Op i røven. Finn Janning

Transkript

1 Op i røven Finn Janning Gert: Jeg har ikke haft rigtig sex i mere end to måneder. Psykologen: Er det ikke lidt diskriminerende at sige rigtig sex? Hvad er rigtig sex? Taler vi stillinger, køn, alder, ja, hvad taler vi om? Gert: Okay. Jeg har ikke haft sex i over to måneder. Psykologen: To måneder? Gert: Ja, to måneder. Psykologen: Du blev far for et halvt års tid siden ikke? Gert: Ja. Det er lidt mere end syv måneder siden. Hvorfor? Psykologen: Jamen i så fald er det meget normalt. Det er en helt almindelig reaktion. Testosteronniveauet falder, når bleerne tager over. Gert: Jamen, jeg føler mig ikke normal. Det er derfor, jeg er kommet her. Psykologen: Du føler dig ikke normal, siger du. Gert: Præcis. Det er, hvad jeg siger. Psykologen: En kendt psykolog kalder dette fænomen som Hegn-kurven. Det er en kurve, der bevæger sig parallelt med gulvet i cirka to meters højde, men som i det sekund du bliver far (og din kone mor) falder nærmest lodret, til den er to-tre centimeter over gulvet. Der er altså tale om et fald på næsten to meter. Hegnkurven viser grafisk, hvad der sker med sexaktiviteten efter graviditet. Den er nærmest ikke eksisterende. Det er normalt. Gert: I hvor lang tid? Psykologen: Et års tid, seks måneder, halvanden år? Jeg er ikke sikker. Sagen er den, at jeg kun var på seminaret den første dag, så... Ja, lad mig bare være ærlig og sige det, som det er: jeg besøgte golfbanerne ved siden af dagen efter, du ved, inspireret af positiv psykolog, følg din intuition og alt det der, så jeg ved det ikke, men kurven taler jo sit tydelige sprog ikke sandt? Gert: Jo.

2 Psykologen: Hvad skal vi gøre ved det? Gert: Vi? Er det ikke meningen, at du skal hjælpe mig, og ikke bede mig om hjælp? Psykolog: Nej, det er ikke meningen. Du skal hjælpe dig selv, ikke? Du ved, at den moderne psykolog lider lidt af ikke at tage ansvar. Ingen ønsker jo at være moralist eller kontrollerende, så vi forsøger at lade være med at sætte grænser, men bare lytte og skubbe lidt. En af mine kolleger siger, at det er psykologens opgave at lade patienten spejle sig selv i sin egen tale. Gert: Lytte og skubbe? Og? Psykologen: Ja, få dig til at acceptere det, som du benægter. Jo før det sker, desto bedre. Det drejer sig om at handle. Fremad, ikke? Gert: Jeg er her. Er jeg ikke? Psykologen: Jo, du er her. Gert: Det kan vel kaldes accept. Nu vil jeg gerne handle, men hvordan jeg skal handle, er lidt uklart. Er du med? Hvordan kommer jeg videre? Psykologen: Jeg er med. Gert: Godt. Men jeg tror ikke på kurven. Så hvor vil du skubbe mig hen? Psykologen: Du TROR ikke på Hegn-kurven? Du tror ikke... sikke dog. Den bygger på ekstraordinær megen data på tværs af kulturelle forskelle. Gert: Ja. Fint nok. Men jeg tror ikke på den. Jeg har lyst til sex. Det samme har min kone. Det er mere formen. Psykologen: Formen? Gert: Ja. Formen. Psykolog: Kan du uddybe, hvad du mener med formen? Gert: Er dette et psykologisk trick hele tiden, at gentage, så du fremstår halvdøv? Psykologen: Her er det mig, der stiller spørgsmålene. Du sagde formen, kan du uddybe det? Gert: Okay, men er du ikke lidt styrende nu? Never mind. Normalt så kan jeg godt lide... du ved... Psykologen: Nej. Jeg ved ikke, hvad du normalt godt kan lide. Du har lige sagt, at du ikke føler dig normal. Og nu føler du normalt, at der er noget som du godt kan lide. Hvad er det, du prøver at fortæller mig, Gert? Er det normalt, at du føler dig

3 unormal? Er det unormalt, at du føler dig normal? Er det normalt, når du kan lide det du kan lide? Gert: Okay. Ro på. Jeg prøver at fortælle dig, at jeg godt kan lide at sprøjte min sæd ud i ansigtet på min kone, at slikke hendes røv og sådan noget. Psykologen: Ja. Godt. Fortsæt. Gert: Ja, men så ikke mere. Psykologen: Ikke mere? Er du sikker? Gert: Ja. Ikke mere. Ja, måske lige at bide hende i brysterne. Det kan jeg lide. Men jeg finder det upassende. Nu. Jeg kan ikke sprøjte min datters mor i hovedet. Kan du forstå det? Psykologen: Det er ikke min opgave at forstå, men at få dig til at forstå. Hvad forstår du selv? Hvordan er det upassende? Gert: Ja, fuck, hvor er du irriterende. Kan du sætte dig ind i mit problem? Den type sex, som jeg kan lide, som min kone kan lide virker pludselig upassende, fordi vi nu også ser hinanden som andet end hinandens elskere. Vi ser hinanden som far og mor til vores fælles barn. Der er en kontrast. Psykologen: En kontrast, siger du. Gert: JA FOR FANDEN. En kontrast. Mor og far, der opfører sig som en pakke knaldperler, og så en lille fedtklump. Det ene øjeblik nusser jeg Amalie; det næste tænker jeg på at du ved. Psykologen: Der er ingen grund til at hæve stemmen. Hvorfor hæver du stemmen, Gert? Gert: Fordi du bare gentager, hvad jeg siger. Psykologen: Fordi jeg bare gentager, hvad du siger, siger du? Gert:... Psykologen:... Gert: Hvad så nu? Psykologen: Hvad mener du: Hvad så nu? Gert: Jamen... fuck it, hvordan kan jeg komme videre? Psykologen: Komme videre med at sprøjte sæd i hovedet på din kone? Eller? Gert: Ja, præcis. Hvad siger Hegn-kurven?

