Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1
Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen for Skive Kommune...4 2.2 KRAM-relateret ressourceforbrug...5 3. Skive Kommunes mål og visioner på sundhedsområdet...5 3.1 Værdigrundlag...5 3.2 Visioner...6 3.3 Målsætninger...6 3.4 Strategi...6 4. Organisering af sundhedsindsatsen...7 4.1 Sundhedsudvalg...7 4.2 Forebyggelseschef...7 4.3 Sundhedsgruppen...7 4.4 Forebyggelses- og Rådgivningscenter (FRC)...8 5. Konkrete indsatsområder i perioden 2007 til 2010...9 Bilag 1...14 Sundhedsloven...14 2
1. Indledning: Skive Kommune arbejder for at fremme sundheden blandt kommunens borgere. Med formuleringen af en sammenhængende sundhedspolitik vil Skive Kommune understøtte og videreudvikle den eksisterende indsats, og sætte kursen for de nye sundhedsopgaver, som kommunen har fået i forbindelse med struktur- og sundhedsreformen. Skive Kommunes definition af sundhed tager sit afsæt i verdenssundhedsorganisationen WHO s beskrivelse af sundhed fra 1978 som en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men også en positiv tilstand, der sætter mennesker i stand til at håndtere hverdagens belastninger og udfordringer på trods af eventuelle helbredsproblemer. Et sundt liv er en livsførelse, der fremmer, understøtter og bevarer den enkeltes evner, ressourcer og menneskelige overskud til at kunne mestre tilværelsen. Den samlede sundhedsindsats har således til formål at øge folkesundheden ved at fremme sund livsstil og sunde vaner, og tilvejebringe rammer, der gør det let for borgerne at træffe sunde valg. Gennem de sundhedsfremmende indsatser ønsker vi at styrke såvel den enkeltes som sociale gruppers ressourcer og evne til at handle. Med forebyggelsesindsatsen ønsker vi at forebygge de hyppigste årsager til sygdom, det vil sige forkert Kost, Rygning, Alkohol og manglende Motion. Disse årsager, KRAM-faktorerne, ligger til grund for 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald i dagens Danmark. Med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ønsker Skive Kommune at være med til at ændre på den socialt betingede ulighed, der medfører, at livsstilssygdomme ikke rammer jævnt. Borgere med lang uddannelse og høj indkomst lever i gennemsnit 7 år længere end borgere med ingen/kort uddannelse og lav indkomst. Desuden er der også markant forskel på hvor godt de to grupper har det de sidste leveår. En dårlig folkesundhed medfører først og fremmest en forringet livskvalitet for et stort antal borgere. En dårlig folkesundhed har dog også økonomiske følger. Der er betydelige udgifter til behandling i sygehusvæsenet, hos praktiserende læger, til medicin mv. Borgerne har store afledte udgifter, i form af især tabt arbejdsfortjeneste, medicinudgifter m.m. Virksomhederne har en mindre arbejdsstyrke til deres rådighed. Kommunerne har udgifter til bl.a. sygedagpenge og revalidering, genoptræning, hjemmepleje, hjælpemidler, aktivering og førtidspensioner, og mister desuden en del af skattegrundlaget. I en kommune som Skive er der estimeret sundhedsrelaterede kommunale udgifter på ca. 350 mio. kr. årligt, udregnet på baggrund af sammenlignelige talt fra andre kommuner. Befolkningens gennemsnitsalder stiger, stadig flere lever med kroniske eller langvarige sygdomme, hvilket formentlig skyldes behandlingsfremskridt inden for en lang række sygdomme. I takt hermed 3
vil sundhedsudgifterne lægge beslag på en stadig større del af samfundets ressourcer. Også derfor er det væsentligt at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme, så denne udvikling kan imødegås. 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune Region Midtjylland og Center for Folkesundhed har i 2006 udarbejdet en sundhedsprofil for de kommuner, der indgår i Regionen. Undersøgelsen blev kaldt Hvordan har du det?. Skive Kommune indgik i undersøgelsen med ca. 1500 repræsentativt udvalgte danske statsborgere i alderen 25 til 79 år. Undersøgelsen beskriver borgernes helbred (herunder det selvoplevede helbred), forekomsten af kroniske sygdomme, samt borgernes livsstil og vaner med betydning for sundhed. Opgørelsen er fordelt efter demografiske og sociale forhold, såsom køn, alder, uddannelsesniveau, job, boligtype, samlivssituation, samt om der er børn i hjemmet. 