Den amtskommunale sektor. Offentlige selskabslignende. Sygehuse Gymnasier Amtsgårde Miljø Hovedveje

Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber (selskabssektoren) udgør tilsammen den offentlige sektor. Offentlig forvaltning og service består af de institutioner, som producerer ikke-markedsmæssige tjenester, som hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige, kommunale og amtskommunale administration. Offentlig forvaltning og service inkluderer ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx Banestyrelsen og Bornholmstrafikken) og offentlige selskaber (fx Danmarks Radio og DONG A/S), som tilsammen udgør selskabssektoren. Forskellen mellem offentlige selskaber og offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er en del af det offentlige regnskabssystem. Det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående, hvilket giver selskaberne mere frit spillerum i forhold til de selskabslignende virksomheder. Figur 1 Den offentlige sektor fordelt på områder i 2006 Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den kommunale sektor Den amtskommunale sektor Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlige selskaber Politi Dronningen Forsvar Folketinget Motorveje Arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes Garantifond Folkeskole Hjemmehjælp Daginstitutioner Rådhuse Kirkegårde Sygehuse Gymnasier Amtsgårde Miljø Hovedveje Banestyrelsen Bornholmstrafikken IT- og Telestyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Elektricitetsrådet Danmarks Radio Dansk Tipstjeneste DONG A/S TV2 / Danmark Post Danmark A/S Den offentlige sektor står i de kommende år overfor en stor forandring i kraft af Kommunalreformen, som træder i kraft i 2007. Kommunalreformen vil i korte træk betyde følgende: 1. En række af de små kommuner vil blive lagt sammen og det samlede antal af kommuner vil blive reduceret fra 293 til 98. 2. Amtskommunerne nedlægges og der oprettes 5 regioner til at erstatte dem. En del opgaver vil blive fordelt anderledes end tidligere mellem stat, region og kommune. Den endelige opgavefordeling ligger endnu ikke fast, men generelt vil kommunerne og staten overtage opgaver fra amtskommunerne. Regionerne vil primært komme til at stå for hospitalsdriften. Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 423

Offentlige finanser Figur 2 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP 65 60 55 50 45 40 Procent 70 75 80 85 90 95 00 Figur 3 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse 35 30 25 20 15 10 Procent 70 75 80 85 90 95 00 05 Figur 4 Stagnation i de offentlige udgifter siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drifts- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 1970'erne og frem til 1983 en stadig stigende andel af bruttonationalproduktet (BNP). I perioden fra 1983 og frem til 1994 har væksten stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BNP var derfor nogenlunde den samme i 1994 som 11 år tidligere. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag til stigningen op gennem 1970 erne er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som har betydet, at mange af de funktioner, der før blev udført i hjemmet, nu varetages af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Siden 1994 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2005 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 53 pct. af BNP. Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 1970'erne. Også her stagnerer udviklingen dog i starten af 1980'erne, idet antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holder sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 1980'erne og 1990'erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1981 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Der har også været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug frem til 1994 udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. I perioden 1994-2005 udgør det offentlige forbrug en svagt stigende andel af de offentlige udgifter. Samtidig udgør de løbende overførsler frem til 1994 en større andel af de samlede udgifter, hvorefter andelen er svagt faldende i perioden 1996-2005. De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til husholdningerne (pensioner, arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Kapitaludgifternes andel af de offentlige udgifter er faldende frem til midt-80 erne, hvorefter andelen er nogenlunde konstant. Kapitaludgifter dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Offentlige udgifter 1 fordelt på realøkonomiske kategorier 100 Procent Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug 80 60 40 20 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 1. Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester 424 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Offentlige finanser Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 70,5 pct. af udgifterne i 2005 blev anvendt til de tre store områder undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse. Områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (41,9 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør henholdsvis 15,2 pct. og 13,4 pct. af de samlede udgifter. Figur 5 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter 2005 Generelle offentlige tjenester 13,2 pct. Offentlig orden og sikkerhed 1,9 pct. Miljøbeskyttelse 1,1 pct. Forsvar 2,9 pct. Økonomiske anliggender 6,6 pct. Boliger og offentlige faciliteter 1,1 pct. Sundhedsvæsen 13,4 pct. Undervisning 15,2 pct. Fritid, kultur og religion 2,9 pct. Social beskyttelse 41,9 pct. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 13,2 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er dette udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 2,9 pct. og 1,9 pct. af ressourcerne. 6,6 pct. af udgifterne anvendes til økonomiske anliggender, som især omfatter udgifter vedrørende anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter og til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,1 pct. og 2,9 pct. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 425

