Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse



Relaterede dokumenter
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Forståelse af sig selv og andre

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Sammenhængende børnepolitik

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Hvordan kan forældrene

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolereform på Hjallerup skole

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Opholdssted NELTON ApS

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Temapakker fra PPR August 2013

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup,

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Anmeldt tilsyn Rapport

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Rammer til udvikling hjælp til forandring

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO.

Børneinstitution Hunderup

4. Sociale kompetencer

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Vejledning til ledelsestilsyn

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen. Sønderborg Kommune. Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Raketten - klar til folkeskolereformen

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum 2016

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Transkript:

Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Hvad er vores drømmescenarie i relation til temaet? Læringseffekten og trivsel skal der skabes rammer for.at alle voksne omkring børnene, indgår i et forpligtiget samarbejde, med inddragelse af børnene. Hvad er de største muligheder vi ser? - hvem kan hjælpe med at realisere dem? Forældrene er forpligtet til, at gøre deres barn selvhjulpen stiller krav til forældrene forældrekursus et forpligtende fælleskab. Forældrene skal inddrages i beslutninger/processer. Eleverne skal tage ansvar for egne læringsmål sociale og faglige mål samt nationale test og inddrages i den løbende evaluering hver 3. måned. Lærerne skal have kendskab til læringsstraterier og anvendelse i praksis Hvis alle aktører i området bliver bedre til at koordinere indsatsen ift. Det enkelte barn, vil der opnås bedre resultater. Centercheferne skal lave en forventning til samarbejdsaftale, så lederne i området får nogle tydelige rammer, at arbejde efter. Et professionelt fagligt netværk der består af skole, fritid og div. Eksterne faglige samarbejdspartnere. De er rammesættende for et professionelt tværvfagligt samarbejde, som er tydelige for hvordan samarbejdet skal være. Som udgangspunkt er der en tovholder, som består af en inst.leder, hvor det opleves at der er et behov for en koordineret indsats. Tydelige forventninger til forældrene i forbindelse med samarbejdet omkring barnet. Der skal være en forventningsafstemning mellem centercheferne på tværs af siloerne. Den skal være tydelig for den enkelte leder på skolerne, SFO, Klubber og div. andre interesanter. Det er vigtigt at der er mulighed for at kunne gå direkte, sådan at der ikke spændes ben undervejs i div. opgaveløsninger. Der skal være tilgængelighed. f.eks. dreng på Arenaskolen, der nu erpasset op 24/7 ved skole, Klub, forældre, familie i weekenden, støttekontakt person,

Hvad ser vi som de største udfordringer? - hvem kan hjælpe med at rydde dem af vejen? Det er at systematisere kommunikationsstrategien, og her har Centercheferne den største indflydelse. De skal lave nogle tydelige rammer som alle kan forstå. Arbejdsmængden ift. Elever, der har svært skal fordeles bedre imellem aktørerne i området. Den laver en tydlig samarbejds relation, hvem gør hvad hvornår. Hvem har de forskellige roller på skolerne, hvem skal den enkelte lærer kontakte for at få tolk eller skolevejleder?? Hvilke ansvarsområder har de forskellige ledere. Ledelsen skal være rammesættende, tydlige ledere og lægge overlæggeren højt og være ambitiøse på elevernes vegne. Der skal være en tovholder som indbyder de aktører der er relevante for det enkelte barn i den pågældende situation. Se ovenstående for tovholderfunktion. Hvad er vigtigst i forhold til medarbejderne? - procesmæssigt - indholdsmæssigt Procesmæssigt: Medarbejderne skal kunne se meningen og effekten af indsatsen/samarbejdet. Medarbejderne skal inddrages i processen. Det skal være tydeligt hvem der er tovholder i processerne. Indholdsmæssigt: Indholdet skal give mening. Der skal tages udgangspunkt i barnets behov.

