overbelastning af vores værdier, idet vandet både kommer fra oven (regnvand) og fra kysten (havet). Vi har planer om følgende konkrete indsatser, som der findes en beskrivelse af i bilag 2: Renovering af olieudskiller, Saltøvej - sikring mod havvandsstigning Renovering af olieudskiller, Plantagevej - sikring mod havvandsstigning Opmåling, vurdering af digestyrke og vedligeholdelse af eksisterende af diger Forhøjelse af dige og bygværker Etablering af fløjdiger langs St. Vejle Å Lukke nedgange til stranden Sikre afløbet fra renseanlæg Avedøre Udvikling af Strandparken version 2.0 3.1.2 Vandløb og Køge Bugt De primære vandløb, Fæstningskanalen mod øst og Store Vejle Å mod vest, afvander store mængder overfladevand, når det regner. Ved forhøjet vandstand besværliggøres afvandingen af de opstrøms beliggende arealer. I klimatilpasningsplanen er en af indsatserne at klimatilpasse St. Vejle Å systemet, så det både kan håndtere regnvand og stigende havvand fra kysten. I klimatilpasningsplanen planlægger vi følgende konkrete indsatser ved St. Vejle Å: Højvandspumpe ved Ishøj Havn skal sikre, at vandet fra St. Vejle Å kan pumpes ud ved øget havvandsstigning Styring, regulering og overvågning af vandstanden i St. Vejle Å - fra Brøndby og Albertslund søerne til Køge Bugt St. Vejleå-samarbejdsprojekt - sikring mod oversvømmelser og havvandsstigninger, herunder kapacitet i hele oplandet. I risikostyringsplanen har vi fastlagt følgende indsatser, som er beskrevet i bilag 2: Klimasikring af regnbetingede udløb Sikring af afløb fra Strandsøerne 12

3.1.3 Beredskabet og Køge Bugt Klimaforandringerne stiller nye udfordringer til beredskabet i forbindelse med ekstremregn, havvandsstigninger og oversvømmelser fra havet. Derfor har Vallensbæk og Brøndby Kommuner i fælleskab foreslået en række konkrete initiativer til at forbedre beredskabet. Svigtscenariet for oversvømmelser fra hav er beskrevet i bilag 2: Overordnet beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser Detailberedskabsplaner (action cards) for prioriterede risikoområder Koordinering med risikostyringsplaner for Køge Bugt og St. Vejle Å Risikostyringsplaner for de kommunale ejendomme Beredskabsøvelser omkring ekstremregn og oversvømmelser Koordinering af overvågning- og varslingssystemer Svigtscenarier for oversvømmelser fra hav 3.2 Under en oversvømmelse Under en oversvømmelse træder beredskabet i kraft, herunder varslingssystemer til borgere i Vallensbæk Kommune. Der kan også blive behov for akuttiltag, for at forhindre gennembrydning af diger og tiltag, som kan sikre at skadesvirkningerne af oversvømmelser begrænses mest muligt. I værste tilfælde kan der blive behov for evakuering af borgere til højere beliggende arealer. 3.3 Efter en oversvømmelse Et af de første tiltag efter en oversvømmelseshændelse er at udbedre skader, reparere og genopbygge de diger og bygninger, som har lidt skade og er blevet ødelagt. Derudover er det vigtigt at evaluere indsatsen og foretage en vurdering af, om der er behov for nye forebyggende indsatser. Vi gennemgår en risikostyringslog fra de forskellige aktører (kommune, beredskab, HOFOR, I/S Strandparken), som har været involveret i hændelser og oversvømmelser i kommunen. Ligeledes indgår eventuelle overvågningsdata fra St. Vejle Å og andre overvågningsdata med henblik på løbende at forbedre indsatsen ved stormflod. Mulige løsninger og indsatser diskuteres og prioriteres og beskrives af en række tværgående ressourcepersoner. Første prioritering foregår i arbejdsgruppen og det tværgående dialogforum med repræsentanter fra forsyning, beredskab, natur og miljø, plan, vej og park m.v. Politisk prioritering, hvor styregruppen udarbejder forslag til politisk behandling i teknik, miljø og økonomiudvalg, samt kommunalbestyrelse og forsyningsbestyrelse 13

