KOM POSTEN Udgivet af Gartnernes Fagforening for København og Omegn NR. 3 Maj/juni 2004 Tivoli Vi passer både på blomster og besøgende Læs. 4-5 Gratis i Tivoli og til BonBon-Land forrygende sommerquiz Læs side 14 Danmarks største guide til de grønne efteruddannelseskurser. Mere end 350 kurser i kæmpe tillæg på 12 sider Overblik Fyring af sikkerhedsrepræsentant gav erstatning på 6 mdr. løn........................................... 7 Gartnernes Fagforening kan miste 100 medlemmer ved fusion...................................... 9 Fest på Vilvorde for gamle og nuværende elever......... 11 Den glade gartnerlærling.......................... 14 Virksomhed måtte betale 80.000 kr. i efterbetaling og bod.. 16 Med kun en stemme imod, gav generalforsamlingen afdelingens bestyrelse lov til, at fortsætte de videre forhandlinger om etablering af en ny stor Bygge- og Anlægsafdeling. Læs lederen side 3
Indhold Turbo på Bofællesskabs forhandlingerne...... 3 Vi passer både på blomster og besøgende.... 4 Boligforening efterbetalte 40.000,- kroner til gartner............................... 6 Efterbetaling på 7.650,- kroner for manglende pension og ansættelsesbevis.............. 6 Glemsomhed kostede 2.000 kroner......... 6 Kontorbeplantnings-virksomhed snød med pensionen............................ 6 Gartnerne sagde markant ja til overenskomst. 6 Ny overenskomst med Boligselskabet Strandparken.......................... 6 De sagde, at jeg var for gammel............ 7 Signalforvirring hos Kirkegaard.............. 7 Krav om erstatning mod lærling............. 7 Regeringen fik hug....................... 8 Fagforeningen kan miste 100 medlemmer ved fusionen.............................. 9 De blev valgt............................ 10 Nej til krig uden FN mandat............... 10 Pensionisters ret til helbredstillæg........... 11 Indbydelse fra Elevforeningen på Vilvorde..... 11 Mulighed for større erstatning for medlemmer i fleksjob.............................. 11 Efterløns- & Pensionistklubben.............. 12 Hækkeklippere den korrekte håndtering.... 13 Den glade gartnerlærling.................. 14 Forrygende sommerquiz.................. 14 Stor erstatning på 80.000,- kroner........... 16 19-årig forlader gartnerfaget............... 16 Spørg fagforeningen Ferieforhold for lærlinge? Hej Gartnernes Fagforening På første hovedforløb på Vilvorde som jeg netop har afsluttet, fik vi besøg af Gartnernes Fagforening. Her blev bl.a nævnt, at man er berettiget til betalt ferie selvom intet er optjent. Da jeg blev ansat først i august var dette ikke gældende for mig. Men det blev nævnt at jeg var berettiget til 5 ferie fridage i stedet. Passer dette? Min arbejdsplads har ikke hørt om dette? Venlig hilsen Christian Petersen Hej Christian Tak for din e-mail. Det er rigtigt at du ikke har ret til 25 feriedage når du først er begyndt i lærer 1. august. I ferieloven står skrevet i 9 at hvis man er startet i lærer 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, kun ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår. I anlægsgartner overenskomsten bliver denne regel dog forbedret da man har aftalt, at elever har ret til 2 ugers betalt ferie i forbindelse med julen. På gartneri og jordbrugsområdet har man ret til en uges ferie i forbindelse med julen. På det offentlige område er der ikke aftalt særregler, så de følger kun ferieloven. Hvis man starter i lærer inden 1. juli i et ferieår, har eleven altid ret til betalt ferie i 25 dage i ferieåret. Desuden har alle elever ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår (1. maj til 30. april), efter at uddannelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, hvis der ikke er optjent nok feriepenge. Der ud over optjener du naturligvis også 5 feriefridage, på lige fod med de øvrige ansatte. Du optjener en feriefridag pr. 2,4 ugers ansættelse. Den 14. juni 2004 fylder Leif Nørrevang 70 år. Du ønskes tillykke med dagen. Efterløns & Pensionistklubben. Venlig hilsen og god sommer Flemming H. Grønsund Faglig sekretær Runde fødselsdage Spørgsmål og mærkedage Har du spørgsmål til fagforeningen, a-kassen eller oplysninger om mærkedage, er du velkommen til at skrive til os, eller du kan bruge følgende e-mail adresse: flemming@sid.dk Sidste frist for modtagelsen er den 30. juni 2004. Mærkedagene kan tidligst være fra den 5. august 2004. Adresser Gartnernes Fagforening København og Omegn Alhambravej 13 1826 Frederiksberg C. Tlf.: 33 22 56 94 Fax: 33 23 92 83 Giro: 1 05 33 88 E-mail: gartnerne-kbh@sid.dk Hjemmeside: www.gartnernekbh.dk Åbningstider Mandag-onsdag kl. 10.00-15.30 Torsdag kl. 10.00-17.00 Fredag kl. 10.00-11.30 Der kan efter forudgående kontakt med fagforeningen laves mødeaftaler udover åbningstiden. Kontakt til Gartnernes Fagforening s faglige afdeling kan udenfor åbningstiderne rettes på de direkte telefonnumre eller mobiltelefonnumre. Ansatte Formand: Michael Haas Direkte tlf.: 33 26 03 53 Mobil tlf.: 28 10 08 54 E-mail: michael.haas@sid.dk Næstformand: Mogens Nielsen Direkte tlf.: 33 26 03 51 Mobil tlf.: 28 10 08 55 E-mail: mogens.nielsen@sid.dk Faglig sekretær: Flemming H. Grønsund Direkte tlf.: 33 26 03 52 Mobil tlf.: 28 10 08 56 E-mail: flemming@sid.dk Kassererassistent: Mona Walther Direkte tlf.: 33 26 03 54 E-mail: mona.walther@sid.dk Kontorbestyrer: Vibeke Berg Direkte tlf.: 33 26 03 56 E-mail: vibeke.berg@sid.dk A-kassemedarbejder: Joan Hansen Direkte tlf.: 33 26 03 57 E-mail: joan.hansen@sid.dk Sekretær:Tine Knudsen Direkte tlf.: 33 26 03 50 E-mail: tine.knudsen@sid.dk Rengøringsassisten: Anne Hansen Bestyrelsen Michael Haas: Fagforeningen Mogens Nielsen: Fagforeningen Flemming H. Grønsund Fagforeningen Søren Augustesen: Klub 1 Jan Gjelstrup: Klub 1 Kurt Laurberg: Klub 2 Teddy Olsson: Klub 2 Walter Markussen: Klub 3 Stig Pedersen: Klub 3 Socialrådgiveren Florence Braun er i fagforeningen torsdag i lige uger mellem kl. 13.00-17.00. Mødeaftaler bør laves i god tid med fagforeningen. Bladet Redaktør: Flemming H. Grønsund Ansv. redaktør: Michael Haas Oplag. 2.250 Deadline til nr. 4/2004 er: 30. juni 2004. Forsidebillede: Portræt af Tivoli Vi passer både på blomster og besøgende s. 4-5. Alle unavngivne artikler er redaktionen bekendt.redaktionsudvalget har redaktionel frihed til sproglig redigering af indkomne artikler fra medlemmerne. Redaktionsudvalg Søren Augustesen, Stig Pedersen, Flemming H. Grønsund, Bo Thomassen, Bo E. Kanstrup, Bolette Crossland, Elisabeth Anderson. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Tlf. 86 62 40 33 2
LEDER Turbo på Bofællesskabs forhandlingerne Fagforeningens generalforsamling den 19. april gav bestyrelsen en næsten enstemmig opbakning til de videre forhandlinger om en fælles A-kasse og bofællesskab med 6 andre bygge- og anlægsafdelinger. Den endelige beslutning om Gartnernes deltagelse i etableringen af en stor Bygge- og Anlægsafdeling og dermed også om Gartnernes Fagforening skal flytte fra Alhambravej, vil blive taget til efteråret eller i det tidlige forår 2005, hvis SiD og KAD s medlemmer gennem en urafstemning, siger Ja til fusionen og når SiD og KAD efterfølgende sammen, har godkendt det nye forbund på den stiftende kongres. Begrænset debat Efter en begrænset debat og med kun en stemme imod,gav generalforsamlingen afdelingens bestyrelse lov til,at fortsætte de videre forhandlinger om etablering af en ny stor Bygge- og Anlægsafdeling.Når debatten på generalforsamlingen ikke var større,er det efter bestyrelsens opfattelse på grund af,at forberedelserne omkring emnet har været så opfattende,som de har været. Gennem konference for afdelingens tillidsvalgte, medlemsmøder og mange artikler i Kom Posten er det lykkedes bestyrelsen, at forklare medlemmerne nødvendigheden af omstruktureringen af afdelingens nuværende virke samt forklare, at Gartnernes Fagforening sådan som vi kender den i dag ikke forsvinder i mængden, fordi den bliver fusioneret med nogle andre lokal afdelinger. Grønt lys i alle afdelinger Heldigvis har de andre afdelingers medlemmer, også en god forståelse for de nødvendige omstruktureringer. De har ligeledes kunne melde tilbage, at deres generalforsamlinger bakker op om etableringen af Bygge- og anlægsafdelingen. Den positive stemning der hersker, i alle de impliceret afdelinger, har da også sat turbo på forhandlingerne. Således har både A-kasse kontorbestyrerne og kassererne afholdt flere møder, hvor fællesskabstankerne har være debatteret. De er nu i fuld gang med, at danne sig et overblik af, hvilke opgaver den nye fagforening skal tage sig af, og hvordan det skal gøres. Adressen er fortsat ukendt På spørgsmålet om, hvor skal den nye fagforening skal bo,kan der desværre ikke siges noget endeligt endnu.kun at Lygten 18 fortsat er favorit.der er i den forbindelse blevet udarbejdet et juridisk responsum, der peger på fordele og ulemper ved forskellige ejerskabsmodeller. Responsumet anbefaler, at der oprettes et aktieselskab, hvor de nuværende afdelinger ud fra egen økonomisk formåen, kan købe sig ind på den nye adresse således, at de der fylder mest, betaler