GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB

GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE

INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET ARBEJDSPROCESSEN MOD TILGÆNGELIG WEB Introduktion In- eller outsourcing af opgaven Inddrag en ekspert i udviklingsprocessen Fastholdelse af tilgængelig web 17 17 17 18 20 OM GUIDEN 3 FUNKTIONSNEDSÆTTELSERS BETYDNING FOR BRUGEN AF WEB 25 HVAD ER TILGÆNGELIG WEB? Web for alle Forskellige behov skal opfyldes Teknik, design, navigation og indhold Lækkert webdsign og tilgængelig webdesign kan spille sammen Brugervenligt webdesign for brugere med funktionsnedsættelse Lovgivning og tilgængelig web BESLUTNINGSPROCESSEN MOD TILGÆNGELIG WEB Introduktion Tilgængeligheden til offentlige hjemmesider er ikke god Argumenter for at sikre tilgængelig web 6 6 7 7 8 8 9 11 12 12 12 14 Introduktion Bevægelseshandicap Synshandicap Farveblindhed Læsehandicap Kognitive handicap Hørehandicap BESKRIVELSE AF KOMPENSERENDE HJÆLPEMIDLER Introduktion Skærmlæsere Punktskriftdisplay Forstørrelse af skærmen Oplæsningsværktøj Talegenkendelse Alternativ tastatur Stavekontrol og elektroniske ordbøger 25 25 28 31 32 37 38 40 40 40 41 43 43 45 45 46

OM GUIDEN Formålet med guiden Formålet med denne guide er at formidle viden om tilgængelig web. En viden der gerne skulle være med til at sikre fokus på området og være medvirkende til, at kommunernes hjemmesider bliver mere tilgængelige. Målgruppen Guiden er målrettet kommunikationsmedarbejdere eller andre medarbejdere, der er ansvarlige for kommunens hjemmeside. Guiden fokuserer derfor på emner, som kommunikationsmedarbejderen vil støde på i sit daglige arbejde. Guiden skal give en overordnet forståelse af emnet tilgængelig web. Derfor er de meget tekniske forklaringer udeladt. Derimod er der angivet links til brug for de læsere, som måtte være interesseret i at læse mere om emnet. Guiden skal desuden gøre læseren i stand til at forstå indholdet i WCAG 2.0 om ikke til bunds, så dog overordnet give en forståelse for indholdet i denne guideline. Guidens indhold Kapitlet Hvad er tilgængelig web introducerer læseren til begrebet tilgængelig web og til de internationale retningslinjer, som WAI - en gruppe under World Wide Web Consortiet - har angivet i WCAG 2.0. Kapitlet Beslutningsprocessen mod tilgængelig web introducerer de overvejelser man kan gøre sig, når man skal beslutte i hvilket omfang, man ønsker at sikre tilgængeligheden til kommunens hjemmeside. Kapitlet Arbejdsprocessen mod tilgængelig web præsenterer de overvejelser man som kommune kan gøre sig, når man står overfor at skulle udvikle en ny hjemmeside, der skal være tilgængelig. 2 3

Kapitlet Funktionsnedsættelsers betydning for brugen af web præsenterer hvilken betydning en given funktionsnedsættese har, for den måde brugeren anvender internettet på. Kapitlet Beskrivelse af kompenserende hjælpemidler præsenterer de forskellige hjælpemidler, der findes på markedet til at kompensere for en given funktionsnedsættelse. Tre tilhørende guides Baggrundsviden om tilgængelig web er en del af Værktøjet til tilgængelig web. Til dette værktøj hører også tre andre guides, som giver mere praktiske anvisninger på, hvordan man sikrer tilgængelig web. Guiden Tilgængelig web for webudviklere er målrettet webudviklere, der beskæftiger sig med at konstruere og udvikle hjemmesider. Guiden Tilgængelig web for webredaktører er målrettet webredaktører, der beskæftiger sig med at opdatere og vedligeholde hjemmesider. Til denne guide hører også en tjekliste, der opsummere fokuspunkterne fra guiden. Guiden Test af hjemmesider omhandler, hvordan man kan teste en hjemmesides tilgængelighed gennem brugen af forskellige former for testværktøjer. Alle guides introducerer emnet tilgængelig web og har til formål at give et overblik. Derefter kan man alt efter interesse, læse mere dybdegående litteratur om emnet. Alle guides under Værktøjet til tilgængelig web kan downloades fra www.handicapmainstreaming.dk. 4 5

