VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014
Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014
I denne lektion gennemgås: Spurvefugle (kragefugle): Gråkrage, sortkrage, ravn, råge, allike, husskade, skovskade
Sort hoved Grå ryg Kraftigt næb Sorte vinger Grå krop Gråkrage
Kraftigt næb Sort krop Sortkrage
Lever parvis (Monogam) og er territoriehævdende Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2-årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Gråkragen er almindelig ynglefugl i hele Danmark, mens sortkragen primært findes syd for en linje mellem Kolding og Ringkøbing Særdeles tilpasningsdygtige og findes i alle landskabstyper Æder eksempelvis frø og plantedele, insekter, orme, ådsler, æg, fugle- og pattedyrsunger, affald osv. Grå- og Sortkrage
Meget kraftigt næb Meget stor og sort fugl Kileformet hale Ravn Fingrede håndsvingfjer
Råge Nøgent gulhvidt felt Afrunde t hale Sort med rødlilla glans
Yngler i kolonier i småskove Råge Lever parvis (monogam) Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Udbredt i hele Danmark Lever primært af planteføde, insekter, orm og larver
Mørk isse Grå halsside og nakke Gråhvidt øje Allike
Hvide håndsvingfjer Lang sort hale Sort/hvid fjerdragt Husskade
Yngler i hele Danmark Middelhøj reproduktion (6-7 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middel bestandsomsætning Lever parvis (monogam) Meget tilpasningsdygtig og yngler således velvilligt i byer, dog foretrækker den et varieret landskab, hvor den kan udnytte en række forskellige fødekilder. Husskaden er en kendt æggetyv og kan udgøre et problem for sårbare arter. Føden er desuden alsidig. Husskade
Sortspættet isse Sort skægstribe Rosabrun krop Lyseblåt parti med sorte bånd på vingen Skovskade
Råge Ravn Sortkrage
De fleste fugle kan flyve Generelt De har om fjer fugle De lægger æg De har næb og en kråse i stedet for tænder De har et letvægtsskellet med hule knogler De kan trække vejret i højere luftlag
Næb Hule knogler Brystben
Kro Kirtelmave Kråse Kloak
Fjer: Fugles fjer bliver slidt, og skiftes derfor én flere gange årligt De fleste fugle skifter de større fjer løbende, mens nogle arter skifter alle svingfjer på én gang
Fjer: Fjerdragten plejes med et sekret fra gumpekirtlen Gumpekirt el Udformes forskelligt efter formål. Fx dun, dækfjer og svingfjer Farverne varierer og kan have forskellige formål. Eksempelvis parringsdragt og camouflage
Åndedrætssystemet: Fugle kan flyve i stor højde, hvor der er lav iltkoncentration Lungerne har forbindelse med en form for blæsebælge, som går helt ud i de hule knogler Blodet iltes effektivt når fuglen flyver
Yngledragt Sort plet Rødt næb Hættemåge Røde ben
Spinkelt gult næb Gråblå ryg og vinger Sorte vingespidser med hvide pletter Gulgrønne ben Stormmåge
Sorte vingespidser med hvide felter Sølvgrå ryg og vinger Kraftigt gult næb med rød plet Gule øjne Kødfarvede ben Sølvmåge
Yngler i Danmark Lav bestandsomsætning 3 æg, kønsmoden 3-4 år Findes i hele landet Danner par for livet (Monogami) Opportunistisk og altædende Sølvmåge
Gult næb med rød næbplet Gule ben Sort ryg og vinger Sildemåge
Kraftigt gult næb med rød næbplet Sort ryg og vinger Grålige eller kødfarvede ben Svartbag
Ung sølvmåge
Kronhind Kronhjort Kronvildt spejl Kronkalv
Opholder sig i kønsopdelte rudler (flokke) uden for brunstperioden Brunsten topper september oktober Lav reproduktion (1 kalv), sen kønsmodning 2-årig, høj levealder Langsom bestandsomsætning Krovildt findes kun vildtlevende i Jylland og på Sjælland, samt nogle få småøer med de største bestande i Midt- og Vestjylland: Klosterheden, Stråsø, Oksbøl og på Djursland Kronvildt er sårbart for forstyrrelse. Føden består typisk af græs, lav, urter, landbrugsafgrøder og skud fra nåletræer og buske Kronvildt
