Aalborg Universitet Institut for bygningsteknik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet Institut for bygningsteknik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Titel: Kennedy Arkaden Projektperiode: 1. februar 25. maj Projektgruppe: C116 Gruppemedlemmer: Kristian Møller Jensen Liv Kruuse Andersen Mads-Peter Hansen Martin Strømgaard Hansen Thomas Guldager Christensen Vejledere: Benjaminn Nordahl Nielsen Rune Brincker Willy Olsen Antal eksemplarer: 9 Sideantal hovedrapport: 79 Sideantal bilagsrapport: 231 Sideantal appendiks: 38 Antal tegninger: 20 Synopsis: Med udgangspunkt i de udleverede arkitekttegninger og den geotekniske undersøgelse for Kennedy Arkaden er denne rapport udarbejdet. Der behandles problemstillinger indenfor konstruktion, fundering og anlægsteknik. Ud fra tegningerne redegøres for bygningens rumlige stabilitet og udvalgte samlingsdetaljer. Tagkonstruktionen i biografens premieresal projekteres som forspændte dækelementer. I forbindelse med opførelsen af Kennedy Arkaden etableres en byggegrube, hvor tilhørende grundvandssænkningsanlæg, skråningsanlæg og spunsvægge projekteres. Endvidere projekteres et pæleværk under kælderen. Med udgangspunkt i de anlægstekniske problemstillinger udarbejdes en plan for byggepladsens indretning, hvilket blandt andet indbefatter placering af tårnkraner og depoter. For støbning og montering af kælderen bestemmes materiale- og tidsforbrug samt bemandingsplan og tilbudskalkulation.

Forord Forord Denne 6. semesters rapport er udarbejdet af gruppe C116 på Institut for bygningsteknik ved Aalborg Universitets Naturvidenskabelige Fakultet. Temaet for rapporten er Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. Rapporten omhandler følgende tre fagområder, hvor vægtningen er angivet: Fundering 40 % Konstruktion 35 % Anlægsteknik 25 % Denne rapport er opdelt således, at den henvender sig til forskellige målgrupper, henholdsvis bygherre, rådgivende og udførende parter. Hovedrapporten henvender sig til bygherren, hvor de beregnede resultater præsenteret, mens dokumentationen for de beregnede resultater, i form af bilagsrapport, cd-bilag og tegningsmappe, henvender sig til de rådgivende og udførende. Kristian Møller Jensen Liv Kruuse Andersen Mads-Peter Hansen Martin Strømgaard Hansen Thomas Guldager Christensen 5

Læsevejledning Læsevejledning Rapporten er opdelt i en række delafsnit for at skabe overblik. Opdelingen af hovedrapporten er følgende: Indledning Konstruktion Fundering Anlægsteknik Konklusion og litteraturliste Foruden den udleverede dokumentation, er der i forbindelse med projektet udarbejdet en hjemmeside på web-addressen: http://www.civil.auc.dk/mph03 På hjemmesiden findes information om gruppens aktiviteter og medlemmer. Samtidig danner hjemmesiden baggrund for deling af projektrelateret materiale, som eksempelvis billeder fra Kennedy Arkaden og virksomhedsbesøg på Spæncom. Hjemmesiden er ligeledes dokumentation for PE-kurset Informationsteknologi. Henvisninger laves på baggrund af Harvard metoden, hvor forfatterens efternavn og udgivelses år er indrammet i skarpkantede parenteser: [Efternavn, udgivelsesår] Ved internetadresser og andre kilder vil der blive benyttes et kaldenavn i stedet for forfatter. Kildeliste med samtlige kilder findes bagerst i hovedrapporten, hvor kilderne er opstillet efter alfabetisk orden. Figurer og tabeller er nummereret med fortløbende numre i hvert kapitel med tilhørende forklarende tekst og eventuel kildehenvisning. Eksempelvis er femte figur i andet kapitel i hovedrapporten betegnet figur 2.5, og tilsvarende er figur 6 i bilag E angivet ved figur e.6. Formler og tabeller angives ligeledes med fortløbende numre. Nummereringen af tegninger udføres med henvisning til den delrapport de hører til, hvor hver del har eget fortløbende 100 nummer. Angivelsen er givet i det følgende: 000 Generelt 100 Konstruktion 200 Fundering 300 Anlægsteknik 7

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING... 13 1.1 BESKRIVELSE AF BYGNINGEN... 14 KAPITEL 2 SKITSEPROJEKTERING... 23 2.1 ANALYSE AF STABILITET... 23 2.2 ALTERNATIVE LØSNINGSFORSLAG... 25 KAPITEL 3 DETAILPROJEKTERING... 27 3.1 SPÆNDBETON...27 3.2 MONTAGEARBEJDE... 28 KAPITEL 4 GEOTEKNISK OVERSIGT... 33 4.1 GEOTEKNISKE BINDINGER... 33 4.2 GEOTEKNISK BESKRIVELSE... 34 4.3 GEOTEKNISKE BORINGER... 35 4.4 FUNDERINGSMETODER... 40 KAPITEL 5 BYGGEGRUBEN... 43 5.1 GRUNDVANDSSÆNKNING... 43 5.2 SKRÅNINGSANLÆG... 44 5.3 SPUNSVÆGGE...45 5.4 PÆLEVÆRK... 47 KAPITEL 6 ANLÆGSTEKNISK UNDERSØGELSE... 53 6.1 JURIDISKE BINDINGER... 55 6.2 BYGGEPLADSENS SIKKERHEDSUDVALG... 55 6.3 FORBEREDENDE UNDERSØGELSE AF BYGGEPLADSEN... 55 6.4 BYGGEPLADSINDRETNING... 56 KAPITEL 7 UDFØRELSE AF BYGGEPROCESSEN... 63 7.1 RAMNING AF PÆLE... 63 7.2 GRUNDVANDSSÆNKNING... 64 7.3 SPUNSVÆG... 65 7.4 JORDARBEJDE...65 7.5 UDFØRELSE AF KÆLDERKONSTRUKTIONEN... 66 7.6 ELEMENTMONTAGE... 68 KAPITEL 8 MASTER- OG RESSOURCEPLAN... 69 8.1 BEMANDINGSPLAN... 69 8.2 ØKONOMI... 70 8.3 FINANSIERING... 71 KAPITEL 9 KONKLUSION... 75 KAPITEL 10 KILDELISTE... 77 9

Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 Indledning Projektet omhandler opførelsen af Kennedy Arkaden, som er centralt placeret i Aalborg midtby ved John F. Kennedy Plads og erstatter den tidligere busterminal. Den nye bygning opføres som et multicenter med en ny og større busterminal, supermarked, detailbutikker, kontorer samt en biograf med 10 sale. Den geografiske placering af Kennedy Arkaden fremgår af figur 1.1. Figur 1.1: Kennedy Arkadens placering er markeret med en rød prik. Dette multicenter opføres med et etageareal på cirka 35.000 m 2. Kennedy Arkaden har til hensigt at fremstå som et samlingspunkt for den kollektive trafik, hvorved det får en markant rolle for rejsende til og fra Aalborg. Placeringen i forhold til de eksisterende omgivelser fremgår af figur 1.2. 13

