Konsekvenserne af forældres skilsmisser for de implicerede børn

Konsekvenserne af forældres skilsmisser for de implicerede børn set i et praktisk, tilknytningsmæssigt og pædagogisk handlingsorienteret perspektiv Bachelorprojekt af Jakob Ingvorsen - KPS11589 UCC København - Januar 2015

Indholdsfortegnelse Indledning - side 4 Problemformulering - side 5 Metode Empiri - side 5 - side 6 Interviews med Line, Maria og Rasmus - side 7 Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel, offentliggjort i rapporten Familieformer og Skilsmisse fra juni 2011 - side 8 Teori - side 11 Den sikre base af John Bowlby - side 11 Teorien om socialt stress og 10 typiske risikofaktorer ved skilsmisse sammenfattet af Kari Moxnes - side 12 To-kerne familien af Constance Ahrons - side 15 Analyse - side 19 Analyse af interviews udfra teorien om de 10 risikofaktorer og socialt stress af Karin Moxnes - side 19 Analyse af interviews udfra teorien om To-kerne familien af Constance Ahrons - side 25 2

Analyse af interviews udfra teorien om Den sikre base af John Bowlby - side 27 Sammenhængen mellem de forskellige teoriers analyseresultater - side 30 Sammenligning af mine analyseresultater med Børnerådets rapport - side 32 Diskussion - side 35 Skilsmisseforskningens to skoler og deres forskellige metodiske og ideologiske tilgange - side 36 Denne undersøgelses perspektiv og begrundelse for udvalg af teori - side 38 Kritik af Ahrons og Moxnes undersøgelser - side 40 Diskussion af denne undersøgelses metode - side 41 De ulige brud - side 41 Pædagogiske handlemuligheder i forhold til skilsmissebørn - side 43 Konklusion - side 49 Perspektivering - side 50 Litteraturliste - side 52 Bilag Bilag 1 Interview med Line - side 56 Bilag 2 Interview med Maria - side 61 Bilag 3 Interview med Rasmus - side 68 Bilag 4 Spørgsmål brugt ved interview af deltagere - side 74 Bilag 5 Statistikker brugt som empiri - side 76 3

I København idag bliver næsten halvdelen af alle ægteskaber opløst i skilsmisse. 1 Dette resulterer i nye familieformer, en stigende population af enlige der bor i byen, og et deraf følgende nyt behov på boligmarkedet for 2-3 værelses lejligheder, et større miljøforbrug og anderledes opvækst vilkår for de implicerede børn. Skilsmissefænomenet er en radikal ændring af det traditionelle danske familieliv, og pga. hyppigheden - en ny norm. 2 Bonusbror, pap-far og mor på gule plader er begreber som en stigende mængde børn skal forholde sig til i opvæksten. De mange skilsmisser resulterer i at flere børn vokser op i familiekonstruktioner, der adskiller sig fra den klassiske kernefamilie dvs. en opvækst med to hjem, kun en forælder eller ligefrem flere end to forældre. Den umoderne forestilling om den sunde kernefamilie, er blevet erstattet af et postmoderne frisind hvori børn kan vokse op på utallige måder, og her er ikke nogen entydige værdier for den gode barndom. Alle kan indrette sig forskelligt, og få familien tilpasset arbejdsmarkedets krav og medlemmernes selvrealiseringsbehov. Familiekonstruktionen er i dag anderledes end den var for årtier tilbage, og dens sammenhængskraft er svagere. I takt med det økonomiske og materielle opsving i dag, står individet resursemæssigt stærkere, og behovet for en livspartner er derved mindre. Ligestillingen er næsten fuldstændig i Danmark, og pludselig skal kvinderne også hente status og identitet på arbejdsmarkedet ligesom mændene. Fokus er flyttet fra familien, som ikke har samme anseelse som tidligere. Engang bestod familiens sammenhængskraft både af praktiske ordninger samt kærlighed. Med det menes, i en traditionel forstand - manden i en forsørgerrolle, hustruen som omsorgsgiver og barnet midt imellem. Familien blev yderligere bundet sammen af kærlighed, men forsvandt den var der samtidig en praktisk dimension, der opretholdt korthuset. Man havde, med andre ord, brug for hinanden i mere end én forstand. Idag er det kun kærligheden, der forbinder familiens led og den kan jo komme, forsvinde og komme tilbage på lidt 1 http://www.dst.dk/da/statistik/bagtal/2002/2002-10-23-skilsmisser.aspx og http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2013/nr139_1.pdf 2 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ece2291099/statsministeren-og-andre-skilsmisseboern-harstadig-ar-paa-sjaelen/ 4

omskiftelig vis. Sådan er følelser jo. 3 På den baggrund kan familien opstå, forsvinde og genopstå i samme takt. Men i midten af familien står stadig børnene. Og i dette vilkårlige familie-shopping spil hvad bliver der så af dem i de stressende skilsmisser? Og hvilke risikofaktorer medfører de nye familie-forældrekonstellationer? Hvem er børnene nu knyttet til og hvem giver dem kys og kram? Jeg var ked af, at mine forældre ikke skulle bo sammen. Og jeg var bange for tanken om, at de ikke elskede hinanden længere. Man har jo den der tanke med, at man er én stor familie. Ligesom på film. Amanda, 13 år, København 4 Problemformulering Hvilken betydning og konsekvens har danske forældres skilsmisse for de implicerede børn i alderen 0-18 år set i et praktisk og tilknytningsmæssigt perspektiv. Hvordan kan pædagoger støtte børn ved bruddet og på længere sigt. Metode I det følgende afsnit, vil jeg forklare om undersøgelsens fremgangsmåde, benævne den udvalgte teori samt empiri, og hvorledes de bliver brugt i forhold til hinanden. For at udforske problemformuleringen, vil jeg analysere følgende empiri - 3 Børn og familie i det post-moderne samfund. Dencik, Lars og Schultz Jørgensen, Per. Kapitel af Jensen, An-Magritt. Side 342-343. 4 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ece2158938/skilsmisseramt-13-aarig-rart-at-snakke-med-andreboern/ 5

