Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6



Relaterede dokumenter
Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Alfabetisk nøgle til kranium

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Muskeloversigt. M. supraspinatus

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

Analgesiformer og injektionsteknik

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)

En samling af de bragte månedens muskel

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse TriLab.dk

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Næsens og bihulernes sygdomme

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

Oralmotorisk team Gentofte. Tværprofessionel indsats og erfaringer

Med denne bog tilbyder jeg en sund og omsorgsfuld måde at forebygge og vende en

Anatomic SITT A/S, tlf.: ,

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Repetetion af 1. semester

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

Systemiske komplikationer

Articulatio genus. Articulatio talocruralis Foden

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07

Thorakale og abdominale myogene

Studiespørgsmål til hud og sanser

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd :44:11

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI

HHU FACE YOGA 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Benet. Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Organ relaterede muskler

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system

Ankel leddet Dorsum manus et. regio carpalis posterior Dorsum Pedis Fodens led Kroppens led Nedre ankel led Palma manus Planta pedis Projektionsbaner

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Transkript:

Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M. stapedius N. stapedius (n. facialis 3. stykke) Navn Udspring Insertion Funktion Relationer Øjenlågets bevægeapperat, 3 stk, s. 82 M. levator palpebralis superior R. superior n. oculomotorii M. tarsalis superior Ganglion cervicale superius Semicanalis m. tensoris tympani vægge 1 af 6 Manubrium mallei Dæmper trommehindens svingninger Eminentia pyramidalis Caput stapedis Trækker basis stapedis lidt ud af fenestra vestibuli (ovale) Over anulus tendineus commune Profund blad: øvre rand af tarsus Superficielt blad: til huden igennem m. orbicularis oculi I tarsus superior sammenhængende med m. levator palpebrae superioris Løfter tarsus superior Senen er lejret i proc. cochleariformis og passerer derefter cavitas tympani. Opdeler gl. lacrimalis i pars orbitalis og pars palpebralis Hængende øjenlåg (ptosis palpebrae) ved Horners syndrom, s. 95. M. tarsales inferior Forbinder m. obliquus inferior med tarsus inferior Intet af betydning Ganglion cervicale superius Øjets muskler, 6 stk., s. 88 N. oculomotorius, n. troclearis og n. abducens M. rectus superior R. superior n. oculomotorii Anulus tendineus commune Bulbus oculi, 5-8mm bag sulcus sclerae Drejer øjet opad og medialt M. rectus inferior R. inferior n. oculomotorii Drejer øjet nedad og medialt M. rectus lateralis Drejer øjet lateralt N. abducens M. rectus medialis Som ovenfor, men nærmest Drejer øjet medialt R. inferior n. oculomotorii cornea af de fire mm. recti. M. obliquus superior Medialt for anulus tendineus Via troclea til bagerste, Drejer øjet nedad og Danner en vinkel på 50

N. trochlearis commune laterale, øvre kvadrant af bulbus oculi M. obliquus inferor Lateralt for fossa sacci Bagerste, laterale, nedre R. inferior n. oculomotorii lacrimalis kvadrant af bulbus oculi Øjets sympatiske muskler, 3 stk., s. 93 M. ciliaris På indersiden af bulbus oculi under sulcus sclerae. Fæstner Parasympatiske fibre ført preganglionært linsen via zonula ciliaris. af radix oculomotoria fra r. inferior n. oculomotorii og postganglionært fra ganglion ciliare fært af nn. ciliares breves M. sphincter pupillae Cirkulære fibre i iris Som ovenfor M. dilatator pupillae Radiært forløbende i iris Sympatiske fibre ført af n. ciliares longi et breves via hhv. n. nasociliaris og n. ganglion ciliare Relevante ansigtsmuskler, s. 101 N. facialis M. epicranius Venter occipitralis: N. auricularis posterior Venter frontalis: Cervicofaciale stamme M. orbicularis oculi Temperofaciale stamme M. orbicularis oris R. marginalis mandibulae Venter occipitalis; Linea nuchalis superior fortsætter i galea aponeurotica. Pars orbitalis: Over og underkant af lig. palpebrale mediale Pars palpebralis: Øjenlågene Pars lacrimalis: Dyb muskelsnip fra pars palpebralis under saccus lacrimalis Ringformede fibre, ellers insertion i huden Venter frontalis: Insertion huden over arcus supraciliaris Fibrene flettes ind i hinanden Fibrene flettes nærmere ind i hinanden lateralt Drejer øjet opad og lateralt Øger linsens krumning ved afslapning af zonula ciliaris Mindsker pupillens diameter Øger pupillens diameter Rynker panden Øjets lukkemuskel, trækker huden medialt grader med orbitas medialvæg En kontraktion flytter fokusplanet tættere på øjet Lille pupil ved Horners syndrom, s. 95. Galea aponeurotica fortsætter lateralt i fascia temporalis. Definerer regio epicranii (skalpen) Afgrænses af nedadtil af sulcus mentolabialis M. buccinator Maxillens lateralflade, profund i bucca ud for molarerne, raphe pterygomandibularis M. orbicularis oris, midterste fibre krydses Tyggeprocessen, holder bolus i cavitas oris proprii Husk at n. buccalis (n. mandibularis) er ren sensitiv 2 af 6

