Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde mellem RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Juni 2004 Dorthe T. Pedersen RC Kalundborg Vestsjællands Amt Niels Fly Støttecenter Solsikken Kalundborg Kommune
Indhold Forord... 3 Indledning og baggrund... 3 Målgruppen... 4 Forsøg med gruppebehandling... 5 OPSTARTEN... 5 DELTAGERNE I GRUPPEBEHANDLINGSFORLØBET... 6 FORMÅL MED GRUPPEN:... 6 BESKRIVELSE AF GRUPPEN OG GRUPPEMØDER:... 6 EMNER, DER BLIVER ARBEJDET MED:... 7 Erfaringer... 7 Det tværfaglige samarbejde... 9 2
Forord I et samarbejde mellem 2 pædagoger fra Støttecentret Solsikken og 2 alkoholbehandlere fra RC-Kalundborg under Misbrugscentret Vestsjællands Amt blev der i 2002 startet et forsøg med gruppebehandling for en mindre gruppe udviklingshæmmede med alkoholproblemer. Forsøget blev benævnt GALUH (gruppe alkohol udviklingshæmmet), og i dette papir fortæller initiativtagerne om de positive erfaringer med det hidtidige forløb i perioden fra ultimo 2002 til ultimo 2003. Forsøget med gruppebehandling i Kalundborg blev alene igangsat på initiativ af RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Der er siden hen etableret kontakt til det landsdækkende udviklingsprojekt Udviklingshæmmede og misbrug, som forsøget nu er løst knyttet til. Erfaringerne fra Kalundborg vil indgå i den samlede erfaringsopsamling i løbet af 2005. Det er muligt at læse mere om det landsdækkende udviklingsprojekt Udviklingshæmmede og misbrug på projektets hjemmeside: www.ufch.dk/misbrug Indledning og baggrund Hjemmevejledere der arbejder med udviklingshæmmede møder af og til borgere, der har et alkoholmisbrug. Det er helt klart vurderingen at problemet med misbrug i denne gruppe er stigende og mere synligt. Misbrugsproblemerne bevirker, at der opstår problemer i det socialpædagogiske arbejde med borgeren. I Rådgivningscentret ambulatoriet er der hidtil kommet meget få udviklingshæmmede. Det har hidtil slet ikke været oppe til overvejelse, hvilken misbrugsbehandling, der skal tilbydes denne gruppe borgere og ikke haft fornemmelse af omfanget af misbrug blandt borgere med udviklingshandicap. I oktober 2001 udkom rapporten Misbrug uden behandling udarbejdet af Thomas Gruber og Jonna Andersen, UFC Handicap (daværende Formidlingscenter Øst). Undersøgelsen viser, at knap 6% af de 3400 udviklingshæmmede i undersøgelsen karakteriseres som misbrugere, hvilket er en del mere end de 2%, som ses i almen befolkningen. 3
Det viser sig også, at borgere med udviklingshandicap har vanskeligt ved at benytte det etablerede behandlingssystem. Der er selvfølgelig mange årsager til, at det etablerede alkohol behandlingssystem ikke opleves som et behandlingstilbud til denne gruppe af misbrugere. Omfanget af udviklingshæmmede med misbrugsproblemer har ikke været tydeligt for det misbrugsfaglige system, alkoholambulatorierne/rådgivningscentrene mv. Det er heller ikke en gruppe, som der har været særlig fokus på, da de ikke passede til standard-behandlingsmulighederne. Opfattelsen har nok været at det er der jo andre, der tager sig af, nemlig det socialfaglige system. Misbrugscentrene har ikke været opmærksomme på det behandlingsansvar som også er gældende for denne gruppe. Alkoholbehandlere har ofte ikke nok viden om borgere med udviklingshandicap og kan derfor ikke bruge deres professionelle viden og bliver også i tvivl om/usikre på, hvilket behandlingstilbud borgeren kan profitere af, da borgere med udviklingshandicap ofte ikke forstår behandlingsforløbet. Dette bevirker, at mange af borgerne med et misbrugsproblem og et udviklingshandicap ikke vil benytte rådgivningscentrene. Men det er også tydeligt, at pædagogerne det socialfaglige system ikke har nok viden om misbrugsproblemer. De har svært ved at yde en tilstrækkelig vejledning for borgeren og samtidig er der en tendens til en og tradition for selv at klare opgaverne i forhold til denne målgruppe. Der forsøges så måske at henvise borgeren til rådgivningscentre og læger, men det har vist sig ikke at være særlig brugbart. Målgruppen Følgende er karakteristisk for den gruppe borgere med udviklingshandicap, som er i risiko for udvikling af et alkoholmisbrug: Ensomhedsfølelse/identitetsdannelse Manglende socialt netværk Udflytning til egen bolig Udstrakt selvforvaltning Det viser sig i flere tilfælde, at når borgere med udviklingshandicap flytter fra - f.eks. institution eller fra forældrene til egen bolig og skal til at for 4
