Reproduktionsskader ved arbejde med frisørkemikalier?

Notat til Arbejdstilsynet 29. juli 2011 Reproduktionsskader ved arbejde med frisørkemikalier? Af Lilli Kirkeskov ledende overlæge PhD, Jens Peter Bonde overlæge dr. med, professor, Niels Ebbehøj overlæge dr. med, Peter Jacobsen overlæge. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden Kontakt Niels Ebbehøj, overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital 2400 København NV Telefon 35 31 60 60 Email nebb001@bbh.regionh.dk

Baggrund Spørgsmålet om frisørkemikalier kan påvirke frugtbarhed og/eller reproduktion er aktualiseret af tilsyneladende forskellige risikovurderinger fra danske myndigheder: Miljøstyrelsen, som regulerer kemikalier i forbrugerprodukter, fraråder gravide at farve hår under graviditeten, mens Arbejdstilsynet hidtil har anset, at frisørarbejde kan udføres af gravide uden risiko for negativt graviditetsudfald, når visse sikkerhedsforanstaltninger overholdes. Dette notat er udarbejdet på opdrag af Arbejdstilsynet for at give et overblik over den aktuelle viden om risikoen for reproduktionsskader forårsaget af kemiske påvirkninger i frisørers arbejdsmiljø. Vurderingen er sket ud fra følgende vinkler: 1. Reproduktionstoksikologiske data vedrørende kemiske stoffer i frisørprodukter. 2. Data om frisørers udsættelse for kemiske produkter. 3. Undersøgelser af erhvervsgrupper med kontakt til frisørkemikalier (epidemiologiske studier). Det er tilstræbt at give et overblik over reproduktionstoksikologiske data for frisørkemikalier, ikke at gennemføre en detaljeret evaluering af de mange forskellige stoffer, der forekommer i produkterne. Udsættelsens karakter og omfang er også inddraget. Viden på dette område er dog begrænset og mangelfuld. Den epidemiologiske dokumentation repræsenterer viden om skadevirkninger på mennesker under almindelige forhold. På dette område er tilstræbt en fuldstændig dækning af de seneste ca. 15 års studier af frisørers reproduktionsforhold. De forskellige former for dokumentation har hver for sig svagheder og styrker herunder mht. relevans og fejlkilder. I sammenfatningen er den indhentede viden sammenfattet, herunder med de nødvendige forbehold.

FRISØRPRODUKTER Kemiske produkter i frisørsalonen inddeles af Brancheforeningen SPT i 12 grupper efter deres anvendelse (1). A. Hårshampoo: Detergenter/ tensider (nonion, anion, kation og amfotere) Viskositetsmidler (ex.polyethylenglykol og propylenglykol) Konditioneringsmidler (silikoneforbindelser, cellulosederivater, fedtsyreestere) UV-filtre og opaliserende stoffer, konsistensmidler, parfume, farvestoffer Konserveringsmidler, max. 1% (ex. parabener) B. Hårfarve, oxiderende (permanente): Farve (ex. p- og o-phenylendiamin, p-toluendiamin, p- og o-aminophenol, p- aminodiphenylamin) Koblere (ex. m-phenylendiamin, m-aminophenol, 1-naphol, 2,4-diaminophenoxyethanol) Alkali (ex. ammoniak, ethanolamin) Opløsningsmidler (propylenglykol, benzylalkohhol, ethanol, isopropanol) Konsistensmidler, detergenter, antioxydanter, parfume, kompleksdannere, mv. C. Oxidationsmidler til hårfarve/afblegning (bejdse) anvendes med oxyderende hårfarve: Hydrogenperoxid max. 12% Emulgatorer, fugtighedsgivere (glycerin), kompleksdanner, stabilisator, ph justering (syre). D. Hårfarve, toning og skylning (ikke permanente): Farvestoffer (ex. 4-amino-2-nitrophenol, aminoantrakinon) Ethanol, max 50% Opløsningsmidler, max. 10% (ex. Propylenglykol, methoxyisopropanol) Emulgator, kationiske detergenter, konditioneringsmidler, konsistensmidler, parfume. Drivgas (hvis aerosolform) Konserveringsmidler (ex. parabener) E. Hårfarve, indlægningsmidler sammen med vandondulation: Farvestoffer (uspecificerede) Alkoholer, max 80% Acetone Silikoneolie, polymerer (ex. PVA), detergenter Konserveringsmidler, max. 1% F. Permanentvæske: Ammonium thioglycolat, diammonium dithioglycolat Cystein Alkali konsistensmidler, detergenter, parfume, kompleksdannere

