Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2009-2013



Relaterede dokumenter
REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter. Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2017

FATTIGDOMSBEKÆMPELSE OG RETTIGHEDSBASERET UDVIKLING

Regeringens udviklingspolitiske. prioriteter Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Regeringens udviklingspolitiske. prioriteter Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

d a n i d a b r a n d g u i d e

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene

August Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K. Telefon: Fax: um@um.dk Internet:

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

GLOBALISERING FREMSKRIDT I FÆLLESSKAB. Regeringens plan for de udviklingspolitiske prioriteter

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Fakta: Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

2011 Afsluttet (måned og år)

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Bemærkninger til lovforslaget

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene

AFRIKA UNDER FORVANDLING MULIGHEDER FOR DANMARK

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den oktober.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

VILJE TIL UDVIKLING. Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E Notat

Fredericia på forkant

Europaudvalget (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

EN VERDEN FOR ALLE. Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

R E F E R A T. Møde i Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde den 9. marts 2011

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

En verden til forskel

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter.

Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Integrationspolitik for Morsø Kommune

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Fakta: Danmarks udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 22. oktober 2014

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Beskytterne af EU s finanser

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

EN UAFHÆNGIG ANALYSE AF DANMARKS UDVIKLINGS- SAMARBEJDE

Høringssvar på Verden Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling

Videreførelse af den samlede boligsociale indsats i Århus Kommune i årene 2004 til 2008.

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

bistandskronen 2009, mio. kr. *

AID & TRADE. Humanitær bistand og samarbejde med den private sektor

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

DI Nyhedsbrev Den 25. august 2010

Strategiplan Administration og Service

GØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus

Transkript:

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2009-2013 August 2008

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet 2009-20013 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design Pressto Kommunikation og one2one Tryk Silkeborg Bogtryk Fotos (fra venstre): Anthony J. Decapite/AP, Jørgen Schytte, Miriam Dalsgaard/Polfoto og Klavs Holsting. Publikationen kan downloades eller bestilles på: www.danida-publikationer.dk Teksten kan citeres frit ISBN 978-87-7087-006-1 (trykt version) ISBN 978-87-7087-007-8 (internet version)

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2009-2013 August 2008

Værdibaseret udviklingspolitik At fremme danske værdier og interesser i en globaliseret verden kræver et aktivt internationalt engagement. Udviklingspolitikken er et væsentligt led heri. Danmarks gunstige situation giver os en særlig forpligtigelse til at fremme frihed, fred og fremgang i verden. Vi har et ansvar for at bidrage til bedre muligheder for udvikling og bekæmpelse af den dybe fattigdom i mange udviklingslande, særligt i Afrika syd for Sahara. Vi har samtidig en klar egeninteresse i konsolideringen af åbne, demokratiske og økonomisk bæredygtige samfund i de udviklingslande, der kan og vil samarbejde om en bedre og mere sikker verden. Øget bistand, der gør en forskel Regeringen lægger op til en øget udviklingsbistand i 2009, i overensstemmelse med regeringsgrundlaget fra november 2007. Der afsættes i 2009 i alt 15,3 mia. kr. til udviklingsbistanden, svarende til en bistandsprocent på 0,82 pct. Det betyder ca. 750 mio. kr. mere til fordel for verdens fattigste sammenlignet med 2008. Regeringen vil en udviklingsbistand, der gør en forskel. Derfor fastholdes den langsigtede indsats som kernen i udviklingssamarbejdet, baseret på et gensidigt forpligtende samarbejde med samarbejdslandene og de vigtigste multilaterale organisationer. Målet er at støtte udviklingslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe fattigdom, drage fordel af globaliseringen og opnå en bedre fremtid. Samtidig vil regeringen tilrettelægge indsatsen, så den tager højde for aktuelle muligheder og udfordringer. Det gælder for eksempel de stigende fødevarepriser, der vil blive søgt håndteret med både langsigtede bidrag til blandt andet Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling og ekstra humanitære tiltag, der skal imødegå de umiddelbare konsekvenser. Endvidere iværksættes nye tiltag på erhvervs- og landbrugsområdet i programsamarbejdslande for mere end 1 mia. kr. Regeringen vil arbejde for sammenhæng på tværs af politikområder udenrigspolitik, udviklingspolitik, handel, klima, mv. for bedst muligt at bidrage til at tackle de internationale konsekvenser af de stigende fødevarepriser. 3