Kvalitative interviews med tre voksne børn af skilsmisser, på henholdsvis 24, 26 og 37 år idag. Alle deltagere oplevede skilsmissen medens de var 0-18 år Dette vil jeg gøre udfra teorierne En sikker base af John Bowlby, To-kerne familien af Constance Ahrons, Socialt stress og 10 typiske risikofaktorer sammenfattet af Kari Moxnes. Mine analyseresultater vil jeg sammenligne med konklusioner draget i nedenstående empiri, for at se om de kan betragtes, som værende af mere karakter - Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel fra 2011. Jeg har selekteret i hvilke data der inddrages hér, udfra perspektiver som tilknytning og konsekvenser af skilsmisse. Al data er børnenes egne udsagn. På baggrund af de problemstillinger, der tegner sig i undersøgelsen af fænomenet skilsmisse, vil jeg efterfølgende foreslå forskellige pædagogiske handlemuligheder, der bidrager løsningsorienteret og hjælpende for familiernes parter. Empiri I det foregående har jeg beskrevet undersøgelsens fremgangsmåde, og i dette afsnit vil valget af empiri begrundes. Som førnævnt har jeg udvalgt 3 kvalitative interviews og en kvantitativ statistik, som jeg hér vil beskrive i ovenstående rækkefølge. 6

Interviews med Line, Maria og Rasmus 5 Ved undersøgelsen skulle jeg skabe dybdegående empiri for at undersøge problemformuleringen, og jeg var derfor nødt til at have detaljerede informationer om forskellige skilsmissers forløb. Den tilknytningsmæssige dimension i min problemformulering, der vedrører ændringer i relationer, ikke bare til forældre, men også til øvrig familie, krævede at jeg fik omhyggelige beskrivelser af de forskellige familiehistorier ved bruddet, samt før og efter. Da undersøgelsen samtidig skal munde ud i pædagogiske handleperspektiver, var jeg også nødt til at kunne kortlægge skilsmissefænomenets kerneproblemer, mht. betydning og konsekvens for børnene i midten. Yderligere er tilknytningsdimensionen jo af følelsesmæssig karakter og kan være svær at skulle gøre målbar ved evt. kvantitativ undersøgelse derfor er en kvalitativ tilgang foretrukket. På denne baggrund lavede jeg tre kvalitative interviews med børn af skilsmisser, hvor de idag er henholdsvis 24, 26 og 37 år. Disse deltagere kunne give mig viden vedr. bruddet og ved etablering af den evt. nye to-kerne familiestruktur, samt give mig barneperspektivet på situationerne dengang og forældrenes efterfølgende samarbejde. De kunne ydermere forklare mig om deres tilknytning til forældrene før bruddet, lige efter bruddet og på langt sigt. Deltagerne har valgt at medvirke frivilligt ved forespørgsel derpå. Som udgangspunkt var min idé at finde deltagere der selv kategoriserede deres forældres skilsmisse som værende 1) den gode skilsmisse 2) den mellemgode skilsmisse 3) den dårlige skilsmisse. Med denne repræsentation ville jeg kunne få information om, hvilket indhold der definerer henholdsvist konstruktivt samarbejde og ødelæggende konflikter ved en skilsmisse, og desuden svarer repræsentationen til de forskningsresultater Constance Ahrons har fremlagt, hvori det fremgår at hver anden skilsmisse foregår uden krig mellem forældrene eller tab af relationer for børnene. 6 Jeg havde derfor til at starte med, besluttet mig for at sortere i deltagerne, så jeg opnåede denne repræsentation. Dog var det umuligt for mig at finde deltagere, der kunne kategorisere deres forældres skilsmisse som værende 1) den gode skilsmisse. Dette faktum beskriver jeg nærmere i opgavens analyse, og kom til at betyde at jeg ikke sorterede i deltagerne, så Line, Maria og Rasmus er udelukkende valgt ud på baggrund 5 Navnene som bliver brugt her i opgaven er pseudonymer, og alle interviews kan læses i henholdsvis bilag 1, 2 og 3 6 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 10 7

af, at deres forældre blev skilt medens de var 0-18 år. De interviews jeg udførte med dem tjener til formål at give mig viden indenfor mine teoriers felter, og derfor er spørgsmålene bygget op om disse. 7 Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel, offentliggjort i rapporten Familieformer og Skilsmisse fra juni 2011 Mine egne interviewresultater vælger jeg, som førnævnt, at sammenligne med en mere kvantitativ undersøgelse foretaget af Børnerådet, for at kunne perspektivere mine resultater, og vurdere om de kan legitimeres som mere almene problemstillinger. Børnerådets rapport beskriver børns syn på og forestillinger om skilsmisse, samt forskellige familiekonstellationer. Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og elleve kvalitative interviews. 1324 børn fra femteklasser i hele Danmark svarede på spørgeskemaet, heraf levede 372 af børnene i skilsmisseramte konstellationer. De dybdegående interviews var ligeledes med børn fra femte klasse fordelt på to skoler. 8 Til denne opgave udvalgte jeg fem statistikker, som jeg sammenlignede mine analyseresultater, fra egne kvalitative interviews, med. Primært brugte jeg de to følgende statistikker - 7 Se bilag 4 for spørgsmål som jeg tager udgangspunkt i ved interviews 8 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 7 8

- Det sværeste ved at være skilsmissebarn 9 9 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 31 9

- Det bedste for børn ved skilsmisse 10 De øvrige tre statistikker beskriver - - Det sværeste for børn, når forældre vil skilles - Børnenes karakteristik af relationer efter skilsmisse - Børnenes vurdering af forældrenes forhold i dag 11 Grundlæggende fortæller statistikkerne om hvad børn opfatter som det sværeste og bedste ved at være skilsmissebarn, samt om udviklingen af familierelationer efter forældrenes brud. 10 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 32 11 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 29-32 og 44-45. Se statistikker i bilag 5 10

Teori I følgende afsnit vil jeg redegøre for den udvalgte teori i heraf skrevne rækkefølge Bowlbys teori om den sikre base, socialt stress og 10 typiske risiko faktorer sammenfattet af Kari Moxnes, samt to-kerne familien af Constance Ahrons. Den sikre base af John Bowlby John Bowlby (1907-1990) var en engelsk læge samt psykoanalytiker, og ophavsmanden til tilknytningsforskningen. Han beskriver børn og unges behov for en sikker base, hvor man altid kan få fysisk og psykisk støtte, som værende central for barnets fremfærd i verdenen. Har børnene denne trygge ballast, vil de automatisk være nysgerrige og undersøgende i mødet med den omgivende verden. Med alderen vil de bevæge sig længere væk fra den, men altid have den med sig i sindet. De gode forældreegenskaber, som danner grundlag for den sikre base, kendetegnes ved at forældrene er til rådighed for deres barn, reaktionsstærke og hjælpende, men ikke indblandende. 12 Ingen forælder kan give sit opvoksende barn en sikker base, medmindre han har en intuitiv forståelse af og respekt for sit barns tilknytnings adfærd og behandler den som den væsentlige og værdifulde del af menneskets natur, som jeg anser den for. John Bowlby 13 Analyse via denne teori kan fortælle om menneskers oplevelse af tryghed i opvæksten, og deres deraf senere personlige udvikling og adfærd. 12 En sikker base. Bowlby, John. Side 19-20 13 En sikker base. Bowlby, John. Side 20 11

