Struer Kommune. Godkendt af Byrådet i Struer Kommune den 20.december 20112

Struer Kommune Godkendt af Byrådet i Struer Kommune den 20.december 20112

Indholdsfortegnelse Hvad er Kvalitetsstandarder på Ældreområdet?... 3 Struer Kommunes grundholdning på ældreområdet... 134 Struer Kommunes overordnede målsætninger for ældreområdet... 145 De overordnede politiske intentioner i Struer Kommune er:... 145 Hvordan vurderes behovet for hjælp?... 156 Hvem kan levere hjælpen?... 209 Kvalitetsstandard: Personlig pleje... 2514 Kvalitetsstandard: Afløsning i eget hjem... 2817 Kvalitetsstandard: Ernæring... 3019 Kvalitetsstandard: Terminalpleje... 3221 Kvalitetsstandard: Planlagt aflastningsophold... 3423 Kvalitetsstandard: Akut ophold / aflastning på plejehjem... 3625 Kvalitetsstandard: Vurdering af borgerens fremtid herunder boform... 3827 Kvalitetsstandard: Venteophold på plejehjem... 4029 Kvalitetsstandard: Målrettede pædagogiske opgaver.... 4231 Kvalitetsstandard: Psykisk pleje og omsorg... 4433 Kvalitetsstandard: Rengøring... 4635 Kvalitetsstandard: Tøjvask... 5039 Kvalitetsstandard: Indkøb... 5342 Kvalitetsstandard: Undersøgelser og behandlinger... 5544 Kvalitetsstandard: Medicingivning / medicinadministration.... 5847 Kvalitetsstandard: Træning / rehabilitering... 6049 Kvalitetsstandard: Ambulant genoptræning... 6352 Kvalitetsstandard: Vedligeholdende holdtræning... 6655 Kvalitetsstandard: Aktivitet... 6857 Kvalitetsstandard: Forebyggende... 7059 Hjemmebesøg til de over 75-årige... 7059 Kvalitetsstandard: Omsorgstandpleje... 7261 Kvalitetsstandard: Ældreboliger... 7564 Kvalitetsstandard: Plejehjem / plejebolig... 7766 Kvalitetsstandard: Vurderinger og administrative opgaver... 7968 Kvalitetsstandard: Boligindretning/ boligskift... 8271 Kvalitetsstandard: Hjælpemidler/ Forbrugsgoder... 8473 Kvalitetsstandard: Nødkald... 8776 Kvalitetsstandard: GPS... 8978 Kvalitetsstandard: Dagcenter... 9180 Kvalitetsstandard: Aflastning i daghjem... 9483 Kvalitetsstandard: Høreomsorg... 9685 Kvalitetsstandard: Handicap kørsel... 9887 Kvalitetsstandard: Madtilbud til borgere på kommunens plejecentre (servicepakke)...10189 Kvalitetsstandard: Madservice...10694 Hvad er Kvalitetsstandarder på Ældreområdet?... 3 Lov om social service... 4 Struer Kommunes grundholdning på ældreområdet... 12 Struer Kommunes overordnede målsætninger for ældreområdet... 13 De overordnede politiske intentioner i Struer Kommune er:... 13 Hvordan vurderes behovet for hjælp?... 14 2