Prioritering af indsatser revideres og inddrages i den årlige proces i forbindelse med det øvrige klimatilpasningsarbejde i kommunen. 3.4 Handlingskatalog Risikostyringsplanens mål og indsatser er samlet i et katalog over planlagte indsatser, før, under og efter en oversvømmelse, se bilag 3. 14

4 SAMARBEJDE Der er betydelige økonomiske investeringer og interesser knyttet til realisering af risikostyringsplanen. Indsatserne og prioriteringen i risikostyringsplanen har betydning for en bred kreds af forskellige aktører, heriblandt grundejere, borgere, erhvervslivet, vandselskaber, herunder HOFOR, vores nabokommuner, regionen og staten. Risikostyringsplanen griber også ind i den kommunale og tværkommunale planlægning inden for beredskabsplanlægning, kommuneplanlægning, vandmiljøforvaltning og naturbeskyttelse. Derfor er risikostyringsplanen udarbejdet i samarbejde med Brøndby Kommune, HOFOR, I/S Strandparken, Ishøj Kommune og med en bred forankring internt i kommunen i Center for Erhverv og Teknik, for at sikre bedst mulig synergi med den øvrige sektorplanlægning og klimatilpasningsindsats i Vallensbæk Kommune. 4.1 Proces og plan Vallensbæk, Brøndby, Ishøj og andre nabokommuner på Vestegnen har tradition for et godt samarbejde på tværs af kommunegrænser og med områdets spildevands- og forsyningsselskaber. Dette samarbejde er der bygget videre på i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplanen. Under udarbejdelse af planen, er der afholdt en workshop i september 2014 med deltagelse af både Ishøj Kommune, HOFOR, BIOFOS og I/S Strandparken, Beredskabet og medarbejdere fra Plan og Miljøafdelingen i Brøndby Kommune. Målet med workshoppen var at give alle aktører et fælles overblik over de konsekvenser og udfordringer, som oversvømmelser fra havet i fremtiden giver os alle. Aktørerne på workshoppen havde ansvar for nye ideer, samt beskrivelse af mål og indsatser for risikostyringsplanen på tværs af kommunegrænser og fagområder. 15

4.2 Borgerinddragelse Staten har givet alle involverede kommuner en stram tidsplan for udarbejdelse af risikostyringsplanen. Risikostyringsplanen er i 6 måneders offentlig høring, når den er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk kommune. I denne høringsperiode vil der blive iværksat en borgerrettet indsats i samarbejde med Brøndby Kommune, fordi oversvømmelser fra havet ikke begrænses af kommunegrænser - eksempelvis ved en Havets dag. Begge kommuner har gode erfaringer med at finde fremtidssikrede og robuste indsatser på tværs af geografiske skel. Vi ser derfor frem til at inddrage så mange lokale aktører som muligt i den videre proces.. Borgerne har en central rolle, når det gælder oversvømmelser fra havet. De berørte borgere på tværs af kommunegrænsen langs kysten og St. Vejle Å har nemlig ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Derfor bliver disse borgere i særlig grad inviteret til at give inputs i høringsperioden. 4.3 Ansvarsfordeling Forskellige aktører skal i spil, når de prioriterede indsatser i denne risikostyringsplan skal realiseres. Det være sig kommunens plan, vej og park og ejendomsafdelinger, grundejere, I/S Strandparken, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, HOFOR, vandforsyninger, samt Kystdirektoratet og Naturstyrelsen som myndigheder. I kapitlet Hvad gør vi er der for hver indsats en beskrivelse af, hvilke aktører der skal i spil og har ansvaret for gennemførelse af indsatserne. De berørte grundejere langs kysten har ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Ejerne har således også ansvaret for at søge om tilladelse til at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger hos Kystdirektoratet og skal selv afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle anlæg. Kommunen har mulighed for, i egenskab af offentlig myndighed og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og reglerne om kommunaltilskud, at vælge at bidrage til kystbeskyttelsen. Ligeledes har kommunen mulighed for at fremme kystbeskyttelsessager, når der er tale om anlæg over flere matrikler, de såkaldte 1a sager efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet er ansvarlig myndighed i forbindelse med behandling af kystbeskyttelsessager. I/S Strandparken har ansvaret for at vedligeholde digerne omkring Strandparken på tværs af kommunegrænser, hvilket også betyder at det er medlemmerne af I/S Strandparken som skal afholde udgifterne til forhøjelse af indre som ydre diger ved Strandparken. 16