4 Psykologen: Jeg troede ikke du troede på den. Hegn-kurven taler om et manglende sexliv, der optræder efter graviditeten, ikke om en manglende form eller type sex. I dyrker sex? Gert: Ja, selvfølgelig. Kurven er måske ikke to meter over gulvet, men halvanden meter. Det er ikke det, der er mit... vores problem, mere at det virker upassende. Kender du ikke den følelse af at føle dig pervers, selvom... Psykologen: Selvom? Gert: Ja, selvom vi begge godt kan lide det. Psykologen: Lide det? Gert: JA, come on, jeg kan lide denne form for sex. Psykologen: Hvordan føles det? Gert. Hvordan det føles? Psykologen: Ja, hvordan føles det at føle sig pervers. Gert: Pervers. Jeg ved det ikke. Upassende, som jeg sagde. Malplaceret. Beskidt, måske. Og nej, nok mere hyklerisk. Det er jo et naturligt begær, som vi nu ser i lyset af vores nye rolle, som forældre, men hvem siger, at forældre ikke må være perverse i deres eget soveværelse? Og hvem siger vi er perverse? Psykologen: Ja, hvem siger det? Gert: Jeg ved det ikke, men jeg føler bare, at der står en løftet pegefinger bag mig. Psykologen: Interessant. Er det pegefingeren der siger I er perverse? Gert:? Psykologen: Hvad siger pegefingeren? Gert: Pegefingeren? Psykologen: Ja, hvad siger den? Gert: Pegefingeren? Jamen en pegefinger kan jo ikke Psykologen: Ja, ja, men hvad siger den? Har du lyttet til pegefingeren? Gert: Jamen Psykologen: Hvad siger pegefingeren? Gert: At det er perverst, for fanden. Psykologen: Interessant. Gert: Interessant?

5 Psykologen: Nu skal du høre. Næste gang den løftede pegefinger dukker på, så skal du tage fat i den, slikke på den godt og grundigt, og stikke den op i røven på din kone. Gert: Hvad? Psykologen: Fugt pegefingeren med lidt spyt og stik den op i røven på din kone. Gert: Op i røven? Psykologen: Helt op. Så skal den nok tie stille. Gert: WOW, jeg troede ikke, du måtte være anvisende, som psykolog. Psykologen: Nej, men det er indlysende at visse forestillinger for god adfærd bare skal stikkes langt op i røven. Gert: Langt op i røven, siger du. Psykologen: Jeg lever af folk, som ikke kan leve op til det ene eller det andet ideal, de forsøger at trække ned over deres liv. Jeg har alt for travlt. Fuck it, siger jeg. Gert: Fuck it? Psykologen: Ja, fuck it. Der er allerede for mange moralske kondomer i livet. Tag for helvede ikke kondomet med ind i soveværelset. Fuck it, siger jeg. Det er en ny retning inden for psykologien. Tidligere talte man om psykoanalyse eller terapi. Det var der trods alt gods i, selvom der var mangler. I dag er der for mange idealer, der aldrig er andet end forførende løgne. Det er deprimerende. Spørgsmålet, hvis du spørger mig, er mere simpelt: Hvad sker? Løfter det dig op? Gør de dig glad? Gert: Hvad sker? Psykologen: Ja. Det er ikke længere tilstrækkeligt bræge om selvindlysende inspiration og brændeovnsvarme følelser. Fuck it, siger jeg. Brug dig selv som pejling. Hvad sker, når du gør, som du gør? Gert: Hvad sker? Psykologen: Det, som altid sker. Noget nyt opstår, hvis du tør. Hvad åbner det skete op for? Gert: Hvad sker? Psykologen: Kan du se det. Det er værd at gentage? Enten siger du fuck it og sprøjter videre som altid, eller du føler dig presset til at komme i hånden. Den gode moral har det med at klistre det er ganske ubehageligt.

6 Gert: Så, hvis jeg siger: fuck it, så fortsætter... strømmen. Psykologen: Hver gang en person ikke siger fuck it, så begynder de at forklare og analysere og reflektere indenfor en god moralsk orden. Høfligheden kvæler brussen. Det bremser enhver rejsning. For mig og Doktor Hegn er en rejsning et sundhedstegn. Der er to ting to her i livet, som du ikke kan snyde med: Den ene er en god solid rejsning; den anden er kreativitet. Enten har du jern på eller også har du ikke. Enten er du kreativ eller også bilder du dig ind at være det. Du kan ikke snyde. Gert: Tak for lektionen, Doktor. Nu vil jeg gå hjem og sprøjte. Psykologen: Selv tak. Husk at tage et girokort med dig, når du går hjem. Gert: Fuck it.