Hvem kan levere hjælpen?... 19 Kvalitetsstandard: Personlig pleje... 24 Kvalitetsstandard: Afløsning i eget hjem... 27 Kvalitetsstandard: Ernæring... 29 Kvalitetsstandard: Terminalpleje... 31 Kvalitetsstandard: Planlagt aflastningsophold... 33 Kvalitetsstandard: Akut ophold / aflastning på plejehjem... 35 Kvalitetsstandard: Vurdering af borgerens fremtid herunder boform... 37 Kvalitetsstandard: Venteophold på plejehjem... 39 Kvalitetsstandard: Målrettede pædagogiske opgaver.... 41 Kvalitetsstandard: Psykisk pleje og omsorg... 43 Kvalitetsstandard: Rengøring... 45 Kvalitetsstandard: Tøjvask... 49 Kvalitetsstandard: Indkøb... 52 Kvalitetsstandard: Undersøgelser og behandlinger... 54 Kvalitetsstandard: Medicingivning / medicinadministration.... 57 Kvalitetsstandard: Træning / rehabilitering... 59 Kvalitetsstandard: Ambulant genoptræning... 62 Kvalitetsstandard: Vedligeholdende holdtræning... 65 Kvalitetsstandard: Aktivitet... 67 Kvalitetsstandard: Forebyggende... 69 Hjemmebesøg til de over 75-årige... 69 Kvalitetsstandard: Omsorgstandpleje... 71 Kvalitetsstandard: Ældre- og Handicapboliger... 74 Kvalitetsstandard: Plejehjem / plejebolig... 76 Kvalitetsstandard: Vurderinger og administrative opgaver... 78 Kvalitetsstandard: Boligændringer/ boligskift... 81 Kvalitetsstandard: Hjælpemidler/ Forbrugsgoder... 83 Kvalitetsstandard: Nødkald... 86 Kvalitetsstandard: GPS... 88 Kvalitetsstandard: Dagcenter... 90 Kvalitetsstandard: Aflastning i daghjem... 93 Kvalitetsstandard: Høreomsorg... 95 Kvalitetsstandard: Støtte til individuel befordring... 97 Kvalitetsstandard: Madtilbud til borgere på kommunens plejecentre (servicepakke)... 99 Kvalitetsstandard: Madservice... 103 Hvad er Kvalitetsstandarder på Ældreområdet? 3

Siden 1998 har det været lovbestemt, at kommunernes serviceniveau for den personlige og praktiske hjælp skal fastsættes i kvalitetsstandarder. Fra 2001 skal standarderne også omfatte den kommunale træningsindsats. Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp og træning har med andre ord til formål at beskrive det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har vedtaget for kommunen og på den måde synliggøres den politiske prioritering overfor kommunens borgere, leverandører og andre interesserede. Kvalitetsstandarderne skal også bruges til at sikre, at der er balance mellem de politiske beslutninger om det kommunale serviceniveau, og de økonomiske ressourcer, der afsættes til ældreområdet. Standarderne skal endvidere ses som et bindeled mellem borgerne og kommunalbestyrelsen, og mellem den kommunale myndighed og leverandørerne af pleje og praktisk hjælp. I forhold til borgeren skal kvalitetsstandarderne sikre: Information om de tilbud kommunen tilbyder, når et behov opstår. Synliggørelse af borgerens rettigheder og pligter. At der gives mulighed for at afstemme borgerens forventninger til kommunens serviceniveau. Et grundlag for borgeren til at bedømme, om ydelserne er i overensstemmelse med de politiske beslutninger, uanset om hjælpen udføres af den kommunale leverandør eller et privat firma. Inden for den overordnede ramme, som det politisk godkendte serviceniveau udgør (beskrevet i kvalitetsstandarderne), skal visitationen ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov i hele kommunen. Dette skal ske på baggrund af en visitationspraksis, der på en gang er ensartet og som samtidig er så fleksibel, at der tages højde for borgernes individuelle behov. På baggrund af den enkelte borgers behov tildeles de relevante ydelser og en samlet tidsramme opgøres. Det er herefter op til udføreren at yde den nødvendige hjælp på en så fleksibel og effektiv måde som muligt inden for den visiterede tidsramme. Det er op til udføreren at tilrettelægge den konkrete opgaveløsning med afsæt i borgerens dagsaktuelle situation og ønsker, og med afsæt i det gældende værdigrundlag og omsorgsfilosofi, som bl.a. omfatter tillid, respekt, ligeværdighed og dialog. Efter Serviceloven skal Kvalitetsstandarden revideres mindst én gang årligt. Lov om social service 4