Offentlige finanser 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Figur 6 Skatter og afgifter i pct. af BNP Procent 55 50 45 40 35 30 75 80 85 90 95 00 05 Skatternes andel af BNP relativ konstant Væksten i offentlig forvaltning og service har medført et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette afspejles i skatter og afgifter i pct. af BNP, som steg fra 38,4 pct. i 1975 til 49,4 pct. i 1988. I den efterfølgende periode er skatternes andel af BNP nogenlunde konstant, dog er der perioder med et lavere niveau. I 2005 udgjorde skatternes andel af BNP 50,1 pct. Skattestrukturen uændret i 30 år Skattestrukturen har ikke ændret sig meget i perioden siden 1975. De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 2005 udgjorde de 61,8 pct. af de samlede skatter. Den laveste andel var i 1979 med 55,8 pct. af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift), samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 35,6 pct. af de samlede skatter i 2005 og andelen har i perioden 1975 2005 svinget mellem 42,6 pct. i 1979 og 34,7 pct. i 1995. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 90'erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension). Figur 7 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 100 Procent Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter 80 60 Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter 40 20 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 426 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Offentlige finanser 3. Udviklingen i den offentlige saldo Figur 8 Det offentlige overskud i pct. af BNP 6 4 2 0-2 -4-6 -8-10 -12 Procent 75 80 85 90 95 00 05 Konjunkturudviklingen påvirker offentlige finanser De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1975 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Overskud på de offentlige finanser siden 1997 De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som fra 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling varede ved frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 2,3 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i 1998. Siden 1999 har der været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre underskud i 2003, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien. 4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den endelige fordeling af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem. Figur 9 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer 2005 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 427

Offentlige finanser 5. Den offentlige sektor En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 19 pct. af den offentlige sektors BFI bliver skabt i de offentlige selskaber, men de beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun 10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Derimod finder knap halvdelen (47 pct.) af bruttoinvesteringerne i det offentlige sted i offentlige selskaber. Offentlige selskaber består af offentlige selskabslignende selskaber og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG. Figur 10 Offentlig sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber 2004 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Figur 11 BFI for den off. sektor i pct. af samlet dansk BFI Procent 35 30 25 20 15 10 5 0 1995 1997 1999 2001 2003 Offentlige selskaber Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993 Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på mellem 28 og 30 pct. Størrelsen af den offentlige sektor afhænger af de skiftende præferencer for privatisering. Trenden har i de senere år gået i retning af mere privat ejerskab, hvilket reducerer størrelsen af den offentlige sektor. Tele Danmark A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere et offentligt selskab og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service 428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Offentlige finanser 6. International sammenligning Den offentlige sektors størrelse i et EU med 25 medlemmer (EU25) i 2004 1. maj 2004 blev EU udvidet med 10 nye øst- og centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta. De 10 nye EU-lande har tilsammen et BNP på 486 mia. Euro, svarende til 5 pct. af de 15 gamle EU-landes BNP (EU15). Figur 12 De offentlige udgifter i procent af BNP 2004 70 60 50 40 30 20 10 0 Procent af BNP Sve. Dan. Fra. Fin. Bel. Øst. Ita. Hol. Tys. Græ. Por. Lux. Sto. Spa. Irl. Eu15 Tje. Ung. Mal. Slo. Pol. Cyp. Slv. Est. Let. Lit. Eu25 Anm. Slv. er Slovakiet og Slo. er Slovenien Kilde: Eurostat Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU lige fra 33,2 pct. (Litauen) til 56,7 pct. (Sverige). Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller et udtryk for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles og i-lande dermed har en større offentlig sektor end u-lande. International skattesammenligning Danmark har det næsthøjeste skattetryk ( skatter og afgifter i pct. af BNP ) blandt udvalgte OECD-lande. Danmark er kun overgået af Sverige, som er det eneste land med et skattetryk på mere end halvdelen af BNP (50,6 pct.). Figur 13 Skatter og afgifter i pct. af BNP 2003 60 50 40 30 20 10 0 Procent af BNP Sve. Dan. Bel. Fin. Fra. Øst. Ita. Lux. EU15 EU19 Hol. Ung. Tje. Por. Græ. UK Tys. Spa. Pol. Can. Tyr. Slv. Anm. EU15 og EU19 er ikke-vægtede gennemsnit (ikke taget højde for størrelsen af landene) Kilde: OECD Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 429 Irl. USA Jap.

