Didda Larsen & Mikkel Wiese Smag på livet Fortællinger om pædagogisk fantasi, brugerinddragelse og et center i udvikling CenterCampo
CenterCampo CenterCampo står for Center for aflastningstilbud, midlertidige ophold, og projekter. Centeret har siden juni 2009 samlet tilbud til borgere mellem 16 og 65 år, der har diagnoser som udviklingshæmning og psykiske sygdomme. Centeret består blandt andet af følgende tilbud: Bostedet Hans Knudsens Plads Bostedet Ungbo Bostedet Havdrupvej Netværkscafeerne Café Campo, Café Tusindfryd, Café Lærkevej og Café Valmuen. Aflastningstilbuddene på Tomatvej og Kjærstrupvej Sektionen, der er et botilbud for domsanbragte Projekter www.centercampo.dk
Smag på livet
Didda Larsen & Mikkel Wiese Smag på livet Fortællinger om pædagogisk fantasi, brugerinddragelse og et center i udvikling CenterCampo
Didda Larsen & Mikkel Wiese Smag på livet Fortællinger om pædagogisk fantasi, brugerinddragelse og et center i udvikling Forfatterne og CenterCampo, 2010 1. udgave, 1. oplag Foto: Mikkel Wiese Omslag og grafisk tilrettelægning: Anders Mandahl Christiansen Typografi: Eames Century Modern og Locator Grafik side 55 (nyhedstrekant): Tina Wulff Tryk: Filipsen Grafisk Produktion Papir: Arctic the Volume Printed in Denmark 2010 ISBN 978-87-993963-0-6 Gengivelse og kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse CenterCampo Københavns Kommune, Socialforvaltningen Larslejstræde 2, 1451 København K www.centercampo.dk
Indhold 1. 2. 3. Forord Om netværkscaféerne Med dronningen til bal i Kjøbenhavnerkroen 9 Smag på livet 14 Om CenterCampo Min dør står altid åben 21 Dokumentation i samarbejde med borgeren 24 Om bostederne Havdrupvej blev gaven 27 Uhhm café latte 32 Vi møder mennesker og ikke diagnoser 35 Det er mig, der er kunstneren 38 Dømt til villa i Valby 44 Inspiration fra forfatterne Snak først og skriv bagefter 52 Skriv først og ret bagefter 53 Personer af kød og blod 54 Nyhedstrekant 55 Ressourcemodellen 56 Ressourcemodellen igen 57 Fælles dokumentation 58 Interkulturel kommunikation og modtagervenlighed 60 Effektiv kommunikation ifølge en indisk guru 61 Inspiration fra journalistik 62 Skriv interessant 63 Tak
12
Forord I CenterCampo har vi interesse i at sprede gode historier og kendskab til vores område, samt skabe fokus på de ydelser og kompetencer som vi leverer. Derfor har vi haft et ønske om at kunne udbrede viden om den verden, hvori vi er beskæftiget, og vi har ønsket at gøre det ved at videregive nogle af de mange gode historier, der dagligt finder sted i CenterCampo. Ved at udgive denne bog, ser vi det muligt at nå en bred målgruppe og skabe interesse for at dele gode historier om arbejdet med, og samværet blandt udviklingshæmmede. Bogen er kommet i stand i samarbejde med Kommunikér MÉR, der har ydet en kæmpe indsats i indsamlingen af materiale, udarbejdelsen af reportager, og den endelige udfærdigelse af denne bog. Kommunikér MÉR har afholdt kommunikationskurser for alle centrets medarbejdere, med fokus på formidling og dokumentation, og resultatet, samt baggrundsviden og teori fra dette kursus er ligeledes en del af bogen, idet vi ser det som en måde at beskrive vores faglighed og tilgang til vores daglige arbejde. Vi håber du finder flere timers god, inspirerende og interessant læsning i denne bog, og at du samtidig får et indtryk af hvad CenterCampo rummer og tilbyder. På vegne af centret, vil jeg gerne sige mange tak for din interesse. Med venlig hilsen Lasse F. Steenland Centerchef CenterCampo 7
1. Om netværkscaféerne
