Energiregnskab 2007 2013 Regnskab og datagrundlag 1
Hvad har I fået tilsendt? 1. Energiregnskab med faneblade for 2007, 2009, 2011 og 2013. Samt faneblad med grafisk fremstilling. 2. Baggrundsnotat med beskrivelse af metoder og bilagsoversigt 3. 19 bilag med rådata 4. Herunder energiregnskab med bilagshenvisninger 2
Baggrundsnotat Energiregnskabsprincippet og metoden Datagrundlag og datakvalitet Bilagsoversigt (rådata) Bilagsregneark 3
Princip i et energiregnskab 4
5
Hvilke data er opdateret i denne runde? Dem vi altid opdaterer: Eldata, værksdata, skorstensfejerdata, gasdata, vindkraft, solceller, transport, industridata, emissionsfaktorer mm. Yderligere Virkningsgrader for energianlæg Nettab i fjernvarmenet efter Dansk Fjernvarmes statistik Ikke opdateret Opgørelse over biomasseressourcer fra AAU fra 2012. 6
Datakvalitet Område Dataleverandør Høj, Målt forbrug / produktion Middel Estimat lokale data Lav Estimat indbyggertal mm. Elproduktion fra vindkraft Fjernvarmeforbrug og nettab Brændselsforbrug til kollektiv el og varmeforsyning Elforbrug Naturgasforbrug Elproduktion fra solceller Individuel opvarmning (ikke naturgas) Vejtransport Industriens brændselsforbrug (ikke naturgas) Transport nonroad, Flybrændstof (JP1), fuelolie (skibe), diesel (tog). Energistyrelsen Lokale fjernvarmeværker Energistyrelsen Lokale elnetselskaber HMN Gassalg A/S Energinet.dk Lokale skorstensfejermestre, antal opvarmningsenheder Danmarks Statistik, antal indregistrede køretøjer Danmarks Statistik, oplysninger fra industrier med mere end 20 ansatte Energistyrelsens energistatistik og Danmarks Statistik Individuel solvarme Energistyrelsens energistatistik og Danmarks Statistik. 7
Hvad har I fået? 1. Energiregnskaber udarbejdet efter Energistyrelsens vejledning af april 2012 2. Energiregnskaber opstillet i A3 format 3. En række grafiske præsentationer 4. Samtlige rådata i bilag og balancer til brug for detailplanlægning og scenarieanalyser 5. Samme datagrundlag og metode for alle kommuner 6. Et godt grundlag for tværkommunalt samarbejde på energiområdet og ansøgninger om projekter efter Energistyrelsens pulje til SEP 8
Hvad mangler I at få? 1. Energiregnskab opsat i Covenant of Mayors skabelon Pilotskema er fremsendt til godkendelse Efter godkendelse laver vi opsætning for alle kommuner Kan I vente på det? 2. Landbrugsberegning efter KLs CO 2 beregner Det gamle kan ikke downloades og opdateres ikke længere Ny beregner forventes klar ultimo 2015 3. Et benchmark værktøj Et regneark hvor I kan sammenligne kommuner på tværs. 9
Energiregnskab 2007 2013 Metode 10
Metodeændringer 2007 2009 2011 2013 Guidelines PlanEnergi ENS vejledning version 1 ENS vejledning version 2 Elimport Gennemsnitsel Gennemsnitskondens Gennemsnitskondens + havvind = residual el Sammenhængende Udgangspunkt i værkets Gennemsnitlig Som 2011 fjernvarmenet på tværs af lokalisering brændselssammensætning. kommuner Brændsler allokeres efter fjernvarmeforbrug Centrale værker Brændsels og el og varmeproduktionen allokeres lokalt Kondensproduktion medregnes ikke i kommunens regnskab Udregning VE % Andel af brændselsforbrug Andel af udvidet endeligt energiforbrug. Havvind Ikke medtaget Allokeret på kommuner efter elforbrug Som 2011 Som 2011 Indgår i residual el Kystnære møller Ikke medtaget En delmængde af havvind. 50 % af kystnære tilfalder kommuner, der grænser op til mølleparken. Vigtigt! Ved metodeændringer er regnskaberne blevet korrigeret bagudrettet 11