HVAD ER TILGÆNGELIG WEB? Web for alle Tilgængelig web handler om at give flest mulige mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige browserteknologier adgang til webbaseret information. Ud fra denne forståelse indebærer tilgængelig web, at også brugere, som har en større eller mindre grad af funktionsnedsættelse, kan bruge hjemmesiderne. Der kan være tale om brugere med nedsat syn, hørelse, motorik eller kognition. Disse funktionsnedsættelser indebærer, at brugere kan have problemer med at se, høre, læse og forstå indholdet, såvel som at manøvrere rundt på hjemmesiden. Gennem den tekniske konstruktion og design af hjemmesiden, såvel som formule- ½ringen af indholdet, kan man sikre, at alle brugere på trods af deres funktionsnedsættelse kan bruge hjemmesiden. Forskellige behov skal opfyldes Hvis brugere på trods af deres funktionsnedsættelse skal kunne bruge en hjemmeside betyder det, at forskellige behov skal opfyldes. For en bruger med synsnedsættelse skal al tekst, billeder og grafik for eksempel kunne læses op af en skærmlæser eller via andre hjælpemidler. Og for de brugere, der har en hørenedsættelse, skal der være en udskrift af lydfiler på hjemmesiden. For de brugere, der har en motorisk funktionsnedsættelse og som derfor ikke kan bruge en mus, skal det være muligt at bruge tastaturet eller andre hjælpemidler til at tabbe sig igennem menuerne på hjemmesiden. For de brugere, der har en kognitiv funktionsnedsættelse, skal hjemmesiden være opbygget på en enkel, ensartet og logisk måde - og i et letforståeligt sprog. Teknik, design, navigation og indhold For at hjemmesider skal være tilgængelige, er der flere ting, der skal spille sammen. Først og fremmest kræver det, at indhold og funktionaliteter på hjemmesiden kan læses af de hjælpemidler, som brugere med funktionsnedsættelse anvender for at kompensere for deres funktionsnedsættelse. For at sikre, at hjælpemidlerne virker, er det vigtigt, at der er brugt valide koder i forbindelse med konstruktionen af hjemmesiden. Desuden skal man tænke på brugervenlighed i forhold til design og navigationsstruktur på hjemmesiden. Dertil kommer en særlig opmærksomhed på den måde indholdet præsenteres på hjemmesiden, herunder tekst, grafik, billeder og multimedier. Her skal man være opmærksom på, at man ofte ikke vil kunne tilbyde blinde og svagsynede den samme oplevelsesgrad af indholdet, f.eks. i forhold til brugen af farver, billeder og multimedier. Men man kan præsentere indholdet, så man sikrer, at alle brugere har lige muligheder for at tilegne sig den information, der ligger på hjemmesiden. 6 7

Lækkert webdesign og tilgængelig webdesign kan spille sammen Mange tror, at tilgængelig web er ensbetydende med et grimt webdesign. Det er dog en misforståelse. Man kan sagtens lave lækkert webdesign, som også er tilgængeligt for brugere med handicap. Ganske vist skal man nøje overveje valg og kombination af farver, informationsarkitekturen osv. Men der er stor sandsynlighed for, at en god tilgængelighed til hjemmesiden også øger brugervenligheden generelt for hjemmesiden. Brugervenligt webdesign for brugere med funktionsnedsættelse Der er mange eksperter indenfor området brugervenlighed, der har opstillet definitioner på, hvad et brugervenligt webdesign indebærer. Af danske eksperter kan nævnes Jakob Nielsen og Rolf Molich. De opstiller for eksempel fem krav til en hjemmeside, for at den kan kaldes brugervenlig. Hjemmesiden skal være: Lovgivning og tilgængelig web I Danmark har vi endnu ingen lovgivning, der sikrer tilgængeligheden til web i modsætning til for eksempel USA. Når man taler om retningslinjer for krav til tilgængelig web er man dog enige om at følge de internationale retningslinjer angivet i WCAG 2.0 udarbejdet af WAI under World Wide Web Consortiet (W3C: www.w3.org). Det er således også disse retningslinjer, som IT- og Telestyrelsen tager udgangspunkt i i deres materiale om tilgængelig web. Selvom Danmark endnu ikke har nogen lovgivning på området, er det pr. 1. januar 2008 blevet obligatorisk for alle offentlige myndigheder at anvende en række åbne standarder i alle nye offentlige it-løsninger. Dette indebærer, at offentlige myndigheder skal sikre sig, at fremtidige it-løsninger baseres på, eller understøtter de obligatoriske åbne standarder, herunder også standarder for offentlige hjemmesider og tilgængelighed. 1) Let at bruge 2) Effektivt at bruge 3) Let at huske 4) Nyttigt at bruge 5) Rart at bruge Disse kriterier er også vigtige at være opmærksomme på, når man udvikler tilgængelig web, idet de både sikrer en høj grad af brugervenlighed og samtidig underbygger en god tilgængelighed til hjemmesiden. 8 9

Læs mere om åbne standarder på: www.itst.dk. IT- og Telestyrelsen har en enhed kaldet Kompetencecenteret it for alle (KIA), som udelukkende arbejder for at sikre tilgængelig information og tilgængelige offentlige arbejdspladser. Endvidere har de særligt fokus på tilgængelighed i it-politiske initiativer, den digitale forvaltning og den digitale selvbetjening. KIA har en lang række af materiale omkring emnet tilgængelighed liggende på deres hjemmeside. Ønsker man mere information om KIA og en grundig indføring i emnet, henvises til KIA s hjemmeside: www.itst.dk/ kommunikation-og-tilgaengelighed/tilgengelighed. Læs mere om brugervenlig webdesign på Jacob Nielsen hjemmeside: www.useit.com. Læs mere om brugervenlig webdesign på Rolf Molichs hjemmeside: www.dialogdesign.dk/om_brugervenlighed.htm. Læs mere om WAI, WCAG 2.0 på: www.w3.org. Læs mere om tilgængelig web på Sensus hjemmeside: www.sensus.dk/ tilgaengelighed. 10 11