G. Fiksering til permanentvæske: Hydrogenperoxid Detergenter Konsistensmidler, parfume, kompleksdannere, farve m.v. Konserveringsmidler, max. 0,2% (ex. parabener) H. Hårbalsam: Olie, voks, silikone, fedtalkohol, max. 15% Alkohol, max. 10% Detergenter, katione og amfotere, konsistensmidler, parfume, kompleksdannere, farve m.v. Konserveringsmiddel, max 1% (ex. parabener) I. Gele, skum: Polymerer (ex. PVA, PVP) Alkohol, max 50% Silikoneforbindelser Fugtighedsmidler, detergenter, konsistensmidler, parfume, farver Konserveringsmidler, max 1,5% J. Vandondulation: Polymer, max 5% (ex. PVA) Ethanol, isopropyl alkohol Acetone Parfume, farve, katione detergenter, silikoneforbindelser, UV-filtre, drivmidler til aerosol m.v. Konserveringsmiddel, max. 2% (ex. parabener) K. Hårlak: Polymerer, max. 8,5% (ex. PVA) Alkohol, max 95% Opløsningsmidler, max. 25% (ex. Acetone) Blødgørere, parfume m.v. Konserveringsmidler, max. 1% (ex. Parabener). L. Lysningspulver/afblegningspulver, anvendes oftest sammen hydrogenperoxid (bejdse): Persulfater (ammonium/na/k), max. 70% Fyldstoffer (ex. silikat, carbonat) konsistensmidler, detergenter, ammoniumforbindelser m.v. Disse grupper har forskellige egenskaber, men mange stoffer går igen i forskellige produkttyper. Udvælgelsen af stoffer til toksikologisk gennemgang er baseret på denne informationskilde (1), en tidligere rapport om frisørarbejde (2), en opstilling af de mest anvendte hårfarver (3) samt de produktkarakteristika som er fremgået af Micromedex produktdatabaser (4).

