Hjernens hemmelige liv

David Eagleman Inkognito Hjernens hemmelige liv På dansk ved Werner Svendsen TIDERNE SKIFTER Tiderne_Inkognito-P.indd 3 16/04/12 09.40

Inkognito Hjernens hemmelige liv er oversat fra Incognito. The Secret Life of the Brain Copyright 2011 David Eagleman Dansk udgave: 2012 Tiderne Skifter 2012 Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med Sabon hos An:Sats, Espergærde Trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg ISBN 978-87-7973-484-5 Printed in Denmark 2012 TIDERNE SKIFTER Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf. 33 18 63 90 Fax 33 18 63 91 e-mail: tiderneskifter@tiderneskifter.dk www.tiderneskifter.dk Tiderne_Inkognito-P.indd 4 16/04/12 09.40

Mennesket er lige så lidt i stand til at se den intethed, det kommer fra, som den uendelighed, det bliver opslugt af. Blaise Pascal Tanker Tiderne_Inkognito-P.indd 5 16/04/12 09.40

Tiderne_Inkognito-P.indd 6 16/04/12 09.40

Indhold 1. Der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig 9 2. Sansernes vidneudsagn: Hvad er erfaring dybest set? 31 3. Sindet: kløften 70 4. Den slags tanker, der er tænkelige 93 5. Hjernen er et hold af rivaler 123 6. Hvorfor strafværdighed er det forkerte spørgsmål 181 7. Liv efter monarkiet 231 Noter 269 Tiderne_Inkognito-P.indd 7 16/04/12 09.40

Tiderne_Inkognito-P.indd 8 16/04/12 09.40

1 Der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig Prøv at kaste et nærmere blik på dig selv i spejlet. Bag dit flotte ydre dundrer et maskineri af netværker i et skjult univers. Maskineriet omfatter et raffineret stillads af tæt forbundne knogler, et net af senede muskler, en hel del særlige væsker, og en række samarbejdende indre organer, der dunker af sted i mørket for at holde dig i live. Et lagen af hightech, selvhelende, sensorisk materiale, som vi kalder hud, indhyller uden sømme eller sammensyninger dit maskineri i en tiltalende emballage. Og så er der din hjerne. Halvandet kilo af det mest komplekse materiale, vi er stødt på i universet. Dette er kontrolcentret, der dirigerer hele foretagendet, og som indsamler meldinger gennem små vener i kraniets pansrede bunker. Din hjerne er opbygget af celler, der kaldes neuroner og glia der er hundreder af milliarder af dem. Hver enkelt af disse celler er lige så sammensat som en by. Og hver celle indeholder hele det menneskelige genom og befordrer milliarder af molekyler i indviklede økonomier. Hver celle sender elektriske impulser til andre celler, op til flere hundrede gange pr. sekund. Hvis du lod hver af disse billioner og atter billioner af elektriske impulser i din hjerne udgøre hver én foton, ville den samlede lysstyrke være så kraftig, at den ville gøre dig blind. Celler er indbyrdes forbundne i et netværk af en så overvældende kompleksitet, at den ikke lader sig beskrive på noget menneskeligt sprog og stiller krav om nye matematiske ligninger. Et typisk neuron 9 Tiderne_Inkognito-P.indd 9 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig knytter hen ved ti tusinde forbindelser med omliggende neuroner. Givet disse milliarder af neuroner er det ensbetydende med, at der i en enkelt kubikcentimeter hjernemasse er lige så mange forbindelser som der er stjerner i Mælkevejen. Det cirka halvandet kilo tunge organ i dit kranium med dets lyserøde, geléagtige konsistens består af en fremmedartet form for computeragtigt materiale. Det er sammensat af minimerede, selvkonfigurerende dele og overgår i ekstrem grad alt, hvad vi mennesker nogensinde har drømt om at frembringe. Hvis du nogensinde føler dig doven eller kedelig, så fat mod: Du er det travleste og mest intelligente væsen på denne Jord. Vores historie er utrolig. Så vidt vides, er vi på denne planet den eneste organisme, der har kastet sig hovedkulds ind i spillet om at dechifrere vores eget programmeringssprog. Forestil dig, at din computer begyndte at kontrollere sine egne perifere komponenter, selv fjernede sit cover og