Lov om social service (serviceloven) afløste i juli 1998 Lov om social bistand (bistandsloven). I indledningen til serviceloven, afsnit I, kapitel 1, er formålet med loven beskrevet. Det fremgår heraf, at formålet med loven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der hedder videre i formålet til loven, at Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten Hjælp efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Formateret: Punktopstilling Formateret: Punktopstilling Med dette formål i loven vil hjælpen efter 83-94 have som udgangspunkt, at leverandørerne private og kommunen yder støtte og hjælp, når borgeren ikke selv er i stand til at klare sig selv eller ved andres hjælp. Det vil sige leverandørerne yder hjælp til det borgeren helt eller delvis ikke er i stand til selv at løse. I Lov om social service, er der beskrevet, hvad kommunen skal sørge for tilbud om og hvordan tilbudene skal gives. Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 5

87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Kvalitetsstandarder 139. Socialministeren fastsætter regler om kvalitetsstandarder, hvori kommunalbestyrelsen bl.a. skal redegøre nærmere for de beslutninger, der er truffet om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne samt om opfølgningen på disse beslutninger. Afgørelse m.v. 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov. Stk. 3. Tilbud efter 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. 89. I forbindelse med afgørelsen efter dette kapitel skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren. 90. Hjælp efter 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter 83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Tilrettelæggelse og levering af hjælpen 91. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter 83, jf. 139, herunder hvilket beredskab der, jf. 90, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter 83, kan effektueres. 6

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7. Stk. 3. En privat leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1 og 2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver efter 83. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunes kvalitetskrav m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandørerne om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt. Stk. 4. En person, der er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, jf. 88, stk. 1, skal vælge, hvilken af de leverandører, der er godkendt efter stk. 2, der skal udføre hjælpen. Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf. 88, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter 83. Når informationsmaterialet i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af kontrakter med leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller revideres, skal personer, der modtager hjælp efter 83, have det nye informationsmateriale udleveret. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter 88, stk. 1, om leverancesikkerhed efter 90, stk. 1, og om betaling m.v. Stk. 6. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed, jf. 90, stk. 1, samt om betaling m.v. Stk. 7. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitets- og priskrav efter stk. 1 og regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk. 2. 92. Bestemmelserne i 91 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de persongrupper, der er nævnt i stk. 1, jf. 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de boliger, der er nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitetskrav efter stk. 2. 93. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i 91, stk. 1-5, jf. stk. 7, og 92, hvis kommunalbestyrelsen på anden måde, under hensyntagen til de konkurrenceretlige regler, sikrer valgfrihed mellem forskellige leverandører af hjælp efter 83. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler herom, herunder om, under hvilke betingelser de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt., kan fraviges. 94. Personer, der modtager hjælp efter 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter 90, stk. 1. 7

Kontant tilskud m.v. 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som passer den pågældende. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter. Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere. Stk. 4. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.420 pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør. Stk. 5. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse. 8

Stk. 6. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. Forbrugsgoder 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. Støtte til bil 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 139.000 kr. Stk. 2. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten, 2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen, 3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2, 4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 9

6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil. 115. Det er en forudsætning for støtte efter 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Støtte til individuel befordring 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Magtanvendelse. 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter 125-129. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Alarmsystemer 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når 1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. 10

Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i 127 samtidig hermed finder anvendelse. Fastholdelse m.v. 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås. Tilbageholdelse i boligen 127. Under samme betingelser som i 125, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Anvendelse af beskyttelsesmidler 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. 11

Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124, stk. 2, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, når 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. Stk. 3. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågældende. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, indstiller kommunalbestyrelsen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2. Lov om retssikkerhed og administration 3, 4, 5 og 6 3. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt. 12