Offentlige finanser Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU Det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU er rettesnoren for den finanspolitiske situation i EU og benyttes i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Proceduren foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke må have større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. Et underskud over 3 pct. af BNP accepteres, hvis overskridelsen er midlertidig eller nærmer sig 60 pct. af BNP. Det offentlige ØMU-overskud i 2004 er størst i Danmark (2,3) og Finland, mens der er en lang række lande, der har underskud, som ligger over 3 pct. grænsen. Heriblandt Tyskland og Frankrig. EU25 havde et ØMU-underskud på 2,6. Det samlede underskud for EU25 minder meget om underskuddet for EU15 (2,6). Dette skyldes, at de 10 nye EU-lande til dels er små lande med mindre økonomier (målt ved BNP pr. indbygger) end de 15 gamle EU-lande. Figur 14 ØMU-underskud (-) / Overskud (+) i pct. af BNP, EU25 2004 7 5 3 1-1 -3-5 -7 Procent af BNP Dan. Fin. Est. Sve. Irl. Bel. Spa. Let. Lux. Øst. Slo. Hol. Lit. EU25 Por. Ita. Tje. Sto. Slv. Tys. Fra. Cyp. Ung. Pol. Mal. Græ. Danmarks ØMU-gæld i pct. af BNP har været faldende siden 1993 og udgjort mindre end 60 pct. af BNP siden 1998. EU25 havde en ØMU-gæld på 63,4 pct. af BNP i 2004. Gennemsnit for EU25 ligger med andre ord over den fastsatte grænse i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Figur 15 ØMU-gæld i pct. af BNP, EU25 2004 120 100 80 60 40 20 0 Procent af BNP Græ. Ita. Bel. Mal. Cyp. Tys. Fra. Øst. EU25 Por. Ung. Hol. Sve. Spa. Fin. Pol. Dan. Slv. Sto. Tje. Irl. Slo. Lit. Let. Lux. Est. 430 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 410 Statens finanser. Sammenfatning 2005* 2006* Udgift Indtægt Nettoudgifter Udgift Indtægt Nettoudgifter 1. Dronningen 61,4 61,4 62,4 62,4 2. Medlemmer af det kongelige hus 18,8 18,8 20,4 20,4 3. Folketinget 792,4 792,4 836,6 836,6 5. Statsministeriet 121,9 121,9 121,3 121,3 6. Udenrigsministeriet 12 925,2 58,6 12 866,6 13 119,8 358,6 12 761,2 7. Finansministeriet 4 172,5 3 096,4 1 076,1 6 908,8 1 291,1 5 617,7 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 1 378,7 7,5 1 371,2 1 360,8 36,9 1 323,9 9. Skatteministeriet 3 159,9 143,4 3 016,5 5 511,9 137,4 5 374,5 11. Justitsministeriet 11 772,9 2 462,0 9 310,9 11 942,5 2 482,0 9 460,5 12. Forsvarsministeriet 18 160,3 20,0 18 140,3 18 379,3 23,3 18 356,0 15. Socialministeriet 105 903,4 105 903,4 112 310,9 112 310,9 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 54 712,3 10,6 54 701,7 61 591,4 8,4 61 583,0 17. Beskæftigelsesministeriet 78 261,3 1,4 78 259,9 73 229,4 6,0 73 223,4 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 651,6 2 651,6 2 268,6 2 268,6 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 13 866,0 410,6 13 455,4 14 071,6 416,6 13 655,0 20. Undervisningsministeriet 31 654,4 167,8 31 486,6 32 189,2 36,6 32 152,6 21. Kulturministeriet 4 262,9 76,5 4 186,4 4 338,5 76,6 4 261,9 22. Kirkeministeriet 516,9 516,9 556,9 556,9 23. Miljøministeriet 1 497,5 40,0 1 457,5 1 488,5 50,0 1 438,5 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1 760,2 1 760,2 1 962,0 1 962,0 27. Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender 12 179,2 12 179,2 12 371,6 12 371,6 28. Transport- og Energiministeriet 9 343,8 9 652,3-308,5 9 781,1 11 895,8-2 114,7 34. Arbejdsmarkedsfond 81 991,6-81 991,6 87 368,0-87 368,0 35. Generelle reserver 7 230,6 1 231,9 5 998,7 7 577,9 2 266,8 5 311,1 36. Pensionsvæsenet 12 960,3 12 960,3 14 123,0 14 123,0 I alt 389 364,4 99 370,6 289 993,8 406 124,4 106 454,1 299 670,3 37. Renter 34 202,7 5 343,9 28 858,8 26 885,1 6 417,9 20 467,2 38. Skatter og afgifter 29 282,5 375 732,6-346 450,1 30 106,4 402 532,9-372 426,5 I alt 452 849,6 480 447,1-27 597,5 463 115,9 515 404,9-52 289,0 Overskud 27 597,5-27 597,5 52 289,0-52 289,0 Drifts- anlægs- og udlånsbudget 23 408,2-23 408,2 47 353,9-47 353,9 40. Genudlån mv. 4 042,6 4 042,6 6 937,7 6 937,7 41. Beholdningsbevægelser mv. -670,8 670,8-2 866,0 2 866,0 42. Afdrag på statsgælden (netto) 18 694,8 18 694,8 37 550,2 37 550,2 I alt 22 737,4 22 737,4 0 44 487,9 44 487,9 0 Kilde: Finanslov 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 431

Tabel 411 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2004 Budget 2005 Finanslov 2006 1. Dronningen 59,3 61,4 62,4 1. Statsydelse 59,3 61,4 62,4 2. Medlemmer af det kongelige hus 14,9 18,8 20,4 1. Årpenge 14,9 18,8 20,4 3. Folketinget 774,6 792,4 836,6 1. Udgifter ved Folketinget 574,0 581,8 617,7 2. Folketingets Ombudsmand 39,4 43,0 44,2 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 161,2 167,6 174,7 5. Statsministeriet 114,3 121,9 121,3 1. Fællesudgifter 114,3 121,9 121,3 6. Udenrigsministeriet 12 397,9 12 925,2 13 119,8 1. Udenrigstjenesten mv. 1 623,1 1 742,3 1 757,1 2. Internationale organisationer 351,4 380,0 376,3 3. Bistand til udviklingslandene 10 323,0 10 708,3 10 899,0 4. Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats 100,3 94,6 87,4 7. Finansministeriet 3 707,9 4 172,5 6 908,8 1. Offentlig økonomi 86,3 484,8 3 173,8 2. Grønland og Færøerne 3 621,6 3 687,7 3 735,0 Grønland 3 006,1 3 072,2 3 119,5 Færøerne 615,5 615,5 615,5 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 933,2 1 378,7 1 360,8 1. Fællesudgifter 126,9 152,9 177,8 2. Erhvervsregulering 332,9 247,5 207,7 3. Erhvervsfremme og byggeri -173,5 319,4 548,4 4. Byggeforskning 29,7 28,9 32,3 5. Statistik 234,6 231,0 235,4 6. Søfart 382,6 399,0 159,2 9. Skatteministeriet 3 414,6 3 159,9 5 511,9 1. Fællesudgifter 182,9-1 708,5 204,1 2. Forvaltning 3 231,6 4 868,4 5 307,8 11. Justitsministeriet 11 198,8 11 772,9 11 942,5 1. Fællesudgifter 231,4 232,5 222,7 2. Politivæsenet 7 270,8 7 519,7 7 565,4 3. Kriminalforsorg 1 992,1 2 226,2 2 318,9 4. Retsvæsenet 1 704,5 1 794,5 1 835,5 12. Forsvarsministeriet 18 250,0 18 160,3 18 379,3 1. Fællesudgifter 126,4 198,5 198,1 2. Militært forsvar 17 418,7 17 274,2 17 476,9 3. Civil virksomhed 235,4 227,5 252,8 Farvandsvæsen mv. 221,4 219,6 244,8 Øvrig civil virksomhed 14,0 7,9 8,0 4. Redningsberedskab 425,9 422,7 425,4 5. Militærnægterområdet 43,6 37,4 26,1 Kilde: Finanslov 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 432 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 411 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2004 Budget 2005 Finanslov 2006 15. Socialministeriet 99 441,4 105 903,4 112 310,9 1. Fællesudgifter 8 250,9 7 269,7 8 506,5 2. Individuel boligstøtte 6 878,7 7 201,3 7 591,2 Boligydelse til pensionister 5 779,6 6 087,9 6 277,5 Øvrig individuel boligstøtte 1 389,3 1 393,5 1 587,3 Afdrag, afskrivninger m.m. for boligydelseslån, boligsikringslån og beboerindskudslån mv. -290,2-280,1-273,6 3. Kontantydelser 1 217,0 1 308,6 1 350,6 Anden kontanthjælp 288,7 307,0 305,4 Hjælp til flygtninge 116,1 116,3 77,5 Udgifter i forbindelse med børns pleje 770,1 778,7 818,3 Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 38,3 102,6 145,9 Efterlevelseshjælp 3,8 4,0 3,5 4. Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder 1 855,0 3 172,9 1 708,8 Alment boligbyggeri 1 261,0 2 504,9 1 204,1 Privat boligbyggeri 338,4 421,5 255,7 Byfornyelse 285,7 247,0 247,0 Hensættelse vedrørende alment boligbyggeri og andelsboliger - - - Hensættelser vedrørende byfornyelse og sanering -30,0-2,0 - Støtte til boligområder - 1,5 2,0 5. Bistand og pleje for handicappede 127,8 272,3 268,8 Bistand og pleje for handicappede 3,4 - - Bistand og pleje for handicappede 124,3 272,3 268,8 6. Øvrige bistandsordninger 994,2 1 123,7 1 610,7 Forsorgshjem 358,5 364,3 377,0 Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland - 0,4 0,4 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 145,5 147,5 151,5 Særligt udsatte grupper 490,1 611,5 1 081,8 7. Sociale pensioner 80 117,9 85 554,9 91 274,3 Folkepension 64 902,0 71 925,3 78 792,0 Højeste og mellemste førtidspension 17 050,6 15 902,8 14 687,4 Almindelig førtidspension 4 464,3 3 706,2 3 719,4 Personlige tillæg til pensionister 844,9 875,0 875,9 ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister 324,6 305,3 362,7 Reservation til førtidspensionsreformen 0,2 - - Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond -8 370,0-8 740,0-9 570,0 Førtidspension 901,3 1 580,3 2 406,9 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 49 089,4 54 712,3 61 591,4 1. Fællesudgifter 1 130,9 1 022,4 1 065,6 2. Forebyggelse 148,0 194,3 147,2 3. Uddannelse og forskning 136,0 233,7 271,3 4. Den primære sundhedstjeneste 18,7 22,6 23,1 5. Sygehuse mv. 2 269,2 2 608,1 2 870,1 6. Tilskud til kommuner mv. 45 386,6 50 631,2 57 214,1 17. Beskæftigelsesministeriet 79 929,3 78 261,3 73 229,4 1. Fællesudgifter 110,9 245,4 345,4 2. Arbejdsmiljø 1 104,0 1 103,7 1 058,2 3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse 60 994,1 57 772,8 53 255,1 Fællesudgifter 619,8 388,1 374,8 Arbejdsløshedsdagpenge 22 793,3 20 600,0 19 200,0 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 433

Tabel 411 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2004 Budget 2005 Finanslov 2006 Efterløn 25 063,7 24 855,0 22 397,0 Overgangsydelse 968,2 473,5 122,6 Kontanthjælp mv. 5 569,6 5 387,8 4 945,2 Dagpenge ved sygdom 5 888,1 5 968,4 6 067,1 Tilbagetrækning 91,3 100,0 148,4 4. Arbejdsmarkedsservice 17 720,3 19 139,4 18 570,7 Fællesudgifter 108,1 101,5 94,8 Arbejdsformidling og virksomhedsservice 905,7 822,3 812,9 Aktiv beskæftigelsesindsats 13 783,4 15 626,6 14 977,2 Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv. 365,8 - - Aktiv socialpolitik mv. 2 211,6 2 205,7 2 268,7 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 345,6 383,3 417,1 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 3 753,5 2 651,6 2 268,6 1. Fællesudgifter 360,2 346,3 350,4 2. Asylansøgere 648,7 586,3 469,6 3. Integration 2 744,6 1 719,0 1 448,6 Introduktionsprogram og danskundervisning 2 564,3 1 529,3 1 202,7 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 59,1 95,3 117,2 Indsats vedr. boligområder mv. 50,1 40,1 66,5 Øvrige integrationsinitiativer mv. 71,1 54,3 62,2 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 13 120,7 13 866,0 14 071,6 1. Fællesudgifter 664,7 1 052,2 815,4 2. Forskning og universitetsuddannelser 10 199,6 10 509,9 10 725,5 3. Forskningsråd og forskeruddannelse 1 306,1 1 261,1 1 417,0 4. Forskningsinstitutioner 365,2 479,4 409,2 5. Tele- og Oplysningsområdet 29,1-22,5 50,0 6. Kompetence og teknologi 556,0 585,9 654,5 20. Undervisningsministeriet 30 435,5 31 654,4 32 189,2 1. Administration m.m. 1 311,0 1 558,5 1 648,5 2. Grundskolen 2 136,9 2 249,3 2 339,0 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 5 951,2 6 085,2 5 967,5 4. Gymnasiale uddannelser 2 151,7 2 196,5 2 183,8 5. Andre ungdomsuddannelser mv. 639,9 471,9 511,3 6. Videregående uddannelser 3 889,2 3 829,3 3 886,3 7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddanelser 2 237,5 2 460,9 2 272,3 8. Tværgående og internationale aktiviteter 730,7 700,6 666,0 9. Støtteordninger mv. 11 387,4 12 102,2 12 714,5 Statens uddannelsesstøtte 9 657,5 10 355,5 10 948,3 Støtte til befordring 154,8 152,0 106,0 Støtteordninger for voksne 686,8 666,3 758,2 Forskellige støtteordninger 888,3 928,4 902,0 