Psykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag



Relaterede dokumenter
Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden

Randers Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden

Miljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Genoptr ning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Aftale med De Socialpsykiatriske Aktivitetstilbud for

Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet

Socialpolitik. for Randers Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Projekt åbne rådgivningstilbud i Randers. 1. Projektresumé. Arbejdstitel: Projektperiode

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 85, 107 OG 108

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr.

Socialpolitik. for Randers Kommune

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Temaplan for psykisk sundhed

Psykiatri- og misbrugspolitik

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Aftale for 2009 og 2010 mellem Randers Byr d og Omr de Kollektivhuset

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Familiehuset AFTALE NOVEMBER 2010

Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018

Bopladsen AFTALE NOVEMBER 2010

Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Nøgletal til resultatdokumentation

Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende)

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Der kan v re flere form l med en kontaktperson.

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Infanterivej 33 - familier

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Status over udmøntning af integrationspolitikken i Odense Kommune

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 2

En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Specialsektorens frivillighedspolitik

Erhvervsskolers tiltag og implementeringskapacitet i forhold til elevtrivsel. v. Poul Dengsøe Jensen, Evaluerings- og udviklingskonsulent

Notat. Genopretning af łkonomien p psykiatriomr det. 19. april Social og arbejdsmarked

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

Underretningsskabelon udkast Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

1-5, ved ikke EA-reolen, strukturen, konceptet 1.Sammenhængende it, 2.Genbrug, 3.Byg til forandring, 4.Flere leverandører, 5.

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Barnets Reform indeb rer b de lov ndringer og en r kke initiativer, som skal udvikle indsatsen bedre gennem styrket fokus p resultater.

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

ÆLDRE- & HANDICAPSFORVALTNINGENS HØRINGSUDKAST HANDICAPPOLITIK

Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.:

Indledning og opbygning Vision: Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres

Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.

Tilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune

Notat. 26. april Błrn, Skole og Kultur

FORANDRINGSTEORI P SYGEDAGPENGEOMR DET RESULTATBASERET STYRING

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

AFTALE NOVEMBER 2010

Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

To gange om ret sendes implementeringsplanen til orientering til Sundheds- og ldreudvalget.

Voksen Tourette Træf den September 2017

Nedenst ende figur viser en oversigt over udgifter til genoptr fysioterapi (Budget 2009).

Der arbejdes videre med at słge midler til tv rg ende f lles arrangementer.

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

Handicappolitik Med plads til alle

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte juni Personale og HR. Baggrund

Notat. 8. juni 2011 J.nr.: Social- og Arbejdsmarked. Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi

Formålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet.

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Bilag : Indsats vedr. øget eksportparathed i SMV er

Mental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Transkript:

Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1

1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen beskriver derfor, hvilke opgaver og behov, vi skal lłse i forhold til omverdenen. Missionen udtrykker s ledes selve begrundelsen for vores eksistens. Mission Psykiatriomr dets mission er at yde stłtte til psykisk s rbare borgere og deres netv rk i hele Randers Kommune. Stłtten skal łge borgernes selvhjulpenhed, lette den daglige tilv relse og łge livskvaliteten. Psykiatriomr dets kerneopgaver er at yde stłtte i relation til borgernes behov for: at have et sted at bo; at have en meningsfuld hverdag med arbejde; uddannelse; andre besk ftigelsesaktiviteter; eller det, der giver mening for den enkelte borger. 2

2 Vision for Psykiatriomr det Visionen beskriver, hvad vi str ber efter at v re kendt for i fremtiden. Visionen er en ledestjerne for hvad vi g r efter, og hvad vores interessenter (borgere, p rłrende samarbejdspartnere, medarbejdere og politikere) kan forvente at f fra psykiatriomr det. Hovedvision Vi vil ikke ha det, I gir os. Vi vil ha det samme som jer - Patricia Deegan Randers Kommune vil fłre en helhedsorienteret, sammenh ngende og ansvarlig socialpsykiatri, hvorigennem psykisk s rbare vil komme sig Psykiatriomr dets m l er at hj lpe psykisk s rbare i hele Randers Kommune til at f et meningsfuldt og indholdsrigt liv. Vi arbejder ud fra det overordnede princip om, at psykisk s rbare kan udvikle sig og komme sig. Det betyder, at vi tror p, at med den rette indsats, kan alle mennesker udvikle sig til at f det bedre og udnytte sit eget potentiale bedst muligt. Det betyder ikke, at alle mennesker kan/skal udvikle sig til at blive helt uafh ngig af stłtte. Udvikling kan ogs betyde, hindring af tilbagefald. Vi vil v re kendt for at t nke i helheder og sammenh nge i forhold til indsatsen over for, den enkelte borger, samarbejdet p tv rs i Randers Kommune og samspillet med omverdenen. Det betyder, at vi vil hj lpe borgeren til at f den rette hj lp i de rette rammer. Vi vil v re kendt for at v re fortaler for de psykisk s rbare ved at nedbryde barrierer, fremme inklusion og bek mpe stigmatisering. Vi vil v re kendt for, at psykisk s rbarhed ikke er en barriere for at f en uddannelse eller en plads p arbejdsmarkedet. Andre visioner Borgerne Vi vil v re kendt for at młde borgerne med udgangspunkt i borgeren selv. Vi vil via god kommunikation sikre en klar og tydelig forventningsafstemning med borgeren. 3

