Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012

Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd) har udarbejdet analyser og epidemiologisk kommentering til hele rapporten. Kontaktperson for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler: Line Riis Jølving Kvalitetskonsulent Cand. scient. san. Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 7841 3985 2

Indhold 1 Konklusioner og anbefalinger... 4 2 Oversigt over indikatorresultaterne... 6 3 Resultater for indikatorer... 7 4 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet... 52 5 Oversigt over alle indikatorer... 53 6 Datagrundlag... 54 7 Styregruppens medlemmer... 56 Appendiks 1: Supplerende figurer til indikatorer... 57 Appendiks 2: Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer...174 Appendiks 3: Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP fødsler...210 Appendiks 4: Beregningsregler for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler...212 Appendiks 5: Regionale kommentarer...235 3

1 Konklusioner og anbefalinger Denne årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler (DKF) er den anden, siden databasen blev etableret. Resultaterne har været ventet med spænding og det er glædeligt at konstatere en væsentlig forbedring imod opfyldelse af standarden for en række indikatorer. Da det kun er anden gang vi får årsresultater betyder det, at der stadig ses stor udvikling, specielt indenfor nogle af indikatorerne. Der er indikatorer hvor resultaterne nu ser ud til at være relativt stabile, efter der er kommet ændrede arbejdsgange og mere fokus på registreringspraksis ift. indikatorerne. Opfyldelse af standarden i andre indikatorer kræver en større arbejdsindsats og organisering. For disse indikatorer er standarden ikke opfyldt, men vi kan på baggrund af resultaterne se, at der på landets fødesteder arbejdes på forbedringer. Resultatindikatorer som indikator 3, antallet af svære bristninger, indikator 7, antallet af børn med svær iltmangel ved fødslerne og indikator 5, andelen der bløder mere end 1000 ml efter fødslen, er særligt vanskelige at forbedre. Dette forudsætter en mangesidet indsats i form af bl.a. øget fokus, undervisning og supervision, men vanskeliggøres i øvrigt ved at der ikke foreligger entydig evidens for hvilke indsatser der kan føre til bedre resultater. Der er stor tiltro til, at projekt Sikre Fødsler som lige nu implementeres på danske fødeafdelinger, vil reducere antallet af børn med svær iltmangel, og dermed antallet af børn der får varige mén. Indikatorerne til denne database er valgt ud fra ønsket om at måle på områder hvor forbedringer skønnes både mulige og værdifulde. For nogle af indikatorerne var det muligt, ud fra allerede eksisterende data, at fastsætte en standard. For andre indikatorer blev standarden valgt ud fra hvad de ville være det ideelle, ud fra faglige kriterier. Standarderne for disse indikatorer er således bevidst ambitiøse. For blødningsindikatoren har man, i løbet af perioden, desuden forsøgt at gøre resultaterne mere valide, ved at indføre et mere nøjagtigt mål for blødningen. Dette betyder at resultaterne vil være anderledes, end de data der ligger til grund for standarden. Der vil være registreringsmæssige udfordringer og organisatoriske tiltag der tager tid i en hverdag der i øvrigt er præget af arbejde med indførsel af nye IT systemer og generelle besparelser på området. Det vil formegentlig afspejle sig i resultaterne de første 3-4 år. Dette skal haves in mente, når man overvejer at anvende resultaterne fra DKF i lokale budgetforhandlinger, udnævner landets bedste fødeafdeling, uddeler stjerner osv. Styregruppen i DKF har besluttet at tage indikatorer og standarder op til revision efter de første 3 år. Se i øvrigt afsnittet beskrivelse af sygdomsområdet. Til nærværende resultater skal det skal bemærkes, at den løbende afrapportering, fra DKF af flere årsager ikke har været optimal over den forgangne periode, og afdelingerne dermed ikke har haft et sufficient grundlag til eventuelle justeringer af indberettede SKS koder etc. inden resultaterne er opgjorte til denne rapport. Dette vil blive ændret inden næste årsrapport. Fremadrettet vil månedlige opdaterede data fra DKF stilles til rådighed via Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, ligesom det er muligt at trække data fra de regionale ledelsesinformationssystemer. Dette gælder dog kun de data der er relevant for databasen (og som databasen derfor får fra LPR). Der henvises til www.kcks-vest.dk for yderligere. Resultater og anbefalinger En stor andel (76,2%) af de kvinder der ønsker epidural eller spinal til smertelindring under fødslen, får dette indenfor en time. Det er en stigning på 12,7% siden sidste årsrapport. Standarden på 95% er ikke opfyldt på landsplan eller for de 5 regioner. Antallet af kvinder der har en jordemoder tilstede under fødslens aktive fase, og antallet af børn der har hud mod hud kontakt en time indenfor de første 2 timer efter fødslen, er steget i løbet af perioden. Standarden, som for begge indikatorer er 90%, er meget tæt på at være opfyldt. 4

