Erhvervsøkonomiske grundbegreber

Brian-Nielsen-;-Faktura 98000Hjørring CVR0nr. Fakturanr. 14001 Fakturadato: 7.0juli02014 Fakturer0til: Adresse: Telefon: EEmail: Kunden Kundens0adresse Adresse02 Postnr.0Og0By Beskrivelse Styk Pris-pr.-styk Beløb Konsulenttimer 14 kr.00000000000000000000001.900,00 kr.000000000000000000000000000000026.600,00 Betalingsfrist:0140dage.0Forfaldsdato:021.0juli02014 Tlf mail Fakturatotal00 kr.000000000000000000000000000000026.600,00 Momssats00 25,00% Moms00 000000000000000000000000000000000000006.650,00 Andet00 Forskud00 000000000000000000000000000000000000000000000000E I-alt-- kr.------------------------------ 33.250,00 Erhvervsøkonomiske grundbegreber Brian Nielsen - 2015

1. Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber Denne ultrakorte gennemgang af de erhvervsøkonomiske grundregler er disponeret således: 1. Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber... 3 2. Bogføringsregler... 4 3. Regnskabsopstilling... 7 4. Kalkuler... 10 5. Likviditetsbeskrivelser... 12 5.1.1. Beholdningsforskydningsmodellen... 13 5.1.2. Ind- og udbetalingsmodellen... 14 6. Nøgletalsanalyser... 15 6.1. Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne... 16 6.1.1. Rentabilitet... 16 6.1.2. Afkastningsgrad... 16 6.1.3. Overskudsgrad... 17 6.1.4. Aktivernes omsætningshastighed... 17 6.1.5. Egenkapitalens forrentning... 18 6.1.6. Indtjeningsevnen... 18 6.1.7. Overskudsgrad... 18 6.1.8. Bruttoavanceprocent... 18 6.1.9. Dækningsgrad... 19 6.1.10. Nulpunktsomsætning... 19 6.1.11. Sikkerhedsmargin... 19 6.1.12. Kapacitetsgraden... 19 6.1.13. Indextal... 20 6.2. Finansiering og likviditet... 20 6.2.1. Likviditet... 20 6.2.2. Likviditetsgrad... 20 6.3. Soliditet og risiko... 21 6.3.1. Soliditet... 21 6.3.2. Soliditetsgrad... 21 6.3.3. Gældsætningsgrad... 21 6.3.4. Egenkapitalen i % af risikobehæftede aktiver... 21 6.3.5. Aktiernes indre værdi... 21 6.4. Styrkeprofil/opsamling... 22 6.4.1. Styrkeprofil... 22 6.4.1. SWOT... 22 7. Virksomhederne og samfundet... 23 Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 3 af 25

Forudsætningerne for den økonomiske styring af virksomheden fremgår af kapitel 1 og 2 i bogen Økonomistyring og budgettering af Jens Ocksen Jensen. Grundlaget i opfølgning på økonomisk styring ligger i regnskabet. Regnskabet er en opnotering af alle de økonomiske konsekvenser af den gennemførte aktivitet. Regnskabet hviler på bogføringen, der de allerfleste steder baseres på det dobbelte bogholderi. Dette tilskrives den italienske munk Luca Pacioli, der i 1494 udgav en afhandling, der beskrev logikken og principperne i bogholderi. Principperne menes nogle steder at gå op mod 5.000 år tilbage, men logikken i Paciolis værker er stadig grundlaget for bogholderiet, som vi kender det i dag. Bogføringen er rutinearbejde, men det er en af de vigtigste aktiviteter i en virksomheds økonomifunktion, da alle de andre regnskabsopgaver bygger på nøjagtigheden i bogføringen. 2. Bogføringsregler 1) Der skal altid anvendes mindst 2 konti 2) Debet og kredit skal altid balancere 3) Nedenstående regler anvendes ved bogføring Indtægter Saldo kredit Forøges Formindskes kredit debet Omkostninger debet Forøges Formindskes debet kredit Aktiver debet Forøges Formindskes debet kredit Passiver kredit Forøges Formindskes kredit debet Dette skal forstås på den måde, at der normalt vil være en kreditsaldo på en indtægtskonto. Hvis der så krediteres på kontoen, vokser denne kreditsaldo. Debiteres der på kontoen, mindskes kreditsaldoen. I balanceudskrifter fra fx MBS C5 (Microsoft Business Solutions C5, tidligere Concorde C5) og SAP, vil en kreditsaldo blive vist med - som fortegn. Dette gør reglen om at en debitering (et + ) mindsker en kreditsaldo ( - ) mere logisk. Det følger jo reglerne fra matematik. Side 4 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

