Randers Tekniske Skole

Randers Tekniske Skole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN ELEKTRIKER Lys og energiteknik TSØ Side 1

Forord: Formålet med udarbejdelse af denne undervisningsplan for hovedforløbet, elektriker, er: at give elever, praktikvirksomheder, fagligt udvalg, undervisningsministeriet samt evt. andre interesserede en samlet oversigt over de undervisningsmæssige love og regler, der gælder for hovedforløbet. at give læreren en oversigt over de enkelte skemafags mål, indhold og vægtning. at give forslag til, hvordan bekendtgørelsens krav, om at eleven skal opnå teknisk faglige, almene og personlige kompetencer, kan opfyldes. Baggrunden for denne vejledningen er: 1. Lovgrundlaget for erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelsen nr. 724 af 25. juli 2000. 2. Bekendtgørelse (Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser) nr. 1401 af 21. december 2000 3. Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker nr. 1013 af 11. december 2002 4. Bekendtgørelse (Grundfag i erhvervsuddannelserne) nr. 655 af 3. juli 2001 Ikrafttrædelse 1. januar 2001 Randers, den 1. apr. 2004 Godkendt af det lokale uddannelses udvalg. Johs. Olesen Direktør, Randers TS Formand, LUU Næstformand, LUU Revision senest 04-2005, eller efter behov/krav. Side 2

Denne uddannelsesplan er udarbejdet til brug på: Randers Tekniske Skole Vester Allé 26 8900 Randers Afdeling: El - Hovedforløb, Blommevej 50 Uddannelsesretning: Elektriker, Lys og energiteknik, (hovedforløb) Ansvarlig: Uddannelseschef for område 1 Max Laigård. Uddannelsesleder Ole G Jensen. Udarbejdet af: Tina Larsen, Torben Michelsen og Bent Oppelstrup i samråd med afdelingens øvrige medarbejdere. Uddannelsesplanen er udarbejdet således af første del omhandler de generelle oplysninger om skolen og uddannelsen. Side 3

Indholdsfortegnelse: Forord:... 2 Indledning... 6 Kvalitet... 6 DEL 1:... 7 MÅL OG RAMMER I ET... 8 Formål... 8 Hovedforløbets struktur og forløb... 9 Praktikdelen... 14 Skolesamarbejde... 15 Merit... 17 Pædagogiske overvejelser... 17 Bedømmelsesplan... 21 DEL 2:... 27 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H1... 28 Struktur:... 28 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H1... 29 Undervisningsfagenes tidsforbrug H1... 30 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret... 31 Evalueringsplan for fagene på H1... 37 Resultatopsamling for skoleperiode H1... 38 Skolevejledning og karakterer... 39 Evalueringsplan for undervisningen... 40 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H2... 42 Struktur:... 42 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H2... 43 Undervisningsfagenes tidsforbrug H2.... 44 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret:... 45 Evalueringsplan for fagene på H2... 54 Resultatopsamling for skoleperiode H2... 55 Skolevejledning og karakterer... 56 Evalueringsplan for undervisningen... 57 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H3... 59 Struktur:... 59 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H3... 60 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret:... 62 Evalueringsplan for fagene på H3... 70 Resultatopsamling for skoleperiode H3... 71 Skolevejledning og karakterer... 72 Evalueringsplan for undervisningen... 73 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H4... 75 Struktur:... 75 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H4... 76 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret:... 78 Evalueringsplan for fagene på H4... 85 Resultatopsamling for skoleperiode H4... 86 Skolebevis og karakterer... 87 Side 4

Evalueringsplan for undervisningen... 88 Forslag til forbedringer:... 89 DEL 3:... 90 INDHOLDSBESKRIVELSE AF VALGFRI SPECIALE UNDERVISNING H3... 91 Struktur:... 91 Målbeskrivelser for Valgfri specialefag på skoleperiode H3... 92 Valg af valgfri speciale... 93 Undervisningsfagenes tidsforbrug H3.... 94 Bilag 1... 95 Bilag 2... 97 Side 5