Antallet af fødende der får svære bristninger efter fødslen er uændret fra sidste opgørelsesperiode og ligger på 6,2%. Der er ikke klinisk betydningsfuld variation i dette resultat, hverken inter- eller intra-regionalt. Antallet af akutte kejsersnit der udføres indenfor den anbefalede tidsramme er 68,0% for grad 1 og 59,1% for grad 2 kejsersnit. Dette er en stigning på 20,1% for grad 1 og på 18,8% for grad 2 kejsersnit siden sidste årsopgørelse. Resultatet opfylder fortsat ikke standarden på 95%. En medvirkende årsag er, at man ved at nogle kejsersnit tillader en længere tidsramme, hvis den kliniske situation ændres efter melding af grad 1 eller grad 2 kejsersnit. Eksempelvis kan barnets hjertelyd normaliseres efter meldingen og det kan være hensigtsmæssigt at udvide tidsrammen for at optimere moderens sikkerhed. Der er stor forskel på hvor ofte meldingerne at hhv. grad 1, grad 2 og grad 3 kejsersnit anvendes. Tolkningen af resultaterne for denne indikator er kompliceret, og der er stadig en del kejsersnit der ikke indgår i resultaterne. Andelen af kvinder som har svære blødninger efter fødslen ( 1000 ml.) er steget fra 3,2% sidste år, til 5,7% i år. Denne stigning vurderes ikke at være reel, men et udtryk for en mere præcis vurdering af blodtabet efter fødslen. Se i øvrigt styregruppens kommentarer. Andelen af børn der fødes med svær hypoxi er 0,5%. Standarden er opfyldt på landsplan og i alle 5 regioner. Der er meget lille variation mellem regionerne med andele fra 0,5% til 0,6%. Andelen af førstegangsfødende med et fødselsforløb uden udvalgte indgreb og komplikationer er uændret, og på landsplan 61,5%. Standarden er således opfyldt. Frekvensen af de forskellige indgreb og komplikationer i denne gruppe varierer noget mellem de forskellige fødesteder. Se Tabel B17. Det anbefales: At der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer. Dette for at se på organisering omkring melding og anlæggelse af epidural/spinal, sikre kodepraksis og for at optimere procedurerne omkring akut kejsersnit. At afdelingerne sammenholder resultaterne i indikator 2, med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra 2012. At hver enkelt afdeling fortsat arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen af sphincterrupturer. At afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger der ikke registrerer grad 3 kejsersnit, anbefales at påbegynde dette. Derudover anbefales at der lokalt laves audit på alle grad 1, samt et udsnit af grad 2 kejsersnit. Her anbefales fokus på indikationerne, da der er stor forskel på hvor mange af de forskellige grader der ordineres. At man i videst muligt omfang vurderer blødningsmængden ved måling/vejning ved alle fødsler. At afdelingerne forsøger at optimere hud til hud kontakten specielt efter kejsersnit. At fødestederne måler og indberetter ph værdier fra både arterie og vene på alle børn. At afdelingerne fortsat arbejder på at optimere kodepraksis. Specielt er der problemer med registrering af blødning, paritet og Apgar score. Formandskabet vil benytte lejligheden til at takke for samarbejdet med Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Syd, Styregruppen og samtidig takke afdelingerne for det store arbejde med indberetningerne. Formandskabet for styregruppen Christina Flems Udviklingsjordemoder, Hvidovre Hospital Charlotte Brix Andersson Overlæge, Aalborg universitetshospital 5