valte eget liv og integreres i normalsamfundet, kan de få problemer med dette. Mange udviklingshæmmede har svært ved at benytte de etablerede tilbud, som samfundet tilbyder. Dette kan være foreninger, sportsklubber og lignede, da mange ikke forstår kulturen, ikke accepteres og derfor bliver væk fra disse. Samtidig føler mange borgere med udviklingshandicap, at de er for gode til at omgås ligestillede i støttecentrene og andre væresteder. Da det jo er velkendt, at vi mennesker med eller uden handicap har brug for sociale netværk, er det tydeligt, at ovennævnte borgere kan have problemer med at danne sociale relationer. Hvor går borgeren med udviklingshandicap så hen for at skabe sociale netværk? Han kan eller vil ikke benytte normalsamfundets tilbud og vil heller ikke komme i støttecentrene og lignende steder for ligestillede, da man jo føler sig bedre end dem. Ofte bliver de sociale netværk så mennesker på værtshuse, i parker, på bænke m.m. Identiteten dannes på denne måde ofte i misbrugsmiljøer. Dermed risikerer mange udviklingshandicappede med et misbrug at blive marginaliserede eller endda udstødt af samfundet. Forsøg med gruppebehandling Opstarten I midten af 2002 inviterede en bruger fra Støttecenteret Solsikken Rådgivningscenteret til en temaaften til at fortælle om alkohol og misbrug. Svaret var positivt, og det var først bagefter at der opstod en vis usikkerhed: Hvad mon de forventer? Og hvad mon det er for et publikum? Alkoholbehandleren fra Rådgivningscentret valgte at tage en af brugerne af Rådgivningscenteret med, til at fortælle sin historie. Efterfølgende opstod der en kontakt mellem behandleren fra RC Kalundborg (Dorthe Pedersen) og Niels Fly, som er støtte-kontakt person i Støttecenter Solsikken. Her opstod ideen om samarbejde på tværs. Herefter fulgte et tæt samarbejde mellem 2 medarbejdere fra Solsikken og 2 fra Rådgivningscenteret. Der var en masse ideer og muligheder, og styrken i tværfagligheden blev synlig. Efter kort tid startede gruppen GALUH med 4 udviklingshæmmede fra Solsikken som alle havde misbrugsproblemer. 5
Deltagerne i gruppebehandlingsforløbet Det mest brugte rusmiddel blandt udviklingshæmmede er alkohol. 88% af de udviklingshæmmede misbrugere i undersøgelsen Misbrug uden behandling angives at være misbrugere af alkohol. Ca. 7% har misbrug af 2 eller flere rusmidler samtidigt. Gruppedeltagerne har alle 4 haft et flerårigt misbrug af alkohol, 2 kender til abstinenser. De har alle 4 i perioder haft et forbrug af hash. 3 af dem har tidligere prøvet antabus med mere eller mindre god effekt. De har alle 4 et ønske om at kunne drikke en gang imellem. (normalt). Gruppen er lige så forskellig som enhver anden gruppe. En har ikke valgt antabus og har i perioden på ½ år haft 1 planlagt fest med alkoholindtag. En anden har været på antabus en lang periode og ikke haft recidiv. En 3. har haft hyppige tilbagefald og forsøgt antabus en kort periode. Den 4. er først 4 mdr. henne i forløbet nået frem til et ønske om længere tids afholdenhed (ca. 2 mdr.) Et typisk billede uanset om man er udviklingshæmmet eller ej, hvis ønsket er ændring af alkoholvaner. Formål med gruppen: At give et reelt og tilpasset tilbud til en gruppe udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. At ændre uhensigtsmæssige alkoholvaner også på lang sigt. Beskrivelse af gruppen og gruppemøder: Rådgivningscentret i Kalundborg besluttede at danne en gruppe, bestående af 2 medarbejdere derfra, 2 pædagoger fra støttecenter Solsikken, samt 4 unge mænd (i alderen 29-40 år) med relationer til hinanden og tilknyttet støttecentret. Gruppen har hidtil mødtes hver 2. uge af 2 timers varighed i støttelejligheden tilknyttet Solsikken og et kendt sted af gruppen. De bor alle i egen bolig og har tildelt pædagogiske støttetimer. Umiddelbart tilfældigt men der er en sammenhæng. Undersøgelsen Misbrug uden behandling viser, at 73% af de misbrugende udviklingshæmmede er mænd. Samtidig viser Undersøgelsen Misbrug uden behandling også, at 65% af disse bor i egen bolig. Altså 4 typiske udviklingshæmmede med misbrug både hvad angår køn, alder og funktionsniveau. 6