HOFOR og BIOFOS har ansvaret for pumpestationer og sluseanlæg til afvanding af bagland, spildevand og regnvandssystemerne i Vallensbæk Kommune og Brøndby Kommune Ansvaret for hovedparten af de indsatser, som er beskrevet i denne risikostyringsplan er dog placeret hos Vallensbæk Kommune, nabokommunen Brøndby, samt I/S Strandparken, HOFOR og BIOFOS. 4.4 Beredskabet Det kommunale beredskab er ansvarlig for at koordinere udarbejdelsen af en operationel beredskabsplan og detailberedskabsplaner for de prioriterede risikoområder. Dette sker med henblik på at yde en aktiv indsats ved oversvømmelser og beskytte offentlige anlæg (telekommunikationssystemer, centrale veje og broer, institutioner, vandforsyninger), værdier og miljøet i videst muligt omfang. Dette sker i samarbejde med de øvrige afdelinger i Vallensbæk Kommune, som Center for Erhverv og Teknik, samt Ishøj Kommunes, hvor miljø og naturopgaver varetages. Beredskabsopgaven er forankret i Erhverv og Teknik og der er et samarbejde med både Falck og Ishøj og Høje Tåstrup brandvæsener. Beredskabet har således ansvaret for at allokere nødvendigt materiel og mandskab til håndtering af stormflod og oversvømmelser i Vallensbæk Kommune. Beredskabet skal sikre, at redningsmandskabet er forberedt og instrueret i at kunne håndtere oversvømmelser fra hav, og at der sker en optimal anvendelse af eksisterende materiel og krisehåndteringssystemer. Ofte er det beredskabet, Politiet eller HOFOR, som er i direkte kontakt med borgerne ved oversvømmelses og stormflodshændelser. Derfor er det vigtigt, at alt mandskab er uddannet til at give en målrettet kommunikation og varsling til borgerne om, hvordan de skal forholde sig under en oversvømmelseshændelse og hvordan de skal handle. Ligeledes er beredskabet centralt i forhold til det nationale kriseberedskab, som træder i kraft, når oversvømmelser ikke kan håndteres af Vallensbæk Kommune alene eller rammer flere kommuner på samme tid. Her indgår beredskabet i Vallensbæk Kommune i et samarbejde med andre kommunale beredskaber, politi og andre aktører under Politiets ledelse. Et tværgående klimaberedskab på tværs af beredskaber og HOFOR er centralt i forhold til hurtigt og effektivt at kunne overvåge, varsle og håndtere utilsigtede overløb fra kloakker og oversvømmelser på kommunale ejendomme og infrastruktur. Risikostyring og beredskabsplaner kan spare kommunen for millioner af kroner ved at håndtere og forebygge skader fra oversvømmelser ved at pumpe vand til f.eks. grønne områder og reducere sygdomsfremkaldende overløb fra kloakker. Mobile pumper, sandsække og andet udstyr kan hurtigt overflyttes fra en beredskabsenhed til en anden ved at koordinere indsatserne og indkøb af udstyr. I forbindelse med oversvømmelser og problemer med badevandskvalite- 17