Med dronningen til bal i Kjøbenhavnerkroen Duften af flæskesteg blander sig med lyden af klirrende bestik og høje grin, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe II til gæsternes overraskelse kommer knejsende ind af døren i fuld royal krigsmaling. Vi har inviteret os selv til krobal på Sundbyvang. Kontrasten er stor mellem Sundbyvangs lave bygninger, der lugter af institution, og det feststemte lokale, der i dagens festlige anledning har skiftet navn til Kjøbenhavnerkroen. Det er CenterCampos brugerdrevne caféer der står for løjerne. Der er rødternede duge og stearinlys på bordene. Den gammeldags æblekage står klar, linet op på fade. I baren kan festdeltagerne købe fadøl, sodavand og vin. Brugere af caféerne og ansatte i Netværket hjælpes ad med at stå i baren, rydde af efter alle de madglade gæster, sælge kaffe og andre praktiske opgaver. Dronningens kjole er sart grøn, storladen og prydet med bånd og ordener. Kjolen har følgeskab af noget, der minimum må være kronjuvelerne, og meget højt hår besat med 4 små flag på toppen. Det er Dronningens 70-års fødselsdag i dag. Stemmer og grin stiger mens festens deltagere samler sig om øjeblikkets hovedperson. Det er tid til, at Margrethe skal holde en takketale til de fremmødte gæster. Kongeblå i ansigtet af at pudse sølvtøj Jubelråbene blandt festdeltagerne tager til i styrke, mens 1. Om netværkscaféerne 9
Juvelerne glimter og håret er højt, mens Dronningen fortsætter sin fødselsdagstale:»nu skal jeg lære jer at vinke som majestæten. Det er bare som at skrue en pære i.«dronningen fortæller, at hun er blevet fejret i flere dage og derfor hellere ville til krobal på Sundbyvang i dag. Vi har ellers været fuldstændig kongeblå i ansigterne af at pudse sølvtøj, fortæller majestæten og fortsætter:»jeg kan godt sige jer, at det er stort arbejde at fejre Dronningens fødselsdag.«juvelerne glimter og håret er højt, mens Dronningen fortsætter sin fødselsdagstale:»nu skal jeg lære jer at vinke som majestæten. Det er bare som at skrue en pære i.«en stor del af festens deltagere, løfterne armene i vejret og går i gang med at skrue pærer i. Hvem siger tak til rejepillerne? En bruger af caféen danser smånynnende rundt med en afrydningsvogn. Hun samler flæskestegstallerkener sammen og hygger sig tydeligvis med det. Efterhånden er majestæten nået til af hjertet at takke de grønlandske rejepillere. Bagefter følger en række skålsange for Dronningen. Talen er ved at være ovre. Flere af festdeltagerne er fortsat i gang med at skrue pærer i. Mens majestæten langsomt bevæger sig ned fra scenen og rundt for at sludre lidt med festens deltagere, overhører vi to ældre kvinder, også klædt i festligt tøj tale sammen.»jeg synes, hun var god,«fortæller den ene.»men hvem var det?«spørger den anden. Dronning Margrethe er Renés hjemmehjælper Peter Reinholdt Jensen også kaldet Spræl har været bruger og hjulpet til i Café Tusindfryd i 16 år. Her til aften har han stået i kaffe-kagebaren. Peter er ikke i tvivl om hvem Dronning Margrethe var.»jeg synes Dronning Margrethe var god,«fortæller han.»han hedder i virkeligheden Jens Peter. Jeg ved hvem han 10 Smag på livet
1. Om netværkscaféerne 11
er, for han er Renés hjemmehjælper.«til daglig laver Peter mad og gør rent i Café Tusindfryd. Han bor i selvstændig bolig og er ansvarlig for caféens medlemsmøder. Dronningen og en nydelig mand danser nu vals til tonerne af Der er et yndigt land, mens småsnakken breder sig blandt de øvrige festdeltagere og folk stemmer i. Det er bandet Birkums, der spiller op til dans. Langsomt bevæger flere og flere sig ud på dansegulvet. Da først Birkums udgave af Kald det Kærlighed tager over, er danseformerne mange, og vals dominerer ikke længere. Dansegulvet koger. Jeg skal bæres ud Det er første gang caféerne afholder krobal. Pædagogisk medarbejder i Café Tusindfryd, Jane Flauensgaard, har været med til at få idéen. Hun fortæller, at bandet Birkums normalt spiller op til dans en fredag om måneden i Viby.»De er et stort trækplaster blandt vores cafégæster,«fortæller hun til tonerne af Smuk som et stjerneskud.»derfor syntes vi, at vi ville invitere dem til København.«12 Smag på livet