Vi vil v re kendt for at stłtte borgeren i at n et punkt med minimal stłtte og maksimal selvst ndighed og frihed. P rłrende En p rłrende er en person i borgerens netv p rłrende. rk, som borgeren selv definerer som Vi vil v re kendt for at samarbejdet tager afs t i borgeren og dennes integritet, men at der ligeledes gives rum til de p rłrende. Vi vil v re kendt for at słrge for en respektfuld forventnings- og rolleafklaring. Samarbejdsparter og interesseorganisationer Vi vil v re kendt for at v re opsłgende og tage initiativ til samarbejde samt at vedligeholde dette. Vi vil v re kendt for at bygge bro mellem besk ftigelsesomr det og psykiatriomr det og hermed sikre flere psykisk s rbare fodf ste p arbejdsmarkedet. Vi vil v re kendt for et godt samarbejde med regionspsykiatrien, som sikrer borgeren gode overgange mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Vi vil ogs fremadrettet v re kendt for et godt samspil mellem professionelle og frivillige. Medarbejderne Vi vil v re kendt for, at man som medarbejder i psykiatrien i Randers Kommune ser sig selv som udviklingskonsulent for borgerne at man głr en forskel at man har fokus p, at fremme borgerens vej mod bedring at man har fokus p, at alle mennesker, i s vidt omfang som muligt, skal kunne mestre eget liv. Vi vil v re kendt for, at medarbejderne er bne over for tv rfaglig viden og samarbejde. Politikerne Vi vil gerne v re kendt for altid at tilpasse tilbud og metoder til udviklingen i m lgruppen og i omverdenen. Vi vil sikre sikker drift og arbejde ud fra tankegangen om, at łkonomi og faglighed g r h nd i h nd. Endelig vil vi skabe mulighed for, at omr det udvikles fagligt og politisk ved, at der altid er et godt beslutningsgrundlag. 4

3 B rende principper B rende principper betegner de vigtigste strategier for, hvordan psykiatriomr det vil opfylde mission og vision. For at opfylde vores mission og vision p den mest effektive m de vil vi benytte fłlgende to hovedprincipper og otte b rende principper. Hovedprincipper Recovery vejen til det meningsfulde liv Borgeren er altid i centrum Borgeren er altid i centrum for den socialpsykiatriske indsats. Psykiatriomr dets udgangspunkt er menneske fłrst, psykisk s rbar dern st. Vi anerkender psykisk s rbare som hele mennesker med ressourcer, h b og drłmme p lige fod med andre mennesker. Vi er en organisation, der aktivt tager afstand fra at mennesker reduceres til diagnoser. Recovery Recovery betyder "at komme sig". At komme sig indeb rer ikke nłdvendigvis et m l om fuld helbredelse, men at borgeren opn r et meningsfuldt liv p trods af og evt. med sygdommen. Med andre ord er der tale om den individuelle proces et menneske gennemlever efter l ngere tids sygdom og dens fłlgevirkninger. Recovery som metode tager udgangspunkt i borgerens perspektiv. B rende principper Psykosocial rehabilitering Rammen for den faglige indsats vi yder i psykiatrien i Randers Kommune er psykosocial rehabilitering. Ved en rehabiliteringsindsats, tager man udgangspunkt i borgerens hele livssituation. M let er, at borgeren skal n sit optimale niveau i forhold til en selvst ndig plads i samfundet. Det indeb rer b de en forbedring af personens kompetencer og indfłrelse af forandringer i de sociale omgivelser, der kan skabe en s hłj livskvalitet som muligt for borgeren. Rehabiliteringsindsatsen er et samarbejde mellem borgeren, p rłrende og fagfolk med henblik p, at beslutninger tr ffes i en koordineret, sammenh ngende og vidensbaseret 5