Då med kalv Dåhjort Dåvildt spejl Dåvildt
Brunsten topper i slutningen af oktober Hjortene mødes på en brunstplads, hvor dåerne opsøger hjortene Lav reproduktion (1 kalv), sen kønsmodning 2-årig, høj levealder Langsom bestandsomsætning Der findes fritstående dåvildt i alle landsdele, men fordelt på flere adskilte bestande. Arten er dog i stadig fremgang. Dåvildt har nemt ved at tilpasse sig menneskelig påvirkning. Føden består om sommeren mest af græsser, men også urter frø, frugter, korn fra markerne, bog, agern og kastanjer indgår i føden. Dåvildt
Sikahind med kalv Sikahjort Sikavildt spejl Sikakalv
Rå Råbuk Rå med lam Råvildt spejl
Bukken er territoriehævdende fra maj til og med brunsten som ligger fra sidst i juli til august Råvildt har forlænget drægtighed og råen sætter typisk 1-2 lam, sjældent 3, omkring 1. juni Middellav reproduktion (1-2 lam), sen kønsmodning 2-årig, middelhøj levealder middellav bestandsomsætning Findes i hele landet, men i stærkt varierende mængder Råvildt udvælger omhyggeligt føden helt ned til enkeltdele af en plante for at få de fødeemner, som passer bedst til dyrets aktuelle behov. Råvildt
Kronvildt Dåvildt Råvildt Sikavildt
Muflonfår med lam Muflonvædder Muflon lam
So Orne Gris Vildsvin
Sort hoved Grå ryg Kraftigt næb Sorte vinger Grå krop Gråkrage
Kraftigt næb Sort krop Sortkrage
Lever parvis (Monogam) og er territoriehævdende Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2-årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Gråkragen er almindelig ynglefugl i hele Danmark, mens sortkragen primært findes syd for en linje mellem Kolding og Ringkøbing Særdeles tilpasningsdygtige og findes i alle landskabstyper Æder eksempelvis frø og plantedele, insekter, orme, ådsler, æg, fugle- og pattedyrsunger, affald osv. Grå- og Sortkrage
Meget kraftigt næb Meget stor og sort fugl Kileformet hale Ravn Fingrede håndsvingfjer
Råge Nøgent gulhvidt felt Afrunde t hale Sort med rødlilla glans
Yngler i kolonier i småskove Råge Lever parvis (monogam) Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Udbredt i hele Danmark Lever primært af planteføde, insekter, orm og larver
Mørk isse Grå halsside og nakke Gråhvidt øje Allike
Hvide håndsvingfjer Lang sort hale Sort/hvid fjerdragt Husskade
Yngler i hele Danmark Middelhøj reproduktion (6-7 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middel bestandsomsætning Lever parvis (monogam) Meget tilpasningsdygtig og yngler således velvilligt i byer, dog foretrækker den et varieret landskab, hvor den kan udnytte en række forskellige fødekilder. Husskaden er en kendt æggetyv og kan udgøre et problem for sårbare arter. Føden er desuden alsidig. Husskade
Sortspættet isse Sort skægstribe Rosabrun krop Lyseblåt parti med sorte bånd på vingen Skovskade
Råge Ravn Sortkrage
Lille blågråt næb Sort bånd Ensfarvet lys gråbrun Tyrkerdue
Grøn- lillaglinsende halsplet Mørkt øje Blågrå fjerdragt Huldue
Lille hoved Gult øje Hvid halsplet Blågrå med rosa bryst Sort bånd Hvide vingebånd Ringdue/skovdue
Yngler i hele Danmark Lever parvis. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. Simpel rede med 2 æg. Ringduen kan få 2-4 og måske endda flere kuld om året Høj reproduktion, tidlig kønsmodning 1-år, lav levealder hurtig bestandsomsætning Typiske fødeemner er ærter, rapsfrø, hvede, rug, bog, agern, kløver og rapsblade. Foretrækker varieret landbrugsland med småskove og læhegn. Ringdue/skovdue
Ringdue/skovdue Huldue Tyrkerdue
Ændringer til lektionsplan og nyheder Jagttegn 2013/2014