Vores fornemmeste mål er, at vi kan gå i kulissen, fortæller Gitte Hjorth, der er medinitiativtager og ansat i Café Campo. Men selvom medarbejderne kender betydningen af at opholde sig i kulissen, så er caféernes pædagogiske personale brugernes vigtigste netværk. Arvid Kring, der startede med at arbejde med brugerdrevne caféer i 1991, fortæller:»vi er deres familie, siger de. Caféen betyder alt. Hvis vi forsvinder, er der ikke andre tilbud. Det betyder noget, at vi tager imod med åbne arme og siger: Kom ind! Ellers ville mange af dem sidde isoleret derhjemme i deres egne lejligheder.«peter Reinholdt Jensen nikker bekræftende.»jeg skal bæres ud,«fortæller han. I aften skal han dog bare ud at danse til tonerne af bandet Birkums med kæresten Karin Maj Larsen, der også er med til festen. CenterCampo om netværkstilbud Netværkstilbudene består af 4 caféer/væresteder for borgere med udviklingshæmning i forskellige grader. Samtidig er det arbejdspladser for udviklingshæmmede i skånejob, og for pædagoger. I vores netværkstilbud kan gæsterne blandt andet deltage i de forskellige medlemsaktiviteter, som madlavning, bruge computer, foto, gøgl, ferieture, fester, banko, festivaler, weekend-arrangementer, udflugter, karaoke, medlemsmøder og meget meget andet. Du kan bruge de to links nedenunder for at læse og se mere om Café Campo, der ligger på Larslejsstræde 2, 1451 Kbh. K. og Café Tusindfryd, der ligger på Amagerbrogade 212 B, 2300 Kbh. S. www.cafecampo.dk www.cafetusindfryd.dk 1. Om netværkscaféerne 13
Smag på livet Blandt forfatterspirer, musikere og globetrottere i Café Tusindfryd.»Kom ud og hør os øve på tirsdag!«sådan lyder Peters invitation. Han er forsanger i bandet Spirebanden, der har base i Café Tusindfryds kælder på Amagerbrogade. Sammen med Peter og medlemmer fra CenterCampos fire caféer fejrer vi dronningens 70-års fødselsdag på Kjøbenhavnerkroen, som Sundbyvang lægger lokaler til den aften. Tirsdagen efter dronningens store dag står vi i døren til den hyggelige café, der dufter af stegt flæsk og persillesovs. En pæn midaldrende herre med slips med Føtexlogo og nydelig skjorte, præsenterer sig som Bjarne Jørgensen fra Dragør. Han inviterer os til at sætte os ved hans bord, så han kan fortælle om Café Tusindfryd og sig selv. Han har et skånejob i Føtex, som han har passet i 5 år. Men hans drømme rækker længere. Han har været på mange rejser med caféen. Han har været i Tyskland og i Prag, hvor han sejlede langs floden Moldau. Den næste rejse fører ham både længere væk fra Danmark og tættere på hans drøm. Bjarne har en drøm Den 8. juni tager jeg til USA. Jeg vil se på, hvordan deres udviklingshæmmede arbejder på det private arbejdsmarked. Der er de ikke på beskyttede værksteder. Det vil jeg gerne lære af. Tænk hvis vi kunne komme ud på en almindelig arbejdsplads, arbejde 37 timer om ugen og tjene 35-40 kroner i timen. 14 Smag på livet
Bjarne er kommet på caféen i 12 år. Det er her han mødte sin nuværende kone, og det er her, han hygger sig, planlægger rejser og holder medlemsmøder. Det er også her han lytter til Spirebandens musik, hvis basgange nede fra kælderen giver os alle sammen en god gang fodmassage, som han bemærker. 1. Om netværkscaféerne 15
At sidde ved vandet og se solen stå op Vi har bevæget os ned i kælderen i Spirebandens øvelokale, der er pakket med instrumenter, ledninger og forstærkere. Stemningen er høj og vi har svært ved at holde fødderne i ro. Bjarne, Didda og en cafégæst i Tusindfryd. Jeg elsker at sidde ved vandet og se solen stå op. Jeg får lyst til en is, det smager så godt. Jeg får lyst til at ryge noget pot. Sådan lyder teksten i sangen Solen står op, som Spirebanden akkompagnerer med caribiske toner. Egentlig skulle det være en ølsang, fortæller Jon. Men pot rimer bedre på»smager så godt.