BESLUTNINGSPROCESSEN MOD TILGÆNGELIG WEB Introduktion Internettet tilbyder en uudtømmelig kilde af information og interaktionsmuligheder for brugerne. Det samme gælder for brugere med funktionsnedsættelse. Denne gruppe borgere kan i særlig grad have glæde af internettet, fordi en funktionsnedsættelse ofte gør adgangen til livet uden for hjemmet mere besværligt end for andre. Nettet kan for eksempel give mennesker med funktionsnedsættelse en større frihed og kan være med til at gøre dem mindre afhængige af andres hjælp. Ved hjælp af internettet kan mennesker med funktionsnedsættelse foretage sig dagligdags ting som at søge informationer, følge med i nationale og internationale nyheder, handle, udfylde formularer, chatte, deltage i virtuelle netværk, følge kurser osv. Problemet er blot, at mulighedernes land på internettet kun står åbent, hvis hjemmesider er konstrueret på en sådan måde, at de er tilgængelige for brugere med handicap. Desværre er det i dag således, at mange hjemmesider ikke er tilgængelige for brugere med handicapr. Der kan være mange grunde til dette forhold. Der er ingen tvivl om, at det kræver både økonomiske og tidsmæssige ressourcer at sikre tilgængelig web. Derfor spiller politikernes og ledelsens prioritering af området en afgørende rolle for, hvor stort et fokus den enkelte kommune vælger at have på tilgængelig web. Selv om der er enighed om, at det næsten altid vil være billigere og mindre ressourcekrævende at indtænke tilgængeligheden i forbindelse med konstruktionen af en ny hjemmeside frem for at skulle indarbejde tilgængeligheden i et eksisterende system, vil det være et politisk valg, om man vil prioritere tilgængelig web og tilgængelige elektronisk selvbetjeningsmuligheder frem for andre presserende sager og opgaver i kommunen. Tilgængeligheden til offentlige hjemmesider er ikke god Tilgængeligheden til offentlige hjemmesider er ikke god. Det har en undersøgelse fra IT- & Telestyrelsen fra juni 2008 vist. Spørgsmålet er blot, hvorfor tilgængeligheden er så dårlig. Er det en manglende interesse for emnet? En manglende viden og forståelse for, hvilken betydning tilgængelig web har for mange mennesker? En manglende prioritering af problemstillingen? En manglende vilje til at investere de økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der skal til? Svaret er nok ikke entydigt og sandsynligvis en blanding af ovenstående forklaringsmuligheder. 12 13

De seneste års øget fokus på borgerservice og selvbetjeningsmuligheder via kommunernes hjemmesider, kan dog være medvirkende til et større fokus på vigtigheden af tilgængelig web. Desuden vil kravet om åbne standarder få stor betydning i forhold til at sikre, at fremtidens offentlige hjemmesider bliver tilgængelige. Argumenter for at sikre tilgængelig web Skal man se på hvilke argumenter, der taler for at sikre tilgængelig web, kan man pege på følgende: 1. Ved at sikre tilgængelig web er kommunen med til at sikre, at alle borgere behandles lige. Tilgængelig web understøtter sektoransvarlighedsprincippet i dansk handicappolitik. Dette princip indebærer, at ansvaret for ligebehandlingen af handicappede inden for et givent samfundsmæssigt område placeres hos den myndighed, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Ved at sikre at kommunens hjemmeside er tilgængelig for alle, er man med til at sikre, at borgere med handicap behandles lige med borgere uden handicap. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at ifølge FN s internationale handicapkonvention skal deltagerstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til (...) den information og kommunikation (...), der er åbne for eller gives offentligheden. (jf. FN s handicapkonvention, Artikel 9, stk.1 og 2). 2. Ved at sikre tilgængelig web opfylder man kravene for åbne standarder, herunder også WAI s retningslinjer for god tilgængelighed. 3. Ved at sikre tilgængelig web er man med til at sikre en god generel brugervenlighed på kommunens hjemmeside. Som nævnt i kapitlet Hvad er tilgængelig web vil god tilgængelighed ofte være sammenfaldende med god brugervenlighed. Derfor vil tilgængelig web være til gavn for alle brugere af hjemmesider. Og hvad der er tilgængeligt for personer med handicap er tilgængelig for alle. 4. Ved at sikre tilgængelig web er man med til at sikre en optimal brug af ressourcer både i forhold til borgere og medarbejdere. Ved at sikre tilgængelig web sikrer man, at alle borgere kan søge informationer på kommunens hjemmeside, samt betjene sig selv hjemmefra. Dermed undgår man, at borgeren skal bruge tid på at henvende sig til kommunen pr. telefon eller personligt for at få disse informationer. Samtidig undgår man i højere grad, at kommunens medarbejdere skal bruge tid på at formidle denne information. I stedet kan medarbejderne bruge tiden på at servicere borgerne omkring mere komplekse problemstillinger. 14 15