Indledning Banegård John F. Kennedy Plads Jyllandsgade Kennedy Arkaden Jernbanen Busholde Plads 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 BRO TIL P-HUS Østre Allé Figur 1.2: Kennedy Arkadens placering i forhold til de eksisterende omgivelser. Hvad angår til og frakørselsforhold for biler, busser og cykler vil det foregå i terræn fra Jyllandsgade, hvilket også gør sig gældende for fodgængere. Endvidere etableres en til- og frakørsels rampe, til bussernes holdeplads, som forbindes til Østre Allé. Herudover får bilisterne også adgang til et parkeringsdæk på 2. etage via en bro fra Østre Allé. 1.1 Beskrivelse af bygningen I det følgende belyses de enkelte etager, således der skabes et overblik over bygningens anvendelse. Endvidere præsenteres materialevalget i forbindelse med opførelsen af Kennedy Arkaden. Kennedy Arkadens tre nederste etager udføres med et kvadratisk grundplan. De tre overliggende etager udformes som en hestesko, hvor der i det nordvestlige hjørne opføres et 14

Kapitel 1 - Indledning tårn med yderligere to etager. Lokalerne ud mod den østlige, nordlige og vestlige facade benyttes til kontorer og butikker. Den indre del benyttes blandt andet til parkeringspladser, gårdmiljø og biograf. Kennedy Arkadens opbygning er illustreret på figur 1.3, hvor kun etageadskillelser og trappeopgange er medtaget. Figur 1.3: Kennedy Arkadens opbygning med trappetårne og etageadskillelser. Højderne på de enkelte niveauspring, fra kælder til 7. etage er illustreret på figur 1.4, hvor kælderen er markeret med en stiplet linie. Figur 1.4: Højderne på Kennedy Arkadens niveauspring, hvor den stiplede linie markerer kælderen. Facaderne i Kennedy Arkaden udføres i overensstemmelse med den gældende lokalplan for matriklen, hvilket betyder, at der anvendes markante glaspartier [Lokalplan, 2001]. 15

Indledning Derudover opføres bygningen med en skalmur i røde teglsten og flad tagkonstruktion, hvilket har til formål at skabe en arkitektonisk helhed i området. Til bagmur anvendes præfabrikerede betonelementer, og til etagedæk anvendes præfabrikerede betonhuldæk, der understøttes af en kombination af bjælker, søjler og vægge. Skillevægge udføres i beton, letbeton eller glas. Kælder Kælderen, som ses på figur 1.5, etableres i det nordvestlige hjørne af bygningen. Kælderen har et grundareal på 40 x 60 m, og en højde på 3 m. Kælderen indeholder hovedsageligt depotrum, hvilke udlejes til lejemålene i bygningen. Figur 1.5: Kælderen i Kennedy Arkaden. 16

Kapitel 1 - Indledning Stueetage Stueetagen dækker hele bygningens grundplan på 97 x 88 m, og som det fremgår af figur 1.6, benyttes etagen primært til butikker. Der er eksempelvis en dagligvarebutik, som får en udendørs varegård på bygningens sydside. I den sydvestlige del af stueplanet indrettes den nye busterminal med direkte adgang til busholdepladserne, som anlægges syd for bygningen. Etagen indeholder også biografens premieresal, der bliver gennemgående i tre etager og får en loftshøjde på 11,2 m. Figur 1.6: Kennedy Arkadens stueplan. 17

Indledning 1. og 2. etage De følgende to etager er identiske, hvorfor figur 1.7 er gældende for dem begge. De to etager anlægges ligeledes i hele bygningens grundplan, men bliver afbrudt af en gårdhave, der indrettes i midten af bygningen. Gårdhaven etableres i niveau med første etage, og får en åben passage ind til parkeringsdækket. Figur 1.7: 1. og 2. etage med biograf, parkeringsdæk og kontorer. I den nordlige ende af Kennedy Arkaden etableres biografen med 10 sale, hvor salene 1-9 bliver gennemgående i første og anden etage. Biografens indgangsfoyer er ligeledes gennemgående i begge etager. Udover biografen etableres der kontorer i den nordvestlige del af bygningen. I den sydlige del anlægges parkeringsdæk på både første og anden etage. Adgang til parkeringsdækket på første etage foregår via en bro mellem Kennedy Arkaden og Østre allé. 18

Kapitel 1 - Indledning 3. til 5. etage Etagerne opføres som tre fløje langs bygningens vestlige, nordlige og østlige side, og indrettes til kontorer, som vist på figur 1.8. På 3. etage etableres en tagterrasse i den nordlige del, og et parkeringsdæk i den sydlige del. Figur 1.8: 3. til 5. etage består af tre fløje, der indrettes til kontorer. 19

Indledning 6. og 7. etage De to øverste etager er illustreret på figur 1.9. Etagerne udgør Kennedy Arkadens tårn, med et grundplan på 15 x 22 m. Tårnet indrettes til kontor på sjette etage og kantine på syvende etage. Figur 1.9: Indretning af Kennedy Arkadens tårn. 20

Konstruktion

Kapitel 2 - Skitseprojektering Kapitel 2 Skitseprojektering I det følgende beskrives de udvalgte dele af konstruktionen gennem en skitseprojektering, hvor der udføres ingeniørmæssige overslagsberegninger. I skitseprojekteringen af Kennedy Arkaden gives et overblik over stabiliteten, samt forslag til alternative udformninger af henholdsvis dæk- og tagkonstruktion. Til skitseprojekteringen er givet en oversigt over dækelementernes placering på hver enkelt etage i konstruktionen, jævnfør bilag A. 2.1 Analyse af stabilitet Stabiliteten i Kennedy Arkaden opnås ved et sammenspil mellem bygningselementerne bjælke, søjle, kerner og vægge. De lodrette laster, sne-, egen- og nyttelast, optages ved pladevirkning i de enkeltspændte dækelementer, der fører belastningen ud til understøtningerne, hvilket kunne være en bjælke som illustreret på figur 2.1. Optagelsen af lodrette belastninger og udførelsen af samlinger er beskrevet i bilag B.1. Figur 2.1: Dækelementerne understøttes af et bjælke-søjlesystem. De vandrette belastninger, vandret masse- og vindlast, optages i facaden ved pladevirkning, hvorved belastningen føres gennem dækelementer, ved skivevirkning, til de stabiliserende elementer, i form af vægge. De stabiliserende elementer er gennemgående vægge i fortrinsvis trappeopgange, hvilket fremgår af figur 2.2. 23

Konstruktion Figur 2.2: Stabiliserende elementer i Kennedy Arkaden. I forbindelse med skitseprojekteringen blev der foretaget en overslagsberegning på stabiliteten, bilag B.2, hvor enkelte vægge blev udpeget til, at stabilisere den resterende del af bygningen. Beregningen viste, at væggene kunne overføre belastningerne, med maksimal træk- og trykspænding på henholdsvis 15,7 MPa og 16,2 MPa. Disse spændinger findes acceptable i forhold til betons tryksstyrke og armeringens trækstyrke, hvorved detailprojekteringen af de stabiliserende elementer kan påbegyndes. Forudsætningen for, at stabiliteten kan opretholdes er, at dækelementerne kan overføre belastningerne til de stabiliserende elementer. Ved dette virker dækelementerne som skiver. For at opnå skivevirkning støbes dækelementerne sammen til en plade, hvor der i støbeskellet indlægges længdearmering og randarmering. Længdearmeringen er ved skitsemæssig overslagsberegning bestemt til Ø20 kamstål. Da armeringen ikke kan leveres i dækelementerne fulde længde, er det nødvendigt at støde armeringen med en stødlængde på 662 mm. Forankringslængden mellem længde- og randarmering er ligeledes bestemt til 662 mm, bilag B.3. 24