«. Jon er Spirebandens keyboardspiller og det er også ham, der skriver nogle af bandets tekster. Jeg kom med i bandet for tre år siden. Så spurgte jeg, hvorfor vi ikke laver vores egne tekster. Og til vores egne melodier. Den var de gamle medlemmer helt med på. Spirebanden er... Teis: Trommer Ole: Bas Jon: Keyboard Merete, pædagog: Guitar Jacob, pædagog: Guitar Karin: Sang Peter: Sang Nu skal bandet øve numrene godt igennem inden koncerten i Køge næste måned. Et par trofaste fans tager plads på skammel og bænk i hjørnet. Spirebandemedlemmerne vender blade i tekstmapper. Finder mikrofoner frem. En plakat der reklamerer for en koncert med På Slaget 12, og et indrammet billede af Spirebanden sammen med Peter Belli vidner om nogle af de store oplevelser, Spirebanden har haft gennem tiden. Peter Belli var dog lidt fornærmet over, at vi ikke havde nogle af hans numre på repertoiret, bemærker et bandmedlem tørt. Jon klimter på sit keyboard foran plakaten med The Beatles, Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band. Her i bandet er ensomheden erstattet af et stærkt sammenhold. Alle griner, joker og nyder hvert et øjeblik i øvelokalet. 16 Smag på livet
Gammel kærlighed Peter synger til kæresten Karin, og Karin synger til Peter. De rykker tættere sammen: Du kan gøre, hvad du vil, men aldrig forråde dem, du elsker. Det er Christian Brøns Du kan gøre hvad du vil, som kæresteparret giver intensitet. Spirebanden har eksisteret i 16 år, og forsangeren Peter og bassisten Ole har været med fra starten. Hvad giver det dig, at være med i Spirebanden?, spørger vi bassisten i en velfortjent pause efter halvanden times øver. Hans svar kommer lige fra hjertet: Fest og glæde! Bjarne er på vej til USA, Spirebanden er på vej til Køge og vi bevæger os ad Amagerbrogade i silende regn og hovederne fulde af medlemmernes sange og drømme. Vi er Spirebanden og vi klarer det alle mand. Vi er Spirebanden og vi spiller, når vi kan. Vi elsker at spille især når der er fest. Så se nu at komme i gang hver en gæst. Når festen den er slut, så græder vi i kor. For så skal vi hjem til der hvor vi bor. Jons sang Vi er Spirebanden 1. Om netværkscaféerne 17
Hvad er CenterCampo? CenterCampo står for Center for aflastningstilbud, midlertidige ophold, og projekter. Centret har siden juni 2009 samlet tilbud til borgere med diagnoser som udviklingshæmning og psykiske sygdomme. Centret består blandt andet af følgende tilbud: Bostedet Hans Knudsens Plads Bostedet Ungbo Bostedet Havdrupvej Netværkscafeerne Café Campo, Café Tusindfryd, Café Lærkevej og Café Valmuen. Aflastningstilbuddene på Tomatvej og Kjærstrupvej Sektionen, der er et botilbud for domsanbragte Projekter Centret er ledet af Lasse Steenland. Centret har i juni 2010 105 medarbejdere. CenterCampo har et årligt budget på 52 millioner kr. På hjemmesiden www.centercampo.dk kan man læse meget mere om, hvad der sker i centret. Kommunikér MÉRs samarbejde med CenterCampo Kommunikèr Mér er et kommunikationsfirma, der er vokset ud af arbejdet med mennesker. Didda Larsen og Mikkel Wiese har i en årrække arbejdet med udsatte og har her oplevet, hvilken tidsrøver dokumentation kan være. Ud fra vores erfaringer med dokumentation udviklede vi kurset Skriv hurtigt, klart og ret smart, som vi har holdt over hele landet. I samarbejde med udviklingskonsulent Mette Skjerning udviklede vi en tredages kommunikationsuddannelse, der muliggjorde at vi kunne komme godt rundt om arbejdet med dokumentation. Vi har haft omkring 60 medarbejdere i CenterCampo igennem den tredages uddannelse. CenterCampo er et center, der ikke blot satser på uddannelse af medarbejderne, men hvor forankringen og implementering af læreprocesserne også bliver set som helt central. Derfor blev Kommunikér MÉR af centerchef Lasse Steenland bedt om at skrive denne bog, der både handler om det visionære pædagogiske arbejde i centret og om de metoder, som medarbejderne har været gladest for under den tredages kommunikationsuddannelse med Kommunikér MÉR. 18 Smag på livet