5. Ved at sikre tilgængelig web er man med til at sikre en optimal service for borgere med særlige behov, således at de tilbydes den samme service som borgere uden særlige behov. Borgere med funktionsnedsættelse kan ofte have svært ved at komme hjemmefra. Derfor kan en tilgængelig hjemmeside med tilgængelige selvbetjeningsfunktioner være af stor værdi for disse borgere. Læs mere om åbne standarder på: www.itst.dk. Læs mere om test af offentlige hjemmesiders tilgængelighed på: www.itst.dk. Læs mere om kommunernes digitale strategi på: www.kl.dk. Læs mere om Borgerbetjening på: www.kl.dk. ARBEJDSPROCESSEN MOD TILGÆNGELIG WEB Introduktion Når man i kommunen har taget beslutningen om, at kommunens hjemmeside skal være tilgængelig for alle borgere, er der en lang række faktorer, der har betydning for om projektet lykkes eller ej. Først og fremmest skal man beslutte, hvorvidt kommunens egne medarbejder skal stå for opgaven eller om den skal outsources. Vælger man at outsource opgaven, skal man vælge den rette leverandør og det rette Content Management System til projektet. Og man skal have gjort sig overvejelser omkring, hvordan man på sigt vil sikre, at hjemmesiden tilgængelighed fastholdes. In- eller outsourcing af opgaven? Når man står over for at skulle udvikle en hjemmeside, der skal være tilgængelig, er det vigtigt at gøre sig klart, at det er et meget kompliceret og videnstungt fagområde, man bevæger sig ind på. Opgaven kræver ikke kun en tilstrækkelig viden om det at konstruere en hjemmeside, men også en fornøden viden om emnet tilgængelig web. Store kommuner kan have tilstrækkelig med it-kompetencer inden for kommunens egen organisation til selv at kunne designe og konstruere kommunens hjemmeside. Mange kommuner vælger dog at udlicitere opgaven hos eksterne leverandører. Vælger man at outsource opgaven, kræver det også viden om emnet tilgængelig web for at kunne vurdere kvaliteten af eksterne leverandørers tilbud. Desuden skal man være opmærksom på, at ikke alle eksterne leverandører nødvendigvis ved alt om konstruktion af tilgængelig web. Derfor bør kompetencer i tilgængelighed være et af kriterierne i forhold til at vælge den rette leverandør til opgaven. 16 17

Det er samtidig nødvendigt, at kommunens medarbejdere er i stand til at følge udviklingen af hjemmesiden, således at de kan påpege eventuelle mangler i forhold til tilgængeligheden. Desuden er det vigtigt at teste tilgængeligheden til hjemmesiden, når opgaven er løst, for at sikre at leverandøren har overholdt kravspecifikationen. Inddrag en ekspert i udviklingsprocessen! At sikre tilgængelig web er et meget komplekst fagområde. Det kræver ikke alene stor viden om it-tekniske problemstillinger, men også viden om webdesign, interaktionsdesign, informationsarkitektur, brugervenlighed, kommunikation og formidling, samt test af hjemmesider. Dertil kommer en viden om, hvordan brugere med forskellige funktionsnedsættelser anvender nettet og et kendskab til de kompenserende hjælpemidler på markedet, og hvordan de spiller sammen med forskellige it-systemer. Situationen bliver ikke mindre kompleks af, at der typisk vil være en opdeling mellem de fagpersoner, der beskæftiger sig med den tekniske konstruktion af hjemmesiden og de, som beskæftiger sig med design og indhold. Derfor kan det i mange tilfælde anbefales, at man inddrager en ekspert i tilgængelighed i forbindelse med udviklingen af en ny hjemmesiden eller en opdatering af en eksisterende. En ekspert sikrer en god tilgængelighed og kan være med til at sikre, at hjemmesiden lever op til de krav, man har stillet til hjemmesiden og en eventuel ekstern leverandør. En sidegevinst er, at eksperten samtidig kan være med til at opkvalificere kommunens egne medarbejderes viden om tilgængelighed. 18 19