2 Oversigt over indikatorresultaterne Indikator Standard Datakomplethed Indikatoropfyldelse 2012 2011 Indikator 1: Andelen af fødeepiduraler/ fødespinaler, hvor anlæggelsen Mindst 95% 67,0 76,2 (75,2-77,1) 63,5 (62,3-64,6) startes (procedurestart) indenfor en time fra de er bestilt Indikator 2: Andelen af fødende, der kontinu erligt har tilstedeværelse af fag Mindst 90% 98,4 89,1 (88,8-89,4) 81,0 (80,7-81,4) - personale på fødestuen Indikator 3: Andelen af førstegangsfødende, der får svære bristninger af mel Højst 6% 97,7 6,2 (5,9-6,5) 6,1 (5,8-6,4) lemkødet (grad III eller grad IV) Indikator 4A: Andelen af føden de, der føder ved akut kejsersnit i henhold til Mindst 95% 81,7 68,3 (63,4-72,9) 48,1 (43,2-53,0) det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 1 < 15 min Indikator 4B: Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til Mindst 95% 75,6 59,1 (56,8-61,4) 40,3 (38,0-42,6) det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 2 < 30 min Indikator 5: Andelen af kvinder med målt blodtab >= 1000 ml indenfor 2 Højst 4% 89,2 5,7 (5,5-5,9) 3,2 (3,0-3,3) timer efter fødslen Indikator 6: Andelen af fødsler, hvor der umiddelbart efter fødslen Mindst 90% 97,8 89,3 (89,0-89,6) 78,1 (77,8-78,5) etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn Indikator 7: Andelen af børn, der neonatalt Højst 1% 98,0 0,5 (0,5-0,6) 0,6 (0,5-0,6) har svær hypoxi Indikator 8: Andelen af ukomplicerede fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende Mindst 60% 85,6 61,5 (60,8-62,2) 61,5 (60,9-62,2) 6

3 Resultater for indikatorer Indikator 1 Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra epiduralen/spinalen er bestilt ved anæstesiologen / Alle fødsler hvor der bestilles fødeepidural eller føde spinal Tabel 1 - Resultater for indikator 1 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95% Antal (%) 2012 2011 Danmark nej 6303 / 8274 4073 (33) 76,2 (75,2-77,1) 63,5 Hovedstaden nej 1129 / 1724 2935 (63) 65,5 (63,2-67,7) 65,4 Sjælland nej 880 / 1326 37 (3) 66,4 (63,8-68,9) 60,8 Syddanmark nej 1172 / 1653 787 (32) 70,9 (68,6-73,1) 44,9 Midtjylland nej 2274 / 2602 260 (9) 87,4 (86,1-88,6) 70,4 Nordjylland nej 848 / 969 54 (5) 87,5 (85,3-89,5) 85,1 Hovedstaden nej 1129 / 1724 2935 (63) 65,5 (63,2-67,7) 65,4 Bornholm - 0 / 0 13 (100) - - Herlev nej 598 / 864 28 (3) 69,2 (66,0-72,3) 55,9 Hillerød nej 523 / 719 38 (5) 72,7 (69,3-76,0) 72,8 Hvidovre nej 1 / 132 1229 (90) 0,8 (-4,1) 66,7 Rigshospitalet nej 7 / 9 1627 (99) 77,8 77,8 Sjælland nej 880 / 1326 37 (3) 66,4 (63,8-68,9) 60,8 Holbæk nej 183 / 285 16 (5) 64,2 (58,3-69,8) 48,8 Nykøbing F nej 126 / 163 2 (1) 77,3 (70,1-83,5) 61,2 Næstved nej 195 / 389 9 (2) 50,1 (45,0-55,2) 57,4 Roskilde nej 376 / 489 10 (2) 76,9 (72,9-80,6) 66,4 Syddanmark nej 1172 / 1653 787 (32) 70,9 (68,6-73,1) 44,9 Esbjerg nej 260 / 362 5 (1) 71,8 (66,9-76,4) 67,2 Haderslev ja* 30 / 34 65 (66) 88,2 (72,5-96,7) 95,6 Kolding nej 0 / 8 497 (98) - Odense nej 546 / 794 71 (8) 68,8 (65,4-72,0) 24,8 Svendborg nej 120 / 207 16 (7) 58,0 (50,9-64,8) 1,4 Sønderborg nej 216 / 248 133 (35) 87,1 (82,3-91,0) 90,4 Midtjylland nej 2274 / 2602 260 (9) 87,4 (86,1-88,6) 70,4 Herning nej 478 / 523 19 (4) 91,4 (88,7-93,7) 40,2 Holstebro nej 116 / 133 13 (9) 87,2 (80,3-92,4) 46,2 Horsens nej 293 / 326 98 (23) 89,9 (86,1-92,9) 87,3 Randers ja* 391 / 418 32 (7) 93,5 (90,7-95,7) 60,1 Viborg nej 343 / 420 51 (11) 81,7 (77,6-85,3) 74,9 Aarhus UH nej 653 / 782 47 (6) 83,5 (80,7-86,0) 87,1 Nordjylland nej 848 / 969 54 (5) 87,5 (85,3-89,5) 85,1 Thy - Mors nej 59 / 67 14 (17) 88,1 (77,8-94,7) 75,3 Vendsyssel ja* 186 / 200 10 (5) 93,0 (88,5-96,1) 88,5 Aalborg nej 603 / 702 30 (4) 85,9 (83,1-88,4) 85,7 7