Videreførelse og konsolidering af de udviklingspolitiske prioriteter Regeringen viderefører og konsoliderer sin hidtidige udviklingspolitiske linje. Regeringen vil forstærke indsatsen i Afrika yderligere. Stigningen i bistanden skal særligt komme Afrika til gode, og målet er, at 2/3 af Danmarks bilaterale bistand går til kontinentet. Fokus er på vækst og økonomisk udvikling, særligt for ungdommen. At sikre bedre levevilkår for de unge i Afrika er tvingende nødvendigt for bl.a. bedre at udnytte Afrikas potentiale, bekæmpe illegal indvandring til Europa og forebygge fundamentalisme. Sikring af kvinders rettigheder og muligheder er også centralt her. Afrikakommissionen, som regeringen nedsatte i april 2008, skal tackle sådanne spørgsmål og vil i sommeren 2009 fremlægge anbefalinger til et mere effektivt dansk og internationalt bistandssamarbejde. Der afsættes en uallokeret reserve på 200 mio. kr. i 2009 med henblik på at sikre en umiddelbar opfølgning på Afrikakommissionens anbefalinger. Den langsigtede opfølgning vil ske i de følgende år. Samarbejdet med Asien og Latinamerika fastholdes, men justeres løbende i lyset af den aktuelle udvikling. Regeringen har med den nye Afghanistan-strategi 2008-2012 lagt op til en fordobling af bistanden fra 200 mio. kr. til 400 mio. kr. fra 2009 og frem. Hertil kommer støtten gennem danske NGO er og ekstraordinære humanitære bidrag. Afghanistan er dermed det markant største samarbejdsland uden for Afrika. Udfasningen af Vietnam som programsamarbejdsland fremskyndes i konsekvens af landets hastigt voksende økonomi. Bistanden til Nicaragua nedjusteres, da landets reformproces fortsat er meget langsom. Klimaforandringerne er i vid udstrækning en udviklingspolitisk udfordring. Til trods for, at de fattigste lande bærer det mindste ansvar for menneskeskabte klimaforandringer, er disse lande hårdest ramt. Regeringen lægger op til, inden for en stigende bistandsramme, at øge klimaindsatsen, og fordobler derfor klimapuljen til 200 mio. kr. i 2009. Som fastslået i regeringsgrundlaget skal klimapuljen bistå ikke mindst de fattigste lande i kampen mod at begrænse og tilpasse sig de menneskeskabte klimaforandringer. Derudover fortsættes bestræbelserne på at klimasikre al direkte bistand og koncentrere den bilaterale miljøbistand på større, fokuserede programmer med fokus på klima og god naturressourceforvaltning, herunder skov, som en forudsætning for at sikre modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. Regeringen fortsætter Danmarks høje profil på FN s 2015-mål nr. 3 om ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder med fokus på økonomisk vækst. Kvinderne udgør halvdelen af arbejdsstyrken, og først når deres rettigheder og muligheder sikres, kan samfundene i deres helhed forandres til det bedre. Det handler om værdier. Men det handler også om fornuftig og sund økonomi. Bistanden til ligestilling og kvinders 4