De to dimensioner går igen i opstillingen af årsregnskabet. Årsregnskabet består af en resultatopgørelse, en balance og en likviditetsbeskrivelse samt noter: Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet Kredit Debet Kredit Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Vareforbrug Varesalg Biler Egenkapital Salgsfr. omk. Renteindtægter Inventar Prioritetsgæld Lokaleomk. Kontantrabat fra Varelager Kassekredit Kassedifference leverandører Varedebitorer Varekreditorer Øvrige omk. Kasse Skyldig A-skat Lønninger Bank, folio Skyldig ATP mv ATP-bidrag m.v. Giro Momsgæld Afskrivninger Andre kreditorer Renteomk. Resultatopgørelsen er udtryk for, hvilket økonomisk resultat vores daglige registreringer igennem året indtil nu vil give. Resultatopgørelsen er således en beskrivelse af det økonomiske resultat for alle transaktioner i løbet af en periode. Resultatopgørelsen siges derfor at være en flow-beskrivelse. Balancen derimod er en beskrivelse af tilstanden på netop det tidspunkt, hvor balancen blev lavet. Hvis balancen er pr. 31/12 2013, vil en indbetaling fra en kunde den 2/1 jo ændre kassebeholdningen og tilgodehavender hos kunder. Balancen er derfor en tilstandsbeskrivelse. Tidligere kaldte man mange gange balancen for status. Ordet status viser, at der er tale om et øjebliksbillede. Ordet balance viser også balancens vigtigste egenskab. Aktiverne (kapitalanbringelsen) skal altid balancere med passiverne (kapitalfremskaffelsen). Likviditetsbeskrivelsen viser afstemningen af de pengestrømme, der har været i virksomheden. Den kaldes nogle gange for en kapitalforklaring i stedet. Noterne er væsentlige kilder til at forstå virksomhedens regnskab. De indeholder forklaringer til de enkelte poster. Årsregnskabet opstilles efter principper, der kan afvige fra de principper, vi gennemgår i erhvervsøkonomi. Opstillingen af regnskab eller årsrapport sker efter årsregnskabsloven, der kan findes på retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158560. I Erhvervsjura vil du lære, at der jævnligt sker ændringer af lovgivningen. Linket er til Lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1/11 2013, men siden da er loven ændret flere gange, senest den 1. juni 2015. Det er derfor altid vigtigt at holde øje med ændringerne. Hvis du gør det til en fast vane, altid at Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 5 af 25

slå op på fx retsinformation, når du har behov for oplysninger fra en lov, så får du mulighed for at se ændringerne. Årsregnskabsloven indeholder også skabeloner for hvordan resultatopgørelsen og balancen skal opstilles. De fleste større revisionsfirmaer har vejledninger til deres kunder, der kan give vejledning i hvordan årsregnskabet skal opstilles. Side 6 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

3. Regnskabsopstilling Igen her skal det understreges, at regnskabet for et regnskabsår følger følgende skema: Åbningsbalancen er ultimobalancen for året før. Dette sikrer kontinuitet. Det betyder jo bare, at fx det der var i kassen ved udgangen af året, stadig ligger i kassen ved begyndelsen af det næste år. Efter de daglige posteringer gennem hele året, kan man ud fra saldiene på den enkelte konto lave et årsregnskab. Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 7 af 25

Resultatopgørelsen opstilles ofte således (bidragsregnskab, beretningsform): Resultatopgørelse for 2013 Kr. Nettoomsætning 31.200.600 Vareforbrug 18.748.866 Bruttofortjeneste 12.451.734 Andre eksterne omkostninger Salgsfremmende omkostninger 1.300.000 Lokaleomkostninger 1.225.000 Tab på tilgodehavender 126.384 Øvrige omkostninger 1.865.230 4.516.614 Personaleomkostninger Lønafregning 3.280.000 Sociale ydelser 312.000 3.592.000 Indtjeningsbidrag 4.343.120 Afskrivninger 485.000 Resultat før renter 3.858.120 Renteindtægter 129.590 Renteomkostninger 643.710 514.120 Resultat før ekstraordinære poster og skat 3.344.000 Ekstraordinære indtægter 7.000 Ekstraordinære omkostninger 21.000 14.000 Resultat før skat 3.330.000 Skat af årets resultat 1.132.200 Årets resultat 2.197.800 Side 8 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