Kapitel 2 - Skitseprojektering 2.2 Alternative løsningsforslag Ved skitseprojekteringen er der for to konstruktionsdele undersøgt alternative løsningsforslag til udformningen. De undersøgte konstruktionsdele er dele af parkeringsdækket og tagkonstruktionen over premieresalen. Parkeringsdæk I forhold til udformningen med spændbeton elementer undersøges det, om parkeringsdækket kan udføres som et in-situ støbt dæk. Der tages udgangspunkt i konstruktionens sydøstlige hjørne, hvor dækket opdeles i en række områder, som illustreret på figur 2.3. Figur 2.3: Områder til beregning af in-situ støbte dæk. Det er undersøgt, om søjlerne i områderne 2, 3 og 4 kan fjernes, uden dæktykkelsen forøges i forhold til område 1. Beregning af området påviste, at dækket som minimum skal udføres med et armeringsnet med en maskevidde på 75 x 75 mm, bilag C.1. Det konstateres at fjernelse af søjler i område 2, 3 og 4 ikke kan realiseres, da brudmomenterne for områderne antager en værdi der er større end brudmomentet i område 1. In-situ støbningen har desuden den ulempe, at der kræves en del arbejde på byggepladsen med opstilling og nedtagning af forskalling. Ligeledes er støbningen mere afhængelig af vejret i forhold til de præfabrikerede elementer, som kan udføres under kontrollerede forhold. På baggrund af dette besluttes det at benytte præfabrikerede elementer til detailprojekteringen. 25

Konstruktion Tagkonstruktion Tagkonstruktionen over biografens premieresal, hvis placering er vist på figur 2.4, er udført af TT-dækelementer. Figur 2.4: Premieresalens placering i konstruktionen. Til alternative løsninger er der set på udformning med henholdsvis in-situ støbt dæk og benyttelse af stål H-profiler, bilag C.2. Benyttelse af in-situ støbt beton anses ikke for værende en brugbar løsning, da biografsalens højde på 11,2 m medfører problemer med opstilling af forskalling. Ligeledes er salens spændvidde på 19,7 m er i overkanten af hvad slapt armerede plader kan dimensionres for, uden der opstilles understøtninger. Ud fra dette arbejdes der videre med TT-dækelementer udført i spændbeton. Der er udarbejdet forslag til samlingensdetaljer mellem henholdsvis stabiliserende vægge og almindelig ydervæg, bilag A. 26

Kapitel 3 - Detailprojektering Kapitel 3 Detailprojektering I detailprojekteringen er de forspændte TT-dæk over biografens premieresal dimensioneret. Der er ligeledes udarbejdet detailtegninger over udvalgte samlinger i bygningen. Herudover udføres en montageplan for det bærende og stabiliserende system, i form af bjælke, vægge, søjler og dækelementer. 3.1 Spændbeton I forbindelse med dimensioneringen af TT-dækelementerne er forspændingskraften, samt reduktionen af denne fra svind, krybning og relaxation, bestemt, bilag E. Derudover er dækket dimensioneret for forskydning i kroppen, forskydning mellem krop og flange, flangebrud og brand. TT-dækkets bredde er 2.400 mm og højden er 775 mm som illusteret på figur 3.1. Flangen udføres med en tykkelse på 50 mm, mens kroppene udføres med en bredde på 300 mm. I midten af flangen indlægges armeringsnet med en maskevidde på 125 mm og en diameter på 6 mm. 50 2400 450 300 900 300 450 725 Figur 3.1: TT-dækkets dimensioner. TT-dækket forspændes med i alt 15 liner af typen L12,5, hvor 9 liner er placeret i kroppens underside, mens de resterende 6 liner er placeret i toppen. De 15 liner i TT-dækket har alle en forspændingskraft på 106 kn/line, idet der er taget højde for svind, krybning og relaxation. Det er ligeledes bestemt at det ikke er nødvendigt at forskydningsarmere kroppen af dækelementet. I figur 3.1 er belastningshistorien for TT-dækelementerne opstillet. Døgn Belastning 0-3 Armeringen opspændes og dækket støbes 3-14 Forspændingskraften og egenlasten påføres 14- TT-dækket tages i brug og nyttelasten påføres Tabel 3.1: TT-dækkets belastningshistorie. 27

Konstruktion Den maksimale nedbøjning af TT-dækket er bestemt til cirka 30 mm. Denne nedbøjning overholder normens krav, som foreskriver, en maksimal nedbøjning på l/400 der i dette tilfælde er cirka 49 mm. TT-dækket er dimensioneret således, at det overholder kravene til REI60, hvilket er et standard brandforløb på 60 minutter. 3.2 Montagearbejde Der er udarbejdet en montageplan for kælderkonstruktionens indvendige vægge, søjler, bjælker og dæk, bilag F samt tegningerne 102, 103 og 104. Væggene der anvendes omkring trappeskakterne har en tykkelse på 180 mm, VE 180, mens væggene omkring premieresalen har en tykkelse på 200 mm, VE 200. Der opereres med tre typer af vægelementer. A B C som er et standard vægelement med en bredde på 6 m som er et vægelement, der ikke har en standard bredde på 6 m som er vægelement med en døråbning I tabel 3.2 er en list over de indvendige vægelementer som anvendes i kælderen. Væg type Antal [stk.] VE A 6 VE B 18 VE BC 2 Tabel 3.2: Elementliste for vægelementerne i kælderen. Der anvendes to typer søjler i kælderen, henholdsvis type RS 42/42 og RS 42/60. Søjler neudføres med en, to eller tre konsoller, alt efter hvor mange bjælker søjlen skal understøtte. Alle søjler, på nær dem under premieresalen, er gennemgående. I tabel 3.3 er opstillet en liste over de søjler, som anvendes i kælderen. Søjle type Antal konsoller [stk.] Antal [stk.] RS 0 A1 600 1 3 RS 0 A2 420 2 4 RS 0 A2 600 2 19 RS 0 A3 600 3 3 RS 0 B0 600 0 4 RS 0 B1 600 1 1 Tabel 3.3: Søjler i kælderen. 28

Kapitel 3 - Detailprojektering Konsolbjælker, der anvendes i kælderen, er af typen KB 52/32. Disse varierer i længden og er opstillet i tabel 3.4. Længde [m] Antal [stk.] 9,33 1 6,86 1 6,26 1 6,19 4 6,17 1 6,10 2 5,53 1 5,40 6 4,66 4 4,58 4 4,53 1 3,23 1 2,63 1 2,58 1 2,18 1 1,41 1 0,73 1 Tabel 3.4: Elementliste for bjælkerne i kælderen. Dækelementerne som anvendes over kælderen er af typen PX 32-120. Der opereres med fire forskellige slags dækelementer. A B C D som er et standard dækelement som er et dækelement med mindre bredde som er et dækelement med udsparinger som er et element med bøjlerarmering I tabel 3.5 er de anvendte dækelementer opstillet. Dæk type Antal [stk.] PX A 120 PX B 5 PX C 3 PX D 78 PX BD 1 PX CD 4 Tabel 3.5: Elementliste for dækelementerne over kælderen. 29