Den laver en tydlig samarbejds relation, hvem gør hvad hvornår. Hvem har de forskellige roller på skolerne, hvem skal den enkelte lærer kontakte for at få tolk eller skolevejleder?? Hvilke ansvarsområder har de forskellige ledere. Ledelsen skal være rammesættende, tydlige ledere og lægge overlæggeren højt og være ambitiøse på elevernes vegne. Der skal være en tovholder som indbyder de aktører der er relevante for det enkelte barn i den pågældende situation. Se ovenstående for tovholderfunktion. Man starter et forløb sådan: (tværfaglighed) 1. medarbejder retter henvendelse til ressourcecenter. 2. ressourcecenteret drøfter hvilke tiltag/indsatser der giver mening og er mulige. 3. der er altid en tovholder fra ressourcecenteret. 4. inddrages de relevante aktører der er omkring barnet. 5. på første møde laves der ern forventningsafstemning på hvem der gør hvad. 6. oftes vil der være løbende evalueringsmøder hver 3. måneder. Familieafdelingen kunne godt igen have et større ansvar for at disse forløb sker. Det vil give mening for skolerne at de igen kan overdrage den opgave til familiecenteret. Eks. At der er tilknyttet en socialrådgiver til de enkelte inst./skoler dagligt eller fast. Hvad er vigtigst i forhold til eleverne? - procesmæssigt - indholdsmæssigt Procesmæssigt: At eleverne inddrages og har tillid til, at der er styr på situationen. Indholdsmæssigt: Barnet skal opleve, at aftaler overholdes og at barnet inddrages i beslutning alt afhængig af alderen.

Børnene skal vide hvilken hverdag de er en del og de skal tage et medansvar for egen læring.børnene skal føle sig som en del af et fællesskab gennem læringsmiljøer, hvor vi sætter rammen. Nærvær er vigtig ved at barnet føler sig set, hørt og forstået. Fokus på børn og deres nærvær i perioder udvælges de og der bliver skabt tryghed og rammer. Tale ordentligt og huske at tage udgangspunkt i elevernes baggrund. Hvad er vigtigst i forhold til forældrene? - procesmæssigt - indholdsmæssigt Procesmæssigt: Forældrene skal være bevidste om deres forældreansvar og hvad der forventes af dem i Greve Kommune/Danmark. Indholdsmæssigt: Der skal tages udgangspunkt i forældrenes ressourcer. Forældrene skal opleve at de aftaler der laves holdes. Den alm. forældre spiller en primærrolle. Ved skolestart får forældrene at vide hvilke forventning og krav der er til dem. Sådan at børnene får et bedre voksenliv. Ved at forældre/skole har en forpligtende samarbejde. Skolebestyrelsen skal være tydelige i forhold til forældre, hvilke regler og rammer der skal være. F.eks. Det kan være at bestyrelsen i samarbejde med elever, butikker, ledelsen på skolen finder ud af hvordan og hvornår eleverne kommer i Netto. Bestyrelsen skal også have fokus på elevrådet. Skole og professionelle vil dokumenter forløb og mødereferater, hvor det er tydeligt, hvem der gør hvad.

Den allermest alternative/skæve/utraditionelle idé inden for temaet arbejdsgruppen kan finde på 1. Familierådgiverne ud på skolerne. 2. Hotline til forældrene når der opstår pludselige udfordringer. 3. Kurser for forældre helst fra o 21 år og op, alt efter behov, i vuggestuer, børnehave, indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelse ift. Deres forældreansvar og deltagelse i demokratisk samfund. 4. Familieklasse hvor forældrene deltager i i undervisningen og tager medansvar og forpligtigende fællesskab. 5. Forældre der ikke er på arbejdsmarkedet, bidrage i området på skolerne, institutionerne, fritidslivet m.m. alt afhængig af deres ressourcer. Projektgruppen tænker, hvad med elever-lærer-elever som et element i øget elevinddragelse hvordan kan det praktiseres og organiseres? Hvordan kan feedback- og feedforwardprocesser være med til at understøtte vores mål og intentioner? Hvilken betydning vil den længere skoledag få for elever og forældre og er der forskel på de yngste og de ældste elever? Hvordan ønsker I, at forældresamarbejdet skal se ud? Og hvordan kan den længere skoledag understøtte øget elevinddragelse?