rettede sit webkamera mod sit eget kredsløb. Det er os. Og det vi har opdaget ved at kigge nysgerrigt ind i kraniet, hører til menneskehedens mest bemærkelsesværdige intellektuelle succeshistorier: erkendelsen af, at de utallige facetter af vores adfærd, tanker og erfaringer er uløseligt koblet sammen med et vidtspændende, vådt, kemisk-elektrisk netværk, der kaldes nervesystemet. Maskineriet er fuldstændig ukendt for os, og alligevel, på en eller anden måde, er det os. FRYGTELIG MAGI I 1949 rejste Arthur Alberts fra sit hjem i Yonkers, New York, til landsbyer i området mellem Guldkysten og Timbuktu i Vestafrika. Han medbragte sin hustru, et kamera, en jeep og fordi han elskede musik en båndoptager, der fik strøm fra jeepen. I håb om at åbne den vestlige verdens ører optog han noget af den mest værdifulde musik, der nogensinde er hentet ud fra Afrika. 1 Men Alberts løb ind i psykologiske problemer i forbindelse med sin brug af båndopta- 10 Tiderne_Inkognito-P.indd 10 16/04/12 09.40

Frygtelig magi geren. En indfødt vestafrikaner hørte sin stemme blive afspillet og anklagede Alberts for at stjæle hans tunge. Alberts undgik kun at blive gennemtævet, fordi det ved hjælp af et spejl lykkedes ham at overbevise manden om, at hans tunge stadig var uskadt. Det er ikke svært at forstå, hvorfor de indfødte vurderede båndoptageren som noget, de ikke umiddelbart kunne opfatte. Lyden af ord forekommer at være noget flygtigt og uudsigeligt: Det er som at åbne en pose med fjer, der spredes for alle vinde og aldrig vil kunne samles sammen igen. Stemmer er vægtløse og uden lugt, noget du ikke kan holde i din hånd. Så det kommer som en overraskelse, at en stemme er noget fysisk. Hvis du fremstiller en lille maskine, der er følsom nok til at opfange bittesmå sammentrykte molekyler i luften, kan du opfange og fastholde disse kompressioner og gengive dem senere. Vi kalder den slags maskiner for mikrofoner og samtlige milliarder af radioer, der findes på denne klode, disker stolte op med poser fulde af fjer, der spredes for alle vinde, og som man engang anså det for umuligt at indsamle igen. Da Alberts genspillede musikken, der var optaget med båndoptageren, betegnede et vestafrikansk stammemedlem dette kunststykke som frygtelig magi. Og på samme måde forholder det sig med tanker. Hvad er helt præcist en tanke? Den vejer tilsyneladende ikke noget. Den opfattes som flygtig og uudsigelig. Du ville ikke være i stand til at forestille dig, at en tanke har en form eller en bestemt lugt eller nogen form for fysisk nærvær. Tanker synes at være en form for frygtelig magi. Men ligesom stemmer er tanker understøttet af fysisk materiale. Det ved vi, fordi ændringer i hjernen indvirker på, hvilken slags tanker vi kan tænke. Når vi befinder os i dyb søvn, er der ingen tanker. Når hjernen skifter over til drømmesøvn, forekommer der ubudne, bizarre tanker. Om dagen glæder vi os over vores normale, almindeligt accepterede tanker, som folk begejstret modulerer ved at supplere hjernens kemiske cocktails med alkohol, narkotika, cigaretter, kaffe eller fysiske legemsøvelser. Tilstanden for tankevirksomhed retter sig efter det fysiske materiales tilstand. 11 Tiderne_Inkognito-P.indd 11 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig Og det fysiske materiale er absolut nødvendigt for at holde almindelig tankevirksomhed i gang. Hvis du var så uheldig at beskadige din lillefinger ved et ulykkestilfælde, ville du blive meget ked af det, men din bevidste oplevelse af verden ville være uforandret den samme. Hvis du derimod beskadigede et stykke hjernevæv af tilsvarende størrelse, ville det meget vel kunne indvirke på din evne til at opfatte musik, navngive dyr, se farver, bedømme risici, træffe beslutninger, aflæse signaler fra din krop eller at forstå, hvad et spejl er og derved afsløre den mærkelige, gedulgte virksomhed, der udføres af maskineriet nedenunder. Vores håb, drømme, forhåbninger, komiske