mest. Faktisk må det siges, at det er spørgsmålet om,hvor vi skal bo der for tiden volder de største problemer.dette på grund af,at det er vanskeligt at fastlægge budgetter og dermed at sige noget om, hvad kontingentet kommer til at være, når vi ikke kender udgiften til huslejen.vi kender heller ikke konsekvenserne af, at blive én A-kasse pr. d. 1. januar 2005, når A-kasserermedarbejderne endnu ikke er flyttet sammen.det er nogle af de mange spørgsmål, der arbejdes med lige nu. Ja til forbundsfusioner Som konsekvens af den positive indstilling til en ny Bygge- og Anlægsafdeling, vedtog Gartnernes Fagforenings generalforsamling også, at støtte op om sammenlægningen af Specialarbejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund. Bestyrelsen skal derfor anbefale alle medlemmer i fagforeningen, at stemme ja til fusionen mellem de to forbund. Afstemningen løber fra midten af maj måned og frem til 5. juni 2004. Afstemningen kan foretages på elektronisk vis eller ved brevafstemning. DEN LILLE SKARPE Fri sprøjtning i kommunerne Lomborg har drukket af Roundupdunken når han vil give kommunerne ret til, at tilsøle offentlige arealer med pesticider, under henvisning til at forbudet er alt for dyrt. Institut for Miljøvurdering (i daglig tale»miljøforvirring«, red) under ledelse af Bjørnen Lomborg, der er blevet sat på jorden for, at bekæmpe ethvert initiativ der kan forbedre miljøet. Under mottoet»miljøet er alt for dyrt og ikke til dyr«, har endnu en gang begået en rapport der til fulde lever op til hans tidligere uredelige rapporter om verdens miljøtilstand. Denne gang kaster Bjørnen sig over kommunernes pesticidstop, som er alt for dyrt og uhensigtsmæssigt. I en pressemeddelelse udtaler Lomborg og hans kumpaner fra instituttet at»det offentlige pesticidstop blev indført, uden at man havde regnet på de økonomiske konsekvenser«og sangen fortsætter»med aftalen har man opnået en ganske lille miljøeffekt, og det har været meget dyrt. De årlige omkostninger er på mere end 90 mio. kroner«. Instituttet for Miljøforvirring anbefaler derfor at droppe pesticidstoppet i kommunerne og i stedet bede landbruget om at dæmpe deres brug af gift. Logik for perlehøns I enighed med hovedparten af samtlige miljøforskere tillægger vi ikke Lomborg den helt store begavelse indenfor miljøvurdering, og selvom han muligvis har erhvervet den lille studentereksamen, er det ikke studenterhuen der trykker. Lomborg må have drukket af Roundup-dunken når han mener, at kommunerne igen skal begynde at sjaske med gift på gader og stræder. Uanset størrelsen af kommunernes forbrug af pesticider, er det logik for perlehøns, at ethvert skridt mod nedbringelsen af gift i naturen er fornuftigt og nødvendigt. Det er jo ikke helt tilfældigt at mange vandværker i dag må lukke for boringerne på grund af forurening, og at den danske flora og fauna stadig bliver mindre, bl.a. på grund af forbruget af pesticider. Men det er nok detaljer som Lomborg ikke har fundet væsentlige for miljøet som helhed. Instituttet for Miljøforvirring blev opfundet som nyt rådgivningsorgan af minimalstatsminister Anders Fjogh Rasmussen, og den borgerlige Den lille skarpe skrives normalt af et medlem af Kom Postens redaktionsudvalg, og udtrykker ikke nødvendigvis hele Gartnernes Fagforenings holdning. Hensigten med Den lille skarpe er, at give skribenten mulighed for på en uhøjtidelig og satirisk facon at behandle et aktuelt emne. regerings interesse for miljø kan bedst vurderes ud fra priserne på de sommerhuse der nu kan bygges på de danske strande, og de storcentre der med stor hast maser sig ind på de danske landskaber. Ud fra den betragtning er Lomborg duksedrengen, der producerer de rigtige svar som den borgerlige regering har brug for til at kunne tilfredsstille erhvervslivet. Vi andre som skal leve med skidtet til dagligt må tage os til hovedet og undre os over, hvorfor Landbruget ikke kan nedbringe deres brug af pesticider samtidig med, at kommunerne forsat undlader at svine landskabet med gift. Derved vil vi skåne miljøet og samtidig skabe flere arbejdspladser. Ud fra Lomborgs cost-benefit analyser vil vi derfor gerne anbefale, at det uredelige Institut for Miljøforvirring snarest muligt bliver sendt hen hvor peberet gror, så vi andre kan få noget ordentligt miljø uden sprøjtegift. 3
VIRKSOMHEDSPORTRÆT TIVOLI Vi passer både på blomster og besøgende At arbejde som gartner i Tivoli er en alsidig udfordring, hvor en stor del af dagen også går med publikumskontakt. For nogle gartnere har det været alt for overvældende andre kan ikke undvære det. Frants Andersen hører hjemme i den sidste kategori. I dette interview fortæller han om sin arbejdsplads gennem 14 år inden han stikker af til Thailand for at åbne sit eget gartneri Af Kenneth Wöhlisfelt Smilet er stort og håndtrykket fast. Frants Andersen byder velkommen i Tivoli ved Køreporten overfor Glyptoteket. Hjemmevant styrer han ned gennem de mange gæster og forlystelser for at gøre holdt ved det japanske område, som er hans ansvar. Ud og rode i jorden Frants Andersen har altid været gartner. De første 21 år var han ansat i Roskilde Kommune, men ændringer i strukturen fik ham til at søge væk.»de ville have, at jeg skulle være formand. Det ville jeg ikke. Administration siger mig ikke noget, jeg vil hellere ud og rode i jorden, så derfor søgte jeg herind. Det har jeg aldrig fortrudt. I Roskilde skete det, at vi klippede hække i seks uger og fræsede i tre uger. Det blev man virkelig træt af. Herinde er det noget helt andet. Arbejdet er meget varieret og du bestemmer selv, hvornår tingene skal gøres. I Tivoli sætter man gartnerfaget i højsædet og ved vores åbninger er det altid gartnerne der bliver fremhævet.«en ældre dame passerer forbi vores bænk og hilser hjerteligt på Frants. Hun roser den flotte beplantning.»publikum siger ofte, at her er flot. Men de ser måske heller ikke altid ukrudtet. Standarden kunne i perioder godt være bedre.vi har mange opgaver og kunne godt bruge en gartner mere.vi er jo begyndt at åbne i april, hvilket betyder, at vi har fået en ekstra udplantning«. Tivoli har otte gartnere, tre elever og en»sommerfugl«ansat. Vi er et godt team. Men det har taget nogle år at bygge op. For et par år siden var der en Sådan arbejder de i Tivoli I sæsonen møder gartnerne fra kl. 7 til kl. 15 mandag til torsdag. Fredag slutter arbejdsdagen kl. 14.30. Der er weekendvagt på skift i tidsrummet mellem kl. 7 og kl. 11. Timelønnen er kr. 134, 25 der gives ikke ekstra for anciennitet. stor udskiftning. Seks ud af otte gartnere rejste indenfor halvandet år. Nogle kan slet ikke klare det stress, der er herinde. Det sker tit, at noget skal være færdigt samme dag, og det har nogle altså svært ved at leve med og så rejser de«, forklarer Frants. 100.000 tulipanløg For gartnerne er Tivoli en travl arbejdsplads året rundt.»vi hænger lidt i uret altid. I sæsonen skal vi jo være færdige med de grove ting, inden ha-»i Tivoli sætter man gartnerfaget i højsædet og ved vores åbninger er det altid gartnerne der bliver fremhævet«, siger Frants Andersen»Haven er opdelt i syv områder og hver gartner har ansvaret for sit eget stykke. Det betyder, at man står for både blomster, hække, træer, græsklipning osv. i sit område«, fortæller Frants Andersen og slår sig ned på en bænk i solskinnet. Tivoli har årligt besøg af ca. fire mio. mennesker og det slider på haven og på gartnerne.»det sker jo, at folk får lidt for meget at drikke og så falder de måske i et bed. De store koncerter på Plænen er også hårde ved haven. Nogle gange står der jo 40.000 mennesker som gerne vil se noget alle sammen. Det går ud over vores blomster. Endelig har vi jo meget tung trafik inde i haven om formiddagen, inden vi åbner. Her kører store lastbiler rundt med varer til restauranterne. Det belaster også området. Lastvognene er nogle gange også så uheldige at påkøre nogle træer eller rive nogle grene ned«, konstaterer Frants og tørrer sveden af panden. Tivoli er en travl arbejdsplads året rundt for gartnerne. Særligt har det populære julemarked betydet ekstra arbejde. 4
