Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne

Transkript

1 Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag. 5 Kilde: Per Hækkerup: Danmarks udenrigspolitik. Fremad, Kbh (s.14-18, 45-46). Det høres så ofte i den offentlige debat, at især udenrigspolitik er præget af det gustne overlæg, af en kynisk - og kortsynet - realisme og blottet for den idealisme, der så ofte beriger, 10 sætter i gang og skaber nyt. Betragtningen holder ikke for en nærmere prøvelse, men skyldes formentlig en sammenblanding af begreber. Idealisme og realisme er ikke modstående begreber. Modstykket til idealisme er egoisme. Kun ganske undtagelsesvis vil man kunne finde, at udenrigspolitiske handlinger er dikteret af små gruppers personlige interesser. At de må varetage landets interesser er vist almindelig accepteret, også af dem, der mener deres 15 standpunkter idealistisk bestemt. Derimod går idealisme og realisme særdeles vel i spand. Ja ret beset må virkelig idealisme parres med realisme, for kun en realistisk erkendelse af virkelighed og muligheder giver det bedste resultat for en bestemt idealistisk stræben. Og omvendt er nok så megen realisme i 20 vurderingen gold, hvis den ikke tjener en bestemt målsætnings virkeliggørelse. Danske udenrigspolitiske overvejelser er ikke blot baseret på konkrete danske interesser. De opererer også med visse mere langsigtede mål, der fundamentalt afspejler de fleste danskeres synspunkter om, hvilken verden der bør stiles imod. Det, man på langt sigt ønsker, er vel en 25 effektiv verdensmyndighed, der kan sikre fred og fremskridt i en nedrustet verden, hvor de demokratiske frihedsrettigheder er sikret. Dette er naturligvis et langtidsperspektiv, som det i bedste fald vil tage generationer at realisere. Alligevel er det væsentligt at fastholde dette perspektiv. I alle overvejelser om den løbende udenrigspolitiske problemstilling må der indgå

2 en vurdering af, om de beslutninger, der træffes, på langt sigt vil fremme eller svække 30 mulighederne for en international udvikling i overensstemmelse med vore ønsker. Sagt på en anden måde: De ansvarlige må altid lade det lange løbs målsætning indgå i bevidstheden og i de konkrete situationer overveje, hvorledes det korte løbs politik bør tilrettelægges under hensyn til den afgørende ideale målsætning. 35 Som illustration kan peges på Danmarks holdning til FN. I baggrunden for vor stærke støtte til FN indgår som et afgørende motiv ønsket om at støtte udviklingen hen imod en international retsorden. Tilsvarende gælder vor holdning til den internationale afspændingspolitik, nedrustningspolitikken og ulandsproblematikken. I alle disse tilfælde er der tale om en idealistisk politik, der imidlertid samtidig er udtryk for, hvad vi mener er en realistisk 40 bedømmelse af hele menneskehedens fundamentale fælles interesser på længere sigt. For fuldstændighedens skyld skal tilføjes, at et lille land, før det markerer en udenrigspolitisk stillingtagen eller tager et udenrigspolitisk initiativ, naturligvis altid nøje må vurdere de reale magtforhold og situationens reelle muligheder. De små lande skal være forsigtige med at tage 45 initiativet til en ideel politik, hvis der ikke i de faktiske internationale forhold er dækning for at føre en sådan politik igennem. Imidlertid: Udenrigspolitik er ikke blot magtpolitik. Det er også et spørgsmål om at skabe en bedre og tryggere verden. Danmarks muligheder for at påvirke den internationale udvikling er 50 ikke store, men det fritager os ikke for et moralsk ansvar. Hvor lejlighed gives, må vi lægge vort lod i vægtskålen til fordel for en udvikling i overensstemmelse med vore ønsker og idealer. [ ] Selv om man må erkende, at et lille lands udenrigspolitik i første række består i at tilpasse sig en international udvikling, der i altovervejende grad bestemmes af andre, må den første 55 forudsætning for fastlæggelsen af landets udenrigspolitik være opstillingen af de mål, landet skal følge i denne tilpasningsproces og i den selvstændige udfoldelse, mulighederne åbner.