Indikator 1 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 1 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per region 8

Indikator 1 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 2 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per fødeafdeling 9

Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 1 Tabel 1 viser, at på landsplan er 33 % af fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler uoplyste (dvs. kompletheden er 67 %). I Årsrapport 2011 var kompletheden 68,3 %, og denne er således stort set uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget mellem regionerne, fra 63 % i Region Hovedstaden til 3 % i Region Sjælland. Det er især Region Hovedstaden med 63 % uoplyste og Region Syddanmark med 32 % uoplyste, som bidrager til landsresultatet på 33 %. I Region Hovedstaden er det især Hvidovre og Rigshospitalet, som har en meget høj procentdel af uoplyste forløb (hhv. 90 % og 99 %). Registreringen på disse hospitaler er ikke sket i henhold til datadefinitionerne eller beregningsreglerne (jf. Appendiks 4). I Region Syddanmark er det især Kolding, som med 98 % uoplyste bidrager til regionens 32 % uoplyste, og også her skyldes det, at registreringerne ikke er sket i henhold til datadefinitionerne eller beregningsreglerne (jf. Appendiks 4). Såfremt Hvidovre, Rigshospital og Kolding får en komplethed på 100 % vil der være oplysninger for 11627 fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler, mens 720 vil være uoplyste (dvs. en komplethed på 94,2 %). Udover disse 3 fødeafdelinger har også Bornholm, Haderslev, Sønderborg og Horsens en høj andel af uoplyste fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler. Blandt disse 720 uoplyste skyldes de 681 (94,6 %), at tidspunktet for bestilling af epidural/spinal ligger samtidig med eller efter tidspunktet for anlæggelse af epidural/spinal (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan eller for nogle af de 5 regioner, idet alle andele og konfidensintervallers øvre grænse er under 95 % (Tabel 1 og Figur 1). På landsplan udgør andelen 76,2 %, hvilket er en forbedring i sammenligning med Årsrapport 2011, hvor 63,5 % opfyldte indikatoren. Forbedringerne ses især for region Syddanmark og Region Midtjylland, med mindre forbedringer for Region Sjælland. Region Hovedstaden og Region Nordjylland er uændrede, men for Region Hovedstaden tages der forbehold for de ovenfor beskrevne lave antal registreringer for regionens 2 største fødeafdelinger. Ingen af fødeafdelingerne opfylder standarden på 95 %. Idet vi ser bort fra Hvidovre, Rigshospitalet og Kolding er der nogen variation mellem fødeafdelingerne (Tabel 1 og Figur 2), vekslende fra 50,1 % hos Næstved til 93,5 % hos Randers. Tre fødeafdelinger (Haderslev, Randers, Vendsyssel) har konfidensintervaller, som overlapper standarden på 95 %. I forhold til Årsrapport 2011 ses en forbedring for de fleste afdelinger. Dog er andelen uændret for Hillerød, Horsens og Aalborg, mens der i større eller mindre grad ses lavere andele for Næstved, Haderslev, Sønderborg og Århus Universitetshospital (UH). Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse generelt. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 1 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B5, som giver uddybende oplysninger om indikator 1. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 1 og Figur 2. Det konkluderes, at både kompletheden og opfyldelsen af indikator 1 generelt kan forbedres. Styregruppens kommentarer til indikator 1 I det forløbne år har der været en stigning i antallet af epiduraler/spinaler der anlægges indenfor en time på 12,7%, fra 63,5% sidste år til 76,2% i dette års opgørelse. Resultatet vurderes mere validt da der også har været en stigning i antallet af epiduraler/spinaler der bliver kodet som meldt (fra 82%,3 til 91,4%), dvs. indgår i opgørelserne. Andelen der er registreret korrekt er uændret. Dette skyldes dog at få, men store afdelinger, har problemer med at få indberettet fra afdelingernes lokale IT systemer til Landspatientregisteret. Langt de fleste afdelinger har registreret korrekt i langt de fleste tilfælde. 10