TOKSIKOLOGI De udvalgte kemikalier er vurderet i forhold til reproduktionsskadende effekt med toksikologiske oplysninger fra Micromedex systemet af databaser: Reprorisk (Databaserne: Reprotext, Reprotox, Shephards, Teris) og Poisindex (5,6). Styrken i disse databaser er, at informationerne er evalueret af ekspertpaneler og opdateres løbende. Ammoniumforbindelser Anvendes bl.a. i permanente hårfarver. Ammonium omsættes i kroppen, metaboliseringskapaciteten er normalt stor. Reproduktionstoksikologiske data er sparsomme, men der er ikke mistanke om effekter på reproduktion, med mindre moderen er forgiftet (ingen specifik reproduktionstoksisk effekt). Ammoniumhydroxyd er en base, ætsende. Baser Stærke baser som metasilikat, ammonium-, natrium- og kaliumhydroxyd anvendes i midler til udretning af krøller og hårfjerningsmidler. Det er uvist om denne anvendelse også foregår i DK. Stofferne er ætsende, men ikke reproduktionstoksiske. Borater Natriumperborat har været brugt i permanentvæske. Arbejde med borater har i et enkelt studie været associeret med nedsat antal spermier. Ingen påvirkning af fertilitet i rotter, men efter langtids dosering med store doser (70g/kg/dag) påvirkning af testes og ovarier i hunde og rotter. Brintoverilte Hydrogen peroxid bruges som reagens i hårfarveprodukter. Det er en irritant, som har haft effekter i genetiske testsystemer, men ikke i hele organismer. Embryotoksisk effekt er set ved eksponering af kyllingefostre i eksponeringskamre, relevansen er tvivlsom. Er ikke reproduktionstoksisk i intakte dyr uden samtidig toksisk effekt på moderen. Der er ikke fundet epidemiologiske studier. Stoffet omsættes normalt i kroppen. Detergenter, non- og anioniske Overfladeaktive stoffer, findes bl.a. i shampoo. Der er ikke fundet studier der tyder på reprotoksiske effekter af disse detergenter/tensider Detergenter, kationiske Findes bl.a. i balsam. Få ældre dyreeksperimenter har vist fosterdød og øget resorption efter maternelt toksiske doser. Ingen nyere studier, eller humane data. Ethanol Opløsningsmiddel i hårfarver, balsam, vandondulationsmidler m.v.. Indtagelse af alkohol under graviditeten kan medføre misdannelser og udviklingsforstyrrelser. En nedre grænse for effekterne kendes ikke. Ethanol optages ikke i væsentligt omfang ved inhalation og via intakt hud er beskeden. Isopropanol Opløsningsmiddel, anvendelse jf. ovenfor. Maternelt toksiske doser har i forsøg været reproduktionstoksiske, usikker relevans for human risiko. Der er ikke relevante epidemiologiske studier.

Opløsningsmidler; andre Nedenstående stoffer har været omtalt som opløsningsmidler i forskellige frisørprodukter. Det er uvist, i hvilket omfang de anvendes, specielt er det uvist om EGME og PGME overhovedet bruges. Benzylalkohol har i et studie med injektion i kyllingefostres blommesæk været teratogent. I øvrigt ikke holdepunkter for en reproduktionsskadende effekt. Acetone har eksperimentelt medført forkortet menstruationscyklus hos kvinder. Udsættelse for flere forskellige opløsningsmidler, inklusive acetone, har været associeret med misdannelser i centralnervesystemet i epidemiologiske studier. Dyreeksperimenter har ikke tydet på en specifik reproduktionstoksisk effekt af acetone. Propylenglykol har i eksperimentelle studier med excessive orale doser eller parenteral administration været reproduktionstoksisk. Ingen andre data. Butandioler (butylenglykol) kan muligvis medføre nedsat intrauterin vækst ved store doser til moderdyret. Har dog også være brugt som kosttilskud til drægtige søer, øger kuldstørrelse. Humane data mangler. Polyethylenglykols generelle toksiske effekter er knyttet til lavmolekylære PEG-forbindelser (PEG- 200 PEG-400). Reproduktionstoksiske efter oral administration til forsøgsdyr. Ingen humane data. Ethylenglykolmethylether (EGME) er reprotoksisk i forsøgsdyr og Propylenglykolmethylether (PGME) har været reproduktionstoksisk i enkelte dyreforsøg. Begge stoffer er flygtige. Det er uvist om stofferne bruges i frisørprodukter. Ingen humane data. Para-phenylendiamin (PPD) p-phenylenediamin er et oxiderende (permanent) farvestof, som er kendt for type 4 allergi. Det er kun er sparsomt belyst reproduktionstoksikologisk, men var ikke teratogent i rotter ved maternelt toksiske doser. Toluen-2,5-diamin Farvestof, som ved injektion ikke var teratogent i mus. Ældre undersøgelse af eksponerede mænd gav ikke holdepunkter for reproduktionstoksiske effekter. Stoffer er allergent. Resorcinol Farvestof, som hverken dyreeksperimenter eller begrænsede humane data tyder på er reproduktionstoksisk 4-amino-2-hydroxytoluen (amino-kresol) Anvendes ved hårfarvning. Ældre evaluering indicerede ikke teratogen, mutagen eller carcinogen effekt. Para-aminophenol Anvendes til hårfarvning. Der er ikke fundet data, som tyder på specifik reproduktionstoksisk effekt. Persulfat Persulfater udgør størstedelen af lysnings-/afblegningspulver. Forbindelserne synes ikke at være undersøgt for reproduktionstoksiske effekter. Thioglykolater Findes i permanentvæske. Natrium thioglykolat har i maternelt toksiske doser medført nedsat vækst af fostret. Der er ikke fundet andre relevante studier.