ten vil Beredskabet og Spildevandscentret kunne sørge for koordineret overvågning og varsling af borgere via sms. 4.5 Kobling til andre planer Risikostyringsplanen er en del af den overordnede statslige planlægning, som eksempelvis natur- og vandplaner. Det betyder, at kommuneplan og sektorplaner for Vallensbæk Kommune indarbejder de rammer og bindinger, som fastlægges i risikostyringsplanen. De kommunale planer, som har det tætteste samspil med risikostyringsplanen, er kommuneplanen, klimatilpasningsplanen, spildevandsplanen og plan for fortsat drift. Kommuneplanen indeholder visionerne og rammerne for udviklingen af Vallensbæk Kommune, herunder arealanvendelsen, byudvikling, kystplanlægning med videre. Det betyder, at forebyggende indsatser i risikostyringsplanen i form af arealer som udpeges til at blive friholdt for bebyggelse eller udpeges til at kunne opmagasinere vand, også skal udpeges i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen og indeholder kommunens mål og vision, status på klimatilpasning, risikokortlægning samt retningslinjer og rammer. Risikostyringsplanen skal være en del af planlægningen i klimatilpasningsplanen, da de indsatser som skal forebygge mod oversvømmelser fra regn og vandløb skal koordineres i forhold til indsatsen mod oversvømmelser fra hav. Eksempelvis skal der ske en koordinering af tiltag med henblik på at fjerne afløbshindringer og genskabelse af arealer til opmagasinering af vand og eksempelvis beskyttelse mod oversvømmelser fra hav. Spildevandsplanen fastlægger rammerne for spildevandsplanlægningen i kommunen som kloakforsyningerne og BIOFOS/Spildevandscenter Avedøre skal overholde og muliggøre. Spildevandsplanen beskriver, hvordan kloaksystemerne i fremtiden skal klimatilpasses, samt serviceniveauet for hvor hyppigt der må ske oversvømmelser på terræn. Det betyder, at der er behov for en koordinering af, hvor der må ske oversvømmelser og hvor der er behov for diger. Det kan betyde, at der bliver behov for lokale pumpestationer, mobile pumper ved diger, så vandet kan komme væk fra opstrøms beliggende byområder i tilfælde af sammenfald mellem episoder med oversvømmelser fra hav og skybrud. I afsnit 4.4 er der redegjort nærmere for koblingen mellem beredskabet, plan for fortsat drift og risikostyringsplanen. I beslutningshierarkiet og roadmap nedenfor vises hvilke planer, der er underlagt andre. 18

Figur 4-1 Plansamspillet med de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne. Kilde: Miljøministeriet/Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, 2014. 19

5 MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer og programmer, som tilvejebringes i medfør af anden lovgivning i princippet, miljøvurderes. Det gælder også risikostyringsplanen. Første fase i miljøvurderingen er en screening, der viser, om en given plan i det konkrete tilfælde faktisk skal miljøvurderes. Hvis screeningen viser, at der skal gennemføres en miljøvurdering, er næste trin en scoping, der skal klarlægge, hvilke emner miljøvurderingen skal koncentrere sig om. Resultatet af miljøvurderingen er en miljørapport, hvori de relevante emner er beskrevet og planens konsekvenser vurderet. Miljørapporten fremlægges til offentlig høring sammen med det planforslaget, miljøvurderingen handler om. Mulighederne for at klage over miljørapporter følger klagemulighederne for den plan, miljørapporten handler om. Vallensbæk Kommune har udarbejdet en screening af planforslaget, som viser, at planforslaget ikke forventes at have en tilstrækkelig stor indvirkning på miljøet, så det er omfattet af krav om miljøvurdering. 20