Det kan anbefales, at eksperter inddrages allerede i starten af udviklingsprocessen af en hjemmeside, således at tilgængeligheden indarbejdes så tidligt som muligt i designprocessen. Ikke blot fordi man dermed undgår at skulle bruge ressourcer på rettelser senere i forløbet, men også fordi det er vigtigt at indtænke tekniske specifikationer, koder, design, navigationsstruktur, informationsstruktur, indhold og sprog allerede fra starten af processen for at opnå en optimal tilgængelighed. En ekspert kan også hjælpe med at formulere kravene til tilgængelighed i kravspecifikationen, såvel som eksperten kan teste, om de er blevet overholdt i det endelige produkt. Fastholdelse af tilgængelig web Det er ikke nok at konstruere en ny hjemmeside med god tilgængelighed og så tro at den hellige grav er velforvaret. God tilgængelighed kræver konstant vedligeholdelse for at tilgængeligheden skal fastholdes. En fastholdelse af god tilgængelighed kræver, at alle medarbejdere, der arbejder med vedligeholdelse af hjemmesiden, har en basisviden om, hvad god tilgængelighed er, f.eks. viden om krav til layout og indhold. Nedenstående liste er forslag til, hvordan man kan sikre at en hjemmeside vedbliver med at være tilgængeligt: Tilføj målsætningen om tilgængeligweb og tilgængelig information i kommunens kommunikations og/eller webpolitik. Implementering og fastholdelse af tilgængelig web har størst chance for at lykkes, hvis det indgår som en del af kommunens kommunikationsstrategi. Tilgængelig web indebærer, at alle i organisationen fra den øverste ledelse til den enkelte medarbejder er opmærksom på denne prioritering. Anvend et CMS, hvor tilgængeligheden er indlejret Med andre ord er det en fordel at bruge et system, som sikrer, at brugeren/webredaktøren husker tilgængeligheden, f.eks. at skrive Alt -tekster til billeder, hierarkisering af overskrifter mv. Indlejr arbejdsprocesser der gør, at alle medarbejdere, der producerer indhold til hjemmesiden, indarbejder rutiner, der sikrer tilgængeligheden til hjemmesiden. Eksempler på tiltag: a) Udarbejd standardiserede skabeloner i Word/InDesign i forbindelse med udarbejdelse af dagsordener, mødereferater osv., hvor tilgængeligheden er indtænkt. Det indebærer i praksis, at medarbejderne kun skal udfylde tekstfelter, der i forvejen er formateret, så de er tilgængelige. Et sådan system kan være med til at mindske risikoen for utilgængelige dokumenter. b) Medarbejdere følger guidelines, der beskriver, hvordan man sikrer tilgængeligheden til Word, InDesign, PDF-dokumenter osv. 20 21

Uddan medarbejdere i emnet tilgængelighed Det kan være en god idé at uddanne webansvarlige ift. tilgængelighed. Disse medarbejdere kan viderebringe information om tilgængelighed til andre medarbejdere i organisationen, der arbejder med at vedligeholde kommunens hjemmeside. Afhold fælles møder Det kan være en god idé jævntligt at afholde fællesmøder inden for kommunen eller netvæksmøder på tværs af kommuner med fokus på webkommunikation og tilgængelighed. Test hjemmesidens tilgængelighed med jævne mellemrum Kan gennemføres alt efter hjemmesidens størrelse og i hvilket omfang, der sker ændringer og tilbydes nye funktioner på siden. Litteratur: Web Accessibility: Web Standards and Regulatory Compliance af Michael R. Burks m.fl., 2006. Maximum Accessibility: Making Your Web Site More Usable for Everyone, John Slatin, and Sharron Rush, 2002 Læs mere om tilgængelighed på: www.w3.org og www.itst.dk. Kurser i tilgængelighed Søg f.eks. kurser på: www.vidar.dk (brug søgeord som f.eks. Usabi lity, Brugervenlighed ) Søg kurser hos private udbydere, f.eks. tilbyder Sensus kurser i tilgængelighed. Læs mere på www.sensus.dk. Eksempler på politikker Se eksempler på sprog- og kommunikationspolitikker på: www.itst.dk/ kommunikation-og-tilgaengelighed. 22 23

FUNKTIONSNEDSÆTTELSERS BETYDNING FOR BRUGEN AF WEB Introduktion Dette kapitel omhandler, hvilken betydning en given funktionsnedsættelse har i forhold til brugen af web. Det drejer sig om funktionsnedsættelser som bevægelseshandicap, synshandicap, farveblindhed, læsehandicap, kognitive handicap og hørehandicap. Man skal være opmærksom på, at der i dette og næste kapitel er angivet links med eksempler på værktøjer og hjælpemidler, som brugere med handicap kan anvende for at kompensere for deres funktionsnedsættelse. Disse eksempler er udvalgt ud fra en opfattelse af, at de er nogle af de mest anvendte produkter blandt brugerne. Center for Ligebehandling af Handicappede har ingen kommercielle interesser i produkterne. Udvalget skal heller ikke betragtes som nogen anbefaling af produkterne, lige så vel som at produkter, der ikke er nævnt, heller ikke skal betragtes som et bevidst fravalg af disse produkter. Bevægelseshandicap Brugere med bevægelseshandicap kan i forbindelse med brugen af web have problemer med at bruge arme eller hænder. Det kan skyldes manglende arme og/eller hænder, manglende kontrol af arme/hænder, lammelser i arme/hænder, samt overbelastning af muskler som f.eks. musearm mv. I forbindelse med brugen af web kan et bevægelseshandicap være ensbetydende med, at man ikke kan bruge manøvreringsredskaber som mus eller tastatur. I stedet kan man være nødt til at bruge specialdesignede mus, tastatur eller pegeredskab eventuelt i kombination med hinanden. 24 25