21. Kulturministeriet 3 860,2 4 262,9 4 338,5 1. Fællesudgifter 239,2 264,5 296,3 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 683,8 1 766,0 1 763,1 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 547,1 592,1 565,7 Musik 172,9 185,0 189,9 Teater 595,7 619,5 632,5 Film 368,1 369,4 375,0 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 342,4 1 404,9 1 442,1 Biblioteker 597,2 609,4 622,8 Arkiver mv. 144,1 175,8 178,6 Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv. 601,1 619,7 640,7 4. Videregående uddannelse 815,9 820,2 828,5 5. Idræts- og fritidsfaciliteter - 5,0 4,9 6. Radio og TV -221,1 2,3 3,6 434 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 411 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2004 Budget 2005 Finanslov 2006 22. Kirkeministeriet 544,2 516,9 556,9 1. Fællesudgifter 52,7 53,7 52,6 2. Folkekirken 491,5 463,2 504,3 23. Miljøministeriet 1 554,0 1 497,5 1 488,5 1. Fællesudgifter 122,4 236,2 236,8 2. Miljøbeskyttelse 561,4 442,0 454,8 3. Miljøundersøgelser 133,0 117,3 121,9 4. Skov- og Naturforvaltning mv. 432,9 468,1 446,9 5. Geologisk forskning og undersøgelser 148,8 127,3 129,5 6. Kortproduktion 155,5 106,6 98,6 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1 930,9 1 760,2 1 962,0 1. Fællesudgifter 146,7 142,1 151,9 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 1 075,5 895,5 935,7 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 716,9 726,8 880,5 4. Markedsordninger -8,3-4,3-6,1 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 12 019,9 12 179,2 12 371,6 1. Fællesudgifter 43,4 139,8 265,6 2. Generelle familie- og børneforhold 11 099,2 11 206,4 11 304,1 3. Forbrugerforhold 92,9 84,2 75,3 4. Fødevarer og husdyrforhold 784,4 748,8 726,6 28. Transport- og Energiministeriet 9 915,8 9 343,8 9 781,1 1. Fællesudgifter 1 740,8 567,1 537,0 2. Vejtrafik 726,4 814,0 921,4 3. Luftfart og meteorologi 7,2 62,4 199,8 4. Kyster, havne og færgetrafik 177,3 196,0 214,5 5. Banetrafik 6 808,1 7 015,6 7 215,3 34. Arbejdsmarkedsfond -83 961,9-81 991,6-87 368,0 1. Arbejdsmarkedsfond -83 961,9-81 991,6-87 368,0 35. Generelle reserver 5 621,5 7 230,6 7 577,9 1. Reserver mv. 5 621,5 7 230,6 7 577,9 Reserver mv. - 1 620,6 1 773,4 Moms-refusion 5 621,5 5 610,0 5 804,5 36. Pensionsvæsenet 12 492,2 12 960,3 14 123,0 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 2 803,9 2 979,0 3 121,2 2. Ansatte med tjenstemandspensionsret i aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv. 2 478,0 2 580,5 2 707,0 3. Forskellige statslige pensionsforpligtelser 5 961,0 6 135,7 6 945,6 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet 6,8-0,3 9,7 5. Indekskontrakter 1 191,0 1 210,0 1 290,0 6. Administrationsudgifter mv. 51,4 55,4 49,5 37. Renter 37 299,6 34 202,7 26 885,1 1. Renter af statsgæld 34 869,3 31 178,1 24 489,0 Indenlandsk statsgæld 33 164,3 29 435,9 22 696,6 Udenlandsk statsgæld 1 705,0 1 742,2 1 792,4 2. Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken mv. -4 873,7 3 746,7-3 717,7 3 Fastrenteaftaler mv. - - 133,1 4. Fonde 1 542,0 1 497,8 639,4 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 435

Tabel 411 (fortsat) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2004 Budget 2005 Finanslov 2006 5. Renter til genudlån mv. -2 561,2-3 081,8-3 131,2 6. Regulering af hensættelser 2 430,3 3 024,6 2 396,1 7. Renter vedr. forsøget med omkostningsbaserede bevillinger - -13,2-75,3 38. Skatter og afgifter -337 546,0-346 450,1-372 426,5 1. Skatter på indkomst og formue -124 157,5-128 477,7-140 559,4 Personskatter -68 957,8-78 891,0-85 151,6 Børnefamilieydelse 12 578,5 12 950,0 13 100,0 Selskabsskatter mv. -37 757,2-46 060,0-52 465,0 Pensionsafkastskat -23 414,1-9 900,0-9 100,0 Tinglysningsafgift mv. -6 503,0-6 500,0-6 850,0 Øvrige skatter -103,9-76,7-52,8 2. Told- og forbrugsafgifter -225 129,9-232 063,2-246 138,1 Merværdiafgift -140 422,9-146 125,0-156 094,0 Energiafgifter mv. -31 768,0-31 625,0-31 325,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer -27 527,7-28 484,0-33 124,0 Miljøafgifter -9 235,9-9 422,0-9 472,0 Afgifter på spil mv. -2 250,9-2 240,0-2 385,0 Øvrige punktafgifter -13 924,5-14 167,2-13 738,1 3. Arbejdsmarkedsbidrag -3 729,6-3 895,0-4 145,0 4. EU-ordninger 11 750,4 13 988,7 14 051,2 5. Renteindtægter mv. -629,3-600,0-375,0 6. Overførsel til andre paragraffer 4 350,0 4 597,1 4 739,8 40. Genudlån mv. 5 434,8 4 042,6 6 937,7 1. Køb mv. af obligationer 0,0 - - 2. Genudlån af statslån 5 479,9 3 982,9 6 616,9 3. Inkonverterbare realkreditlån -45,1 - -52,0 4. Forsøg med omkostningsbaserede bevillinger - 59,7 297,8 5. Afvikling af Hypotekbanken - - 75,0 41. Beholdningsbevægelser mv. -1 352,4 670,8 2 866,0 1. Nedskrivning af emissionskurstab -499,6-565,3 1 011,6 2. Beholdningsbevægelser -906,0 1 246,4 1 878,8 3. Valutakursreguleringer 53,3-10,3-24,4 42. Afdrag på statsgælden (netto) 23 636,7 18 694,8 37 550,2 1. Statens nettolånoptagelse 23 636,7 18 694,8 37 550,2 Indenlandsk statsgæld 7 355,2 20 945,9 58 360,0 Udenlandsk statsgæld -35,4-2 251,1 1 013,9 Træk på Danmarks Nationalbank 16 316,9 - -21 823,7 Tabel 412 Statens gæld og låntagning 1995 2004 pct. af BNP Samlet statsgæld 48,8 76,9 Indenlandsk statsgæld 35,8 65,8 Udenlandsk statsgæld 12,0 11,1 Samlet låntagning 149 876 111 243 Indenlandsk låntagning 137 173 95 253 Udenlandsk låntagning 12 703 15 990 436 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 413 Statens aktiver og passiver 2003 2004 1. januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt 545 647,8 555 540,7 573 828,5 557 674,3 Anlægsaktiver 243 252,5 249 715,4 263 339,0 261 474,0 Ejendomme og anlæg i alt 96 901,4 103 019,9 131 002,3 121 292,6 Udlån og tilgodehavender 126 251,1 126 505,9 