Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling

Transkript

1 UDVIKLINGSHÆMMEDE OG MISBRUG Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling Et hæfte for pædagoger og andre ansatte i bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede UFC Handicap / 2006

2 Titel: Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling FORFATTEREN OG UFC HANDICAP Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Miljøcertificeret efter ISO Oplag: 700 ISBN: Forfatter: Jonna Andersen Hæftet kan bestilles hos UFC Handicap Nørretorv 30, Ringsted Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hæftet kan desuden frit hentes på UFC Handicaps hjemmeside:

3 Indhold Indledning Kapitel 1: Misbrug uden behandling Her præsenteres hovedpointerne fra UFC Handicaps undersøgelse fra 2001, Misbrug uden behandling. Undersøgelsens resultater har dannet baggrund for et metodeudviklingsprojekt, hvis resultater præsenteres i hæftet. Kapitel 2: Pædagoger, udviklingshæmmede og alkohol Det anbefales, at man i personalegruppen har en fælles holdning til alkohol for at kunne handle professionelt. Medmisbrug lanceres som en risiko blandt pædagoger, medbeboere og pårørende. Der gives eksempler på medmisbrug, og hvordan dette kan forebygges. Til sidst i kapitlet stilles en række spørgsmål, der kan være udgangspunkt for en fælles holdningsafklaring til, hvordan alkohol og medmisbrug kan håndteres. Kapitel 3: Mistanke om misbrug Her beskrives, hvilke signaler, der kan være tegn på et begyndende misbrug, og hvordan et misbrug kan identificeres. Desuden beskrives alkoholbehandlingen i Danmark, samt hvor man kan søge professionel hjælp. Kapitel 4: Behandling kan godt lade sig gøre Her introduceres og beskrives forskellige behandlingsmetoder og behandlingsforløb, der har været afprøvet i forbindelse med udviklingsprojektet. I et særligt afsnit om afrusning beskrives det, hvordan antabus og Nada (øreakupunktur) kan være et supplement til en egentlig behandling. Kapitel 5: Det svære, nødvendige samarbejde på tværs af sektorer Her beskrives pædagogens rolle og samarbejde med misbrugsbehandlere i forbindelse med behandlingsforløbet. Og hvordan et tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer kan udvikles og forankres gennem netværk og samarbejdsaftaler. Kapitel 6: Forebyggelse ikke kontrol og forbud Her beskrives forskellige metoder og tilgange til, hvordan man kan arbejde med oplysning og forebyggelse af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Mere information Tematisk henvises der til relevant litteratur og hjemmesider.

4 4

5 Forord Vores til tider stereotype opfattelse af udviklingshæmmede gør, at vi ikke tænker på udviklingshæmmede som mennesker, der kan rammes af nøjagtig de samme problemer som alle andre. Derfor var det nok også en overraskelse for mange, da UFC Handicap i 2001 offentliggjorde undersøgelsen Misbrug uden behandling udviklingshæmmede og misbrug. Undersøgelsen dokumenterede, at op imod 6 pct. af alle udviklingshæmmede har alvorlige misbrugsproblemer, men den viste samtidigt, at stort set ingen af disse misbrugere modtog egentlig behandling inden for rammerne af det almindelige misbrugsbehandlingssystem. Konklusionen var, at den manglende behandlingsindsats reelt var udtryk for diskrimination af udviklingshæmmede med misbrugsproblemer og at der var behov for en indsats, der kunne understøtte, at diverse behandlingstilbud lever op til det handicappolitiske princip om sektoransvar. Undersøgelsens resultater var baggrunden for igangsættelsen af et metodeudviklingsprojekt med fokus på behandling og forebyggelse af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Projektet fandt sted i perioden 2002 til 2005 og involverede fagfolk fra både den misbrugsfaglige sektor (misbrugscentre, alkoholambulatorier osv.) og den del af den socialfaglige sektor, som yder socialpædagogisk støtte til udviklingshæmmede (botilbud, støttecentre, hjemmevejlederteams osv.). Dette hæfte er et resultat af dette udviklingsprojekt. Hæftet henvender sig især til pædagoger og andre ansatte i bo- og støttetilbud for udviklingshæmmede og giver gode råd til, hvordan misbrug blandt udviklingshæmmede kan tackles i samarbejde med den misbrugsfaglige sektor. Sideløbende hermed udgives et hæfte, der primært henvender sig til behandlere inden for den misbrugsfaglige sektor. Udviklingsprojektet er gennemført med økonomisk støtte fra Satspuljen. Denne støtte var en forudsætning, men uden engagement, faglig dygtighed og udholdenhed fra de medvirkende fagfolk var der ikke opnået de mange, vigtige og perspektivrige erfaringer og resultater. Derfor skal der ved udgivelsen af dette hæfte lyde en særlig tak til projektets deltagere fra Sønderjylland, København, Odense, Kalundborg og Sødisbakke. God læselyst! Jonna Andersen, projektleder Thomas Gruber, konst. centerleder UFC Handicap,

6 6

7 Indledning Sofie kommer jævnligt på det lokale værtshus og drikker igennem efter fyraften. Det er tredje gang i denne uge at pædagogerne må hente Sofie. Denne gang tager de to af sted, for sidste gang gik det helt galt. Sofie råbte og skreg og slog ud efter både pædagoger og flere af de øvrige beboere i bofællesskabet. Når Sofie er fuld, er der nogle af de andre beboere der bliver bange for hende og låser sig inde på deres værelse. Situationen i bofællesskabet er uholdbar. Af hensyn til såvel Sofie og de øvrige beboere, beslutter pædagogerne at der må gøres noget. De kontakter misbrugscentret, for at høre hvordan Sofie kan komme i behandling for sit alkoholproblem. Da alkoholbehandleren hører, at Sofie er udviklingshæmmet mener hun ikke, at Sofie kan drage nytte af misbrugscentrets tilbud og afviser at hjælpe Sofie. Som pædagog har du måske prøvet at stå i samme situation, som de pædagoger der vil hjælpe Sofie med sit alkoholproblem. Du har måske også prøvet, at søge hjælp i det lokale misbrugscenter uden held. Det er en stor faglig udfordring, at yde den bedst mulige socialfaglige indsats overfor udviklingshæmmede der har misbrugsproblemer. På trods af principperne om sektoransvar, overlades ansvaret i de fleste tilfælde udelukkende til pædagogerne i de pågældendes botilbud, bofællesskab eller lignende. Og det sker selv om de færreste pædagoger er klædt på til opgaven. Som pædagog er man ikke uddannet til at behandle misbrugsproblemer, og botilbuddet er ikke en behandlingsinstitution, men et hjem for beboeren. Misbrugsbehandlingen herhjemme bygger på forskellige mere eller mindre standardiserede modeller, hvorfor mange udviklingshæmmede afvises at komme i behandling. Grunden til afvisningerne er bl.a. at misbrugscentrene er usikre på, hvad der virker for udviklingshæmmede. Men det spiller nok også en rolle, at misbrugscentrene kun modtager meget få henvendelser fra udviklingshæmmede eller deres pædagoger og pårørende. Derfor er der kun et meget begrænset kendskab til udviklingshæmmede som målgruppe. 7

8 Om hæftet I dette hæfte introduceres du for viden og metoder, som du kan anvende til at støtte udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Målet med hæftet er ikke at gøre dig eller dine kolleger til alkoholbehandlere. Målet er derimod, at give anvendelig viden og redskaber der er nyttige for at kunne håndtere de vanskeligheder, der er forbundet med at indgå i tætte relationer til mennesker der har et misbrug. Hæftet indeholder desuden en række eksempler på, hvilke behandlingstilgange og forebyggelsestiltag, som kan anvendes i relation til udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Der er i den sammenhæng lagt stor vægt på tydeliggørelse af rollefordelingen mellem pædagogen og alkoholbehandleren. Alkohol er det klart mest dominerende rusmiddel blandt udviklingshæmmede misbrugere. Hæftet omhandler derfor primært indsatser i relation til alkoholmisbrug. Hash og blandingsmisbrug, samt hårde stoffer forekommer blandt den brede gruppe af udviklingshæmmede, men udgør ikke et særligt omfattende problem. Da det primært er pædagoger der arbejder i relation til udviklingshæmmede, anvendes pædagoger som samlebetegnelse for personale, der arbejder i diverse tilbud for udviklingshæmmede: Bo - og servicetilbud, hjemmevejlederteams, støttecentre og lignende. 8

9 Kapitel 1: Misbrug uden behandling En undersøgelse, UFC Handicap gennemførte i 2001, viser, at der er mindst lige så mange misbrugere blandt udviklingshæmmede som i resten af befolkningen formentlig en del flere. Misbruget blandt udviklingshæmmede består helt overvejende af alkohol, men der findes også en del hashmisbrugere. Undersøgelsen viste, at der tilsyneladende også er en del blandingsmisbrugere af fx medicin og alkohol. Ikke alle udviklingshæmmede har lige stor risiko for at få misbrugsproblemer. Undersøgelsen viste, at udviklingshæmmede, der bor i egen lejlighed, har en større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug end udviklingshæmmede, der bor i botilbud/bofællesskaber med en del mere personalestøtte. Mulige årsager til misbrug Blandt medarbejdere, der arbejder med udviklingshæmmede, findes den antagelse, at der i takt med at mange udviklingshæmmede lever et mere selvstændigt liv med arbejde, fritid, egen bolig og retten til at bestemme selv, er der sket en stigning i antallet af udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Man kan ikke dokumentere denne formodning, men noget tyder på, at den historiske udvikling har spillet en rolle. Overgangen fra et overvåget liv på institution til et liv i mindre kontrollerede boformer har uden tvivl været en stressende og belastende proces for mange. Afinstitutionaliseringen med små enheder, egen lejlighed og mere selvbestemmelse har været et stort fremskridt for det store flertal. Men for nogle relativt få har det været en vanskelig proces. Ensomhed og isolation er formentlig også en medvirkende årsag til misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede. Mange, der bor i egen bolig, er ensomme og er aldrig rigtigt blevet en del af det normale samfund. Nogle udviklingshæmmede opsøger derfor forskellige drukmiljøer for at dulme ensomheden. På mange måder rammer misbrugsproblematikken blandt udviklingshæmmede ned i centrum af de dilemmaer, som også er forbundet med den handicappolitiske målsætning om øget selvbestemmelse og selvstændighed for udviklingshæmmede. Man kan vel sige, at friheden ikke altid er et gode uden omkostnin- 9

