Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt Humanioras workshop om samme emne den 29. november 2006 nedsatte dekanen en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens formål var at overveje målbeskrivelsernes form og indhold dels som et værktøj til karaktergivning, dels i forhold til uddannelsernes kompetencebeskrivelser. Arbejdsgruppen består af Marianne Børch (engelsk), Flemming Smedegaard (International Virksomhedskommunikation), Nina Bonderup Dohn (Informationsvidenskab), Lars Bisgaard (Historie), Charlotte Kroløkke (Kulturstudier), Lisbeth Nielsen (KarriereCentret) og Lotte Bloch (Fakultetssekretariatet). Arbejdsgruppen har afholdt tre møder og er kommet frem til nedenstående udformning af kompetencemål og målbeskrivelser, som efterfølgende er godkendt af dekanen. Arbejdsgruppen har undervejs drøftet om et, to eller flere karaktertrin skal beskrives. Som resultat heraf har Arbejdsgruppen indstillet til dekanen, at enkelte karaktertrin ikke skal beskrives, men at den studerendes præstation holdes op imod gradsopfyldelse af målbeskrivelsen under hensyntagen til eksamensform og studietrin. Karakteren gives dermed i henhold til karakterskalabekendtgørelsens beskrivelser af de enkelte karaktertrin. Når den studerendes præstation vurderes under hensyntagen til eksamensform og studietrin har arbejdsgruppen taget højde for, at man ved visse eksamensformer ikke vil kunne prøve den studerende i hele målbeskrivelsen (f.eks. en 20 minutters mundtlig prøve). Arbejdsgruppen vil i løbet af foråret arbejde videre med en skabelon til kompetenceprofil på eksamensbeviserne. Alle nedenstående ændringer i studieordningerne er indskrevet i studieordningsskabelonerne. Bilagt denne instruks er følgende: Bilag A 1: Inspirationsskema til udarbejdelse af målbeskrivelser Bilag A 2: Eksempler på målbeskrivelser Bilag A 3: Uddrag af Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser Bilag A 4: Revideret skabelon for to-faglige bacheloruddannelser Bilag A 5: Revideret skabelon for bacheloruddannelser i logopædi, erhvervssprog og negot. Bilag A 6: Revideret skabelon for kandidatuddannelser Regelgrundlag I nedenstående afsnit anføres regelgrundlaget for de foreliggende ændringer af studieordningerne: 1
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser nr. 886 af 21. august 2006. Bekendtgørelsen angiver, at der i studieordningerne skal fastsættes "Præcise målbeskrivelser og kriterier for målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve". Dette gælder for alle gældende studieordninger. Bekendtgørelsen om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne nr. 338 af 6. maj 2004. Bekendtgørelsen angiver, at bachelor- og kandidatuddannelsernes studieordninger skal beskrive de faglige og erhvervsrelevante kompetencer, som den studerende har efter afsluttet uddannelse. Dette gælder for studieordninger trådt i kraft 2005 og senere. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser nr. 231 af 22. marts 2006 Bekendtgørelsen angiver, at eksamensbeviser udstedt efter 31. august 2007 skal forsynes med en kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen. Dette gælder for alle uddannelser. Definitioner Kompetencebeskrivelse Kompetenceprofil Kompetencemål Generelle kompetencemål Fagspecifikke kompetencemål Målbeskrivelse Kompetencebeskrivelse er en samlet betegnelse for kompetenceprofil og kompetencemål. Kompetenceprofil er en overordnet beskrivelse af de kompetencer en kandidat opnår efter endt uddannelse. Kompetenceprofilen skal fremgå af eksamensbeviset og være rettet mod omverdenen/aftagere. Kompetencemål er en oversigt over eller en opsummering af den kunnen, som det tilstræbes, at den studerende tilegner sig på uddannelsen. Kompetencemål opdeles i generelle kompetencemål og fagspecifikke kompetencemål. Kompetencemål skal fremgå af studieordningens afsnit A. Mål og forudsætninger. Generelle kompetencemål er primært intellektuelle kompetencer, som i varieret omfang gælder for de humanistiske uddannelser ved SDU. Fagspecifikke kompetencemål angiver de kompetencemål, der relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Fagspecifikke kompetencemål underopdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål. Målbeskrivelse er en beskrivelse af de mål eller den kunnen, som det tilstræbes, at den studerende tilegner sig i en given disciplin. Målbeskrivelsen er dermed et udtryk for kompetencemål på disciplinniveau. Målbeskrivelsen skal fremgå af studieordningens disciplinbeskrivelser. 2