127 340,4 133 751,2 Værdipapirer 20 095,5 23 456,3 8 263,0 7 111,9 Emissionskurstab, statslån 4,5-3 266,7-3 266,7-681,8 Indenlandsk statsgæld -646,9-4 063,9-4 063,9-2 045,2 Udenlandsk statsgæld 29,8 120,1 120,1 171,6 Genudlån 621,6 677,1 677,1 1 191,8 Omsætningsaktiver 154 649,0 157 884,4 162 548,5 149 628,3 Driftsaktiver 246,1 233,9 217,7 202,7 Lagerbeholdninger 98,1 149,8 187,9 109,1 Debitorer 106 232,7 121 216,2 121 220,6 92 390,5 Mellemværender med Danmarks Nationalbank 45 952,3 40 451,1 40 451,1 56 767,9 Restancer vedr. løbende konti i Danmarks Nationalbank -272,5 4,8 4,8 0,0 Finansministeriets ordinære konto 57 311,1 36 862,3 36 862,3 56 702,1 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank -11 086,3 3 584,0 3 584,0 65,8 Likvidbeholdninger 2 119,8-4 166,5 471,2 158,1 Andre aktiver 147 746,3 147 940,9 147 940,9 146 571,9 Aktiver for særlige fonde 147 746,3 147 940,9 147 940,9 146 571,9 Den sociale pensionsfond 146 602,1 146 747,1 146 747,1 145 205,1 Andre fonde 1 144,2 1 193,8 1 193,8 1 366,8 Passiver Passiver i alt 545 647,8 555 540,7 573 828,5 557 674,3 Egenkapital -461 901,7-442 285,4-429 035,2-410 940,8 Balancekonto -461 901,7-445 303,3-432 053,1-410 940,8 Opskrivningshenlæggelser værdipapirer - 3 017,9 3 017,9 - Langfristet gæld 680 372,0 663 772,9 664 033,7 658 300,3 Indenlandsk statsgæld 561 509,4 543 605,7 543 605,7 535 955,6 Udenlandsk statsgæld 83 729,4 83 904,9 83 904,9 83 911,9 Prioritetsgæld 29,9 30,6 30,6 28,7 Anden langfristet gæld 35 069,0 36 201,2 36 425,1 38 321,8 Donationer 34,2 30,5 67,4 82,2 Kortfristet gæld 179 431,2 186 112,3 190 889,0 163 742,8 Indenlandsk statsgæld 63 404,0 67 347,0 67 347,0 68 602,0 Udenlandsk statsgæld 0,7-2,0-2,0 16,6 Periodiserede renter på statsgælden 9 258,6 6 699,8 6 699,8 5 866,1 Afgivne tilsagn 75 269,1 74 020,9 74 020,9 74 624,4 Mellemregning med særlige fonde 407,6 246,2 246,2 123,3 Kreditorer 30 943,3 37 663,3 42 275,5 14 192,9 Feriepengeforpligtelser mv. 147,8 137,1 301,6 317,5 Andre passiver 147 746,3 147 940,9 147 940,9 146 571,9 Kapitaler for særlige fonde 147 746,3 147 940,9 147 940,9 146 571,9 Kilde: Statsregnskabet 2003 og 2004. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 437

Tabel 414 Statens finansieringsbehov 2002 2003 2004 Nettofinansieringsbehov 3 232-6.897 23 637 + Emissionskurstab, udenl. statslån 45 94 86 + Valutakursregulering af udenl. statslån mv. 525 342-50 299 + Emissionskurstab, indenl. statslån 3 727-1 825 2 652 + Ændr. i DSP s beh. af statspapirer 1-3 658-5 006-2 661 = Ændring af statsgælden 3 871-13 292-26 585 Samlet statsgæld pr. 31. december 549 559 536 267 509 682 Indenlandsk gæld (netto), i alt 465 829 451 935 425 753 Obligationsgæld i alt 577 709 559 406 552 280 a. Statsobligationer 497 938 480 874 480 590 b. Kortfristet statsgældsbeviser 79 371 78 532 71 690 c. Præmieobligationer 400 400 400 DSP s beholdning af statspapirer -113 132 118 138 120 799 Nettogæld til Danmarks Nationalbank -45 952 40 880 58 006 Skatkammerbeviser 63 404 67 347 68 602 Udenlandsk gæld, i alt 83 730 83 903 83 929 Bruttofinansieringsbehov 2 130 990 99 681 94 926 Afdrag i alt 127 100 106 482 116 871 a. Afdrag på indenlandske lån 102 879 89 189 100 842 b. Afdrag på udenlandske lån 24 221 17 293 16 029 Indenlandske låntagning, i alt 108 618 82 459 78 936 a. Obligationer 114 950 76 958 95 253 b. Træk på Nationalbanken -6 332 5 501-16 317 Udenlandske låntagning, i alt 22 373 17 222 15 990 1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank Tabel 415 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2004* 2005* 2004* 2005* 2004* 2005* Driftsudgifter 64 514 59 760 386 334 64 899 60 094 Forbrugsudgift 3 280 3 310 46 39 3 325 3 349 Renter mv. - - - - - - Indkomstoverførsler til husholdninger 48 198 43 670 340 295 48 538 43 965 Indkomstoverførsler til den statslige sektor 13 036 12 779 - - 13 036 12 779 Driftsindtægter 63 367 61 841 658 646 66 024 62 487 Renter og udbytter mv. 86 80 - - 86 80 Obligatoriske bidrag 16 456 16 700 528 529 16 984 17 229 Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 48 825 45 061 - - 48 825 45 061 Andre løbende overførsler - - 129 117 129 117 Driftsoverskud 853 2 081 272 312 1 125 2 393 Kapitaludgifter, netto 913 1 720 - - 913 1 720 Drifts- og kapitaloverskud -60 361 272 312 212 673 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 438 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 416 Kommuners og amters regnskaber 2004 Amter 1 København, Frederiksberg og Bornholm Øvrige Hele landet 1 Kommuner 6 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Samlet balance 118 056 118 056 58 385 58 385 281 988 281 988 457 964 457 964 Driftsvirksomhed i alt 107 672 24 642 50 510 10 849 244 449 53 420 402 631 88 911 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 836 306 1 543 492 5 809 2 227 8 188 3 025 Forsyningsvirksomheder mv. 3 3 4 684 5 522 14 822 18 442 19 509 23 967 Trafik og infrastruktur mv. 4 869 1 966 729 313 6 604 2 017 12 202 4 296 Undervisning og kultur 12 646 3 904 5 227 568 48 414 5 915 66 287 10 387 Heraf: Folkeskolevæsen 4 572 2 742 3 461 178 40 277 4 673 48 310 7 593 Sygehusvæsen og sygesikring 64 600 7 501 9 325 90 73 925 7 591 Social- og sundhedsvæsen 19 217 10 460 24 710 3 278 144 908 21 782 188 835 35 520 Heraf: Bistand og pleje 12 1 4 084 76 17 055 299 21 151 376 Dagpleje og daginstitutioner 504 447 4 905 1 331 26 300 7 297 31 709 9 075 Døgninstitutioner, opholdssteder og forebyggende foranstaltninger for børn og unge 3 604 2 018 1 391 127 8 638 1 653 13 633 3 798 Boliger og institutioner for ældre samt foranstaltninger for voksne og handicappede 10 037 5 780 7 117 1 037 42 831 8 699 59 985 15 516 Førtidspensioner og personlige tillæg - - 2 