instinkter, geniale tanker, fetichdyrkelse, begær og humoristiske sans er alt sammen noget, der stammer fra dette mærkelige organ og når der sker forandringer med hjernen, sker der forandringer med os. Så uanset det er let intuitivt at fatte, at der ikke er et fysisk grundlag for tanker, at de er lidt ligesom fjer, der spredes for alle vinde, så er de rent faktisk direkte afhængige af det gådefulde halvandet kilo tunge kontrolcenters integritet. Det første, vi lærer, når vi studerer vores eget centralnervesystem, er en simpel læresætning: Vores bevidsthed er uden indflydelse på det meste af, hvad vi gør og tænker og føler. De vidtstrakte jungler af neuroner styrer deres egne programmer. Det bevidste Jeg det Jeg, der flagrende kommer til live, når du vågner op om morgenen står kun for en lille del af alt det, der foregår i din hjerne. Selv om vi er helt afhængige af hjernens funktioner med hensyn til alt, hvad der foregår i os, styrer hjernen selv det hele uafhængigt af os. De fleste af dens operationer foregår hinsides vores bevidstheds sikkerhedsgodkendelse. Vores Jeg har simpelthen ingen adgangstilladelse. Din bevidsthed er som en lillebitte blind passager, der er ombord på en atlanterhavsdamper, og som nyder godt af rejsen uden at bekymre sig om det omfattende maskineri nede under dækket. Denne bog handler om denne forbløffende kendsgerning: Hvordan vi kender til dette maskineri, hvad det betyder, og hvad det forklarer om mennesker, markeder, hemmeligheder, strippere, pensionsbidrag, kriminelle, artister, Odysseus, drankere, folk der har fået et slagtilfælde, spillere, 12 Tiderne_Inkognito-P.indd 12 16/04/12 09.40

Frygtelig magi atleter, blodhunde, racister, elskende, og om enhver beslutning, du nogensinde vil komme til at træffe. * * * Ved en undersøgelse, der blev foretaget for nylig, blev mænd anmodet om i rangfølge at opstille, hvilke fotografier af forskellige kvindeansigter, de fandt mest attraktive. Fotografierne var 24 x 18 cm. og viste kvinder, der enten så direkte ind i kameraet eller var taget i trekvart profil. Uden at mændene vidste noget om det, var kvindernes pupiller gjort større på den ene halvdel af fotografierne, men ikke på den anden. Mændene blev konsekvent mest tiltrukket af kvinderne med de større pupiller. Det er værd at lægge mærke til, at mændene ikke havde nogen viden om årsagen til, at de traf deres beslutninger. Ingen af dem sagde: Jeg lagde mærke til, at kvindens pupiller på det ene fotografi var to millimeter større end pupillerne på den andens. I stedet følte de sig simpelthen mere tiltrukket af nogle kvinder end af andre, af grunde de ikke helt var i stand til at pege på endsige forklare. Så hvem var det, der traf valget? I hjernens stort set utilgængelige arbejdsprocesser var der et eller andet, der vidste, at en kvindes opspilede øjne fremkalder associationer til seksuel ophidselse og åbenhed. Mændenes hjerner vidste dette, men selv vidste de det ikke, i hvert fald ikke klart og tydeligt. På samme måde har mændene muligvis ikke gjort sig klart, at deres forestillinger om skønhed og om, hvad de følte sig tiltrukket af, i allerhøjeste grad var fjernstyrede, dirigeret i den rigtige retning af programmer, der er blevet indgraveret i hjernen gennem millioner af års naturlig udvælgelse. Da mændene valgte de mest attraktive kvinder, vidste de ikke, at det ikke virkelig for alvor var dem, der havde truffet valget, men derimod virkningsfulde programmer, der har brændt sig dybt ind i den menneskelige hjernes centralnervesystem gennem hundredtusinder generationer. Det hører til hjernens primære opgaver at indsamle oplysninger og at styre menneskets adfærd hensigtsmæssigt. Det er uden betydning, 13 Tiderne_Inkognito-P.indd 13 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig om vores bevidsthed er inddraget i beslutningsprocessen eller ej. Og for det meste er den det ikke. Hvad enten vi taler om store pupiller, jalousi, tiltrækning, forkærlighed