Sundhedsloven 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. 139. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Struer Kommunes grundholdning på ældreområdet Grundholdningen udtrykker den overordnede politiske holdning i forhold til ældreområdet. Ud fra grundholdningen fremkommer de politiske bestemte hoved- og delmål. Grundholdningen er, at det enkelte menneske har en forpligtelse til at udnytte egne ressourcer og dermed tage vare på sig selv, så meget det kan og så længe det kan. Struer Kommunes grundholdning er, at alle borgere skal tage vare på sig selv så meget, de kan og så længe, de kan. Dette ansvar er som udgangspunkt borgerens eget. For raske og initiativrige ældre volder det ingen problemer. Men for de svageste og mest sårbare ældre kan helbredet i særlig grad svigte, og de får behov for praktisk og personlig hjælp i dagligdagen. Struer Kommune har derfor en særlig forpligtelse til at bidrage med såvel rådgivning som pleje og praktisk hjælp. Det er et vigtigt mål fremover at yde denne gruppe af ældre den hjælp, der kan medvirke til et bedre liv, og hjælpen skal tilgodeses med den største ressourceindsats. En konsekvens heraf kan naturligvis blive, at andre grupper af ældre vil blive tilgodeset med en tilsvarende mindre ressourceindsats. Der er naturligvis både rettigheder og pligter for de ældre, som er i kontakt med Struer Kommunes ældreservice. Ud over retten til at modtage hjælp, har de ældre ret til at blive respekteret som borgere med forskellige behov og ønsker. På samme måde må de ældre indgå som aktive og ansvarlige partnere, når de fremlægger deres ønsker, og arbejdet skal tilrettelægges. De medarbejdere, der kommer i hjemmene, bør betragte sig selv som gæster i de ældres hjem. Det betyder, at arbejdet skal bygge på gensidig tillid og respekt, så den ældres værdighed vil blive bevaret, og det samtidig er et godt sted at arbejde for medarbejderne. For de ældre er tillid af stor betydning for oplevelsen af tryghed, og når trygheden er tilstede, vil trivslen også være det. Tryghed og trivsel opnås desuden i et fællesskab, og de svageste skal ligesom alle andre have mulighed for at indgå i forskellige former for fællesskaber. I den forbindelse er de pårørende af stor betydning, idet de kan yde en speciel og uvurderlig indsats over for denne gruppe, som andre ikke kan. Er der alvorlige problemer med egen evne til at forstå eller forklare behov og 13

ønsker, vil Struer Kommune i højere grad søge de pårørende inddraget. Naturligvis vil dette ske med både den ældres og de pårørendes samtykke. Struer Kommunes overordnede målsætninger for ældreområdet 1. Struer Kommunes ældreservice skal tage udgangspunkt i den enkelte borgeres individuelle behov for pleje og praktisk hjælp på en måde, der hjælper de ældre til at klare mest muligt selv. 2. Struer Kommune vil støtte sociale og kulturelle aktiviteter, der gør det muligt for ældre at leve en aktiv dagligdag, bl.a. i fællesskab med andre. 3. Struer Kommune vil tilvejebringe et varieret udbud af boliger til ældre. De overordnede politiske intentioner i Struer Kommune er: At understøtte en udvikling, der fremmer en sundhedskultur frem for en plejeomsorgskultur. At understøtte en kultur, der i højere grad giver borgerne det reelle ansvar for og indflydelse på egen sundhed. At gøre det mere synligt for borgerne, hvor de kan få råd og vejledning, og hvilke tilbud Struer Kommune har for at støtte borgeren i at bevare sundhed og forebygge tab af funktioner. At sikre, at borgerne tilbydes tilstrækkelig hjælp, støtte, trænings- og aktivitetsmuligheder, der hvor information og den frivillige indsats ikke længere rækker. Formateret: Skrifttype: Times New Roman, 12 pkt At sikre, at Helhedsplanen for ældreområdet udformes på en måde, der bedst muligt understøtter de mål, der sættes for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i Struer Kommune. Det betyder, at: Tilbudene til ældre skal være mangfoldige, fleksible og sammenhængende. 14

