1. tur: Første tur, går på tværs eller rettere op og ned af Krkonose-bjergkæden, vi besøger flere små lokale skisportsbyer, højdepunkter er platouet ved Benecko(5), og ikke mindst den smukke nedkørsel fra (7-8), hvor vi evt. holder frokost. Hjemturen går nede i "fladlandet", hvor vi kører igennem små lokale samfund, inden den lange men dog ikke stejle opstigning hjemad, Har nogle mere i benene tilbydes de lige en ekstra bakke(12). Længste rute 125km - Alternativer: kikker man på kortet så kommer vi efter hver bakke næsten ned til den direkte vej hjem, fra(4) er der ca. 30km hjem, og (6) 45 km. Ruteprofil over første tur, disse profilkort er i særdeleshed kun vejledende, og som i kan se selvkonstrurerede. Tallene skulle være identiske punkter som i finder på rutekortene. Totalhøjdemeter på denne tur er ca 1800 2. tur
Polen, enhver bjergkam har to skråninger, dennes ligger i Polen, men det gør ikke området mindre interessant. Vort mål er den flotte skisportsby Karpacz(5), der ligger nærmest smidt op ad bjerget med udsigt til Sneeskytoppen der med sine 1602m er Tjekkiets højeste punkt. Turen derop vil jeg skåne jer for, da der kun fører en frygtelig brostensvej op, tilgengæld syntes jeg vi skal holde en polsk frokost på torvet, inden vi kører hjemad, hvor der igen kan tilbydes en bakke som enten kan vælges til eller fra (7-8), men husk fra (8) og helt op til grænseovergangen på toppen(2/9), går det altså opad over ca 15km. Men nyd de sidste km. det bliver sidste gang vi kan rulle i frihjul hjem til hotellet. Længste rute er ca 110km. Alternativer: Der kan vælges at køre hjem via bakke(7-8) så bliver turen ca. 60km. eller man kan tage med helt til Karpacz, og fortsætte lige ud fra (7), det giver ca. 95km. Højdeprofil over Polensturen: Totalhdm. ca. 1700
3. tur Ugens længste etape 0ver 140km.(Busopsamling tilbydes ved Trootsky borgruinen(9)-85km). Vi skal mod syd ned i det område der kaldes for cesky raj-på dansk det tjekkiske paradis, og det er helt bestemt værd at køre efter, et kuperet område, med smukke skovsøer, og ikke mindst de helt unikke sandstensklipper der rager lodret op luften som skyskrabere på Manhatten, vi kører en tur på ca 30km ad bitte små krogede veje, undervejs besøger vi slottet Hruba Skala(8), og ender ved hele områdets vartegn Trootsky borgruinen(9), med de unikke to tårne. Her vil vi holde frokost, og evt slutte dagens strabadser her, eller man vil trille de sidste 55km hjem, det værste er overstået, hjemturen følger floden Jizera hele vejen hjem. Da denne tur er eneste tur jeg har kørt i sin fulde udstrækning, er her en lidt mere præcis, profil ad turen. Totalhdm: 1800 - til busopsamling ved Trootsky(9) ca. 1400hdm.
4. tur Kongeetapen op til Vrbatova bouda(5) 1400m.o.h., rundkørslen på toppen skulle være Tjekkiets højeste asfalterede vejpunkt, de sidste 6km kører vi på en bilfri vej. Ved vejbommen ved skisportsstedet Miceky(6), er der en smukt beliggende restaurant hvor vi evt. kan holde frokost. Det er godt at have lidt i maven for det går nu nedad de næste 15-20km. til (7), hvorefter vi drejer ind på den smukke vej-290,nærmest en panoramavej,hvor vi har hele Krkonosebjergkæden på vor højre side og de vidstrakte udsyn over de bløde bakker ud til venstre, en efter min mening meget smuk vej, med flere små op og nedkørsler. Hele turen er ca. 125km. - Alternativer: efter smag og behag om man ønsker at komme med op på toppen, eller vælger de lidt blødere bakker på vej 290, så forbinder man bare punkt(2-8) Kongetapen, med sine ca. 2200hdm. Ugens Højdepunkt om man må sige.
5. tur Vi slutter ugen af med en lille kort tur, men den er bestemt ikke uinteressant, turen går op over højplatouet Jizerka, igen et bilfrivej igennem et særpræget landskab, det er nærmest som at cykle i ødemarken, med enge og små vandløb, den ca 15km s vej igennem dette naturreservat(3-5), slutter ved Smedova passet hvor der ligger en hyggelig restaurant, Her kan holdes frokost, men har man mere i benene kan vi tage turen ned ad bjerget til Hejnice(6), hvor der ligger en sjov lille restaurant der nærmest er en stor øltønde, men pas på for i ved nu hvad der venter, da vi skal samme vej retur altså ca. 11km opstigning, efter paspassage kommer vi på nedturen forbi den smukke Jizera bjergsø(8) Turen inkl tur/retur til Hejnice er ca 80km. Kører man hjem direkte fra (5) er turen kun 55km. Husk vi skal hjem og pakke! Profilen for turen over Jizerka platouet 80km/1200hdm inkl turn til Hejnice(6)- eksl. er den 55km/800hdm.