rettigheder og muligheder fordobles derfor fra 200 mio. kr. i 2008 til 400 mio. kr. i 2010. Dertil kommer en særlig indsats for kvinders rettigheder og muligheder i Liberia på 100 mio. kr. Regeringen fortsætter sit stærke engagement for demokrati og menneskerettigheder. Over den særlige ramme for demokrati og menneskerettigheder på 170 mio. kr. om året ydes støtte til opbygningen af effektive demokratiske statsinstitutioner, forbedring af retstilstanden og fremme af respekt for menneskerettigheder i udviklingslande, der ikke er programsamarbejdslande, herunder f.eks. Burma. Samlet set udgør dette indsatsområde et af de største i dansk bistand. Regeringen styrker Danmarks bidrag til at fremme fred, frihed og fattigdomsbekæmpelse i skrøbelige stater. Den styrkede indsats i Afghanistan er et eksempel herpå. Samtidig øges den strategiske ramme for stabilisering og konfliktforebyggelse i udviklingslande til 250 mio. kr. om året. Afhængig af udviklingen vil rammen blive anvendt til f.eks indsatser i Zimbabwe og Sudan. Med henblik på at styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen i Irak afsættes yderligere 100 mio. kr. i 2009-2010. Bekæmpelsen af hiv/aids har høj prioritet og styrkes igen i 2009. Den forventes at udgøre i alt ca. 900 mio. kr. i 2009. Nærområdeindsatsen øges, så den udgør 335 mio. kr. om året. Indsatsen for afghanske og irakiske flygtninge og internt fordrevne styrkes. Danmarks solide humanitære engagement tilføres ekstra midler, herunder for at imødegå konsekvenserne af stigende fødevarepriser. NGO-bistanden øges som opfølgning på den reviderede civilsamfundsstrategi. Bl.a. i lyset af den høje danske profil på centrale udviklingsspørgsmål, herunder Afrikakommissionen, kampagnen for ligestilling og kvinder, har regeringen besluttet at øge oplysningsbevillingen. Regeringen vil styrke den strategiske relevans af det multilaterale samarbejde. Til det formål er udarbejdet en analyse af det multilaterale samarbejde, der peger på en række overordnede principper, der kan bidrage til at styrke det danske multilaterale engagement. Det gælder navnlig et behov for større systematik og mindre automatik i de danske bidrag, baseret på en konkret vurdering af bistandseffektivitet og strategisk relevans, og færre men større bidrag for at opnå yderligere dansk indflydelse gennem øget arbejdsdeling i det multilaterale system. I konsekvens af analysen vil regeringen foretage en gradvis omprioritering af den multilaterale bistand over de kommende fem år på ca. 2,5 mia. kr. 5

Bilag 1 viser, at der vil blive iværksat nye sektorprogrammer og andre større programmer for ca. 4 mia. kr. i 2009. Bilag 2 giver en detaljeret oversigt over regeringens prioritering af udgiftsrammerne for udviklingsbistanden i de kommende fem år 2009-2013. 6

Bilag 1: Nye sektorprogrammer og andre større programmer 2009 Heraf særlige Heraf særlige Heraf bilaterale bilaterale bilaterale hiv/aids- kvinde- miljø- Tilsagn i indsatser indsatser indsatser Land Aktiviteter 2009 mio. kr. i Afrika i Afrika Tanzania Sundhed og hiv/aids 910,0 260,0 Kenya Naturressourcer 375,0 300,0 Uganda Produktion, konkurrencedygtighed og økonomisk vækst 410,0 40,0 Mozambique Uddannelse 30,0 30,0 beskæftigelse 100,0 Burkina Faso Vand 450,0 Zambia God regeringsførelse 90,0 Mali vand og naturressourcer 400,0 100,0 budgetstøtte 100,0 Niger Vand (inklusive sanitet) 245,0 10,0 40,0 Regionalt Afrikaprogrammet for fred 250,0 Afrika i alt 11 programmer 3.360,0 290,0 50,0 440,0 Afghanistan Statsopbygning 85,0 uddannelse 85,0 forbedring af levevilkår 80,0 Nepal Uddannelse 220,0 Bhutan Miljø- og byudvikling 70,0 70,0 Vietnam Juridiske og administrative reformer 70,0 Gaza/ Vestbredden Lokaludviklingsprojekt 71,0 Nicaragua Uddannelse 120,0 Bolivia Konflikthåndtering, menneskerettigheder, demokrati og ligestilling 80,0 Asien og Latinamerika i alt 9 programmer 881,0 70,0 I alt 20 programmer 3.966,0 7