Silikoneforbindelser Kan findes i vandondulationsvæsker, hårlak og balsam. Der er ikke fundet holdepunkter for reproduktionstoksiske effekter af silikoneforbindelser. Polyvinylacetat (PVA) Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. I et ældre rotteforsøg med langtidsfodring af hanrotter med PVA udviste hanligt afkom ændringer i adfærd; i øvrigt er der ikke holdepunkter for en reproduktionstoksisk effekt. Polyvinylpyrrolidon (PVP) Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. Der er ikke fundet data, som indicerer reproduktionstoksisk effekt af PVP. Pyrrolidon har i meget store doser været reproduktionstoksiske, men det er usikkert om doserne var specifikt toksiske for fostret eller om moderdyret var påvirket. Parabener Parabener bruges som konserveringsmidler i flere frisørkemikalier. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende, men der usikkerhed om deres reproduktionstoksiske potentiale. Ved injection, hvor stofferne ikke omsættes, har de været svagt østrogene (butylparaben mindre end 1:100.000 af 17 beta-østradiol). Parabener omsættes til hydroxybenzosyre efter indtagelse og hudoptagelse, denne forbindelse har ikke væsentlig østrogen aktivitet. Forsøg med oral eksponering af forsøgsdyr har ikke tydet på reproduktionstoksiske effekter. I modsætning til administration ved subcutan injektion. Di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP) DEHP har østrogen, antiandrogen, teratogent og føtotoksisk virkning i høje doser. Det har toksisk effekt på testis, specielt i unge dyr. DEHP blev forbudt af EU i 2004, det er uvist i hvilket omfang det er indgået i frisørprodukter. Phthalater, andre Phthalater under et mistænkes for at være reproduktionsskadende herunder hormonforstyrrende. Forholdene mht. eksponeringsveje og sikre eksponeringsniveauer er uafklaret. Phthalater har haft udbredt anvendelse, herunder i frisørprodukter, men det er uvist om og evt. hvorledes frisørers udsættelse for disse forbindelser adskiller sig fra andre dele af befolkningen. UDSÆTTELSE FOR KEMISKE STOFFER I FRISØRFAGET. Optagelse af kemiske stoffer ved frisørarbejde kan ske gennem huden via frisørens hænder, når håret vaskes og farves og ved indånding af luftbårne kemiske forbindelser. Udsættelsen er almindeligvis størst under blanding og påførsel af kemikalier i håret. Udsættelsen varierer mellem sekunder for hårspray til minutter ved påførsel af hårfarver eller permanentvæsker, men det kan foregå mange gange i løbet af en arbejdsdag. IARC har foretaget en opsummering af foreliggende luftbårne målinger fra forskellige studier, se vedhæftede bilag og (7). Der er foretaget luftbårne målinger i 10 spanske frisørsaloner (8). Der fandtes TVOC er i konc mellem 48-238 mg/m 3. Det drejer sig om udsættelse for lavere koncentrationer af en sum af mange