Balancen kan opstilles således (kontoform): Balance pr. 31.12.2013 Aktiver Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 80.000 Materielle anlægsaktiver 4.470.000 Finansielle anlægsaktiver 480.000 I alt 5.030.000 Omsætningsaktiver Varelager 6.206.604 Tilgodehavender 3.478.016 Værdipapirer 90.000 Likvide midler 177.900 I alt 9.952.520 Aktiver i alt 14.982.520 Passiver Egenkapital Aktiekapital 2.000.000 Overkurs ved emission 60.000 Opskrivningshenlæggelser 360.000 Vedtægtsmæssige henlæggelser 809.560 Andre henlæggelser 1.550.000 Overført overskud 2.490 I alt 4.782.050 Hensættelser 548.960 Gæld Langfristet gæld 1.305.000 Kortfristet gæld 8.346.510 I alt 9.651.510 Passiver i alt 14.982.520 Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 9 af 25

4. Kalkuler Kalkuler er beskrivelser af de økonomiske konsekvenser af enten en gennemført handling( eller handlingskæde) eller en påtænkt handling(eller handlingskæde). Vedrørende det enkelte produkt, opstilles der normalt en forkalkulation, inden man beslutter, om man vil købe eller fremstille produktet. I forkalkulationen indgår alle omkostninger, der har relevans for beslutningen om at købe (/fremstille) produktet. Se mere om dette i Peter Lynggards bog Driftsøkonomi, kapitel 7 og 8. Der er her egentligt tale om alle beslutningsrelevante omkostninger (og indtægter). Ved kalkulationer regnes der normalt eksklusiv moms, da momsen ikke vedrører virksomheden. Momsen af virksomhedens indkøb refunderes af Skat og virksomheden afregner modsat momsen af salget. Hvis en vares pris er oplyst inkl. moms, må momsen derfor trækkes ud (prisen *100 / 125). En normal opstilling i en handelsvirksomhed vil være således: Indkøbspris + hjemtagelsesomkostninger = kostpris + øvrige variable omkostninger = variable omkostninger i alt Hvis varen købes hjem flere ad gangen, fås den variable enhedsomkostning ved at dividere variable omkostninger i alt med antallet, der er købt hjem. Det skal her bemærkes, at de variable omkostninger er de omkostninger, der varierer i takt med virksomhedens produktion og salg. Dækningsbidraget for den enkelte vare fås så ved: Salgspris (excl. Moms) - variable enhedsomkostninger Dækningsbidrag Bemærkninger: Indkøbsprisen kan være i fremmed valuta. Hvis dette er tilfældet, omregnes den til danske kroner, for at få samme enhed på alle vores regnskabstal. Generelt omregnes alle regnskabstal til samme valuta i et hvilket som helst beslutningsgrundlag. Hjemtagelsesomkostninger Hjemtagelsesomkostninger omfatter omkostninger som fragt, forsikring, told, spedition, punktafgifter (vareafgifter) og lignende. Efter at varen så er solgt, laver man en efterkalkulation med de samme elementer (og de, der er kommet til ekstra) for at se, om modellen kan bruges igen og hvilke elementer, der er forbundet med så stor usikkerhed, at der bør tages hensyn til dette ved de kommende forkalkulationer. Her bruges statistiske redskaber, for at afdække usikkerheden. Side 10 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

Den mest interessante af periodekalkulationerne er budgettet. I denne forbindelse henvises til bogen Økonomistyring og budgettering af Jens Ocksen Jensen. De væsentligste af disse budgetter er: Resultatbudgettet (opstilles som resultatopgørelsen ovenfor) Balancebudgettet (opstilles som balancen ovenfor) Likviditetsbudgettet (Opstilles efter én af modellerne nedenfor) Vi bruger kalkulationer mange steder. Fx vil vi senere på året komme til at arbejde med investeringskalkuler, hvor vi skal vurdere om en investering er fordelagtig. Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 11 af 25