Bilag 2: Oversigt over udviklingsbistanden på forslaget til finanslov for 2009 Ulandsrammen på finanslovens 06.3 2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Reserve 100,0 140,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31.01.79 Reserve 100,0 140,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Lande i Afrika 3.131,4 3.833,0 2.916,0 3.911,0 3.476,0 3.641,0 32.01.10 Tanzania 600,0 935,0 15,0 890,0 15,0 515,0 32.01.11 Kenya 120,0 385,0 425,0 210,0 10,0 10,0 32.01.12. Uganda 33,0 425,0 330,0 335,0 15,0 515,0 32.01.13. Mozambique 110,0 175,0 575,0 465,0 425,0 175,0 32.01.15. Ghana 916,0 13,0 686,0 406,0 6,0 906,0 32.01.16. Benin 265,0 0,0 0,0 550,0 550,0 110,0 32.01.17. Burkina Faso 410,0 455,0 5,0 125,0 665,0 135,0 32.01.18. Zambia 220,0 95,0 245,0 305,0 105,0 405,0 32.01.19. Egypten 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32.01.20. Mali 190,0 510,0 10,0 10,0 720,0 110,0 32.01.23. Øvrige indsatser i Afrika 237,4 710,0 15,0 5,0 355,0 150,0 32.01.24. Særlige bilaterale aidsindsatser i Afrika 0,0 0,0 400,0 400,0 400,0 400,0 32.01.25. Særlige bilaterale kvindeindsatser i Afrika 30,0 130,0 210,0 210,0 210,0 210,0 Lande i Asien og Latinamerika 1.107,0 1.044,0 1.381,0 1.029,0 1.439,0 1.064,0 32.02.09. Afghanistan 210,0 255,0 270,0 325,0 325,0 325,0 32.02.11. Bangladesh 10,0 10,0 460,0 10,0 440,0 10,0 32.02.12. Nepal 230,0 230,0 80,0 10,0 340,0 210,0 32.02.13. Bhutan 56,0 76,0 6,0 56,0 6,0 6,0 32.02.14. Vietnam 395,0 85,0 150,0 205,0 5,0 5,0 32.02.15. Øvrige indsatser i Asien 93,0 172,0 50,0 80,0 30,0 80,0 32.02.16. Nicaragua 108,0 126,0 5,0 313,0 8,0 338,0 32.02.17. Bolivia 5,0 90,0 360,0 10,0 185,0 90,0 32.02.18. Øvrige indsatser i latinamerika 0,0 0,0 0,0 20,0 100,0 0,0 8

2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Personelbistand 306,0 332,6 326,7 321,8 311,9 312,0 32.04.10. Rådgiverbistand 21,0 31,8 32,9 33,0 33,1 33,2 32.04.11. Stipendiatbistand 60,0 60,0 60,0 60,0 50,0 50,0 32.04.12. Firmarådgivere 92,0 92,0 92,0 92,0 92,0 92,0 32.04.13. Bistandsfaglig kompetenceudvikling m.v. 17,5 17,8 17,8 17,8 17,8 17,8 32.04.14. IT-, ejendoms-, rejse- og kommunikationsudgifter 45,0 60,0 55,0 50,0 50,0 50,0 32.04.15. Rådgivende enheder 70,5 71,0 69,0 69,0 69,0 69,0 Business-to-Business Programmet m.v. 233,0 233,0 180,0 180,0 180,0 180,0 32.05.12. Business-to-Business programmet (B2B) 200,0 200,0 160,0 160,0 160,0 160,0 32.05.13. Miljø-og træningsfonden vedrørende IFUinvesteringer 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32.05.15. Offentlige-Private partnerskaber 27,0 27,0 18,0 18,0 18,0 18,0 32.05.16. FN s Global Compact 3,0 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Blandede kreditter 350,0 350,0 300,0 300,0 300,0 300,0 32.06.10. Blandede kreditter 350,0 350,0 300,0 300,0 300,0 300,0 Lånebistand 450,6 261,0 540,0 540,1 300,0 300,0 32.07.14. Gældslettelse til udviklingslandene 450,6 261,0 540,0 540,1 300,0 300,0 Øvrig bistand 428,0 568,0 568,0 568,0 568,0 618,0 32.08.40. Rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre (RCT) 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 32.08.50. Det Arabiske Initiativ 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse 110,0 250,0 250,0 250,0 250,0 300,0 32.08.70 Demokrati og menneskerettigheder 170,0 170,0 170,0 170,0 170,0 170,0 9