Indledning Randers Tekniske Skole har udarbejdet undervisningsplanen for hovedforløbet til uddannelsen til elektriker, i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, om erhvervsuddannelser, lovbekendtgørelse nr. 1013 af 11. december 2002, om uddannelsen til elektriker, vejledning til bekendtgørelse om elektrikeruddannelsen nr. 1013 af 11. december 2002, bekendtgørelse om grundfag nr.655 af 3. juli 2001, og bekendtgørelse om eksamen nr. 573 af 21. juni 1996, m.v.. Undervisningsplanen består af 3 dele. Første del indeholder de overordnede rammer for Hovedforløbet Elektriker. De overordnede formål, mål, undervisningens struktur og organisering i oversigtsform samt pædagogiske overvejelser. Anden del omhandler den konkrete undervisning. De forskellige undervisningsmoduler er beskrevet med hensyn til formål, mål, indhold, pædagogisk tilrettelæggelse. Tredje del omhandler den valgfrie del af et hovedforløb. I dette afsnit er beskrevet hvilke muligheder, der er for såvel valgfrie specialefag, valgfag og som påbygning af studiekompetence. Undervisningsplanen udgør en helhed, men man kan godt læse enkelte afsnit særskilt. Undervisningsplanen er færdigbearbejdet ved starten af hovedforløbet og kan udleveres til elever og andre interesserede. Undervisningsplanen er udarbejdet af et lærerteam og uddannelsesleder i fællesskab. Uddannelsesområdet følger løbende behovet for fornyelse af undervisningsplanen, og en revidering af denne kan iværksættes af skolen i forbindelse med at lærergruppen, efter evaluering af et afsluttet forløb, kommer med forslag til udvikling af undervisningsplanen eller i forbindelse med, at der sker ændringer i love og/eller bekendtgørelser. Kvalitet Randers Tekniske Skole arbejder ud fra et TQM baseret kvalitetskoncept. Det betyder, at skolen sætter kunden i centrum og arbejder med løbende forbedringer og alles deltagelse i kvalitetsforbedringer af skolens produkter. Undervisning er skolens vigtigste opgave. Den lokale undervisningsplan er skolens dokumentation for undervisningens kvalitet, for de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. Den lokale undervisningsplan viser ligeledes skolens arbejde med tværgående temaer som f.eks. arbejdsmiljø, informationsteknologi, iværksætteri og internationalisering. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen: igennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan bliver der årligt lavet elevtilfredshedsundersøgelser på alle uddannelser, som skal danne baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. Side 6

DEL 1: Side 7

MÅL OG RAMMER I ET Formål Formålet med hovedforløbet, Lys og energiteknik, som udbydes på Randers Tekniske Skole er følgende: Uddanne elektrikere til selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser og el-tekniske forskrifter i øvrigt, samt under iagttagelse af miljømæssige forhold, at kunne installerer, fejlfinde, reparerer, kvalitetssikre, vedligeholde elektriske anlæg inden for specialet. Formålet for den enkelte elev fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, der skal sikre at: Eleven, der har et afklaret mål, kan vælge valgfag - valgfri special- samt påbygningsfag som til gode ser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et konkret uddannelses ønske - og mål. Eleven, der ikke har et afklaret mål, kan få mulighed for at orientere sig om hvilke muligheder uddannelsen giver adgang til, Eleven skal gennem de obligatoriske fag og kan vælge valgfri specialefag - samt påbygning i samråd med sin kontaktlærer og arbejdsgiver som tilgodeser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et uddannelses ønske - og mål. Eleven, der har behov for at forbedre de almene og faglige kundskaber, får tid til at arbejde med det, der er nødvendigt for at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Eleven, der på sigt ønsker at videreuddanne sig, skal parallelt med sin erhvervskompetence kunne opnå studiekompetence i en række fag. Mål I undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge: Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg (specialer) Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg Eleven får mulighed for at styrke sin kompetence til at afklare og foretage sit uddannelsesvalg (Specialer) gennem valgfag og valgfri specialefag til uddannelser og job indhold og gennem løbende vejledning. Dette sikres ved udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan, der drøftes løbende mellem eleven og kontaktlæreren. Faglig kvalificering Eleven undervises i de håndværksmæssige, tekniske, og teoretiske kundskaber og færdigheder, der er direkte forbundet med udførelsen af arbejdsopgaver inden for de repræsenterede fag og uddannelsesretninger tilhørende elektrikeruddannelsen. Side 8