10 ger, men den er også i høj grad forbundet med vanskelige valgsituationer og et øget ansvar. I de svære situationer, hvor den udviklingshæmmede har det vanskeligt med at håndtere de nye udfordringer, kan et stort alkoholforbrug være en del af løsningsstrategien. Gruber, Thomas og Andersen, Jonna (2001) Misbrug uden Behandling. Udviklingshæmmede og Misbrug. Behandling Undersøgelsen fra 2001 viser, at det er meget få udviklingshæmmede misbrugere, der modtager behandling i det etablerede misbrugsbehandlingssystem. Derimod er brugen af antabus ordineret af egen læge meget udbredt. Men antabus uden anden form for intervention er ikke behandling. Ren antabus indbefatter ikke en målrettet samtale mellem misbrugeren og en professionel alkoholbehandler. I undersøgelsen peges der på to forhold, der synes at være årsagen til den manglende behandlingsindsats over for udviklingshæmmede misbrugere. På den ene side er der en betydelig skepsis i misbrugsbehandlingssystemet over for, hvorvidt udviklingshæmmede kan profitere af de almindelige behandlingsmetoder. Og på den anden side er der i det sociale system i bo- og støttetilbuddene en slags gør det selv-mentalitet, ja, vel nærmest en tradition for, at personalet løser alle mulige samt umulige problemer inden for egne rækker, når det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning. Læs mere om undersøgelsen Misbrug uden behandling på At være udviklingshæmmet Mennesker med udviklingshæmning er en meget bred samlebetegnelse for mennesker med væsentlige kognitive funktionsnedsættelser eller mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Omfanget af funktionsnedsættelsen eller graden af handicappet er meget forskelligt. Derfor er der også stor forskel på, hvor meget og hvilken støtte den enkelte person har behov for. Nogle kan fx godt få en hverdag i egen bolig, job og fritid til at fungere uden særlig megen støtte. Andre har behov for omsorg, pleje og støtte døgnet rundt. Den gruppe af udviklingshæmmede, som har risiko for at havne i misbrugsproblemer, omfatter kun i helt sjældne tilfælde gruppen med stort støtte- og plejebehov. UFC Handicaps undersøgelse viste som tidligere nævnt blandt 10

11 andet, at udviklingshæmmede i egen lejlighed har størst risiko for at få alkoholproblemer, men der findes bestemt også alkoholmisbrugere blandt dem, der bor i mere beskyttede boformer. Sundhedsstyrelsen definerer professionel alkoholbehandling som: en planlagt og målrettet interaktion mellem en person med alkoholproblemer og en professionel alkoholbehandler med henblik på reduktion af alkoholforbruget og de deraf afledte og tilknyttede konsekvenser af fysisk, psykisk, social og medicinsk art (Sundhedsstyrelsen, 1999:4) Domfældte en særlig gruppe Blandt domfældte udviklingshæmmede er misbrug af hash, hårde stoffer og medicin ud over alkohol en væsentlig del af misbrugsmønstret. Dette misbrugsmønster vurderes til at være en vigtig, medvirkende årsag til kriminaliteten og recidivet blandt gruppen. De mange henvendelser fra personale, der arbejder med domfældte misbrugere, peger på, at der er et behov for viden om misbrugsproblematikker og udvikling af behandlingstilbud til denne målgruppe. Indsatser i forhold til domfældte misbrugere er imidlertid mere kompleks end som så og er således uden for dette hæftes målgruppe. Læs mere om domfældte misbrugere i rapporten Domfældte udviklingshæmmede og misbrug på 11

12 12

13 Kapitel 2: Pædagoger, udviklingshæmmede og alkohol I en personalegruppe vil der ofte være mange forskellige holdninger til hvor meget og hvor tit, man må drikke. Disse mere private holdninger vil også sætte sig igennem i relation til udviklingshæmmede, som de pågældende arbejder med i det daglige, fx i et bofællesskab eller støttecenter. Det vil som udgangspunkt være forskelligt, hvordan man reagerer, når man fx gang på gang finder tomme flasker i en beboers lejlighed. Det er vigtigt, at man selv er afklaret, når man skal tale med andre om deres alkoholproblem ikke mindst når det drejer sig om et menneske med udviklingshæmning. Nogle kan have svært ved at sige ordet alkoholiker, fordi man kan være bange for andres reaktion eller for at blive opfattet som en dårlig pædagog. Risikoen ved at forholde sig til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug ud fra egne normer og holdninger er, at det vil være svært at opnå enighed om, hvornår der er tale om et egentligt alkoholmisbrug, der kræver handling fra personalets side. Herved risikerer personalegruppen at modarbejde hinanden, eksempelvis ved at bagatellisere det, som den anden tager alvorligt. Derfor er det nødvendigt at finde frem til et fælles professionelt udgangspunkt. Hvis udviklingshæmmede i almindelighed har svært ved at forholde sig til tvetydige budskaber, gælder det naturligvis i endnu højere grad udviklingshæmmede, hvis opfattelsesevne er sløret af alkohol. Pædagoger og medmisbrug Den pædagogiske indsats overfor udviklingshæmmede misbrugere vil ofte være præget af kontrol og korrektion af den adfærd, der er en følge af misbruget. Det pædagogiske arbejde virker nytteløst og vil ofte kun have en kortsigtet eller måske en direkte negativ effekt. Når det pædagogiske arbejde med misbrugeren ikke lykkes, bliver man bærer af svære følelser som angsten for, at misbrugeren skal drikke sig ihjel eller tage sit eget liv. Man får en oplevelse af at være snydt og bedraget og reagerer med følelser som vrede, opgivelse og resignation. Pædagoger, som indgår i tætte relationer til udviklingshæmmede misbrugere, bliver indimellem selv en del af misbrugs- 13

14 mønstret ganske som man ser det i familier, hvor et af familiemedlemmerne er misbruger. Pædagogen tager ansvar for misbrugerens problemer, bliver kontrollerende, undgår krav og konflikter, forsøger sig med indirekte kontrol osv. Disse meget komplekse samspilsmønstre mellem misbrugeren og hans nære omgivelser går under betegnelsen medmisbrug. Medmisbrug er ikke et begreb, der almindeligvis anvendes inden for den pædagogiske verden. Men ved at se medmisbruget i øjnene skabes der en bevidsthed, der gør det muligt at forblive professionel i relationen med udviklingshæmmede misbrugere. Hvad er medmisbrug? Når man arbejder med udviklingshæmmede misbrugere, er der en risiko for, at man er syltet så meget ind i vedkommendes misbrug, at man opfører sig som medmisbruger. I stedet for at hjælpe kommer man let til at overtage ansvaret for den andens problemer. Det bliver medmisbrugerens (pædagogens) projekt og ikke den udviklingshæmmedes at komme ud af misbruget. Din omsorg bliver ikke opfattet som hjælp, men som en direkte trussel mod adgangen til alkoholen. En medmisbruger er en, hvis liv er blevet uhåndterligt som et resultat af en forpligtende relation til en misbruger. ofte ubevidst komme til at beskytte misbrugeren mod følgerne af sin misbrugeradfærd ved at tage over. Man vil typisk overtage de konflikter og kontroverser med andre, som vedkommende har rodet sig ud i. Misbrugeren lover ofte bod og bedring, men lige meget hjælper det. I takt med at misbruget bliver mere og mere uhåndterligt, reagerer medmisbrugeren uvilkårligt ved at gribe hyppigere og hyppigere ind i den andens liv med forbud og kontrol. Det kan fx være ved at forbyde den udviklingshæmmede helt at drikke, eller ved konstant at fokusere på om vedkommende lugter af øl, tager sin antabus, gemmer øller osv. Medmisbrugeren kan, uden at vide det, bidrage til, at misbruget fortsætter. Man kommer til at gøre det modsatte af, hvad man tror, man gør. Man tror, man hjælper, men i virkeligheden skader man. Alkoholmisbrugere opfører sig ofte uansvarligt og asocialt på et meget tidligt stadium i misbrugsforløbet. Som pædagog vil man derfor 14