indsats. Mindsteindgribensprincippet Stłtten gives efter mindsteindgribensprincippet og har et udviklingsorienteret fokus. Udgangspunktet er borgerens funktionelle behov og ikke diagnosen. Det betyder ogs, at stłtten er dynamisk og lłbende tilpasses borgerens aktuelle stłttebehov. konomi og faglighed g r h nd i h nd Vi arbejder ud fra det b rende princip, at der er en tydelig indgang til forvaltningen gennem individuel r dgivning, central visitation og decentral udmłntning. Sammenh ng og tv rfaglig indsats Psykiatrien er en organisation, der handler som en del af en sammenh ngende offentlig sektor. Vi t nker i helhed, kvalitet og sammenh ng og ser os som en del af hele organisationen Randers Kommune s vel som en del af det omgivende samfund. Man skal kunne se sammenh ngene i det daglige arbejde i psykiatrien i Randers Kommune fra młdet med borgeren over samarbejdet med p rłrende, interesseorganisationer, samarbejdet p tv rs i organisationen og med andre eksterne parter til m lene og visionerne, som fasts ttes p det politiske niveau. At tage vare p udviklingsprocessen Vi arbejder ud fra det b rende princip, at borgeren altid har en prim r kontaktperson, der har ansvar for at koordinere alle tiltag omkring borgeren. Form let er at sikre koordinering og give tryghed og omsorg i hverdagen, og vi fokuserer p at udvikle borgerens kompetencer og identificere og styrke borgerens ressourcer. M let, er at głre borgeren i stand til selv at handle og opn kontrol over eget liv. Det er vigtigt, at borgeren selv er en del af forandringsproces, for at dette kan lykkes. Alle skal have egen bolig Egen bolig er udgangspunkt for den łvrige indsats. Vi arbejder ud fra den tanke, at en fast bop l giver tryghed og er et grundl ggende fundament at arbejde videre ud fra i forhold til situationen for den psykisk s rbare. Kombineret med individuel social stłtte er Housing first-princippet et vigtigt element i en recovery-proces. Alle har ret til uddannelse og job Psykisk s rbarhed er ikke en barriere for at f en uddannelse eller en plads p arbejdsmarkedet. Psykisk s rbare unge skal have stłtte til at gennemfłre en uddannelse 6

i det ordin re uddannelsessystem. Psykisk s rbare skal have adgang til meningsfuld besk ftigelse. Sundhedsfremme og forebyggelse Psykisk s rbare er en s rligt udsat sundhedsgruppe. Vi arbejder derfor aktivt med at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos psykisk s rbare dvs. sundhedsm ssige risikofaktorer relateret til Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM). 7

4 V rdier V rdierne beskriver, det vi łnsker, der skal pr ge organisationens samspil med borgere, borgere, interesseorganisationer, samarbejdsparter, politikere og kolleger m.v. i det daglige arbejde. Psykiatriomr det arbejder ud fra tre v rdier, der bl.a. tager udgangspunkt i Randers Kommunes politikker. V rdierne g lder for b de det interne og eksterne samspil: V rdier Anerkendelse I psykiatrien betyder anerkendelse, at vi arbejder ud fra ligev rd og ligev gtighed. Vi anerkender, at vi i vores młde med den psykisk s rbare ikke er i en ligev gtig situation, men vi vil altid v re ligev rdige i vores respekt, agtelse og anerkendelse af den psykisk s rbare. Vi taler med og ikke til borgerne. Vi ser borgeren som en aktiv medspiller og respekterer borgerens selvbestemmelsesret. Det betyder ikke, at vi altid iv rks tter det, som borgeren łnsker sig, men det betyder, at vi lytter og at vi vil dialogen. Ordentlighed I psykiatrien betyder ordentlighed, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske og młder borgerne, hvor de er i deres liv. Vi arbejder ud fra tillid til hinanden, og der er plads og rum til at sige det, vi mener. Vi fłlger vores mening til dłrs med handling vi głr det, vi siger. benhed I psykiatrien kommunikerer vi bent og rligt s vel internt i organisationen som eksternt med samarbejdsparter. Vi lytter til hinanden og giver konstruktiv kritik. 8

5 M lgruppeafgr nsning Overordnet set kan psykisk s rbare borgere inddeles i tre hovedgrupper 1. Borgere med psykiatriske lidelser, som alene har eller har haft kontakt til behandlingspsykiatrien 2. Borgere med psykiatriske lidelser, som b de har eller har haft kontakt til behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien 3. Borgere med psykiatriske lidelser, som alene har eller har haft kontakt til socialpsykiatrien M lgruppen for Randers Kommune er borgere i hovedgruppe 2 og 3. Disse to grupper kan yderligere inddeles i fłlgende tre undergrupper. a. b. c. Voksne over 18 r med en psykiatrisk diagnose af en sv rhedsgrad, hvor der, udover behandling, er behov for social stłtte. M lgruppens funktionsneds ttelse st r som en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. M lgruppen omfatter mennesker med skizofreni, bipolar affektiv lidelser, sv re personlighedsforstyrrelser med psykoser, maniodepressive selvmordsforsłg mv, dobbeltdiagnoser. Voksne over 18 r med lettere psykiatriske sindslidelser som har et mindre omfattende stłttebehov og som tilbydes personlig hj lp og pleje gennem hjemmeplejen der er forankret i ldreomr dets omr decentre. M lgruppens fysiske, psykiske eller intellektuelle funktionsneds ttelse st r som en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, der affłder et kompensationsbehov for at den enkelte kan fungere i et job p lige fod med alle andre. Voksne over 18 r med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som ADHD, Asperger, Tourette, hvis funktionsniveau og deraf stłttebehov er sammenlignelige med borgere med en psykiatrisk diagnose. Voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret er ikke en del af m lgruppen. 9