Tilbudene skal respektere borgernes forskellige livsformer, og de skal støttes i at vælge og leve efter den livsform, de foretrækker. Struer kommune har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for ressourcesvage ældre og i øvrigt være opmærksom på ældre med særlige behov, herunder demente og etniske minoriteter. Samarbejdet imellem Struer Kommune, de frivillige organisationer og Ældrerådet skal styrkes, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatsen. De frivillige organisationer skal have mulighed for at bidrage til den ønskede udvikling af Struer Kommunes ældreområde. Frivilligt arbejde skal kunne være et supplement til den pleje og omsorg og de øvrige tilbud, der ligger i kommunalt regi. Aktørerne på boligområdet skal samarbejde om at sikre gode fysiske rammer for ældre borgere, herunder bofællesskaber for ældre samt tilbud til de ressourcesvage ældre. Samarbejdet bør også omfatte grupper af ældre, der selv ønsker at starte aktiviteter eller danne seniorbofællesskaber. Hvordan vurderes behovet for hjælp? Ved behov for hjælp til hjemmeboende borgere, skal henvendelse ske til: Bestillerenheden for Ældreservice Struer Kommune Østergade 11 7600 Struer Tlf. 9684 8314, 9684 8315, 9684 8317, 9684 8318 eller 9684 8319 mellem kl. 8.00 og 9.00 samt 12.00 og 13.00 på hverdage. Senest 3 hverdage efter at Bestillerenheden har fået henvendelsen, bliver borgeren kontaktet af en visitator, som sammen med borgeren skal vurdere behovet for hjælpstøtte og hjælp. Der aftales besøg i hjemmet. Borgeren er velkommen til at invitere pårørende, bekendte eller en frivillig bisidder med til mødet. For beboere på plejehjem i Struer kommune og i ældreboliger i umiddelbar nærhed af omtalte plejehjem gælder, at visitation til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp sker i et samarbejde med beboeren og personalet tilhørende det enkelte plejehjem. Kommunen træffer afgørelse om tildeling af pleje og praktisk hjælp. Tildelingen sker altid på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den samlede situation og borgerens behov. Vurderingen sker i samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende ud fra serviceniveauet i kvalitetsstandarden, som er vedtaget af Byrådet og ud fra de overordnede mål. Ved tildelingen af hjælp lægger vi vægt på: 15

Hvad kan borgeren gøre selv? Om en et rehabiliteringsforløb eller en træningsindsats kan forbedre borgerens muligheder for at klare sig selv? Er der en ægtefælle eller andre i hjemmet, der kan udføre opgaven? Hvad kan borgeren og personalet gøre sammen? Hvad skal personalet gøre for borgeren? Om Boligens indretning og om hjælpemidler har indflydelse på behovet? Der udfærdiges derefter et afgørelsesbrev, hvor borgeren kan se, hvad vedkommende har fået bevilget hjælp til, og hvad der ikke kan gives hjælp til. Alle afslag skal begrundes. Omfang, formål og periode vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp aftales individuelt og fremgår af afgørelsen Brevet er aftalegrundlaget mellem borgeren og eventuelle pårørende og udføreren af hjælpen. Den hjælp borgeren kan få, er et supplement til de opgaver vedkommende eller andre i husstanden selv kan klare. Målet er, at borgeren bliver i stand til selv at klare så mange ting som muligt. Antallet af ydelser og tidsforbruget oplyses til den leverandør, som borgeren har valgt. Borgeren oplyses om ydelsens omfang, men ikke tidsforbruget. Baggrunden for denne praksis er, At borgeren får hjælp støtte eller hjælp til udførelse af opgaven, uanset tidsforbruget for den pågældende opgave At personalet nogle gange bruger mere eller mindre tid, til at løse opgaven, idet personalet er forpligtet til at afslutte opgaven. Eksempelvis vil personalet ved en borger, hvor der er opstået et akut behov være nød til at bruge ekstra tid for at give borgeren en tilfredsstillende pleje og/eller hjælp At der kan være tidsforskelle, fordi medarbejdernes fremgangsmåde, arbejdstempo og arbejdsredskaber hos brugerne kan variere. Hvis personalet skal yde hjælp et bestemt antal minutter, kan det betyde, at personalet ikke når at få afsluttet opgaven inden for den afsatte tid. Modsat kan det også betyde, at personalet vil få overskudstid, fordi de afslutter opgaver hurtigere end den tid, der er sat af til ydelsen. Denne praksis, hvor hjælpen ydes til den er afsluttet, medfører, at der er indbygget fleksibilitet. Lov om social service stiller ikke krav om, at borgerne skal oplyses om tidsforbruget til løsningen af de tildelte ydelser, derimod stiller loven krav om en individuel og konkret vurdering af borgerens samlede behov og situation - et krav der fordrer, at hjælpen til borgeren ydes til opgaven er afsluttet, i modsat fald ydes hjælpen ikke individuel. Ønsker borgeren at bytte ydelser, er det således leverandørens opgave at oplyse, hvor meget tid leverandøren har sat af til at løse opgaven, og inden for denne tidsramme kan borgeren så bytte opgaver. Når der er bevilget hjælp, modtager borgeren en Samarbejdsbog. Hensigten er, at medvirke til en god kommunikation mellem leverandørens ansatte og borgeren. Denne bog skal altid forefindes i hjemmet. I Samarbejdsbogen skrives beskeder og eventuelle ændringer i den hjælp, borgeren modtager. 16