Konsekvensen af funktionsnedsættelsen i forhold til brugen af web Hjemmesider er generelt designet til, at man navigerer med en mus. Det vil ofte indebære, at hele hjemmesidens konstruktionen er baseret på navigering med mus. Det kan derfor være et problem, hvis man ikke kan bruge musen. Først og fremmest kan en manglende mulighed for at bruge mus give problemer i forhold til at navigere på hjemmesiden. For eksempel er mange menuer konstrueret således, at de ikke kan bruges uden mus. Dernæst kan det være et problem at benytte interaktive formularer, fordi man ofte kommer fra felt til felt ved hjælp af musen. Desuden er mange pop-up vinduer baseret på at skulle lukkes ved hjælp af musen. Endvidere findes der software, der kan omskrive tale til skriftsprog, såkaldt talegenkendelsessoftware. Denne teknologi indebærer, at man indtaler en besked, som programmet så omskriver til tekst, som brugeren kan sende til en anden. Dermed undgår man at skulle bruge tastaturet. Læs mere om web og bevægelseshandicap på W3C s hjemmeside: www.w3.org. Se en oversigt over hjælpemidler, der findes til bevægelseshandicap på: www.emu.dk. Hjemmesider kan dog konstrueres således, at de giver mulighed for at navigere med både tastatur og mus. Det betyder, at brugere, der ikke kan bruge musen, i stedet navigerer ved at bruge tastaturet og tabber sig igennem menuerne på hjemmesiden. Kompenserende teknologi og webdesign For at kunne navigere på en hjemmeside ved hjælp af tastaturet skal hjemmesiden konstrueres, så brugeren kan tabbe sig igennem menuerne i en logisk rækkefølge. Ideelt set bør brugeren også have mulighed for at springe gentagne hovedmenuer over, fordi gennemgangen af en hjemmeside bliver meget langsom, hvis brugeren får gentaget hjemmesidens menuer på hver side. En skip menu/link - funktion vil derfor spare brugeren for både tid og ærgrelse. Forskellige udformninger af tastaturer kan kompensere for det specifikke bevægelseshandicap. Desuden findes der pegeredskaber, som styres med hoved eller mund, der kan bruges sammen med tastaturet. Og der findes styringsredskaber, der kontrolleres med øjets bevægelser. 26 27

Synshandicap Brugere med synsnedsættelse sidestilles ofte med blinde brugere. Der findes dog mange varianter af synsnedsættelse. Lige fra intet syn, varierende grader af syn, til nedsættelse af synsfeltet. Konsekvensen af funktionsnedsættelsen i forhold til brugen af web Det er graden af synsnedsættelsen, der er afgørende for, hvilke konsekvenser funktionsnedsættelsen har for brugen af web. At være blind eller have stærkt nedsat syn indebærer, at brugeren ikke umiddelbart kan finde en hjemmeside eller læse teksten på skærmen. Brugeren kan heller ikke se de videoer, billeder eller grafik, der måtte være på hjemmesiden. Et synshandicap vil derfor både påvirke muligheden for tilgangen til indholdet på web, såvel som den umiddelbare oplevelse ved brugen af web. Kompenserende teknologi og webdesign Forstørrelse af skærmen Brugere med nedsat syn kan have glæde af at downloade et software program, der fungerer som et elektronisk forstørrelsesglas, der forstørrer skærmbilledet i små bidder. Her bliver skærmens tekst vist på displayet, som brugeren så kan aflæse med fingerspidserne. Disse to teknologier kan også bruges i kombination med hinanden. En blind bruger anvender tastatur En blind bruger vil typisk ikke have nogen mus, fordi han/hun ikke kan se musemarkørens bevægelser. Desuden kan skærmlæseren ikke læse en mus bevægelser. I stedet vil brugeren anvende sit tastatur til at navigere med. Derfor er det vigtigt, at hjemmesider er konstrueret således, at man kan anvende både mus og tastatur. Anderledes at få læst en tekst op Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er anderledes for brugeren at få en hjemmeside læst op i forhold til at kunne se den. F.eks. indebærer synet, at man kan blive ved med at se på en hjemmeside eller en tekst, indtil den giver mening. Desuden er synet med til at skabe overblik. Det er også muligt at forstørre dele af skærmbilledet gennem funktionaliteten i browsere, f.eks. ved at klikke på CTRL samtidig med, at man kører op og ned på scroll-knappen på musen. Denne funktionalitet er kun indeholdt i nye browsere. Man kan sikre brugerens mulighed for at forstørre teksten på skærmbilledet ved at bruge Cascading Styles Sheets (CSS) og angive relative enheder i forbindelse med layout af teksten. Skærmlæser Blinde brugere anvender en skærmlæser, der kan oplæse al tekst på websiden. Desuden er der mulighed for at bruge braille (blindskrift) display i kombination med et skærmlæserprogram. 28 29