6 BILAG 1 KORTLÆGNING 1. Farekort: 1.1. Oversvømmelseskort 20 årshændelse i 2012 1.2. Oversvømmelseskort 20 årshændelse i 2050 1.3. Oversvømmelseskort 100 årshændelse i 2012 1.4. Oversvømmelseskort 100 årshændelse i 2050 1.5. Oversvømmelseskort 100 årshændelse i 2100 1.6. Oversvømmelseskort 1000 årshændelse i 2012 2. Skadeskort: 2.1. Total økonomisk skade 100 års hændelse i 2100 2.2. Total økonomisk skade 1000 års hændelse i 2012 3. Risikokort: 3.1.Risikokort 20 årshændelse i 2012 3.2. Risikokort 20 årshændelse i 2050 3.3. Risikokort 100 årshændelse i 2012 3.4. Risikokort 100 årshændelse i 2050 3.5. Risikokort 100 årshændelse i 2100 3.6. Risikokort 1000 årshændelse i 2012 21

7 BILAG 2 INDSATSER Opmåling, vurdering af digestyrke og vedligeholdelse af eksisterende af diger Forhøjelse af dige og bygværker Etablering af fløjdiger langs St. Vejle Å Sikre afløbet fra renseanlæg Avedøre Udvikling af Strandparken version 2.0 Klimasikring af regnbetingede udløb Sikring af afløb fra Strandsøerne Svigtscenarier for oversvømmelser fra hav 22

Risikostyring Indsatsområde Opmåling, digestyrkevurdering og vedligeholdelse af eksisterende diger Konkrete mål sat i spil I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Sikringsniveau Sikring til f.eks. 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler Undersøgelse af, hvor der skal ske lokal udbedring af diger og digestyrkevurdering. Dette kan ske ved en visuel besigtigelse og efterfølgende anvendelse af den nye 2014-LiDAR punktsky, der har 20-50 cm mellem punkterne med 4 mm nøjagtighed i forbindelse med behandling af GIS-data og rapportering. Vedligeholdelse af sluser Vedligeholdelse af diger Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Afklaring af fordelingen af udgifter til tiltag og virkemidler. Udfordringer i forhold til grundejernes herlighedsværdi i form af udsigten for de kystnært beliggende ejendomme. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Udveksling af data, f.eks. vandstande, slusestilling, regnvandsdata. DMI. Samspil i forhold til andre indsatsområder, som at lukke nedgange til stranden, forhøjelse af diger og bygværker, sluser ved havnene m.v. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar HOFOR og BIOFOS, I/S Strandparken, Vallensbæk og Brøndby Kommuner er primære ansvarlige. Brugere og beboere er interessenter. 23

Tidsramme Ikke fastlagt afventer gennemgangen og styrkevurderingen af digerne. Overslag på anlægs- og driftsbudget 100.000 kr. til gennemgang og vurdering af digestyrken. Udgifter til vedligeholdelse af diger og sluser er ikke anslået. 24

Risikostyring Indsatsområde Forhøjelse af dige og bygværker Konkrete mål sat i spil I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Sikringsniveau Diget skal kunne opfylde et sikringsniveau svarende til f.eks. en 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler En forhøjelse af det indre dige, vil formindske oversvømmelsesrisikoen fra hav Sluser og bygværker skal tilpasses det nye dige, så vandet fra baglandet kan komme ud i Køge Bugt. Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Kan give gener for grundejer, der mister deres vandudsigt. Sluser og bygværker skal tilpasses de nye forhold. Et nyt dige kræver samarbejde med nabokommunerne Der skal skabes nye adgangsforhold. Økonomien er ikke afklaret. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Indsatsen skal koordineres med St. Vejle Å projektet, idet der allerede er planer om at etablere nye bygværker i området, som vil skulle tilpasses, hvis diget forhøjes yderligere Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar I/S Strandparken har ansvaret for vedligeholdelse af diger og en eventuel forhøjelse, men det skal afklares om der kan findes en ekstra lokal/kommunal finansiering af en forhøjelse af diget. 25