Det bedste ved Tivoli er»... at folk kommer og nyder vores arbejde«frants.»... de glade mennesker på ens arbejdsplads«winnie.»publikum skal føle sig velkomne. Jeg kan godt tale med folk, selv om jeg vander«. I Tivoli er der ansat otte gartnere, tre elever og en»sommerfugl«.»vi er et godt team. Men det har taget nogle år at bygge op«; fortæller Frants Andersen. ven åbner kl. 11. Når haven lukker i september, river vi sommerblomsterne op og graver bedene igennem så vi kan plante ca. 20.000 stedmoderblomster. Det arbejde er vi færdige med i oktober, hvor vi så begynder at lægge ca. 100.000 tulipanløg i 80-90 forskellige sorter. Sidst i oktober begynder arbejdet med vores julemarked.vi får 1.000 juletræer ind og fire tons pyntegrønt som skal være klar til åbningen i november«. Under Tivolis julemarked, som på seks uger besøges af ca. 900.000 mennesker, er to-tre gartnere beskæftiget med at samle papir og rette træer.»imens er mine andre kollegaer i gang med beskæringsarbejder, rive blade og flytte buske. Julemarkedet lukker den 23. december og der går vi så på juleferie. I januar pakker vi hele julemarkedet ned og i februar begynder vi at beskære og omplante igen«. Farvel Danmark Om fire år går Frants på efterløn og han håber, at hans sidste arbejdsår kan blive i Tivoli.»Jeg elsker virkelig denne her arbejdsplads. Den er helt speciel.alle der kommer i Tivoli er jo glade«, siger han. Selv om Frants er glad for sit arbejde, så skal man dog ikke regne med, at det er ham, der vil gå lange ture i haven og nyde de mange blomster fra en solbeskinnet bænk. Han har helt andre planer.»fra 1. november og fem måneder frem holder jeg orlov fra mit arbejde herinde og det vil jeg gøre de næste fire år.tiden vil jeg tilbringe sammen med min kone i Thailand.Vi vil opbygge et gartneri med grøntsager dernede.vores idé er, at det så gerne skulle fungere optimalt, når jeg går på efterløn i 2008. Men jeg kommer til at savne haven, det ved jeg bare«, slutter Frants og kigger stolt på sine veltrimmede bede. Elev i Tivoli»Det er verdens bedste job«, siger Winnie Hansen som har været elev siden januar Siden januar 2004 har Winnie Hansen været gartnerelev i Tivoli. Hun valgte selv stedet efter at have tilbragt første del af sin elevtid på Glostrup Amtssygehus.»I starten tænkte jeg, at man kunne da ikke komme ind i Tivoli, men så søgte jeg og kom ind«, smiler hun i solskinnet foran veteranbil-banen.»jeg arbejder med alle typer gartnerarbejde, men vi er mange faggrupper der skal være på et lille område. Jeg kan fx være ved at ordne nogle bede og pludselig dukker der en maler op som skal male kummerne. Skal man arbejde her, skal man kunne passe sig ind mellem andre«, forklarer hun. Winnie mener selv, at hun har verdens bedste job.»arbejdet i Tivoli er utroligt alsidigt. Jeg har virkelig ondt af de mennesker som skal arbejde på et kontor hele dagen. Jeg får mange henvendelser fra gæster. De spørger til blomsterne og hvor man kan finde de forskellige forlystelser. Det er dejligt, at folk interesserer sig for ens arbejdsplads«, slutter Winnie Hansen. Mange er ensomme Udover det rent faglige, så har gartnerne også en social funktion i Tivoli.»Vi er dagligt i kontakt med mange faste publikummer som vil tale med os. De fleste begynder at tale om blomsterne, men hurtigt kommer samtalen ind på meget private ting. Det er mest ældre mennesker som kontakter os for at fortælle os om deres børn, som de måske ikke ser så ofte. Min fornemmelse er, at mange er ensomme«. Det værste ved Tivoli er...»... at vi er mange faggrupper der skal være på det samme sted samtidig. Det er en udfordring«winnie.»... hvis vi bliver ramt af nedskæringer. Det ville gå ud over standarden«frants. Frants har ingen problemer med publikumskontakten næsten tværtimod.»hvis du signalerer åbenhed, så kontakter folk dig. Jeg har det godt med at tale med folk. Det er dejligt, hvis de går ud af haven og er glade. Måske siger de»jeg var i Tivoli i går og derinde har de sådan nogle flinke gartnere«. Frants mener, at der skal være tid til at tale med folk. Et godt ry er det vigtigste for Tivoli. Publikum fortæller tit gartnerne, at Tivoli er meget smuk med de mange blomster.»men de ser måske heller ikke altid ukrudtet. Standarden kunne i perioder godt være bedre«. 5
FAGLIGE SAGER Boligforening efterbetalte 40.000,- kroner til gartner Af Flemming H. Grønsund, Faglig sekretær En gartner ansat i Vridsløselille Andelsboligforening var gennem 2 år blevet snydt for det fulde formandstillæg og pensionsindbetalingerne var heller ikke korrekte. Samtidig var ansættelsesbeviset mangelfuldt, da det refererede til en forkert overenskomst, hvilket i en periode havde medført forkert aflønning. Gartnernes Fagforening kontaktede virksomheden om problemet og efter flere forhandlinger, blev der opnåede enighed om, at der skulle efterbetales kr. 30.000,- i løn og pension samt udbetales en godtgørelse på kr. 10.000,- for mangelfuldt ansættelsesbevis. Efterbetaling på 7.650,- kroner for manglende pension og ansættelsesbevis En gartner ansat hos virksomheden Erik Larsen ApS i Greve, fik under sit ansættelsesforhold på halvanden måned ikke indbetalt pension, desuden glemte virksomheden at udlevere det lovpligtige ansættelsesbevis. Ved et rutinetjek blev Gartnernes Fagforening opmærksom på fejlen og rettede herefter henvendelse til virksomheden om indbetaling af kr. 2.650,- i pension samt udbetaling af en godtgørelse for det manglende ansættelsesbevis. Parterne blev enige om en godtgørelse på kr.5.000,-. Virksomheder glemmer pensionen Virksomheder på det private område skal altid, uanset ansættelses anciennitet indbetale pension til medarbejdere, som tidligere har været omfattet af en pensionsordning, hvilket mange desværre glemmer. Ligeledes skal ansættelsesbeviset udleveres inden der er gået en måned, ellers har medarbejderen krav på en godtgørelse. Glemsomhed kostede 2.000 kroner Gartnerne sagde markant ja til overenskomst Af Flemming H. Grønsund Selvom forårets overenskomstforhandlinger, ikke var indenfor Gartnernes Fagforenings hovedområder, som først skal forhandles næste forår, var medlemmerne for en mindre gruppe ansatte hos Tivoli og på serviceområdet til stemmeurnerne for at give deres holdning til kende. 70% af de stemmeberettigede deltog i afstemningen, som gav en markant ja, til forligsmandens mæglingsforslag, på 82,3%. Den store udfordring for fagforeningen, bliver om stemmeprocenten kan opretholdes næste år, når hele det grønne område, samt de offentlige ansatte, skal forhandle deres aftaler. Ny overenskomst med Boligselskabet Strandparken Anlægsgartner Henning Frandsen i Brøndby,»glemte«at udbetale løn til en medarbejder for et par dages arbejde. Gartnernes Fagforening kontaktede derfor virksomheden og oplyste, at gartneren havde omkring kr. 3.500,- til gode i løn og pension m.v. og at beløbet skulle udbetales den førstkommende dag. Da lønnen ikke blev afregnet rettidigt stillede fagforeningen krav om en godtgørelse til medarbejderen for løn afsavnet, som der er mulighed for i Anlægsgartner overenskomsten.virksomheden måtte derfor til lommerne igen og betale gartneren yderligere kr. 2.000,-, så den samlede efterbetaling blev på kr. 5.500,-. Gartnernes Fagforening har den 1. marts indgået overenskomst med boligselskabet Strandparken i Dragør. Overenskomsten sikrer en faglært gartner en startløn på kr. 22.300,- pr. måned (skaltrin 29) og de ufaglærte kr. 21.100,- pr. måned (skalatrin 25) samt en arbejdsmarkedspension på 10,8%. Funktionærlovens regler følges ved opsigelser og ved sygdom. Boligselskabet har som noget nyt og spændende indført flekstidsordning for de ansatte. Kontorbeplantnings-virksomhed snød med pensionen IM-plantemiljø glemte at indbetale pension for en nyansat medarbejder. Den manglende pensionsindbetaling for nyansatte er fortsat et stort problem i mange virksomheder (arkivfoto). IM. Plantemiljø i Lyngby glemte, at indbetale pension for en medarbejder der havde været beskæftiget i virksomheden i halvanden måned, desuden blev der ikke afregnet løn for de opsparede feriefridage. De lovpligtige to godtgørelsesdage på i alt kr. 1.282,- som virksomheden skal betale, var også glemt i bogholderiet. Gartnernes Fagforening kontaktede derfor virksomheden, som herefter efterbetalte det manglende beløb på kr. 4.400,- til den ansatte og pensionskontoen. 6
De sagde, at jeg var for gammel Torben Randbøll Wolff blev bedt om at nedlægge sit tillidshverv som sikkerhedsrepræsentant og derefter sige op. Nu får han 68.000 kr. i erstatning Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist»de sagde til mig, at jeg var for gammel. Der var ingen kritik af mit arbejde eller min person. Jeg var bare blevet for gammel«, sådan husker 65-årige Torben Randbøll Wolff en af sine sidste samtaler med sin chef. Torben Randbøll Wolff var ansat i Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S i Vallensbæk Strand, hvor han også fungerede som sikkerhedsrepræsentant lige indtil en dag i marts.»jeg blev kaldt ind på kontoret, hvor de spurgte mig, hvor længe jeg havde tænkt mig at fortsætte. Jeg svarede, at jeg Torben Wolff blev fyret og fritstillet med 6 måneders løn. gerne ville blive indtil jeg skal pensioneres til august næste år. Ledelsen sagde, at det var de skuffet over. De sagde, at de ville komme med et forslag til mig«, husker Torben Randbøll Wolff. Den tidligere sikkerhedsrepræsentant opfattede imidlertid forslaget som et diktat: Nedlæg dit tillidshverv og sig op! I arbejde igen»det kunne jeg slet ikke acceptere, og fagforeningen kom ind i billedet og begyndte at forhandle med virksomheden. Sagen endte med, at jeg blev fritstillet med det samme og får løn indtil 30. juni. Med den sidste månedsløn får jeg også en erstatning på 68.000 kr. svarende til tre måneders løn. I alt har jeg så fået løn i næsten seks måneder efter jeg blev fritstillet. Det er udmærket, men jeg skulle have haft mere«, siger Torben Randbøll Wolff. Helt utilfreds er han dog ikke.»fritstillingen har givet mig et økonomisk tilskud og det