2.1 Sundhedsprofilen for Skive Kommune Fakta fra Region Midtjyllands sundhedsprofil for Skive kommune: Kost 42 % af svargruppen er moderat overvægtige 14 % er svært overvægtige Rygning 26 % er dagligrygere Alkohol 28 % af mændene og 10 % af kvinderne har et risikabelt alkoholforbrug. Motion 22 % af svargruppen er kun aktive fra 0 til 30 minutter om ugen 59 % får ikke regelmæssig motion i fritiden Kroniske sygdomme Skive er mellem de 6 kommuner i Region Midtjylland med den største forekomst af kroniske sygdomme. 56 % af svargruppen har en eller flere kroniske sygdomme Uddannelse flere med et lavt uddannelsesniveau, og færre med et højt uddannelsesniveau end i regionen som gennemsnit Erhvervsaktive andelen af erhvervsaktive er 3 % lavere end i regionen som gennemsnit Indkomst der er relativt flere med en personlig indkomst, der ligger under 100.000 kr. pr. år end i regionen som gennemsnit Dette viser at der for Skive Kommune er en særlig grund til at være opmærksom på ulighed i sundhed, som ofte er forbundet med lavt uddannelsesniveau og ringe indkomst. Ifølge det nationale råd for folkesundhed er der i gruppen med kort uddannelse flere med en usund livsstil, end i gruppen med lang uddannelse. Der er flere der ryger, flere der drikker alt for meget, flere der er overvægtige eller fede, og en stadigt stigende andel er fysisk inaktive. I det generelle billede adskiller Skive Kommune sig ikke væsentligt fra de øvrige kommuner i regionen, når der ses bort fra Århus. 4
I afsnit 5 om de enkelte indsatsområder 2007-10 er der flere faktuelle oplysninger om den kommunale sundhedstilstand. De mange informationer fra sundhedsprofilen skal bruges som hjælp til at konkretisere de enkelte sundhedsindsatser. Der er et særligt fokus på de grupper, der er mest motiverede for en ændring i livsstil. Sundhedsprofilens oplysninger om kommunens sundhedstilstand supplerer andre nationale og regionale opgørelser af sundhedstilstand og forekomsten af sygdomme. Sundhedsstyrelsen opgør ressourceforbruget på sundhedsområdet efter fx sygdomsdiagnoser eller risikofaktorer. 2.2 KRAM-relateret ressourceforbrug Sundhedsstyrelsen har i publikationen Folkesundhed og Risikofaktorer beregnet konsekvenserne af en usund livsstil hvad angår KRAM-faktorerne - Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Med udgangspunkt i denne landsdækkende opgørelse kan man anslå faktorernes betydning for Skive Kommune. KRAM-faktorerne tegner sig for ca. 3000 hospitalsindlæggelser 700 ambulante besøg 90 skadestuebesøg 60.000 besøg hos praktiserende læger 70.000 fraværsdage 70 førtidspensioner Sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og lægebesøg relateret til KRAM-faktorerne koster Skive Kommune ca. 13 mio. kr. årligt i kommunal medfinansiering. Sygefravær koster op mod 50 mio. kr. årligt, og førtidspensioner knap 12 mio. kr. I alt omkring 75 mio. kr. Hertil kommer kommunens udgifter til hjælpemidler, genoptræning, hjemmehjælp, ældreboliger m.m. samt de mistede skatteindtægter. Sundhedsstyrelsen har desuden opgjort, at de regionale udgifter til KRAM-relaterede sundhedsydelser til Skives borgere desuden beløber sig til ca. 80 mio. kr. Alt i alt koster KRAM-relaterede sundhedsproblemer hos Skives borgere altså det danske samfund et sted mellem 150 og 200 mio. kr. årligt. 3. Skive Kommunes mål og visioner på sundhedsområdet Kommunen er den offentlige myndighed, som er tættest på den enkelte borger. Derfor vil Skive Kommune gennemføre en sundhedspolitik med aktive og kreative sundhedsindsatser, som er baseret på nedenstående visioner og målsætninger. 3.1 Værdigrundlag Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv. 5