forskellige kemiske stoffer, herunder butyl acetat (4 mg/m 3 ), ethanol (3 mg/m 3 ), limonen (1 mg/m 3), dekametylsylopentsasiloksan (15 mg/m 3 ) og toluen (0,3 mg/m 3 ). Benzen forekom i koncentrationer på 10-15 mikrog/m 3 og diethyl-phtalat i koncentrationer på 0,5 mg/m 3. Der anvendtes ikke udsugning under arbejdet. Personbårne målinger på 18 frisører under 6 timers arbejde med mørke oxidative hårfarver indeholdende 2% 14 C-para-phenylendiamin (PPD) viste koncentrationer mellem <25 og 0,88 mikrogram/m 3 ved en gennemsnitlig udsættelse på 30 minutter (9). Blandt frisørelever påvistes ved personbårne målinger koncentrationer på 0,04 mg/m 3 for hydrogenperoxid,0,76 mg/m 3 for ammoniak, og 0,02 mg/m 3 for persulfater (10). Der er ikke fundet undersøgelser over målinger foretaget på frisørsaloner, hvor der er anvendt velfungerende udsug, men det angives, at niveauerne reduceres betydeligt (Hollund & Moen 1998, Leino 2001). Flere frisørkemikalier kan optages gennem huden. Gennemtrængeligheden af handsker er undersøgt i flere studier, og hudeksponering kan forekommer (11). Når handskerne anvendes korrekt gav alle handsker en god beskyttelse. Gennemtrængeligheden var mindst for nitrilhandsker sammenlignet med handsker af latex og PVC (12). EPIDEMIOLOGISKE STUDIER Der er i tidsrummet 1997-2011 udført i alt 14 epidemiologiske undersøgelser, hvor risikoen for infertilitet og/eller negativ graviditetsudfald er undersøgt med forskelligt design blandt frisører og referencepopulationer (Blatter 1993, Kersemaekers 1997, Rylander 2002, Rylander 2005, Axmon 2006, Hougaard 2006, Baste 2008, Zhu 2006, Ronda 2009, Axmon 2009, Halliday-Bell 2009, Ronda 2010 og Morales 2011). I samtlige studier er eksponering-vurderingen baseret på selvrapporterede oplysninger om anvendelse af frisørprodukter og varighed heraf. Nogle studier anvender retrospektive design, hvor eksponeringsoplysninger er indhentet efter, at fødselsudfaldet er kendt, hvilket giver risiko for recall bias, men andre studier er prospektive, hvor eksponeringsoplysninger er indsamlet inden graviditetsudfaldet er kendt. I nogle studier er oplysninger om graviditetsudfald indhentet ved selvrapporterede oplysninger, men i de bedste studier foreligger der uafhængige registerbaserede oplysninger om graviditetsudfaldene. Neden for gennemgås resultaterne kortfattet med opdeling på de vigtigste grupper af negative reproduktionsudfald. Infertilitet Nedsat forplantningsevne udtrykt som menstruationsforstyrrelse, subfertilitet (øget tid til graviditet), eller infertilitet er undersøgt i 4 studier (8,13,14,15). Der er fundet indikationer på, at arbejde som frisør er relateret til en let øget risiko for subfertilitet, men undersøgelsesresultaterne er ikke konsistente, og ikke relateret til nogle specifikke eksponeringer, hvorfor det er usikkert, om en