2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Naboskabsprogram* 186,8 194,8 193,8 193,8 193,8 193,8 32.11.10 Programindsatser 150,0 165,0 160,0 160,0 160,0 160,0 32.11.20 Øvrige indsatser 36,8 29,8 33,8 33,8 33,8 33,8 Bistand gennem private organisationer (NGO er) 983,0 1.013,0 1.013,0 1.013,0 1.013,0 1.013,0 33.01.10. Rammeaftaler 532,0 547,0 547,0 547,0 547,0 547,0 33.01.11. Andre samarbejdsformer med NGO er 323,0 337,0 337,0 337,0 337,0 337,0 33.01.12. Puljeordninger 128,0 129,0 129,0 129,0 129,0 129,0 Miljø- og klimabistand i udviklingslande m.v. 403,3 457,8 1.015,0 584,0 656,0 670,0 34.01.20. Bilaterale miljøindsatser 160,5 70,0 546,0 430,0 485,0 480,0 34.01.50. FN s Miljøprogram (UNEP) 0,0 40,0 0,0 40,0 0,0 40,0 34.01.60. Den Globale Miljøfacilitet (GEF) 0,0 0,0 310,0 0,0 0,0 0,0 34.01.70. Klimapulje 94,8 189,8 0,0 0,0 0,0 0,0 34.01.80. Øvrige miljøbidrag 148,0 158,0 159,0 114,0 171,0 150,0 Forskning og oplysning i Danmark m.v. 300,9 257,4 240,6 243,6 223,6 250,6 35.01.10. Projekter i Danmark 89,0 16,8 0,0 35,0 15,0 0,0 35.01.11. Forskningsvirksomhed 147,3 165,0 125,0 135,0 135,0 135,0 35.01.13. Oplysningsvirksomhed 27,0 36,0 34,0 34,0 34,0 34,0 35.01.14. Kulturelt samarbejde 0,0 0,0 42,0 0,0 0,0 42,0 35.01.15 Udredningsvirksomhed 10,6 10,6 10,6 10,6 10,6 10,6 35.01.17. Seminarer, kurser, konferencer m.v. 7,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 35.01.18 Evaluering 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 International udviklingsforskning 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 35.02.10. International landbrugsforskning (CGIAR) 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35.02.11. Anden international udviklingsforskning 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 10

2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser FN s Udviklingsprogram (UNDP) 401,0 371,0 371,0 371,0 371,0 371,0 36.01.10. FN s Udviklingsprogram (UNDP) 350,0 320,0 320,0 320,0 320,0 320,0 36.01.12. FN s Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM) 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 36.01.14. FN-center i København 41,0 41,0 41,0 41,0 41,0 41,0 FN s Børnefond (UNICEF) 207,2 207,2 207,2 207,2 207,2 207,2 36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF 180,0 180,0 180,0 180,0 180,0 180,0 36.02.11. UNICEF s lagerfaciliteter i København 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 Hiv/aids, befolkningsog sundhedsprogrammer 580,0 740,0 720,0 680,0 720,0 680,0 36.03.10. FN s Befolkningsfond (UNFPA) 230,0 230,0 230,0 230,0 230,0 230,0 36.03.11. Den Internationale sammenslutning for familieplanlægning (IPPF) 0,0 165,0 0,0 250,0 0,0 250,0 36.03.12. Verdenssundhedsorganisationen WHO s udviklingsaktiviteter 0,0 40,0 80,0 0,0 80,0 0,0 36.03.14. FN s Aidsbekæmpelsesprogram (UNAIDS) 0,0 105,0 210,0 0,0 210,0 0,0 36.03.15 Hiv/aids og øvrige befolkningsprogrammer 150,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 36.03.16 Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, tuberkulose og Malaria 175,0 175,0 175,0 175,0 175,0 175,0 36.03.17 Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI) 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 11