15 Tætte relationer og misbrug en farlig cocktail Når du som pædagog indgår i relationer til et menneske med et aktivt misbrug, er det vigtigt at forebygge medmisbruget ved at opsøge konkret viden om emnet og ved at tale om risikoen i personalegruppen. For at håndtere risikoen for medmisbrug kræver det, at man beslutter sig for at give ansvaret for misbruget tilbage til dets ejer. Når man lader misbrugeren stå ansigt til ansigt med følgerne af sit misbrug, vil der i de fleste tilfælde begynde at ske positive ændringer. Erfaringerne fra projektet viser, at når pædagogen får fokus på sit medmisbrug og herved sin andel i den udviklingshæmmedes misbrug sker der noget. Byrden og ansvaret bliver løftet fra pædagogens skuldre, og man kan begynde at forholde sig professionelt til egen rolle og indsats. At give ansvaret tilbage til misbrugeren selv er ikke det samme som at fralægge sig ansvaret for at hjælpe. Hjælpen skal være i form af støtte til den udviklingshæmmedes selvmotivering. Herved får han en chance for at medvirke i en positiv udvikling. Eksempel på medmisbrug i en personalegruppe Eksempel på næste side illustrerer, hvordan personalet i et botilbud for udviklingshæmmede kan reagere på en beboer, der har massive alkoholproblemer. > 15

16 Storforbrugeren Beruser sig oftere Pinlige/ubehagelige episoder Tolerancen øges Opmærksomhed på alkohol Opmærksomhed på festlig lejlighed = drikke Bagatelliserer sit forbrug Benægter/hævder at have kontrol Lover at stoppe/nedsætte forbruget Personalet Bekymrer sig Manglende viden om alkohol usikker på hvordan forholde sig til alkoholproblematik - håbløshed i forhold til professionelt plan Kontrol af misbrugeren. Skyldfølelse over for øvrige beboere Svært ved at slappe af. Fokus på alkohol Påtaler episoder med druk Usikker på egen vurdering Usikker på fagligt ansvar og øvrige personalers mening Håber på bedring Misbrugeren Drikker i smug Problemet gentager sig Svært ved at overholde aftaler Uoplagt, sur, aggressiv, Dr. Jekyll/Mr. Hyde Problemer med job, bofælle(r) Dårligt helbred Kan ikke styre sin rus Stopper med at drikke. Evt. antabus Glemmer alkoholproblemet Hævder at kunne drikke kontrolleret Personalet Skuffet, vred, ked af at indsatsen ikke har effekt Dilemma i forhold til fagligt ansvar Oplever håbløshed og føler magtesløshed (på det personlige plan) Angst, uforudsigelighed Overtager misbrugerens ansvarsområder Nervøs for at misbrugeren kommer til skade/dør Vekslende følelser for misbrugeren Føler lettelse Slår en streg over fortiden Svært at bevare gejsten ved at gå på arbejde 16

17 Medbeboere og medmisbrug I diverse kollektive botilbud (bofællesskaber, opgangsfællesskaber samt mere institutionslignende botilbud) bor udviklingshæmmede mange steder under mere eller mindre familielignende forhold sammen med andre udviklingshæmmede. Derved er der en nærliggende risiko for medmisbrug blandt medbeboere. Derfor er det vigtigt, at man i personalegruppen er opmærksom på at opfange signaler blandt medbeboerne, som kunne tyde på medmisbrug. Man skal fx være opmærksom på, om nogle beboere holder sig for sig selv, er bange for misbrugeren, ikke deltager i sociale sammenhænge, hvor misbrugeren er til stede, dækker over misbrugerens drikkeri, glatter ud over for personalet, låner misbrugeren penge til alkohol, drikker sammen med misbrugeren osv. Som pædagog kan du i første omgang hjælpe medmisbrugen ved at lytte og snakke med vedkommende. Det er vigtigt, at der bliver sat ord på, så vedkommende forstår, hvad der sker. Du kan også henvende dig til misbrugscentret og få professionel hjælp. Nogle udviklingshæmmede vil formentlig kunne profitere af at deltage i selvhjælpsgrupper for pårørende til misbrugere. Eller der kan dannes en særlig gruppe for beboerne. Pårørende til udviklingshæmmede med misbrug Det kan være hårdt at være pårørende til en person, der drikker. Bekymring for personen kan veksle mellem vrede, resignation, sorg og magtesløshed. Deres indstilling, rolle og ansvar kan have stor betydning for den udviklingshæmmede misbruger. Er den/de pårørende med- eller modspillere i misbrugerens behandlingsforløb? Er de bevidst eller ubevidst med til at støtte eller sløre misbruget? Det kan være vigtigt, at man i personalegruppen gør sig overvejelser, om der er behov for at tale med de pårørende om, hvorvidt de har behov for rådgivning. Man kan hjælpe de pårørende ved at gøre dem opmærksom på, hvor der findes steder, hvor der er gratis rådgivning til pårørende til alkoholmisbrugere. Rådgivningen har til formål at sætte pårørende i stand til at trække tydeligere grænser mellem sig selv og misbrugeren. Pårørende kan også få rådgivning, selv om misbrugeren ikke er i behandling. Læs mere om medmisbrug i rapporten: Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene: Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede på < Kilde: Misbrugskonsulent Patricia Stenner 17

18 Fælles holdninger til alkohol i personalegruppen er nødvendigt Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til at få en fælles holdningsafklaring til alkohol i personalegruppen. Husk at udviklingshæmmede ikke skal underlægges andre normer for nydelse af alkohol end alle andre. Hvornår er et alkoholforbrug et problem og for hvem? Hvornår og hvordan skal man som pædagog handle i forhold til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug? Hvem er ansvarlig for at handle? Hvilke rammer kan der være for alkoholindtagelse i fællesarealer, fælles samvær mv.? Hvilke regler skal der være for personalets alkoholindtagelse ved arrangementer samt i arbejdstiden i øvrigt? Hvordan fastholdes den professionelle rolle, så det undgås, at der opstår medmisbrug i personalegruppen? Hvordan får man adgang til misbrugsfaglig viden? 18

19 Kapitel 3: Mistanke om misbrug Jens bor i sin egen lejlighed. Pædagogen, der kommer hos Jens, har bemærket, at Jens gennem det sidste års tid har købt øl hver eneste dag. Pædagogen er lidt i tvivl om, hvorvidt Jens drikker alle øllerne selv eller deler dem med vennerne. Det ser ud til, at Jens ikke sover i sin seng om natten, men bygger reder på gulvet, hvor han sover mellem mængder af fyldte og tomme ølflasker. Om dagen virker Jens angst og nedtrykt. Pædagogen er bekymret for, at Jens er kommet ud i et begyndende misbrug. Ligesom i eksemplet med Jens er det ofte pædagoger, der først opdager eller får mistanke om alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede. Derfor er det nyttigt at kende til de signaler, der viser tegn på misbrug. Både for at kunne handle i tide inden problemerne vokser sig store og for at undgå at overreagere. Som pædagog er det vigtigt, at du hjælper misbrugeren frem til en forståelse af, at han kan få hjælp uden løftede pegefingre. Det er en god idé at starte med at spørge ind til, hvad alkohol gør for ham eller hende. Undgå at tale om misbrug fra starten. Vis at du har forståelse for, at det er et problem, det er svært at komme ud af, men at du gerne vil hjælpe. Tegn på misbrug De første signaler på et stort forbrug af alkohol kan være søvnløshed, rastløshed, nedtrykthed eller angst. Det kan også være et tegn på, at der er noget galt, når den der drikker ofte drikker mere end 5 genstande om dagen tåler mere og mere alkohol drikker hurtigt springer maden over sover over sig næsten kun har venner, der også drikker meget typisk kun deltager i fritidsaktiviteter der involverer alkohol ofte drikker for at dæmpe stress, angst eller depression 19

20 Inden for misbrugsbehandlingen er der en tommelfingerregel, som siger, at en misbruger har brug for støtte og opbakning i lige så mange måneder, som vedkommende har drukket. Sådan er det selvfølgelig ikke altid, men pointen er, at der er tale om en lang og vanskelig proces. Misbrugeren har gennem en lang periode været underlagt fysiske og psykiske mønstre, som er styret af alkoholen. Det gælder også for udviklingshæmmede, der skal hjælpes ud af et misbrug. Identificer problemet i personalegruppen Hvis du er usikker på drikkeriets omfang, eller hvis du er i tvivl, om det er dig, der ser syner, kan du forsøge at indkredse problemets omfang. Hvis I er flere, som ofte har kontakt til den pågældende, er det en god idé at gøre hver jeres observationer og diskutere dem i fællesskab. Over en aftalt periode kan I nedskrive, hvordan I oplever den udviklingshæmmedes adfærd og tilstand. Herefter sammenholdes og diskuteres observationerne i fællesskab. Det er en god idé at opdele diskussionen mellem egentlige observationer og vurderinger af, hvordan adfærden påvirker dig og dine kolleger. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Observerer og beskriv: Hvor tit og hvor meget drikker personen? Hvordan er personens adfærd, når han drikker, og når han er ædru? Hvordan er hans fysiske helbred, og har det ændret sig? Hvordan har han det psykisk, hans humør? Hvordan er personens samspil med omgivelserne, fx medbeboere eller pårørende? Hvordan reagerer personen på omgivelserne, fx medbeboere, personale, pårørende? Betydningen for dig og dine kolleger Hvordan påvirker det dig, at personen drikker? Hvordan reagerer du, når personen drikker, hvad gør du? 20