Funktionsniveauer Det kommunale serviceniveau er fastlagt i forhold til borgerens funktionsevne og dermed en opdeling i funktionsniveauer. Disse funktionsniveauer er udviklet i Kommunernes Landsforening i forbindelse med projektet "Fælles sprog". Borgerens funktion kan omfatte følgende funktionsniveauer: Funktionsniveau 1: De raske ældre Borgeren kan tage vare på sig selv og sine behov. Borgeren er velfungerende og kan selv klare de daglige fornødenheder. Borgeren kan være alene. Nøgleord: Borgeren kan selv udføre / overkommer / overskuer / tager initiativ til løsning af praktiske opgaver og personlige behov. Eksempel på serviceniveau: Borgeren kan ikke få hjælp fra hjemmeplejen, da borgeren er i stand til at klare sig selv. Funktionsniveau 2: De svage ældre Borgeren er som hjemmehjælpsbruger den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning, med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at tage vare på sine behov. Borgeren kan have et meget lille behov for støtte i relation til enkelte af ydelsesområderne. Borgeren kan have behov for kortvarig støtte, tilsyn, motivering, vejledning og undervisning, for at kunne indfri sine personlige behov. Borgeren kan være alene i længere perioder. Nøgleord: Borgeren klarer stort set selv at udføre / overkomme / overskue / tage initiativ til løsning af praktiske opgaver og personlige behov. Eksempel på serviceniveau: Borgeren kan få hjælp fra hjemmeplejen til støvsugning og gulvvask, resten kan borgeren selv klare. Funktionsniveau 3: De svagere ældre Borgeren har vanskeligt ved selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelsen af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for motivation, støtte eller hjælp indenfor et eller flere af de områder, hjemmeplejen yder hjælp og støtte til. Borgeren kan have behov for jævnlig tilsyn på grund af forværring i den fysiske og/eller psykiske tilstand. Nøgleord: Borgeren har vanskelighed ved selv at udføre / overkomme / overskue / tage initiativ til løsning af praktiske opgaver og personlige behov. Eksempel på serviceniveau: 17