Metodiske ændringer fra 2011 til 2013 1. Elimport/havvind Skift fra gennemsnitskondens til residual el Højere VE % til kommuner med stor elimport Lavere VE % til kommuner med stor lokal produktion af VE el. Lokal landvind vil fortrænge havvind, så ingen havvind til kommuner med eleksport. Er el eksport fra vind 100 % VE? 12
Metodiske ændringer fra 2011 til 2013 2. Kystnære møller 50 % af elproduktion indregnes i kommuner med kyststrækning direkte ud til parken. 3. Mulighed for kontering af vindkraft i investorkommune Ingen eksempler endnu i regnskaberne i Region Midtjylland. HOFOR køber møller i Jylland, der indregnes i energiregnskabet for Københavns Kommune. I fald et mølleprojekt tilfalder en investorkommune, skal det principielt modregnes i beliggenhedskommunen. 13
Energiregnskaber Udvalgte resultater 14
Opvarmningsform % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Solvarme Varmepumpe Elradiator Halmfyr Træ Pillefyr Oliefyr Naturgasfyr Fjernvarme 15
Individuel opvarmning 2.000 1.800 1.600 1.400 TJ/år 1.200 1.000 800 600 400 200 Solvarme Varmepumpe Elradiator Biomasse Oliefyr 16
Solceller 60 50 40 TJ/år 30 20 10 2013 2011 17
Vindkraft 6.000 5.000 4.000 TJ/år 3.000 2.000 Planlagt 2014 2013 1.000 18
Hvem har flyttet sig mest fra 2009 til 2013? Kommune Lemvig Ringkøbing Skjern Hvorfor? 75 % mere vindkraft. Reduceret energiforbrug i industrien (Kul, naturgas og el). Mere biogas til kraftvarme. 300 % mere vindkraft. Solvarme, elpatron og naturgaskedel erstatter naturgas kraftvarme til fjernvarme. Struer Vindkraft øget med over 200 % Naturgas afviklet til fjernvarme Individuel olieopvarmning reduceret med 50 % Randers Fra kul til biomasse på Randersværket Faldende elforbrug i industrien 10 % mere vindkraft 19
Hvem har flyttet sig mest fra 2009 til 2013? Kommune Ikast Brande Skive Herning Hvorfor? Mere biomassebaseret fjernvarme fra Herningværket 50 % mere vindkraft Fra naturgas til forgasning af træpiller 25 % mere vindkraft Individuel olie reduceret med 50 % Fra fuelolie og naturgas til biomasse på Herningværket 40 % mere vindkraft Mere biogas Affaldsforbrænding lukket 20
Hvilken type vedvarende energi? 40.000 35.000 30.000 25.000 TJ/år 20.000 15.000 2007 2013 10.000 5.000 0 Affald, bionedbrydeligt Biomasse Vindenergi Biogas Solenergi Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Elimport (VEbaseret) Energi og klimaregnskaber 2012 Strategisk energiplanlægning 2013 2015 28. feb. 2012 Jørgen Olesen 21
Hvor sker omstillingen? 60.000 50.000 40.000 TJ/år 30.000 20.000 Fossil VE 10.000 0 2007 2013 2007 2013 2007 2013 2007 2013 2007 2013 2007 2013 Individuel opvarmning Kollektiv el og varmeforsyning Industri Transport VE el El import Energi og klimaregnskaber 2012 Strategisk energiplanlægning 2013 2015 28. feb. 2012 Jørgen Olesen 22
Hvilken type boligopvarmning? 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Energi og klimaregnskaber 2012 Strategisk energiplanlægning 2013 2015 28. feb. 2012 Jørgen Olesen 2007 2013 23 Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr Træpille og stokerfyr Brændekedel og ovn Halmfyr Elvarme Individuelle varmepumper TJ/år Individuel solvarme
Elproduktion Region Midtjylland (2006 2013) Elproduktion 2006 TJ/år 2013 TJ/år Vindkraft 5.178 8.068 Solceller 2 481 Kraftvarme (total) 14.557 11.238 Decentral kraftvarme 5.314 3.133 Energi og klimaregnskaber 2012 Strategisk energiplanlægning 2013 2015 28. feb. 2012 Jørgen Olesen 24