Fundering

Kapitel 4 Geoteknisk oversigt Kapitel 4 Geoteknisk oversigt Der er for byggegrunden udarbejdet en geoteknisk rapport af ingeniørfirmaet Carl Bro [Nielsen, 2001]. Den geotekniske undersøgelse af området omfatter otte boringer, samt en prøvepumpeboring. I det følgende beskrives de geotekniske bindinger, geologien på byggegrunden, de geotekniske boringer og funderingsmetoder. 4.1 Geotekniske bindinger Inden opførelsen af byggeriet kan påbegyndes, skal det nuværende byggeri nedrives. Grunden har hidtil huset Aalborg Rutebilstation, og da de frilagte arealer bag det nye byggeri forsat skal fungere som busholdeplads, vil dette sætte en begrænsning på byggefeltet. Derudover skal de trafikale forhold i Jyllandsgade og busvejen, ind til busholdepladsen, foregå som hidtil. På figur 4.1 ses de omkringliggende arealers bindinger. Figur 4.1: De omkringliggende arealers bindinger. [nja.dk, 2005] Mellem de eksisterende bygninger er der asfalt- og flisebelægninger, som skal fjernes inden udgravningsarbejdet kan påbegyndes. Da jernbetonpælene fra den eksisterende parkeringskælder ikke fjernes, skal disse indgå i fastlæggelsen af en ny pæleplan. Nabobygningerne nord for Jyllandsgade er af ældre dato og funderet på træpæle. Dette kan give problemer i forbindelse med pæleramningen og derfor anbefales vibrationsmålinger på de nærmeste bygninger og der tegnes en all-risk forsikring. Derudover kan en kraftig grundvandssænkning give sætningsproblemer. 33

Fundering 4.2 Geoteknisk beskrivelse I det følgende beskrives de prækvartære og kvartære aflejringer på grunden. Yoldia- og Stenalderhavets strandlinier er bestemt til henholdsvis kote +20 m DNN og +6 m DNN, jævnfør figur 4.2. Figur 4.2: Koter for Stenalderhavets strandlinier. Billedet i højre hjørne viser koterne for Yoldiahavets strandlinier. [Jacobsen, 1984] Da byggegrundens højeste terrænkote er +4,2 m DNN, kan det konstateres, at der forefindes aflejringer fra Stenalderhavet. I den senglaciale periode medførte isens afsmeltning en stigning i havniveauet, og Yoldiahavet trængte ind over Nordjylland. På dette tidspunkt var området omkring Aalborg dækket en issø hvilket medførte, at aflejringer fra Yoldiahavet ikke forefindes i Aalborg. Aflejringerne fra den senglaciale periode er ferskvandsaflejringer bestående af eksempelvis Aalborgler, sand eller silt. Aalborgler er især kendetegnet ved tynde sandstriber, sliger, der kan hæve lerets normalt ringe hydrauliske ledningsevne. I den postglaciale periode skete en afsmeltning af iskappen, hvis rand i en periode havde stået i Mellemsverige. Det varmere klima resulterede i et rigt udviklet plante- og dyreliv samt en havspejlsstigning i stenalderen. Aflejringerne fra denne periode er hovedsageligt præget af gytjeholdigt sand med skallerester, fint og/eller rent gytje. De prækvartære aflejringer i det nordlige Jylland består hovedsageligt af kridt, der omkring byggegrunden forefindes cirka i kote -20 m DNN. [Jacobsen, 1984] 34

Kapitel 4 Geoteknisk oversigt 4.3 Geotekniske boringer De geotekniske boringer er udført inden det eksisterende byggeri blev nedrevet, hvilket har bevirket, at boringerne er etableret i periferien af byggefeltet, jævnfør figur 4.3. Figur 4.3: Situationsplan over boringerne på byggegrunden. I tabel 4.1 er boringernes forsøgsoplysninger opstillet. Der er udført in-situ SPT-forsøg og vingeforsøg til bestemmelse af styrkeparametrene. Borings nr. Terrænkote Boringsdybde Forsøg Filtersat [m DNN] [m] R100 + 4,2 12 Ja Ja R101 + 4,2 15 Ja Ja R102 + 4,0 13 Nej Ja R103 + 4,2 20 Ja Ja B200 + 4,2 18 Ja Ja B201 + 4,2 18 Ja Ja B202 + 4,1 19 Ja Ja B203 + 4,0 9 Nej Ja Pumpeboring + 4,1 14 Nej Ja Tabel 4.1: Boringsoversigt. [Nielsen, 2001] 35

Fundering I tabel 4.2 er boringernes lagdelinger opstillet. Borings nr. Terrænkote [m DNN] Underside fyld [m DNN] Underside af gytje/ postglaciale lag [m DNN] Underside senglacialt sand [m DNN] R100 + 4,2 +2,7 +2,3-5,9 R101 + 4,2 +1,9-0,9-10,2 R102 + 4,0 +2,0-3,8 <-9 (ikke gennemboret) R103 + 4,2 +2,0-0,2-10,6 B200 + 4,2 +1,9 +0,2-3,1 B201 + 4,2 +0,9-2,5-9,2 B202 + 4,1 +0,5 +0,5-1,2 B203 + 4,0 +0,4-0,3-4,7 Tabel 4.2: Lagfølgeoversigt for det enkelte boringer. [Nielsen, 2001] Af tabel 4.2 kan det konstateres, at det eksisterende terræn er forholdsvist plant og beliggende mellem kote +4,2 m DNN og +4,0 m DNN. Det nuværende terræn er belagt med asfalt. Af tabel 4.2 fremgår det, at der under asfalten er et fyldlag, hvis tykkelse varierer over byggefeltet, med undersiden beliggende fra kote +2,7 m DNN til +0,4m DNN. Fyldet karakteriseres primært som fin- og mellemkornet sand med indhold af grus og muld. De postglaciale aflejringer består primært af gytje og tørv i varierende tykkelser. Gytje- og tørveaflejringerne karakteriseres som stærkt sætningsgivende, og undersiden af disse aflejringer varierer mellem kote +2,3 m DNN til -0,9 m DNN, jævnfør tabel 4.2. De senglaciale ferskvandsaflejringer bestående overvejende af fin-mellemkornet sand, med indslag af grus og groft materiale. Undersiden af de senglaciale sandlag træffes, med undtagelse af boring R102, mellem kote -1,2 m DNN og -10,6 m DNN. Under dette fremstår et ret fed til fed senglacial lerlag. I tabel 4.3 er koterne for det bæredygtige sandlag og grundvandsspejlet angivet. Borings nr. OSBL [m DNN] GVS [m DNN] R100 +2,0 +1,4 R101-0,9 +1,3 R102-3,8 +1,4 R103-0,1 +1,7 B200 +1,0 +1,1 B201-2,2 +1,2 B202 +0,5 +1,1 og -1,4 B203 +0,5 +1,1 Tabel 4.3: Koterne for det bæredygtige lag, OSBL, og grundvandsspejlet, GVS. 36

Kapitel 4 Geoteknisk oversigt Grundvandsspejlet er fundet ved pejling og varierer mellem kote +1,7 m DNN og +1,1 m DNN. I boring B202 er trykniveauet henholdsvis bestemt til kote +1,1 m DNN og kote -1,4 m DNN. Ud fra de otte boreprofiler i den geotekniske rapport, er der udarbejdet syv lagfølgetegninger ved lineær interpolation mellem jordlagene, tegning 201. Disse ligger mellem boringerne: R103 R102 B201 R100 B203 B200 R100 B202 B200 R103 R100 R102 B203 B202 B201 R101 B200 B203 R101 På figur 4.4 er de syv lagfølgetegningernes placering på grunden illustreret. Figur 4.4: Oversigt over lagfølgetegningernes placering på grunden. På figur 4.5 er jordbundsforholdene, gennem boring R103, R102 og B201, illustreret i form af en lagfølgetegning. 37