Når indholdet læses op, giver det ikke nødvendigvis hverken mening eller overblik. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden har en logisk opbygning, der understøtter muligheden for at danne sig et overblik. Desuden skal man være opmærksom på, at det kan være sværere at opfatte en oplæst tekst. Af samme grund bør tekster være korte, klare og letforståelige. Det tager tid at bruge skærmlæser Generelt tager det længere tid at bruge en skærmlæser - også selv om brugeren selv kan indstille det tempo, hvormed skærmlæseren læser op. Det tager længere tid, både fordi skærmlæseren bruger lang tid på at læse al teksten op. Og fordi brugeren kan have behov for at få læst teksten op flere gange. Optimalt bør der derfor være mulighed for at springe de menuer eller tekster over, som brugeren ikke ønsker at få læst op. En sådan skip menu/links -funktion kan spare brugeren tid, og man kan undgå irritation over den langsommelige gennemgang af en hjemmeside. De brugervenlige genvejsmenuer, der konstrueres til fordel for den blinde bruger, kan laves i java script. Og de kan laves således, at den almindelige bruger ikke ser dem. Al tekst skal være tilgængelig Al tekst bør være tilgængelig for en skærmlæser. Det indebærer, at hvis man anvender et ikke W3C-format, som f.eks. pdf formatet, skal man sikre sig, at disse er gjort tilgængelige eller at dokumenterne findes i en anden version, f.eks. i en html udgave. Desuden bør tabeller og formularer være tilgængelige for en skærmlæser, såvel som billeder bør være suppleret med korte beskrivelser af, hvad billedet forestiller (såkaldte alt -tekster). Desuden bør videoer eller andre former for multimedieproduktioner være præsenteret ved hjælp af en tekst, der gengiver f.eks. videoens billedside. Læs mere om web og synshandicap på: www.w3.org. Læs mere om web og synshandicap på: www.dbb.dk. Oversigt over hjælpemidler, der findes til synshandicap generelt: www.emu.dk. Se et eksempel på IT- & Telestyrelsens hjemmeside, hvordan man kan arbejde med tekst, der repræsenterer lydsiden på en video på: www.itst. dk/kommunikation-og-tilgaengelighed/tilgengelighed/tilgengelighed-ipraksis/vejledning-wcag/krav-1-billede-lyd/video-og-audio/video-ogaudio-skal-tekstes. Se et eksempel på en hjemmeside, der ved hjælp af tekst repræsenterer lydsiden på en video på: www.potentialet.dk/historierne.html. Farveblindhed Farveblindhed indebærer en nedsat evne til at se farver. Total farveblindhed er meget sjælden, hvorimod en manglende evne til at se og skelne mellem farverne grøn og rød er den hyppigst forekommende. Farveblindhed er oftest medfødt og er langt hyppigere forekommende blandt mænd end blandt kvinder. Der findes ingen behandling for denne funktionsnedsættelse. Konsekvensen af funktionsnedsættelsen i forhold til brugen af web Mange farver på en hjemmeside vil flyde ud i ét, når man er farveblind. Tilstrækkelig kontrast mellem farverne kan være en hjælp til at differentiere de forskellige elementer og tekst fra hinanden på en hjemmeside. I forhold til at imødegå denne funktionsnedsættelse bør man derfor ikke bruge farver som den eneste navigationsmåde. For eksempel bør man ikke angive al vigtigt information med rød skrift o.l. 30 31

Og hvis man henviser til produkter eller objekter af forskellige farve, bør man beskrive produktets eller objektets farve, frem for blot at vise et billede hvoraf farven fremgår. Kompenserende teknologi og webdesign Der findes ikke nogen direkte kompenserende teknologi i forbindelse med denne funktionsnedsættelse. Som webdesigner skal man tænke på nedennævnte punkter: Brug tilstrækkelig med kontrast mellem farverne Brug ikke farver alene i forhold til navigationsstrukturen Hjemmesidens farver bør styres af CSS, hvilket betyder, at brugeren kan erstatte hjemmesiden med egne præferencer. Det betyder, at brugeren selv kan bestemme, hvilke farvekontraster han/hun ønsker at anvende. Læs mere om web og farveblindhed på: www.itst.dk.dk. Læs mere om web og synshandicap på: www.w3.org. Læsehandicap En del af internettets brugere har problemer med at læse og skrive. Årsagen kan være ordblindhed (dysleksi) eller kognitive handicap grundet hjerneskader, sygdom mv. Uanset årsagen vil brugere med læsehandicap have svært ved at læse og skrive. Konsekvensen af funtionsnedsættelsen i forhold til brugen af web Da brugen af internettet stiller store krav til både læse og skrivefærdigheder, kan det være svært for brugere med læsehandicap at udnytte internettets muligheder fuldt ud. Gode læsere bruger strategier som skimning af en hjemmesides indhold, klikken frem og tilbage, brug af søgefunktion mv. Disse metoder vil tage meget lang tid for brugere med læsevanskeligheder at anvende, fordi de skal bruge mere tid til og koncentration på at forstå og bruge en hjemmeside end en god læser. Det er også vigtigere for denne gruppe brugere at forstå konteksten for en tekst end for andre. Derfor vil det ofte tage meget lang tid for læsesvage brugere at løse et givet problem. Brugere, der har et læsehandicap, er også kendetegnede ved ikke at kunne forstå en tekst bare ved at se på den. De kan for eksempel ikke blot skimme en tekst og danne sig et overblik over indholdet ved at scrolle sig igennem den. De springer simpelthen teksten over, hvis de oplever den som svært forståelig. Desuden vil de ofte have problemer med at bruge søgefunktionen på grund af deres problemer med at stave, og fordi søgeresultater ofte præsenteres ved korte tekststumper taget ud af sammenhængen, dvs. at teksten står uden for sin kontekst. Læsning opleves generelt som trættende og brugere med læsehandicap giver hurtigt op, hvis det er for besværligt at finde informationen, eller der skal læses for meget. Derfor skal indholdet opleves som virkeligt interessant og læsevenligt, for at læsesvage læsere vælger at bruge tid på at læse teksten. Kompenserende teknologi og webdesign Mange svage læsere oplever det som en hjælp at få teksten læst op. For eksempel kan man bruge det gratis online værktøj Adgang for alle, der læser al markeret tekst op. Dette værktøj kan også bruges til at tjekke en tekst for stavefejl, som brugeren selv skriver. I forhold til brugere med læsehandicap er det især indholdsdelen af hjemmesiden, man skal fokusere på for at kompensere for disse brugeres funktionsnedsættelse. Tekster skal være korte og letforståelige. 32 33