Platysma R. colli Tyggemuskler, 4 stk., s. 111 Forreste stamme af n. mandibularis M. masseter N. massetericus M. temporalis Vertikale, skrå og horizontale fibre Nn. temporales profundi M. orbicularis oris og mundvig Ned til costa III på thorax Trækker mundvigen nedad Pars superficialis: forreste 2/3 af arcus zygomaticus underkant Pars profundus: bagerste 1/3 af arcus zygomaticus underkant og hele medialfladen Fossa temporalis op til linea temporalis inferior og fascia temporalis (lamina profunda) M. pterygoideus lateralis Lamina lateralis proc. pterygoideus, crista et facies infratemporalis M. pterygoideus medialis Fossa pterygoideus og tuber maxillae Suprahyiode muskler, 4 stk., s. 115 M. mylohyoideus N. mylohyoideus (n.alveolaris inf. fra n. mandibularis) M. geniohyoideus Ansa cervicalis, fibre via n. hypoglossus M. stylohyoideus N. auricularis posterior (n. facialis) M. digastricus Venter anterior: n. mylohyoideus Venter posterior: n. auricularis posterior Linea mylohyoidea 3 af 6 Pars superficialis: Tuberositas masseterica Pars: profundus: Øverste halvdel af ramus mandibulae Proc. coronoideus Fovea pterygoideus på collum mandibulae og discus i art. temperomandibularis Mediale side af ramus mandibulae ned til angulus mandibulae Corpus ossis hyoidei og centralt stillet raphe Mundlukker Mundlukker, retraktion (bagerste horizontale fibre) Protrusion Mundlukker Mundåbner m. os hyoideum som punctum fixum Nedadtil adskilt i midtlinjen Gl. et ductus parotideus, Fascia parotideomasseterica Mm. pterygoidei skiller regio infratemporalis fra spatium lateropharyngeum. Hos 50% vil a. maxillaris løbe profund for pterygoideermuren og komme ud imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis Udgør diaphragma oris. Orale fase af synkning: Presser bolus op i palatum Spina mentalis Corpus ossis hyoidei Se ovenfor Profund for diaphragma oris Proc. styloideus Cornu minus ossis hyoidei opsplittet i to senesnipper Venter anterior: Indersiden af corpus mandibulae, venter posterior: Medialfladen af I mellemsenen ved cornu minus ossis hyoidei Hæver os hyoideum Mellemsenen af m. digastricus løber imellem de to insertionssener Mundåbner, retraktion Superficielt for diaphragma oris