Fundering +5.0 R103 - R102 - B201 +4.0 +3.0 +2.0 +1.0 0.0-1.0-2.0-3.0-4.0-5.0-6.0-7.0-8.0-9.0-10.0-11.0-12.0-13.0-14.0-15.0-16.0-17.0 Signaturer Ler Silt Sand Grus Sten Fyld Muld Tørv Gytje Tørvegytje Skaller Planterester Asfalt Beton Figur 4.5: Lagfølgetegning gennem boring R103, R102 og B201. 38

Kapitel 4 Geoteknisk oversigt På figur 4.6 er jordbundsforholdene, gennem boring R102, B203 og B202, illustreret i form af en lagfølgetegning. +5.0 R102 - B203 - B202 +4.0 +3.0 +2.0 +1.0 0.0-1.0-2.0-3.0-4.0-5.0-6.0-7.0-8.0-9.0-10.0-11.0-12.0-13.0-14.0-15.0-16.0 Signaturer Ler Silt Sand Grus Sten Fyld Muld Tørv Gytje Tørvegytje Skaller Planterester Asfalt Beton -17.0 Figur 4.6: Lagfølgetegning gennem boring R102, B203 og B202. 39

Fundering Figur 4.7: Skitsering af koterne for det bæredygtige lags overside. Af figur 4.7 kan det konkluderes at oversiden af det bæredygtige lag på byggegrunden falder fra syd mod nord. 4.4 Funderingsmetoder I det følgende afsnit beskrives de anvendte funderingsmetoder for byggegrunden. I kapitel 4.3 blev oversiden af det bæredygtige lags koter fastlagt. Byggeriet inddeles, på baggrund af det bæredygtige lag, i områder med forskellige funderingstyper. Grænsen mellem de forskellige funderingstyper afgøres af den jordmængde, der skal afgraves: 0 m og 2 m 2 m og 5 m over 5 m direkte fundering sandpudefundering pælefundering På figur 4.8 er afgravningsdybden ned til det bæredygtige lag illustreret. 40

Kapitel 4 Geoteknisk oversigt Figur 4.8: Afgravningsdybderne ved de enkelte boringer. I det nordvestlige hjørne af bygningen anlægges en kælder på 55 x 39 m. Undersiden af kælderens terrændæk er placeret 4 m under terræn, i kote +0,0 m DNN. Med udgangspunkt i de opstillede grænser for funderingsmetoderne, udføres funderingen som illustreret på figur 4.9. Figur 4.9: Funderingsmetoder for byggeriet. Principielt ville det være mere hensigtsmæssigt at lave en sandpude i det nordvestlige hjørne af kælderen, da afgravningsdybden til det bæredygtige lag er 4,3 m. I stedet pælefunde- 41

Fundering res hele den nordlige del af konstruktionen, da der ikke ønskes flere overgange mellem de to funderingsformer. Det bæredygtige lag består af sand, og derfor skal pælene erfaringsmæssigt rammes 3 m ned i sandlaget. Det er vigtigt at undgå gennemlockning af sandlaget, da det underliggende Aalborgler ikke har den samme spidsbæreevne. I boring R102 er laggrænsen mellem ler og sand ikke bestemt, men det forventes, på baggrund af boring B201 og R103, at laggrænsen ligger mellem kote -9 m DNN og -10,0 m DNN. Pælene bør derfor ikke belastes med mere end de anbefalede 400 kn, [Nielsen, 2001]. I den sydlige del af byggeriet afgraves til oversiden af det bæredygtige lag, hvorefter der etableres en sandpude op til funderingsniveau. Idet der anvendes to funderingsmetoder opstår der risiko for differenssætninger. For at undgå differenssætningerne funderes således, at pælene og den direkte fundering opnår samme bæreevne. Dette udføres i praksis ved at etablere en overgangszone, som illustreret på figur 4.9. 42

Kapitel 5 Byggegruben Kapitel 5 Byggegruben På baggrund af den geotekniske oversigt er byggegrubens grundvandssænkning, skråningsanlæg og spunsvægge projekteret. Desuden er der projekteret et udvalgt pæleværk under en af kælderens stabiliserende vægge. Ved udgravningen til kælderen og sandpuden er der nogle fysiske bindinger, der skal tages hensyn til. Vejene rundt om byggegruben skal anvendes under hele byggeprocessen, og det er derfor ikke muligt, at udføre byggegruben med anlæg, da dette vil kræve indgreb i vejene. For ikke at lave indgreb i veje udføres byggegruben med lodrette sider i form af spunsvægge. Ved udgravningen af kælderen benyttes skråningsanlæg mellem kælder og den resterende del af byggeriet. Udgravningen af byggegruben vil af anlægstekniske årsager foregå i to etaper. Først udgraves til kælderen i det nordvestlige hjørne af byggegruben, hvorefter der udgraves til sandpuden mod syd. Placering af spunsvægge og sugespidser findes som tegning 204. 5.1 Grundvandssænkning Grundvandssænkningen vil ligesom udgravningen foregå i to etaper, først for kælderen og siden for hele byggegruben, som illustreret på figur 5.1. Figur 5.1: Grundvandssænkningens etaper. Ved beregning af grundvandssænkningen er det forudsat, at grundvandsspejlet maksimalt må befinde sig i kote -0,5 m DNN, hvilket medfører en nødvendig pumpemængde på 88 m 3 /h, bilag G. Det oppumpede grundvand kan bortledes til et nærliggende vandløb, hvis der indhentes tilladelse fra Nordjyllands Amt, jævnfør kapitel 7.2. For at opnå tilstrækkelig sænkning af grundvandet, inden udgravningen af byggegruben påbegyndes, startes grundvandssænkningen 5 dage før gravearbejdet. 43

Fundering Tidsforbruget til støbningen af kælderen og opbygningen af sandpuden er cirka lige stort, hvorfor disse aktiviteter passende kunne foregå samtidig, bilag N. I dette tilfælde vil der ikke være behov for at sænke grundvandet i to etaper. Et alternativt løsningsforslag til omfanget af grundvandssænkningen kan ses på figur 5.2. 5.2 Skråningsanlæg Figur 5.2: Alternativ udformning af grundvandssænkning. Inde i byggegruben benyttes skråningsanlæg til adskillelse af kælder og den resterende del af byggeriet, som illustreret på figur 5.3. Figur 5.3: Placering af skråningsanlæg og spunsvægge i byggegruben. 44