for junkfood eller den fremragende idé, du fik i sidste uge, spiller vores bevidsthed den mindste rolle i forbindelse med hjernens mange operationer. Vores hjerner er for det meste sat på automatpilot, og vores bevidsthed har kun i ringe omfang adgang til det enorme og mystiske maskineri, der kører neden under den. Du får et vidnesbyrd om det, når din fod allerede er halvvejs henne på bremsen, før du bliver bevidst om, at en rød Toyota er på vej ud fra en opkørsel på vejen foran dig. Du får et eksempel på det, når du noterer dig, at dit navn bliver nævnt under en samtale i den anden ende af lokalet, en samtale du ikke anede, at du lyttede til, eller når du finder en eller anden tiltrækkende uden at vide hvorfor, eller når dit nervesystem giver dig et fingerpeg om, hvilket valg du skal træffe. Hjernen er et komplekst system, men det er ikke ensbetydende med, at den er uforståelig. Vores centralnervesystem blev indgraveret i os gennem naturlig udvælgelse for at løse problemer, som vore forfædre blev stillet over for i løbet af menneskeslægtens udviklingshistorie. Din hjerne er blevet formet af evolutionære påvirkninger, ligesom din milt og dine øjne er blevet det. Og det samme gælder din bevidsthed. Vores bevidsthed udviklede sig, fordi det var fordelagtigt, men kun fordelagtigt i begrænset omfang. Tænk på den aktivitet, der præger en nation på et hvilket som helst tidspunkt. Fabrikker spyr produkter ud, telekommunikationslinjer summer, forretninger sender varer af sted. Folk spiser i et væk. Kloakledninger transporterer affald. Overalt over alle store landområder jagter politiet kriminelle. Handler bekræftes med håndslag. Elskende har stævnemøder. Sekretærer omstiller eller standser opkald, skolelærere underviser, atleter konkurrerer, kirurger opererer og buschauffører manøvrerer gennem trafikken. Du nærer måske ønske om at vide alt, hvad der foregår i dit prægtige land på et hvilket som helst tidspunkt, men du kan umuligt absorbere alle oplysninger på én gang. Ej heller vil det være til nogen nytte, selv om du havde kunnet. Hvad 14 Tiderne_Inkognito-P.indd 14 16/04/12 09.40

Frygtelig magi du har brug for, er et resumé. Så du griber en avis ikke en sværvægter som The New York Times, men et dagblad af mere overkommelig størrelse som USA Today. Det kommer ikke bag på dig, at ingen af førnævnte aktiviteter er omtalt i den avis; når alt kommer til alt, vil du bare gerne have noget at vide om det, der dybest set er af betydning. Du vil gerne have at vide, at Kongressen netop har vedtaget en ny skattelov, der vil indvirke på din families og dit budget, men du er ikke specielt interesseret i den detaljerede historie om oprindelsen til dette politiske initiativ, der handler om både advokater, aktieselskaber og fribyttere. Og du ville med garanti være bedøvende ligeglad med at få oplyst alle detaljer om nationens fødevareforsyning om hvordan køer æder, og hvor mange af dem der selv bliver ædt du ønsker kun at blive alarmeret, hvis der forekommer et udbrud af kogalskab. Du er ligeglad med, hvordan affald bliver til, og hvordan det bliver skaffet af vejen; du bliver først interesseret, hvis der er udsigt til, at det vil ende i din baghave. Det interesserer dig ikke at høre om fabrikkernes ledningsnet og infrastruktur; du bliver først interesseret, hvis fabriksarbejderne går i strejke. Det er, hvad du får ud af at læse den avis. Din bevidsthed svarer til den avis. Din hjerne summer af travlhed døgnet rundt, og ligesom det er tilfældet med dit land, kommer næsten alt for en dag på det lokale plan: Små grupper træffer uophørligt beslutninger og sender meddelelser til andre grupper. Ud af disse grupper, der gensidigt påvirker hinanden, opstår der større koalitioner. På det tidspunkt, hvor du læser en mental overskrift, har den vigtige handling allerede fundet sted, handlerne er afsluttede. Du har i overraskende ringe omfang adgang til, hvad der foregår bag kulisserne. Hele