2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser FN s programmer for landbrugsudvikling 180,0 155,0 40,0 0,0 75,0 0,0 36.04.10. FN s Verdensfødevareprogram (WFP) 160,0 80,0 40,0 0,0 0,0 0,0 36.04.11. FN s Landbrugsudviklingsfond (IFAD) 20,0 75,0 0,0 0,0 75,0 0,0 FN s øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag 407,3 126,8 221,8 186,8 221,8 156,8 36.06.10. FN s organisation for industriel udvikling (UNIDO) 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 36.06.13. FN s arbejdsorganisation (ILO) 60,0 0,0 60,0 0,0 60,0 0,0 36.06.14. UNESCO 40,0 0,0 40,0 0,0 40,0 0,0 36.06.16. Multilaterale rådgivere 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 36.06.19. FN-forbundet i Danmark 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 36.06.20. Støtte til aktiviteter indenfor handel og udvikling 55,0 25,0 25,0 85,0 25,0 55,0 36.06.21. FN s fredsbevarende operationer** 150,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 36.06.23. OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag 0,0 5,0 0,0 5,0 0,0 5,0 36.06.24. Diverse multilaterale bidrag 15,5 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 36.06.25. FN s kontor for Kriminalitet og Narkotika (UNODC) 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Verdensbankgruppen 824,7 554,0 614,0 644,0 834,0 1.094,0 37.01.10. Verdensbanken (IBRD) 10,0 0,0 0,0 10,0 0,0 0,0 37.01.11. Den internationale udviklingssammenslutning (IDA) 630,0 420,0 420,0 500,0 700,0 900,0 37.01.12. Den Internationale valutafond (IMF) 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37.01.13. Den internationale finansieringsinstitution (IFC) 30,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12

2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser 37.01.14. Bistand til Mellemøsten gennem IBRD 40,0 0,0 60,0 0,0 0,0 60,0 37.01.15. Special Action Account -1,3-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 37.01.17 Verdensbankens globale facilitet for katastrofeforebyggelse 30,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37.01.18. Fast-track initiativet 85,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 Regionale udviklingsbanker 20,0 0,0 20,0 0,0 20,0 0,0 37.02.10. Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB) 20,0 0,0 20,0 0,0 20,0 0,0 37.02.11. Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37.02.12. Den interamerikanske udviklingsbank (IDB) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde 302,4 413,4 300,4 359,0 392,0 449,0 37.03.10. Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF) 123,4 123,4 123,4 200,0 250,0 300,0 37.03.11. Den asiatiske Udviklingsfond (AsDF) 46,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37.03.13. Den nordiske Udviklingsfond (NDF) 68,0 141,0 63,0 34,0 0,0 0,0 37.03.14. Multilaterale gældslettelsesinitiativer 65,0 49,0 114,0 125,0 142,0 149,0 Bistand gennem den Europæiske Union 507,4 550,8 601,0 626,4 634,3 636,2 37.04.10. Den europæiske udviklingsfond (EUF) 507,4 552,7 603,0 628,4 636,4 638,3 37.04.11. EU-lån til Tyrkiet -1,9-1,9-2,0-2,0-2,1-2,1 13