John Bowlbys perspektiv Bowlbys undersøgelser blev præsenteret i bogen Tilknytning og Tab i 1969. Til forskel fra andre forskere på daværende tid, havde han en anderledes måde hvorpå han skabte empiri han brugte den prospektive metode. Med det menes, at han tog afsæt i observationer af spædbørns adfærd, i forbindelse med tilknytningen mellem moder og barn, for så at påvise sammenhæng mellem denne og udvikling senere i livet. Denne tilgang adskilte sig fra den anerkendte udviklingspsykolog Sigmund Freuds metode som baserede sig på problemer i voksenlivet, hvorefter han sammen med de voksne patienter, fandt årsagen i den huskede, oplevede barndom. Den retrospektive metode. 14 Ikke kun metoden, men grundlæggende teser adskilte også Bowlby fra samtiden. Freud og Sears hævdede at tilknytning mellem moder og barn opstod som et produkt af at spædbarnet fik føde medens moderen var til stede. Bowlbys tese, med afsæt i etologien og darwinismen, redegjorde for at spædbørn er evolutionsmæssigt prædisponerede til at søge tilknytning til omsorgspersonen i faretruende situationer, da de er født forsvarsløse, afhængige af andres hjælp for at overleve. 15 Bowlbys arbejde førte ham sammen med den amerikansk-canadiske udviklingspsykolog Mary Ainsworth, der designede den såkaldte fremmed situation. Den blev brugt som undersøgelses værktøj og ledte til tre definitioner på tilknytnings adfærd tryg tilknytning, utrygundgående og utryg-ambivalent tilknytning. 16 En yderligere kategori utryg-desorganiseret adfærd er senere blevet tilføjet analyseredskabet af doktoren Mary Main og psykologen Juidth Solomon i 1980'erne. 17 Teorien om socialt stress og 10 typiske risikofaktorer ved skilsmisse sammenfattet af Kari Moxnes Ikke kun den sikre base trues ved en skilsmisse, den har samtidig mange praktiske konsekvenser for de implicerede, som kan være svære at rumme på en gang. Teorien om socialt stress beskriver hvorledes børn der bliver påvirket af forandringer ved skilsmisse i opvæksten, er i risikozonen for at udvikle negativ adfærd. Jo flere forandringer, eller social stressors, et barn oplever, jo større er chancen for den dårlige 14 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 15-20 15 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 18-19 16 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 209-213 17 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 209-213 12

udvikling. Forældres skilsmisse medfører naturligt forandringer for barnet eller børnene, som de skal indstille sig på. Dog er mængden af forandringer variabel fra situation til situation. 18 Ovenstående er Moxnes egen sammenfatning af stress-teorien, og den som jeg bruger i min undersøgelse, men stressforskning er undersøgt og udviklet i psykologien, og derfra har hun sit teoretiske grundlag. Den danske læge og stressforsker, Bo Netterstrøm, beskriver mere detaljeret hvad stress er - Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. 19 Samtidig forklarer Netterstrøm begrebet en stressor, som værende en faktor der udløser stress 20. Et barn der er stresset bliver rastløst, uroligt og nervøst. De kan have svært ved at koncentrere sig og sove, samt have humørsvingninger. Bliver børn stressbelastede i længere tid, får de ondt i hovedet og maven, og reagerer ved at blive indadvendte eller aggressive. 21 Skilsmisser er ekstremt stressende for alle involverede, grundet de mange forandringer i hverdagen. Moxnes peger på 10 typiske forandringer, eller risikofaktorer, der optræder ved en skilsmisse - 1. Flytning fra kernefamiliens bolig 2. svækkelse af økonomien i den husholdning hvor barnet bor 3. ændring af relationen til bopælsforælderen 4. ændring af relationen til samværsforælderen 5. ændring af relationen mellem søskende 6. ændring af relationen til bedsteforældre 7. udvikling af nye relationer til stedforældre 8. konflikter mellem barnets forældre 9. voksengørelse af barnet 10. individualisering af barnet 22 18 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 67 og 69 19 Stresshåndtering. Netterstrøm, Bo. Side 14 20 Stresshåndtering. Netterstrøm, Bo. Side 142 21 Godt og sundt for børn. Bech, Charlotte. Side 286. 22 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68 og 69 13

Valget af præcis disse risici uddrager Moxnes på baggrund af hvad hun betegner som - de vigtigste af dem (forandringerne red.) der er identificeret og studeret i den internationale litteratur, 23 samt tre forudgående teorier. De er - - teorien om tab af social og økonomisk kapital af McLanahan og Sandefur - teorien om social stress sammenfattet af Kari Moxnes - teorien om familie struktur af McLanahan og Sandefur 24 De første otte risikofaktorer er nemt forståelige, dog vil jeg lige forklare de to sidste punkter. Med voksengørelse af barnet forstås, at barnet, muligvis midlertidigt eller på længere sigt, påtager sig forældre rollen. Det kan betyde at barnet bliver forælder for sin mor, far eller søskende. Det kan ske i form af at yde omsorg eller ordne med praktiske ting i hjemmet. At barnet får dette ansvar i en kort periode, kan virke som en succesoplevelse på det men på længere sigt kan det være belastende for barnets udvikling. Ved begrebet individualisering af barnet menes, at børn ved skilsmissen oplever en øget grad af frihed både juridisk og i den nye konstellation. Eksempelvis vil større børn måske opleve at skulle træffe valg om man vil bo hos moderen eller faderen. Dette ville ikke ske i en familie hvor forældrene boede sammen. I sådanne situationer kan børn derfor opleve at de skal træffe valg, som de ikke føler sig modne til at beslutte, og helst var foruden - og herved bliver situationen svær for barnet. 25 I denne undersøgelse analyserer jeg udfra teorien om socialt stress og de 10 nævnte risikofaktorer. Kari Moxnes perspektiv Kari Moxnes (f. 1944) er professor ved Institutt for sosiologi og statsvidenskap ved universitetet i Trondheim. Hun har forsket i skilsmisser i Norge, og erklærer sig på den baggrund enig med Ahrons i følgende perspektiv, som er et grundlæggende fællestræk hvorpå de studerer fænomenet - 23 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68 24 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 65-68 25 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 87-90 14