politiske bevægelser sætter sig for alvor igennem og bliver umulige at standse, før du overhovedet har nået at få så meget som færten af dem som en følelse eller som en intuitiv fornemmelse eller som en tanke, der slår dig. Du er den sidste, der får besked. Men du er en lidt underlig avislæser, der læser overskriften og tager æren for det, den fortæller, som om det var dig, der først var kommet på den tanke. Du siger glædesstrålende: Der var netop 15 Tiderne_Inkognito-P.indd 15 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig noget, der faldt mig ind!, om end sandheden er, at din hjerne havde udført et enormt arbejde, før du fik dit geniale indfald. Når du disker op med en idé, der er hentet frem fra kulisserne, har dit nervesystem arbejdet med den i timevis eller dagevis eller årevis for at verificere oplysninger og gennemprøve nye kombinationsmuligheder. Men du tager æren uden at undre dig synderligt over det enorme maskineri, der gemmer sig bag kulisserne. Og hvem kan dadle dig, fordi du mener, at du har gjort dig fortjent til æren? Hjernen styrer sit maskineri i al hemmelighed og tryller med tanker som frygtelig magi. Den tillader ikke, at dens enorme operationssystem bliver set efter i sømmene af bevidst erkendelse. Hjernen styrer sit foretagende inkognito. Så hvem, helt præcist, har krav på anerkendelse for en genial idé? I 1862 udviklede den skotske matematiker James Clerk Maxwell en række skelsættende ligninger, der forenede elektricitet og magnetisme. På sit dødsleje hostede han en mærkelig tilståelse frem, idet han erklærede, at det var et eller andet inden i ham, der havde udtænkt de berømte ligninger, ikke ham. Han indrømmede, at han ikke havde nogen anelse om, hvordan han rent faktisk havde fået sine ideer de var simpelthen kommet til ham. William Blake kunne berette om en lignende erfaring og oplyste om sit lange digt Milton: Jeg har nedskrevet dette digt efter direkte diktat tolv eller undertiden tyve linjer ad gangen uden forudgående overvejelser, ja endog mod min vilje. Johann Wolfgang von Goethe hævdede, at han stort set havde skrevet sin fortælling Den unge Werthers lidelser uden at være bevidst om det, som om han holdt en pen, der bevægede sig af sig selv. Og tænk på den engelske digter Samuel Taylor Coleridge. Han begyndte at bruge opium i 1796, oprindeligt for at lindre tandpine og ansigtsneuralgi men inden længe var han uhjælpeligt afhængig og tyllede hele to liter opiumsdråber i sig om ugen. Hans digt Kubla Khan med dets eksotiske og drømmende billedsprog blev skrevet i en opiumsrus, som han beskrev som en slags drøm. For ham blev opium et middel, hvormed han kunne komme i forbindelse med sit underbevidste nervesystem. Vi giver Coleridge æren for de smukke 16 Tiderne_Inkognito-P.indd 16 16/04/12 09.40

Frygtelig magi ord i Kubla Khan, fordi de kom fra hans hjerne og ikke nogen andens. Men han kunne ikke finde frem til disse ord som ædru, så hvem fortjener helt præcist æren for digtet? Som Carl Jung udtrykker det: Inde i hver eneste af os findes der en anden, som vi ikke kender. Som Pink Floyd udtrykker det: Der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig. * * * Næsten intet af, hvad der foregår i dit sjæleliv, er underlagt din bevidstheds herredømme, og for at sige det, som det er, er det bedst på den måde. Vores bevidsthed må tage æren for så meget, den lyster, men den er bedst tjent med at forblive ude på sidelinjen, når det gælder om at træffe de fleste af de beslutninger, der bugter sig af sted gennem din hjerne. Når den blander sig i detaljer, der ikke kommer den ved, er den uden forståelse for, at arbejdet kommer til at foregå mindre effektivt. Når du først begynder at tænke nærmere over, hvor dine fingre hopper op og ned på klaverets tastatur, bliver du ude af stand til at spille musikstykket fejlfrit til ende. For at anskueliggøre bevidsthedens utidige indblanding gennem en selskabsleg, så ræk en veninde to