Tidsramme Ikke fastlagt. Overslag på anlægs- og driftsbudget Ikke angivet. 26

Risikostyring Indsatsområde Etablering af fløjdiger langs St. Vejle Å Konkrete mål sat i spil I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Sikringsniveau Området omkring St. Vejle Å skal klimatilpasses, så oversvømmelser fra hav begrænses i øvrige områder og så det passes ind i forhold til opfyldelse at sikringsniveau svarende til f.eks. en 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler Skaber mere volumen til opmagasinering af havvand og regnvand. Udpeger afgrænsningen af området omkring St. Vejle Å til opmagasinering af vand og begrænse arealanvendelsen i området i kommuneplanen. Arealer som kan anvendes til beskyttelse mod stormfloder og højvande, skal bidrage rekreativt og skabe merværdi i vores kommune. Eksproprierer grunde langs St. Vejle Å. Genetablerer inderfjorden, så St. Vejle Å graves ud og overskudsjord anvendes til at foretage terrænændringer. Etablerer fløjdiger på hver side af St. Vejle Å, som kan afgræsses og anvendes rekreativt. Etablerer slusemodeller til afledning af vand fra baglandet frem for pumpeløsning. Havvand samstyres med kloaksystemet/regnvand - bruger kloakrørene og regnvandsbassiner som volumen (styret). Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter Lavtliggende område. Der er brug for scenarier med både regn og 27

og økonomi) havstigning. Sammenhæng med St. Vejle Å projekt om klimasikring (ekstra høj sluse og pumpe) herunder ekstra pumpe og særlig beskyttelse af pumpe til brug i svigtscenarier. Planmæssige og naturmæssige udfordringer. Der kan komme kloakvand i havet, når vandet trækker sig tilbage. Letbanen bliver oversvømmet, skal medtænkes i et projekt ved St. Vejle Å. Grundejerne har ansvaret for at få etableret fløjdiger. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Tiltag indarbejdes i Kommuneplanen og tillæg udarbejdes. Der kan være myndighedstilladelser indenfor plan, natur, vandløbs og miljøområdet, som skal på plads inden der kan ske en ændring af området omkring St. Vejle Å. Der kan overvejes ekspropriation af huse, som grænser op til St. Vejle Å. Kystdirektoratet skal ansøges om tilladelse til etablering af fløjdiger. St. Vejle Å-samarbejdet sikring mod oversvømmelser og havvandsstigninger, herunder kapacitet i hele oplandet. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Vallensbæk og Brøndby Kommuner er primære ansvarlige i forhold til ekspropriation af huse langs St. Vejle Å og skal sikre der er de nødvendige myndighedstilladelser til at kunne gennemføre projektet. I/S Strandparken er interessent, idet de har ansvaret for diger og Strandparken. De kan med fordel bidrage og inddrages i forbindelse med at sikre en borgerdreven proces med at få etableret fløjdiger i samarbejde med kommunen. Vejdirektoratet og Bane Danmark skal inddrages, som følge af konsekvenser og muligheder i forbindelse med 28

Letbanen og statslige vejanlæg. BIOFOS og HOFOR inddrages i forhold til spildevandstekniske anlæg. Tidsramme Ikke fastlagt afventer om det er muligt at lave en løsning med fløjdiger omkring St. Vejle Å og etablere en inderfjord i forbindelse med Køge Bugt. Overslag på anlægs- og driftsbudget Ikke angivet. HOFOR og BIOFOS skal afholde udgift til klimasikring af regnbetingede udløb og øvrige spildevandsanlæg i forbindelse med etablering af fløjdiger, så de kan modstå oversvømmelser fra Køge Bugt. Udgiften til etablering af fløjdiger, skal fordeles på de grundejere, som har fordel af projektet, herunder kommunerne. 29