Standarden på 95 % er ikke opfyldt på landsplan, men der er få afdelinger hvor standarden er meget tæt på at være opfyldt (herunder Haderslev, Randers og Vendsyssel (hvor sidstnævnte dog kun indgår med 73,6 % af de anlagte epiduraler/spinaler). Ved National klinisk audit blev det besluttet, at de afdelinger hvor det ikke har været muligt at få tallene indberettet (se epidemiologiens kommentarer), kunne få mulighed for at få egne resultater med i appendiks i dette års rapport. Som nævnt i indledningen er standarden til denne indikator høj. Dette betyder, at der vil være afdelinger der ikke opfylder standarden. Det kan der være forskellige grunde til. Standarden er ikke 100% fordi der skal være plads til de sjældne, situationer hvor anæstesilægen er optaget af noget ekstraordinært eller hvor der indenfor en time efter bestillingen, er så nært forestående fødsel, at indgrebet ikke ønskes. Der kan også være situationer hvor en anæstesilæge ikke kan anlægge epiduralen/spinalen og er nødt til at tilkalde en mere erfaren kollega. Det skal bemærkes, at det altid er tidspunktet for procedurestart der gælder i opgørelsen - altså første gang nålen indstikkes. Af Tabel B4 ses, at omkring ¼ af alle fødende får epidural eller spinal. Hvis man ser bort fra de afdelinger hvor data ikke er fyldestgørende, svinger dette mellem 20% og 30% af alle fødsler. Stigningen på 12,7% fra sidste år til aktuelle opgørelsesperiode skyldes, at man rundt på landets fødesteder har iværksat en række organisatoriske tiltag for at leve op til standarden. Disse ændringer er stadig under implementering. Andelen der får anlagt epidural eller spinal indenfor en time forventes derfor fortsat at være stigende og hvis registreringerne på de sidste afdelinger også kommer med i næste årsrapport, kan styregruppen få et billede af hvor standarden skal ligge. Som udgangspunkt bør man imidlertid forvente, at standarden forbliver uændret på 95%. Indikatoren findes fortsat relevant. Anbefalinger til indikator 1 Det anbefales, at der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer. Dette dels for at se på organisationen omkring melding og anlæggelse af epidural/spinal og dels for at optimere kode-praksis. 11

Indikator 2 Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen i fødslens aktive fase, fraset kortere pauser aftalt med den fødende / alle fødende der har en aktiv fase Tabel 2 - Resultater for indikator 2 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 90% Antal (%) 2012 2011 Danmark nej 42398 / 47599 776 (2) 89,1 (88,8-89,4) 81,0 Hovedstaden nej 15157 / 16947 320 (2) 89,4 (89,0-89,9) 77,7 Sjælland ja 5009 / 5496 99 (2) 91,1 (90,4-91,9) 75,3 Syddanmark ja 8623 / 9299 101 (1) 92,7 (92,2-93,3) 89,0 Midtjylland nej 9716 / 11583 208 (2) 83,9 (83,2-84,5) 78,1 Nordjylland ja 3893 / 4274 48 (1) 91,1 (90,2-91,9) 91,2 Hovedstaden nej 15157 / 16947 320 (2) 89,4 (89,0-89,9) 77,7 Bornholm ja 155 / 171 6 (3) 90,6 (85,3-94,6) Herlev nej 2839 / 3654 41 (1) 77,7 (76,3-79,0) 66,6 Hillerød ja 2190 / 2386 9 (0) 91,8 (90,6-92,9) 83,4 Hvidovre ja 5230 / 5557 227 (4) 94,1 (93,5-94,7) 87,1 Rigshospitalet ja 4743 / 5179 37 (1) 91,6 (90,8-92,3) 83,2 Sjælland ja 5009 / 5496 99 (2) 91,1 (90,4-91,9) 75,3 Holbæk ja 1269 / 1377 21 (2) 92,2 (90,6-93,5) 63,8 Nykøbing F ja 639 / 688 21 (3) 92,9 (90,7-94,7) 69,3 Næstved ja 1343 / 1447 45 (3) 92,8 (91,4-94,1) 78,3 Roskilde ja* 1758 / 1984 12 (1) 88,6 (87,1-9) 83,9 Syddanmark ja 8623 / 9299 101 (1) 92,7 (92,2-93,3) 89,0 Esbjerg ja 1427 / 1476 13 (1) 96,7 (95,6-97,5) 89,7 Haderslev ja 340 / 357 10 (3) 95,2 (92,5-97,2) 95,1 Kolding ja 2278 / 2523 8 (0) 90,3 (89,1-91,4) 93,6 Odense ja 2682 / 2838 12 (0) 94,5 (93,6-95,3) 92,5 Svendborg ja 899 / 934 3 (0) 96,3 (94,8-97,4) 75,9 Sønderborg nej 997 / 1171 55 (4) 85,1 (83,0-87,1) 77,1 Midtjylland nej 9716 / 11583 208 (2) 83,9 (83,2-84,5) 78,1 Herning ja 1684 / 1832 34 (2) 91,9 (90,6-93,1) 71,3 Holstebro ja 567 / 592 8 (1) 95,8 (93,8-97,2) 77,6 Horsens nej 1189 / 1529 29 (2) 77,8 (75,6-79,8) 74,3 Randers ja* 1513 / 1685 37 (2) 89,8 (88,2-91,2) 91,5 Viborg ja 1826 / 2016 27 (1) 90,6 (89,2-91,8) 84,7 Aarhus UH nej 2937 / 3929 73 (2) 74,8 (73,4-76,1) 82,9 Nordjylland ja 3893 / 4274 48 (1) 91,1 (90,2-91,9) 91,2 Thy - Mors ja 468 / 491 17 (3) 95,3 (93,1-97,0) 89,9 Vendsyssel ja* 964 / 1083 17 (2) 89,0 (87,0-90,8) 90,1 Aalborg ja 2461 / 2700 14 (1) 91,1 (9-92,2) 91,9 12