Menneskers behov, egne valg og prioriteringer skal respekteres. Kommunen skal støtte borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred, dvs. hjælp til selvhjælp. 3.2 Visioner At fremme befolkningens fysiske og psykiske sundhed og at holde raske mennesker raske. At mindske den socialt betingede ulighed i sundhed. At sundhedsfremme er integreret i alle dele af den kommunale organisation. 3.3 Målsætninger At målrette kommunens tilbud til de borgere, der har særlige behov. At alle afdelinger sætter særligt fokus på indsatsen over for KRAM-faktorerne. At børne- og ungeafdelingen fortsætter forebyggelsesindsatsen inden for tandpleje og sundhedspleje. At ældreafdelingen har et særligt fokus på borge med kroniske sygdomme. At antallet af ulykker nedbringes, særligt i trafikken. At der er fokus på sundhed på arbejdspladen, både i private og i kommunale virksomheder. At brug af naturen og naturoplevelser så vidt muligt indgår i planlægningen af indsatser. At den kommunale service understøtter muligheden for at indgå i et fællesskab/netværk. At sundhedsindsatsen er baseret på et sikkert vidensgrundlag. 3.4 Strategi Gennemførelse af sundhedspolitikken forudsætter en strategisk plan for hele kommunen, på tværs af forvaltninger og afdelinger. Den overordnede kommunale sundhedsstrategi skal fokusere på områder, der kan påvirkes direkte af kommunalpolitisk vej. Mange risikofaktorer med betydning for folkesundheden kan kun indirekte påvirkes via en kommunal indsats. Det gælder f.eks. de levevilkår, der er af global, national og regional karakter luftforurening, fødevarepolitik, arbejdsmiljøet i den private sektor, i regionen mv. Mange levevilkår har kommunen dog direkte indflydelse på, f.eks. sociale tilbud, kultur, fritid, bymiljø, infrastruktur og brugen af naturområder. Kommunen har desuden ansvar for egne ansattes arbejdsmiljø. Kommunens sundhedsindsats skal tilrettelægges med sigte på koordinering, fælles fokus og forankring. Det skal sikre sammenhæng i indsatserne, og integration af sundhedsindsatsen i den daglige drift. Det er en væsentlig del af den overordnede strategi, at kommunen yder en holdningsbearbejdende indsats i forhold til sunde og usunde livsstilsvaner - specielt i barneårene. Sundhedspolitikken udmøntes konkret i de enkelte forvaltningers strategiplaner, hvor de skal beskrive den overordnede sundhedsindsats. I de enkelte afdelingers virksomhedsplaner, synliggøres nuværende og planlagte indsatser, og der formuleres mål for disse indsatser ud fra fokusområderne i sundhedspolitikken, jf. afsnit 5. For at kunne forholde sig til opfyldelsen af målene skal der afsættes midler til en ny sundhedsprofil, i 2010-11, og indgås aftale med Region Midtjylland om gennemførelse af undersøgelsen. 6
4. Organisering af sundhedsindsatsen Skive Kommune har valgt, at sundhedsindsatsen skal tage sit udgangspunkt i og være forankret i den eksisterende driftsorganisation. Sundhedsområdet skal oprustes via øget politisk fokus, koordination af indsatser, vidensdeling på tværs af afdelinger og forvaltninger, projektstøtte, dokumentation etc. 4.1 Sundhedsudvalg I Skive Kommune har man i forbindelse med kommunalreformen oprettet et Sundhedsudvalg med 5 medlemmer. Udvalget skal sætte politisk fokus på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af hele den kommunale organisation. Sundhedsudvalget har økonomisk ansvar for budgettet til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, og skal gennem sit virke arbejde for at omfordele midler fra aktivitetsbestemte behandlingsydelser til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsudvalget råder desuden over et beløb til sundhedsfremme og forebyggelse. Puljen kan bruges til sundhedsprojekter (f.eks. rygestop) og deltagelse i forskningsprojekter. Sundhedsudvalget varetager også den politiske behandling af indgåelse af sundhedsaftaler med regionen. 4.2 Forebyggelseschef Der er i Skive kommune ansat en forebyggelseschef, der i lighed med Sundhedsudvalget arbejder med kontakter på tværs af alle forvaltninger, og som har til opgave at sikre sammenhæng og koordinering af sundhedsindsatsen, samt håndtering af kontakten til private interesseorganisationer, fx idræts- og patientforeninger. Forebyggelseschefen indgår i arbejdet omkring udarbejdelse, videreudvikling og implementering af sundhedsaftalerne med Region Midtjylland. Forebyggelseschefen har det koordinerende ansvar i forhold til Sundhedsgruppen, og i forhold til udviklingsprojekter, som udføres i samarbejde med specielt Region Midtjylland og Dansk Sundhedsinstitut (DSI). 