Jeg mener det er graden af samarbejde forældrene imellem og børnenes relationer til forældrene, der er afgørende for børnenes udvikling under og efter skilsmissen 26. Dette, for de to forskere, fælles standpunkt er vigtigt at kende til, fordi deres undersøgelsers metoder er produkt heraf. Moxnes metode i sin doktorafhandling, der resulterede i bogen Kjernesprengning i familien, bestod af kvalitative interviews med adskilte familier, med børn under 15 år som blev skilt i Trondheim i henholdsvis 1977 og 1980. Familierne kunne frivilligt melde sig til undersøgelsen og ud af de tilmeldte valgte Moxnes grupper ud, hvor hun prioriterede forskelle ved henholdsvis - socioøkonomisk status, - deres tidligere ægteskabs længde, - antal børn, - børnenes alder og forældrenes nuværende civilstatus 27. Det vidner om at hun, ligesom Ahrons, tilstræber det samfundsmæssige repræsentative udvalg, for at lave en helhedsorienteret undersøgelse. En anden fælles indgangsvinkel i Ahrons og Moxnes forskning er, at de ser fænomenet skilsmisse som et produkt af samfundet. Moxnes beskriver hvorledes familien altid har været under forandring, netop på baggrund af samfundets udvikling. Hun pointerer at vores almene definition på en familie idag ofte hentes fra den definition der kendetegnede familien omkring 1940-1950'erne, hvor den lykkelige familie bestod af far, mor og børn i et hushold. Denne opfattelse er den norm vi måler vores civile stand op imod i dag og ved den sammenligning glemmes at alle familier hverken er ens eller evigt lykkelige. 28 Ahrons og Moxnes måde at nærme sig fænomenet skilsmisse på, har derfor kendetræk af en mere sociologisk metode. To-kerne familien af Constance Ahrons Constance Ahrons (1937-) er en amerikansk psykolog, familieterapeut, professor i sociologi og ophavskvinde til begrebet to-kerne familien Hendes studier af skilsmisser tilbageviser myter om 26 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68 27 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 56 28 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 13-15 15

negative effekter af bruddet, som f.eks. at sunde børn kun kan opfostres i en kernefamilie 29, og fortæller om fænomenet set i forhold til en samfundsnorm, hvor skilsmissen stadig ikke er helt socialt accepteret. 30 Ifølge Ahrons peger forskningen på to vigtige aspekter ved skilsmissen, som kan skade barnet. Det ene omfatter barnets tab af sociale relationer ved bruddet eksempelvis relationer til bedsteforældre, onkler etc. Det andet aspekt henviser til at forældres mangel på samarbejde eller støtte til hinanden skader børnene det ligegyldigt om forældrene er gift eller skilt. Derfor peger hun, med afsæt i sin forskning, på, at samarbejdet forældrene imellem er løsningen ved den gode skilsmisse, så barnet ikke lider last men dog oplever praktiske, strukturelle forandringer, som f.eks. pludselig at have to hjem. 31 Det afgørende for det gode samarbejde er, ifølge Ahrons, at forældrene sætter barnets eller børnenes trivsel i første række ved bruddet, samt et ønske om at være en god forælder. På denne baggrund kan parterne derefter skabe omsorgsløsninger, der tilpasses den enkelte situation. Ved den gode skilsmisse, opdeler forældrene hjemmet i to, medens familien består. Med det forstås at forældrene tydeligt får afklaret hvad der er privatområde og hvad der er fællesområde i den nye situation. Privatområdet er hver enkelt forældres eget hjem og ansvarsområde, hvori den anden ikke bør blande sig og omvendt. Fællesarealet er de ting man i fællesskab afklarer, og kan f.eks. omfatte deleordning, bopæl, fælles fødselsdage etc. Dette område varierer fra familie til familie - eller fra konstellation til konstellation om man vil. 32 29 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 20 30 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 18 31 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 162-163 32 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 166-169 16

Nedenstående figur illustrerer Ahrons teori - 33 Modellen illustrerer de fem forskellige klassificeringer Ahrons bruger til at betegne de nye familiekonstellationer, set i forhold til størrelsen på fællesarealet. I sin teori skelner hun mellem etableringen af to-kerne familien ved bruddet, og familiens funktion på langt sigt. Derfor kan man som skilt forældrepar godt udvikle samarbejdet over tid. Ahrons understreger at børn har brug for kontinuitet 33 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 167. 17

og stabilitet i familien derfor er forældrene ved bruddet nødt til at lægge planer som er realiserbare og langtidsholdbare. 34 Constance Ahrons perspektiv To-kerne familie begrebet introduceres i Ahrons bog Den gode skilsmisse fra 1994. Til baggrund for teorien, som jeg har valgt at bruge i denne opgave, ligger empirisk materiale baseret på undersøgelser af 98 tilfældigt udvalgte familier fra staten Wisconsin i USA, der har gennemgået skilsmisse. Undersøgelserne er lavet ved hjælp af kvalitative interviews og en teknik udført via kort med følelsesmæssige postulater på. 35 Ahrons undersøgelse strækker sig over en 6-årig periode, og er foretaget i familier med børn, defineret ved børn under 18 år. Hendes resultater er sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i Skandinavien og Europa - og hun hævder de er påfaldende ens. 36 Til forskel fra anden skilsmisse forskning, adskiller Ahrons undersøgelser sig på daværende tidspunkt i sine forskningsmetoder - hun præsenterede en ny tilgang og en anderledes filosofi vedr. fænomenet. Hun ville undersøge hvordan skilsmisser foregik i såkaldt normale familier dette adskilte sig fra andre skilsmisse forskere, såsom Judith Wallerstein og Joan Kelly, der valgte kriseramte familier til deres studier. Hér tog man udgangspunkt i dysfunktionelle familier og koblede problemerne sammen med familiesammenbruddet Ahrons ønskede et mere altfavnende resultat. 37 Min begrundelse for at vælge denne teori, samt dem af Moxnes, vil foreligge i denne opgaves diskussionsafsnit. Hér vil en diskussion af skilsmisseforskningen og dens metoder også blive foretaget i et bredt perspektiv, der rummer både Ahrons og Moxnes standpunkter overfor Judith Wallersteins resultater. 34 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 166-172 35 Beskrivelse af sidstnævnte teknik i Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 13 36 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 14 37 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 11-16 18