125 9 17 660 378 19 785 387 Dagpenge - - 1 008 13 7 920 191 8 928 204 Boligstøtte mv. 1 0 1 392 30 9 096 262 10 489 292 Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv. 474 109 779 49 3 546 392 4 799 550 Øvrige social- og sundhedsvæsen 4 584 2 105 1 908 607 11 862 2 612 18 354 5 324 Administration mv. 5 501 502 4 292 586 23 892 3 037 33 685 4 125 Statsrefusion i alt 571 4 965 30 807 36 343 Anlægsudgifter i alt 3 688 573 3 106 886 16 327 5 708 23 121 7 167 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 104 212 876 729 3 459 4 176 4 439 5 117 Forsyningsvirksomheder mv. - - 872 68 3 306 627 4 178 695 Trafik og infrastruktur mv. 1 071 39 347 44 1 441 148 2 859 231 Undervisning og kultur 476 1 519 3 3 656 223 4 651 227 Sygehusvæsen og sygesikring 1 591 155 1 - - - 1 592 155 Social- og sundhedsvæsen 421 119 473 34 3 930 491 4 824 644 Administration mv. 25 47 18 8 535 43 578 98 Renter 2 349 799 375 469 1 652 7 976 2 376 9 244 Afdrag på lån 1 022 2 133 4 319 7 474 Finansiering 5 325 91 006 2 023 41 216 8 645 184 077 15 993 316 299 Optagne lån 2 120 1 729 7 846 11 695 Generelle tilskud - 11 841 3-5 996 4-34 603-52 440 3 Udligning af moms 5 325 2 023 8 645 15 993 Skatter til amter og kommuner - 77 045-33 491-141 628-252 164 Finansforskydninger 5-465 238-6 596-6 369 - Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Ekskl. kurstab i forbindelse med låntagning. Dette kurstab udgjorde 57 i 2004. 3 lnkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd, samt Udviklingsrådets modsvarende indtægter. 4 Inkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd. 5 Finansforskydningerne for den samlede kommunale sektor består af en forøgelse af likviditeten på 3,5 mia. kr. 6 Mindre korrektion i forhold til tidligere publikation. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg31 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 439

Tabel 417 Kommuners og amters 1 drifts- og anlægsregnskaber 2004 Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomheder mv. Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Socialog sundhedsvæsen Administration mv. I alt Nettoudgifter i alt 4 486-974 10 533 60 325 67 771 157 499 30 039 329 679 Bruttoudgifter i alt 12 627 23 687 15 061 70 939 75 517 193 668 34 261 425 760 Lønninger 2 2 600 2 080 2 859 41 292 27 851 74 197 20 488 171 367 Varekøb 1 757 8 784 1 867 4 710 7 359 8 529 1 676 34 682 Fødevarer 22 4 5 292 286 1 615 151 2 375 Brændsel og drivmidler 448 6 559 645 1 169 653 1 205 212 10 891 Køb af jord og bygninger 738 9 65 62 32 512 70 1 488 Anskaffelser 66 1 060 212 142 694 243 104 2 521 Øvrige varekøb 483 1 152 940 3 045 5 694 4 954 1 139 17 407 Tjenesteydelser mv. 6 940 12 253 8 984 20 112 22 533 35 304 9 138 115 264 Tjenesteydelser uden moms 1 457 1 840 3 428 3 480 5 049 8 722 2 327 26 303 Entreprenør- og håndværkerydelser 2 812 4 202 3 529 4 522 1 650 4 750 671 22 136 Betalinger til staten 25 104 40 3 738 1 245 98 9 5 259 Betalinger til andre kommuner/amter 134 58 337 5 182 12 169 16 084 309 34 273 Øvrige tjenesteydelser 2 512 6 049 1 650 3 190 2 420 5 650 5 822 27 293 Tilskud og overførsler 1 149 168 1 595 4 675 17 638 75 440 3 216 103 881 Tjenestemandspensioner mv. 156 147 93 407 685 397 2 623 4 508 Overførsler til personer 52 8 12 791 16 918 73 268 103 91 152 Øvrige tilskud og overførsler 941 13 1 490 3 477 35 1 775 490 8 221 Finansudgifter 184 355 13 0-70 0 622 Interne udgifter og indtægter 3-3 47-257 150 136 128-257 -56 Overførte lønninger 291 362 725 108 9 1 820 27 3 342 Overførte varekøb 15 49 24 5 957 3 18 1 071 Overførte tjenesteydelser 323 76 602 257 454 502 88 2 302 Interne indtægter -632-440 -1 608-220 -1 284-2 197-390 -6 771 Bruttoindtægter i alt 8 141 24 661 4 528 10 614 7 746 36 169 4 222 96 081 Indtægter 7 900 24 549 4 503 10 532 7 521 35 329 4 117 94 451 Egne huslejeindtægter 847 3 15 103 97 1 021 46 2 132 Salg af produkter og ydelser 731 14 540 3 046 2 690 784 12 671 447 34 909 Betalinger fra staten 238 45 238 523 1 010 1 531 392 3 977 Betalinger fra andre kommuner/amter 167 27 247 5 476 4 706 16 497 313 27 433 Øvrige indtægter 5 917 9 934 957 1 740 924 3 609 2 919 26 000 Finansindtægter 241 112 25 82 225 840 105 1 630 Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 3 Ved interne udgifter og indtægter forstås omposteringer inden for den enkelte kommunale enhed. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg11 440 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 418 Balance status i kommuner og amter 2004 Amter 1 København, Frederiksberg og Bornholm Øvrige kommuner Hele landet 1 Aktiver i alt 19 972 37 675 80 777 138 424 Likvide aktiver 5 036 3 572 13 892 22 500 Heraf: Kontante beholdninger 45 20 70 135 Indskud i pengeinstitutter mv. -644 934 2 539 2 829 Realkreditobligationer 3 448 1 984 8 082 13 514 Kommunekreditobligationer mv. 23-396 419 Statsobligationer mv. 2 153 634 2 568 5 355 Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande 11-237 248 Kortfristede tilgodehavender hos staten 1 283 740 1 532 3 555 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 8 376 7 154 23 365 38 895 Langfristede tilgodehavender 4 090 25 824 29 998 59 912 Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomhed -1 81-1 009-929 Aktiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling for andre -1 52 3 568 3 619 Aktiver tilhørende fonds, legater mv. 1 189 252 9 431 10 872 Passiver i alt 19 972 37 675 80 777 138 424 Kortfristet gæld til pengeinstitutter 601 9 1 890 2 500 Kortfristet gæld til staten 364 1 431 7 140 8 935 Kortfristet gæld i øvrigt 12 990 2 761 25 082 40 833 Langfristet gæld 11 560 9 527 52 599 73 686 Heraf: Indenlandsk gæld i alt 11 560 4 382 51 475 67 417 Hvoraf: Selvejende institutioner