4.3 Sundhedsgruppen Der er på forvaltningsniveau nedsat en Sundhedsgruppe med repræsentation fra de relevante forvaltninger og afdelinger: Sundhedsplejen, tandplejen, skoler, daginstitutioner, kultur og fritid, arbejdsmarkedsområdet, ældreområdet, handicap, teknik og miljø, HR (Skive Kommunes personaleafdeling) samt sundhedsområdet. Sundhedsgruppens opgave er bl.a. at sikre at: Sundhed og forebyggelse er på dagsordenen i alle forvaltninger og afdelinger. Der årligt udarbejdes forslag til fokusområder på baggrund af viden om sundhedsproblemer hos borgerne i Skive Kommune. Der finder årlig opfølgning og evaluering af sundhedsindsatsen sted. 7
4.4 Forebyggelses- og Rådgivningscenter (FRC) Skive Kommune har med støtte fra Servicestyrelsen oprettet et virtuelt Forebyggelses- og Rådgivningscenter. Der er tale om et forsøgsprojekt af 3 års varighed. Centret skal sikre formidling, vidensdeling og dokumentation, samt yde støtte til konkrete projekter med et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold. Dette finder sted i samarbejde med såvel kommunale som private initiativtagere. En del af projektet er at etablere en sundhedsportal (www.skivesund.dk), hvor borgere og kommunale medarbejdere kan få information om sundhed og forebyggelse. 8
5. Konkrete indsatsområder i perioden 2007 til 2010 I Skive Kommunes sundhedspolitik er der udvalgt følgende 9 indsatsområder på baggrund af kommunens visioner og målsætninger: 1. Kost. Overvægt er et stadigt stigende problem, og sammen med rygning og alkoholforbrug er det en væsentlig årsag til det øgede antal borgere med livsstilsrelaterede sygdomme. 2. Rygning. - Er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredet. 3. Alkohol/misbrug. - Misbrug af alkohol og andre rusmidler forårsager store sociale og sundhedsmæssige problemer. Problematikken vokser. Danske unge er fx de mest alkoholdrikkende i Europa. 4. Motion. Inaktivitet er et stigende problem i visse befolkningsgrupper. Mere motion er en væsentlig faktor i forhold til at undgå livsstilssygdomme. 5. Sundhed på arbejdspladsen. - Er væsentligt i forhold til at fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet. Kommunen har flere borgere i sundhedsmæssigt tunge erhverv end gennemsnitligt i regionen (fx industri, landbrug, fiskeri og råstofudvinding). 6. Ulykker. Faldet i antallet af trafikulykker er stagneret. Kommunen ønsker fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af ulykker i trafikken, og også ulykker i hjemmet og på arbejdspladsen. 7. Naturoplevelser - Muligheder for at bruge naturen til fx rekreative formål har sundhedsmæssig gavnlig virkning. 8. Fællesskab og netværk udgør en psykologisk og social faktor med en markant positiv effekt på helbredet. 9. Kronisk syge og rehabilitering - Kroniske patienter udgør en stor og tung gruppe inden for sundhedsvæsenet, og der er i Sundhedsaftalen mellem Region Midt og Skive Kommune lavet aftale om en øget indsats for personer med kroniske sygdomme. 9
Indsatsområde 1. Strategiske mål Strategi Kost. Overvægt er et stadigt stigende problem, og sammen med rygning og alkohol er det årsag til det øgede antal borgere med livsstils relaterede sygdomme. Kosten er afgørende for børns vækst og udvikling, og den spiller en stor rolle for hvordan voksne og ældre har det. Fakta: 1 42 % af svargruppen er moderat overvægtige (13.000 personer). 14 % er svært overvægtige (4000). 44 % af de svært overvægtige vil i høj grad gerne tabe sig (1800). 17 % har et usundt kostmønster (5100). Alle borgere har viden om sund kost. Kosten i de kommunale institutioner er sund. Væksten i befolkningsandelen, der lider af moderat og svær overvægt, skal bremses. Småtspisende ældre og syge får den nødvendige kost. Indsatsområde 2. Strategiske mål Strategi Rygning. Er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredet. Både rygning og passiv rygning er farligt. Rygere er i gennemsnit mere alvorligt påvirket af sygdom end ikke-rygere. Fakta: 26 % er dagligrygere (7700). 