givet risiko, hvis en sådan er til stede, er relateret til bestemte eksponeringer i frisørfaget, eller skyldes confounding. Spontan abort Der foreligger 5 epidemiologiske undersøgelser af risikoen for spontan abort blandt frisører (13,17,18,19,x). Mens der i et norsk studie fra 2008 hos en knap 17.000 frisører er fundet en let øget risiko for spontan abort (OR 1,3, 95% CI 1,1-1,6), (13) er der i 4 andre undersøgelser ikke gjort lignende iagttagelser. Den norske undersøgelse er et tværsnitsstudie, hvor resultatet er baseret på spørgsmål vedrørende alle tidligere graviditeter, og der er formentligt en betydelig risiko for recall bias, hvilket kan være forklaringen på de afvigende fund. Alt i alt er der ingen holdepunkter for, at arbejdet som frisør i den nævnte periode i de undersøgte lande (Holland, Danmark, Sverige, Norge og Spanien) medfører øget risiko for spontan abort. Fostervæksthæmning og lav fødselsvægt Der foreligger 8 epidemiologiske undersøgelser, som belyser risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og fostervægthæmning (17,18,19,Halliday-Bell 2009, Rylander 2005, Ronda 2010, Axmon 2009, 20). Der er i en række af disse studier fundet en let forøget risiko for både preterm fødsel, nedsat fødselsvægt og fostervæksthæmning under graviditeten, men fundene er ikke genfundet i andre studier. En svensk forskergruppe rapporterede i 2002 øget risiko for nedsat fødselsvægt og fostervægthæmning i en stor undersøgelse af svenske frisører med den almindelige befolkning som reference, og baseret på uafhængige registerbaserede oplysninger om fødselsvægt og gestationsvarighed. Det er bemærkelsesværdigt, at den samme forskergruppe i en ny undersøgelse publiceret i 2009 ikke reproducerer disse fund, når den almindelige befolkningsreference erstattes af søstre til frisørerne, hvor genetiske forhold i en vis udstrækning samt eksponeringer i barndommen kontrolleres effektivt. Heller ikke disse graviditetsudfald er på en konsistent måde relateret til bestemte eksponeringer i frisørfaget. Misdannelser Strukturelle misdannelser er relativt sjældne, hvorfor store undersøgelsesgrupper er nødvendige. Der er 2 modstridende undersøgelser af misdannelser generelt blandt frisører en ældre svensk undersøgelse, hvor der fandtes en markant øget risiko for misdannelse (af forskellig karakter) (18), og en dansk undersøgelser i mor-barn-kohorten fra 2006, hvor dette fund ikke reproduceres (19). Risikoen for specifikke misdannelser kan dog ikke belyses i disse studier. Ved en dansk undersøgelse af kryptorkisme og hypospadi fandtes dog indikationer på en let øget risiko for hypospadi men ikke kryptorkisme ved erhvervsmæssig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, herunder blandt frisører (21). Reviews Der foreligger 2 systematiske reviews vedrørende risikoen for negativt graviditetsudfald blandt frisører en hollandsk publikation fra 1993, som i høj grad var med til at sætte fokus på potentielle reproduktionsproblemer blandt kvindelige frisører (20) og dels et nyt review publiceret i 2010 (22). Der er god overensstemmelse mellem konklusionerne i det tidlige og det senere review: Der ikke er konsistente epidemiologiske holdepunkter for infertilitet og negativt graviditetsudfald ved frisørarbejde. Sammenfatning Der er ikke i 14 epidemiologiske undersøgelser, som direkte adresserer risiko for infertilitet og negativt graviditetsudfald blandt frisører gennem de seneste 15 år fundet konsistente holdepunkter