Et møde starter med kaffe og brød, mens der småsludres om løst og fast (15 min.). Alle fortæller til gruppen, hvordan det er gået siden sidst dette gælder også medarbejdere. Der sættes fokus på det, der er gået godt f.eks. tilbagefald kun 1 dag og ikke 3 altså fokus på det positive. Tilgangen er systemisk og bruger dele af det almindelige alkoholbehandlingstilbud. Det kendte er trygt som f.eks. skalaspørgsmål, som kommer hver gang i starten og til alle, altså noget kendt og noget alle kan forberede sig på. Der bliver arbejdet samtaleterapeutisk og sundhedsrelateret. Alkoholbehandlerne forestår og planlægger gruppemøder evt. tema og bruger gruppens egne dilemmaer/historier. Emner, der bliver arbejdet med: Fysiske og psykiske skader, forårsaget af alkohol Medicinsk behandling og hvad det indebærer antabus, afrusning, evt. antidepressiv medicin. Kost Fordele og ulemper ved alkohol Økonomi Netværk (familie og relationer) Tilbagefaldsstrategier - ændringsprocessen Ændring af vaner Der bliver arbejdet en del med billedmateriale, overheads og der tegnes og skrives, samt udstyr som blodtryksmåler og alkometer. Samtalen foregår med mange beskrivelser/billeder og hyppige gentagelser og ikke mindst med relationer til dem selv. Derudover har gruppen haft besøg af en tidligere misbruger, set relevante film f.eks. Bænken, der blev brugt som udgangspunkt for diskussion. Externalisering, som gruppemedlemmerne også har brugt uden for gruppen. Arbejdet sigter på at styrke og motivere til ønsket om forandring ud fra den enkeltes ressourcer og er ekstra opmærksomme på en almindelig gruppe svaghed : At gøre og sige som de andre uden at forholde sig til eget problem. Samtidig er denne gruppe behandler/system vante hvilket bruges både bevidst og ubevidst. Erfaringer I forlængelse af den første del af forsøgsarbejdet kan følgende erfaringer udledes: 7
Gruppemedlemmerne får en forbedret livskvalitet og en væsentligt forbedret sundhedstilstand. Samtidig ser vi en ændring af deres netværk i positiv retning og en anderledes økonomisk disponering. Det er vigtigt, at misbrugsbehandlerne kommer på besøg. Det har vist sig at være vigtigt at arbejde i borgerens miljø og at gruppen ikke er for stor. De relationer de i forvejen har haft til hinanden, har gjort, at de hurtigt følte sig trygge i gruppen og derved været åbne og ærlige i forhold til hinandens problematikker. Der er tavshedspligt i gruppen det bliver alle bekendt med fra start og er indforstået med og har efterlevet. Det er faktisk blevet det snakker vi om i gruppen. Projektet har bevirket, at 2 af de unge mænd fra gruppen nu er i stand til at bruge Rådgivningscentret, hvor de har haft kortere samtaler med en af behandlerne fra gruppen. Ligeledes er der blevet gjort en del brug af centrets læge. Et par har også gjort brug af centrets sociale tilbud (fællesspisning og fisketur). Gruppemedlemmerne møder meget stabilt og er engagerede, stolte og glade når de planlagte mål lykkedes. Derfor er det naturligvis vigtigt at målene er realistisk og at de gives støtte. For at styrke gruppedynamikken og tilbagemeldingerne mellem gruppemedlemmerne skal der opmuntres mere og spørges til den enkeltes mening til det, der netop er blevet sagt end vi normalt oplever i gruppesammenhænge. Det kræver mere styring, samt at de samme ting siges på forskellig måde. Det er vigtigt, at støtte/kontaktpersonerne er med både for at tolke, da de har et stort kendskab til gruppemedlemmernes formåen og kan komme med eks. Fra dagligdagen således den fælles forståelse bliver større og kommer hurtigere, men også at støtte/kontaktpersonen er der til at tale med gruppemedlemmerne undervejs i dagligdagen. Der er afholdt temadag for pæd./støttekontakt personer til udviklingshæmmede i lokalområdet. Formålet var dels at fortælle om GA- LUHgruppen, dels at gøre opmærksom på de misbrugssignaler støt 8
te/kontaktpersonerne møder i dagligdagen og danne grobund for samarbejdsmuligheder. Der er i gruppen udviklet gruppeånd og fællesskabsfølelse. Gruppemedlemmerne har formået at støtte hinanden både i og udenfor gruppen give kritik og opmuntring. Samarbejdet mellem det misbrugsfaglige system og det socialfaglige har gjort, at støttecentret Solsikken nu har 2 (1) personer nøglepersoner med særlig indsigt i misbrugsproblematikken, som der kan trækkes meget på internt i støttecentret. Bedre forståelse for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer og indsigt i arbejdsområder/arbejdsgange og derfor også bedre handlemuligheder. Det tværfaglige samarbejde Det har været en meget lærerig proces. Samarbejdet mellem det misbrugs- og det socialfaglige system, har været meget givende. Det at arbejde side om side har bidraget til indsigt i hinandens faglighed og bedre forståelse for hinandens arbejde. Vi mener, at det tværfaglige samarbejde er nødvendigt for at tilbyde borgere med både udviklingshandicap og misbrugsproblemer et behandlingsforløb, der er brugbart. 9