luner.jeg har heldigvis arbejde igen tre dage om ugen,men indtil videre kun i sommersæsonen«, slutter Torben Randbøll Wolff. Der var ikke mere arbejde Torben Randbøll Wolff blev fyret fordi der blev færre vedligeholdelsesopgaver Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist»vi måtte desværre afskedige Torben, fordi vi havde nedgang i indtjeningen.det er jo en forretning det her.vi skal tjene penge og på listen kunne vi se,at den vi fik mindst ud af på længere sigt var Torben.Vi fik simpelthen færre vedligeholdelsesopgaver, som var hans primære område«, siger Dennis Ellermann, der er afdelingsleder i Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S.»Vi havde nogle samtaler med Torben og Krav om erstatning mod lærling Af Mogens Nielsen spurgte ham, hvornår han ville stoppe.vi kom med et forslag om, at han nedlagde sit tillidshverv og blev sæsonen ud, men det ønskede han ikke. Derfor måtte vi afskedige ham«, fortæller Dennis Ellermann, der erkender, at man ikke kan opsige en sikkerhedsrepræsentant på den måde.»derfor var vi også villige til at betale en bod. Det skete naturligvis i samråd med vores arbejdsgiverorganisation«, slutter afdelingslederen. Det er ikke altid, at et læreforhold er lige lykkeligt. Hvis ikke forholdet mellem lærling og læreplads, lever op til begges forventninger, kan det være en god ide at læreforholdet ophører. Oftest sker det ved, at man bliver enige om, at der findes en ny læreplads men det er ikke altid, det går så nemt. En lærling forsøgte, at få ophævet sin lærekontrakt med sin læremester. Begrundelsen var, at lærlingen ikke syntes at samarbejdet var særligt godt De dybere liggende årsager, kan jeg naturligvis ikke komme ind på her. Læremesteren ville ikke indgå en aftale om at ophæve kontrakten. Lærlingen opsagde herefter kontrakten, selv om det kunne få økonomiske konsekvenser. Læremesteren krævede, en erstatning på 1 månedsløn samt en tilbagebetaling på kr. 3000,- som var givet til hjælp til anskaffelse af et kørekort. I andre sammenlignelige sager er der faldet dom på en erstatning på 14 dages løn. Da lærlingen havde opsagt kontrakten, blev læremesteren så sur, at han undlod at udbetale løn til lærlingen. Det må man naturligvis ikke, lønnen er noget af det mest hellige og den skal falde til tiden uanset hvad der sker. Fagforeningen krævede erstatning for den manglende udbetaling af lønnen. Fakta om: Fyring af tillidsvalgte Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter må som udgangspunkt ikke afskediges med mindre der er tvingende årsager til afskedigelsen. Beskyttelsen af tillidsrepræsentanten fremgår af hovedaftalen mellem DA/SALA og LO samt i overenskomsten. I overenskomsten mellem Danske Anlægsgartnere og SiD beskyttes den tillidsvalgte med et varsel på tre måneder udover det normale opsigelsesvarsel. En urimelig afskedigelse kan annulleres af en faglig voldgift, men ofte udbetales der en erstatning til den fyrede, der normalt ligger mellem en og tre måneders løn afhængig af årsagen. Signalforvirring hos Kirkegaard Efter at have afskediget en sikkerhedsrepræsentant, grundet i arbejdsmangel, blev to nye gartnere ansat i samme virksomhed. Af redaktionen I Gartnernes Fagforening undrer man sig over forklaringen fra Dennis Ellermann fra Anlægsgartnervirksomheden Kirkegaard.»Umiddelbart efter afskedigelsen af Torben Wulff blev der ansat to gartnere i virksomheden«fortæller Flemming H. Grønsund til Kom Posten,»begrundelsen for afskedigelsen, står derfor i skærende kontrast til virksomhedens handlinger«, siger Flemming H. Grønsund, som også mener at det er et dårligt signal at sende, at når en medarbejder kommer op i årene, så er der ikke plads til dem på arbejdspladsen.»det er jo ikke ligefrem de signaler vi hører fra vores statsminister og arbejdsgiverforeningen, som tværtimod ønsker at de ældre skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men sådan ser man åbenbart ikke på det hos Anlægsgartnervirksomheden Kirkegaard«, slutter Flemming H. Grønsund. Sagen sluttede med at læremesteren trak sit krav om erstatning mod lærlingen tilbage, og at fagforeningen trak sit krav mod læremesteren tilbage. Så lærlingen er nu klar til at starte, på en frisk hos, en ny læremester. Læs flere faglige sager på side 16 7
Generalforsamling Regeringen fik hug I a-kassen glæder man sig over, at regeringens spareplan slog fejl. Dermed forsvandt nemlig også et forslag om, at lediges ret til dagpenge skulle fjernes hvis de tjente mere end 240.000 kr. om året Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist Der var drøje hug til såvel statsminister Anders Fogh Rasmussen som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, da kontorbestyrer Vibeke Berg gik på talerstolen for at aflægge sin beretning fra a-kassen.»først vil jeg starte med at fortælle, hvilken glæde det var, da regeringens spareplan i slutningen af 2003 slog fejl. Beskæftigelsesministeren kom med en masse forslag, om at de lediges ret til supplerede dagpenge skulle fjernes, hvis man havde tjent mere end 240.000 kr. på et år.tjente man mere end 25.000 kr. om måneden skulle det modregnes i dagpengeudbetalingen. Der var selvfølgelig flere spareforslag, men indgrebet blev trukket ud af finanslovsaftalen. Regeringen tabte slaget om dagpengene denne gang. Presset på regeringen var for stort, da fagbevægelsen og a-kasserne anklagede regeringen for løftebrud og utroværdighed«, sagde Vibeke Berg. Udtalelse vedtaget på generalforsamlingen: Flere i arbejde Flere og flere medlemmer arbejder i færre måneder end tidligere. Et stadigt stigende antal i den offentlige sektor har kun ansættelse i otte mdr. vi ser endda stillingsopslag for en periode på seks mdr. Vi kan ikke leve af otte mdr. arbejde og det endda til langt lavere startlønninger. Generalforsamlingen opfordrer den kommende bestyrelse til at optage forhandlinger med især kommunale arbejdsgivere, så den samlede»ansættelsesperiode«forlænges. Målet er helårsbeskæftigelse til alle der vil det. Målet er ikke urealistisk gennem brug af lokalt indgåede arbejdstidsaftaler med opsparingsordninger af overskydende timer om sommeren til afvikling i vintermånederne samt evt. gennem systematisk uddannelsesplanlægning til alle ansatte. Hertil kan et begrænset brug af ansatte i støttede stillinger ligeledes være et bidrag til målopfyldelsen. Kontorbestyrer Vibeke Berg langede ud efter regeringen i sin beretning. Bl.a. sagde hun, at det var en stor glæde, at regeringens spareplan var slået fejl. Pæne karakterer 2003 var også året, hvor a-kassen fik besøg af den eksterne revision for første gang i otte år.»vi fik ganske pæne karakterer, lidt småfejl blev rettet undervejs, men revisionen skrev, at a-kassens administration var ganske betryggende og med de ord er jeg ikke nervøs for at arbejde videre med A-kasseudvalget med henblik på en sammenlægning med bl.a. Jord- Betonarbejdernes Fagforening«, berettede kontorbestyreren. Hun erkendte samtidig, at arbejdet med at skabe en fælles struktur og arbejdsplads pt. virker en smule uoverskueligt.»at spare på personalet i a-kassen, fordi man laver en ny struktur, skal man passe på med, da vi får flere og flere arbejdsopgaver.vi er Ikke utilfredse, men for at vi kan yde en god service er det nødvendigt, at vi er flere til at påtage os forskellige opgaver og at vi stadig har tiden til at tale og lytte til medlemmerne og sørge for, at de ikke kommer til at føle sig som et nummer i systemet«. Kommunalt ansvar for de ledige Fra talerstolen fortalte Vibeke Berg også, at den nye kommunale struktur kan blive en trussel mod arbejdsløshedskasserne.»strukturkommissionen anbefaler, at kommunerne får ansvaret for alle forsikrede ledige, fordi de mener, at alle opgaveløsninger er ens for alle grupper af ledige. Det er vi selvfølgelig Ørerne blev slået ud, da Michael Haas aflagde sin beretning fra talerstolen. ikke enige i, da der er stor forskel på, hvordan en nyledig skal vejledes for at komme tilbage til arbejdsmarkedet og på hvordan en narkoman eller alkoholiker skal vejledes hen imod et muligt job«. Vibeke Berg mente ikke det var hensigtsmæssigt, at placere beskæftigelsen et sted, da kommunerne ikke er gearet til ledige, der kun har arbejdsløshed som problem.»på længere sigt skal kommunerne også til at udbetale dagpenge til vores ledige i a-kasserne. Det betyder, at i tilfælde at ledighed bliver man stillet på lige fod med kontanthjælpsmodtagere, der får ydelser efter tvangskriteriet. Det vil sige, at har du en opsparing skal den bruges før du kan få ydelser fra kommunen. Hvis du er gift skal din ægtefælle forsørge dig. Hvis det bliver en realitet, hvorfor så betale til en arbejdsløshedsforsikring?«, spurgte Vibeke Berg. Vidste du at...... ejendommen på Alhambravej er vurderet til 4,2 mio. kr 4.000 nye i jobtræning Gennem de næste ti uger skal arbejdsformidlingerne landet over oprette 4.000 nye jobtræningspladser.»i arbejdsformidlingen har de bedt os om at være mere positive overfor jobtræning, da det er dokumenteret, at 56 procent af dem der har været i jobtræning, er kommet i ordinært arbejde. Det er vi meget positive overfor, det åbner nemlig op for, at vi kan få flere i uddannelse i 2. ledighedsperiode«, sagde Vibeke Berg og sluttede med en opsang til forsamlingen:»jeg vil håbe, at I som vælgere kan huske tillidsbruddet i 2003. Og husk, at I kan fravælge Anders Fogh Rasmussen ved næste valg«. 8
