Netværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation



Relaterede dokumenter
Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

APV og trivsel APV og trivsel

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Praktisk hjælp til indkøb

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Overvåget samvær. En pjece til forældre

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Vejledning til ledelsestilsyn

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Læge i Region Hovedstaden

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/ / RI

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Information om afløsning i eget hjem

Så dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Hvad er filosofisk coaching?

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Læring under åben himmel

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Vedtægter for Elevrådet på Næstved Gymnasium og HF

Uddannelsesplan for pæd. stud.

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Jurastudiet Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres

Distriktspsykiatrien Holbæk

Godt at vide, når man skal i 3. klasse

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Glidende overgang Vonsild SFO

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

Retningslinje om Frivilligt arbejde

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Hukommelses- klinikken

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Medindflydelse Medbestemmelse Medansvar

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Transkript:

Netværksrådslagning - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation

HVAD ER netværksrådslagning?

Netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til et menneske, der befinder sig i en svær livssituation (herefter kaldet hovedpersonen), diskuterer og foreslår indsatser, der kan forbedre hans ellers hendes situation. Målet med netværksrådslagning er at udarbejde en personlig plan for hovedpersonen. Netværket finder sammen med hovedpersonen frem til forslag om: - Hvordan hovedpersonens situation kan forbedres. HVAD ER NETVÆRKSRÅDSLAGNING? - Hvilke initiativer hovedpersonen kunne ønske sig iværksat. - Hvilke initiativer netværket og hovedpersonen mener, at offentlige samarbejdspartnere kunne hjælpe med. - Hvilke ressourcer netværket indeholder, der kan aktiveres til hovedpersonens fordel.

HVORFOR netværksrådslagning?

Formålet med netværksrådslagning er at give netværket en stemme og at inddrage og aktivere de ressourcer, der er i netværket. - Fordi hovedpersonens netværk kan have forudsætninger for at komme med forslag til, hvad der er muligt for hovedpersonen. - Fordi netværket i samarbejde med hovedpersonen kan få øje på andre og nye muligheder. - Fordi netværksrådslagning måske kan skabe et nyt perspektiv for hovedpersonen. - Fordi netværksrådslagning kan udvikle samarbejdet mellem hovedpersonen, netværket og offentlige samarbejdspartnere. HVORFOR NETVÆRKSRÅDSLAGNING?

HVEM ARRANGERER netværksrådslagning?

Hovedpersonen og en medarbejder, som hovedpersonen har udpeget, udarbejder sammen nogle spørgsmål, som hovedpersonen ønsker, at netværket drøfter. Derefter aftales et møde med en samordner, som sammen med hovedpersonen står for at planlægge og gennemføre rådslagningen. Samordneren: - er neutral og har tavshedspligt - kender ikke hovedpersonens historie eller sag på forhånd. Samordneren aftaler med hovedpersonen, hvem der skal inviteres til netværksrådslagningen. Samordneren besøger personligt alle i netværket, som hovedpersonen ønsker skal deltage i netværksrådslagningen. Ved besøget fortæller samordneren om netværksrådslagningsmodellen og præsenterer de spørgsmål, som netværket skal tage stilling til under netværksrådslagningen. Samordneren er ansat i den periode, det tager at arrangere og afholde netværksrådslagningen. HVEM ARRANGERER NETVÆRKSRÅDSLAGNING?

HVAD SKER DER I EN netværksrådslagning?

Selve netværksrådslagningen er opdelt i tre trin: Trin 1 information - Samordneren byder velkommen. - Medarbejdere, der har et godt kendskab til hovedpersonen, giver information om hovedpersonens situation. Der kan evt. også deltage andre udefrakommende personer, der har væsentlige informationer om hovedpersonen. - Netværket kan stille afklarede spørgsmål. - De spørgsmål, som netværket sammen med hovedpersonen skal tage stilling til, gentages. Trin 2 det private møde - Netværket og hovedpersonen drøfter informationerne og de stillede spørgsmål, uden at medarbejderne og samordneren er til stede. - Netværket og hovedpersonen skriver deres forslag til en personlig plan for hovedpersonen ned. Trin 3 anderkendelse af planen - En repræsentant fra netværket fremlægger den personlige plan for dem, der deltog i trin 1. - Medarbejderne og samordneren kan bede om at få uddybet dele af planen for at sikre, at planen bliver så konkret og tydelige som muligt. - Deltagerne aftaler, hvad der skal ske herfra. - Der aftales et opfølgende møde. HVAD SKER DER I EN NETVÆRKSRÅDSLAGNING?

ERFARINGER med rådslagninger

Rådslagning som model stammer oprindelig fra New Zealand. I Danmark bruger mange kommuner modellen i arbejdet med børn og unge, under betegnelsen familierådslagning. Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark gennemførte fra 2003 til 2005 et udviklingsarbejde om netværksrådslagning for voksne, der befandt sig i en svær livssituation. Projektet viste, at netværksrådslagning kan sætte gang i en proces, der kan føre til afgørende positive forandringer for hovedpersonen. Og at både hovedpersonens og netværkets ressourcer kommer tydeligere frem under en rådslagning, end det ellers ofte er tilfældet i samarbejdet med offentlige samarbejdspartnere. ERFARINGER MED RÅDSLAGNINGER Læs mere - om netværksrådslagning på Socialt Udviklingscenter SUS hjemmeside www.sus.dk - om familierådslagning på www.familieraadslagning.dk

Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K tlf. 3393 4450 www.sus.dk 2006