2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Bidrag til humanitære organisationer under FN-systemet 330,0 425,0 465,0 505,0 505,0 505,0 39.01.10. FN s Flygtningehøjkommissær (UNHCR) 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 39.01.11. FN s organisation for palæstinaflygtninge (UNRWA) 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 39.01.12. FN s Humanitære Koordinationskontor (OCHA) 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 39.01.13. Humanitær fødevarebistand (WFP) 35,0 115,0 155,0 195,0 195,0 195,0 39.01.14. Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 39.01.15. FN s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 39.01.16. FN s Humanitære Fond (CERF) 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 39.01.17 FN s organisation for minerydning (UNMAS) 0,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Ekstraordinære humanitære bidrag og Internationalt Humanitært Beredskab 824,0 843,0 818,0 813,0 813,0 813,0 39.02.10. Ekstraordinære humanitære bidrag 461,0 475,0 450,0 450,0 450,0 450,0 39.02.11. Internationalt Humanitært beredskab (IHB) 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0 39.02.12 Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder 300,0 305,0 305,0 300,0 300,0 300,0 Total bistand 06.3. 12.614,0 13.120,8 13.202,5 13.426,7 13.604,6 13.604,6 14

Ulandsrammen udenfor 06.3 2008 2009 2010 2011 2012 2013 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs- 2008-2009- 2009-2009- 2009-2009- konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Administration af udviklingsbistanden 685,3 736,5 694,7 671,9 671,9 671,9 Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) 20,2 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 Afdrag på statslån til udviklingslande -82,2-79,9-59,7-55,5-54,1-54,1 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 918,4 925,0 925,0 925,0 925,0 925,0 Dele af forsvarets og politiets internationale indsats 75,0 50,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Andel af FN s fredsbevarende operationer** 0,0 14,5 14,5 14,5 14,5 14,5 Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark 239,3 230,5 239,3 239,3 239,3 239,3 Kurstab i forbindelse med gældslettelsesaftalen med Nigeria 46,0 166,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Uddeling af tipsmidler til almennyttige organisationer 13,2 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 Andet (bidrag til FNorganisationer m.v.) 25,2 112,1 13,4 12,4 12,0 12,0 Total bistand udenfor 06.3 1.940,4 2.189,2 1.939,7 1.917,1 1.918,1 1.918,1 Ulandsrammen i alt 14.554,4 15.310,0 15.142,2 15.343,8 15.522,7 15.522,7 * 2008-tallene er korrigeret i forhold til finansloven for 2008 for at afspejle, at Naboskabsprogrammet på forslaget til finanslov for 2009 er opført indenfor 06.3 mens det på finansloven for 2008 er opført udenfor 06.3. ** Udgifter over ulandsrammen til FN s fredsbevarende operationer indgår på finansloven for 2008 under 06.36.06.21. og opgøres på forslaget til finanslov for 2009 udenfor 06.3 15

Regeringen fremlægger her sine udviklingspolitiske prioriteter for årene 2009-2013. Regeringen lægger op til en øget udviklingsbistand i 2009, i overensstemmelse med regeringsgrundlaget fra november 2007. Der afsættes i 2009 i alt 15,3 mia. kr. til udviklingsbistanden, svarende til en bistandsprocent på 0,82 pct. Den langsigtede indsats fastholdes som kernen i udviklingssamarbejdet, baseret på et gensidigt forpligtende samarbejde med samarbejdslandene og de vigtigste multilaterale organisationer. Målet er at støtte udviklingslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe fattigdom, drage fordel af globaliseringen og opnå en bedre fremtid. Samtidig vil regeringen tilrettelægge indsatsen, så den tager højde for aktuelle muligheder og udfordringer. Det gælder for eksempel de stigende fødevarepriser, lige som klimaforandringerne i vid udstrækning er en udviklingspolitisk udfordring. Regeringen viderefører og konsoliderer sin hidtidige udviklingspolitiske linje. Regeringen vil forstærke indsatsen i Afrika yderligere. Stigningen i bistanden skal særligt komme Afrika til gode, og målet er, at 2/3 af Danmarks bilaterale bistand går til kontinentet. Støtten øges til bl.a. Afghanistan, ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder, bekæmpelse af hiv/aids og indsatsen for at hjælpe flygtninge og internt fordrevne i nærområderne. Klimapuljen fordobles til 200 mio. kr. og det humanitære engagement tilføres ligeledes ekstra midler. Regeringen vil styrke den strategiske relevans af det multilaterale samarbejde og vil foretage en omprioritering af den multilaterale bistand over de kommende fem år. ISBN 978-87-7087-006-1