Personlig udvikling I undervisningsforløbet arbejdes der især med: Motivationskvalifikationer som holdninger, værdier og engagement i arbejdet og uddannelsen, herunder viljen til at kunne fungere, bære ansvar og engagere sig. Samarbejdskvalifikationer, som er væsentlige for det arbejde, der udføres i en proces, hvor resultatet skyldes flere menneskers og gruppers virksomhed. Man skal kunne påtage sig forskellige roller, og man skal kunne indpasse sin funktion til de øvriges indsats og til helheden samt kunne omgås forskellige mennesker. Projektkvalifikationer, hvor der arbejdes med fremstilling af produkter i en proces, der tager udgangspunkt i problemformulering og problemløsning med vægt på deltageraktivitet og deltagerstyring. Valgkvalifikationer, hvor eleven trænes i at sætte personlige og faglige mål, evaluere disse og handle på baggrund heraf. Studiemæssige kvalifikationer Med udgangspunkt i elevens behov og ønsker tilbydes eleven: at opbygge studiekompetence gennem opnåelse af delkvalifikationer inden for de almene skolefag svarende til startniveauet på en videreuddannelse. Her tænkes især på elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger eller at gennemføre en kompetencegivende eksamen i et eller flere fag, der kan have betydning for elevens mulighed for videre uddannelse. Hovedforløbets struktur og forløb Hovedforløbet til Elektriker er bygget op af obligatoriske skoleforløb med grundfag, områdefag obligatoriske specialefag, valgfag samt valgfrie specialefag. Elevens sti gennem uddannelsesforløbet afspejles i elevens personlige uddannelsesplan (se afsnit om pædagogiske overvejelser). Obligatoriske moduler Formålet med den obligatoriske undervisning er, at eleven tilegner sig almene, faglige og personlige kompetencer, som kræves for at kunne bestå svendeprøven som elektriker. Eleven skal i den obligatoriske del af hovedforløbet tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning samt tilbydes støtte til praktikpladssøgning (som skolepraktik elev) - uanset varigheden af det obligatoriske hovedforløb Den obligatoriske undervisning sammensættes af elementer fra disse fagtyper som grundfag, områdefag obligatoriske specialefag. Side 9

Valgfag og valgfri specialefag - herunder påbygning Formålet med den valgfrie undervisning i Hovedforløbet er at kunne tilbyde elever: mulighed for at vælge fag, som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i en videreuddannelse. mulighed for at vælge fag, hvormed eleven kan fordybe sig i emner inden for erhvervsuddannelserne. mulighed for at vælge emner, af betydning for elevens personlige udvikling. mulighed for at vælge studiekompetencegivende fag, herunder erhvervsgymnasiale fag. Den valgfrie undervisning kan bestå af valgfrie specialefag og fag som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i en videreuddannelse, emner af betydning for elevens personlige udvikling samt fag, der giver supplerende kompetencer herunder studiekompetence. Studiekompetencegivende fag (påbygning) udbydes dels fra grund- og områdefag dels fra den erhvervsgymnasiale fagrække ud fra bestemmelserne om erhvervsgymnasiale enkeltfag og fjernundervisning. D og E niveau varetages af Randers Tekniske Skole, mens de gymnasiale niveauer, A, B og C tilbydes i samarbejde med VUC. Såfremt der er hele hold så gennemføre Randers Tekniske Skole selv undervisning på A, B og C niveau. Side 10