Borgeren får hjælp fra hjemmeplejen til hele den grove rengøring (støvsugning, gulvvask, badeværelse m.v.) og personlig pleje. Funktionsniveau 4: De svageste ældre Borgeren er, på grund af fysiske eller psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må gøre/handle for borgeren på et eller flere af de områder, hjemmeplejen yder hjælp og støtte på. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov (guidning = udføre opgaven sammen med og under vejledning af en hjælper). Nøgleord: Borgeren er ude af stand til selv at udføre / overkomme / overskue / tage initiativ til løsning af praktiske opgaver og personlige behov. Eksempel på serviceniveau: Borgeren får hjælp fra hjemmeplejen til næsten alle de praktiske opgaver i hjemmet og hjælp til personlig pleje. Borgeren vil/kan have installeret nødkald, da borgeren ikke er i stand til at klare sig selv. Det er således borgerens funktionsniveau, der vil være bestemmende for omfanget af den hjemmehjælp, som kommunen kan bevilge. Det medfører, at der er en række forhold, der skal tages højde for, når kvalitetsstandarderne anvendes: At der ikke er tale om en skarp grænse mellem de fire funktions-niveauer - ofte vil der være tale om kombinationer i forhold til forskellige funktionsevner At rammer i form af serviceniveau, funktionsniveauer og kvalitetsstandarder forudsættes at være dækkende for hovedparten af borgernes behov, men der skal og vil altid være tale om en individuel helhedsvurdering af støtte og hjælp til borgeren At støtte og hjælp til borgeren vurderes og justeres løbende til borgerens behov - såvel når der er et øget behov, som når behovet reduceres At der hos borgere i forskellige livssituationer altid er individuelle forskelle på hjælpen - borgere med helt samme behov vil få samme serviceniveau At borgerens egne ressourcer i videst mulig omfang skal inddrages og være en aktiv del af indsatsen hos borgeren At indsatsen først og fremmest skal tage sigte på at understøtte og vedligeholde borgerens funktionsevne i videst mulig omfang, og i anden række kompensere for funktionstab varigt eller midlertidigt. Formateret: Punktopstilling Opfølgning via løbende behovsvurdering Ved opstart af hjælp, vil der efter ca. 14 dage og igen efter 1 måned blive fulgt op på, om brugeren har fået leveret den aftalte hjælp. Opfølgningen sker enten ved telefonisk eller personlig henvendelse fra visitatoren og skal ses som en kontrol af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem afgørelsen, de leverede ydelser og det fastlagte serviceniveau i kvalitetsstandarden. Brugerens behov for hjælp bliver løbende revurderet dog mindst en gang om året. Forud for det årlige opfølgningsbesøg vil visitatoren kontakte brugeren med henblik på at aftale et tidspunkt for besøget. Det udførende personale vil derudover løbende følge brugerens behov for hjælp og melde ændringer til visitatorerne i Bestillerenheden for Ældreservice. 18

Fleksibel hjemmehjælp Brugeren har sammen med personalet mulighed for fra gang til gang at aftale, hvordan udførelsen af hjælpen skal tilrettelægges. Brugeren har ret til at bytte til andre ydelser dog kun inden for den tidsramme leverandøren har afsat til at udføre de visiterede ydelser. Bytteopgaverne skal dog være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis brugeren ønsker at bytte mellem pleje og praktisk hjælp, forudsætter det, at vedkommende er bevilget både pleje og praktisk hjælp. Retten til at bytte mellem plejeopgaver og praktiske opgaver begrænses dog, hvis brugeren får hjælp til både pleje og praktisk hjælp, og har valgt to forskellige leverandører til at udføre disse opgaver. Hvis brugeren gentagne gange fravælger en visiteret ydelse, skal der ske en revurdering med henblik på at få justeret hjælpen. Er der tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal personalet levere den hjælp, der er bevilget. Når brugeren får bevilget hjælp, udleveres en Samarbejdsbog, der altid skal være at finde i vedkommendes hjem. I Samarbejdsbogen skrives beskeder og eventuelle aftalte ændringer i den hjælp, du modtager. Brugerens hjem personalets arbejdsplads Den kommunale hjemmepleje eller den private leverandør vil vurdere personalets arbejdsmiljø. Hjemmets indretning skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Den kommunale hjemmepleje eller den private leverandør skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), der sikrer at eksempelvis hjælpemidler, el-ledninger, el-apparater m.v., som personalet skal bruge, er i orden. Samtidig vurderes med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø, da hjælpen bygger på et samarbejde, hvor der udvises gensidig respekt. De der udfører arbejdspladsvurderingen foretager vurderingen med respekt for, at det er brugerens hjem det drejer sig om. Det kan være nødvendigt at ommøblere, fjerne tæpper og/eller installere tekniske hjælpemidler i brugerens hjem, før vedkommende kan få hjælp, for eksempel ved at udskifte sengen med en plejeseng. De nødvendige rengøringsmidler og arbejdsredskaber skal findes i brugerens hjem. For at sikre et godt arbejdsmiljø, skal rengøringsmidlerne være miljøvenlige og rengøringsredskaberne i forsvarlig stand. Da ældreområdet også fungerer som uddannelsessted, kan personalet være ledsaget af praktikanter, elever eller studerende, som i perioder også vil udføre den aftalte hjælp. I private hjem, hvor der modtages en serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, er det forudsætning for ydelsen, at der ikke ryges i det tidsrum, hvor medarbejderen er i hjemmet, og at medarbejderen ikke må ryge sammen med borgeren i hjemmet. 19

