Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet

Transkript

1 Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet

2 Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for knapt 1/6 mest p.g.a. andre helbredseffekter Hovedsagelig klassificereret på baggrund af IARC klassificering eller EU klassificering

3 IARC International Agency for Research on Cancer En institution under WHO med formål at identificere kræftfremkaldende påvirkninger Bidrager ikke til fastlæggelse af grænseværdier

4 IARC klasser: på baggrund af kvaliteten af evidensen 1 : Tilstrækkeligt bevis for kræftfremkaldende effekt hos mennesker 2A: Stoffet eller blandingen er sandsynligvis kræftfremkaldene hos mennesker 2B: Stoffet eller blandingen er muligvis kræftfremkaldene hos mennesker 3: Stoffet eller blandingen kan ikke klassificeres som kræftfremkaldene hos mennesker. 4: Stoffet eller blandingen er ikke kræftfremkaldene hos mennesker

5 IARC: 402 stoffer og eksponeringer i klasserne 1, 2A og 2B 1: 2A: 2B: 95 stoffer og eksponeringer 66 stoffer og eksponeringer 241 stoffer og eksponeringer 3: 4: 1 stof (!) 497 stoffer og eksponeringer

6 Eksempler på carcinogener for mennesker (klasse 1) Asbest Benzen Chrom VI forbindelser Dioxin Ethylene oxid Formaldehyd Vinyl chlorid Nikkel forbindelser Solstråler Alkohol Tobaksrygning Passiv rygning Træstøv Sod Stenkulstjære Hormonbrug i overgangsalderen

7 Erhverv med kræftfremkaldende processer (klasse 1) Skofremstilling og reparation Gummi industri Jern og stål-støberi Maler Møbelindustri Stærke syredampe indeholdende svovlsyre

8 Sandsynlige carcinogener (2A) Acrylamid Benzidine-based dyes Benzo[a]pyrene 1,3-Butadiene Chloramphenicol Dimethyl sulfat Trichloroethylene 1,2,3-Trichloropropan Vinyl bromid Diesel udstødningspartikler Frisør og barber

9 Mulige carcinogener (2B) Acetaldehyd Acetamid Kaffein Carbon black Carbon tetrachlorid Chloroform Dinitrotoluen Dichlormetan 1,4-Dioxan Furan Isoprene Phenyl glycidyl ether Vinyl acetat Bitumen Kaffe Benzin Udstødningspartikler Renseri Trykning Textil fremstilling Magnetiske felter (extremt lav-frekvent) Metalisk Nikkel Naphthalen Styren

10 IARC evalueringer Ekspert arbejdsgruppens opgaver: (i) sikre at alle relavante data er indsamlet (ii) udvælge data til evaluering på baggrund af videnskabelig kvalitet (iii) forbedrede præcise beskrivelser af de anvende data (iv) evaluere resultaterne af epidemiologiske og eksperimentielle data om kræftforekomst (v) evaluere data om forståelse af mekanismen bag den kræftfremkaldende effekt (vi) lave en overordnet konklusion og klassificering

11 Arbejdsprocedure 1 år i forvejen bliver en arbejdsgruppe af evaluatorer sammensat og der bliver foretaget en omfattende litteratursøgning. Der udarbejdes den sektion der beskriver fysiske/kemiske egenskaber og fremstilling. 6 måneder før mødet bliver indsamlet materiale sendt til Arbejdsgruppen mødes 7 til 8 dage i Lyon og går hele materialet igennem. Efter mødet rundsendes evalueringen og alle data verificeres ved at gå tilbage til original litteraturen. Målet er at publicere en monograf senest 6 måneder efter mødet.

12 Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Beregning af den daglige dosis der giver 25% af de eksponerede kræft i løbet af livet Tore Sanner (Radium Hospitalet, Olso) og Erik Dybing, Folkhelsa, Oslo)

13 Forskellig potens TCDD (Dioxin): mg/kg/dag Melphalan: mg/kg/dag Furan: mg/kg/dag Stofmængde Vinyl acetat: 16,7 mg/kg/dag Styren: 167 mg/kg/dag Chlorerede paraffiner: 3685 mg/kg/dag

14 3 potensklasser K1: T25< 1 mg/kg/dag K2: T25 er mellem mg/kg/dag K3: T25 er >100 mg/kg/dag

15 Forskellig potens Potens TCDD (Dioxin): mg/kg/dag Melphalan: mg/kg/dag Furan: mg/kg/dag K1 Vinyl acetat: 16.7 mg/kg/dag K2 Styren: 167 mg/kg/dag K3 Stofmængde Chlorerede paraffiner: 3685 mg/kg/dag

16 IARC klasser og T25 måler 2 forskellige ting! Klasse 1: Benzen K2 Dioxin K1 Ethylene oxid K2 Vinyl chlorid K2 Nikkel forbindelser K1 Klasse 2B Acetamid Carbon black Chloroform Dinitrotoluen Dichlormetan Furan Isoprene K3 K1 K2 K2 K3 K1 K3

17 Potentielle problemer Kun få stoffer er klassificeret på basis af epidemiologiske data Oftest er stoffer testet i langtidsforsøg med pattedyr (mus eller rotter) Forskellige doseringsregimer Forskellige eksponeringsveje

18 Kvalitetskriterier for T25 Pattedyr Indtag via foder, drikkevand, gavage eller inhalation Teststoffet skal være systemisk biotilgængeligt Teststoffet skal indgives alene Kronisk eksponering i mindst ¼ af standardlevetiden Opfølgning i mindst ½ af standardlevetiden Forsøgsdesignet skal inkludere en kontrolgruppe Der skal opgives antallet af dyr med kræft, ikke antallet af tumorer

19 Fremgangsmåde Eksponeringsperiode Observationsperiode Mennesker 20 år 65 år 70 år Mus 10 uger 90 uger 104 uger Beregning af daglig dosis i eksponeringsperiode Korrektion for hvis eksponeringsperiode og observationsperiode er kortere end levetiden

20 T25 værdien kan bruges til at estimere maximalt tilladelig daglig intern dosis T25 beregner mængden af carcinogen så 25% får kræft I arbejdsmiljøet er acceptniveauet ofte defineret som 1: dødelige kræfttilfælde T0.01= T25* *1/(8/24 timer * 5/7 dage * 40/70 år) = T25 * Maximalt daglig tilladeligt indtag for en person på 70 kg: = 1,28 * T25

21 Kritiske spørgsmål Kan dyreforsøg bruges til at vurdere kræftfremkaldende effekter hos mennesker? Hvordan passer T25 sammen med andre mål som Least Effective Dose (LED)?

22 God sammenhæng mellem data for mennesker og forsøgsdyr Sanner og Dybing

23 Sammenhæng mellem LED og T25 LED from in vivo oral or inhalation exposure versus T25 for carcinogenicity in a logarithmic plot. A. All 42 substances included. B. Remaining 34 carcinogens after substances for which a genotoxic mechanism is unlikely, have been excluded.

24 Konklusioner T25 værdier gradsinddeler kræftfremkaldende stoffer på basis af deres kræftfremkaldende potentiale Der er stor forskel mellem stoffer Der er god korrelation mellem epidemiologiske data og data fra dyr Der er god korrelation mellem T25 og LED (laveste dosis med effekt)

25 Anvendelighed Prioritering af opmærksomhed Prioritering af indsatser omkring eliminering af eksponering Substitution til mindre kræftfremkaldende stoffer