Oversigt over hovedforløbets struktur og opbygning i skoleforløb Start Praktik ca. 30 uger Skole forløb H1 10 uger Praktik ca. 30 uger Skole forløb H2 10 uger Praktik ca. 40 uger Skole forløb H3 9 uger Valgfri specialefag 1 uge Praktik ca. 40 uger Skole forløb H4 5 uger Samlet forløb er 4 år for lys og energitekniker. Figurforklaring: Elevens første skoleforløb H1 indeholder 2 uger matematik E niveau. 2 uger IKT E niveau, 4,5 uge områdefag 1,5 uge valgfag 1 ) opholdet afsluttes med 1 eksamen Matematik eller IKT samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester. Elevens anden skoleforløb H2 Eleven skal inden dette forløb vælge speciale. Da fagene ikke er ens om der vælges lys & energi teknik og styrings & regulerings tekniker eller sikrings og kommunikations tekniker. Lys & energitekniker indeholder 2 uger dansk F niveau, 4 ugers områdefag, 2 ugers specialefag og 2 ugers valgfag 1 ) Opholdet afsluttes med eksamen i dansk samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester. Elevens tredje skoleforløb H3 indeholder 2 uger tysk F niveau, eller engelsk på E eller D niveau. 1 uge arbejdsmiljø, 0,5 uge områdefag 4 uger specialefag og 2,5 uge valgfag 1 ) samt 1 uge valgfri speciale. Opholdet afsluttes med eksamen i tysk eller engelsk, samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester. Elevens fjerde skoleforløb H4 indeholder for Lys & energitekniker områdefag 4 uger specialefag og 1 uge valgfag 1 ). Opholdet afsluttes med svendeprøve samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester 1 ) Valgfag kan være reel valgfag, eller valgfri specialefag eller påbygning på områdefag og grundfag. Side 11

Hovedforløbet indenfor elektriker uddannelser Valgfag, valgfri specialefag eller påbygning på områdefag. Hovedforløb 1 Hovedforløb 2 Hovedforløb 3 Hovedforløb 4 Lys & Styrings & regulerings Sikring & kommunik. Lys & energitekniker Styrings & regulerings Sikring & kommunik. tekniker Lys & energitekniker Styrings & regulerings Sikring & kommunik. tekniker Lys & energitekniker Valg modul 0,5 uge Valg modul* 1 uge Valg modul * 1,5 uge Valg modul* 1 uge Obligatorisk modul 4,5 uger Obligatorisk modul 4 uger Obligatorisk modul 3,5 uger Obligatorisk modul 4 uger Valg modul* 1 uge Valg modul* 1 uge Obligatorisk Obligatorisk modul 4 uger Obligatorisk modul 4 uger modul 4 uger Valgfri spec. 1 uge Side 12

Lektion og fagfordeling: H 1 H2 H3 H4 Alle L&E L&E L&E Grundfag Info.teknologi (E/D) 68 M atem atik E 68 Dansk F 68 Naturfag F M iljø 34 Tysk F/ Engelsk (E/D) 68 Områdefag Elektroteknik 68 68 Inst.- og m ont. teknik 68 Dimens.og inst. 51 Kvalitetssikring 17 17 17 O bligat. specialfag Inteligente installationer 68 85 Belysningsanlæ g 34 17 Styrings- og regul.teknik 68 34 Energiteknik 34 V algfag og V algfri specialefag 51 68 85 34 Kontrol 340 340 340 170 Side 13

Praktikdelen Eleven skal inden første skoleophold H1 have arbejdet med: Lys og motor installationer Tele og datainstallationer Stik-, hoved- og gruppeledninger Montering af mindre styringer Kontrol og afprøvning Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentationsmaterialer Lov og regler for almindeligt forekommende installationer Eleven skal inden anden skoleophold H2 have arbejdet med: Lys og motor installationer Opbygning og montering af automatiske anlæg Stik-, hoved- og gruppeledninger Fejlfinding og fejlretning Kontrol og afprøvning Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentationsmaterialer Lov og regler Eleven skal inden tredje skoleophold H3 (Lys & energitekniker) have arbejdet med: PLC er Belysnings anlæg Kvalitets sikring Kontrol og afprøvning af anlæg Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentation Eleven skal inden fjerde skoleophold H4 (Lys & energitekniker) have arbejdet med: Belysnings anlæg Intelligente bygnings installationer Kontrol og afprøvning af anlæg Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentationsmaterialer Lov og regler for almindeligt forekommende installationer Kvalitets sikring Side 14

Skolesamarbejde Randers Tekniske Skole har udviklet skabelonen til hovedforløbet for elektriker, sammen med Aarhus Tekniske Skole og Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten Samarbejde om de forskellige specialer er beskrevet på følgende side. Side 15