Visitation til ældreboliger, plejeboliger og plejehjem Ansøgning om optagelse på plejehjem fremsendes til visitationsudvalget i Struer Kommune. Bedømmelsen sker på grundlag af borgerens aktuelle funktionsniveau som beskrevet i ansøgning og som det fremgår af en lægelig statusbedømmelse, som Struer Kommune rekvirerer hos borgerens egen læge. Ved godkendelse af ansøgningen meddeles borgeren, at vedkommende optages på venteliste. Ledige plejehjemspladser fordeles af visitationsudvalget. Brugere med det største aktuelle behov prioriteres først. Ansøgning om tildeling af en ældrebolig foregår efter samme procedure, dog sker bedømmelsen af ansøgerne uden den forudgående indhentning af de lægefaglige oplysninger. Struer Kommune har inddelt ældreboligerne i 4 kategorier, hvor niveau 1 er forbeholdt ansøgere med varige og omfattende fysiske eller psykiske funktionstab. Kriteriet om funktionsnedsættelse mindskes gradvist i forhold til niveauerne 2, 3 og 4. Hvem kan levere hjælpen? Fra den 1. januar 2003 skal brugeren vælge, om vedkommende vil have praktisk hjælp og personlig pleje ydet fra den kommunale hjemmepleje eller en af de private leverandører, som kommunen har godkendt. Undtaget herfra er beboere i plejehjem og ældreboliger i umiddelbar tilknytning til plejehjem, der fortsat vil modtage hjælpen fra plejehjemmets personale. I forbindelse med visitationsbesøget vil brugeren få udleveret informationsmateriale fra de forskellige leverandører. I informationsmaterialet gives en præsentation af hver enkelt leverandør. Visitator skal sikre at valget af leverandør foretages af borgeren, evt. støttet af en pårørende. Visitator vil være neutral i sin vejledning af borgeren i valg af leverandør, og således ikke advokere for bestemte leverandører. De private leverandører er ligesom den kommunale hjemmepleje forpligtet til at efterleve Byrådets kvalitetsstandard for pleje og praktisk hjælp. Brugeren har mulighed for at ændre sit valg af leverandør. Hvis brugeren ønsker at gøre brug af denne valgmulighed, skal vedkommende blot henvende sig til den visitator, der har udstedt afgørelsesbrevet. Leverandørskiftet kan derfor ske senest 30 dage efter anmodningen om, at skifte. Brugeren har også mulighed for selv at vælge en person til at udføre den aftalte hjælp. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som ansætter pågældende i det antal timer, der er bevilget. Det tilstræbes, at både personlig pleje og praktisk hjælp udføres af den samme medarbejder, således at der er mulighed for en god kontakt mellem personale og bruger. 20