5. Likviditetsbeskrivelser Likviditetsbeskrivelser kan enten laves på forkant som likividtetsbudgetter, eller som kontrol som likviditetskontrol, der også kaldes likviditetsbeskrivelse. Der beskrives to modeller her. I Bent Schacks bog Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse vises der fire modeller. Hoved-ideen i en hvilken som helst afstemning eller forklaring tager udgangspunkt i fire elementer. Tilgang$ Beholdning$primo$ Afgang$ Beholdning$ul3mo$ De forskellige modeller lægger forskellig vægt på de enkelte elementer. Når du kommer længere ned i faglitteraturen på det økonomiske område, så vil du konstatere, at du har behov for at vælge model, alt efter hvad du vil vise. Generelt skal du altid vælge den model, der viser lige præcist det, der er væsentligt for at forstå sammenhængen. Modeller er jo bare en forenkling af virkeligheden, hvor vi lægger vægt på bestemte elementer i modellen og neutraliserer de øvrige elementer, ved at se bort fra dem eller ved at isolere dem, så vi kan analysere dem særskilt. Her i indledningen til erhvervsøkonomi har vi ikke behov for at gå så dybt ned enkelte modeller. Vi har større behov for at forstå de overordnede linjer, så kan vi altid senere grave os ned i detaljerne. Her beskrives beholdningsforskydningsmodellen og ind- og udbetalingsmodellen. Tid$ Side 12 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

5.1.1. Beholdningsforskydningsmodellen Denne model er især anvendelig til mere summariske likviditetsbudgetter og kontroller. Modellen kan anvendes generelt, hvis der er jævn aktivitet gennem året og omsætningshastighederne er nogenlunde konstante. Et eksempel på en likviditetsbeskrivelse efter beholdningsforskydningsmodellen: Tkr._ Omsætning 16.800 - variable omkostninger 10.920 Dækningsbidrag 5.880 - kontante kapacitetsomkostninger Andre eksterne omkostninger 1.160 Personaleomkostninger 3.400 4.560 Indtjeningsbidrag 1.320 Δ Varelager Primo 5.200 Ultimo 3.400-260 Δ Varedebitorer Primo 6.730 Ultimo 7.010-280 ΔVarekreditorer Primo 4.533 Ultimo 4.658 +125 Δ Moms m.v. Primo 1.098 Ultimo 1.118 +20 Driftens likviditetsforskydning 925 - anlægsinvesteringer -250 - finansielle udbetalinger: Renteomkostninger 90 Afdrag på lån 100-190 - resultatudlodning -450 Periodens likviditetsforskydning 35 + likvide midler primo 2.165 Likvide midler ultimo 2.200 Hvis der er tale om et likviditetsbudget kender man ikke udviklingen i varedebitorer, varelager og varekreditorer. Man må så beregne disse ud fra omsætningshastigheder, der er gennemgået nedenfor under nøgletal. Den skyldige moms må kunne beregnes (i store træk) ud fra DB andre eksterne omk. anlægsinvesteringer, idet alle tal tages for 4 kvartal. (en fjerdedel af årets tal?). Normalt medtager man hovedtallene for resultatopgørelsen (/budgettet), da disse kan bruges i tolkningen af likviditetsbeskrivelsen. Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 13 af 25

5.1.2. Ind- og udbetalingsmodellen Også kaldet cash-flow-modellen: Opstillingen her er inspireret fra en opgave i bogen Budgettering og økonomistyring af Jens Ocksen Jensen. Likviditetsbudget for 2013 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Indtjeningsbidrag 1.900 300 1.100 2.700 6.000 Debitorer primo 3.000 4.000 2.000 3.000 3.000 Debitorer ultimo 4.000 2.000 3.000 5.000 5.000 Varelager primo 3.400 3.400 3.400 3.400 3.400 Varelager ultimo 3.400 3.400 3.400 3.400 3.400 Varekreditorer primo 2.600 2.400 1.200 1.800 2.600 Varekreditorer ultimo 2.400 1.200 1.800 3.000 3.000 Likviditesvirkning af drift 700 1.100 700 1.900 4.400 Anlægsinvesteringer 80 80 Finansielle ind- og udbetalinger Renteomkostninger 150 150 150 150 600 Afdrag på gæld 100 100 200 Skat 484 484 968 Likviditetsvirkning i alt 66 850 550 1.086 2.552 Kassebeholdning primo 1.500 1.566 2.416 2.966 1.500 Kassebeholdning ultimo 1.566 2.416 2.966 4.052 4.052 Side 14 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