Fagforeningen kan miste 100 medlemmer ved fusionen En ny lokalstruktur ser dagens lys, hvis fusionen mellem SiD og KAD bliver en realitet. Gartnernes Fagforening flytter måske i bofællesskab i Byggefagenes Hus. Den nye afdeling får 7.000 medlemmer Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist Gartnernes tid på Alhambravej13 er efter alt at dømme ved at rinde ud. Det står klart efter den seneste generalforsamling, hvor bestyrelsen fik mandat til at arbejde videre med planerne om en fusion. Bolette Crossland fra Internationalt Udvalg brugte hårde ord, da hun udtalte sig om Danmarks deltagelse i Irak-krigen.»Det der forhindrer en total borgerkrig er det fælles had til besættelsesmagten«, sagde hun fra talerstolen.»de to hovedbestyrelser i SiD og KAD anbefaler nu et ja til en fusion. Hvis projektet bliver en realitet er vi snart ét forbund med 400.000 medlemmer«, sagde formand Michael Haas i sin mundtlige beretning. Det står dog klart, at spørgsmålet om en fusion skal sendes til urafstemning blandt medlemmerne, inden det er vedtaget. Et giftemål mellem de to fagforbund betyder også en ændret lokalstruktur.»vi skal finde sammen i større afdelinger og måske ender vi her i Byggefagenes Hus, hvor vi står i dag,«forklarede Haas. Den nye struktur kan, hvis den bliver vedtaget, betyde, at fagforeningen må vinke farvel til ca. 100 medlemmer.»vi kan få nogle problemer i det gamle distrikt 1.I KAD siger de,at man ikke må have aftaler på tværs af kommunegrænserne. Det har vi, hvilket kan betyde,at vi skal aflevere ca.100 medlemmer oppe i Nordsjælland til nogle andre«. Den nye afdeling vil få et medlemstal på ca. 7.000. Ingen bruger det elektroniske CV Fra talerstolen kunne Michael Haas også konstatere, at 45.000 flere er blevet ledige siden Fogh-regeringen var trådt til.»vi har jo ellers kunnet læse, at regeringen vil skaffe 85.000 flere i arbejde inden år 2010, men det lader vente på sig. Et mantra for Anders Fogh Rasmussen og hans beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har jo været de elektroniske CV-registreringer, som de arbejdsløse skal opdatere løbende således at arbejdsgiverne kan finde lige den person, de ønsker. Sagen er bare, at arbejdsgiverne ikke bruger det. Det er spild af tid«, mente Haas. Også på uddannelsesområdet var formanden utilfreds med udviklingen gennem det seneste år.»amu-centre bliver nedlagt eller lagt sammen med de tekniske skoler. Man etablerer nye måder at lave kurser på. Den enkelte virksomhed og skole skal selv finde ud af, hvilke behov der er i området og så udbyde kurser efter behov. Det kommer til at betyde, at det er de største virksomheder som kommer til at sætte dagsordenen, og at de små ikke kan få fodfæste. Hvis I oplever det, så skal I kontakte det lokale uddannelsesudvalg eller os her i fagforeningen«. En aktiv fagforening Michael Haas kunne på det faglige område se tilbage på et år med mange faglige sager.afdelingen hentede 4,7 mio. kr. hjem til sine medlemmer.»vi har også indgået mange lokale overenskomster og tiltrædelsesaftaler. Særligt på boligog gårdlaugsområdet. Ud af de ca. 300 aftaler som SiD har indgået på det grønne område står vi bag ca. 80, hvilket vi kan være meget tilfredse med«, mente formanden. Et enkelt nederlag kom han dog ikke uden om: Sagen om betalt spisepause på statens område.»en faglig voldgift gik os imod. Konsekvensen bliver, at de lokal-aftalte kaffepauser kan opsiges, men det har de vel altid kunnet«, konstaterede Michael Haas. USA har nøglen til fred Formanden og resten af forsamlingen brugte længere tid end ved tidligere generalforsamlinger til at tale om den internationale situation.»situationen i Irak bliver stadig værre. Mange er blevet dræbt og bortførelser er nu en del af hverdagen. En umiddelbar løsning er svær at se, men hvis USA giver FN ansvaret for genopbygningen,er vi nok på rette spor.i Kosovo og Israel Michael Haas på talerstolen for at aflægge sin beretning. Specielt fyldte fusionstankerne meget i den 57 min. lange tale. Farvel til ungdomsudvalget For første gang i mange år står Gartnernes Fagforening uden et ungdomsudvalg. På generalforsamlingen ønskede ingen at stille op til udvalget, som tidligere bl.a. har været tegnet af Teddy Olsson, der nu er bestyrelsesmedlem i Klub 2. brænder det også på. I Kosovo er FN-soldaterne begyndt at beskyde hinanden med baggrund i konflikten i Mellemøsten«, sagde Haas og kaldte det statsterrorisme, når den politiske elite i Israel åbent melder ud,at de vil dræbe modstandere af deres politik for at nå deres mål.»usa s opbakning til Israel er utrolig. Det er dem der har nøglen til freden og de kan presse Israel til at efterleve FN-beslutningen om at trække deres styrker på Vestbredden tilbage«, mente Haas. Generalforsamlingen i Byggefagenes Hus, som måske bliver fagforeningens nye domicil, blev besøgt af et halvt hundrede medlemmer. På talerstolen står kontorbestyrer Vibeke Berg. Indvandringen fra Øst Også blandt generalforsamlingsdeltagerne var interessen for den internationale situation stor om end det relaterede sig mere til arbejdspladserne. Fra talerstolen lød der flere gange opfordringer til, at der skulle arrangeres flere uanmeldte arbejdspladsbesøg.»vi ser flere og flere arbejdspladser, der benytter polske arbejdere. Det er i orden, at de er her. Men de skal have en ordentlig løn,«lød opsangen fra talerstolen. Også fra Internationalt Udvalg var der fokus på den nye arbejdskraft.»vi kommer til at opleve mennesker med en anden hud- og hårfarve på arbejdspladserne. Det kan skabe et had, men problemet er arbejdsgiverne, ikke arbejderne, det skal vi lige huske på«, sagde Bolette Crossland. 9
Generalforsamling fortsat Spørg medlemmerne Fagforeningen står til at miste 100 medlemmer, hvis fusionen mellem SiD og KAD bliver en realitet. Hvad siger du til det? Ruben Jacobsen»Det er jo ikke sådan, at fagbevægelsen mister disse medlemmer de skal bare stå et andet sted. Jeg håber, at de får en god behandling der hvor de kommer hen. Tanken om at miste 100 medlemmer skræmmer mig ikke«. Finn Petersen»Det er ikke så rart. Men hvad kan man gøre? Jeg tror, at det kan skade fagforeningen«. Søren Augustesen»Det er ikke rart at miste 100 medlemmer, men det er jo omkostningerne. Måske kan vi hente 100 nye medlemmer i den nye struktur«. Udtalelse vedtaget på generalforsamlingen: Nej til krig uden FN mandat Det er nu lidt mere end et år siden, at det danske folketing med 61 stemmer for og 50 imod sendte Danmark i krig i Irak. De masseødelæggelsesvåben som Fogh Rasmussen vidste med 100 procents sikkerhed, at Saddam Hussein var i besiddelse af, og som skulle være årsagen til krigen, har besættelsesmagten i Irak nu opgivet at finde. Krigen har heller ikke bidraget til at mindske terrorismen i verden tværtimod har det været benzin på bålet. Krigen mod terror kan kun vindes ved at bekæmpe fattigdom og uvidenhed. Ingen begræder Saddam Husseins fald, men det irakiske folk har ikke fået fred. Landet befinder sig på randen af en borgerkrig og er prisgivet en besættelsesmagts vilkårlige overgreb. Fx fik det lokale LO IFTU i december sine kontorer raseret af amerikanske styrker og otte blev anholdt, men dog løsladt næste dag. Er det sådan, vi skal lære irakerne demokrati? Den egentlige grund til krigen træder stadig tydeligere frem: USA vil beherske verdens oliereserver, den som sidder på olien, sidder på magten. Lad os snarest trække vores støtte til det amerikanske olieeventyr tilbage! De danske soldater må trækkes hjem øjeblikkeligt med mindre FN overtager det fulde ansvar i Irak. Martin Hansen»Det er ikke en god udvikling, men vi skal nok overleve.vi skal ikke skabe en krig om 100 medlemmer vi skal se på hele organisationen«. Heidi Johansen»Det er ikke særligt rart. Vi skal helst have flere medlemmer. Fagforeningen skal arbejde for at vi bliver flere«. Grønne noter Regeringens dårlige tal 12. maj 2004, 897 dage med VK-regeringen og 38.100 flere arbejdsløse Vidste du at...... fagforeningen har en egenkapital på næsten 3,9 mio. kr. De blev valgt Faglig sekretær Flemming H. Grønsund for tre år. Klub 1: Bestyrelsesmedlem Jan Gjelstrup for to år. Supp. for Jan Gjelstrup Allan Müller for et år. Supp. for Søren Augustesen Bo Kanstrup for et år. Klub 2: Bestyrelsesmedlem Kurt Laurberg for to år. Supp. for Kurt Laurberg Finn Holm Olsen for et år. Supp. for Teddy Olsson Bolette Crossland for et år. Klub 3: Bestyrelsesmedlem Stig Pedersen for to år. Suppleant for Walther Markussen Ina Rasmussen for et år. Supp. for Stig Petersen Steen Hagen Wendt for et år. Løn- og Pensionsudvalg: Formand Søren Augustesen for to år. Dørkontrol og fanebærer: Michael Andersen for et år. Egon Juul for et år. Søren Augustesen formand for Løn- og Bensionsudvalget:»Vi har indgået en ny overenskomst med HKpersonalet. Der var forslag om en ti procents stigning i lønnen, men i udvalget ønskede vi en syv procents stigning og det blev vi heldigvis enige om«. Vidste du at...... Gartnernes Fagforening i 2003 i gennemsnit har hentet 3.000 kr. hjem til hvert medlem 10