Analyse I det følgende vil jeg begynde med at analysere de tre kvalitative interviews, for derefter at sammenligne resultaterne med Børnerådets forskningsrapport fra 2010. Jeg starter med at vurdere de forskellige interviews udfra teorien om socialt stress og de 10 typiske risikofaktorer. Derefter analyserer jeg vha. teorierne om to-kerne familien og den sikre base. Analyse af interviews udfra teorien om de 10 risikofaktorer og socialt stress af Karin Moxnes Ændring af relationer Mine deltagere oplevede at blive udsat for en meget forskellig mængde risikofaktorer ved forældrenes skilsmisse. Resultaterne viser at den deltager som var mest udsat, Line, mødte 9 risikofaktorer, næsten dobbelt så mange, som den deltager der var mindst udsat, Rasmus, der mødte 5. De risikofaktorer som alle dog var udsat for var i kategorien ændring af relationer til familiemedlemmer. Alle oplevede dette både i forhold til mor og far, men også til søskende, samt udvikling af relationer til senere stedforældre. Påfaldende er det også at ingen mistede relationer - i alle tilfælde blev de dog svagere, stærkere eller bare anderledes - men de forsvandt ikke. For Lines vedkommende skyldtes den markant svækkede relation til faderenen både forældrenes dårlige samarbejde, men også en juridisk fejlvurdering af Lines familieære situation - Interviewer: Hvad med relationen til dine forældre i dag? Line: Ligesom jeg kun har halvsøskende, har jeg kun halve forældre. Min far var jo kun weekend far. Han kender ikke mig som han kender sine andre børn f.eks. De er vokset op hos ham så han kender mig kun halvt. Med min mor er det det samme. Fordi hun har haft et alkohol misbrug, har hun ikke evnet at tage vare på mig og være der 100 % - så hende har jeg også kun halvt. Interviewer: Var det derfor din far prøvede at få forældremyndigheden? Line: Ja. Ja. Interviewer: Gjorde han det flere gange? 19

Line: Jeg fandt først ud af det, da jeg blev ældre, da jeg skrev et brev til min far som teenager. Jeg var så fyldt med vrede, og var skuffet og ked af det i forhold til han ikke havde gjort noget. Jeg følte ikke han havde kæmpet nok for min sag og for mig. Der fik jeg at vide at han havde prøvet at få forældremyndigheden op til flere gange, men at det ikke var lykkedes. Det ville jeg gerne have vidst da jeg var barn. Dette uddrag viser at forældrene har været i stærk konflikt. Lines relation er blevet svækket, fordi faderen kun har fået lov at være weekend-far af moderen. Hun har brugt hendes forældremyndighed over Line til at holde ham på afstand. Hans forsøg på at få forældremyndigheden, og derefter flytte Line hen til ham at bo er mislykkedes. Derfor er relationen svækket. Havde forældresamarbejdet derimod været godt, var situationen ikke eskaleret, og det havde derfor ikke været nødvendigt, at den skulle løses ved statsligt indgreb. Der var altså potentiale for en bedre løsning, og derved en bedre relation i sidste ende mellem Line og hendes far. At deltagerne oplever ændring af relationerne som produkt af skilsmissen, men ikke alle en forværring, understreges ved Rasmus interview. Her er forældre samarbejdet godt, og Rasmus mister ikke relation til hverken sin far eller mor. Han siger om relationen til sin far lige efter skilsmissen - Jo den ændrede sig - altså den blev lidt mere kammeratlig med min far, fordi så var det jo bare os der var der og snakkede sammen... det var som om, han blev lidt mere interesseret i at høre hvordan det gik og hvad jeg lavede. Så fortalte han også mere kammeratligt om det han lavede. Så på den måde var det faktisk positivt. Maria oplever også at relationen til moderen bliver stærkere. Som før nævnt, mister ingen af deltagerne relationer til øvrige familiemedlemmer. Maria beretter - Interviewer: Oplevede du en ændring af relationen til dine bedsteforældre? Efter bruddet havde du stadig kontakt til mormor og morfar og til farmor og farfar? Maria: Ja meget og har haft det lige siden. Jeg har alle mine bedsteforældre stadigvæk, og har set dem lige meget. Min mormor og morfar har jeg haft en lidt tættere relation til, fordi de på en eller anden måde fik en beskyttende faktor i forhold til min mor og fordi hun var så ked af det. De hjalp til også økonomisk. Og var meget i hjemmet. Så derfor har jeg nok set dem mere, men det betød ikke at relationen til min farmor og farfar blev dårligere. Dog siger hun senere - det var som om skilsmissen stillede en stor mur ned mellem de to familier, og det er ikke fordi der har været konflikt. Jo, det har der været mellem min mor og far, men det er jo ikke store ting der har været på tværs af familierne men der er bare opstået den der skilsmisse-akavethed, som 20

bare ikke kan undgås, når man mødes til konfirmationer, fødselsdage... Selvom Maria bibeholder sine relationer på alle sider i familien, ændres forholdene mellem de andre familiemedlemmer. Også relationen til broderen bliver anderledes - Interviewer: Fik du et anderledes forhold til din bror? Maria: Puha... ja. Jeg har nok altid skulle passe lidt på ham. Hvorimod jeg før var den lidt mere strenge søster, der skulle bestemme en hel masse, gik det lidt mere over i at jeg også skulle hjælpe ham. At han i hvert fald heller ikke skulle være ked af det. Alle disse nye ændrede familiekonstellationer fylder for Maria. I forhold til nye stedforældre, nævner to af tre deltagere, at de ikke kunne lide faderens nye kone, der resulterer i at de ikke føler sig hjemme hos faderen. Alle accepterer moderens nye kæreste eller mand, dog uden at berette om en synderlig god relation. Min mor fik en kæreste, der har jeg sgu nok været 20-21 år. Han var egentlig fin nok som sådan der var ikke så meget med ham. Han var også lidt speciel og lidt sjov han mindede mig om min morfar. Hun lavede lidt en far kopi men det var på en anden måde ligesom. Han havde sine mærkelige idéer og nogle rammer man skulle... men det var ikke noget hvor man blev lagt ned og tog friheden fra én, fortæller Rasmus. De tre historier vidner om at alle børnene oplever at deres familierelationer ændres. Der opstår et helt nyt familiesystem og helt nye roller. Denne omvæltning opleves som værende meget stor for børnene. Relationerne bliver ikke nødvendigvis dårligere, de kan også blive stærkere. Først og fremmest bliver de dog anderledes. Dog kan de forringes i tilfælde hvor den ene forælder flytter langt væk fra barnets bolig, og muligvis samtidig får en ny kæreste, som gør at børnene ikke føler sig hjemme dér. Distancen betyder en svækkelse af børnenes relation til pågældende forælder. Økonomi En betydelig risikofaktor er svækkelsen af økonomien hos bopælsforælderen. Både Maria og Line oplever det, og i begge tilfælde bor de hos moderen, som bliver meget stresset heraf. Dette udvikler sig til 21