Indikator 2 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 3 - Resultater for indikator 2, for hele landet og per region 13

Indikator 2 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 4 - Resultater for indikator 2, for hele landet og per fødeafdeling 14

Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 2 Tabel 2 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 2, dvs. kompletheden er 98 %. Blandt de 776 uoplyste skyldes 481 (62,0 %), at diagnosekoden, men ikke procedurekoden, stemmer med nævnerdefinitionen (vaginal fødsel eller akut kejsersnit med en aktiv fase), mens procedurekoden, men ikke diagnosekoden, stemmer med nævnerdefinitionen for de resterende 295 fødsler (data ikke vist). I Årsrapport 2011 var kompletheden 98,3 %, dvs. denne er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem regionerne, idet den for alle 5 regioner er 1 % eller 2 %. Ligeledes er der meget lille variation mellem fødeafdelingerne. Standarden på mindst 90 % er ikke opfyldt på landsplan idet øverste grænse for konfidensintervallet er 89,4 %, hvilket er under 90 %. Andelen på 89,1 % er dog tæt på at opfylde standarden, og der ses en forbedring i forhold til Årsrapport 2011 hvor 81,0 % opfyldte standarden. Blandt regionerne opfylder 3 standarden (Sjælland, Syddanmark, Nordjylland), men der er generelt lille variation mellem regionerne, hvor Midtjylland med 83,9 % har den laveste andel, mens Syddanmark med 92,7 % har den højeste andel (Tabel 2 og Figur 3). Alle regioner har højere andele end i Årsrapport 2011, undtagen Nordjylland, som i begge perioder har opfyldt standarden. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 17 standarden, 3 ligger under standarden, men har øverste grænse over standarden på 90 % (Roskilde, Randers, Vendsyssel), mens 4 ikke opfylder standarden (Herlev, Sønderborg, Horsens, Århus UH) (Tabel 2 og Figur 4). Variationen er lille blandt de 20 afdelinger, som helt eller delvist opfylder standarden (andele fra 88,6 % til 96,7 %), mens den øges lidt ved inklusion af de 4 fødeafdelinger, som ikke opfylder standarden (andele fra 74,8 % til 85,1 %). De fleste afdelinger har markant højere andele end i Årsrapport 2011, bortset fra Haderslev, Kolding, Randers, Vendsyssel og Aalborg, som er uændrede eller har lidt lavere andel i denne årsrapport, samt Aarhus UH, der har en lidt større nedgang i andelen, fra 82,9 % i Årsrapport 2011 til 74,8 % i denne årsrapport. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Bemærkelsesværdige undtagelser er Horsens med lavere andel i maj og juni samt Århus UH med faldende andel fra februar måned og laveste andel i maj hvorefter en stigning ses, som dog ikke når andelen fra før februar. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 2 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 3 og Figur 4. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 1 er meget fin. Standarden på 90 % er næsten opfyldt. Styregruppens kommentarer til indikator 2 Landsresultatet for denne indikator ligger i år på 89,1%, hvilket er en stigning fra 81% det første år. Første år var resultatet præget af vanskeligheder med den nye registrering, hvilket afspejledes i udviklingen i løbet af det første år. Nu tyder det på, at registreringen er blevet godt implementeret. Aarhus UH er dog i løbet af opgørelsesperioden overgået til EPJ, hvilket har betydet at registreringspraksis skulle etableres på ny, og resulteret i et fald i forhold til sidste år (74,8% mod 82,9% i første periode ). Det er styregruppens indtryk, at indikatoren er blevet godt modtaget og at resultatet afspejler de faktiske forhold på afdelingerne. Region Nordjylland og Region Syddanmark opnåede allerede i sidste års opgørelse et resultat tæt på, eller over standarden og i denne periode er standarden også opfyldt for Region Sjælland og de øvrige regioner kommer tættere på. Styregruppen mener derfor, at opfyldelse af standarden på 90% er indenfor rækkevidde. Styregruppen vil vurdere om standarden skal øges eller forblive uændret efter næste års nationale kliniske audit. 15