Ændringer i skabelon for studieordninger Det anbefales, at nedenstående læses i sammenhæng med de reviderede skabeloner. Studieordningens punkt A. Mål og forudsætninger I punkt A. Mål og forudsætninger indsættes følgende: a) en oversigt over generelle kompetencemål. b) en oversigt over fagspecifikke kompetencemål underopdelt i intellektuelle, faglige og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle ( Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser, udarbejdet af Bologna følgegruppens arbejdsgruppe om QF (Qualifications Framework)). Der skal laves fagspecifikke kompetencemål for hver af de uddannelser, der beskrives i studieordningen (centralt fag, tilvalg osv.). Generelle kompetencemål Arbejdsgruppen har udpeget 16 generelle kompetencemål, som de har fundet centrale for en humanistisk dimittend. Denne liste skal dog ikke ses som en fuldstændig liste, men er ment som inspiration. Således kan den enkelte uddannelse tilpasse de generelle kompetencer til egen tradition og særegenhed. Der kan således slettes og tilføjes i det omfang, man finder det nødvendigt. De 16 generelle kompetencemål er ikke prioriterede. Kompetencemålene er nummererede. Nummereringen skal anvendes ved henvisning til de enkelte kompetencemål, se afsnit om disciplinbeskrivelser. De 16 generelle kompetencemål er følgende: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 3
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog Ad. 15 Arbejdsgruppen har ønsket at synliggøre den kompetence, der opnås ved at læse faglige tekster på et fremmedsprog. Engelsk kan naturligvis udskiftes med et andet fremmedsprog. Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål er relateret til uddannelsens kernefaglighed. Der skal laves en oversigt over fagspecifikke kompetencemål for hver af de uddannelser, som udbydes. F.eks. skal der laves fagspecifikke kompetencemål for den et-faglige kandidatuddannelse, for den to-faglige kandidatuddannelse og for tilvalget på 50 ECTS eller for den to-faglige bacheloruddannelse og for tilvalget på 45 ECTS osv. De fagspecifikke kompetencemål skal underopdeles i intellektuelle, faglige og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle ( Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser, udarbejdet af Bologna følgegruppens arbejdsgruppe om QF (Qualifications Framework) - bilagt). Det er vigtigt, at de fagspecifikke kompetencemål for uddannelsen er i overensstemmelse med studieordningens målbeskrivelser, der er et udtryk for kompetencemål på disciplinniveau ( kan også benævnes disciplinspecifikke kompetencemål). Det anbefales derfor, at de fagspecifikke kompetencemål for uddannelsen udarbejdes på baggrund af målbeskrivelserne. 4
Studieordningens disciplinbeskrivelser Studieordningens disciplinbeskrivelser skal ændres således, at målbeskrivelser og bedømmelseskriterier fremgår. Studieordningens disciplinbeskrivelser skal i forlængelse heraf indeholde følgende: a) Undervisningens omfang b) Målbeskrivelse NY! c) Undervisningsfagets indhold delvist NY! d) Undervisnings- og arbejdsformer e) Pensum NY! f) Bedømmelseskriterier NY! g) Eksamensbestemmelser Ad a) Undervisningens omfang Uændret. Ad b) Målbeskrivelse Målbeskrivelsen angiver kompetencemål på disciplinniveau. Der skal formuleres faglige mål, mål for praktisk kunnen og evt. intellektuelle mål (der ikke er indeholdt i de generelle kompetencer). Målbeskrivelsen skal formuleres med den studerendes læring i fokus. Arbejdsgruppen har lavet et inspirationsskema samt eksempler på målbeskrivelser, der kan bruges som inspiration til formulering af den konkrete målbeskrivelse. Ad c) Undervisningsfagets indhold Undervisningsfagets indhold er udskilt fra den tidligere Undervisningsfagets mål og indhold. Punktet skal nu udelukkende beskrive undervisningens indhold. Ad. d) Undervisnings- og arbejdsformer Uændret. Ad. e) Pensum Pensum er udskilt fra den tidligere Eksamensfordringer og angiver nu kun pensum udtrykt i antal sider. Såfremt en egentlig pensumangivelse ikke er relevant udelades dette punkt. Ad. f) Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier angiver hvilke parametre, der ligger til grund for bedømmelsen. Der henvises her (som standard) til målbeskrivelsen og karakterskalabekendtgørelse. Desuden udpeges de generelle kompetencemål, der indgår i vurderingen af den studerendes præstation (se standardtekst i reviderede skabeloner for studieordninger). Ad. g) Eksamensbestemmelser. Eksamensbestemmelser skal ændres iht. fakultetssekretariatets notat af 17. januar 2007 om afskaffelse af gruppeprøver. Der kan i øvrigt ikke foretages ændringer i eksamensbestemmelserne. 5