Samarbejde mellem skolerne i TSØ Oversigt over samarbejdsaftaler i grund- og hovedforløb - 2001 Indgang teknologi og kommunikation - Strøm og proces Strøm- og Procesfamilien Uddannelse Grundforløb 15 uger 5 uger Samarbejd saftaler i grundforlø Hoved- forløb Elektriker Datafagtekniker Elektronikfagtekniker Radio- TV fagtekniker Hovedforløb, specialer Randers Tekniske Lys og energiteknik Samarbejdsaftaler hovedforløb, specialer S & R samt K & S: D.J.H. Hadsten ATS Elektrofagtekniker Automatikfagtekniker Plastmager og procesoperatør Plastmager Den Jyske Haandværk erskole Fredericia- Middelfart Industrioperatør. /. (Nykøbing F.) ATS Side 16

Merit Der kan søges merit for hele eller dele af hovedforløbet, hvis eleven har kvalifikationerne i forvejen. Det er eleven, der ansøger om merit og vedlægger dokumentation. Ansøgningen sendes til kontaktlæren, som sammen med uddannelseslederen godkender dokumentationen for merit. Pædagogiske overvejelser Kontaktlærerordningen Alle elever tilknyttes en kontaktlærer i hele hovedforløbet. Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Formålet med kontaktlærerens arbejde er at støtte og kvalificere eleven i at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Personlig uddannelsesplan Alle elever udarbejder en personlig uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. I første uge af første skoleforløb vil eleven og kontaktlæren holde en uddannelsessamtale hvor der i fællesskab udarbejdes en personlige uddannelsesplan for elevens. Denne evalueres og revideres eventuelt undervejs i uddannelsesforløbet. Personlig uddannelsesbog Alle elever har fået udleveret en uddannelsesbog. På grundforløbet som de skal medbringe, da den skal være en centraldel for gensidig information indeholdende de undervisnings mål der er aftalt. Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger/skolebeviser beskrive de kvalifikationer og kompetencer, eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Side 17

Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen foregår som kursus i et teorilokale, eller i et værksted. Kursus er lærerstyret undervisning på et hold. Det bliver især brugt ved opstart på nye fagområder, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de kan arbejde selvstændigt i værkstedet. En grundlæggende tankegang ved holdundervisning er, at: alle følges i samme tempo alle lærer det samme læreren styrer undervisningen En grundlæggende tankegang ved værksted er, at: den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer indlæringen kan tilrettelægges individuelt der er rum til den enkelte eleven styrer undervisningen Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam, som - inden start på de forskellige undervisningsforløb - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på hovedforløbet gennemføres der jævnligt samtaler, med kontaktlæreren, omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder og melder tilbage til kontaktlæreren med henblik på, at justere undervisningens tilrettelæggelse til elevernes uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere ved forløbets midte og afslutning en evaluering, der vedrører undervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse, samt en elektronisk evaluering via Netsurvey. Se del 2 Evalueringsplan for undervisningen. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. Vi underviser mange forskellige elevgrupper, unge som voksne, der er afklarede, og målsøgende. Lærerteamet skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, der passer til den enkelte elev samtidig med at undervisningen/læringen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. Side 18

I den daglige undervisning fungerer lærerteamet reelt som en selvkørende enhed. Uddannelseslederen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen. Uddannelsesleder og uddannelseschef har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for hovedforløbet Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienterede mod og være personligt engagerede i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et hovedforløb. Projektundervisning Lærerteamet planlægger og gennemfører ud fra undervisningsplanen undervisningen i projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisnings forløb. Ideen med at vælge projektundervisning som pædagogisk udgangspunkt er, at: fange elevernes opmærksomhed og engagement igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, set udfra hans forudsætninger, behov og ønsker. sætte elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i centrum for undervisningen. lære eleverne at tage ansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter. lære eleven at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet er proces og produkt en helhed, der forudsætter hinanden. Projektet skal munde ud i et produkt, ellers vil eleven stå tilbage med en diffus følelse af, at det løb ud i sandet. I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere Det vil være en naturlig udvikling i projektarbejdet, at eleverne i de første projekter udelukkende planlægger og udfører og i de sidste projekter både beslutter, planlægger, udfører og evaluerer. Side 19

Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativt selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange forskellige roller i projektarbejdet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal sammen med eleven i projektarbejdet bl.a. være: igangsættere inspiratorer rammesættere vejledere konsulenter projektledere Underviser/formidler Side 20

Evaluering Lærerteamet arbejder løbende med at gøre eleven bevidst om, hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og bedømmelsen. Det er en forudsætning for, at eleven kan udvikle sig, og en forudsætning for at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også læreren og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. I alle hovedforløbene foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev, således at eleven får løbende feedback fra læreren både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Hvert skoleforløb afsluttes med, at eleven får en karakter for sit projekt, både for det teoretisk og for det praktiske i pågældende skoleforløb. I projektkarakteren indgår en bedømmelse af produkt/er i projekter, dokumentation af projektet og fremlæggelse, samt de personlige kompetencer, der arbejdes med i pågældende projekt. Eleven får herudover en karakter i de brede områdefag som indgår i skoleforløbet. Grundfag bedømmes efter bekendtgørelsen om grundfag. Når fagene afsluttes i hovedforløbets obligatoriske del, får eleven den endelige standpunktskarakter i grundfagene i hovedforløbet samt en eventuel eksamenskarakter, som indsættes i uddannelsesbogen. Efter hovedforløb 4. får eleven en særskilt svendeprøve karakter efter 13-skalaen i de uddannelsesrettende fag, samt det håndværksmæssige. karakteren gives af 2 skuemester som er udpeget af elfagets uddannelsesudvalg. Svendeprøven holdes med en skriftlig del på 120 min. og en mundtlig eksamination på højest 20 min. I forbindelse med afslutningen af et skoleforløb afleveres et projekt samt der afholdes en standpunkts prøve, der afholdes en mundtlig prøve i den praktiske del som kan overværes af en repræsentant fra elfagets uddannelses udvalg EFU. Repræsentanten kan overvære karaktergivningen, som elevens sikkerhed/kvalitetssikring for en korrekt evaluering, og i slutningen af et skoleforløb afholder elev og kontaktlærer en opfølgende uddannelsessamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan, som indsættes i uddannelsesbogen. De opfølgende uddannelsessamtaler tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag evaluering af elevens indsats dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen, evt. efter aftale med læremesteren. Bedømmelsesplan Svendebrev (uddannelsesbevis) Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale. Side 21

Svendebrevet udstedes, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og når eksamen (svendeprøve) er bestået. I uddannelsesbeviset, er der beskrevet i hovedbekendtgørelsen, er der angives uddannelsens og specialet, samt de opnåede karakter. Skolebevis Når samtlige skoleperioder i uddannelsen er gennemført skal der udstedes skolebevis til eleven og samtidig sendes en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg. Skolebevis laves efter flg. retnings linier: Eleven har opnået mindst 6 som karakter i hvert fag i hovedforløbet ved skolens samlede bedømmelse, eller hvis karakteren 6 ikke er opfyldt, men skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.. Dog skal eksamen jfr. Bekendtgørelsen for elektriker 26-29 være bestået. Skolebeviset skal indeholde: 1) Betegnelse for uddannelsen og speciale. 2) Angivelse af de valgfag og specialefag, som eleven har gennemført 3) Oplysning om den karakter, skolen har fastsat i områdefag og specialefag. 4) Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag 5) Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i valgfag, valgfri specialefag og påbygningsfag. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, kan der af skolen udstedes en skolevejledning. Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, Skolevejledningen skal indeholde: 1. Angivelse af karakter i de enkelte grundfag, områdefag, valgfag, specialefag og valgfri speciale ved anvendelse af 13-skalaen. 2. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden 3. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag, valgfag, specialefag og valgfri speciale, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. ved anvendelse af 13-skalaen. Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktik virksomheden. Løbende bedømmelse I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven således, at der er mulighed for at rette konstateret manglende viden eller færdigheder inden næste skoleperiode samt at give grundlag for udstedelse af skolevejledning, og at evaluere undervisningens indhold og metode. Bedømmelsen skal bidrage til grundlaget for udstedelsen af skolebevis. Side 22