47 % heraf vil gerne holde op (3600). At undgå at børn og unge begynder at ryge. At ingen udsættes for passiv rygning. At så få som muligt ryger. - Fastholde fokus på sund mad i kommunens institutioner. - Fremme tilgængeligheden af sund mad i fritids og sportsklubber. - Fastholde/skabe tilbud om en tidlig indsats over for borgere, særligt børn og unge, med fedme, undervægt eller andre spiseforstyrrelser. Sikre, at alle kommunale institutioner er røgfri. Styrke indsatsen over for børn og unge, så de ikke begynder at ryge. Tilbyde rygestopkurser til alle der ønsker at stoppe. 1 Alle faktuelle oplysninger og tal er hentet fra Sundhedsprofilen 2006, Hvordan har du det? Svargruppen bestod af 1500 danske statsborgere i Skive Kommune i alderen 25 til 79 år. 10
Indsatsområde 3. Strategiske mål Strategi Misbrug/Alkohol Misbrug af alkohol og andre rusmidler forårsager store sociale og sundhedsmæssige problemer. Problematikken vokser. Danske unge er fx de mest alkoholdrikkende i Europa. Indsatsen retter sig mod overforbrug og afhængighed af alkohol, ulovlige rusmidler og medicin. Misbrug påvirker ikke kun misbrugeren, men også misbrugerens pårørende og omgivelser i øvrigt. Fakta: 28 % af mændene (4100) og 10 % af kvinderne (1500) har et risikabelt alkoholforbrug. At forhindre misbrug. At alle borgere kender forskel på forbrug og misbrug. At misbrug hos kolleger, familie m.m. opdages så tidligt som muligt. At nedbringe tilfælde af skader på børn, der skyldes forældres misbrug. Fastholde og forbedre den generelle forebyggelsesindsats særligt over for børn og unge i forhold til alkohol og rusmidler. Videreudvikle lokale tilbud til misbrugsramte og deres familier. Tilbyde relevant støtte og vejledning. Fremme samarbejder med virksomheder og foreninger om at forebygge misbrug. Indsatsområde 4. Strategiske mål Strategi Motion. Er en væsentlig faktor i forhold til at undgå livsstilssygdomme. Ved regelmæssig fysisk aktivitet opnår den enkelte øget sundhed, velvære og livskvalitet, samt mindsker risikoen for at blive syg. Fakta: 22 % af svargruppen er kun aktive i 30 minutter, 0-1 dag om ugen (6600). 59 % får ikke regelmæssig motion i fritiden (17.700). 60 % vil gerne være mere fysisk aktive i dagligdagen (18.000). At alle kommunens borgere så vidt muligt er fysisk aktive. At kommunen har gode rammer for fysisk udfoldelse, indendørs og udendørs. At alle kender til den sundhedsfremmende betydning af fysisk aktivitet. At flest mulige kommunalt igangsatte idrætsaktiviteter planlægges i samarbejde med idrætsforeninger og klubber. Fokus på motion i lokalplanlægningen. Skabe gode rammer for børn og unges muligheder for daglig fysisk aktivitet i institutioner, skoler og fritidstilbud. Etablere nye muligheder for at dyrke idræt både organiseret og på egen hånd. Udvikle borgernes muligheder for friluftsliv og aktive naturoplevelser ved skov, strand, havn og land. Tilbyde hjælp til motion til borgere med særlige behov f.eks. fedme, kronisk syge og genoptræning. 11
Indsatsområde 5. Strategiske mål Strategi Sundhed på arbejdspladsen Er væsentligt i forhold til at fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet. Skive Kommune har flere borgere i sundhedsmæssigt tunge erhverv end gennemsnittet i regionen(fx industri, landbrug, fiskeri og råstofudvinding) En sund arbejdsplads beror på arbejdsgiverens, medarbejderens og samfundets indsats i forhold til livsstil, arbejdsmiljø, og socialt ansvar. Fakta: Lavt uddannede er mest udsat for Stress. I den mest stressede femtedel af befolkningen finder man 26 % af de ufaglærte arbejdere. Arbejdet er den enkeltstående faktor, som har størst betydning for udvikling af stress. 36% af personer i arbejde har inden for de sidste 12 måneder følt sig lidt belastet. 