Hotline vil bestå af professionelle, der kan råde og vejlede både forældre og elever, sådan at der kan opnås forbyggende arbejde. Kommunen afholder forældrekurser, alle der uderviser ar fagligt kompetente, med inddragelse af rollemodeller i området. Forældre er usikre på alt, opdragelse, spisetider, sovetider, hvordan man klæder sit barn på osv. Familieklasse, skal vare i 12 uger med en ugentlig formiddag, hvor en forældre deltager i undervisningen.de forældre det omhandler er enten ikke på arbejdsmarked, har mulighed for fleksibel arbejdstider eller kan afholde 6. ferieuge. Famileklassen består 4 til 6 elever og to professionelle lærere/pædagoger samt elevernes forældre. Der laves individuelle læringsmål, som eleven øver sig på 4 dage om ugen. Læreren i stamklassen laver en skriftlig evaluering hver dag på hvordan det er gået. Forældre der ikke er på arbejdsmarkedet, bidrage i området på skolerne, institutionerne, fritidslivet m.m. alt afhængig af deres ressourcer i samarbejde med job-center og skolerne. Vi laver en forældrebank, med div. ressourcer, kompetencer og forcer. Kontaktforældrene skal sidde i en koordinerende gruppe. En længere skoledag vil kunne gøres sådan at klubberne og SFOerne byder sig til i forhold til understøttende undervisning. Der er typisk andre faggrupper som kan sikre at dette sker. De omhandler mest praktiske fag. Hvad er det vigtigt vi kommer hurtigt i gang med? - hvad er det første skridt? Det første skridt, er at der kommer nogle politiske retningslinjer for hvordan samarbejdet skal være på tværs af aktørerne i kommunen. Efterfølgende skal der på centerchefniveau laves en forventningsafstemning, så der kommer tydelige og klare rammer at arbejde ud fra. Det skal være tydeligt, hvem der er ansvarlig/tovholder, hvornår. Fælles uddannelse og kompetenceudvikling som skoleledelserne er i gang med via KL. Klubberne vil også med. Skolereform er på dagsordenen, den diskuteres løbende og vi finder forslag og udvikling undervejs.

Andre betragtninger Alle aktører i området skal have de nødvendige kompetencer. Forældrene og børnene skal kunne se meningen med dette, og forældrene skal være fortaler for dette samarbejde. Der skal laves et overblik over, hvordan man konflikt nedtrapper og konfliktoptrapper og hvem der inddrages hvornår. Overordnet set, alle er involveret på skolen, de professionelle, det kunne være lærings strategier, LP-modellen, coorperativ learning, klasserumsledelse. Kom med konkrete eksempler og billeder på, hvordan skoledagen ser ud indholdsmæssigt, organisatorisk og samarbejdsmæssigt Alle forældre indgår i et forpligtende samarbejde, hvor de er en del af skolens dagligdag. Forældrene bidrager hver i sær ift. de ressourcer og muligheder de har. De lokale virksomheder inviterer eleverne ind i deres virksomheder og laver forskellige forløb på skolerne og foreningslivet. Eleverne bidrager med det de kan uf fra deres ressourcer. Indskoling: Forældrekurser, hvordan er det at have et skolebarn og deltage aktivt i barnets uddannelse. Kontaktforældre skal inddrages i skolens arbejde. Evt.med forløb. Elever skal inddrages i hvad er skole fornoget, hvad kan den? De skal indgå et forpligtende fællesskab. Mellemtrin: Forældreinddragelse: Aftaler skal de følge op på. De støtter op omkring skolens værdigrundlag og læringsmål. Elever:Tage ansvar for egen læring og egne handlinger/adfærd. Ovebygning: Elevinddragelse, hvad vil jeg med livet og de skal tro på det. Tage ansvar for eget liv.