Risikostyring Indsatsområde Sikre udløb fra renseanlæg Avedøre ved havspejlsstigning (permanent) Stormflod klares ved tilbageholdelse af vand i bassiner Konkrete mål sat i spil Indgår i BIOFOS strategi for klimasikring Sikringsniveau Opfyldelse af et sikringsniveau svarende til f.eks. en 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler Forøgelse af højde på udløbstårn og udløbspumpekapacitet Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Der kan være myndighedstilladelser, som skal på plads inden en ændring af udløb fra renseanlæg Avedøre kan foretages. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Som udgangspunkt afventes tidspunkt for udskiftning af pumper pga. nedslidning, dvs. indenfor 20-30 år. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar BIOFOS er primære ansvarlige Ejerkommunerne skal inddrages. Tidsramme Sker i perioden 2030-2040. Overslag på anlægs- og driftsbudget Ikke angivet. BIOFOS skal afholde udgift til klimasikring af udløb fra Renseanlæg Avedøre. 30

Risikostyring Indsatsområde Udvikling af Strandparken version 2,0 Konkrete mål sat i spil I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Sikringsniveau Diget skal kunne opfylde et sikringsniveau svarende til f.eks. en 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler Et nyt fremskudt dige, vil formindske oversvømmelsesrisikoen fra hav Diget vil øge de rekreative ressourcer i området og skabe en ny kystlinje Der skabes ny natur/græsarealer til glæde for dyre- og planteliv og mennesker. Diger kan bruges til hurtigvej til aflastning af Køge Bugt motorvejen. Områderne bag de nye diger kan udgraves og anvendes til opmagasinering af vand. Vindmøller kan placeres langs hele diget. Der kan etableres fremskudte lystbådehavne. Et par sluser kan lede skibe igennem til havnene. Sluser og bygværker skal tilpasses det nye dige, så vandet fra baglandet kan komme ud i Køge Bugt. Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Kan give gener for vandmiljø og der er naturinteresser i området. Kan påvirke rejefiskeri i Køge Bugt. 31

Finansiering ved vejafgifter. Kloakledning skal forlænges til den åbne del af bugten. Der er planmæssige udfordringer, da staten er myndighed på søterritoriet. Et nyt dige kræver samarbejde med nabokommunerne Borgere og naboer for længere til stranden og der skal skabes nye adgangsforhold. Økonomien er ikke afklaret. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Etablering af et nyt dige giver mulighed for at skabe ny strand og havbade, samt fremskudte lystbådehavne. Det kræver dog en omfattende myndighedsbehandling på tværs af kommuner og stat, samt inddragelse af mange interessenter. En ny Strandpark kan tiltrække økonomisk attraktive borgere. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar EU, Staten, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Region Hovedstaden og Region Sjælland, kommunerne. Interessenter er HOFOR og BIOFOS, Havnene, som har anlæg i området og I/S Strandparken, som har ansvaret for de nuværende diger og Strandparken. Naturfredningsforeningen, DOF, Lystfiskerforbundet og Friluftsrådet er også vigtige interessenter. Tidsramme Ikke fastlagt. Overslag på anlægs- og driftsbudget Ikke angivet. 32

Risikostyring Indsatsområde Klimasikring af regnbetingede udløb Konkrete mål sat i spil I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Opfyldelse af serviceniveau for regnbetingede udløb Sikringsniveau De regnbetingede udløb skal anlægges i terrænet og digestrukturer, så det passes ind i forhold til opfyldelse af et sikringsniveau svarende til f.eks. en 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler Sikre at regnvand ikke kommer ud i Køge Bugt og havvand ikke kan komme ind. Identifikation af udløb Højvandslukke/pumber/klapper Levetid i forhold til Cost Benefit analyse Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Der kan være myndighedstilladelser indenfor natur og miljøområdet, som skal på plads inden en ændring af de regnbetingede udløb kan foretages. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner St. Vejle Å-samarbejdet sikring mod oversvømmelser og havvandsstigninger, herunder kapacitet i hele oplandet. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar HOFOR og BIOFOS og Brøndby og Vallensbæk Kommuner er primære ansvarlige. I/S Strandparken er interessent, idet de har ansvaret for diger og Strandparken. Tidsramme Ikke fastlagt. Afventer hvilken digeløsning der etableres Køge Bugt. 33

Overslag på anlægs- og driftsbudget Ikke angivet. HOFOR og BIOFOS skal afholde udgift til klimasikring af regnbetingede udløb, så de kan modstå oversvømmelser fra Køge Bugt. 34