6. Nøgletalsanalyser Omsætning - Dækningsbidrag Variable omkostninger - Overskud Kapacitetsomkostninger : Overskudsgrad Omsætning x Afkastningsgrad Likvide midler + Debitorer + Varelagre Omsætningsaktiver + Anlægsaktiver Omsætning : Samlede aktiver Formuens omsætningshastighed Ovenfor ses den såkaldte Du-Pont-pyramide, der giver et overblik over regnskabet. Du-Pontpyramiden er opkaldt efter den amerikanske koncern, der i sin tid introducerede modellen. Du-Pont-pyramiden er her gengivet efter Bent Schack, Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. Du-Pont-pyramiden giver et godt overblik over sammenhængen mellem de forskellige resultater og nøgletal. Brug den til årsagsforklaringer. Hvis man skal lave nøgletalsanalyser og virksomhedsbedømmelser, må Schacks ovenstående bog eller fx Strategisk regnskabsanalyse og Virksomhedsvurdering af Jens O. Elling og Merete Christiansen, anses for at være obligatorisk litteratur. Bøgerne kommer langt mere i dybden med de overvejelser, der skal gøres i forbindelse med beregningen af de enkelte nøgletal. Normalt 1 deles nøgletalsanalyser op i analyse af følgende områder: Rentabilitet og indtjeningsevne Finansiering og likviditet Soliditet og risiko Styrkeprofil/opsamling Denne nøgletalsanalyse omtales ofte som en ekstern regnskabsanalyse, idet den tager udgangspunkt i regnskabets tal. I driftsøkonomien kan vi tage udgangspunkt i de interne regnskabstal og vi skal således ikke lade os begrænse af, hvilke tal den eksterne regnskabslæser har adgang til. Når nøgletalsana- 1 Forskellige forfattere har forskellige opdelinger på analyserne. Denne opdeling bruges blandt andet af Bent Schack i bogen Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 15 af 25

lyser laves i opgaver m.v. begrænses man netop ofte af det lave vidensniveau, der findes i årsregnskabet. Det vil derfor være nødvendigt at opstille fornuftige forudsætninger. Forudsætningerne skal være eksplicitte, da opgavelæseren ikke har mulighed for at gætte hvad beregningerne bygger på, hvis analyserne foretages i dølgsmål. Vurderingen bør som udgangspunkt indeholde: Niveau Udviklingsretning Udviklingshastighed Årsager/sammenhænge Hvis man gerne vil have noget at sammenligne niveauet med, så bruger man normalt tal fra andre virksomheder i branchen. Hvis man ikke kan finde relevante tal, så kan man fx se i den årlige publikation fra PWC C20+ by Numbers, hvor der gennemføres en analyse af udviklingen i nøgletallene for nogle af de største børsnoterede selskaber i Danmark. 6.1. Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne 6.1.1. Rentabilitet Rentabiliteten belyses normalt ved at se på nedenstående nøgletal Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivernes omsætningshastighed Egenkapitalens forrentning Rentabiliteten viser en virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. 6.1.2. Afkastningsgrad Afkastningsgrad (AG) = Resultat før renter * 100% Aktiver Aktiverne er her den samlede værdi, der er investeret i virksomheden, udtrykt som aktivernes sum og kan her tages fra primobalancen, ultimobalancen eller som gennemsnittet af primo og ultimo. Hvis man vil sammenligne afkastningsgraden med en investering af et tilsvarende beløb i obligationer synes det mest naturligt at tage udgangspunkt i primobalancen, da denne kan sammenlignes med det investerede beløb man beregner afkast af. Det væsentlige er at bruge samme definition i alle analyserede år, så man får kontinuitet i analysen. Som det ses, kan afkastningsgraden forbedres ved at forbedre indtjeningen (resultat før renter) eller kapitaltilpasningen (nedbringe aktivmassen). Afkastningsgraden kan også beregnes som: Side 16 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