21 Hvis I når frem til, at der er tale om et misbrugsproblem eller hvis I er i tvivl så tag kontakt til det lokale misbrugscenter eller alkoholambulatorium. Her kan I få en misbrugsfaglig vurdering af jeres observationer. Det vil formentlig også være muligt at etablere et samarbejde med misbrugscentret om mere generel vejledning og supervision til jer som pædagoger. Alkoholbehandling i Danmark Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for både forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug. Hertil kommer, at meget misbrugsbehandling foregår i privat regi i selvejende institutioner, kirkelige og frivillige sociale organisationer. Der er et stort behov for samarbejde og koordinering, når indsatsen skal prioriteres og organiseres. Udviklingshæmmede har som alle andre borgere ret til at modtage behandling for et alkoholmisbrug. De kan ikke afvises i behandlingssystemet med henvisning til deres funktionsnedsættelse. Det vil være i strid med principperne om ligebehandling af handicappede. Behandlingsindsatsen skal, som for alle andre misbrugere, tilpasses den enkeltes individuelle behov. Fx har unge alkoholmisbrugere, misbrugere med sindslidelse, kriminelle misbrugere, misbrugere med anden etnisk baggrund og udviklingshæmmede misbrugere forskellige behov. Behandlingsgaranti gælder også for udviklingshæmmede Den 1. juli 2005 blev der indført en behandlingsgaranti vedrørende alkoholbehandling. Garantien indebærer en ret for alkoholmisbrugeren til at komme i behandling. Myndighederne (dvs. kommunerne) har pligt til at tilbyde behandling senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig. Det er myndigheden, der beslutter, hvilken form for behandlingstilbud alkoholmisbrugeren skal henvises til. Denne beslutning sker på baggrund af udredningen af misbrugerens problem og samlede situation. Som pædagog skal du være opmærksom på, at man kan bruge behandlingsgarantien som argument i forbindelse med henvendelse til et misbrugscenter eller lignende. Udviklingshæmmede med misbrugsproblemer har samme krav på udredning og behandling som alle andre borgere. 21

22 Hvor kan man få vejledning og hjælp? Hvis den udviklingshæmmede selv er motiveret for at få hjælp til at komme ud af sit misbrug, er der flere steder, hvor man kan henvende sig. Du skal dog være opmærksom på, at der vil være forskel på den vejledning og hjælp, de forskellige tilbud kan tilbyde. Den praktiserende læge kan ordinere antabus vejlede om kombination mellem medicin og alkohol henvise til misbrugsbehandlingscentre/ alkoholambulatorium Kommunen kan tilbyde erkendelses- og motivationssamtale vejlede om eksisterende tilbud og træffe afgørelse om behandlingstilbud Misbrugscentrene kan vejlede og supervisere personale og samarbejdspartnere udrede og afdække misbrugets omfang og visitere til behandling varetage behandlingssamtaler og -terapi Hvad siger Sundhedsloven om alkoholbehandling? 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud til alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Rådgivning er gratis. 22

23 Kapitel 4: Behandling kan godt lade sig gøre Målet er jo at finde de gode ting ved ikke at drikke. Hvordan man kommer dertil er forskelligt. Og den tid, man er om at komme dertil, er også forskellig, uanset om man er udviklingshæmmet eller ej. (Alkoholbehandler). Erfaringerne fra Projekt udviklingshæmmede og misbrug viser, at udviklingshæmmede med alvorlige misbrugsproblemer kan have stor gavn af en behandlingsindsats, hvor en professionel alkoholbehandler medvirker. I projektforløbet er der gennemført i alt 9 behandlingsforløb af forskellig karakter og varighed. Der er langt fra tale om en evidensbaseret viden, men én ting er sikkert: Man ikke uden videre påstå, at udviklingshæmmede er uegnede til behandling. Behandlingsmetoderne skal tilpasses den enkeltes kognitive og kommunikative niveau, men sker det, er der gode muligheder for positive resultater. Især synes en tilpasset udgave af motiverende samtaler, kontraktbehandling og gruppesamtaler at give gode resultater. Når du som pædagog henvender dig til et misbrugscenter, kan det være nyttigt at henvise til erfaringerne fra projektet. På den måde kan du sandsynliggøre, at udviklingshæmmede rent faktisk kan indgå i forhandlingsforløb. I de følgende afsnit beskrives konkrete eksempler på, hvordan man kan gribe behandlingen af udviklingshæmmede misbrugere an. Der er i sagens natur ikke tale om en håndfast opskrift, men et vigtigt grundlag for at finde frem til en anvendelig tilgang i konkrete situationer. I den generelle beskrivelse af behandlingstilgangene bruges betegnelsen patienten eller misbrugeren om den person, som er i behandling for misbrug. I forlængelse af de tre udvalgte behandlingsmetoder er der en kort beskrivelse af antabus og Nada (øreakupunktur) som redskaber i forbindelse med afrusning af alkoholmisbrugere. 23

24 Motiverende samtaler Behandling Motiverende samtaler anvendes primært i starten af et behandlingsforløb, hvor patienten er meget ambivalent over for at skulle i gang med en ændring af sine alkoholvaner. Samtalen tager udgangspunkt i misbrugerens egen situation og er styret af, hvad vedkommende selv bringer frem under samtalerne. Formålet er at motivere og stimulere patienten til selv at overveje og formulere dilemmaet mellem faktisk og ønsket adfærd. Derved skabes grundlag for, at misbrugeren selv træffer en beslutning om at gennemføre ændringer af adfærd. Nogle udviklingshæmmede vil kunne drage nytte af motiverende samtaler med en misbrugsbehandler. Der er flere vigtige fordele ved at inddrage misbrugsbehandleren i de motiverende samtaler. For det første har behandleren omfattende erfaring med sådanne samtaler. For det andet er misbrugsbehandleren ikke en del af de daglige relationer og handlingsmønstre mellem pædagogen og den udviklingshæmmede. 24

25 Historien om Anne Anne er en kvinde på 38, som bor i egen bolig, men modtager socialpædagogisk bistand fra kommunens hjemmevejlederkorps. Anne har haft et alkoholmisbrug igennem flere år med daglig indtagelse af store mængder øl suppleret med snaps og Gammel Dansk. Misbruget resulterede i, at samlivet med kæresten gennem mange år ophørte. Anne havde ca. et halvt år forud for behandlingen modtaget antabus efter samråd med egen læge. Hun ønskede at ophøre med antabus og få hjælp til at drikke kontrolleret og søgte derfor behandling på misbrugscentret. I første omgang blev Anne afvist i misbrugscentret på grund af, at hun var udviklingshæmmet. Men hun ville gerne have hjælp og tog derfor imod tilbuddet, da hun fik chancen via udviklingsprojektet. Behandlingsforløbet Indsatsen har bestået af samtaler i Annes hjem. Samtalerne har haft til formål at forebygge tilbagefald og har indeholdt afklaring, vejledning og støtte, samt opbygning og fastholdelse af Annes motivation. I behandlingen har der været arbejdet med mestringsstrategier og håndtering af situationer, hvor der er en høj risiko for, at Anne falder tilbage i misbrug. Annes hjemmevejleder deltog i behandlingsforløbet sammen med Anne. Hjemmevejlederen fungerede som tolk og formidler mellem Anne og alkoholbehandleren i de situationer, hvor der opstod usikkerhed i kommunikationen. Hjemmevejlederen gjorde undervejs alkoholbehandleren opmærksom på, når hun gik for hurtigt frem eller stillede for mange valgmuligheder op for Anne. Alkoholbehandleren fik ved hjælp af åbne spørgsmål Anne til at redegøre for sine overvejelser vedrørende alkoholforbruget. På baggrund heraf indgås der aftaler om alkoholindtagelsen, dvs. antal genstande der højst må drikkes om ugen: højst to genstande, ingen stærk spiritus osv. Resultater Efter forløbet drikker Anne nu kontrolleret uden brug af antabus. Hun synes, at forløbet har hjulpet hende til, at hun nu kan styre sit alkoholforbrug, men er opmærksom på risikoen for at falde i. Hun drikker sig dog stadig beruset i ferier, men er totalt alkoholfri i en periode herefter for at få styr på trangen igen. Inddragelsen af alkoholbehandleren har betydet, at hjemmevejlederen har kunnet koncentrere sig om sin rolle som hjemmevejleder. Anne skal nu ikke stå til regnskab eller kontrolleres af hjemmevejlederen. Læs mere om den motiverende samtale i artikel af: Stenner, Patricia: Den motiverende samtale. Kilde: Hovedværkstedet (2005): Projekt alkoholmisbrug hos psykisk udviklingshæmmede. Evalueringsrapport. < 25

26 Kontraktbehandling I kontraktbehandling opstiller man i fællesskab med behandleren nogle klare mål. Man beskriver den adfærd, der forventes af både behandleren og patienten. Misbrugeren er selv med til at udforme og fastlægge behandlingen, ligesom man også er ansvarlig for, at det aftalte behandlingsforløb bliver overholdt. Der udarbejdes en skriftlig kontrakt, som gør det lettere at strukturere og fastholde behandlingsforløbet. Formålet er at skabe et godt samarbejde, der involverer og virker selvmotiverende. Metoden kan tillige være en hjælp for pædagogen til at fastholde fokus på den udviklingshæmmedes selvmotivering frem for på kontrol. Historien om Arne Arne er midt i 30 erne og bor i bofællesskab sammen med 5 andre udviklingshæmmede. Arne kom i behandling på grund af et massivt alkoholmisbrug med drukture af op til otte måneders varighed. Arne drak helt op til 30 øl dagligt. Årsagen til, at Arne kom i behandling, var en indlæggelse på hospitalet med betændelse i bugspytkirtelen forårsaget af alkoholmisbruget. På hospitalet fik Arne at vide, at han ikke kunne tåle alkohol, og at et fortsat misbrug kunne få fatale konsekvenser. På den baggrund var Arne på antabus i 7 måneder uden alkoholindtagelse. Men da Arne ønskede at kunne drikke kontrolleret, indvilligede han i at lave en plan i samarbejde med pædagogerne i bofællesskabet og alkoholbehandleren. Behandlingsforløbet Indsatsen blev indledt med samtaler mellem alkoholbehandleren og Arne. Formålet var at motivere Arne for behandling og skabe tillid og kontakt mellem Arne og alkoholbehandleren. Arne blev desuden undervist i, hvilke skader et stort alkoholforbrug kan give på krop og psyke. Som led i motivationen talte behandleren med Arne om, hvilke fordele og ulemper der efter hans opfattelse var forbundet med at drikke. Behandleren brugte de indledende samtaler til at tilpasse kommunikationen efter 26