Kapitel 5 Byggegruben Skråningsanlægget udføres på den østlige og sydlige side af kælderen, hvor der jævnfør den geotekniske rapport træffes henholdsvis gytje og sand. Skråningsanlæggene beregnes ved en stabilitetsbetragtning. Skråningsanlægget øst for kælderen er undersøgt for jordbundsforholdene i boring R102, hvor dette er fundet stabil ved et anlæg på 1:1, mens den sydlige skråning er fundet stabil ved anlæg på 1:1,5, jævnfør jordbundsforholdene i boring R103, bilag H. 5.3 Spunsvægge Placeringen af spunsvæggene i forbindelse med projekteringen af byggegruben er illustreret på figur 5.3. Spunsvæggene er dimensioneret for en nyttelast på jordoverfladen, idet der under byggeprocessen er behov for placering af gravemaskiner og lastbiler langs spunsvæggen. Nyttelasten sat til 20 kn/m 2. Spunsvæggene er dimensioneret uden indvirkning af vandtryk, idet der forudsættes grundvandssænkning i byggeperioden. Spunsvæg mod nord Den nordlige spunsvæg ved Jyllandsgade er dimensioneret som en fri spunsvæg, idet der ikke er mulighed for at indlægge ankre under Jyllandsgade. En indvendig afstivning af spunsvæggen ønskes ikke, da dette vil give udførelsesmæssige problemer ved opbygningen af kælderen. Spunsvæggen er dimensioneret for jordbundsforholdene i boring R102, idet disse vurderes at være repræsentative for denne strækning af spunsvæggen. Ved dimensioneringen er spunsvæggens højde bestemt til 5,41 m, hvilket svarer til at væggen skal rammes ned til kote -1,61 m DNN, bilag I.1. Spunsvæggen udføres i Larssen u-profiler af typen L600 0,5 [GS.dk, 2005]. Spunsvæg mod vest Den vestlige spunsvæg er dimensioneret med og uden forankring, idet den billigste løsning ønskes. Til dimensioneringen er jordbundsforholdene i boring R103 anvendt. Den frie spunsvæg er dimensioneret for et tilfælde med fuldstændig ru væg og et tilfælde med 10 % ru væg, bilag I.1 og I.2, mens den forankrede spunsvæg er dimensioneret uden flydecharnier og med et flydecharnier, bilag J. Ved forankringen af spunsvæggen er ankeret placeret i kote +3,25 m DNN, svarende til 0,75 m under jordoverfladen. Forankringen er udført som en pladeforankring, hvor afstanden mellem forankringspunkterne er 1,5 m. Til fordeling af ankerkræfterne anvendes dobbelt UNP-stræk. 45

Fundering I tabel 5.1 er resultaterne fra dimensioneringen af spunsvæggene opstillet. Moment [knm/m] Ankerkraft [kn] Højde [m] Kote [m DNN] Uden anker 170-9,93-5,93 Uden flydecharnier 14 51,2 4,50-0,50 Et flydecharnier 9 18 4,76-0,76 Tabel 5.1: Resultater fra dimensionering af spunsvægge. Forankring af spunsvæg For at ankerplader kan optage belastningerne og sikre den overordnede stabilitet, er ankerpladens dimensioner og længden af ankerlinen bestemt. Forudsætningen for at spunsvæggen kan forankres, er at jorden mellem væggen og forankringspladerne udskiftes med komprimeret sand. Mellem spunsvæg og forankringsplade opspændes ankerliner, som placeres i rør for at undgå bøjning af disse, hvorved der opstår en yderligere belastning. Ankerpladen dimensioneres efter ankerkraften beregnet ved forankret spunsvæg uden flydecharnier. Ankerkraften, for de på figur 5.4 benyttede dimensioner, er beregnet til 51,7 kn, bilag K. 0,2 m + 4,0 JOF A 0 1,0 m 0,2 m 2 m 1,0 m 1,0 m Figur 5.4: Dimensioner af ankerplader. Forankringslængden mellem spunsvæg og ankerplade bestemmes ud fra kriteriet om ingen krydsende brudlinier samt en total stabilitet af hele systemet. Brudfigurerne for systemet er illustreret på figur 5.5. 46

Kapitel 5 Byggegruben Ankerline Spunsvæg Ankerplade Byggebrube Figur 5.5: Brudfigurer for spunsvæg og ankerplade. Ankerliniens længde er bestemt til 4,2 m, ved betragtning af brudfigurer, mens den totale stabilitet kræver en ankerlinie på 5,4 m, hvorved denne bliver dimensionsgivende for systemet, bilag L. Valg af spunsvæg mod vest På baggrund af resultaterne for spunsvæggen mod vest, kan det konkluderes, at de forankrede spunsvægge kræver et mindre spunsjern og en kortere spunsvæg. Dette resulterer i en billigere spunsvæg, idet der ikke bruges så meget jern. Besparelsen i forbruget af jern skal dog ses i relation til de omkostninger der er forbundet med etablering af ankre. Ved etableringen af de forankrede spunsvægge, skal jorden mellem spunsvæggen og akrene udskiftes med komprimeret sand, hvilket ligeledes medfører ekstraudgifter. Det vurderes derfor, at den frie spunsvæg er den biligste løsning. Spunsvæggen udføres i Larssen u-profiler af typen L600 0,5 [GS.dk, 2005]. 5.4 Pæleværk Det projekterede pæleværk er placeret som illustreret på figur 5.6. Pæleværket bidrager til konstruktionens rumlige stabilitet, hvorfor der rammes både lod- og skråpæle. Der er projekteret udfra jordbundsforholdene i boring R102. Fundamentsplan samt detaljetegning af pæleværk findes som tegningerne 202 og 203. 47

Fundering A B C D E F G H I J 1 2 3 4 5 6 7 8 Figur 5.6 Placering af pæleværk i konstruktionen. Pæleværket regnes stabilisererende for vindlaster fra nord og syd, samt laster fra konstruktionens fløje og tilhørende tårn. Under projekteringen er der regnet i normal sikkerheds- og funderingsklasse, men det anbefales at der foretages flere forsøg til bestemmelse af jordens styrkeparametre, således at der kan regnes i skærpet funderingsklasse. Udformningen af pæleværket er illustreret på figur 5.7. 7 6 5 D + 0,0 900 2700 900 Figur 5.7 Dimensioneret pæleværk med, skråpæle rammes 1:3 48

Kapitel 5 Byggegruben Til pæleværket benyttes 21 lodpæle og 30 skråpæle i standard størrelsen 0,3 x 0,3 m. Pælene under de sydligste 2,1 m af pæleværket asfalteres. Udfra den givne geometri er der beregnet en sætning på 23 mm, hvilket er acceptabelt. Differenssætninger mellem sandpude- og pælefunderede dele af konstruktionen kan forekomme, da hele konstruktionen, under det senglaciale sand, hviler på Aalborgler. Direkte funderede områder overfører laster til Aalborgleret igennem mindst 5 m sand, forudsat der funderes i frostfri dybde, figur 5.8. Dette bevirker at trykspredningen, under denne del af konstruktionen, medfører en jævn fordeling af egenlasten på Aalborgleret. Samtidig ses det at lerlaget under pælefunderingen ligger i kote -10,0 DNN, det vil sige mindst 3 m under pælespids. Figur 5.8: Skitse af DNN kote for overside af Aalborgler, samt placering af kælder. Den, af pæleværket, understøttede facade funderes med både pæle- og direkte fundering. Pæleværkets belastning på lerlaget er beregnet til 74 kn/m 2, hvilket sammenlignes med belastningen fra den direkte fundering. Belastningen fra det direkte funderede fundament er ved forudsætning af simpelt understøttede bjælker og en søjleafstand på 6 m, bestemt til 87 kn/m 2. Differensen mellem sætninger kan derfor påregnes at være acceptabel for denne del af byggeriet. 49