konflikter de skilte forældre imellem, der går udover børnene. Maria fortæller, Det var meget økonomiske problemer. Det var meget diskussioner af... Hvis vi nu skulle ud at rejse, på tur med skolen, whatever, hvem skal så betale det? Hvor meget af det skal jeg betale? Nu når jeg får børnepenge skal de så dække det? Det var meget sådan nogle diskussioner, og det påvirkede mig ved at jeg blev sat meget i midten, for hvis der var noget jeg ville have, hvis der var noget jeg skulle deltage i, så ville min mor ikke kontakte min far og spørge om han ville give penge. Så sendte hun mig og sagde, du må spørge din far om han vil give penge. Dette eksempel viser hvorledes forældrenes diskussion, ender med at give barnet en budbringerfunktion. Rasmus fortæller omvendt hvorledes faderen købte moderen ud af huset, så hun havde råd til at købe en ejerlejlighed tæt på Rasmus barndomshjem, da hun flyttede fra kernefamiliens bolig. Hans forældre fandt en god økonomisk løsning for begge parter. Voksengørelse En risikofaktor, alle deltagere har været påvirket af, er voksengørelse af barnet. Alle har oplevet at skulle lytte til forældrenes sorg eller har fået en anderledes rolle i hjemmet pga. denne. På den baggrund skal nævnes, at der i alle tre situationer har været én forælder der forlod hjemmet, og én der blev forladt. Altså må man formode at forældrene, i hvert enkelt tilfælde, ikke har været ligeligt psykisk ramte. Dog har alle børnene i forskellige omfang, og i perioder af forskellig længde, oplevet at skulle være forælder for deres forældre....men fordi jeg synes mig og Jesper (bror red.) har haft svært ved det - at vi skulle bo hos min mor som havde det rigtig svært med det hele. Hun var blevet forladt af min far, og havde det rigtig svært, og hun var både psykisk ramt og økonomisk ramt, og ramt på en hel masse måder, og det skulle vi ligesom rumme, og meget af det gik for mig med at passe hende, fordi hun havde det svært. Maria I ovenstående fortælling tydeliggøres Marias nye rolle i familien, men den peger samtidig også på det forhold at Maria, som selv er i sorg, tilmed skal rumme moderens sorg. Et stort ansvar for en pige på 11 år. Voksengørelse af børnene, er endnu en årsag til at relationerne i familierne har ændret sig, eksempelvis udvikler Maria og hendes mor et veninde-forhold, siger hun i interviewet. 22

Flytning fra kernefamiliens bolig og bopælsforælderens sindstilstand Kun én deltager ved undersøgelsen oplever individualisering af barnet, og kun én flytter fra kernefamiliens bolig med det samme efter forældrenes skilsmisse i begge tilfælde er det Line som også er den deltager i undersøgelsen, der var udsat for flest risikofaktorer. Ved Rasmus historie viser der sig en interessant pointe ang. boligsituationen efter bruddet. Han fortæller Altså jeg vil sige... det passede jo meget godt med at efter skilsmissen startede jeg i gymnasiet ikke, og de tre år i gymnasiet kan jeg huske de er meget afgrænsede. Det første år i 1.G... det var jo nyt og spændende i gymnasiet ik. Der havde jeg jo stadig den der kælder og de der venner omkring mig, og så langt var der heller ikke til Søborg (hvor moderen flyttede hen red.) vel. Det var ret vante rammer for mig dér. Det var rigtig hyggeligt og have min fætter og kusine og tante og onkel omkring mig, så det blev ret hurtigt en kernefamilie igen... og jeg havde ligesom nogle nye søskende. Så det spiller selvfølgelig ind på altså at... der synes jeg faktisk det var en rigtig fed tid, det første år efter, for jeg havde dem omkring mig, og jeg var der hvor jeg plejede at være. Rasmus bliver boende i kernefamiliens bolig sammen med sin far og med sit vanlige netværk omkring sig. Selvom dette første år i gymnasiet også er første år efter forældrenes skilsmisse, oplever han det ikke negativt, men hans nye forbedrede relationer til en anden del af familien, der midlertidigt flytter ind - skaber en ny dynamik i hjemmet for ham, som han er tilfreds med. Året senere sælger faren huset, da han har fundet en ny kæreste og flytter langt væk fra barndomshjemmet. Rasmus må i stedet flytte ud til sin mor i Søborg, der blev forladt af faren, og som psykisk ikke har det godt. Rasmus kontakt med faderen svinder samtidig ud. Så flyttede jeg ud til min mor i Søborg dér, og det var ikke særlig fedt, for jeg ville helst blive i det hus jeg var vokset op i med det værelse jeg havde, og så fik jeg et eller andet lille skod værelse, hvor hun også skulle have nogle ting stående, men jeg blev ligesom tvunget til at flytte derud, og min mor havde det ikke specielt godt. Altså begge hendes forældre var lige døde nærmest... eller den ene af dem. Den anden var syg og min søster var også ret syg on/off i den periode. Og min mor havde det af helvedes til. Og jeg gik i 2.G og man vil bare noget helt andet ik, fortæller Rasmus. Hans adfærd ændres herefter i en mere negativ retning, og han bliver påvirket af moderens manglende overskud. Interviewer: Hvordan var det egentlig i skolen? Nu gik du så i gymnasiet... kunne du følge med? Havde du overskud til at koncentrere dig? Rasmus: Kun det første år, men det andet og tredje år var det svært. Det tog rigtig meget fokus alt det der skete i baggrunden der. Det kunne man godt mærke. Det var jeg helt sikkert presset af psykisk i forhold til at læse og lave opgaver. 23