Anbefalinger til indikator 2 Standarden er meget tæt på at være opfyldt, men styregruppen anbefaler fortsat fokus på registrering og validering. Især i forbindelse med overgang til elektroniske journaler, kan det give nye udfordringer i forhold til at reetablere god registreringspraksis. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) har i efteråret 2012 lavet en undersøgelse på kvinders tilfredshed med graviditet, fødsel og barsel. Herunder også tilstedeværelse og støtte under fødselsforløbet, ikke som et kvantitativt mål, men kvalitativt i form af for lidt, passende og for meget støtte. Styregruppen afventer spændt disse resultater i foråret 2013, og anbefaler afdelingerne at sammenholde disse data med indikator 2. 16

Indikator 3 Andelen af svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) / Alle førstegangsfødende, der føder vaginalt Tabel 3 - Resultater for indikator 3 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 6% Antal (%) 2012 2011 Danmark ja* 1231 / 19874 461 (2) 6,2 (5,9-6,5) 6,1 Hovedstaden ja 449 / 7864 189 (2) 5,7 (5,2-6,2) 5,2 Sjælland ja 98 / 1994 122 (6) 4,9 (4,0-6,0) 5,5 Syddanmark ja* 231 / 3550 2 (0) 6,5 (5,7-7,4) 7,1 Midtjylland ja* 317 / 4758 148 (3) 6,7 (6,0-7,4) 6,5 Nordjylland nej 136 / 1708 0 (0) 8,0 (6,7-9,3) 7,2 Hovedstaden ja 449 / 7864 189 (2) 5,7 (5,2-6,2) 5,2 Bornholm ja 3 / 66 0 (0) 4,5 (0,9-12,7) 6,1 Herlev ja 54 / 1299 135 (9) 4,2 (3,1-5,4) 3,2 Hillerød ja 43 / 718 46 (6) 6,0 (4,4-8,0) 5,5 Hvidovre ja 180 / 3000 2 (0) 6,0 (5,2-6,9) 5,7 Rigshospitalet ja* 169 / 2781 6 (0) 6,1 (5,2-7,0) 5,5 Sjælland ja 98 / 1994 122 (6) 4,9 (4,0-6,0) 5,5 Holbæk ja 20 / 490 37 (7) 4,1 (2,5-6,2) 2,1 Nykøbing F ja 11 / 229 80 (26) 4,8 (2,4-8,4) 5,1 Næstved ja 29 / 563 3 (1) 5,2 (3,5-7,3) 4,3 Roskilde ja 38 / 712 2 (0) 5,3 (3,8-7,3) 7,7 Syddanmark ja* 231 / 3550 2 (0) 6,5 (5,7-7,4) 7,1 Esbjerg nej 50 / 556 0 (0) 9,0 (6,7-11,7) 8,3 Haderslev ja 5 / 113 0 (0) 4,4 (1,5-1) 5,8 Kolding ja 54 / 930 1 (0) 5,8 (4,4-7,5) 5,4 Odense ja* 74 / 1167 0 (0) 6,3 (5,0-7,9) 8,5 Svendborg ja* 24 / 317 0 (0) 7,6 (4,9-11,1) 7,1 Sønderborg ja 24 / 467 1 (0) 5,1 (3,3-7,6) 6,6 Midtjylland ja* 317 / 4758 148 (3) 6,7 (6,0-7,4) 6,5 Herning nej 60 / 690 84 (11) 8,7 (6,7-11,1) 7,2 Holstebro ja 14 / 243 15 (6) 5,8 (3,2-9,5) 8,2 Horsens ja 27 / 575 16 (3) 4,7 (3,1-6,8) 4,4 Randers ja 38 / 672 17 (2) 5,7 (4,0-7,7) 6,0 Viborg ja 45 / 791 0 (0) 5,7 (4,2-7,5) 4,8 Aarhus UH nej 133 / 1787 16 (1) 7,4 (6,3-8,8) 7,8 Nordjylland nej 136 / 1708 0 (0) 8,0 (6,7-9,3) 7,2 Thy - Mors ja 9 / 174 0 (0) 5,2 (2,4-9,6) 4,5 Vendsyssel nej 38 / 392 0 (0) 9,7 (7,0-13,1) 6,4 Aalborg nej 89 / 1142 0 (0) 7,8 (6,3-9,5) 7,9 17