Medarbejdere fra CenterCampo på kursus hos Kommunikér MÉR indendørs og udendørs. 1. Om netværkscaféerne 19
2. Om CenterCampo
Min dør står altid åben Lasse er det ikke ham, der kommer ud og drikker kaffe en gang imellem? Sådan ønsker centerchef Lasse Steenland, at beboerne i CenterCampo skal tænke om ham. Derfor besøger han alle bostederne i CenterCampo regelmæssigt. Selvom en stor del af hans arbejdstid går med drift, har Lasse netop besøgt en borger der sendte ham en e-mail, fordi hun ikke var tilfreds med sin situation. Hver morgen jeg står op og møder på mit arbejde, skal jeg gøre den optimale indsats for borgerne i CenterCampo. De skal have de bedste boformer, og de skal komme så tæt som overhovedet muligt på et selvstændigt liv, fortæller centerchef Lasse Steenland. For nylig modtog Lasse en lidt usædvanlig e-mail. Den var fra en borger på bostedet Havdrupvej. E-mailen indeholdt et ønske om at flytte. Borgeren havde selv fundet Lasses mailadresse og sendt e-mailen af sted. Lasse syntes, at 2. Om CenterCampo 21
det var værd at lytte til. Derfor inviterede han sig selv til kaffemøde med borgeren. I det hele taget vil jeg gerne have, at borgerne i CenterCampo skal vide, at min dør altid står åben, fortæller centerchefen. Det hører naturligvis til sjældenhederne, at borgerne tager fra deres forskellige institutioner ind til Larslejsstræde, hvor Lasses kontor er placeret. Lasse fortæller at det generelt er hans opfattelse, at afdelingslederne og forstanderne på de forskellige bosteder, aflastningsinstitutioner og projekter står til rådighed for borgerne på samme måde. Investering i uddannelse mindsker sygefravær CenterCampo har kun eksisteret siden 2009. Alligevel har centerchef Lasse Steenland skyhøje ambitioner på centrets vegne. Vi vil gerne være et center, som løser de opgaver, vi bliver budt af vores forvaltning på bedst mulig måde. Vi giver forstanderne de muligheder, der gør, at de kan være skarpe. På budgetstyring. På sikker drift. På at vi overholder de forpligtelser, vi er blevet budt. Her er vi særligt opmærksomme på medicinhåndtering og magtanvendelser. Vi skal have det højeste uddannelsesmæssige niveau. Jo bedre fagligt kvalificerede vi er, desto bedre er vi til at løse vores opgaver. Jo nemmere bliver det også at tiltrække medarbejdere. Vi poster de penge, vi har fra vores lave sygefravær i uddannelse og kurser. For eksempel kurser i førstehjælp, Kommunikér MÉR og så videre. Det smitter positivt tilbage på vores sygefravær. Selvfølgelig lad os komme i gang Afdelingslederne og medarbejderne har også brug for et godt uddannelsesniveau. CenterCampo er nemlig også et center, der formår at få fleksible løsninger op at stå på kort tid: 22 Smag på livet
Der var ikke nogen, der havde tænkt, at vi kunne etablere akutprojekter på 10 dage. Men det er altså også en af de ting, vi kan. Vi kan selvfølgelig ikke gøre det hver uge eller hver måned. Men vi har en medarbejderstab og et netværk regionalt, som jeg kan trække på. Det gør, at vi på 10 dage kan mønstre nok medarbejdere til at tage os af en akut opstået situation. Vi siger ikke: Alt går i udvalg og grupper, og der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, fortæller Lasse. I stedet har jeg en ledergruppe, der siger selvfølgelig, når der kommer en opgave. Og så går vi i gang med den. Nye muligheder for borgere I de næste år står CenterCampo foran en række udfordrende udvidelser. Det drejer sig blandt andet om at finde gode løsninger til borgere, der har fået en dom og i den forbindelse skal anbringes. Lasse ser også frem til at det fremover vil blive muligt, at borgerne kan komme i egen bolig, uden at de skal forlade centret. Lasse tror, at det vil være til stor glæde for både borgere og medarbejdere, der får lov at følge borgerne videre i deres udvikling. 2. Om CenterCampo 23