speedmarkere en til hver hånd og bed hende om at skrive sit navn med højre hånd og samtidig skrive det baglæns (spejlvendt) med venstre hånd. Hun vil hurtigt opdage, at der kun er én måde, hun kan gøre det på: ved ikke at tænke på, hvad hun foretager sig. Hvis hun lukker af for enhver indblanding fra bevidstheden, vil hendes hænder være i stand til at udføre de komplicerede spejlvendte bevægelser uden problemer men hvis hun begynder at tænke over, hvad det er, hun er i færd med, vil resultatet hurtigt blive et virvar af usammenhængende streger. Så bevidstheden er bedst tjent med ikke at blive inviteret med til de fleste selskaber. Når den får lov til at komme med, er den gerne den sidste, der får besked. Lad os som eksempel tage dette at ramme en baseball. I en baseball-kamp mellem California Angels og Detroit Tigers den 20. august 1974 blev Nolan Ryans fastball ifølge Guinness 17 Tiderne_Inkognito-P.indd 17 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig Rekordbog noteret for en fart på 161 km/t (44,7 meter pr. sekund). Hvis du leger lidt med tallene, vil du se, at Ryans bold forlader den lille høj, pitcher s mound, hvorfra kastet foretages, og krydser henover home-basepladen 18,44 meter borte på fire-tiendedele sekund. Det er lige netop tid nok til, at lyssignaler fra bolden kan ramme batterens (den spiller der slår til bolden) øje, arbejde sig gennem nethindens kredsløb, sende rækker af celler af sted hen ad øjets snoede motorveje i hans baghoved, tilbagelægge enorme strækninger til de motoriske områder, og her modificere sammentrækningen af de muskler, der svinger battet. Forbløffende nok lader hele denne sekvens sig gennemføre på fire-tiendedele sekund; i modsat fald var der aldrig nogen, der ville ramme en fastball. Men det mest overraskende er, at det tager længere tid ved klar bevidsthed: cirka et halvt sekund, som det vil fremgå af kapitel 2. Så bolden bevæger sig for hurtigt til, at battere kan forlade sig på deres bevidsthed. Man behøver ikke at være klart bevidst for at udføre raffinerede motoriske bevægelser. Du kan få et eksempel på, at det forholder sig sådan, når du begynder at dukke dig for en brækket gren, endnu før du er blevet klar over, at den er på vej hen mod dig, eller når du er sprunget op, endnu før det går op for dig, at telefonen ringer. Bevidstheden befinder sig ikke i begivenhedernes centrum i hjernen; i stedet opholder den sig langt borte i en fjern udkant, hvor den kun hører den almindelige travlhed som en svag summen. Detroniseringens lyse sider Den voksende forståelse af hjernen ændrer fundamentalt vores syn på os selv og får os til at ændre holdning fra en intuitiv fornemmelse af, at vi befinder os i begivenhedernes centrum, til et mere forfinet, instruktivt og forundret syn på situationen. Og, jovist, det er ikke første gang, vi har været vidne til denne form for fremskridt. En stjerneklar nat i begyndelsen af januar 1610 blev en toskansk astronom ved navn Galileo Galilei siddende længe oppe med øjet 18 Tiderne_Inkognito-P.indd 18 16/04/12 09.40

Detroniseringens lyse sider presset mod enden af et langt rør, han havde konstrueret. Røret var et teleskop, og det forstørrede genstande ude i himmelrummet tyve gange. Denne nat foretog Galilei observationer af Jupiter og så i nærheden af den, hvad han troede var tre fiksstjerner, der strakte sig som en stribe hen over planeten. Denne formation fangede hans opmærksomhed, og den følgende aften vendte han tilbage til den. Han så nu, at alle tre himmellegemer, stik mod hvad han havde forventet, havde bevæget sig sammen med Jupiter. Der var noget, der ikke stemte: Stjerner driver ikke af sted sammen med planeter. Derfor stillede Galilei fra nu af skarpt på denne formation nat efter nat. Den 15. januar havde han løst gåden: Der var ikke tale om fiksstjerner, men snarere om planetariske himmellegemer, der løb rundt om Jupiter. Jupiter havde måner. Med denne observation knustes de himmelske