Anlægsteknik

Kapitel 6 Anlægsteknisk undersøgelse Kapitel 6 Anlægsteknisk undersøgelse I det følgende behandles en række anlægstekniske problemstillinger i forbindelse med opførelsen af Kennedy Arkaden, herunder juridiske bindinger samt indretning af byggepladsen. Ved opførelse af et byggeri af denne størrelse er det en vigtig opgave at etablere en organisation, der kan varetage opgaven. Ved at sammensætte en organisation, der har et tæt samarbejde i forbindelse med styringen af selve byggeprocessen minimeres risikoen for uoverensstemmelser mellem de enkelte fagområder. For at sikre et jævnt forløb gennem hele byggeperioden benyttes samarbejdsformen partnering, som blandt andet indebærer, at byggeprocessen opdeles i flere faser. Ved partnering kommer bygherren med et byggeprojekt, hvori ønsker og krav er defineret. Bygherren udbyder ved begrænset licitation en partneringaftale i forbindelse med en totalentreprise. Idet der benyttes denne form for organisation, indgår de rådgivende parter på lige fod med de udførende parter og selve opbygningen af den juridiske organisation er vist på figur 6.1. Bygherren Bygherrens rådgiver Totalentreprisen Rådgiver Fagentreprenør Fagentreprenør Fagentreprenør Figur 6.1: Organisationen ved en totalentreprise. For Kennedy Arkaden vurderes det, at fagentrepriserne til opførelsen af kælderkonstruktionen kan opdeles i følgende fagområder: Grundvandsænkning Pilotering Jordarbejde 53

Anlægsteknik In-situ støbning Montage Efter opførelsen af kælderkonstrukrionen inddrages en ny række fagentreprenør, hvilket blandt andet vil omfatte murer-, tømrer-, installations-, elektriker- og malerarbejde. Herefter indgås samarbejdsaftaler med udkast til totalentrepriseaftale mellem bygherre og de involverede parter. I forbindelse med aftalerne fastsættes fælles målsætninger og succeskriterier for projektet, for derved at undgå misforståelser mellem parterne. Ved byggerier med flere partnere involveret fastsættes de juridiske spilleregler og kontraktmaterialet i henhold til de gældende bestemmelser. ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand. AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. ABT 93 Almindelige Betingelser for Totalentreprise. I disse bestemmelser indgår de sædvanlige juridiske ansvarsgrænser, hvor ABR 89, AB 92 og ABT 93 blandt andet fastlægger bestemmelser for betalingsforpligtelse, ansvar og sikkerhed, konflikter, forsikring og mangler. På trods af kontrakter og aftaler baseret på de gældende bestemmelser, er de involverede parter på grund af partneringen først og fremmest forpligtet til at anvende dialog og åbenhed ved eventuelle konflikter. Efter aftalerne er udfærdiget, projekteres Kennedy Arkaden, hvor der fokuseres på løsninger, som udnytter de enkelte entreprenørers kompetence, hvorved projektet optimeres. Når projektet er projekteret indgås den endelige totalentrepriseaftale, hvorefter byggeriets faser påbegyndes. Faserne er illustreret på figur 6.2 Figur 6.2: Partnering ved totalentreprise. 54

Kapitel 6 Anlægsteknisk undersøgelse Afgrænsning I forbindelse med den anlægstekniske analyse af Kennedy Arkadens udførelse behandles følgende områder: Udgangspunktet for byggeriet er, at alle eksisterende konstruktioner er fjernet, således at jordarbejdet er uafhængigt af tidligere bygninger. Tids- og ressourceplanen afgrænses til at omfatte arbejdet med kælderkonstruktionen. Med hensyn til kælderkonstruktionen udarbejdes planlægning af grundvandssænkning, nedramning af spunsvægge, udgravning af byggegruben, støbning af kældergulv og kældervægge samt montage af søjler, bjælker, indvendige vægge og dækelementer over kælderen. Tilbudskalkulation udarbejdes for jordarbejde og kælderkonstruktionen. 6.1 Juridiske bindinger I henhold til Bekendtgørelse nr. 576, juni 2001, om indretning af byggepladser, stilles der krav om, at der inden et byggeri igangsættes udarbejdes en skriftlig dokumentation i form af en plan for byggepladsens sikkerhed, sundhed og indretning [Olsen et al, 2004]. Planen der indgår i forbindelse med opførelsen af Kennedy Arkaden indeholder bl.a. følgende: Beskrivelse af hvordan sikkerhedsudvalget organiseres Forberedende undersøgelse af byggepladsen Indretningen af byggepladsen 6.2 Byggepladsens sikkerhedsudvalg Arbejdsmiljøloven foreskriver, at bygherren skal sørge for, at der udvælges en organisation af fagkyndige personer til at varetage og organisere sikkerhedsarbejdet under byggearbejdet. Sikkerhedsudvalget etableres således, at bygherren er repræsenteret, og der indgår sikkerhedsrepræsentanter for både totalentreprenøren og rådgiverne. Det forudsættes, at denne gruppe har den fornødne erfaring og ekspertise til at lede og organisere sikkerheden på byggepladsen. Ydermere afholdes sikkerhedsmøder hver 14. dag, med deltagelse af en repræsentant, der er udvalgt blandt de ansatte indenfor de enkelte arbejdsområder. På disse møder skal tidsplanen for projektet korrigeres og koordineres i forhold til de enkelte arbejdsområder således, at der jævnligt ajourføres, indtil byggeprocessen er afsluttet. 6.3 Forberedende undersøgelse af byggepladsen Før byggeprocessen påbegyndes, skal der foretages en række foranstaltninger, der præciserer kendskabet til jordbundsforholdene samt sikrer mod eventuelle retslige efterspil med de omkringliggende naboejendomme. Desuden skal byggepladsen indhegnes, således uvedkommende ikke har adgang. 55

Anlægsteknik Til undersøgelsen af jordbundsforholdene er der udført geotekniske boringer, med henblik på præcisering af hvilke jordlag der kan træffes på lokaliteten. Ved disse boringer er der konstateret varierende jordbundsforhold. I den nordlige del forefindes blødbund, hvilket betyder, at pælefundering bliver aktuelt, mens der i den sydlige del forefindes et fyldlag som udskiftes ved sandpudefundering. Der er ligeledes etableret pejlerør til bestemmelse af grundvandsspejlets niveau. Det konstateres at der er behov for en grundvandssænkning i forbindelse med udgravningen af byggegruben, da grundvandsspejlet ligger højere end udgravningsniveauet. Inden byggeriet påbegyndes, foretages en registrering af de omkringliggende bygningers tilstand med hensyn til eksisterende skader, da der er risiko for at de disse kan blive berørt af grundvandssænkningen samt ramning af pæle og spunsvægge. Det forventes, at flere af de omkringliggende bygninger er funderet på træpæle, som eventuelt beskadiges ved en længerevarende grundvandssænkning. Derfor etableres pejlerør ved de omkringliggende bygninger, hvorved grundvandets placering kan kontrolleres gennem byggeperioden. Herved er det muligt at forebygge skader på naboejendommene. Inden grundvandssænkning påbegyndes, skal der varsles i henhold til Byggelovens 12. Ved ramning af pæle og spunsvægge fremkommer der vibrationer, som i visse tilfælde kan beskadige nabobygninger. Aalborg Kommune har derfor fastsat, at vibrationshastigheden ikke må overstige 2 mm/s. For at minimere risikoen for, at der opstår skader på de omkringliggende bygninger, foretages vibrationsmålinger under nedramning. Desuden foretages yderligere inspektion af nabobygningerne for således, at have dokumentation i tilfælde af senere retslige stridigheder. I henhold til Byggelovens 12 skal naboejendommene varsles skriftligt 14 dage før nedramningen påbegyndes. 6.4 Byggepladsindretning Byggepladsen indrettes således, at den tilgodeser alle de involverede parter i forbindelse med opførelsen af Kennedy Arkaden. Indretningen af byggepladsen udføres i to faser, i takt med opførelsen af byggeriet. I den første fase udgraves og anlægges kælderen, mens anden fase omfatter opførelsen af råhuset. Byggepladsens indretning under de to faser kan ses på tegning 301. I det efterfølgende belyses de områder der indgår i indretningen af byggepladsen. Opstilling af hegn Byggepladsen indhegnes for at beskytte forbipaserende og undgå tyveri af materiel. Indhegningen udføres således at sikkerhedsafstanden på 8 m til offentligheden overholdes, idet den projekterende bygning er mellem 20 og 50 m høj. Da afstanden til Jyllandsgade er mindre end 8 m, etableres et overdækket plankeværk med en længde på 101 m. På den resterende del af byggepladsen benyttes et 2 m højt trådhegn med en total længde på 405 m. Det indhegnede område er skraveret på figur 6.1. 56