Dokumentation i samarbejde med borgeren Hun er pædagog. Hun har arbejdet på bosteder i årevis. Hendes mission er kvalitet i det pædagogiske arbejde, som er til gavn for borgerne. Det handler blandt andet om fælles uddannelse og inddragelse af borgerne. Hendes titel er udviklingskonsulent og på syngende fynsk præsenterer hun sig som Mette Skjerning. Jeg læser i fagblade som Socialpædagogen om pædagoger, der overvejer at sige op på grund af kravene til dokumentation. Tiden går jo fra borgerne. Nogle spørger, hvorfor vi skal skrive det og det? Og hvem der skal læse det? Det er faktisk en rigtig god ide, at vi skal dokumentere vores praksis. Men det kræver nogle overvejelser. Hvad er det, vi skal beskrive? Hvem er målgruppen? Hvad er det man sender af sted? Og så videre. God dokumentation kræver uddannelse Vi hyrede Kommunikér MÉR til at undervise medarbejderne på bosteder og aflastningsinstitutioner i CenterCampo i tredages dokumentationsuddannelser, fordi de havde tænkt nogle af de samme tanker, som jeg havde tænkt, fortæller Mette Skjerning. Jeg kunne godt tænke mig at få ensrettet vores dokumentation. Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at dokumentationen i højere grad blev noget, som pædagoger og borgere kunne bruge til noget. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at medarbejderne i fællesskab udvikler måder at tale sammen om deres 24 Smag på livet
dokumentation. At de får nogle fælles redskaber, så dokumentation på et tidspunkt bare bliver noget, de gør. Skriftlig kommunikation er mindst ligeså kompliceret som mundtlig kommunikation kan være. Det kræver, teori og metode at dokumentere en pædagogisk praksis, så den forholder sig objektivt og fagligt til den virkelighed, vi vil beskrive. Samtidig stiller det store etiske krav, da vi beskriver egne og andre menneskers interaktioner, men i et fagligt perspektiv. Når vi dokumenterer funktionsniveau i forhold til udviklingstiltag og løbende evaluerer dette forhold, kan vi hele tiden optimere vores indsats. Medarbejderne har selv været med til at definere den tredages dokumentationsuddannelse med Kommunikér MÉR, så mit håb er, at involveringen af medarbejderne på længere sigt får en positiv betydning for arbejdet med dokumentation. Samarbejde med borgerne omkring udviklingstiltag Det er ikke bare medarbejderne, det er vigtigt at samarbejde med, mener CenterCampos udviklingskonsulent:»vi skal kunne snakke med borgere om deres drømme og tydelig gøre, hvad der skal til for at de kan nå derhen. Det gælder for eksempel deres ønske om at flytte i egen bolig i situationer, hvor vi skønner, at der er et stykke vej derhen.«mette Skjerning Samarbejdet mellem pædagogen og borgeren er et vigtigt udviklingsområde i hele Socialforvaltningen. Det gælder ikke mindst på bostederne. Vi arbejder på det i forbindelse med vores pædagogiske handleplaner. Hvordan kan vi arbejde for endnu mere samarbejde? Det har altid været mit udgangspunkt. Vi skal kunne snakke med borgere om deres drømme og tydeliggøre, hvad der skal til for at de kan nå derhen. Det gælder for eksempel deres ønske om at flytte i egen bolig i situationer, hvor vi skønner, at der er et stykke vej derhen. Vi skal blive endnu bedre til at inddrage borgerne aktivt i snakken om, hvad der skal til for, at borgeren kan få sine ønsker opfyldt, og hvordan vi i fællesskab kan nå dertil, afslutter Mette Skjerning. 2. Om CenterCampo 25
3.Om bostederne