27 Arnes kognitive niveau. Pædagoger fra bofællesskabet deltog for at støtte Arne i behandlingsforløbet. Behandlingsformen var ved begyndelsen støttende samtaler med udgangspunkt i, hvad Arne selv gerne ville tale om. Det viste sig imidlertid snart, at han havde behov for et mere struktureret forløb. Derefter gik man over til kontraktbehandling. Der blev indgået en skriftlig kontakt mellem Arne og behandleren. I kontrakten blev det beskrevet, hvornår Arne må indtage alkohol og i hvilke mængder. Kontrakten blev fulgt op af samtaler mellem Arne og alkoholbehandleren. Efterfølgende blev kontrakten understøttet af pædagogerne i Arnes bofællesskab. var således noget, som kan karakteriseres som skadesreduktion. Resultater Selv om det ikke lykkedes for Arne at stoppe med at drikke, har behandlingsindsatsen medvirket til, at han har opnået en erkendelse af sit alkoholproblem. Arnes erkendelse gør det lettere for pædagogerne at motivere til behandling og vejlede ham om hensigtsmæssig adfærd i sociale sammenhænge. Det er både blevet nemmere for Arne og for pædagogerne at håndtere alkoholmisbruget i kraft af samarbejdet med misbrugscentret om behandlingen. Det var Arnes mål selv at kunne styre sit alkoholforbrug, men dette viste sig ikke at være realistisk. Omvendt var Arne ikke indstillet på at holde op med at drikke, selvom behandler og pædagoger fandt det tilrådeligt. Da kontrakten blev indgået, var det nødvendigt at tage hensyn til, hvor langt Arne selv ønskede at gå. Ellers var der fare for, at Arne helt ville forlade behandlingen og begynde at drikke som hidtil. På den baggrund blev der indgået en aftale, hvor målet var at reducere Arnes misbrug mest muligt. Arnes forbrug blev begrænset til en antabus-fri weekend ca. hver anden måned, hvor han så kan drikke 3-4 øl. Det fælles mål, som det var muligt at blive enig med Arne om, Kilde: Hovedværkstedet (2005): Projekt alkoholmisbrug hos psykisk udviklingshæmmede. Evalueringsrapport. Læs mere om kontraktbehandling i: Baadsgaard M, Wagner P (1991). Adfærdsmodifikation. < 27

28 Gruppebehandling I gruppebehandling sammensættes en mindre gruppe patienter under ledelse af en alkoholbehandler. Den enkelte patient har i gruppen mulighed for at spejle sig i andres erfaringer og for at møde mennesker, som befinder sig i samme situation som dem selv. Gruppens medlemmer støtter hinanden gensidigt, og alkoholbehandleren understøtter dialogen i gruppen. En af forudsætningerne for en velfungerende gruppebehandling er, at patienten er indstillet på at lytte til andre og at fortælle om egne sejre og nederlag. Et vigtigt element i behandlingen er at fokusere og holde fast i de små fremskridt. Den enkelte deltager har mulighed for at byde ind med egne historier/episoder, som han vil dele med de andre. Gruppen fungerer som et reflekterende team, der lytter og efterfølgende kommer med andre bud på, hvad de hørte og fortalte. Den enkelte får herved mulighed for, at tage sig selv med. Måske kan de nikke genkendende og sige: Det har jeg oplevet, og jeg gjorde sådan og sådan. Nogle professionelle er skeptiske over for, om udviklingshæmmede kan profitere af gruppeterapi, fordi de kan have svært ved at reflektere over egne og andres oplevelser. I tilknytning til Projekt udviklingshæmmede og misbrug blev der eksperimenteret med gruppebehandling blandt udviklingshæmmede. Erfaringerne herfra er gennemgående, at konkrete metoder gør det nemmere at reflektere over misbrugets fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Når gruppen fx undervises i alkoholens konsekvenser, får deltageren mulighed for at måle blodtryk og puste i et alkometer for bedre at forstå, hvad alkoholen gør ved kroppen. Læs mere om udviklingshæmmede og gruppebehandling i: Pedersen, Dorthe T. og Fly, Niels (2004): Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde med RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. < 28

29 Historien om Ole, Hans, Bjarne og Niels Ole, Hans, Bjarne og Niels bor i hver sin egen lejlighed med pædagogisk støtte. De har alle haft et flerårigt misbrug af alkohol. Både Ole og Niels kender til at have abstinenser. De har alle fire i perioder haft et forbrug af hash. Ole, Niels og Hans har alle tidligere prøvet at være på antabus, med mere eller mindre god effekt. De har alle et ønske om at kunne drikke engang imellem (normalt). Behandlingsforløbet Til oprettelsen af gruppen blev der tilknyttet 2 alkoholbehandlere fra misbrugscentret og 2 pædagoger fra støttecentret. Gruppen mødes to timer hver anden uge. Mødet starter med kaffe og brød, mens der småsludres om løst og fast. Alle fortæller hver især, hvordan det er gået siden sidst dette gælder også behandlere og pædagoger. Der sættes fokus på det, der er gået godt fx tilbagefald kun 1 dag og ikke 3 dage altså fokus på det positive. Tilgangen er systematisk, og der tages afsæt i tilpassede metoder fra det almindelige alkoholbehandlingstilbud. Det kendte er trygt, som fx skalaspørgsmål hvor gruppen bedes om på en skala fra 1 til 10 at bedømme, hvor de i øjeblikket befinder sig i forhold til deres alkoholmisbrug. Dette anvendes hver gang i starten og til alle, altså noget kendt og noget alle kan forberede sig på. Der bliver arbejdet samtaleterapeutisk og sundhedsrelateret. Alkoholbehandlerne forestår og planlægger gruppemøderne. Møderne kan have et tema og bruger gruppens egne dilemmaer/historier. Der arbejdes med emner som fysiske og psykiske skader forårsaget af alkohol, medicinsk behandling og hvad det indebærer antabus, afrusning evt. antidepressiv medicin kost, fordele og ulemper ved alkohol, økonomi, netværk (familie, relationer), tilbagefaldsstrategier, ændring af vaner. Der anvendes billedmateriale og overheads ved gruppens møder. Der tegnes og skrives samt anvendes udstyr som blodtryksmåler og alkometer. Samtalen støttes med mange billeder og hyppige gentagelser. Der laves løbende paralleller til den enkelte patients personlige historie og til emner, som tidligere har været oppe i gruppen. Resultater Gruppen er lige så forskellig som enhver anden gruppe. Under forløbet har Ole valgt ikke at være på antabus og har i en periode på et halvt år haft en planlagt fest, hvor man måtte drikke. Hans har været på antabus i en lang periode og har ikke haft tilbagefald. Niels har haft hyppige tilbagefald og forsøgt antabus i en kort periode. Bjarne er ikke så langt henne i forløbet som de andre, men er nået frem til et ønske om længere tids afholdenhed (ca. 2 mdr.) Et typisk billede, uanset om man er udviklingshæmmet eller ej, hvis man ønsker at ændre alkoholvaner. 29

30 Afrusning Afrusning er en betegnelse, som anvendes om indsatser, der udelukkende har til hensigt at bringe misbrugeren ud af den akutte afhængighed. Der er ikke tale om behandling, men om støtte til en egentlig behandlingsindsats. Antabus er ikke behandling Antabus fjerner ikke trangen til alkohol, men kan være en hjælp til at man kan holde sig ædru. Antabus virker ved, at den hæmmer den videre nedbrydning af et af alkoholens nedbrydningsprodukter. Stoffet ethanal ophobes i hjernen og giver anledning til et voldsomt ubehag, hvis man indtager alkohol: hovedpine, hjertebanken, kvalme, opkastninger, røde pletter og varmefornemmelser i huden. Antabus betragtes ikke som behandling, idet antabus ikke gør noget ved årsagen til misbruget. Antabus kan især være en god idé som støtte til den udviklingshæmmedes bestræbelser på at forblive ædru, mens der samtidigt arbejdes med andre behandlingsformer eller andre måder at motivere den udviklingshæmmede til at lade være med at drikke. Nada øreakupunktur Nada blev udviklet i begyndelsen af 1970 erne af den amerikanske psykiater Michael Smith på baggrund af erfaringer fra Hongkong, hvor man med succes havde behandlet narkomaner med akupunktur. I Danmark anvendes metoden især inden for psykiatrien og i misbrugsbehandlingen. Øreakupunktur dæmper trangen til såvel alkohol og urodæmpende medicin og har vist sig at være et effektivt supplement til den egentlige behandling af narkomaner, alkoholikere og medicinafhængige. Behandlingen består af 5 nåle i hvert øre. Nålene er tynde og bør sidde minutter. Metoden er enkel og hurtig at lære, og man behøver ingen særlige forudsætninger for at lære metoden. På botilbuddet Sødisbakke har man opnået gode erfaringer i forbindelse med udtrapning af udviklingshæmmede, der er medicinafhængige. Da øreakupunktur tilbydes i forbindelse med afrusning til alkoholikere inden for den eksisterende alkoholbehandling, kan det også meget vel tænkes, at Nada vil kunne anvendes til afrusning af udviklingshæmmede alkoholmisbrugere. Læs mere om Nada på: På Sødisbakke har man de sidste par år anvendt øreakupunktur til udtrapning af udviklingshæmmede, der er blevet afhængige af benzodiazepiner. Metoden har især vist sig anvendelig over for udviklingshæmmede, der er svære at nå pædagogisk eller har svært ved at indgå i tætte relationer. Læs mere om Sødisbakkes erfaringer med Nada i: Øreakupunktur et virksomt redskab. (Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene: Udviklingshæmmede og misbrug. Nyhedsbrev 2004, nr.3: 8-11) på 30