Kapitel 6 Anlægsteknisk undersøgelse Jyllandsgade N Figur 6.3: Området der indhegnes og behandles i forbindelse med byggepladsen. Belysning Under byggeperioden forsynes byggepladsen med strøm fra en hovedtavle forsynet med en elmåler. Fra hovedtavlen trækkes der ledninger til gruppetavler, hvis indbyrdes afstanden ikke må overstige 25 m. Da der skal anvendes materiel, som bruger meget strøm, er det nødvendigt med et direkte kabel til den nærmeste transformator. Under byggeprocessen monteres der lysarmaturer på kranerne og i takt med, at kranerne nedtages, monteres lysarmaturerne på master. Under den indvendige montage etableres belysning i form af lysstofrør. Vandforsyning Der etableres adgang til vandforsyningen gennem det offentlige ledningssystem. Ledningerne til vandforsyningsstederne føres isoleret i overfladen. Det skal sikres, at der er adgang til vand ved skurvogne samt ved støbningsstederne. Kloakering De opstillede mandsskabsvogne tilsluttes midlertidigt til det offentlige kloaksystem. Desuden skal der ved etableringen af byggepladsen nedgraves en pumpeledning til Vesterå, hvor vandet fra grundvandssænkningen udledes. 57

Anlægsteknik Tilkørselsforhold Til- og frakørselsforholdene for byggepladsen er illustreret på figur 6.4. Jyllandsgade N Figur 6.4: Kørearealet på byggepladsen under byggeprocessen er skraveret. Til indkørsel benyttes vejen til den tidligere busterminal, mens udkørsel kan foregå via to veje i den sydlige ende af byggepladsen. Strækningen fra udkørslerne til Jyllandsgade benyttes ligeledes af busser, idet den midlertidige busterminal ligger øst for byggepladsen. Kørebanebredden på hele byggepladsen er 7 m, hvorved der er taget højde for, at en blokvogn med betonelementer kan manøvreres ind og ud af byggepladsen. Desuden er der taget højde for, at en mobilkran kan komme ind på byggepladsen i forbindelse med opførelsen af kælderen samt til nedtagning af tårnkranerne ved slutningen af byggeprocessen. Vejene er på forhånd asfalterede, hvorved det ikke er nødvendigt med yderligere stabiliserende underlag for kørsel med tunge køretøjer. Skurbyen Før arbejdet påbegyndes, opstilles der på baggrund af skurregulativet en skurby, så mandskabet har de fornødne faciliteter til rådighed. Da pladsforholdene omkring byggepladsen er begrænset, etableres skurbyen ved byggefeltets vestlige side, og skal blandt andet inde- 58

Kapitel 6 Anlægsteknisk undersøgelse holde kontor-, møde- og mandskabsvogne. På den udvalgte placering er der plads til 16 tipersoners mandskabsvogne, med et grundplan på 3 x 9 m, ved at placere to oven på hinanden. Dette er illustreret på figur 6.5. Mandskab Mandskab Mandskab Mandskab Mandskab Mandskab Mandskab Mandskab Mat. con. Mat. con. Mat. con. Jyllandsgade N Mandskab Mat. con. Mat. con. Mat. con. Mat. con. Mat. con. Af. con. Af. con. Af. con. Af. con. Af. con. Af. con. Af. con. Figur 6.5: Placeringen af skurbyen og parkeringsområdet. Under opførelsen af kælderen anvendes to mandskabsvogen. I den sydlige ende af byggepladsen oprettes parkeringspladser, som markeret på figur figur 6.5. Derudover etableres materialecontainere til opbevaring af både værktøj og materialer i forlængelse af skurvognene, hvorved risikoen for tyveri og bortskaffelse er minimeret. Det vurderes, at syv materialecontainere vil være tilstrækkeligt igennem hele byggeprocessen. Desuden er det nødvendigt med adskillige affaldscontainere under byggeprocessen. Disse etableres så vidt muligt centralt i forhold til byggepladsen. Der etableres seks affaldscontainere til både jern, træ og almindeligt byggeaffald. Lagerplads Opførelse af Kennedy Arkaden kræver, at der etableres lagerpladser til byggematerialer og arbejdssteder, hvor disse kan forberedes og tildannes. Her påtænkes følgende lagerpladser. Armeringsplads Forskallingsplads Mørtelsiloplads Plads til betonelementer Armeringsplads Armeringspladsen er inddelt i to faser, og størrelsen af armeringspladsen varierer mellem disse, jævnfør tegning 301. I den første fase etableres armeringspladsen med et grundplan på 9 x 20 m, da armeringen tildannes på byggepladsen. Størrelsen af armeringspladsen vur- 59

Anlægsteknik deres at være passende, idet der ikke anvendes mere end 40 ton armering til opførelsen af kælderkonstruktionen. I forbindelse med armeringspladsen indrettes en opslagsplads til armeringsstængerne og armeringsnet. Det skal være muligt at oplagre armeringen på sveller eller bjælker, således den ikke kommer i direkte kontakt med jorden. Desuden etableres adskillelser, således blanding af forskellige armeringstyper undgås. Forskalling Der anlægges en forskallingsplads, hvor systemforskallingen kan opbevares, klar- og rengøres. Desuden skal der være plads til udformning af traditionel forskalling, der anvendes ved byggeriet. Endvidere oplagres materialerne hertil, såsom brædder, fugebånd, rør og afstandsholdere. Forskallingspladsen etableres i nærheden af armeringspladsen. Forskallingspladsens indretning er ligeledes inddelt i to faser. Mørtelplads Da det ikke er hensigtsmæssigt at blande beton på byggepladsen, vil betonen blive leveret i takt med, at det skal anvendes. I forbindelse med leveringen af beton til de enkelte konstruktioner, skal det sikres, at betonkanonen har tilstrækkelig rækkevidde. Mørtlen der anvendes til opmuring, fugning og pudsning vil derimod blive blandet på byggepladsen, hvorfor der skal etableres en mørtelsilo. Mørtelpladsen etableres i nærheden af indkørselsvejen til byggepladsen i den sydlige ende af byggegruben. Oplagring af elementer Under montagen af råhuset planlægges det, at montere elementerne direkte fra sættevognene. For at tage hensyn til eventuelle afbræk i leveringen af elementerne eller uforudsete stop i montagen reserveres et areal til midlertidig opbevaring af elementerne. Opbevaringspladserne placeres i nærheden af bygningen, hvorved transporten fra opbevaringspladserne til indbygningsstedet bliver kortest mulig. Tårnkraner I forbindelse med fase to ved montagen af råhuset, opstilles 3 tårnkraner, som blandt andet anvendes til montagen af betonelementer. Der anvendes to forskellige typer tårnkraner fra Krøll Cranes A/S, med modelbetegnelserne K220 og K400D. Ud fra tyngden af dækelementerne, placeres kranernes fundamenter som vist på figur 6.6. 60