Pensionisters ret til helbredstillæg Pensionister kan søge om tilskud til briller, medicin m.v. men der er en formuegrænse på kr. 54.600.- kroner og tilskuddet fastsættes efter en vurdering af pensionistens rådighedsbeløbet. Af socialrådgiver Florence Braun I henhold til pensionsloven kan pensionister ansøge om helbredstillæg til betaling af medicinudgifter, udgifter til briller, fodpleje, tandpleje mv. Men tilskuddet er afhængig af pensionistens formue. På mit årlige møde med pensionist- og efterlønsklubben lovede jeg, at præcisere i Kom Posten hvilke beløb der indgår i det, der betragtes som formue, og disse er følgende: 1. Indestående i pengeinstitutter mv. 2. Kursværdien af obligationer 3. Pantebreve i depot 4. Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier. 5. Kursværdien af investeringsforeningsbeviser 6. Kontant beholdning 7. Andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet Der ses bort fra erstatninger bl.a. efter lov om erstatningsansvar, erstatninger udbetalt efter arbejdsskadeloven, patientforsikring, og nogle flere love, som bliver for omfattende at opsummere her. Jeg henviser til selve lovens 14.c. Formuegrænsen er i 2004 på kr. 54.600.- kr. og anvendes i forbindelse med ansøgning om helbredstillæg til medicinudgifter, briller, tandbehandling, fodpleje, fysioterapi m.v. Udover formuegrænsen er den berettigede hjælp også afhængig af ens personlige tillægsprocent. København giver mindst Formuegrænsen anvendes ikke i forhold til andre ansøgninger om hjælp. Kommunen skal i hver enkelt tilfælde vurdere om pensionisten selv har midler til at afholde det ansøgte jfr. lovens 14 som siger:»personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelsen efter en konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold«. Kommunen skal konkret vurdere, om det ansøgte er en nødvendig udgift, og vil herefter foretage en rådighedsvurdering for at se om pensionisten selv har et råderum i budgettet til at afholde udgiften. Der kan ses bort fra et mindre beløb i banken afhængig af ansøgningens karakter. Der er kommunerne der frit fastsætter rådighedsbeløbene. Det vil sige det beløb der er Indbydelse fra Elevforeningen på Vilvorde Vi vil gerne invitere til fest for gamle og nuværende elever. Her vil du få mulighed for at hygge med de gamle kammerater og lærere. Den hyggelige fest afholdes lørdag 4. september.vi starter med generalforsamling kl. 16.00 og herefter går festen løs. Middagen indtages kl. 18.00 og fra kl. 20.00-02.00 vil der være musik. Du kan bestille mad via vores bankkonto. Prisen for buffet inkl.indgang til festen er 125.- kr. Ønsker du ikke at spise er prisen 50.- kr. som skal betales ved indgangen. Fra baren kan du købe øl, sodavand, vin og breezers til rimelige priser. Det er derfor ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. Bestyrelsen i elevforeningen Vilvorden. Der vil være mulighed for at slå telt op, hvis du først vil hjem næste morgen. Betaling for buffet og indgang kr. 125.- skal ske senest den 13. august på reg.nr. 1344 konto nr. 5 905 655 576. Skriv dit navn og fødselsdato ved overførsel, så vi kan se hvem der har indbetalt. Medbring din kvittering til festen. Vi glæder os til at se dig og hele din gamle klasse. Med festlige hilsner Elevforeningen Vilvorden. Køgevej 131 4000 Roskilde www.vilvorden.dk Spørgsmål om festen kan rettes til følgende personer inden kl. 18.00. Jens Christoffersen 46 300 599 og 22 68 67 10 eller mail jc@rts.dk Steen Forsmann 46 300 596 eller mail sfo@rts.dk Bjarne Hansen 46 300 592 og 22 68 67 36 eller mail bha@rts.dk tilbage efter de faste (og godkendte) udgifter er fratrukket indtægten. Tårnby Kommune som jeg ringede til, har et rådighedsbeløb til ægtepar/samlevende på kr. 7.400.- kr og til enlige kr. 4.700.- Hvilket er ret højt til sammenligning med Københavns Kommune som opererer med kr. 3.000.- pr. person, ifølge den oplysning en af mødedeltagere fortalte på mødet. Har I spørgsmål angående folkepensionen, er I velkomne til at kontakte mig. Jeg har mødetid hver anden torsdag i lige uger 11.00-17.00. Mulighed for større erstatning for medlemmer i fleksjob Af Socialrådgiver Florence Braun Medlemmer, der på grund af en arbejdsskade er kommet i fleksjob, har hidtil fået en erstatning for tab af erhvervsevne, med udgangspunkt i deres lønnedgang. Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse er nu blevet underkendt af Højesteret. Dommen udtaler helt klart, at man skal vurdere erhvervsevnetab med udgangspunkt i, hvad den skadelidte kunne have tjent ved almindeligt arbejde, såfremt vedkommende ikke havde været udsat for en arbejdsskade. Hidtil har Arbejdsskadestyrelsen taget udgangspunkt i selve indtægtsnedgangen, sammenlignet med den løn vedkommende tjente forud og den indtægt han/hun har i fleksjob. Der udbetaltes erstatning når nedgangen var på 15% eller derudover. Det betyder, at langt flere nu kan opnå erstatning, og de medlemmer som ikke allerede er kontaktet af afdelingen, kan kontakte mig for at få sagen åbnet op igen. Florence Braun 11
Efterløns- & Pensionistklubben PROGRAM SOMMEREN 2004 Onsdag den 9. juni SOMMERUDFLUGT Vi mødes på Alhambravej kl. 9.00 og drager af sted med bus ud i det grønne. Vi kører ad smukke veje til Hillerød hvor vi ser den ny renoverede Frederiksborg Slotshave. Efter frokost kører vi til Tegners Museum, der ligger i det smukke naturområde»rusland«. Vi får kaffe og lagkage på en kro inden vi kører tilbage og er hjemme på Alhambravej kl. ca. 18.00. SKRIFTLIG TILMELDING nødvendig. Deltagelse i udflugten er gratis for efterlønsmodtagere og pensionister der er medlemmer af Gartnernes Fagforening, Det vil sige at kun pårørende, der er medlem kan deltage. Næste nummer af Kom Posten Planteportræt: Den eksotiske Passiflora Passionsblomstens opbygning er en beskrivelse af Kristi lidelseshistorie, det var denne opfattelse som gav planten dets navn. Passionsblomsten er kendt, som en eksotisk og smuk potteplante, Men planten bruges også som lægemiddel og til madlavning, og enkelte sorter ryges som joint. Læs mere i næste nummer af Kom Posten. Planteskole efterbetaler en halv million kroner Efterløns- og pensionistudvalget mødes hver måned til samvær og hygge i afdelingen, ofte med foredrag af kendte personligheder, som her hvor udvalget havde besøg af Folketingsmedlem Per Kaalund (S). Onsdag den 16. juni mødes vi i TIVOLI kl. 10.00 Vi samles ved Køreporten til TIVOLI i Bernstorffsgade overfor Glyptoteket. Villy Skov gartnerformand gennem mange år viser os rundt i den smukke have. Efter Rundturen samels de der har lyst til at spise frokost (for egen regning). Derefter kan vi bruge lidt tid på TIVOLI efter eget ønske. Bortset fra frokosten, som du selv beslutter om du vil deltage i, så er også denne udflugt gratis. Tirsdag den 17. august Mødes vi på Nørrebro, Kapelvej nr. 2, kl. 10.30. Tillidsmand på Assistents Kirkegård Jan Erik Sandberg vil vise os nogle af de historiske grave bl.a. H.C. Andersen, Kirkegaard og Viggo Starckes Oldemor. Efter en times rundgang samles vi i de ansattes frokoststue hvor vi kan købe en bid mad og få svar på spørgsmål om den store kirkegårds historie. Tilmelding er ikke nødvendig du møder bare op. Onsdag den 8. september Mødes vi igen på Alhambravej kl. 12.00 og spiser vor medbragte mad. Kl. 13.00 fortæller Ingeniør Knud Christensen fra ATOM Forsøgsstationen RISØ om 40 års arbejde med REAKTOR I. Vi ser film fra RISØ og du vil få mulighed for at få dine spørgsmål om den interessante arbejds-plads besvaret. Vi drikker kaffe og kringle kl. ca. 15.00. VEL MØDT Efterløns & Pensionistklubben Bistrup Planteskole har den 24. maj indgået forlig med Gartnernes Fagforening om efterbetaling af 500.000 kroner til række ansatte, herunder fire medarbejdere på skåne- og fleksjob, som gennem flere år var blevet snydt i løn. Læs mere om den store sag i næste nummer af Kom Posten Anlægsgartner søges Reel anlægsgartnerfirma ApS Søsum Bygade 29 3670 Veksø Sjælland Tlf. nr. 4710 8210 Mobil nr. 2031 5895 Att.: Bent Dolowy Hansen Arbejdsområde: Storkøbenhavn mod nord. Frederiksborg Amt mod syd. Du skal køre på grøn vedligeholdelse alene og med makker. Kvalifikationskrav: Udlært anlægsgartner med lille kørekort. Stabil med sans for kvalitet og selvstændigt arbejdende. Løn og ansættelsesforhold: Løn efter kvalifikationer, med start løn på 125,- pr. time 37 timer pr. uge. Ansættelse snarest muligt. 12