AG = OG * AOH 6.1.3. Overskudsgrad Overskudsgrad (OG) = Resultat før renter * 100% Omsætning Overskudsgraden belyser indtjeningsevnen, det vil sige evnen til at skabe et overskud ud af omsætningen. 6.1.4. Aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed = Omsætning Aktiver Aktivernes omsætningshastighed angives i gange pr. år. Nøgletallet viser evnen til at skabe omsætning med den investerede kapital ud fra en forudsætning om at der ikke kan skabes overskud uden at man skaber en omsætning. Aktivernes omsætningshastighed kan analyseres nærmere ved at kigge på varelagrenes omsætningshastighed, debitorernes omsætningshastighed og kreditorernes omsætningshastighed. Varelagrenes omsætningshastighed = Lagerdage = Debitorernes omsætningshastighed = Kreditdage = Vareforbrug Varelagre 360 Varelagrenes omsætningshastighed Omsætning Debitorer 360 Debitorernes omsætningshastighed Ved varedebitorernes omsætningshastighed skal man være opmærksom på at Omsætningen opgøres i regnskabet uden moms, mens tilgodehavendet hos kunderne (debitormassen) vises med moms. I en fuldstændig korrekt analyse vil man rense debitorerne for moms, men i en analyse af udviklingsretning vil momsen ikke give nogen forskydning. Varekreditorernes omsætningshastighed = Skylddage = Varekøb Varekreditorer 360 Varekreditorernes omsætningshastighed Varekreditorerne er inklusive moms, mens posterne til varekøbet er renset for moms. Varekøbet opgøres således: Vareforbrug Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 17 af 25

+ varelager ultimo - varelager primo =Varekøb Når vi arbejder med omsætningshastigheder, så er det vigtigt at tænke på, om virksomheden er sæsonpræget. En virksomhed med kalenderåret som regnskabsår, der giver tre måneders kredit på alt salg, har ikke nogen tilgodehavender, hvis de kun sælger noget i sommermånederne. Det er derfor altid vigtigt at sætte sig ind i hvilken type virksomhed, der er tale om. 6.1.5. Egenkapitalens forrentning Resultat efter renter * 100% Egenkapitalens forrentning (EKF) = Egenkapital Egenkapitalens forrentning viser afkastet af den investerede kapital i procent. Egenkapitalens forrentning kan også beregnes med: F F EKF = r + ( r rf ) = AG + ( AG rf ) E E hvor r = Forrentning af hele virksomheden r f = Gennemsnitlig forrentning af fremmedkapital F = Fremmedkapital E = Egenkapital AG = Afkastningsgraden Se mere om dette i Investering og finansiering af Peter Lynggaard 6.1.6. Indtjeningsevnen Virksomhedens indtjeningsevne beskrives primært gennem overskudsgraden, men for at analysere indtjeningen nærmere benyttes følgende nøgletal: Overskudsgrad Bruttoavanceprocent Dækningsgrad Nulpunktsomsætning Sikkerhedsmargin Indextal 6.1.7. Overskudsgrad Overskudsgrad (OG) = Resultat før renter * 100% Omsætning Overskudsgraden belyser indtjeningsevnen, det vil sige evnen til at skabe et overskud ud af omsætningen. 6.1.8. Bruttoavanceprocent Bruttoavanceprocent = Bruttofortjeneste * 100% Side 18 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

Omsætning I handelsvirksomheder beregnes bruttofortjenesten/-avancen som omsætnining vareforbrug. Dækningsbidraget er så bruttofortjeneste øvrige variable omkostninger. 6.1.9. Dækningsgrad Dækningsgrad (DG) = Dækningsbidrag * 100% Omsætning Dækningsgraden viser hvor stor en procentdel, der er tilbage af omsætningen til at dække faste omkostninger og overskud. Ændringer i dækningsbidrag skyldes normalt ændringer i; Salgspriser Kostpriser Variable enhedsomkostninger Produktmix (sammensætning af hvilke produkter, der sælges) 6.1.10. Nulpunktsomsætning Kapacitetsomkostninger inkl. salgsfr. omk. * 100% Nulpunktsomsætning (NPO) = Dækningsgrad Nulpunktsomsætningen viser ved hvilken omsætning, der netop er dækning for de faste omkostninger (excl. renter, der ikke vedrører driften af virksomheden, men ejerens valg af finansiering). 6.1.11. Sikkerhedsmargin Sikkerhedsmargin = (Omsætning Nulpunktsomsætning) * 100% Omsætning Sikkerhedsmargin viser hvor mange procent den faktiske omsætning er større end nulpunktsomsætningen. Altså hvor mange procent omsætningen kan gå ned uden, at der kommer et underskud før renter. 6.1.12. Kapacitetsgraden Kapacitetsgrad = Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningerne omfatter her såvel kontante kapacitetsomkostninger som kalkulatoriske kapacitetsomkostninger (afskrivninger). En faldende kapacitetsgrad vil være et tegn på en dårligere tilpasning af de faste omkostninger til virksomhedens aktivitet. Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 19 af 25

