At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.



Relaterede dokumenter
Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Trivselsmåling 2015, klasse Varde Kommune

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

introduktion tips og tricks

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Talerstolsoplæg. Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen!

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard?

Trivselsundersøgelse 2010

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

TALENTTILBUD. I samarbejde med ungdomsuddannelserne i Fredericia Kommune

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Mini guides til eksamen

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Min mor eller far har ondt

Uddrag fra HE rapport

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

Hele landet 0-3 klasse

Resultater i antal og procent

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Center for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015

Resultater i antal og procent

Undervisningsmateriale til indskolingen

KOMMENTARRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

Resultater i antal og procent

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: dec.

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Når mor eller far har en rygmarvsskade

UNDERVISNINGSMATERIALE

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Side 1 af :25:54

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Møllevangskolen 7. årgang

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Resultater i antal og procent

Formidling og undervisning - MBK A/S

Resultater i antal og procent

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Resultater i antal og procent

Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem

Lille gruppe Miljøundervisning undersøgelse.

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

Resultater i antal og procent

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Trivsel i folkeskolen, 2015

Dukketeater til juleprogram.

Resultater i antal og procent

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

nr.1 å rgang: 16 Undgå frygt hos hvalpen TEMA Superkræfter Klikpunkt LEG Forebyggelse og behandling Når du behøver det!

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.

MGP i Sussis klasse.

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Bryrup Skole Silkeborg Kommune.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Transkript:

Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert forskelligt, hvordan du fortæller om den til for eksempel en ven eller til en forælder. dig en god ven hele klassen en forælder en lærer en lokalavis festen Du taler forskelligt, alt efter hvem der er modtageren men du tænker også på, hvordan du skal fortælle. Der er forskel på, om du skal beskrive fx. en ny mobiltelefon helt neutralt, sådan at en kammerat der går ind i butikken eller på Internettet kan genkende den og vide, hvordan den er, eller om du skal beskrive den for en, du håber måske kunne finde på at købe den til dig. At tale godt, forståeligt, interessant og overbevisende hedder retorik. Det er et universitetsfag og har været det i århundreder. I dag er det en del af alle skolefag under benævnelsen mundtlig fremstilling.

Hvordan taler man godt, for eksempel hvis man skal holde et oplæg for klassen? Det er ikke noget, man bare kan. Det skal læres. De fleste er lidt hæmmede, når de skal tale til mange mennesker og de føler sig akavet. Men heldigvis er der mange små fif, der hjælper. Kroppen Du sender altid signaler med din krop. Skoleelever er gode til at aflæse, hvordan deres lærer har det, blot ved at se på hans eller hendes kropssprog. Virker han eller hun glad, lukket, trist, åben, vred, træt, drillesyg, koncentreret? Det samme gælder selvfølgelig også for klassekammeraterne. Hvordan kan du se disse ting? Stilling Når du skal tale til en gruppe, skal du stå afslappet (så afslappet som muligt!) med vægten på begge ben. Nogle kan dog lide at bevæge sig lidt frem og tilbage foran dem, de taler til. Øjenkontakt Kig på den enkelte, når du taler. Så føler de sig involveret og inddraget. Du kan også se, hvordan de reagerer på det du siger. Det kan være godt at brug hænderne lidt til at understrege og forklare, for eksempel en bygning eller en person. Men hold dem ellers i ro. Stemme Tal tydeligt, så alle kan høre og forstå. Prøv at variere dit stemmeleje og dit taletempo. Sprog Det skal selvfølgelig være tilpasset efter dine tilhørere. Husk at øve dig på vanskelige navne og begreber. Forklar nye udtryk, så

alle kan følge med. Hav et stykke papir med stikord skrevet på så bliver du ikke bange for at gå i stå eller glemme vigtige ting. Men det er meget kedeligt, hvis du har et helt manuskript, du bare læser op af. Du mister kontakten med dem, du taler til og det kan tit lyde kunstigt og upersonligt. Brug eksempler, folk kender fra deres dagligdag, hvis du introducerer vanskelige begreber. Opmærksomhed Hold øje med tiden. Tager det for lang tid? Skal du afkorte det lidt? Hold øje med dine tilhørere. Keder de sig? Skift tempo, stemmeleje. Hvad med dig selv? Er du afslappet, taler du højt nok, synes du selv, det er interessant? Opbygning Folk vil gerne have at vide, hvad du vil fortælle om, hvorfor det er vigtigt at de hører det - og måske også, hvor lang tid, det vil tage. Du kan starte med at ridse din plan op. Lav en sjov / spændende / udfordrende / usædvanlig indgang til dit emne. I dit oplæg kan du appellere på tre forskellige måder: Du kan tale til folks fornuft ( Alle ved, at sport er sundt for kroppen ) Du kan appellere til deres tillid ( Jeg spiller badminton hver dag, og har tabt mig et helt kilo siden jul ) Du kan berøre deres følelser ( Hvordan føles det, når du har spillet en god kamp og har sat det vindende mål ind? )

De fleste oplæg bruger alle måder. Husk at summere op til sidst. Folk husker tit det første og det sidste, der bliver sagt. Planlægning Det er godt at planlægge i en lille gruppe. Gruppen kan hjælpe hinanden med at finde på, komme med gode ideer. Man kan holde oplægget for gruppen først og få deres konstruktive kommentarer. Brug nogle hjælpemidler: En overhead med nogle punkter eller en tegning eller nogle facts er god at have. En power point præsentation er også fin, men teknikken kan drille nogle gange, så man skal altid være forberedt på at kunne klare sig uden teknologi! Her er fem emner hvor man kan øve sig i at lave et kort oplæg med efterfølgende diskussion: - Lektier bør afskaffes - Lørdagsskolen skal genindføres - Alle der bor inden for 5 kilometer af skolen skal cykle i skole hver dag. - Skoleuniformer skal indføres - Læreren skal give kage i sidste time Kilder: Mundtligt af Helle Hvass. Gyldendal 2004 Præsentationsteknik for elever på ungdomsuddannelser af Alminde og Andersson. Forlaget ALKAL 2001

Siger du noget? Undervisningsministeriet 1995 Retorik af Helle Hvass. Gyldendal 2003