31 Kapitel 5: Det svært nødvendige samarbejde på tværs af sektorer Vi kom på et tidspunkt dertil, hvor der skulle ske noget. Vi havde gennem mange møder diskuteret arbejdskultur, arbejdsområde, fælles sprog og faglighed med henblik på tværfagligt samarbejde. (Pædagog). Samarbejde på tværs af det misbrugs- og socialfaglige system er et overordentligt vigtigt element i behandlingen af udviklingshæmmede misbrugere. Projekterfaringerne peger entydigt på, at samspillet mellem misbrugsbehandler og pædagog har stor betydning for, hvorvidt et behandlingsforløb lykkes. Typisk ved pædagoger ikke noget om misbrugsbehandling, og misbrugsbehandlere ved ikke noget om udviklingshæmning. Derfor er vidensdeling en vigtig del af samarbejdet. Behandleren kan eksempelvis have brug for at få et godt kendskab til den udviklingshæmmedes funktionsniveau, selvbillede, sprog og kommunikationsform. Pædagogen har på den anden side behov for viden om misbrug om hvordan hun kan støtte op omkring behandlingsforløbet. Indsatsen over for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer er ikke et enten-eller. Pædagogen har brug for alkoholbehandleren og alkoholbehandleren har brug for pædagogen. Men det er ikke let at samarbejde på tværs af videns- og faggrænser. Det er en af de meget entydige erfaringer fra projektforløbet. Nøgleordene i et godt samarbejde er vilje, anerkendelse, respekt og tillid. Og tålmodighed. Samarbejde omkring behandlingsforløb At samarbejde er ikke et mål i sig selv man samarbejder for at løse en opgave. I de mest succesfulde behandlingsforløb med udviklingshæmmede misbrugere har der været et tæt samarbejde mellem behandleren, pædagogen og misbrugeren. Inden det egentlige behandlingsforløb sættes i gang, aftaler behandler og pædagog sammen en overordnet strategi i forhold til behandlingsarbejdet. Et vigtigt led i den overordnede 31

32 strategi er en tydelig afklaring af de indbyrdes roller og forventninger. For at skabe tryghed og motivation hos alle parter i processen (den udviklingshæmmede med misbrugsproblemer, pædagogen og alkoholbehandleren) er det vigtigt, at rollefordeling og forventninger gøres tydelige, inden behandlingsforløbet iværksættes. Under selve behandlingsforløbet fungerer pædagogen som en slags tolk mellem den udviklingshæmmede og behandleren. Pædagogen skal sikre, at den udviklingshæmmede forstår, hvad behandlingen går ud på. Dette kan dels ske i forbindelse med konkrete behandlingssamtaler, dels i perioderne mellem samtalerne. I hverdagen kan pædagogen være behjælpelig i ændringsprocessen, som en slags reflekterende hjælper. Pædagogen yder ikke behandling, men støtter vedkommende i at huske aftaler fra behandlingssamtalerne. Udgangspunktet for enhver behandling er misbrugerens egen frivillige medvirken. Det er ikke muligt at opnå positive behandlingsresultater uden et vist engagement fra misbrugerens side. Samarbejdet mellem pædagogen og behandleren må derfor ikke ske bag ryggen på misbrugeren, men skal være åbent og inddragende. Selvom samarbejdet mellem alkoholbehandler og pædagog synes at give gode resultater, bør det altid være op til misbrugeren selv, om et sådan samarbejde skal finde sted. Ikke alle udviklingshæmmede med misbrugsproblemer ønsker at have sin pædagog med i behandlingsforløbet, og dette skal naturligvis accepteres. Flere samarbejdsflader Det er ikke kun i forbindelse med deciderede behandlingsforløb, at et samarbejde mellem pædagoger og alkoholbehandlere kan være fornuftigt. Samarbejdet kan også være en måde at forbedre den forebyggende indsats, og en måde at skabe et beredskab. Pædagoger kan drage nytte af et samarbejde med alkoholbehandlere i forbindelse med afklaring af, hvorvidt der i et konkret tilfælde er tale om storforbrug eller et egentligt misbrug. Behandlerne kan også yde konsulentbistand i forhold til håndteringen af relationerne til en specifik misbruger eller mere generelt. For at forbedre det generelle vidensniveau og beredskab kan behandlerne desuden forestå undervisning af pædagoger i fx alkoholafhængighed, sociale og psykiske grunde til at bruge alkohol, den motiverende samtale og ændringsteorier, abstinenser og medicinafhængighed (benzodiazepiner), og medafhængighed. Læs mere om tværfagligt samarbejde i: Rasmussen, Bo Morthorst & Toft, Hanne. Udviklingshæmmede og misbrug metodeudvikling på tværs af sektorer. Evalueringsrapport. www. ufch.dk/misbrug. 32

33 Samarbejdsaftaler og tværfaglige netværk Udviklingshæmmede misbrugere udgør en relativ lille gruppe. Behandlingsinstitutionerne har kunder nok i butikken, og udviklingshæmmede misbrugere kan derfor nemt blive en nedprioriteret gruppe. For at sikre at udviklingshæmmede misbrugere har lige muligheder for en kvalificeret forebyggelses- og behandlingsindsats, kan kommunen understøtte etableringen af forpligtende samarbejdsfora på tværs af sektorer og faggrænser. Samarbejdsaftaler og tværfaglige netværk kan være et led i en sådan formel organisatorisk forankring. Det gode eksempel fra Fyn Som udløber af projektsamarbejdet har Odense kommune og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, ABC, indgået en forpligtende og skriftlig samarbejdsaftale om behandling af mennesker med udviklingshæmning. Aftalen medfører, at der fremover kan gives behandlingstilbud og oplysende undervisningstilbud til den udviklingshæmmede. Handicap- og psykiatriafdelingen i Odense kommune har udpeget en udviklingskonsulent som kontaktperson og sparringspartner for alkoholkonsulenterne fra ABC. En samarbejdsaftale mellem kommunens handicapafdeling/socialforvaltning og misbrugscentret kan medvirke til at placere ansvar og styrke sektoransvaret. Aftalen fungerer som et beredskab, der tydeliggør ansvarsfordeling og handleforpligtelse, men kan også være rammen om lokale uddannelses- og udviklingsaktiviteter i et fagligt netværk. I et lokalt tværfagligt netværk skabes der mulighed for at udveksle erfaringer, etiske diskussioner, supervision på anonymiserede enkeltsager mv. 33

34 Hovedtræk i samarbejdsaftalen Aftalen tydeliggør blandt andet, hvilke forventninger Handicap- og psykiatriafdelingen kan have til alkoholkonsulenten i ABC. Alkoholkonsulenten kan bidrage med følgende: Rådgivning/supervision til faggrupper Generelt og i enkeltsager Efter behov eller på faste møder Undervisning med udgangspunkt i alkoholrelaterede problemstillinger Faktuel viden om alkohol og alkoholindtagelse Motivationsskabende samtaler Oplysende undervisning til udviklingshæmmede Alkoholkonsulenten kan desuden medvirke i behandlingsforløb i enkeltsager forestå introduktion til alkoholpolitik på arbejdspladsen medvirke ved forberedelse af samtale med en medarbejder der menes at have et overforbrug/misbrug med medarbejdernes samtykke tage en afklarende samtale med vedkommende Alkoholbehandleren har træffetid i kommunen nogle gange om måneden, hvor både udviklingshæmmede, pædagoger og andre kan henvende sig. Alkoholbehandlerne skal sikre, at pædagogerne (hjemmevejlederne) er informeret om aftaler, medicinering og om, hvordan de bedst kan støtte en udviklingshæmmet misbruger i abstinensfasen. For at fastholde fokus, udveksle erfaringer og udvikle samarbejdet mødes repræsentanter fra Handicap- og psykiatriafdelingen og fra ABC to gange årligt. 34