6.1.13. Indextal Indextal = Årets tal* 100 Basisårets tal Indextal viser hvordan to talrækker har udviklet sig i forhold til hinanden. Normalt vil man beregne på: Omsætning Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger i alt Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Renter, netto Årets resultat Og andre poster, der bør fremhæves efter eget skøn Ved indextal kan det være relevant at tilføje tendenslinier ved budgettering. Et hyppigt forekommende problem er, når en af talrækkerne, man vi lave indekstal på ikke har nogen værdi i udgangsåret. Hvis det sker, så skal man altid i en note forklare, hvad man har gjort. Hyppigt vil man sætte det første år i talrækken til index 100. Hvis man vi se udviklingen i forhold til fx omsætningen, så kan man også vælge at sætte første år til samme tal som omsætningens indextal for det år. 6.2. Finansiering og likviditet Finansiering og likviditet belyses primært ved likviditetsbeskrivelser, som de er gennemgået ovenfor. Traditionelt er der beregnet likviditetsgrader til støtte for likviditetsbeskrivelserne. 6.2.1. Likviditet Normalt belyses likviditeten ved at lave likviditetsbeskrivelserne, se ovenfor. Man kan vælge at beregne: 6.2.2. Likviditetsgrad Likviditetsgrad I (acid test) = Likviditetsgrad II (current ratio) = Mest likvide aktiver Kortfristet fremmedkapital Omsætningsaktiver Kortfristet fremmedkapital Likviditetsgraden er et nøgletal, der historisk blev brugt til at belyse likviditeten, men i nyere litteratur er det en udbredt opfattelse, at nøgletallet ikke har nogen særlig værdi, blandt andet fordi det kun viser et øjebliksbillede og fordi man til en vis grad selv kan bestemme størrelsen af nøgletallet (fx ved at hæve på kassekreditten og lægge pengene i kassen). Side 20 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

6.3. Soliditet og risiko Soliditeten har traditionelt været brugt som vurdering af hvor meget en virksomhed har at stå imod med, men ved at se på likviditetsbeskrivelserne vil det stå klart at den løbende drift hurtigt kan ændre disse øjebliksbilleder. Analyserne bør derfor underbygges med fx løftestangseffekter der viser noget om virksomhedens gearing eller likviditetsbeskrivelser med risikovurdering for udviklingen i de enkelte poster. 6.3.1. Soliditet Soliditeten belyses ofte ved følgende nøgletal: Soliditetsgrad Egenkapital i % af risikobehæftede aktiver Aktiernes indre værdi 6.3.2. Soliditetsgrad Soliditetsgrad = Egenkapital*100% Aktiver Soliditetsgraden viser om virksomheden har en buffer til at modstå perioder med dårlige resultater. Eller 6.3.3. Gældsætningsgrad Gældsætningsgrad = Gældsætningsgrad = Egenkapital*100% Fremmedkapital Egenkapital Aktiver Gældsætningsgraden kan bruges i stedet for soliditetsgraden. 6.3.4. Egenkapitalen i % af risikobehæftede aktiver Egenkapital*100% Egenkapital i % af risikobeh. aktiver = Lagre og debitorer Hvis det vurderes, at der kan forekomme tab på debitorer og lagre, kan det være formålstjenligt at sammenligne disse med egenkapitalen. Nøgletallet er ikke særligt udbredt. 6.3.5. Aktiernes indre værdi Aktiernes indre værdi = Egenkapital*Nom. værdi pr. aktie Aktiekapital Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 21 af 25