Havdrupvej blev gaven Historien om hvordan en mor finder et sted, hvor de viser en enorm respekt for den person, hendes søn, Joakim, er. Havdrupvej blev gaven, fortæller Sanne med en langtidsholdbar lettelse i stemmen. For 11 år siden flyttede den dengang 19-årige Joakim ind på Havdrupvej og hurtigt blev 5 svære år med anbringelser erstattet af noget brugbart. Det gav ham hurtigt mere ro på sig selv og mere tro på, at der fandtes pædagoger, han kunne stole på. Joakim mangler ilt under fødslen og bliver blå. Men det er først i den sene børnehavealder, at der er nogen, der opdager noget. Han kommer til talepædagog. Så en tur på børneklinikken. Der får forældrene besked på, at han ikke er en elev til den almindelige folkeskole. Det er svært at tage imod den besked, fortæller Sanne. Joakim kommer på en almindelig folkeskole et år og Sanne får her en ubehagelig oplevelse med en skolelærer: Han går der et år og så er der en lærer, der siger direkte til mig, at Joakim ikke kan gå der mere. Læreren understreger sit budskab med ordene: Han er svær at holde af, og det handler om mere end manglende begavelse. Joakim er 14 år, da forældrenes ægteskab går i stykker. Joakim flytter sammen med sin far og den 7 år yngre lillesøster, Nina, flytter sammen med sin mor, Sanne. Joakim kommer på en observationskoloni og bliver så henvist til en institution. 3. Om bostederne 27
Fra han er 14 til han er 19 år får Joakim det bare dårligere og dårligere, fortæller Sanne. Han bliver flere gange flyttet fra det ene bosted til det andet. Han er i puberteten og bliver indlagt på den lukkede afdeling 3 gange. Til sidst kommer han til en institution i Sydsjælland. Jeg oplever, at personalet ikke formår at læse hans behov. Det eneste, han ikke smadrer på bostedet, er et fjernsyn. Da han skal til at ridse personalets biler, bliver det for meget. På det tidspunkt frygter jeg for alvor, at Joakim vil komme til at volde skade på beboernes og personalets førlighed eller liv, fortæller Sanne. 28 Smag på livet
»Så får jeg det sådan, at nu kan jeg sådan set blive kørt over i morgen. Nu er der nogen, som kender hans behov.«mor til Joakim på Havdrupvej Sanne henvender sig til Socialforvaltningen og får herigennem kontakt til Videnscenter For Autisme. Joakims liv vender Det er, da han er 19 år, den positive forandring for Joakim begynder. Han får i den periode stillet diagnosen atypisk autisme og Socialforvaltningen i Københavns Kommune får den ide, at Havdrupvej kunne være et sted for den hårdt prøvede dreng. Så vender Joakims liv, fortæller Sanne med begejstring i stemmen. Ikke lige på en gang, men en udvikling i positiv retning viser sig hurtigt. På Havdrupvej forstår de sig på relationsarbejde, uddyber moren. De har skabt et sted, der er beboernes sted. De forstår de vanskeligheder beboerne og deres forældre er i. De tilpasser sig situationen, som den er. En personlig pædagogik På Havdrupvej har de én pædagogik over for Joakim og så en anden og en tredje over for andre beboere. Joakim har behov for struktur i sin dagligdag. Han har det godt med at have sin uge tilrettelagt. Han følger utroligt meget med i, hvem der er på arbejde og hvornår. Han er glad for alle medarbejderne. Nu har Havdrupvej fundet et dagtilbud til ham. Han er tilknyttet Idrætsskolen for udviklingshæmmede. Det er han rigtig glad for. 3. Om bostederne 29
De udviser en enorm respekt for den person, han er, på Havdrupvej. Lige meget hvem. Jeg har tidligere mødt rigtig mange, der lignede en krølle i panden, når de mødte Joakim. De har en ro på Havdrupvej, som jeg ikke har mødt nogen andre steder. Hvis Joakim kaster en kaffekop efter en fra personalegruppen, bliver det altid forstået som, at nu har Joakim det svært. De kan se det, som en del af hans problematik. De formår at stille sig selv spørgsmålet:»har vi været der nok for ham. Har vi været for meget på kursus?