35 Kapitel 6: Forebyggelse - ikke kontrol og forbud Langt de fleste udviklingshæmmede har et naturligt og harmløst forhold til alkohol. Mange møder alkohol til fester eller musikfestivaler, hvor alkoholindtagelse er en lige så vigtig del af set up et som hos andre. Selvom det store flertal altså slet ikke er i nærheden af noget, der ligner et alkoholmisbrug, så er der grund til at overveje, om den nuværende forebyggelse er god nok. Eksisterende pjecer, film og andet kampagnemateriale fra fx Sundhedsstyrelsen er sjældent direkte anvendeligt i en indsats for udviklingshæmmede. Det gælder både indhold og form. Den danske alkoholkultur og ikke mindst den lette adgang til alkohol fremmer behovet for, at der udvikles forebyggende og sundhedsfremmende oplysningsmateriale, som henvender sig direkte til udviklingshæmmede. Oplysningsmaterialet skal være tilpasset både form- og indholdsmæssigt, og formidlingen skal tage højde for de særlige rammer, som gør sig gældende for mange udviklingshæmmede (den kollektive boform, den socialpædagogiske støtte osv.). Udviklingen af et tilpasset oplysningsmateriale hører naturligt hjemme i sundhedsmyndigheder på nationalt niveau, men den kan ikke gennemføres uden et samarbejde med professionelle med indsigt i og erfaring fra arbejdet med udviklingshæmmede. Information Mange udviklingshæmmede har altså aldrig fået den generelle information om alkohol, som de fleste andre danskere har modtaget gennem diverse forebyggelsesindsatser i folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser osv. Derfor kan det være nødvendigt, at man i boog dagtilbud tager konkrete forebyggelsesinitiativer med fokus på alkoholkultur og alkoholmisbrug. En informations- og oplysningsindsats der kommunikativt er målrettet udviklingshæmmede om alkohol, gode alkoholvaner, samt alkoholens skadevirkninger og risikoen for misbrug. 35

36 Eksempler på forebyggelse I de følgende afsnit angives en række konkrete eksempler på, hvordan man forholdsvis let kan arbejde med forebyggelse af misbrug blandt udviklingshæmmede. Der er tale om forskellige tilgange, som alle har været afprøvet i forbindelse med udviklingsprojektet. Fælles for dem alle er, at de sigter på at give konkret viden om alkohol og misbrug og på at igangsætte en dialog mellem beboere/brugere indbyrdes og med pædagogerne. Hvordan komme i gang med oplysningsarbejdet gode råd Gør oplysning om alkohol og misbrug til en del af det sundshedsfremmende og -forebyggende arbejde også hvor ingen har et misbrug Sørg for at inddrage beboerne/brugerne selv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsen Undlad så vidt muligt at tage udgangspunkt i uheldige episoder med alkohol, så ingen føler sig som misbruger eller boykotter oplysningen Undgå moralisering som kan medføre, at en person med misbrugsproblemer vil føle, at personalet tager afstand fra ham, hvis han ønsker at snakke om sit misbrug Overvej hvordan I kan gøre det legalt at tale om alkohol og misbrug, og vær til rådighed for spørgsmål og bekymringer angående alkohol og misbrug 36

37 Konkrete dialogspørgsmål I et botilbud har pædagogerne haft gode erfaringer med at tage udgangspunkt i enkle og konkrete spørgsmål, når de sætter alkohol og alkoholvaner på dagsordenen. Spørgsmålene gør det ufarligt at tale om alkohol, da de bliver stillet til alle. Der er ikke tale om et interview eller et forhør, men om nogle emner for en fælles dialog mellem personale og beboere og beboerne i mellem. De spørgsmål, som med held er blevet brugt i en sådan dialog, er meget enkle: Har du prøvet at drikke alkohol? Har du prøvet at være fuld? Hvordan var det? Har du oplevet andre være fulde? Hvordan var det? Hvad synes du er godt ved at drikke? Hvad synes du er dårligt ved at drikke? Hvad vil det sige at være alkoholiker? Hvad kan være farligt ved at drikke? Hvad gør det ved kroppen? Ved du, hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer (drikker for meget) eller kender nogen der har alkoholproblemer? En vigtig sidegevinst ved dialogen er, at personalet får indtryk af, hvor meget beboerne ved om alkohol, hvor meget den fylder i den enkeltes hverdag. På den måde bliver det lettere at vurdere, på hvilke områder der er særlig brug for oplysning. For nogle udviklingshæmmede vil spørgsmålene være for abstrakte og ukonkrete. Her vil der være brug for, at spørgsmålene suppleres med billeder og konkreter. 37

38 Dialogspil (alkoholspil) En variation af ovenstående tilgang er at udarbejde et dialogspil. Et dialog- eller alkoholspil går ud på, at man ud fra oplæste kort med påstande om alkohol og alkoholrelaterede problemstillinger sætter en dialog i gang mellem udviklingshæmmede og pædagoger (og evt. også pårørende). Spillet medvirker til at få udviklingshæmmedes egne holdninger og meninger om alkohol frem, uden de bliver afbrudt. Spillet fremmer en åben dialog om alkohol mellem deltagerne uden irettesættelse og moralisering fra pædagoger og forældre/pårørende. Det kan være en fordel at gentage spillet med jævne mellemrum. Påstandene på kortene skal være tilrettet målgruppens kommunikationsniveau. Teksten skal formuleres enkelt og konkret, men må gerne være provokerende og overraskende. Man kan udvikle spillet yderligere ved at sætte billeder eller symboler på kortene. Temadage om alkohol Det er ret almindeligt, at pædagoger i bo- eller servicetilbud arrangerer en temadag om vigtige emner i deres professionelle virke. En temadag for beboerne i et bofællesskab eller for brugerne af et værested eller en café er imidlertid ikke nær så udbredt. Men sådan behøver det faktisk ikke være, og alkoholkultur og -misbrug er et oplagt emne for en temadag. Det er en rigtig god idé at arrangere temadagen i samarbejde med en konsulent fra det lokale misbrugscenter, kommunens sundhedsafdeling eller lignende. På den måde bliver temadagen præget af alkohol-/misbrugsfaglig viden og erfaring. For de fleste af deltagerne er det også mere spændende at komme i dialog med alkoholkonsulenten end at få budskaberne fra de sædvanlige pædagoger. Budskaberne skal målrettes til deltagerne. Sørg for at snakken tager udgangspunkt i deltagernes egne forestillinger eller selvoplevede erfaringer med drikke eller beruselse. Tal om gode og dårlige bivirkninger når man drikker alkohol. Hvad der kan ske med ens opførsel og kroppens reaktion, hvis man drikker for meget. For at gøre dialogen så konkret som mulig kan man fx sammenligne almindelige øl med juleøl og sprutsodavand (Breezere). Ved at veje deltagerne kan man udregne promillen via nedenstående formel. Promiller kan virke lidt tekniske, men de kan være med til at vise, hvad der sker, når man drikker mange øl (eller sprutsodavand) på én gang og at der er forskel på, hvor meget vi hver især kan tåle at drikke. 38

39 Sådan regner du promillen ud Kvinder: 12 x antal genstande = promille 0,55 x vægt i kilo Mænd: 12 x antal genstande = promille 0,68 x vægt i kilo Erfaringen med denne form for formidling til udviklingshæmmede er, at det giver en god og ligeværdig dialog. Den medvirker blandt andet til, at udviklingshæmmede selv kommer på banen med egne historier og eksempler. En mere generel erfaring er, at budskaberne bør gentages med korte tidsintervaller, og at de er nemmere at huske, hvis de relateres til egen hverdag. For eksempel at man ikke må cykle eller køre på knallert, når man har drukket for meget, i stedet for at referere til at man ikke må køre bil. Det er de færreste udviklingshæmmede, som har bil. Alkoholpolitik eller ej? Det er klart, at man som personale i et botilbud ikke kan nedlægge forbud mod alkohol eller beslutte en egentlig alkoholpolitik, der skal gælde i folks hjem. Men det kan være relevant at igangsætte en proces i samarbejde med beboerne, hvor beboerne selv formulerer sig om de fælles regler, de mener, der bør være for alkohol i botilbuddet. I arbejdet med de fælles regler i et bofællesskab, et opgangsfællesskab eller andre former for botilbud har du som pædagog en særlig forpligtelse. Du skal på den ene side hjælpe og beskytte beboere, som føler sig generet eller utrygge, hvis en af de andre beboere ofte drikker sig fuld og fx bliver dominerende og ubehagelig. På den anden side er det også din opgave at sikre den enkeltes ret til selvbestemmelse og privatliv i sit eget hjem. Det kan være en vanskelig balancegang, hvor man også skal passe på ikke at komme til at overreagere. Arbejde og alkoholpolitik En alkoholpolitik på arbejdspladsen er noget andet og langt mere enkelt. Nogle beskyttede værksteder og andre arbejdspladser har allerede en alkoholpolitik, og her er linjen, at arbejde og alkohol ikke hører sammen. I klubber og lignende, hvor der kommer unge udviklingshæmmede, vil det også være naturligt, at man sammen med medlemmerne forholder sig til alkohol og formulerer nogle fælles rammer. Det har stor betydning for ejerskabet til alkoholpolitikken og dens forebyggende sigte, at de personer, der skal være omfattet af alkoholpolitikken, inddrages i selve tilblivelsesprocessen. På et stort beskyttet værksted blev alkoholpolitikken til gennem en fælles arbejdsproces for medarbejdere og personale. På værkstedet betegner personale de pædagoger, som er ansat til at yde støtte til medarbejderne på værkstedet. 39

