EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Retsudvalget om forslag til Rådets forordning om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM(2010)0105 C7-0315/2010 2010/0067(CNS)) Ordfører for udtalelse: Evelyne Gebhardt PA\836914.doc PE452.553v01-00 Forenet i mangfoldighed
PA_Legam PE452.553v01-00 2/7 PA\836914.doc
KORT BEGRUNDELSE Formålet med dette forslag til forordning er at skabe en tydelig og komplet juridisk ramme, der dækker lovvalgsregler ved at indføre større selvbestemmelse for parterne. Indtil nu har "internationale" par, der ønsker skilsmisse, været underlagt kompetencereglerne i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 1 (også kaldet "Bruxelles II a"), der giver ægtefællerne mulighed for at vælge mellem flere forskellige kompetencekriterier. Når en skilsmissesag kommer for domstolen i en medlemsstat, vælges den lov, der finder anvendelse, i overensstemmelse med denne medlemsstats lovvalgsregler. Men det viser sig, at de nationale lovvalgsregler er meget forskellige. De forskellige nationale lovvalgsregler kan medføre flere problemer ved "internationale" skilsmisser. Ud over manglen på retssikkerhed, der skyldes, at ægtefællerne har svært ved at finde ud af, hvilke regler der gælder for deres tilfælde, mener Kommissionen, at der er en reel risiko for "kapløb til retten", hvilket betegner den situation, hvor den bedst oplyste ægtefælle hurtigt prøver at få anvendt den lovgivning, der bedst tjener vedkommendes interesser. skal begrænse disse risici og afhjælpe manglerne, navnlig ved at indføre mulighed for, at parterne i fællesskab træffer bestemmelse om lovvalg, under hensyntagen til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. oktober 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager 2. Artikel 3 er en nyskabelse, idet den for første gang giver ægtefællerne mulighed for i fællesskab at træffe aftale om lovvalg i deres skilsmissesag. Ifølge ordføreren for udtalelse virker det fornuftigt også at åbne mulighed for at vælge loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, ligesom loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået. Reglen om anvendelse af lex fori, når den lov, der skal anvendes, ikke giver mulighed for skilsmisse eller separation, bør suppleres med en regel om forum necessitatis, hvorefter en domstol i en anden medlemsstat tillægges kompetence i grænseoverskridende sager, når visse betingelser er opfyldt. Derefter bør det sikres, at det valg, parterne træffer, er informeret, dvs. at ægtefællerne er blevet behørigt informeret om de konkrete konsekvenser af deres valg. I den forbindelse er det vigtigt at overveje, hvordan det bedst sikres, at der gives fuldstændige og pålidelige oplysninger til parterne, før de underskriver værnetingaftalen. Det er ligeledes vigtigt, at der sikres adgang til oplysninger uafhængigt af den enkelte ægtefælles økonomiske situation. Det er igen vigtigt at sikre præcise og fuldstændige oplysninger til begge ægtefæller om konsekvenserne af deres lovvalg i tilfælde af skilsmisse, navnlig da medlemsstaterne har meget forskellig lovgivning på adskillige punkter såsom årsager til og former for skilsmisse, betingelser for at opnå skilsmisse, krævet separationsperiode og andre aspekter af afgørende betydning for proceduren. Da loven ikke er uforanderlig, kan det desuden ske, at en underskrevet lovvalgsaftale på et tidspunkt ikke længere lever op til parternes legitime forventninger, når den skal anvendes, hvis den pågældende medlemsstats lovgivning i 1 Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1. 2 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0502. PA\836914.doc 3/7 PE452.553v01-00
mellemtiden er blevet ændret. Derfor bifalder ordføreren for udtalelse på det punkt. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: 1 Betragtning 22 a (ny) (22a) Udtrykket "sædvanligt opholdssted" bør fortolkes i overensstemmelse med denne forordnings mål. Dets betydning bør fastsættes af dommeren fra sag til sag på grundlag af de faktiske forhold. Dette udtryk henviser ikke til et begreb i henhold til den nationale lovgivning, men til et selvstændigt begreb i EUlovgivningen. 2 Artikel 3 stk. 1 d d) loven i domstolslandet. d) loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået. Det virker fornuftigt at tilføje dette kriterium for lovvalg til de øvrige og at lade kriteriet om loven i domstolslandet udgå med henblik på at beskytte den svageste part bedre. PE452.553v01-00 4/7 PA\836914.doc
3 Artikel 3 stk. 1 a (nyt) 1a. "sædvanligt opholdssted": det sted, hvor en person har sin ordinære bolig Udtrykket "sædvanligt opholdssted" bør defineres for så vidt muligt at undgå vilkårlige fortolkninger. Den enkelte domstol skal naturligvis undersøge alle relevante forhold, før den anvender definitionen. 4 Artikel 3 stk. 3 afsnit 2 a (nyt) Såfremt aftalen udgør en del af en ægtepagt, skal formkravene i denne ægtepagt være opfyldt. En præcisering med henblik på de situationer, hvor den nationale lovgivning eller ægtepagten indeholder bestemmelser om en ægtepagt. 5 Artikel 4 indledning I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 behandles skilsmisse- og separationssager I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 behandles skilsmisse- og separationssager i følgende rækkefølge PA\836914.doc 5/7 PE452.553v01-00
6 Artikel 4 litra c a (nyt) ca) hvor ægteskabet blev indgået, eller hvis dette ikke er relevant, Det må formodes, at parternes valg af det land, hvori de ønsker at indgå ægteskab, betyder, at de også accepterer loven i dette land. 7 Artikel 4 stk. 1 a (nyt) "sædvanligt opholdssted": det sted, hvor en person har sin ordinære bolig 8 Artikel 5 Anvendelse af loven i domstolslandet Når den lov, der skal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikke giver en af Anvendelse af principperne om loven i domstolslandet og forum necessitatis 1. Når den lov, der skal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skilsmisse eller er diskriminerende over PE452.553v01-00 6/7 PA\836914.doc
ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller separation på grund af dennes køn, finder loven i domstolslandet anvendelse. for en af ægtefællerne, finder loven i domstolslandet anvendelse. 2. Når den kompetente domstol befinder sig i en medlemsstat, hvis lovgivning ikke giver mulighed for skilsmisse eller separation, tillægges kompetencen til domstolen i: a) den medlemsstat, hvor en af ægtefællerne er statsborger, eller b) den medlemsstat, hvor ægteskabet blev indgået. I nogle tilfælde kan anvendelsen af national lovgivning være en hindring for personer, der er bosiddende i en medlemsstat, og som søger separation eller skilsmisse. Derfor bør den enkelte persons interesse i at opnå separation eller skilsmisse som et udtryk for selvbestemmelse have forrang frem for anvendelsen af national lovgivning ved, at princippet om loven i domstolslandet anvendes. Hvis lovgivningen i det land, hvor den kompetente ret befinder sig, ikke giver mulighed for skilsmisse eller separation, kan retten i en anden medlemsstat tillægges kompetencen, hvis visse betingelser i forbindelse med nogle grænseoverskridende sager er opfyldt. PA\836914.doc 7/7 PE452.553v01-00