13% har følt sig en del belastet og 6 % meget belastet af deres arbejdssituation. At hindre sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø og arbejdsrelateret usund livsstil. At undgå nedslidning og stress. At fremme medarbejdernes personlige udvikling og aktive deltagelse. At fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderiner (APV). Indgå aftaler evt. partnerskaber, så alle virksomheder i Skive Kommune får mulighed for at yde en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Bidrage til at flest mulig borgere forbliver på arbejdspladsen. Sikre en personalesundhedspolitik på kommunens egne arbejdspladser. Indsatsområde 7. Strategiske mål Strategi Ulykker Kommunen ønsker fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af ulykker i såvel hjem, på arbejdspladser som i trafikken. Folkesundheden kan fremmes At forebygge/undgå ulykker i trafikken, på arbejdspladsen og i hjemmet. Med udgangspunkt i de godkendte Trafiksikkerhedsplaner Sikre borgerens mulighed for at bevæge sig sikkert i det offentlige rum, f.eks. trafikplanlægning. Informere om forebyggelse af ulykker, tilbyde 12
ved at forebygge utilsigtede hændelser, der medfører skade på en eller flere personer. vil Skive Kommune arbejde for at forbedre trafiksikkerheden, jf. Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger fra Handlingsplan 2007: En reduktion i antallet af trafikrelaterede dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne på 40% fra 2005 til 2012. førstehjælpskurser. Mindske følgevirkninger af ulykker. Indsatsområde 7. Strategiske mål Strategi Naturoplevelser Muligheder for at bruge naturen til fx rekreative formål har sundhedsmæssig gavnlig virkning. Skive Kommune indeholder rig mulighed for oplevelser i naturen - ved søer, vandløb, fjord, hede, skov og eng, samt byernes grønne områder. At udnytte naturens mangfoldighed og variation som en attraktion for alle mennesker uanset alder og beskæftigelse. At fremme oplevelser i grønne områder og derved mindske stress. At sikre adgang til grønne områder tæt på boligområder. Udnytte rekreative aktivitetstilbud i de grønne områder. At brug af naturen indtænkes i kommunens tiltag, særligt i børnehaver, skoler og fritidsaktiviteter for alle aldre. Sikre størst mulig biologisk mangfoldighed i de grønne områder. Indsatsområde 8. Strategiske mål Strategi Fællesskab og netværksdannelse Netværk udgør en psykologisk og social faktor med stor effekt på helbredet. Mennesker, der indgår i nære fællesskaber og har et socialt netværk, har generelt et sundere og længere liv. At ingen ufrivilligt er ensomme. At alle har mulighed for at deltage i en eller anden form for fællesskab. At skabe rammer for at fællesskaber kan etableres og vedligeholdes. Indrette den kommunale service, så den understøtter muligheden for at have et godt familiemæssigt fællesskab. Arbejde for bedre muligheder for at borgere kan mødes på tværs af aldersgrupper, bl.a. i forbindelse med boligbyggeri. Styrke muligheder for fritidsaktiviteter, (sport, interesse- og patientforeninger) 13
Indsatsområde 9. Strategiske mål Strategi Kroniske patienter og rehabilitering Gruppen af kroniske patienter udgør den største udgift på sundhedsområdet. Der er i Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Skive Kommune lavet aftale om en øget indsats for personer med kroniske sygdomme. Fakta: Skive er mellem de 6 kommuner i Region Midtjylland med den største forekomst af kroniske sygdomme. 55 % af svargruppen har en eller flere kroniske sygdomme (17.000) At kroniske sygdomme opdages tidligt i sygdomsforløbet. At kommunen kan tilbyde et koordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. At gøre borgeren til en aktiv deltager i rehabiliteringen. Oprettelse af patientskoler og sundhedsskoler for borgere med livsstilssygdomme. Udarbejdelse af evidensbaserede forløbsbeskrivelser. Tilrettelæggelse af en systematisk og målrettet indsats med henblik på tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Bilag 1. Sundhedsloven Sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005) 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 3 Regioner og kommuner er efter denne lov ansvarlig for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk.1. og 2. 14