Og man bør forsøge at undgå lange ord og fagudtryk, såvel som lange og snørklede sætninger. Nogle hjemmesider forsøger at imødekomme læsesvage brugeres behov ved at tilbyde alternative letlæselige udgaver af hjemmesidens sider. Man kan diskutere valget af denne løsning, for kan man skrive en tekst i en letlæselig version uden, at den mister sit indhold, vil den sandsynligvis foretrækkes af alle andre brugere. Så derfor kan man sige, at det er et generelt mål, når målgruppen er bred, at skrive så letforståelig som muligt. Også i forhold til layout af teksten, kan man som webansvarlig gøre en del for at afhjælpe læsevanskeligheder. For eksempel bør teksten brydes op i mindre tekstbidder, og der bør være godt med luft omkring teksten. Det kan være med til at gøre den mere overskuelig. Linjeafstanden bør desuden ikke være for lille, da det kan gøre teksten sværere at læse. Desuden kan det være en hjælp at bruge intuitivt forståelige grafiske symboler, der repræsenterer indhold eller struktur på hjemmesiden. Det indebærer, at læsesvage brugere navigerer ved brug af disse frem for at bruge tid på at læse menuteksten. Man bør undgå animationer som f.eks. animeret grafik eller blinkende grafisk tekst, da det virker forstyrrende på koncentrationen for denne gruppe brugere. Du kan downloade værktøjet Adgang for Alle på: www.adgangforalle. dk. Læs mere om læsehandicap på: www.dvo.dk. Læs mere om læsehandicap på: www.ordblindeforeningen.dk. Læs masteropgave af Peter Iversen: Når svage læsere bruger hjemmesiden : http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/2634/1/hjemmesider_ og_svage_laesere.pdf Læs om hjælpemidler til ordblinde på E17: www.e17.dk. Læs mere om web og læsehandicap på: www.w3.org. Oversigt over hjælpemidler, der findes til læse- og skrivehandicap generelt: www.emu.dk. 34 35

Kognitive handicap Et kognitivt handicap kan indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer. Da der er tale om en bred gruppe brugere, hvis kognition kan være meget påvirket, vil brugen af web i forhold til et kognitivt handicap også have meget forskellige konsekvenser. Derfor er det også vanskeligt at præsentere en afgrænset metode til at kompensere for denne gruppes funktionsnedsættelse. Mange af de allerede nævnte konsekvenser og kompenserende teknologier og webdesign for andre gruppe af brugere med handicap, vil også være relevante for denne gruppe af brugere. Konsekvensen af funktionsnedsættelsen i forhold til brugen af web Det er vigtigt for alle brugere, at webdesignet på en hjemmeside er konsistent og logisk opbygget. For brugere med et kognitivt handicap er dette punkt helt fundamentalt. Da denne gruppe af brugere, grundet deres funktionsnedsættelse, har svært ved at orientere og danne sig overblik, er det vigtigt, at webdesignet understøtter logik og overblik. Brugere med kognitive handicap kan desuden have svært ved at lære at bruge og huske en hjemmesides opbygning og navigationsstruktur, derfor bør enkeltheden være i højsædet. Grundlæggende bør man i forhold til webdesign og indhold på hjemmesiden tænke på, at der ikke må ske noget uforudset eller uforståeligt, uden at man har forklaret, hvad der sker. Og man bør undgå at have animationer, blinkende tekst, grafik eller andet, der kan forstyrre brugerens koncentration. Kompenserende teknologi og webdesign Tilgængelighed i forhold til et kognitivt handicap handler først og fremmest om design og indhold. Derfor bør hjemmesiden have en konsistent og logisk opbygning, samt et enkelt design og navigationsstruktur. 36 37