I aktieselskaber består egenkapitalen af såvel aktiekapital som reserver. Dette nøgletal viser hvor store reserver, der er til den enkelte aktie. Dette nøgletal bruges blandt andet til at sammenligne den bogførte værdi af aktier i forskellige selskaber, men vær opmærksom på, at kursen er fastsat ud fra eksisterende værdier og forventninger til fremtidig udvikling. 6.4. Styrkeprofil/opsamling 6.4.1. Styrkeprofil Bent Schacks bog Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse anbefaler, at man altid laver en opsamling på regnskabsanalysen. Opsamlingen kan indeholde flere ting: Gennemgang af de vigtigste poster o Hvor kommer de største indtægter fra? o Hvad er de største omkostningsposter? o Hvad er de tre største aktivposter? (eller den vigtigste) o Hvad er de tre vigtigste finansieringskilder? (eller den vigtigste) SWOT-analyse 6.4.1. SWOT Bent Schack bruger en analyse, der kaldes Styrkeprofil i stedet for en SWOT-analyse. Forsimplet er styrkeprofilen en SWOT-analyse med en masse inspirationsspørgsmål. Hvis regnskabsanalysen er et væsentligt element i det materiale, du arbejder med, anbefales det at du anskaffer bogen og bruger den grundige gennemgang. SWOT-analysen er en simpel opsamling, hvor man opdeler analysens konklusioner i: Strengths Styrker Weaknesses Svagheder Opportunities Muligheder Threats Trusler Du kan blandt andet læse mere om SWOT-analysen i bogen Økonomistyring og budgettering af Jens Ocksen Jensen. Hvis SWOT-analysen skal lede til løsningsforslag, så bruger mange modellen TOWS i stedet. Denne model vil du stifte bekendtskab med i undervisningen. Side 22 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

7. Virksomhederne og samfundet Virksomhedernes placering i samfundet Erhvervs- virksomheder Husholdninger Det offentlige Figur 1: Model fra Driftsøkonomi Modellen viser nogle af de væsentlige sammenhænge mellem virksomhederne og det omkringliggende samfund. Denne dybe afhængighed mellem virksomheder, husholdninger og det offentlige kommer vi tilbage til ved gennemgangen i Koalitionsmodellen/Interessentanalyser. Virksomhederne kan opdeles på mange måder. Fx er Det offentlige i modellen ovenfor opdelt i mange virksomheder, fx en børnehave, en skole, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Kongehuset. På samme måde kan man opdele de private virksomheder i forskellige brancher: Danmarks 10 største brancher målt på omsætning i milliarder i 2011: 1. Energi - 431 mia. 2. Transport - 424 mia. 3. Konglomerater 414 mia. 4. Handel - 342 mia. 5. Fødevarer - 290 mia. Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 23 af 25

6. Service - 211 mia. 7. Industri - 209 mia. 8. Byggeri - 200 mia. 9. Medicinal - 170 mia. 10. IT - 137 mia. Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin, Guldnummer, oktober 2012 På 11. pladsen kommer i øvrigt design-branchen med 110 mia. kr. Her ses det, at Danmark har bevæget sig langt i udviklingen fra landbrugs/fiskeri-samfund over mod servicesamfundet. Figur 2: Erhvervsstruktur og samfund, figur 13.6.1 i bogen GIS - Geographic Informations Systeme på www.systime.dk Figur 3: Erhvervsstruktur og samfund, figur 13.6.2 i bogen GIS - Geographic Informations Systeme på www.systime.dk Side 24 af 25 Version 3 Brian Nielsen 2000-2015

Dette giver en række styringsudfordringer, der er forholdsvis nye. Mange af de modeller vi arbejder med i erhvervsøkonomien er baseret på industriproduktion, der som det ses på figuren er faldende siden 1950 erne. Nogle af de ting vi skal arbejde med er de styringsudfordringer, der ligger i servicevirksomheder. En fordel ved denne udfordring er, at her bliver skellet mellem private servicevirksomheder og offentlige servicevirksomheder i nogle sammenhænge mindre. Der vil fx ikke være den helt store forskel på at gøre rent i et offentligt kontor og i et advokatkontor. Brian Nielsen 2000-2015 Version 3.1 Side 25 af 25