Hækkeklippere den korrekte håndtering Klipning med manuel håndholdt motorklipper, er en af de opgaver, der er arbejdsmiljøproblemer med i gartnerfaget. Af Preben Laursen og Gert Sørmer-Sørensen, Miljøudvalget Hvis man arbejder med lave eller høje hække, skal klipningen helst foregå med ergonomisk rigtigt værktøj, her er en stangklipper en god ting fordi, med en stangklipper er man fri for de belastende arbejdsstillinger. Hækkene er enten så lave, at gartneren er nødt til at sidde på hug, på knæ eller stå med foroverbøjet ryg, andre hække er så høje at man er nød til at arbejde over skulderhøjde i lang tid af gangen. De ergonomiske problemer stammer fra løft af hækkeklipper, derfor bør der ikke foretages løft af hækkeklipper over skulderhøjde. Den ideelle arbejdshøjde ved vandrette flader er omkring albuehøjde, som for de fleste er i 95-120 cm s højde. Man kan nemt klippe en hæk på 20 cm. med en stangklipper, i oprejst stilling. Stangklipper fås i 1,5-1,7 og 2 meters længde. Klippehovedet kan vinkles, idet man med en lille bevægelse ændrer klipperetningen, fra vandret til lodret. Det er i høj grad denne virkning, der udvider gartnernes aktionsradius. Stangklipperen er ergonomisk og velafbalanceret, da motoren fungerer som modvægt til klippeaggregatet. Ved valg af motorklipper, skal man vælge en hækkeklipper der har et lavt vibrationsniveau på håndtaget.vibrationsniveauet skal fremgå af brugsanvisningen. Der skal altid følge instruktionsbog med. Den håndholdte hækkeklipper, skal kunne betjenes af to hænder. Mellem hækkeklipperens forreste håndtag og klippekniven, skal der være en parérplade, som kan holde klippekniven væk fra hånden, hvis grebet mistes, samt holde afklippede grene væk fra hånden. Hækkeklipperen, skal have en skede til sikker transport, så brugeren ikke kan såres af klippekniven. Det kan anses for at være i orden, hvis knivens stoptid ikke overstiger 2 sekunder fra et håndgreb er sluppet. Hækkeklipperen skal have dødemandsgreb i begge håndtag, sådan at motoren stopper eller kniven udkobles, når blot et af håndgrebene slippes. På hækkeklippere med forbrændingsmotor, skal motoren automatisk gå i tomgang og knivene udkobles når gasgrebet slippes. Man skal ligeledes være meget opmærksom, og omhyggelig, for at undgå alvorlige elulykker, eller ende med en tragisk dødsulykke, på grund af sjusket montering, f.eks. ved at lave om på de trebenede stik, som er med jordforbindelse, til et tobenet, som er uden jordforbindelse. Det er meget vigtigt at den grøn-gule jordleder, ikke forbindes til de to klemmer. Den grøn-gule leder har nemlig forbindelse til apparatets stel, og hvis den bliver strømførende, vil der komme strøm på hele apparatet, det gælder også kabeltromlen, derfor skal den grøn-gule leder klippes helt af. Under alle omstændigheder kan man også beskytte sig med HFI- eller HPFI-afbryder, enten i den faste installation eller i en transportabel afbryder foran værktøjet.afbryderen kan mærke, hvis der opstår fejl på materiellet og kobler ud på brøkdele af et sekund. Husk ulykker kan undgås, hvis man bruger en sådan afbryder. Der bør anvendes en støjsvag generator. Hækkeklipperen skal altid frakobles stikkontakten efter brug, før rengøring af grene m.m. evt. blokering og reparation. Den skal opbevares på et tørt sted og et utilgængeligt sted for børn. Man må aldrig bruge hækkeklipperen i regn eller i fugtige områder, og kun i dagslys. Arbejdet skal udføres på en sådan måde, at ledningerne trækkes efter brugeren, evt. over den en skulder, så man ikke klipper ledningen over. Hækkeklipperen må kun benyttes af personer over 16 år Vibrationsniveauet skal holdes så lavt som muligt. Man bør altid vælge den hækkeklipper, der har det laveste vibrationsniveau på håndtagene, under 3 m/sek 2. Man må aldrig fjerne det sikkerhedsudstyr hækkeklipperen er født med, undtagen ved reparation. Husk altid at få det monteret igen. Høreværn er et personligt værnemiddel: Høreværn skal være tilpasset den person som bruger det, og skal anvendes under hele arbejdets udførelse, for at give den forventede beskyttelse. Hvis støjniveauet er mere end 85db, skal høreværn bruges. Sikkerhedsfodtøj er et personligt værnemiddel: Sikkerhedsfodtøj skal være tilpasset den enkelte bruger. Øjenværn eller sikkerhedsbrille: Skal benyttes, da risikoen for øjenskader er nærværende. Handsker er et personligt værnemiddel: Det er vigtigt, at der anvendes de rigtige handsker til arbejdet. Hold altid godt fast med begge hænder på hækkeklipperen. Til hækklipning anbefales altid handsker med vibrationsdæmpende indlæg. Handsker med huller og rifter, skal smides væk. God fornøjelse med den fortsatte hækklipning. EL-hækkeklipperen Hækkeklippere på 220Volt, kan med fordel drives af en mobil generator. Dette giver større sikkerhed mod elektrisk stød. Ved udendørs arbejde skal ledninger, stikpropper og stikdåser være af svær type (grøn/rød eller neopren), der kan tåle fugt og kulde. Uanset om det er til 220V. stikkontakt eller 220V. generator. Ved valg af motorklipper, skal man vælge en hækkeklipper der har et lavt vibrationsniveau på håndtaget. Vibrationsniveauet skal fremgå af brugsanvisningen. Der skal altid følge instruktionsbog med. 13
Den glade gartnerlærling Gartnerfaget med speciale i belægninger er Signe Skaalums kald, og med Holmens Kirkegård og Tivoli som»kanon«lærersteder er der lagt an til spændende oplevelser og store udfordringer. Signe Skaalum beretter om sin første tid som anlægsgartnerlærling. Signe Skaalum startede i lærer på Holmens Kirkegård, som gav hende en fantastisk indgang til gartnerfaget. Af Signe Skaalum Jeg må jo hellere starte med at præsentere mig selv, jeg hedder Signe Skaalum og jeg er 32 år. I 2002 besluttede jeg mig for, at jeg ville have en uddannelse som anlægsgartner. Egentlig har jeg altid vist, at jeg ville noget inden for det grønne, men hvorfor det først blev nu tjaaaaaa, måske fordi der er en rette tid for alt. Men da beslutningen nu var taget, så var der jo også lige noget med en læreplads, så jeg gik i gang med at skrive ansøgninger. Samtidig blev jeg ringet op af Gartnernes Fagforening, som fortalte at de på Holmens kirkegård stod og manglede en lærling. Jeg ringede og fik en tid til en samtale. Da jeg gik hjem, havde jeg den ene halvdel af min læretid sikret, samme uge fik jeg svar fra Tivoli, at de også ønskede mig til samtale. Som sidst, gik jeg hjem med en aftale i hus. Danmarks bedste lærerplads Så i oktober 2002, startede jeg på gartnerskolen Vilvorde. En super skole, set med mine øjne, og nogle rigtige gode lærere. Der blev jeg hurtigt grebet af især biologi, hvor jeg havde en lære som i fremtiden vil være min inspirationskilde, når jeg stikker næsen dybt i plantebiologien. Belægningssten, som vi jo også skal lære noget om, har min store interesse, da jeg helst vil være»grå«gartner. Så når vi gik i anlægshallen, var der stor jubel. I marts 2003 var det så tid til at starte på mit første læreophold, Holmens kirkegård. En skøn gammel kirkegård på Østerbro,(en oase midt i indre by) som har et udvalg så stort af forskellig beplantning, så det næsten er som, at lukke et barn inde i en slikbutik. Og det skulle også vise sig, at jeg meget hurtigt kom til at føle mig hjemme, blandt nogle gode kollegaer og en super mester. En mester som har den indstilling, at når man er elev, så skal man lære noget, og helst så meget så muligt. Holmens Kirkegård er også et sted, hvor der er orden på sådan noget som arbejdstøj og værktøj, og især sidst nævnte er en god ting. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre læreplads end den jeg har, da jeg i mine 10 måneder på Holmens, har været rundt om rigtig mange ting. Bla. har jeg fået mange selvstændige opgaver, så jeg selv havde mulighed for at løse eventuelle problemer, men altid med en i ryggen som jeg kunne spørge til råds. Jeg synes, i det hele taget, at min læreplads har givet sig tid til at lære mig tingene på en god måde, og jeg har altid kunne komme til min mester, hvis jeg havde noget på hjertet. Jeg har også fået rimelig mange stenopgaver, da min mester jo godt ved, at det har min interesse. Men det begrænser sig jo noget, da det er en kirkegård. Derimod er der meget finpudsning, da gravstederne og arealerne omkring selvfølgelig skal fremstå i ordentlig stand. Nye udfordringer i Tivoli Nu er turen så kommet til Tivoli, som er i en helt anden genre end Holmens Kirkegård, i hvert fald med hensyn til publikummet. Det er en spændende udfordring og mine forventninger er store, specielt efter den gode oplevelse hos Holmens Kirkegård, og jeg er da også sikker på, at det bliver rigtigt godt. Jeg har fået mig nogle nye søde kollegaer og et lærested, der som Holmens, er en skøn gammel have i indre by. Og så bliver det jo ikke ringere af at det er en skøn tid vi alle går i møde, så man kan jo ikke være andet end i højt humør. Signe Skaalums arbejde som gartnerlærling i Tivoli er meget varierende med stor kontakt til publikum. Forrygende sommerquiz Kom gratis i Tivoli og BonBon-Land og prøv deres forlystelser uden at betale en krone. Kom Posten kan endnu en gang tilbyde dig og din familie og/eller venner præmier til sjove og spændende forlystelser. Denne gang gearer vi helt vildt over og tilbyder to fantastiske førstepræmier á 2 billetter pr. præmie til Tivoli inklusiv 20 tur-billetter til havens forlystelser, og du skal kun bruge én billet til hver forlystelse, uanset om I tager en tur i bådene eller prøver Tivolis helt nye forlystelse, Dæmonen. Der ud over udlodder vi 5 x 2 billetter til BonBon- land, hvor alt er gratis når først du er kommet indenfor. Du skal blot deltage i vores lille konkurrence og sende svarene til Gartnernes Fagforening. inden den 23. juni. Vinderne får direkte besked. For at deltage i konkurrencen kræver det at mindst en person i husstanden er medlem af Gartnernes Fagforening. Sommerquiz 1. Har BonBon-Land fået en nye aktivitet med navnet Dæmonen Ja Nej 2. Har BonBon-Land sat farten op til 77 km. på rutschebanen,vild-svinet Ja Nej 3. Anbefalede Gartnerens Fagforenings generalforsamling at SiD fusioner med KAD, ja Nej 4. Udgiver Gartnernes Fagforening, Danmarks mindste uddannelsesguide om de grønne efteruddannelser Ja Nej 5. Har Tivoli haft besøg af mere end 500.000 besøgende til deres julemarked sidste år Ja Nej 6. Har Tivoli ansat mere end 20 gartnere i sommer perioden Ja Nej Navn Adresse Du skal sende dit svar til Gartnernes Fagforening for København & Omegn, Alhambravej 13, 1826 Frederiksberg C. eller på e-mail til tine.knudsen@sid.dk.vi skal have svarene senest den 23. april 2004 14