Det interessante ved historien er, at Rasmus problemer med at følge med i skolen, starter et år senere end bruddet. Men det er først dér han udsættes for flere risikofaktorer, dvs. flytningen, men samtidig voksengørelsen af barnet. Det oplever han ikke da han bor med sin far i huset, som hurtigt mentalt kommer videre efter bruddet. Rasmus angiver tabet af hjemmet, samt den trykkede stemning i det nye hjem som årsagen til hans problemer med at følge med i gymnasiet. Han har meget at tænke på derhjemme og bliver stresset. Historien vidner om at forældrenes planlægning, eller struktur, lige før og lige efter bruddet er så god, at Rasmus får startet forholdsvis problemfrit på gymnasiet det er først da faderen forelsker sig, flytter langt væk og derved afviger fra planen, at Rasmus fundament forsvinder, og han bliver påført en stor mængde stress. Dette siger noget om at det ikke nødvendigvis er skilsmissen i sig selv, men også de praktiske konsekvenser af den, samt bopælsforælderens sindstilstand, der skaber usikkerhed hos børnene. De skal etablere et helt nyt liv pludselig. Det interessante ved Rasmus historie er også, at selvom det er den med det bedste forældresamarbejde, vurderer han skilsmisseoplevelsen værre end de andre deltagere. Han siger -... hvis jeg skal svare impulsivt på det må det være den dårlige (skilsmisse red.), fordi det kom sindssygt meget bag på mig. Med andre ord, har han formentlig følt at tæppet blev revet væk under ham. Socialt stress og adfærd Alle deltagerne har i større eller mindre omfang oplevet socialt stress. I alle tilfælde har deres dårlige adfærd samtidig hængt sammen med at de er blevet voksengjort af bopælsforælderen, og i alle tilfælde er dette sket da bopælsforælderen har været den forladte forælder. Ovenfor har Maria beskrevet hendes mors sorg og dens påvirkning på hende. Rasmus fortæller om sin nye rolle - jo men hun (moderen red.) havde også selv et behov for at se nogen, og snakke med nogen... og der skulle hun nok have holdt det til nogle veninder med det der, og gå ud og græde ude i køkkenet, i stedet for at sidde og det ville jeg nok have sat pris på hvis hun havde holdt det lidt for sig selv det der. Der blev jeg lidt for meget trukket ind i at skulle være en eller anden veninde-agtig type for hende. Jeg havde nok selv med at holde mig selv kørende. Lines voksengørelse er mere omfangsrig og længerevarende, og hendes mange problemer derhjemme ender i omsorgssvigt. Jeg tror, jeg nok meget tidligt har påtaget mig det ansvar at prøve at styre min mors alkoholmisbrug. Prøvet at undgå det. Jeg har altid prøvet at gå på listetæer i forhold til om hun nu havde en god dag eller en dårlig dag, om hun nu hentede mig eller ikke hentede mig, og det er jo også det der har medført skoleproblemer... altså indlæringsvanskeligheder eller hvad man skal sige ik, siger 24

Line i interviewet. Lines handlemønster er karakteristisk for alle deltagerne i denne undersøgelse alle har reageret loyalt og opbakkende overfor den sårede forælder, og skubbet deres egne bekymringer væk, i hvert fald midlertidigt. De har i denne periode alle gået mere eller mindre alene med tankerne. Line var så presset på hjemmefronten at hun til sidst anmeldte sin egen mor til kommunen som tolv-årig. Rasmus og Maria, gjorde senere oprør mod deres forældre og krævede svar. Men i den mellemliggende periode beskriver Maria hér hendes frustration - Jeg husker, som jeg sagde før, aldrig at en pædagog eller en skolelærer, eller nogen som helst, har spurgt mig hvordan det gik. Konflikter mellem forældrene Mine tre interviews vidner også om skilsmissesituationer, med forskellige grader af konfliktniveauer forældrene imellem. Dette spænder over samarbejde i Rasmus forældres skilsmisse - til direkte kamp i Lines forældres tilfælde. Marias situation placerer sig imellem yderpunkterne. Dog er det værd at notere sig at både Line og Maria har oplevet konflikter det til trods for at skilsmisserne antager forskellig karakter på overfladen. Maria fortæller -... udadtil har skilsmissen været god. Men for mig og min lillebror har den nok været mellem god. Hvad der er mere interessant er muligvis at se på konflikternes indhold dette vil jeg belyse i næste afsnit, hvor jeg vil analysere interviews udfra familiernes samarbejdsevner. Analyse af interviews udfra teorien om To-kerne familien af Constance Ahrons Lines forældre bekrigede hinanden, og hun kategoriserer forældrenes relation, ifølge Ahorns model, som værende fjender. De kunne ikke tale sammen, og skete det ind i mellem, resulterede det kun i anklager. Ja de snakkede kun sammen i telefon. Det var typisk min mor, der havde, altså, ondt i røven. Hun var jaloux på Vibeke min fars nye kone, og synes hun havde krav på mere støtte og flere penge. Jeg husker tydeligt hendes fulde telefonsamtaler hvor hun ringer og klager og forlanger, beretter Line. Dette uddrag af interviewet fortæller også om konfliktens indhold. Lines mor er jaloux på faderens nye partner, og har økonomiske problemer. I sætningen, og synes hun havde krav på mere støtte, ligger også at hun synes hun tager mere ansvar for Line, modsat faderen. Derudover sloges de om forældremyndigheden dvs. om Line. At forældrene var langt fra hinanden vidner denne udtalelse fra Line om - jeg husker ikke meget for de der afleverings seancer. Det eneste jeg husker er at de ikke rigtig snakkede sammen og hvis 25

