Terra Apocalypse
Dette er Gladsaxe nødsender. Gå straks inden døre og afvent informationer. Vi gentager. Dette er Gladsaxe
Slagtehuset Han havde hele sit liv slagtet grise. Stået dag og dag ind mellem de høje fræselyde i den højt automatiserede kødfabrik. Han havde været på fabrikken i mere end 21 år og havde gjort hele turen med i alle fabrikkens facetter. Helt fra den første hal, hvor grisen blev opstaldet et par time inden slagtningen. Denne korte opstaldningsperiode virkede beroligende på grisene og det gav en bedre kødkvalitet. Stressede grise påvirker kødkvaliteten negativt. I det store staldområde var der plads til knap 4.000 svin. Ikke mere end nogle få timers slagtning i den højeffektive fabrik. Han havde været stolt da man tog det nye inddrivningssystem i brug. Det førte grisene fra stalden til CO2-bedøveren i et skånsomt system, hvor man udnyttede grisenes naturlige adfærd som flokdyr ved fremdrift i flokke på 7-8 grise. Samtidig benyttede man deres naturlige søgen mod mere oplyste områder ved at have lys tændt særlige steder. Gulvet hældede svagt op ad med en stigning på to procent. Det udnyttede grisens lyst til helst at gå opad, og skulle de gå i stå blev de hjulpet på vej med en mekanisk fremdrift, hvor man flyttede skillevæggene. Kun i nødstilfælde måtte personalet ud på gulvet for at drive grisene frem manuelt. Selve bedøvelsen med CO2 havde længe været anset som den med skånsomme aflivningsform. Grisene kørte via en elevator ned i en skakt med en så høj CO2-koncentration, at grisen blev bevidstløse næsten øjeblikkeligt. Derefter blev de bedøvede grise hængt op i det ene bagben og stukket med en lang kniv i halspulsåren, hvorefter blodet blev suget ud og opsamlet til humant brug. Grisene dør således af blodtab. Men ude skrig. Som regel. Kun enkelte gange var en bevidstløs gris vågnet af bedøvelsen inden blodtabet dræbte den. Skrigene fra en baghængt gris med blodet fossende ud af halspulsåren var modbydeligt. Skingert og gurglende. Men det var trods alt sjældent.
Efter aflivning blev grisene skoldet via hængende dampskoldning. Her blev grisene ført gennem en dampkabine, hvorefter det yderste hudlag og de fleste hår fjernes. Det var langt mere effektivt og tilmed vandbesparende i forhold til normal skoldning i kar. Efter skoldningen blev grisen ført igennem hårstøderen, der fjerner de fleste af hårene og derefter monterede man hængejern, og hver enkelt gris blev registreret via ultralydsscanning, der blev direkte indlæst på slagteriets centrale servere med informationer om spæk- og kødtykkelser. Efter sværbehandling førtes grisene over i den såkaldte Rene slagtegang. Her havde robotter for længst overtaget store dele af det hårde, manuelle slagterarbejde. På den rene slagtegang blev grisen åbnet, så man kunne udtage tarme og indmad. Derefter blev grisen delt op i stykker, hovedet blev klippet af og kroppen delt i to langs rygsøjlen. Mellem hver gris blev knive, save, klipper, gribere, fikseringstænger og øvrigt værktøj på robotterne omhyggeligt rengjort og desinficeret med damp, så eventuelle bakterier slås ihjel. Det sikrede et højt hygiejneniveau. Han havde været der i 21 år og kendte hver en krog og hver en afkrog af det store slagteri. Han havde ikke tal på de grise, han havde slagtet. Det havde de centrale IT-systemer naturligvis, men selv havde han opgivet at tælle da han nåede 100.000. Det nåede han allerede inden de første to år. Siden da var slagteriet blevet endnu mere effektivt og nu var tallet formentligt mindst tredive gange så stort. Over 3 millioner grise havde været gennem hans hænder. 3 millioner levende grise, der var blevet til bøffer, hakkekød, pålæg, dyrefoder og alskens andre varianter af kød. Han havde været der meste af sit voksne liv, og han havde set det hele. Derfor sagde han også til sig selv, at han ikke havde haft noget valg. At han ikke kunne have sagt nej. Det var naturligvis ikke rigtigt, men det reddede nattesøvnen. I hvert fald en del af den. Men det var det, han sagde til sig selv: at han ikke havde haft
noget valg da slagteriet ændre formålet for at imødekomme de nye krav. De nye krav, der kom da Nordeuropas Forenede Stater ratificerede FNs sikkerhedsråds resolution 3341. At man ikke længere kun skulle slagte de selvdøde. Men slagte hvert fjerde menneske. Det var kalvene, der var de værste. Det var grimt. Han havde selv børnebørn i den alder. Eller rettere i den vægt.