sfærer. Ifølge den ptolemæiske læresætning fandtes der kun ét midtpunkt i universet Jorden hvorom alle andre himmellegemer drejede. En alternativ teori var blevet fremsat af Nikolaus Kopernikus, og ifølge den drejede Jorden rundt om Solen, mens Månen drejede rundt om Jorden men denne teori forekom absurd i traditionelt tænkende kosmologers øjne, fordi den forudsatte, at der fandtes to midtpunkter i universet. Men her, i dette fredelige øjeblik en nat i januar 1610, aflagde Jupiters måner vidnesbyrd om, at der fandtes mangfoldige midtpunkter: Store stenlegemer, der tumlede af sted i en bane rundt om den gigantiske planet Jupiter, kunne ikke samtidig være dele af de himmelske sfærers overflade. Den ptolemæiske model, ifølge hvilken Jorden var midtpunkt for alle andre planeters koncentriske omløbsbaner, var knust. Den bog, hvori Galilei beskrev sin opdagelse, Sidereus Nuncius (Stjernebudbringeren), rullede ud fra trykkeriet i Venedig i marts 1610 og gjorde Galilei berømt. Der gik seks måneder, før det lykkedes andre stjernekiggere at fremstille instrumenter, der havde den fornødne kvalitet til at foretage observationer af Jupiters måner. Tilstrømningen til teleskopmarkedet var stor, og snart spredte astronomer sig rundt om på kloden for at fremstille et detaljeret kort over vores placering i universet. De på- 19 Tiderne_Inkognito-P.indd 19 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig følgende fire århundreder bød på en stadig hurtigere rutsjetur, der førte os bort fra midtpunktet og anbragte os som et støvgran i det synlige univers, der indeholder 500 millioner galakse-grupper, 10 mil liarder store galakser, 100 milliarder dværggalakser og 2000 milliarder milliarder sole. (Og det synlige univers, omkring 15 milliarder lysår i diameter, er måske kun et støvgran i en langt større helhed, som vi endnu ikke kan se.) Ikke overraskende har disse forbløffende tal resulteret i en fundamentalt ændret historie om vores eksistens i forhold til den, vi tidligere har været præsenteret for. For mange gav Jordens nedstyrtning fra positionen som universets midtpunkt anledning til dyb bekymring. Jorden kunne ikke længere opfattes som paradigmet for skabelsen: Den var nu en planet blandt andre planeter. Denne trussel mod al autoritet gjorde det påkrævet med en ændring af menneskets filosofiske opfattelse af universet. Omkring to hundrede år senere ristede Johann Wolfgang von Goethe en minderune over Galileis opdagelse og dens uhyre omfattende virkninger: Af alle opdagelser og anskuelser har næppe nogen anden indvirket stærkere på den menneskelige ånd Verden havde næppe nok nået at blive anerkendt som rund og fuldkommen i sig selv, før den blev bedt om at give afkald på det kolossale privilegium at være universets midtpunkt. Aldrig nogensinde tidligere har der måske været stillet større krav til menneskeslægten for med denne indrømmelse gik uendelig meget op i tåge og røg! Hvad blev der af vores Eden, vores verden af uskyld, fromhed og poesi; sansernes vidnesbyrd, overbevisningen om en poetisk-religiøs tro? Intet under at hans samtidige ikke ønskede at give afkald på alt dette og ydede enhver tænkelig modstand mod en doktrin, der bemyndigede dens tilhængere til at insistere på en ytringsfrihed og en tankens storhed, som ingen indtil da havde hørt om, ja, endsige nogensinde drømt om. Galileis kritikere anklagede hans teori for at være en detronisering af mennesket. Og efter tilintetgørelsen af de himmelske sfærer fulgte 20 Tiderne_Inkognito-P.indd 20 16/04/12 09.40