40 Man startede med fyraftensmøder, hvor en misbrugsbehandler fortalte om alkohol, misbrug mv. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medarbejdere og personale, der havde til opgave at udarbejde et udkast til en alkoholpolitik. Arbejdsgruppens udkast blev drøftet i værkstedets forskellige grupper, inden det blev endelig vedtaget i værkstedets brugerråd og MIO/samarbejdsudvalg. Udviklingshæmmet-til udviklingshæmmet Når man arbejder med forebyggelse af alkoholmisbrug, er relationen mellem personale og beboere et helt centralt omdrejningspunkt. Hvis relationen tipper i retning af overvågning, kontrol mv., kan man frygte, at den ligefrem virker modsat intentionen. Man ønsker at forebygge misbrug blandt udviklingshæmmede, men overvågningen og kontrollen risikerer at virke i den stik modsatte retning. Det kan være vanskeligt at etablere ligeværdige relationer mellem pædagoger og udviklingshæmmede. Mange udviklingshæmmede opfatter med rette eller urette pædagoger som nogen, der kontrollerer og overvåger dem. Der kan være tale om gamle og indgroede mønstre, hvor begge parter er deltagere i et kompliceret spil. Og de mønstre kan være en hindring for et effektivt alkoholforebyggelsesarbejde. Alkoholpolitik for medarbejdere og personale på et beskyttet værksted Udgangspunktet for vores alkoholpolitik er, at alkohol og arbejde kun blandes ved særlige lejligheder. Derfor sælges der ikke alkohol i kantinen. Der skal altid kunne købes alkoholfri øl. Man må ikke drikke på arbejdspladsen, undtagen ved særlige lejligheder Man må ikke møde beruset på arbejdspladsen Ved særlige lejligheder kan man nyde en enkelt genstand. Det gælder ved: runde fødselsdage og jubilæer Derudover kan medarbejderne nyde alkohol med måde ved fester, udflugter og på ferier, som regel efter særligt fastsatte rammer for det enkelte arrangement. Der er dannet en konsulentgruppe for misbrug misbrugsteamet som man blandt andet kan henvende sig til, hvis man har et alkoholproblem eller frygter, at en kollega har et problem. Medlemmerne af misbrugsteamet ved, hvordan man kan komme videre med løsningen på sit problem. Medlemmerne af gruppen har tavshedspligt. Hvis en medarbejder har et misbrug og ønsker hjælp, vil der fra arbejdspladsen blive set med velvilje på alle forhold omkring behandling. 40

41 Hvis man i personalegruppen oplever, at det er svært at komme igennem med budskaberne uden at blive alt for moraliserende og bestemmende, kan formidling baseret på udviklingshæmmet-til-udviklingshæmmet være en løsning. Udviklingshæmmet-til-udviklingshæmmet betyder, at man overlader formidlingsopgaven og etableringen af en ligeværdig dialog til udviklingshæmmede selv. I forbindelse med udviklingsprojektet er otte udviklingshæmmede blevet rustet til at kunne rådgive andre udviklingshæmmede om alkohol og dens skadevirkninger. Gruppen gennemgik et uddannelsesforløb med fokus på konkret viden om alkohol samt teknikker i god formidling. Tankegangen er, at den bedste formidling sker ved, at ligestillede formidler til ligestillede. Styrken ved udviklingshæmmettil-udviklingshæmmet-metoden er at formidlingen friholdes for magtrelationer, der ofte er kendetegnende i forholdet mellem den udviklingshæmmede og pædagogen. at sprog- og forståelsesbarrierer minimeres, fordi dialogen mellem ligestillede er kendetegnet ved, at der ikke skal bruges unødige kræfter på at gøre sig forståelig. Livssituationen er genkendelig. at formidlingen fremmes ved, at andre udviklingshæmmedes egne erfaringer opfattes autentiske og har stor overførelsesværdi, idet man umiddelbart kan identificere sig med den anden. Udviklingshæmmede, der med udgangspunkt i egne erfaringer og ressourcer indgår som videns- og ressourcepersoner i det forebyggende oplysningsarbejde, er et godt supplement til den professionelle vejledning. Metoden er gennemafprøvet i relation til temaerne forældreskab og selvbestemmelse. I relation til temaerne forældreskab og selvbestemmelse har UFC Handicap udviklet og forestået uddannelse af udviklingshæmmede til brugervejledere. Brugervejlederne rådgiver ligestillede ud fra selvoplevede erfaringer. Brugervejlederne kan rekvireres i ULF. Se 41

42 42 Mere information I dette kapitel henvises til relevant litteratur og hjemmesider, hvor man kan søge yderligere information om de forskellige temaer, der er behandlet i hæftet. Om udviklingshæmmede og misbrug Gruber, Thomas og Andersen, Jonna (2001) Misbrug uden behandling. Udviklingshæmmede og misbrug. Formidlingscenter Øst. Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede, projektrapport. Sødisbakke. Andersen, Jonna og Fritzon, Hanna (2004) Domfældte udviklingshæmmede og misbrug. Rapport fra 3 dialogmøder. UFC Handicap. Pedersen, Dorthe T. og Fly, Niels (2004) Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde med RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Misbrugscentret Vestsjællands Amt. Stenner, Patricia, Hansen-Funk, Lis og Hemmingsen, Mette (2005) Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger. Odense kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingen og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i samarbejde med Hovedværkstedet (2004) Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. En handlingsvejledning til personale. Nyhedsbrev Som en del af den løbende evaluerings- og erfaringsopsamling af projekt udviklingshæmmede og misbrug er der udgivet 4 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene indeholder artikler med forskellige vinkler på alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede, samt nyt om erfaringerne fra de regionale udviklingsprojekter. Om motiverende samtaler Barth, Tom, Børtveit, Tore og Prescott, Peter Endringsfokusert rådgivning. Gyldendal Akademisk, Oslo Barth, Tom og Näsholm, Christina (2006) Motiverande samtal Ml. At hjälpa en människa til förändring på hennes egna villkor. Lund: Studentlitteratur Miller, William R. og Rollnick, Stephen (2004) Motivationssamtalen. Hans Reitzel Stenner, Patricia (2005) Den motiverende samtale. Om kontraktbehandling Baadsgaard M, og Wagner P (1991) Adfærdsmodifikation. European Institute for Behaviour Analysis. Gibraltar Om medmisbrug Melody, Beattie (1994) Gør dig fri af andres misbrug. Borgens Forlag Gorski, Terence og Miller, Merlene (1999) Hvordan man forbliver ædru. Forlag Sydgården Norwoods, Robin (2004) Kvinder der elsker for meget. Borgens Forlag. Holst, K. og Lindegaard, H. (1999) Alkoholbehandling via arbejdet med pårørende. Århus Amt. Christiansen, H.B (1998) Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi Råd og vejledning i forbindelse med medmisbrug Alkoholambulatorier, alkoholrådgivninger eller alkoholenheder. Telefonnummer og adresse findes i telefonbogen. De fleste steder findes der pårørendegrupper, der arbejder med medmisbrug.

43 Kommunen /Egen læge Alkohollinjen, der har åbent alle dage fra 9-24 på telefon Andre telefonrådgivninger, fx Anonyme Alkoholikeres servicetelefon. Om Nada (øreakupunktur) Jensen, Pernille Mere ro og mindre medicin. Socialpsykiatri, juni 2001/3. Frydenlund, Jens og Wiinblad, Lars Øreakupunktur ved abstinensbehandling. Sygeplejersken.1998, nr. 37: Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene Øreakupunktur et virksomt redskab. Udviklingshæmmede og misbrug. Nyhedsbrev 2004, nr.3: Blå Kors, Behandlingshjem og Ambulatorium Taastrup Øreakupunktur & Alkoholbehandling. Forsøgsprojekt. Om antabus Om forebyggelse Sundhedsstyrelsens hjemmeside Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital (2003) Alkohol forebyggelse på sygehus fakta, metoder, anbefalinger. Rasmussen, Bo Morthorst og Toft, Hanne (2005) Udviklingshæmmede og misbrug metodeudvikling på tværs af sektorer 20:26. Videnscenter for Specialpædagogik og Socialpædagogik CVU Sønderjylland. Evalueringsrapport. Hemmingsen, Mette (2006) Projekt udviklingshæmmede og misbrug. Københavnsområdet. Evalueringsrapport Om psykofarmaka Gerlach, Jes og Vestergaard, Per (1998) Psykofarmaka. PsykiatriFondens Forlag Frydenlund, Jens Benzodiazepiner kliniske aspekter ved brug og nedtrapning. Månedsskrift for praktisk lægegerning. November 1997, 75: Fritzon, Hanna (2003) Tvivlsom medicinering kræver nytænkning. Udviklingshæmmede og misbrug, Nyhedsbrev nr. 2. Ashton, Heather (1999) Benzodiazepiner Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. Van der Burg, Birgitte og Højer, Lene Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde. Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede, projektrapport. Sødisbakke. 39:42. Om alkohol Rindom, Henrik (2002) Rusmidlernes Biologi om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen. Hjemmesider Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet Her kan du finde det nærmeste Lænke-ambulatorium Alkoholenheden er tilknyttet hospitaler i HS. På hjemmesiden findes telefonnumre på forskellige alkoholenheder Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes viden om alkohol, forebyggelse, og sundhedsstyrelsens alkoholkampagner 43

44 Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling Op mod 6 % af alle udviklingshæmmede har alvorlige misbrugsproblemer primært med alkohol. Men det er meget få der modtager egentlig behandling indenfor rammerne af det almindelige misbrugsbehandlingssystem. I dette hæfte finder du viden og metoder, som kan anvendes til at støtte udviklingshæmmede der har misbrugsproblemer. Hæftet henvender sig især til pædagoger og andre ansatte i bo og servicetilbud for udviklingshæmmede. Hæftet indeholder desuden en række eksempler på, hvilke behandlingstilgange og forebyggelsestiltag, som kan anvendes i relation til udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Der er i denne sammenhæng lagt stor vægt på betydningen af rollefordelingen mellem pædagogen og alkoholbehandleren. Baggrunden for hæftet er et længerevarende udviklingsprojekt, hvor der både medvirkede pædagoger fra diverse tilbud til udviklingshæmmede og alkoholbehandlere. Der er også udgivet et hæfte der primært henvender sig til alkoholbehandlere.