Indikator 3 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 5 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per region 18

Indikator 3 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 6 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per fødeafdeling 19

Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 3 Tabel 3 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 3, dvs. kompletheden er 98 %. Alle uoplyste fødsler skyldes manglende information om paritet. I Årsrapport 2011 var kompletheden 95,5 %, dvs. der er en lille forbedring. Procenten af uoplyste forløb varierer ikke meget mellem regionerne (fra 0 % for Syddanmark og Nordjylland til 6 % for Sjælland). Variationen mellem fødeafdelingerne er også lille, fraset nogle få afdelinger med højere andel af uoplyste (Herlev, 9 %; Nykøbing F, 26 %; Herning, 11 %). Standarden på højst 6 % er ikke opfyldt på landsplan, men den nederste grænse for konfidensintervallet er 5,9 %, hvilket er under 6 %. To regioner (Hovedstaden, Sjælland) opfylder standarden, to regioner (Syddanmark, Midtjylland) opfylder den ikke, men har nederste grænse for konfidensinterval, som er under 6 %, mens Nordjylland ikke opfylder standarden. Der er lille variation mellem regionerne (Tabel 3 og Figur 5). Der er for regionerne få og ubetydelige ændringer i forhold til Årsrapport 2011. I Årsrapport 2011 var standarden opfyldt, hvilket skyldes andre kriterier for opfyldelse af standarden end i Årsrapport 2012 (se eventuelt Appendiks 3, afsnittet Standarden opfyldt eller ikke opfyldt, hvori er anført, at dette har meget lille betydning for sammenligning mellem resultaterne). Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 16 standarden, 3 ligger over standarden, men har nederste grænse under standarden på 6 % (Rigshospital, Odense, Svendborg), mens 5 ikke opfylder standarden (Esbjerg, Herning, Aarhus UH, Vendsyssel, Aalborg) (Tabel 3 og Figur 6). Variationen er lille blandt alle 24 afdelinger. Der er ingen bemærkelsesværdige ændringer i forhold til Årsrapport 2011. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse generelt. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 3 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B10, som giver uddybende oplysninger om indikator 3. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 5 og Figur 6. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 3 er meget fin. En relativ konstant andel af førstegangsfødende får registreret 3.- eller 4.-grads bristninger, uanset fødeafdeling og region. Standarden på højst 6 % er næsten opfyldt på landsplan. Styregruppens kommentarer til indikator 3 Landsresultatet på 6,2%, lægger sig meget tæt op af resultatet fra sidste år på 6,1%. Der er god registreringspraksis for denne indikator og datakompletheden er forbedret i forhold til sidste år. Sphincterrupturer har været debatteret i medierne et par gange i løbet af perioden. Studier fra Norge og Finland bruges som forbilleder til at nedsætte frekvensen, men der er ikke faglig enighed om, hvorvidt resultaterne kan overføres direkte til danske forhold. Debatten om sphincterrupturer har ført til, at rigtig mange afdelinger arbejder med emnet lokalt. Fokus på håndtering af presseperioden, kommunikation og anbefalinger om rektal eksploration ved alle vaginale bristninger er eksempler på tiltag. Erfaringer fra andre interventionsstudier viser, at frekvenser sænkes når der sættes fokus på et emne i en afdeling men der er stadig ikke enighed om hvilket håndgreb der virker bedst. Bristninger grad III og grad IV forekommer heldigvis ikke så hyppigt. Dette betyder imidlertid også, at en enkelt forekomst kan have relativ stor statistisk betydning. I det store hele findes der dog ikke klinisk betydningsfuld variation, hverken inter- eller intra-regionalt, selvom andelene i opgørelsen varierer noget. To regioner opfylder standarden, to opfylder den delvist mens en region ikke opfylder standarden. Det betyder at standarden er delvist opfyldt på landsplan. Antallet af førstegangsfødende der får en sphincterruptur er ret 20