3 De fleste vil sikkert være enige i, at målsætningen for Danmarks udenrigspolitik noget summarisk kan sammenfattes i følgende tre punkter: som det mest fundamentale: at sikre Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig demokratisk nation. Dette vil dels omfatte målsætningen at sikre verdensfreden, dels at sikre Danmarks egen fred og uafhængighed, at varetage konkrete danske interesser - politiske, økonomiske og kulturelle - såvel for landet som helhed som for de enkelte borgere eller grupper af borgere, samt 3. at påvirke den internationale udvikling ud fra vore principper, bedømmelser og indstilling, som udspringer fra vort demokratiske samfundssyn. 70 I mangfoldige tilfælde vil de enkelte konkrete standpunkttagender vise smukkere overensstemmelse med den ene eller anden af målsætningerne end med de andre. Det nødvendiggør en afvejning af, hvilke hensyn man i givet fald må tillægge størst vægt. Der ligger ikke heri, at den del af målsætningerne, der ikke tilgodeses, er svigtet og forladt, men kun at 75 afvejningen har tillagt den eller de andre dele af målsætningerne større betydning. I den næste sag kan forholdet ligge omvendt med hensyn til den betydning, de enkelte dele af målsætningerne har. Målsætningen har medført tre hovedlinier i vor udenrigspolitik: Samarbejdslinien, som tilstræber at virkeliggøre et praktisk samarbejde mellem de forskellige lande på en lang række områder og derved fremme den gensidige forståelse og tillid mellem folkene som forudsætningen for en stabil verdensfred.

4 85 2. Afspændings- og forhandlingslinien, som går ud på, at Danmark efter evne - og hvor vi har mulighed derfor - støtter afspænding mellem de stridende parter i verden, ikke mindst østvestkonflikten, samt tilstræber at fremme forhandlinger og skabe deres forudsætninger, hvor konflikt er udbrudt eller truer med at udbryde Forsvarslinien, som sigter på gennem samarbejde med andre lande og gennem egne anstrengelser at opretholde et vestligt og et dansk forsvar, indtil vor sikkerhed kan garanteres på anden måde. [ ] Ud fra de givne forudsætninger og med de opstillede målsætninger bliver den næste opgave at 95 bestemme, hvilke midler landet kan og skal anvende for at søge målsætningerne virkeliggjort. Ud over de tosidige forbindelser med andre lande deltager Danmark i en lang række internationale organisationer, hvorigennem vi udfolder vore bestræbelser. De små lande har en vital interesse i at støtte udviklingen hen imod en effektiv 100 verdensmyndighed, der kan blive instrument for en international retsorden. Derfor er vort medlemskab af FN et hovedgrundlag for Danmarks udenrigspolitik. Danmark er et demokrati med stærke traditioner. Vor frihed og sikkerhed beror på bevarelsen af friheden og sikkerheden for den øvrige demokratiske verden, der har sit tyngdepunkt i 105 Vesteuropa og Nordamerika. Derfor er vort medlemskab af NATO - den demokratiske verdens forsvarsalliance - et hovedelement i vor udenrigspolitik. Geografisk, økonomisk og kulturelt er Danmark en del af Europa. Derfor har Danmark gennem hele efterkrigstiden deltaget i de europæiske samlingsbestræbelser, og derfor ønsker vi fuldt 110 medlemskab af Det Europæiske Økonomiske og Politiske Fællesskab. Med de øvrige nordiske lande deler vi et særligt historisk, sprogligt og kulturelt fællesskab, og i

5 Danmark føler vi en særlig dyb samhørighed med det øvrige Norden. Derfor er det nordiske samarbejde et uundværligt led i dansk udenrigspolitik. 115 Dette er de fire hovedpiller i Danmarks udenrigspolitik [ ]