«, siger Sanne med et grin med henvisning til Kommunikér MÈR og tilføjer, at på Havdrupvej har de altid en tro på, at Joakim gør det så godt, han kan. Nu kan jeg godt blive kørt over Sanne og hendes eksmand har for alvor fået løftet et pres fra deres skuldre, og de kan nu få lov at nyde de gode stunder sammen med Joakim. Så får jeg det sådan, at nu kan jeg sådan set blive kørt over i morgen, uddyber Sanne. Nu er der nogen, som kender hans behov. Pædagogerne omkring ham har gjort, at jeg føler mig fuldstændig tryg ved, hvad der foregår. Jeg har den største tillid til, at alle gør deres bedste for Joakim, og at de stiller op til alle livets svære situationer. Det er det første sted han har boet, siden han flyttede hjemmefra hvor vi slapper af. Jeg føler den der dybe, dybe taknemmelighed overfor personalet. Det siger jeg meget tit til dem. Der er en ny beboer på vej til Havdrupvej. Sanne kender tilfældigvis familien. Hun kan genkende en grundlæggende følelse af lettelse hos den nye beboers familie. Den følelse af lettelse over endelig at have fundet det rigtige sted, der ramte hende selv, den gang for 11 år siden, da Joakim flyttede ind på Havdrupvej. 30 Smag på livet
CenterCampo om Virkefeltet Ungbo og Havdrupvej Virkefeltet er et botilbud efter servicelovens 108 Virkefeltet består af to afdelinger, Havdrupvej og Ungbo. Virkefeltet er et botilbud til unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og autisme, hvilket betyder at vores beboere i høj grad lider af kommunikationsvanskeligheder, vanskeligheder med den sociale udvikling og indskrænkede, stereotype adfærdsmønstre. Hverdagen på vores to afdelinger er bygget op omkring daglige rutiner og fast struktur, dette er gældende både for hverdagens gøremål samt beskæftigelses og fritidsaktiviteter. Da det er de unges hjem vægter vi at de unge deltager så vidt muligt i daglige aktiviteter, såsom madlavning, tøjvask, rengøring osv. Vi lægger stor vægt på at give beboerne redskaber der kan lette deres kommunikative problemstillinger, disse redskaber bliver tilpasset efter beboerens behov, det kan være lige fra meget detaljerede dagsprogrammer med tilhørende pictogrammer, til verbal guidning og støtte. På Virkefeltet bor der i alt10 unge mennesker og til at hjælpe dem er der ansat ca.35 faste medarbejdere og 10 vikarer, de fleste med en pædagogisk uddannelse og alle med længerevarende pædagogisk erfaring. Virkefeltet er bemandet døgnet rundt, bemandingen er tilrettelagt efter beboernes behov, forstået på den måde at vi er der når beboerne er der. Havdrupvej er beliggende på Havdrupvej 92, 2700 Brønshøj, Ungbo er placeret på Kommenhaven 31, 2730 Herlev hvor Virkefeltets lokale administration også har til huse. Der er planer om at de to afdelinger skal flytte til samme lokation i løbet af 2011, forhåbentligt i nærheden af strandparken på Amager. 3. Om bostederne 31
Uhhm café latte Marianne har arbejdet på Ungbo i 3 år. Hun har på kort tid oplevet, hvordan Mikkel på 23 år er blevet bedre til at indgå i relationer og give udtryk for, hvad han godt kan lide. Her er et uddrag af en samtale med Marianne om at slippe fantasien løs og tale med beboerne i øjenhøjde. Didda: Hvilken beboer kommer du først til at tænke på, når du skal fortælle om en udvikling, igennem i den tid du har været ansat? Marianne: Jeg kommer til at tænke på Mikkel. Han er en af dem, der oplever størst udsving i sin personlighed, når han oplever forandringer. Vi er jo lige flyttet fra Tingbjerg til Herlev. I stueetagen ligger der et vaskeri, og Mikkel er meget tricket af vaskemaskiner. På de gode dage siger han til sig selv, at det ikke er en god ide at gå derhen. Så giver man ham ret og giver ham det vi kalder verbal støtte til at gå direkte på tur eller sætte sig ind i en bil. Jeg får ham til at tænke på andre ting. Fjerner hans fokus, for eksempel ved at lægge en overraskelse i madpakken. Didda: Er han da bange for vaskemaskiner? Marianne: Nej! Han er meget opslugt af dem. En kollega har den ide, at det er noget med en proces, der starter og slutter. Det at maskinen bliver fyldt med vand, at den drejer rundt og at den bliver tømt igen. Det kan måske sammenlignes med en ryger, der skal have sin nikotin. Didda: Hvordan oplever du jeres relation? 32 Smag på livet