Spørg medlemmerne Fra den 1. juni har regeringen indført skattelettelser for at skabe flere jobs. Tror du at regeringens skattelettelser, er den rigtige måde at skaffe flere arbejdspladser på? Gartner Johnny Berthelsen Herlev kommune, gartnerafdeling (Børnehaven Billen) Vinderne af forårsquizzen, fra sidste nummer af Kom Posten: Vinderne har fået direkte besked. Jørgen Freddersen,Violinvej, Herlev, Signe Skaalum, Pilegårdsvej, Herlev Klaus Møller, Husumgade 40, København Ritta Thor Straten, Højstrupparken,Vallensbæk Strand Vinderne af fodboldquizzen, fra sidste nummer af Kom-Posten: Søren Hansen, Frederikssværksgade, Hillerød Gitte Frithjof, Himmerlandsvej,Vanløse Kurt Caspersen, Studsbøl alle, Kastrup Henrik Mortensen, Nyvangen, Ballerup Tommy Granlyn, Assentorpvej, Stenlille»Ja, det sætter mere gang i forbruget dog vil jeg gerne have gang i noget mere boligbyggeri, allerede i år især ungdomsboliger«gartner Dorthe Schou Holm Assistens kirkegård»nej, jeg tror at de penge var givet bedre ud, ved eksempelvis at sætte gang i byggeriet, at skabe arbejdspladser samtidigt med at vi får flere boliger, hvad der er hårdt tiltrængt. Jeg tror, at folks skattelettelser i mange tilfælde, vil blive brugt til impulsvarer, i form af dyrere rødvin og tilskud til charterrejser!«gartner Martin Hansen Tivoli»Ja På kort sigt, da der bliver givet en masse penge fri til beskæftigelse men på langt sigt tror jeg at det går ud over for mange af de offentlige ydelser. Gartner Bjørn Vejen Larsen Anlægsgartnermester Ove Jensen»Nej, køleskabe er ikke det der giver byggearbejdspladser. Det er betænkeligt med ufinansierede skattelettelser, for det er jo altid sundhedsområdet der bliver offer for besparelser«de rigtige svar kan læses på www.gartnerne-kbh.dk Kom Posten ønsker alle vindere til lykke med gevinsterne og takker alle der deltog i Alba-Tossen årets nyhed i BonBon- Land! BonBon-Land slipper i år en»strid«dame løs blandt parkens gæster. Damen lyder navnet Alba-Tossen. Alba-Tossen er en sjov kloning mellem en rå skaterbane og en vanvittig uregerlig karrusel. I Bon- Bon-Land tror man på, at Alba-Tossen bliver sommerens sjoveste og bedste griner oplevelse.»er man er til hurtige bevægelser, sug i mave regionerne og er 120 cm høj, så bliver mødet med Alba-Tossen sommerens bedste grineroplevelse,«siger Bonbon-lands grundlægger Michael Spangsberg. Han har på en messe i Orlando, i Florida USA fundet Alba-Tossen, hvor hans 12 årige søn, var helt syg for at prøve den igen og igen. Det var derfor, ifølge grundlæggeren, ikke et svært valg at tage mht. at forny BonBon-Land med den drilske og uregerlige forlystelse. Kom Posten udlodder i dette nummer 10 fribilletter til 5 heldige vindere, som derved får mulighed for selv at prøve Alba-Tossen og vores lille konkurrence. Er du frisk på en ny konkurrence, så byder Kom Posten igen på store præmier til Tivoli og BonBon-Land, i dette blad. Grønne noter Sorte grønsager på britisk Sidste år lancerede den britiske supermarkedskæde Sainsbury s lilla gulerødder, men i år er det sort, der er in. Efter succesen med de lilla rodfrugter offentliggjorde kæden i foråret planer om, at sende sorte tomater på marked. Den nye sorte tomat hedder Kumato og er resultatet af seks års forskning. Kilde: Reuters Hunde æder mobiltelefoner Viden du ikke vidste du manglede Guldfisk har en 2 sek. hukommelse; Det er blandt andet derfor den kan æde sig selv ihjel, den kan simpelthen ikke huske hvornår den sidst har spist. En undersøgelse om hvordan folk mister Skæv note deres mobiltelefoner, viser at ca. 4% af alle mistede mobiltelefoner i England blev spist af hunde. Giraffen bruger tungen til at rense ører med. Kilde: www.ubrugelig.dk Vild-svinet i BonBon-Land, har i år sat farten op til 77 km i timen. Vild-svinet som har fået monteret nye og hurtigere hjul, så farten flere steder øges 77 kilometer i timen. Dertil kommer alle de øvrige aktiviteter som Bonbon-land byder på. Du kan læse mere på www.bonbonland.dk 15
Til adresseringer Forbeholdt postvæsenet Postbefordret blad 0900 KHC KOM POSTEN NR. 3 Maj/juni 2004 Stor erstatning på 80.000,- kroner Arbejdsgiver misbrugte medarbejders tillid til, at snyde for løn og pension. Af Flemming H. Grønsund Anlægsgartner Stuart David Turner, som kommer fra England, havde i over 5 år arbejdet for anlægsgartnervirksomheden Kim Sølvsteen i Brønshøj. Stuart var glad for sin mester, som han nærmest betragtede som en ven. Derfor var skuffelsen også dobbelt så stor, da han opdagede, at arbejdsgiveren brugte Stuarts manglende dansk sprogkundskaber til, at snyde ham i løn og pension.virksomheden havde kun sporadisk udbetalt søgnehelligdagsbetaling. Og pension og feriefridage var fremmedord i virksomheden. Stuart kontaktede derfor Gartnernes Fagforeningen om problemet og efter et større regnearbejde, og minutiøs gennemgang af alle lønsedler kunne det konstateres, at han var blevet snydt for et stort beløb.ved lokalforhandling nåede parterne frem til, at virksomheden skulle efterbetale kr. 76.000,- til Stuart David Turner og kr. 4.000,- kroner til Gartnernes Fagforening, som bod for brud på overenskomsten.»jeg er glad for den hjælp jeg har fået hos Gartnernes Fagforening, men er selvfølgelig skuffet og ked ad, at jeg er blevet snydt så meget, bare fordi jeg ikke kunne så godt dansk, da jeg startede i virksomheden«fortæller Stuart til Kom Posten. Efterbetalingen falder i øvrigt på et tørt sted tilføjer Stuart, som fornyeligt har købt lejlighed sammen med sin kæreste Sarah og deres lille datter på 4 måneder. Stuart har i dag et andet job og arbejder stadig som anlægsgartner. Gartnernes Fagforenings gennemgang af Stuart David Turners lønsedler viste, at han i over fem år var blevet snydt for 76.000 kroner. 19-årig forlader gartnerfaget Christian Frederik Sonne var stillet en læreplads i sigte, men efter fire måneder blev han fyret. Nu får han 52.000 kr. i erstatning, men gartner bliver han aldrig Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist»det var mit drømmejob«, sådan siger 19-årige Christian Frederik Sonne om sit tidligere arbejde på Bistrup Planteskole i Birkerød. Her arbejdede han som ufaglært medarbejder i fire måneder, inden han blev fyret.»jeg blev meget overrasket over fyringen.vi havde nemlig aftalt, at jeg skulle være elev derude. De sagde, at jeg havde været meget syg, men det passer ikke. Jeg havde fem sammenhængende sygedage på de fire måneder«, fortæller Christian Frederik Sonne, som efter fyringen tog kontakt til Gartnernes Fagforening.»I fagforeningen fortalte de mig, at jeg havde fået alt for lidt i løn. Jeg var blevet aflønnet som elev selv om jeg ikke var det. Jeg skulle også have haft et ansættelsesbevis«, husker han. I fagforeningen stillede man på Sonnes vegne krav om efterbetaling af manglende løn, feriepenge, godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. I alt lød regningen til planteskolen på 52.000 kr. og sagen var på vej til Arbejdsretten, da Bistrup Planteskole valgte at betale. Jeg er glad nok»sagen har da taget lang tid. Men nu har jeg fået mine penge, så jeg er glad nok. Jeg skal snart flytte, så jeg skal købe møbler for nogle af pengene«, siger Christian Frederik Sonne. Han går i dag på Roskilde Tekniske Skole, dog ikke for at blive gartner.»jeg læser til multimedieanimator. Efter min oplevelse på planteskolen har jeg ændret mit karrierevalg. Det var gennem min far, som har et anlægsgartnerfirma, at jeg havde fået interesse for gartnerfaget. Jeg har altid synes det var spændende at arbejde med planter, men jeg mistede lysten efter min ansættelse i Birkerød. Jeg har dog været meget glad for det arbejde som fagforeningen har lavet for mig. Jeg fik jo, hvad jeg bad om,«slutter Christian Frederik Sonne. Læs flere faglige sager på side 6 og 7. Christian Frederik Sonne er glad for fagforeningens hjælp, som sikrede ham en stor erstatning. I dag læser han til multimedieanimator. 16