de gjorde var det bare sådan noget hej et eller andet hej hej. Og det kunne ligeså godt have været til mig. Så der var ikke rigtig nogen dialog. Maria fortæller også om forældrenes samarbejde - De er i hvert fald ikke venner. Samarbejdspartnere hér og dér. Og ellers ville jeg nok.. ikke fjender! Men bare hvert sit. De skulle arbejde sammen om nogen beslutninger vedr. mig og Jesper, og det kunne de. Og det formåede de jo at gøre men det var aldrig en fornøjelse for dem at skulle gå til møder sammen. Det har aldrig været noget positivt for dem. Især for min mor. På den baggrund kan man karakterisere Marias forældre, som en blanding mellem korrekte kollegaer og sure samhandlere i Ahrons model. De kunne ikke være i rum sammen, grundet moderens følelser for faderen, og fordi hun ikke kunne lide hans nye kone. Derudover havde de opdragelsesmæssige samt økonomiske uoverensstemmelser. I starten formåede de dog at skabe et nogenlunde konfliktfyldt brud, hvor der bl.a. var enighed om at faderen flyttede, og moderen blev boende i huset med børnene. Maria fortæller -...Lige ved bruddet husker jeg at det bare forløb stille of roligt. Hvad jeg ved af. Og at det sådan... At jeg tror lige på det tidspunkt havde min far så dårlig samvittighed over at skride at han bare glattede af, og gav min mor... gjorde det så nemt som muligt for min mor. Det gjorde han ikke resten af tiden det ændrede sig jo. Rasmus beskriver sine forældre som venner. I hans tilfælde er skilsmissen nøje planlagt af forældrene, og han fortæller om samarbejdet - Interviewer: Var de venner lige efter? Vil du kategorisere dem som det? Rasmus: Ja venner... de gjorde hvad de kunne for at få det til at forsøge... de havde tænkt meget over at det skulle gøre mindst muligt gene for mig ikke. Interviewer: Kunne de være i samme rum efterfølgende? Rasmus: Ja det kunne de. Forældrene får lavet en præcis aftale om bruddet, der indebærer hvor Rasmus skal bo, hvem der flytter ud af huset og om økonomien. Som tidligere nævnt, sørger faderen for at moderen har penge med til køb af ny lejlighed, eftersom han køber hende ud af huset. Derudover forhindrer ingen af parterne Rasmus i at besøge den anden - dette kan dog også skyldes hans alder ved bruddet 16 år. Rasmus nævner i interviewet intet om konflikter hans forældre imellem, tværtimod siger han - Ja men ellers gjorde de det 26

fint, også når vi var ude hos min søster 38 og besøge hende derude og holde fødselsdag for hende og sådan noget så var de der også alle sammen. Også sådan senere hen. Deltagerne ved undersøgelsen beretter alle om helt forskellige konfliktniveauer ved forældrenes skilsmisser. Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af forældrekonflikter og antallet af risikofaktorer børnene udsættes for. Rasmus, hvis forældre har et godt samarbejde, udsættes for fem risikofaktorer. Ved denne vurdering er medregnet året efter hvor hans far flytter ellers var han kun lige ved bruddet eksponeret for tre. Marias forældres samarbejde er godt ved bruddet, men der opstår problemer senere hun udsættes for syv risikofaktorer. Line udsættes for 9 ud af Moxnes 10 risikofaktorer, og betegner sine forældres forhold som værende fjender. I Lines forældres skilsmisse er her ikke tale om samarbejde men krig. Hun siger Meget svært (om moderens økonomiske situation red.)...det har altid været snævert. Det har også altid medført at der har været lidt krig mellem min mor og far. Han havde flere penge at gøre med, på trods af at hun havde forældremyndigheden. Så hun har bekriget ham indtil jeg var teenager. Analyse af interviews udfra teorien om Den sikre base af John Bowlby Line beskriver tilknytningen til sin mor således - Jamen hun har altid været min primære omsorgsperson, men... altså... hun havde ikke det store overskud til at være mor på det tidspunkt. Hun havde sine egne behov på en måde. Havde svært ved at tilsidesætte sine egne behov. Omvendt beskriver hun relationen til sin far som tryg og god på daværende tidspunkt, så det er paradoksalt hun vokser op hos sin mor, som ydermere har et alkoholmisbrug. Moderen bruger hende og forældremyndigheden som våben, og holder hende dermed væk fra sin far. Det distancerede forhold til faderen gør at hun også kun føler han er der halvt, og aldrig får nogen tættere relation til ham. Dog bærer han også selv en del af skylden eftersom han flytter til Skive og Line bor i Viborg. Hun nævner selv den geografiske afstand som en faktor for den begrænsede tilknytning - Interviewer: Føler du han har været til stede for dig hvis der skete dig noget? 38 Rasmus søster er handicappet, og bor på en døgninstitution. Dette fremgår af bilag 3 27

Line: Nej... han har jo ikke været... han har jo ikke været... det er også en af grundende til jeg har ringet til min mormor eller morfar eller min søster... fordi de har været dér. Og været i nærområdet jeg har selv skulle opsøge dem eller transportere mig hjem til dem, hvis der har været noget. Jeg har ikke involveret min far fordi han har været så langt væk fysisk. Opsummerende kan man se, at Line aldrig har haft en sikker base hos hverken sin mor eller far, og ovenstående vidner om at hun i stedet fandt andre at søge tryghed hos. Hun beskriver selv hjemmesituationen hos moderen således - Så på den måde har jeg altid prøvet at kontrollere... også da jeg blev lidt ældre, altså et lidt ældre barn... hvem der kom i vores hus. Altså været sådan en lille kontrollant i forhold til gå hjem og du skal ikke være hér. Det var sådan tit et værtshus. Sådan lidt en banegård folk drak osv. Jeg ringede til værtshuset for at høre om min mor var der. Og for at få hende hjem. Jeg har sådan prøvet at kontrollere hende, og hvem der skulle være hos os, og hvad jeg ville finde mig i. Det er tydeligt at Line har haft så mange problemer hjemme, og i så lang en periode, at hun ikke kunne koncentrere sig om skolen i årevis. Af interviewet fremgår det at Line har været omsorgssvigtet i en markant grad i hjemmet hos sin mor, som ikke har været til rådighed eller tilgængelig for hende. Hendes dårlige trivsel hjemme, medførte skolemæssige indlæringsvanskeligheder helt indtil hun var 12-13 år, hvorefter hun blev tvangsfjernet og kom i plejefamilie. 39 Rasmus oplever i starten en stærkere tilknytning til sin far lige efter skilsmissen, men senere bliver den geografiske afstand en udfordring, da faderen året efter skilsmissen sælger huset og flytter op til sin nye kæreste på Sjællands Odde, halvanden times transport fra Rasmus og hans mor i Søborg. Rasmus fortæller følgende om tilknytningen til sin mor og far - Interviewer: hvis der skete et eller andet, og du havde brug for dine forældre, eller brug for nogle kan man sige, havde du så nogle at ringe til? Kunne du ringe til dine forældre? Følte du de bakkede dig op, og smed det de havde i hænderne og kom hvis der skete et eller andet? Rasmus: Det tror jeg umiddelbart ikke min far ville... det tror jeg sgu ikke... det tror jeg sgu ikke. Det kommer an på hvis det var sådan noget quick-fix hvor han kunne køre ud og hente mig et sted, køre mig hjem og sætte mig af, så kunne det godt være at han kunne finde ud af det. Men hvis det var noget 39 Se bilag 1 med interview af Line 28