med overenskomst 249 320 701 1 270 Stat og hypotekbank 2 401 73 119 2 593 Andre kommuner/amter 3 0 128 131 Kommunernes Pensionsforsikring - - 23 23 Andre forsikringsselskaber - - 0 0 Realkredit 118 575 1 275 1 968 Kommunekreditforeningen 6 973 2 290 26 643 35 906 Pengeinstitutter 383 41 4 611 5 035 Offentlig emitterede obligationer - - - - Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 1 420 373 794 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 71 522 11 376 11 969 Langfristet gæld vedrørende færgegevinst 66-154 220 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver 1 295 141 6 072 7 508 Udenlandsk gæld i alt - 5 145 1 124 6 269 Hvoraf: Offentlig emitterede obligationer - 5 134-5 134 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 2-11 1 124 1 135 Passiver tilhørende fonds, legater mv. 1 294 268 10 030 11 592 Passiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling til andre -4 604 6 055 6 655 Balancekonto -6 833 23 075-22 019-5 777 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Idet de fleste kommuner fejlagtigt har konteret idenlandske lån i udenlandsk valuta på denne funktion, er beløbet blevet korrigeret i nedadgående retning. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg4 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 441

Tabel 419 Amternes og Hovedstadens Udviklingsråds regnskaber 2004 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægsvirksom- I alt Heraf hed i alt Sygehus- Social- og væsen og sundhedssygesiking væsen Statusværdier (ultimo) I alt 1 Heraf tægter = Drifts- Skatter finansog anlægs- for- virksom- skydhed ninger Likvide beholdninger Samtlige amter 109 008 65 708 19 554 3 693 110 894 25 785 77 045-4 014 5 036 11 560 Hovedstadens Udviklingsråd 2 779 - - 69 2 793 1 286-23 169 37 Københavns Amt 14 367 9 090 2 555 718 14 967 3 340 12 989-3 825 1 668 3 124 Frederiksborg Amt 7 958 4 836 1 603 79 7 987 1 578 7 402 172-184 955 Roskilde Amt 4 848 3 147 753 115 4 730 990 4 341-158 190 563 Vestsjællands Amt 7 455 4 655 1 448 210 7 541 1 980 4 690 23-59 898 Storstrøms Amt 6 663 3 679 1 642 224 6 772 1 853 3 825-61 373 510 Fyns Amt 11 244 7 145 1 817 392 11 360 2 719 7 044 58 511 922 Sønderjyllands Amt 5 284 3 332 764 212 5 324 847 3 677-59 124 370 Ribe Amt 4 430 2 706 836 212 4 513 716 3 296-128 234 311 Vejle Amt 7 737 4 654 1 473 368 7 870 1 907 5 172-170 263 840 Ringkøbing Amt 5 771 3 386 1 098 206 5 841 1 134 4 181 16 688 332 Århus Amt 14 885 9 537 2 680 430 15 299 4 479 9 897-55 464 1 376 Viborg Amt 5 286 3 074 1 097 90 5 337 1 146 3 498-19 216 302 Nordjyllands Amt 10 301 6 467 1 788 368 10 560 1 810 7 033 169 379 1 020 Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg31 og reg4 Langfristet gæld 442 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2006

Tabel 420 (fortsættes) Kommunernes regnskaber 2004 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed Drifts- Skatter finansi alt og anlægs- for- Under- Social- og virksom- skydvisning sundheds- hed ninger og kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langbehold- fristet ninger gæld Samtlige kommuner 301 443 1 54 980 170 741 19 488 321 227 106 636 175 119 10 536 17 464 62 126 København 41 942 4 056 20 208 2 609 44 064 14 306 26 202 14 2 799 7 266 Frederiksberg 6 303 851 3 108 405 6 388 1 532 5 618-135 636 1 592 Københavns Amt i alt 34 277 7 127 19 789 2 293 41 096 10 684 23 850 6 436 2 416 5 910 Albertslund 2 015 433 1 028 95 2 080 712 910 66 42 441 Ballerup 2 889 535 1 878 170 2 972 844 1 817-51 51 585 Brøndby 2 167 443 1 359 81 2 222 648 1 109 83 244 333 Dragør 616 122 344 24 624 166 545-7 19 200 Gentofte 3 442 679 1 922 289 9 002 1 119 3 631 5 535 346 393 Gladsaxe 3 542 771 2 052 203 3 543 1 042 2 223-67 337 373 Glostrup 1 227 243 688 82 1 213 394 736 31 31 170 Herlev 1 557 336 951 59 1 582 490 878-21 115 82 Hvidovre 2 730 448 1 717 194 2 818 753 1 624 70 153 449 Høje Tåstrup 2 555 578 1 446 173 2 614 710 1 555 209 97 578 Ishøj 1 395 276 750 97 1 511 513 594 107 87 710 Ledøje-Smørum 445 133 215 77 560 178 394 39 75 104 Lyngby-Tårbæk 2 651 597 1 431 181 2 822 915 2 320 175 263 369 Rødovre 2 130 429 1 269 83 2 264 676 1 200 54 43 383 Søllerød 1 504 377 826 149 1 635 420 1 754 115 89 350 Tårnby 1 930 379 1 108 185 2 062 683 1 250 77 391 1 Vallensbæk 568 155 268 89 620 148 480 28-2 236 Værløse 914 193 537 62 952 273 830-7 35 153 Frederiksborg Amt i alt 20 046 4 222 11 171 1 262 21 195 6 989 13 765 696 1 079 7 694 Allerød 1 090 298 559 61 1 142 278 968 42 180 202 Birkerød 1 044 267 587 150 1 253 328 1 093 170 217 284 Farum 1 108 219 550 85 1 199 391 798 5-48 2 880 Fredensborg-Humlebæk 1 002 208 585 45 1 107 408 781 61 45 208 Frederikssund 975 230 548 68 1 029 342 609 119 39 206 Frederiksværk 1 154 232 678 110 1 227 425 607-37 146 384 Græsted-Gilleleje 1 024 223 583 50 1 069 322 678 28 72 225 Helsinge 942 169 556 46 972 329 630-20 71 131 Helsingør 3 820 641 2 184 205 3 920 1 473 2 045 9-4 611 Hillerød 2 197 435 1 183 127 2 392 957 1 368 141 233 533 Hundested 507 102 306 26 529 155 292 17 15 51 Hørsholm 1 140 238 611 25 1 115 321 1 203-31 70 90 Jægerspris 516 85 321 10 518 155 288-2 -17 136 Karlebo 1 101 257 635 45 1 144 366 670-2 -25 239 Skibby 352 65 215 51 380 110 222 9 6 120 Skævinge 283 74 145 43 298 91 176-10 12 40 Slangerup 447 115 241 56 490 135 304-41 -3 193 Stenløse 644 154 346 34 696 182 522 19 51 430 Ølstykke 700 210 338 25 715 221 511 219 19 731 Anm. Udgifterne er primærkommuner ekskl. moms. 1 Inkl. sygehusvæsen for København (7.161 ) og for Frederiksberg (1.469 ). 2 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2006. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg31 og reg4 Statistisk Årbog 2006 Offentlige finanser 443