Risikostyring Indsatsområde Sikring af afløb fra Strandsøerne Konkrete mål sat i spil I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Sikringsniveau Sikringsniveauet skal svare til f.eks. en 1000 års hændelse i 2100. Tiltag og virkemidler Sikring af at bagvandet (kloak, regn) kan komme ud i havet ved høj vandstand Screening af kapacitet i søerne Screening af løsningstiltag pumpebehov Dialog vedr. miljøforhold o o o Definition af udledning. Miljøvurdering Naturbeskyttelse Drift af kontraklapper Overvågning Udveksling af data (HOFOR & Kommuner) Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Området har betydning for fuglene i det nærliggende EF-Fuglebeskyttelses område og EF-Habitatområde. Der er bagvandsproblematikker, som stammer fra opstrøms beliggende kommuner. Dertil kommer at der er brug for indarbejdelse af driftsrutiner (sikring af spjæld & riste). Der kan være udfordringer på natur og miljøområdet, som skal på plads inden der kan etableres en sikring af kapacitet i søerne, da disse er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Samspil og koordinering med andre aktivite- Der er et samspil mellem diger og sikring af afløb fra Strandsøerne, således at dette skal koordineres 35

ter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner med I/S Strandparken. Der skal være et samspil mellem kystsikring og klimatilpasning til regn Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar HOFOR, I/S Strandparken, Brøndby og Vallensbæk Kommuner har et fælles ansvar. Staten skal inddrages vedr. muligheder og fuglene i tilknytning til Natura 2000 området og kommuner i baglandet bør inddrages omkring bagvandsproblematikken. Tidsramme Ikke fastlagt. Overslag på anlægs- og driftsbudget Udgifterne er ikke anslået, men der er et fordelingsansvar mellem HOFOR og Kommuner. Staten forventes ikke at skulle bidrage økonomisk. 36

Risikostyring Indsatsområde Svigtscenarier for oversvømmelser fra hav Konkrete mål sat i spil Vores fælleskommunale beredskab og vores samarbejdspartner HOFOR har mandskab og materiel, som agerer professionelt ved en stormflodshændelse, og skaber tryghed for vores borgere og virksomheder. Sikringsniveau Skal fastlægges Tiltag og virkemidler Hvad sker der, hvis de passive og/eller aktive sikringstiltag svigter? Skal der etableres beredskab for dette? Fokus på materiel og mandskab Kort over bluespots/oversvømmelser og prioritering af indsatsen o o Tidsmæssig udvikling Indsatsplaner, der beskriver hvem der gør hvad/hvor/og pumper hvorhen Indsatsplanlægning udpege hot-spots med detaljeret beskrivelse af o o o Hvad der skal ske Hvortil vandet skal pumpes I prioriteret rækkefølge Krisestyring kort/modellering der viser udviklingen over tid i de tre scenarier: o o o Regn Hav Regn og hav Lokale udfordringer (plan, beredskab, na- Præventiv evaluering 37

tur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) o o Hvorhen Bevogtninger/områder Afhjælpende indsats Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Indsatsen skal koordineres med øvrige beredskabsmæssige indsatser, som udarbejdelse af den overordnede beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Kommunalbestyrelserne skal klædes på til at træffe beslutninger om serviceniveau for beredskab. Beredskabet i Brøndby og Vallensbæk Kommuner og HOFOR er primære ansvarlige for indsatser. I/S Strandparken er interessent, idet de har ansvaret for diger og Strandparken Tidsramme Ikke fastlagt. Overslag på anlægs- og driftsbudget Ikke angivet. 38

8 BILAG 3 HANDLINGSKATALOG Risikostyringsplanens mål og indsatser er samlet i et katalog over planlagte indsatser markeret med lyseblåt. Skemaet viser også Vallensbæk og Brøndby kommuners øvrige aktiviteter indenfor klimatilpasning. 39