Detroniseringens lyse sider nu tilintetgørelsen af Galilei. I 1633 blev han slæbt for den katolske kirkes inkvisitionsdomstol, åndeligt nedbrudt gennem ophold i et fangehul og dybt forurettet tvunget til at nedkradse sin underskrift på en erklæring, hvori han afsvor sin teori og anerkendte Jorden som universets midtpunkt. 2 Måske har Galilei selv følt, at han slap billigt. Nogle år forinden havde en anden italiener, Giordano Bruno, ligeledes fremsat en teori om, at Jorden ikke var universets midtpunkt, og han blev i februar 1600 slæbt ind på byens torv og anklaget for sine kætterske udfald mod kirken. Hans fangevogtere, der frygtede at han måske ville kunne opildne folkemængden med sin berømte veltalenhed, iførte ham en jernmaske, der forhindrede ham i at tale. Han blev brændt levende på bålet; hans øjne kiggede nysgerrigt ud gennem masken på en stor forsamling af tilskuere, der var dukket op fra deres hjem for at samles på torvet, besjælet af trang til at opholde sig i begivenhedernes centrum. Hvorfor blev den ordløse Bruno ryddet af vejen? Hvordan gik det til, at et geni som Galilei havnede, iført lænker, på gulvet i en fangekælder? Det er åbenbart, at ikke alle værdsætter vidtgående ændringer i verdensanskuelse. Hvis bare de havde vidst, hvor det alt sammen førte hen! Hvad menneskenes børn mistede i vished og egocentri, har de fået tilbage i form af ærefrygt og forundring over vores plads i kosmos. Selv om det er højst usandsynligt, at der findes liv på andre planeter lad os sige at oddsene er mindre end én til en milliard kan vi stadig forvente, at liv vil spire frem på adskillige milliarder planeter. Og hvis der bare var én-til-én-million chance for at finde planeter, der rummer betingelser for liv, og hvor meningsfyldte former for intelligens kan opstå (lad os sige, mere end en rumbakterie), ville man stadig kunne regne med eksistensen af adskillige millioner kloder med væsener, der blander sig i ubegribeligt mærkelige civilisationer. På den måde betød faldet fra positionen som universets midtpunkt, at vore sind blev åbne over for noget langt større. Hvis du synes, at rumforskning er fascinerende, så giv dig i kast med, hvad der sker inden for hjerneforskning: Vi er blevet sparket 21 Tiderne_Inkognito-P.indd 21 16/04/12 09.40

der er en eller anden inde i mit hoved, men det er ikke mig fra vores fastlåste position i centrum af os selv, og i stedet er et langt prægtigere univers kommet i fokus. I denne bog vil vi sejle ind i dette indre kosmos for at udforske de fremmedartede former for liv. De første glimt af det Vældige indre rum Den hellige Thomas Aquinas (1225-1274) ville gerne overbevise sig selv om, at menneskelige handlinger var resultater af moden overvejelse af, hvad der var godt. Men han kunne ikke undgå at hæfte sig ved, hvor meget af det, vi gør, der kun i ringe grad er resultat af velgennemtænkte overvejelser som for eksempel at hikke, ubevidst at vippe med foden i takt med en melodi, pludselig at le højt ad en vittighed, og så videre. Dette var noget af en anstødssten i hans teoretiske tankeverden, og han valgte derfor at henføre alle den slags handlinger til en kategori, der adskilte dem fra ægte menneskelige handlinger, eftersom de ikke fremstår som resultater af velgennemtænkte overvejelser. 3 Med sin definition af denne ekstra kategori lagde han kimen til forestillingen om Det Ubevidste. Ingen gav næring til dette kim i fire hundrede år, før polyhistoren Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) hævdede, at sjælen er en smeltedigel af tilgængelige og utilgængelige bestanddele. Som ung mand nedfældede Leipniz i løbet af en enkelt morgen et tre hundrede linjers heksameter-digt på latin. Han gik herefter over til at opfinde differentialregningen, det binære talsystem, adskillige nye filosofiske skoler, politiske teorier, geologiske hypoteser, grundlaget for informationsteknologien, ligningen for kinetisk energi, og de første kim til tanken om en adskillelse mellem software og hardware. 4 Mens alle disse tanker strømmede ud af ham, begyndte han ligesom Maxwell, Blake og Goethe at få en mistanke om, at der måske i hans indre fandtes dybereliggende, utilgængelige hulrum. Leibniz fremsatte den formodning, at der er visse sanseoplevelser, vi ikke er bevidste om, og betegnede sådanne som små sanseople- 22 Tiderne_Inkognito-P.indd 22 16/04/12 09.40