(n. facialis) Ganemuskulaturen, 6 stk., s. 135 Primært n. vagus M. tensor veli palatini N. mandibularis M. levator veli palatini M. uvulae M. palatoglossus M. palatopharyngeus M. salpingopharyngeus (accesorisk snip fra m. palatopharyngeus) proc. mastoideus Lamina medialis proc. pterygoideus (fossa scaphoidea ossis sphenoidalis), lamina lateralis cartilaginis tubae auditivae, lamina membranacea tubae auditivae Pars petrosa ossis temporalis foran canalis caroticus 4 af 6 Aponeurosis palatina Aponeurosis palatina medialt for tensoren Stammer ganeseglet fra siden Løfter ganeseglet, åbner tuba auditiva under synkning Spina nasalis posterior ossis I slimhinden palatini Aponeurosis palatina Tungens siderand Lukker istmus faucium under tygning (s. 168) Aponeurosis palatina Lamina medialis cartilaginis tubae auditivae Slimhinden i den nedre del af svælget Slutter sig til palatopharyngeus De ydre tungemusklerne, 4 stk., s. 141 Primært n. hypoglossus M. genioglossus Spina mentalis Corpos ossis hyoidei, aponeurosis linguae, siderande og apex M. hyoglossus Laterale del af corpus og fra cornu majus ossis hyoidei Se ovenfor Åbner tuba auditiva under synkning Forreste fibre: tungen trækkes ind i munden Bagerste fibre: tungen trækkes frem Bøjer om hamulus pterygoideus Laver torus levatorius under ostium pharyngeum tubae auditivae Danner arcus palatoglossus, der sammen med dorsum linguae udgør isthmus faucium. Denne danner adskiller cavitas oris proprii og oropharynx Danner argus palatopharyngeus Ligger i nederste slimhindefold af torus tubarius kaldet plica salpingopharyngea Tydelig i midtsaggital snit Tungens siderand Medialt for: n. glossopharyngeus, a. lingualis

M. styloglossus Proc. styloideus, lig. stylohyoideum M. palatoglossus Se under ganemuskulatur Pharynxmuskulaturen, 4 stk., s. 166 Primært n. vagus M. constrictor pharyngis superior Lamina medialis processus pterygoidei, raphe pterygomandibularis, bagerst på linea mylohyoidea, tungens siderand M. constrictor pharyngis medius Cornu majus ossis hyoidei, lig. stylohyoideum Tungens siderand Tuberculum pharyngeum via raphe pharyngis Raphe pharyngis Orale fase af synkningsprocessen Aflukker isthmus pharyngonasalis ved den pharyngeale fase (synkning). Danner passavent s vulst Lateralt for: n. lingualis med ganglion submandibulare, v. lingualis, n. hypoglossus Imellem carotiderne N. glossopharyngeus går ind i svælgvæggen mellem sup. og med. N. et a. laryngei sup. ind imellem med. og inf M. contrictor pharyngis inferior R. externus n. laryngeus superior M. stylopharyngeus N. glossopharyngeus De egentlige larynxmuskler, 6 stk., s. 176 Primært n. laryngei recurrentes M. cricothyroideus R. externus n. laryngeus superior Pars cricopharyngeus: Cornu inf. cartilaginis thyroideae. Pars thyropharyngeus: Linea obliqua til cornu inf. cartilaginis thyroidae. Proc. styloideus Forfladen af arcus cart. cricoideae 5 af 6 Raphe pharyngis. Pars cricopharyngeus: Horisontalte fibre Pars thyropharyngeus: Ascenderende fibre Cartilago thyroidea, svælgvæggen. Underkanten af cart. thyroidea og cornu inf. Hviletonus i cricopharyngeus aflukker oesophagus Spænder ligg. vocalia og øger tonehøjden N. laryngeus recurrens mellem under inf. Zenkers divertikel imellem pars cricopharyngeus og pars thyropharyngeus, s. 167. Imellem carotiderne Ved kontraktion føres arcus cart. cricoideae opad, hvorved cart. arytenodei vippes bagud Udadroterer cart. arytenoidei M. cricoarytenoideus posterior Lamina cartilaginis cricoideae Proc. muscularis Abduktor af plica bagside vocalis M. cricoarytenoideus lateralis Oversiden af arcus cartilaginis Proc. muscularis Adduktor af plica Indadroterer cart.

Mm. arytenoidei (Mm. arytenoideus transversus et obliquus) M. thyroarytenoideus Imellem cart. thyroideas laminae M. aryepiglotticus Cart. arytenoidea mellem cart. corniculata og proc. vocalis cricoideae vocalis arytenoidei Imellem cart. arytenoideas Adducerer pars bagflade intercartilaginea Proc. muscularis, skyder sig ind i lig. vocalis som m. vocalis Sideranden af cart. epiglottica Laterale fibre afsænder og m. vocalis spænder ligg. vocalia Sphincter for vestibulum laryngis Indelejret i lig. quadrangularis, der danner med sin øverste rand plica aryepiclottica 6 af 6