Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt mod syd-øst. Søen har ikke noget egentlig tilløb, men modtager vand fra de omkringliggende arealer. Udløbet er i den yderste ende af bugten mod øst. Fysiske forhold Areal Max. vanddybde Gennemsnits dybde Max. dybde til fast bund dybde type Sigt Sø 3.700 m² 2,2 m ca. 1 m 2,5 m 20-170 cm Org. slam >1 meter Bundslammet (sediment) er meget uens fordelt, idet søens åbne bassin har en slamdybde på 30-40 cm, mens slamlaget i bugten er ca. 170 cm dybt og når op indtil 10 cm fra vandoverfladen. Slammet i bugten er meget organisk, og der frigives gasbobler, når det oprodes/forstyrres, mens slammet i det åbne bassin ikke frigiver gas. Gasdannelsen viser, at nedbrydningsforholdene i bugten er dårlige, hvilket skyldes, at sedimentationen her er større end, hvad ilttilførslen fra atmosfæren og dermed omsætningen kan følge med til. Det er meget almindeligt, at søers sydøstlige hjørne slammer til først, idet vindretningen i Danmark 80 % af tiden er fra nord, nordvest eller vest. Derfor vil visne blade og andet, der falder ned i søen som helhed, blæse ind i bugten og lægge sig her. Samtidigt er vandtransporten i søen også mod bugten, hvilket bidrager yderligere til transport af stof mod sydøst. Småsøer oprenses almindeligvis med 40-50 års mellemrum, idet slamtilvæksten er ca. 1 cm pr år. Nærværende sø er lidt større og noget dybere end en almindelig lille sø, og det åbne bassin skal derfor oprenses langt sjældnere, forventeligt ca. hvert 100 år. Som sedimentopmålingen viser, modtager bugten langt mere slamdannede materiale (visne blade m.v.) end resten af søen, og sandsynligvis mere end en lille sø i almindelighed. Derfor bør bugten oprenses oftere, forventeligt minimum hver 30. år, eller når vanddybden er under ca. 60 cm. Med den lave vanddybde på ca. 10 cm er det presserende at oprense nu. Oprenses søen ikke, vil sedimentet nå overfalden af bugten inden for få år, hvilket kan tilstoppe udløbet. På sigt vil den lave vanddybde medføre, at bugten gror til i fx tagrør, hvis disse ikke holdes tilbage. At søen er udformet som den er, med bugten mod sydøst, gør oprensningen væsentlig nemmere, end hvis bugten ikke havde være der. Det skyldes, at slammet i bugten er meget mere tilgængeligt for opgravning med maskiner end det ville være, hvis søen var uden bugt og slammet derfor i stedet lagde sig i det åbne bassin. En stor det af forarbejdet med at samle slammet, har naturen som følge af søens udformning så at sige allerede gjort.
Vandkemi Den udtagne vandprøve viser, at søen er næringsrig, men ikke udsædvanlig næringsrig. Totalfosfor, der er den afgørende parameter for søens tilstand, er 0,134 mg/l, hvilket svarer til en moderat vandkvalitet, hvor den øvre grænse er 0,159 mg/l. (Den øvre grænse for god naturlig vandkvalitet er 0,070 mg/l). Det betyder, at der er tilstrækkelig med næringsstoffer til at kunne understøtte en tæt algevækst i vandet og sigten i denne type søer er normalt ca. 1 til 1,5 meter om sommeren. Der vil dog sandsynligvis ikke ske masseopvækst af tætte måtter af alger. Der blev udtaget en vandprøve fra bugten. Det er her bemærkelsesværdigt, at over 60 % af totalkvælstof består af ammonium. Det tyder på dårlige nedbrydningsforhold med et miljø, hvor den naturlige iltning ikke kan følge med til at omsætte det organiske materiale. Dette stemmer fint overens med den store slamophobning i bugten. Vandkemiske forhold Ammonium [mg NH 4+ /l] Nitrat [mg NO 3- /l] Total kvælstof [mg TN/l] Ortho-fosfor [mg P/l] Total fosfor [mg P/l] Sø 0,60 0,103 0,965 0,103 0,134 Anbefaling Det anbefales at oprense bugten til fast bund og dermed fjerne al det ophobede organiske materiale til fast bund. Dette gøres ved, at gravemaskiner fra kanten graver slammet/sedimentet op til enten deponi på privat grund, eller andet sted. Der anslås at være ophobet 500 700 m³ sediment i bugten, svarende til 600-850 tons. Slammet vil efter 1-2 somre erfaringsmæssigt afvande og kompostere, hvorved det reduceres til ca. 25-50 % af sin oprindelige mængde. En oprensning skønnes at koste kr. 100.000 200.000 kr., hvis slammet kan lægges lokalt uden pumpning eller transport, mens det kan koste op til 750 kr./ton at komme af med slammet på lossepladser, alt efter kvalitet og indholdsstoffer. TAV har ved tilsynet udtaget en prøve til eventuel analyse, hvis det bliver aktuelt. Slammet kan også pumpes op til ca. 500 meter til afvanding i et udgravet afvandingsbassin. Ved pumpning øges mængderne som regel 5-10 dobles, idet der suges en del vand med. Ved pumpning kan slammet også afvandes i 50 meter lange filterposer, hvorved udgravning af bassin sparres. Filterposer koster ca. 150 kr./m³ og selve metoden er også dyrere end blot simpel opgravning med gravemaskine fra brinken. Entreprenøren Entreflex, www.entreflex.dk, har erfaring og specialudstyr til oprensning af søer og kan give et tilbud. Inden tilbud indhentes, bør det afklares, hvor slammet kan lægges. En oprensning kræver en 3-dispensation fra kommunen, idet søen er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. En sådan dispensationsansøgning kan TAV stå for.
BILAG Figur 1 Aktuel vanddybde, [cm]
Figur 2 Dybde af fast bund, [cm]
Figur 3 Dybde af slam/sedimentlag, [cm]