for en øget risiko. Modstridende undersøgelsesresultater kan i en vis udstrækning forklares med valg af referencegruppe. Ved den seneste danske undersøgelse, som er en prospektiv undersøgelse baseret på den store landsdækkende mor-barn-kohorte, er der ikke fundet risiko for infertilitet eller negativ graviditetsudfald blandt kvindelige frisører. Det er foreslået, at hormonforstyrrende stoffer som parabener og phtalater øger risikoen for specifikke misdannelser som kryptorkisme og hypospadi. Der er indtil videre kun ubekræftede og svage holdepunkter herfor. RISIKOVURDERING Frisørprodukter indeholder et meget stort antal kemiske stoffer og det er ikke muligt at give en udtømmende vurdering af samtlige. De epidemiologiske studier af ansatte i frisørfaget giver imidlertid en overordnet indikation vedrørende reproduktionsskader i gruppen af udsatte. Frisørkemikalier omfatter en række lokalirriterende, evt. ætsende stoffer og stoffer der er tilbøjelige til at fremkalde allergi med reaktioner fra hud og evt. luftveje. I reproduktionssammenhæng er der ikke indicier for at disse stoffer udgør et problem. Der anvendes en række opløsningsmidler i frisørsaloner, hovedparten er alkoholer inkl. ethanol og flygtige kulbrinter er ikke almindeligt, så vidt det har kunne vurderes ud fra den foreliggende litteratur. Det er uvist om påvisning af stoffer som toluen og benzen i lave koncentrationer kan tilskrives frisørkemikalier eller om de evt. stammer fra generelle kilder i miljøet. Glykolethere anvendes i frisørkemikalier, men de stoffer, som er identificeret er kun lidt flygtige og uden et sikkert reproduktionstoksisk potentiale. Blandt flygtige glykolethere er stoffer med reproduktionstoksiske effekter, men det er usikkert om disse anvendes i frisørprodukter. Flere glykolethere har en betragtelig hudoptagelighed. Der kan være grund til at sikre sig at specifikt reproduktionstoksiske glycolethere som fx EGME ikke indgår i produkterne. Parabener og phthalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Risikoen er ikke afklaret. Stofferne er hudoptagelige, men tungt fordampelige, og udgør derfor hovedsagelig en potentiel risiko ved hudeksponering. Korrekt brug af egnede handsker forhindrer eksponering. De foreliggende epidemiologiske studier giver ikke sikre holdepunkter for, at arbejde i frisørsaloner øger risikoen for negative reproduktionsforløb, men forholdet er ikke afklaret. KONKLUSION Arbejdstilsynets regler om indkapsling, blandebokse, lokal og generel udsugning samt brug af egnede handsker nedsætter eksponeringen for kemikalier i frisørsaloner. Overholdes disse regler er det vores vurdering at eksponeringen vil nedbringes til et niveau, så arbejdet herefter kan fortsættes under graviditeten uden øget risiko for negativt graviditetsudfald.

! "!#$!"%%&'# ""#())***#"!)% % ) )+)#+)#+ ) $+), -.%&.'. &%/0&. &"-/!"",'/1"1/22,/"* 34 56!%7$." "#""3"#"7(8$""""$"$9""7"#:"", "" ;(9 < =>$"?"< =- "/4 * @: 6$" A- "BC""#())*** =!)).'$ < =>- "/6#!>DC""".E4 * @: 6$"A- "BC""#())*** =!)).'#9$ < =>- "=>DC""".E4 * @: 6$"A- "BC""#())*** =!)).'#9$ '7 $F $#"=#$%..#$%$" C'6: # ""#()) #%)1G 4)< #) ) 9#% 61"'.=#$" $."1< "' ;(9 - $.9!H"F $#"=#$%":9#9#7 9" ="7('."$7H: =(9 < $94 7"1"1 "- ";(?< 9?/ '/.2"F $#" =#$"# "7 'F $#- 7; (9?- /?5 "%7"/#9#7 # "$ """' F$#-7 ;AB( 9 "@/< 1/6/- $1/F 7G C%""7#"$." % ("- - ""$72F $#1< (9 ""< /I$4' < "$$" =#$ F $#< A?B(9 - $0/- 3-/2/H-/$-!%%""7 H97%* 9$#%%, ""7- $ 6# 0!J < /6G/I$4' 6#$"$" =#$ 2J!1- "(9

61/< 1/4 '< /3972/"@7$" % C"'F$#1-"( 9 67?/'= '/0/'.< 6#$"$" % F $#1< (9 I$2?/@"< /- $G-/F 27$" % * #"#"", G "":"2J!1- "(9 0!J < 6#$" 1# 7( 9 < 9$K3< < /%"4@/2< /6 $9- :/0?/$"$#'9< /?#94 3 'F 2/2"$#"=#$"$#" " % "("$7", "."""$71 "- ";( ""#()))***$")""))) ":/- < /, $< /.'/:2/G $'H""7 #7 #"97" "* 2F $#< =(( Koniecki D, Wang R, Moody RP, Zhu J. Phthalates in cosmetics and personal care products: Concentrations and possible dermal exposure. Environmental Research 2011; 111:329-36.

BILAG IARC s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner.