dansk fjernvarmes magasin nr. 7/8 JULI/AUGUST 2012 nyheder Folkemøde med fjernvarme Fjernvarmen er populær på Bornholm. Også blandt deltagerne i Folkemødet 2012. ny viden Fjernvarme er billigere end naturgas For langt de fleste er fjernvarme billigere end naturgas. Også selvom en kampagne påstår det modsatte. praksis Fuld gas på gyllen Danmarks største biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy, er nu indviet og klar til hvert år at omdanne 650.000 tons gylle til el og fjernvarme.
Fjernvarmeledningsnet Tjæreborg Industri leverer også tilbehør til fjernvarmeledningsnet ab fabrik: Indføringsskabe Fjernvarmeskabe Ventilbrønde Også når det drejer sig om fjernvarmeledningsnet tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Stikledninger Fordelingsledninger Hovedledninger Transmissionsledninger Solvarmeanlæg Kærvej 19 6731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk Projektering Jordarbejde Rørleverancer Nedlægning og sammensvejsning Indmåling med GPS Totalentrepriser Hovedentrepriser Delentrepriser Vagtudkald hele døgnet, hele året Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!
Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: 99 39 58 13 og hør mere. neas.dk Tlf: 99 39 58 00 Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.
Geotermi er en væsentlig samfundsopgave Indhold Vedvarende og grøn energi er en klar politisk målsætning. I 2035 skal al el og varme være fossilfri, og det betyder, at der skal handles nu. Vi har allerede grønne og fossilfri løsninger til rådighed, og den smarteste løsning er at kombinere flere teknologier. En af dem er geotermi. Geotermi har et kæmpe potentiale, og op mod 300.000 danske husstande kan få varme fra jordens indre. I Europa har man stor succes med teknologien. Eksempelvis i Paris, hvor der i forstæderne er 35 anlæg, der har været i drift i 25 år. Herhjemme står geotermi i øjeblikket lige foran sit helt store gennembrud. Alligevel er der alvorlig fare for, at det udebliver, fordi vi ikke har en statslig garantiordning. En fare, der er blevet større med beslutningen om at standse boringen i Kvols ved Viborg. En garantiordning kan løfte en del af risikoen væk fra fjernvarmeforbrugernes skuldre. Uden en sådan ordning står fjernvarmeselskaberne alene med ansvaret, og nogle vil være tvunget til at vælge alternativer til geotermi, der ikke i samme grad bidrager til den politiske målsætning. Det er ærgerligt, hvis vi ikke lykkes med at udnytte den teknologi, der er bedst både for varmeforbrugerne og for samfundsøkonomien. Men hvis de enkelte fjernvarmeværker skal gøre, som staten ønsker og kræver, må og skal staten bakke op. Ellers bliver det højst den næstbedste løsning, politikerne, samfundet og varmeforbrugerne får. 4 Leder 6 Landsmøde i nye rammer 7 Koncentreret solenergi til Thisted Varmeforsyning 8 Heftig brand gav store skader på affaldsforbrænding i Aars 10 Fjernvarme til Folkemødet på Bornholm Lidegaard mødte Dansk Fjernvarmes 12 Martin medlemmer Europa har fået fælles aftale 14 om energibesparelser 15 Også her er der fjernvarme 16 Fuld gas på gyllen DBDH-direktør vil samarbejde 20 Ny sig til succes 24 Min dag 25 NOx-afgiften stiger 26 Håndhævelse af udbudsreglerne 28 Pulsvarme fjernvarme til lavenergibyggeri 32 Fjernvarme er billigere end naturgas naturgasfyrede kedlers 34 Større virkningsgrad af specielle regnskabsposter 37 Behandling i årsrapporten Energiforliget hvad betyder det Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme 38 for fjernvarmeselskaberne? Temadag om fremtidens 40 regulering af fjernvarme 42 Landet rundt Fjernvarmen Nr. 7/8 juli/august 2012 51. årgang ISSN: 0106-6234 Oplag: 3.700 Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax. 75 52 89 62 www.danskfjernvarme.dk mail@danskfjernvarme.dk 4 Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk Abonnementspris Kr. 740,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk Forside Danmarks største biogasanlæg er åbnet i Maabjerg ved Holstebro. Medlem af Danske Medier Forsidefoto Jens Bach Design og tryk Datagraf
Fuld gas på gyllen Danmarks største biogasanlæg er taget i brug og leverer allerede nu både strøm til nettet og fjernvarme til Struer, Holstebro og Vinderup. Læs mere side 16 praksis nyheder profil Fjernvarme til Folkemøde Der var stor interesse for kollektiv energiforsyning på Folkemødet på Bornholm. Læs mere side 10 Ved at samle alle de kræfter, der er i Danmark, kan vi sikre, at vi bliver hørt og får en plads ved bordet. Lars Hummelmose, ny direktør for DBDH Læs mere side 20 Ogsaa her er der Fjernvarme
nyheder Landsmøde i nye rammer KORT NYT Fjernvarme hædret i Rio Geotermiboring stoppes Boringen efter geotermisk varme ved Viborg er standset af et næsten enigt byråd. 30 ud af 31 medlemmer stemte for at stoppe boringen dog med mulighed for at starte igen. Beslutningen betyder, at Energi Viborg Kraftvarme, der leder projektet, opsiger af alle kontrakter for at få bremset omkostningerne. Der laves en midlertidig forsegling af to ufærdige brønde og alle igangsatte beregninger gøres færdige, så projektet senere kan fortsætte på grundlag af dem. Sammen med Energistyrelsen vil Energi Viborg Kraftvarme nu lægge en plan for geotermiprojektets videre forløb. Dansk Fjernvarmes landsmøde holdes 25. og 26. oktober 2012 i København, og for første gang skal Tivolis nye konferencecenter lægge lokaler til. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen fr@danskfjernvarme.dk Foto: Tivoli Hotel & Congress Center Danske løsninger var i fokus da Sustainia100-listen blev offentliggjort ved topmødet i Rio. Listen samler 100 bæredygtige løsninger fra 56 lande. Fjernvarme er direkte involveret i tre af de 100 løsninger. En af dem er endda fjernvarmen som generelt koncept, illustreret ved København. Derudover omtales Marstal Fjernvarmes brug af solenergi samt Lynettefællesskabets energiudnyttelse fra spildevand. Flere andre danske projekter er også med på listen, blandt andet det københavnske net af cykelstier. Energipolitisk konference Dansk Energi og Dansk Fjernvarme energipolitisk konference, holdes hvert år på tærsklen til Folketingets åbning. I år holdes konferencen den 27. september i Moltkes Palæ i København. Mere information om program og tilmelding følger på Dansk Fjernvarmes og Dansk Energis hjemmesider. 6 H vis der i år er et ekstra skær af eventyr over Dansk Fjernvarmes landsmøde, så kan det skyldes, at mødet holdes i Tivoli. Dog Ikke i Georg Carstensens gamle have men i Tivolis nye konferencecenter, der ligger ganske tæt ved. Landsmødet har i mange år cirkuleret mellem Aalborg, Aarhus og København med stop i hovedstaden hvert fjerde år. I nyere tid har de københavnske landsmøder været holdt Bella Center, men i år rykkes begivenheden fra Amager og helt ind i hjertet af hovedstaden. Tivoli Hotel & Congress Center er tegnet af arkitekt Kim Utzon og blev indviet den 2. september 2010. Kongrescenteret er et af Københavns største med plads til 4.000 mødedeltagere. Landsmøde med debat Dansk Fjernvarmes landsmøde er årets største begivenhed i fjernvarmesektoren, idet næsten 2.000 deltagere har været med de senere år. I 2012 vil de mange gæster kunne opleve et program med debat om aktuelle emner på dagsordenen. Emnerne ligger i forlængelse af det energipolitiske forlig, og derfor vil energiens minister, Martin Lidegaard, være blandt talerne. Derudover mødes en række nøglepersoner fra erhvervslivet og energisektoren i to debatter om henholdsvis grøn vækst job og beskæftigelse og strategisk energiplanlægning. I en tredje debat er energipolitikken i direkte fokus, når en række af Folketingets energipolitiske ordførere krydser deres sproglige klinger foran landsmødedeltagerne. Landsmødet er traditionen tro delt op i sessioner om fredagen, og her er der indlæg om forbrugerengagement, udviklingstendenser i fællesskabstanken, samspillet mellem el og varme samt intelligent brug af biomasse. Ud over indlæg og debat i salen er træfpunktudstillingen også en fast del af landsmødet. Denne del af landsmødet arrangeres af FIF Marketing, og herfra meldes om lys i de røde lamper, idet alle træfpunkter og stande er solgt. Der skulle dermed også i år være mulighed for et landsmøde med både debat, faglige indlæg og dialog med kolleger fra hele landet forhåbentlig tilsat et lille skær af Tivolis charme og eventyr. J Tid, sted og tilmelding ɟɟ Dansk Fjernvarmes landsmøde holdes 25. 26. oktober ɟɟ Landsmødet holdes i Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, København V. ɟɟ Tilmelding til landsmødet åbnes, når det endelige program foreligger i slutningen af august ɟɟ Tilmelding til transport og hotelovernatning er allerede nu åben via Dansk Fjernvarmes hjemmeside, og det anbefales at reservere nu. ɟɟ Mere information: www.danskfjernvarme.dk
nyheder Et CSP-solvarmeanlæg er formet som parabolsk formede trug, beklædt med spejle. Spejlene koncentrerer solens stråler på et isoleret rør i trugets brændpunkt. Derved opvarmes vandet i rørene. Koncentreret solenergi til Thisted Varmeforsyning Thisted Varmeforsyning installerer, som de første i landet, et CSP-solanlæg. Anlægget koncentrerer solens stråler i lange rækker af trug, der er beklædt med spejle. Tekst: Anne Kvist, Aalborg CSP A/S ak@aalborgcsp.dk Foto: Aalborg CSP A/S S om den første varmeforsyning i Danmark bygger Thisted Varmeforsyning nu et solanlæg til fjernvarmeproduktion baseret på koncentreret solenergi, også kaldet concentrated solar power. Anlægget kommer til at bestå af 144 meter parabolsk formede trug beklædt med spejle. Spejlene koncentrerer solens stråler på et isoleret rør i trugets brændpunkt, hvilket opvarmer vandet i rørene. Anlægget har et spejlindfaldsareal på ca. 830 m2 og skal forsyne varmeforsyningen med ca. 500 MWh om året. CSP-solanlægget skal indgå i hedtvandskredsen, hvor det skal opvarme vandet fra 120 C til 140 C. Det opvarmede vand fra CSP-solanlægget skal benyttes sammen med de traditionelle kedler og varmepumpeanlæg for geotermivarme. Spejlene gør forskellen I Danmark er solenergi blevet brugt i mange år både til privat og industrielt brug, men vi kender mest til de teknologier, der benytter solens energi direkte fra indstrålingen, som solceller og solpaneler. Ved at benytte spejle til at reflektere solens indstråling koncentreres energien, og enormt høje temperaturer kan opnås. På grund af muligheden for at opnå disse høje temperaturer har CSP-teknologi siden 1980 erne været brugt til store el-producerende kraftværker på mere solrige breddegrader. Jagten på vedvarende energi Allerede i 1984 var Thisted Varmeforsyning den første fjernvarmeproducent i Danmark til at udnytte varmen fra undergrunden i form af et geotermi anlæg. Siden da har Thisted Varmeforsyning udbygget deres varmeproduktion med vedvarende energikilder som f.eks. deres halmforbrændings- anlæg. I dag består kun omkring 1-2 % af værkets brændsel af fossilbrændsel i form af naturgas. Thisted Varmeforsyning gik også forrest, da de i 2009 etablerede et fjernkølingsanlæg. Siden har de tilbudt fjernkøling til Thisted midtby som et billigt alternativ til traditionelle airconditionanlæg. Thisted Varmeforsynings vision er at producere fjernvarme på en miljørigtig måde, der samtidig leverer lave priser til forbrugerne. Da solenergi er en gratis brændselsform vil CSP-solanlægget være med til at stabilisere fjernvarmeprisen, fordi de kraftigt stigende brændselspriser, der er på markedet, ikke skal indregnes. Derfor falder det naturligt for varmeforsyningen at tilkoble et solanlæg til produktionen. Overgangen til vedvarende energi har sikret, at forbrugerne ved Thisted Varmeforsyning i de sidste 25 år har oplevet et prisfald, og på opgørelsen for 2011 ligger værket på top 10 over landets billigste leverandører af fjernvarme. J Mere information Thisted Varmeforsyning, bestyrelsesformand Lars Toft Hansen: 20228155. Mail: lars.toft@segenergy.dk Aalborg CSP, teknisk ansvarlig for CSP-solanlæg til fjernvarmeproduktion, Teddy Norre: 88168845. Mail: tn@aalborgcsp.com 7
nyheder Branden i Aars Fjernvarmes affaldssilo kunne ses fra lang afstand. Det tog brandvæsnet flere timer at få styr på flammerne, som forårsagede markant skade på affaldsforbrændingen. Heftig brand gav store skader på affaldsforbrænding i Aars Gnister fra svejsearbejde var højst sandsynligt årsag til en voldsom brand i affaldssiloen på Aars Fjernvarme. Branden har blandt andet ødelagt begge kraner, de store porte og en række elinstallationer. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Martin Damgård/Nordjyske Medier R utinemæssigt servicearbejde førte onsdag den 6. juni til en alt andet end rutinepræget situation hos Aars Fjernvarme. Begivenhederne udviklede sig nemlig helt galt i et højt tempo, da håndværkere om morgenen var i gang med at svejse på den affaldsneddeler, der hakker store enheder af industriaffald ned i mindre bidder. Det ser ud til, at det var en gnist fra svejseapparatet, der sprang over i affaldet og fik fat. Efter kort tid kunne folkene konstatere, at det var en situation, de ikke kunne få kontrol over. Det gik ret stærkt. Håndværkerne var nødt til at efterlade deres udstyr i affaldssiloen, og der blev ringet efter brandvæsnet. Der gik nogle timer, før de havde branden under kontrol, og i de følgende dage blev der efterslukket med bl.a. skum, fortæller Aars Fjernvarmes direktør, Jan Clement. Kraner ødelagt Det særlige problem med en sådan brand i en affaldssilo er, at den er meget vanskelig at slukke. Ilden breder sig langsomt nedad i affaldsdyngen, og det er svært at stoppe den i at gøre det. Efter at branden var kommet un8 der kontrol, var varmeværkets folk i stand til at begynde at gøre skaderne efter de høje flammers hærgen op. Da vi så, hvordan flammerne havde fat, var vi meget hurtigt klar over, at det ville blive slemt. Det var nemt at se. Kranskinnerne er ødelagt i to tredjedele af siloen. Og begge vores kraner er ødelagt. Den ene hang lige over bålet og er helt færdig. Den anden har også lidt stor skade, forklarer Jan Clement og fortsætter: Vi er ved at få undersøgt skaderne på betonen. Umiddelbart ser det ud til, at murværket kan repareres. Derudover er samtlige elinstallationer i hele siloanlægget brændt af, og portene er ødelagte. Forbrugerne mærker ikke noget Da branden var under kontrol, var opgaven for Jan Clement og hans kolleger klar: Skaderne skulle kortlægges, og der skulle laves en plan for, hvordan der kommer styr på det hele. Vi lavede et team sammen med forsikringsselskabet, som består af de folk, der kan være med til at reparere og genetablere. Vi skulle have overblik over, hvad vi kan nu, og hvad der skal til for at blive helt klar. Noget af det første var at sikre, at bygningen var stabil, og at folk kunne gå på taget osv. Vi har også kontakt til et firma med speciale i syreholdige brande, som kan analysere, hvad der kan genbruges. Konklusionen er, at Aars Fjernvarmes affaldsforbrænding forventer at være tilbage i normal drift til september. Den ene kran kan genetableres midt i juli som en midlertidig løsning. Imens forsøger værket at bruge to mobilkraner, som bakkes hen til siloens kant, til at få affald læsset ind i ovnen. Mens affaldsforbrændingen er sat ud af spillet, får forbrugerne deres fjernvarme via fyring med naturgas og træpiller. Så de kommer ikke til at mærke noget. Heller ikke økonomisk. Aars Fjernvarmes forsikring betaler for genetablering og dækker driftstab. Selvrisikoen forventer Jan Clement heller ikke, værket skal betale. Det var nemlig et eksternt firma, der stod for det servicearbejde, der formodes at have startet branden. Derfor vil det eksterne firmas forsikring formentlig træde til og dække den udgift. J
vi er vilde med elkedler så hvorfor ikke vælge en dedikeret rådgiver? Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift. Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs produktion. Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og kompetent rådgivning om investering i og optimering af elkedler. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: pba@energidanmark.dk www.energidanmark.dk
nyheder Folkemødet 2012 var også en folkelig succes. 32.000 deltog i løbet af de fire dage, mødet varede, og trods grundig planlægning måtte der oprettes 500 ekstra parkeringspladser til de mange deltagere, der strømmede til. Fjernvarme til Folkemødet på Bornholm De bornholmere, der besøgte fjernvarmens telt på Folkemødet på Bornholm, var meget interesserede og frem for alt positive over for den kollektive energiforsyning. Tekst: Journalist Lone Völcker lv@danskfjernvarme.dk Foto: Folkemødet og Søren Schmidt Thomsen. 10 A llinge på nordspidsen af Bornholm dannede fra 14. til 17. juni rammen om Folkemødet 2012 og det bragte de sædvanlige sommerturister i undertal til fordel for politikere, organisationer og ikke mindst tusindvis af bornholmere i alle aldre. Da Folkemødet sidste år blev afholdt for første gang, blev det kritiseret for ikke at leve op til sit navn ved ikke at være så folkeligt endda, men i år strømmede det til med skoleelever, unge og ældre allerede fra åbningsdagen, torsdag. Politiet vurderer, at 32.000 besøgte Folkemødet i 2012. Fjernvarmens telt Mere end 200 partier, virksomheder og organisationer havde midlertidigt slået lejr på klippeøen. Blandt dem Dansk Fjernvarme og FIF Marketing, der sammen slog teltdørene op på havnen i Allinge. Med langt over 160 udstillere at vælge imellem var det spændende, om fjernvarmens telt kunne trække folk til, men det kunne det. Rigtig mange stak hovedet indenfor og fik en god fjernvarmesnak, og de var generelt meget velorienterede. De fleste havde fjernvarme, og mange havde fået det for nylig i forbindelse med den aktuelle udbygning af fjern- varmen på Bornholm. De var alle meget positive de eneste utilfredse besøgende i teltet var faktisk dem, der ikke selv havde mulighed for at få fjernvarme. Folkemødet blev åbnet på mødets centrale plads, Cirkuspladsen, og borgmester, Winnie Grosbøll (S), var stolt af den udvikling, Folkemødet har gennemgået. Det barn, der kom til verden sidste år, er nu tre gange større end ved sin fødsel. Sidste år var der 250 arrangementer og i år er vi oppe på over 740. Borgmesteren lagde vægt på, at Folkemødet kan være med til at give demokratiet ny næring. Det, der skaber vores samfund. På Folkemødet skal der være plads til det underholdende og det seriøse og alt det midt imellem. Der mange måder at være borger på, sagde Winnie Grosbøll og mindede om, at samtale kan fremme kvaliteten af en beslutning. Hun takkede Bertel Haarder for, at han havde taget initiativ til at få Folkemødet til Bornholm. Det fine er, at vi mødes på tværs af traditionelle skel. Hvis der er én, man ikke har kunnet få et møde med i tre måneder, kan man jo bare se i programmet, hvor vedkommende er hvornår og så gå hen og møde ham.
nyheder Vi er på en ø, han kan ikke slippe væk, sagde Bertel Haarder, der kaldte Folkemødet for en mellemting mellem et politisk dyrskue, en sommerhøjskole og Roskilde Festival. Debat om biogas Dyr var der nu ikke mange af, men blandt de mere end 700 annoncerede arrangementer var en debat om biogas med overskriften Biogas i fremtidens energisystem. Her debatterede politikerne, Pernille RosenkrantzTheil og Bendt Bendtsen med Bruno Sander fra Biogasbranchen og Bjarke Pålsson, Naturgas Fyn. Om ti år forventer Bjarke Pålsson, at biogassen spiller en væsentlig større rolle end i dag og han påpegede, at naturgasnettet kan bruges til den opgraderede biogas. Pernille Rosenkrantz-Theil har med det nye energiforlig været med til at give biogassen et ordentligt skub fremad, og hun er tilfreds med allerede at kunne se, at det har en effekt, idet mange har givet udtryk for, at de nye tilskudsregler vil fremme deres investeringer. Vi ønsker som regering at booste biogassen. Vi har boostet tilskuddene, og det virker, før blækket er tørt, sagde hun. Bruno Sander fra Biogasbranchen påpegede, at biogassen kan fungere som bindeled mellem energien og affaldssektoren. Han mener ikke, organisk affald skal brændes af, men derimod anvendes til biogas. Spørgsmålet om majs i biogassen var også en del af debatten, og her var de fire paneldeltagere enige om, at majs skal anvendes i begrænset omfang. Majs skal højst være en katalysator. Det er fint, hvis der er en sjat majs, men vi ønsker primært at opgradere et affaldsprodukt, sagde Bjarke Pålsson. I Tyskland er majs kommet til at fylde alt for meget. Vi skal have en balance, hvor majs ikke fylder det hele, men hvor vi heller ikke er så rigide, at der slet ikke må være majs, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. Hovedreglen må være, at afgrøder bruges til fødevarer eller foder, sagde Bendt Bendtsen. Politikere og organisationer var enige om, at det er nu, biogassen skal udbygges. Lige nu handler det primært om at få investeringerne på plads og så ellers komme i gang nu, hvor vilkårene er så fordelagtige. Med over 700 forskellige events var der nok at vælge imellem for Folkemødets mange besøgende, der frit kunne deltage i alt det, de havde lyst til, og besøge så mange telte, som de kunne nå. Efterhånden var der mange i menneskemængden med lysegrønne indkøbsnet med fjernvarmelogo, der viste, at de havde besøgt fjernvarmens telt. Og hvis stemningen i fjernvarmeteltet på Folkemødet er udtryk for den generelle holdning til fjernvarme, har branchen al mulig grund til at være tilfreds. J Mange ville gerne besøge fjernvarmeteltet på havnen i Allinge. Her er det Dansk Fjernvarmes politiske næstformand, Lars Chr. Lilleholt, der kigger forbi med sin familie. Har du styr på flow, tryk og temperatur Få lavet en netanalyse for: optimering af ledningsanlægget temperaturstyring af fremløbet besparelser på energiforbruget redimensionering i forbindelse med renovering tilslutning af nye områder Vil du vide mere så kontakt os på tlf. 76 30 80 00 Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma www.dfp.dk 11
nyheder Martin Lidegaard mødte Dansk Fjernvarmes medlemmer Temamøde om konsekvenserne af energiforliget trak fulde huse i Fjernvarmens Hus, da klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, var på programmet. Tekst: Lone Völcker lv@danskfjernvarme.dk foto: Nils Rosenvold 12 A lle pladser var besat i auditoriet i Fjernvarmens Hus, da Martin Lidegaard 29. maj deltog i et temamøde om konsekvenserne af energiforliget. Deltagerne mødte en veloplagt minister, der havde både anerkendelse og udfordringer med til fjernvarmen. De næste 20 år skal to tredjedele af produktionskapaciteten udskiftes, og vi skal slippe afhængigheden af fossile brændsler. Vi skal gennemgå en extreme green makeover. Spørgsmålet er, hvor I skal på banen, sagde Martin Lidegaard og pointerede, at der er bred politisk opbakning til fjernvarme i Folketinget: Der er ikke én, der har stillet spørgsmål ved fjernvarme i forbindelse med forhandlingerne om energi forliget. Fjernvarmen står helt centralt i dag. Nu skal den transformere sig, så den spiller en lige så afgørende rolle om 20-30 år. Jeg er ikke i tvivl om, at fjernvarme stadig vil være central, derimod er der nogle andre ting, jeg er i tvivl om, og det er det, jeg vil koncentrere mig om i det følgende. Fleksibilitet i energiforsyningen er én af dem. Det er ikke nok med vindmøller, selvom hele Nordsøen plastres til med møller. Der skal være fleksibilitet i systemet, og vi skal finde ud af, hvor meget af den fleksibilitet, der skal komme fra udlandet, fra industrien og fra fjernvarmen. Den næste ting er, at vi skal have skabt en overordnet ramme for vores energisystem. Der er nogen, der ønsker, at planlægningen skal ske på centralt niveau, men det mener jeg ikke. Planlægningen skal ligge i kommunerne, men vi skal have en klar national ramme, der sikrer, at alle niveauer ved, hvad deres rolle er. En del af den opgave bliver at definere, hvor der skal udvides med fjernvarme, og hvor grænsen skal være for fjernvarmens udbredelse. Martin Lidegaard pegede også på omstillingen fra kul til biomasse som et af de aktuelle emner: Vi trykker på speederen i forhold til at omstille fra kul til biomasse i centrale byer. Det er en raketsatsning. Men vi bliver nødt til at sikre, at den biomasse, vi anvender, er i orden. Vi skal vide præcis, hvad vi har af tilgængelig bæredygtig biomasse i Danmark og hvor det er mest effektivt at bruge den, sagde ministeren og fortsatte. Når det gælder effektivisering, har vi en rapport, der viser, at noget er gået godt, og noget er gået mindre godt. Vi skal luge ud i det, der ikke har fungeret så godt og styrke det, der har virket godt. Vi håber, I har lyst til at spille med i det arbejde. Efter Martin Lidegaards indlæg var der sat god tid af til debat, og spørgelysten var stor. Et af spørgsmålene var, hvorfor der ikke er indført frit brændselsvalg for alle? Det vil gå ud over effektiviteten, og jeg er bekymret for, hvilken biomasse, der vil blive brugt, svarede ministeren. Han var generelt åben over for at se på de forhold, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Flere spørgsmål drejede sig om afgifter, der står vi vejen for projekter, værkerne ønsker at gennemføre. Eksempelvis i Hedensted, hvor det ikke kan betale sig at udnytte overskudsvarme fra industrien, selv om der er masser af den, og det ville være en fordel for miljøet. Der kan gøres mere, men vi gør det hele på én gang. Ulempen er, at det tager lang tid halvandet år. Men det er helt nødvendigt, at vi ser på afgifterne samlet for at få et afgiftssystem, der er mere dynamisk. Der blev også spurgt til afgifter på VE, og Martin Lidegaard bekræftede, at der vil være en beskatning. Vi må se på, hvordan vi opkræver den. Vi skal fortsat gå den grønne vej, men jeg tror, der kommer afgifter på alt energiforbrug. Det vil også være et incitament til at spare på energien, sagde ministeren. J Martin Lidegaard forklarede, at en række emner på energiområdet står foran en grundig gennemgang. Til september er det fjernvarmens tur.
ENERGIPOLITISK KONFERENCE 27. SEPTEMBER 2012 MOLTKES PALÆ, KØBENHAVN FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLING MØD OP TIL ÅRETS ENERGIPOLITISKE KONFERENCE HER FÅR DU BÅDE VIDEN OG NETVÆRK Få de seneste energipolitiske strømninger i kølvandet på forårets energiforlig fra politikerne selv. Få også konkret, anvendelig viden, når vi sætter fokus på biomasse og især gassens rolle i fremtidens energimiks. Du kan læse meget mere om det konkrete program på www.danskenergi.dk, hvor du også kan melde dig til konferencen. Energipolitisk Konference arrangeres i samarbejde mellem Dansk Fjernvarme og Dansk Energi.
nyheder Europa har fået fælles aftale om energibesparelser Aftalen om, hvordan og hvor meget EU skal spare på energien, er ikke så ambitiøs, som parlamentet og den danske regering havde ønsket. Men det er den bedst mulige aftale, og der er grund til at være tilfreds. Tekst: Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet britta.thomsen@europarl.europa.eu 14 E fter lange og hårde forhandlinger nåede Europa-Parlamentet og det danske EU-formandskab endelig frem til et kompromis om, hvordan og hvor meget EU skal spare på energien i de kommende år. Aftalen er ikke så ambitiøs, som parlamentet og den danske regering oprindeligt havde ønsket, men den er et afgørende skridt nærmere målet om at spare 20 procent på energien i 2020. Aftalen gælder det forslag om energieffektiviseringsdirektiv, som EU-Kommissionen fremsatte før sommeren sidste år. Baggrunden for forslaget var, at målet om 20 procent højere energieffektivitet i 2020 ikke ville blive realiseret, hvis ikke der blev taget nye skridt. Der er andre initiativer som f.eks. energimærkning af apparater og bygningsdirektivet, men det rækker ikke. Og et par andre direktiver, kraftvarme og energitjenester, har vist sig relativt virkningsløse. EU s medlemslande opfordrede derfor selv kommissionen til at fremsætte forslaget til energieffektivisering og bad endda om, at det blev ambitiøst. Medlemslandene ville imidlertid ikke være med til at sætte bindende mål for sig selv. Hvert land skal fastsætte sit såkaldt indikative nationale energieffektivitetsmål og så melde det til kommissionen. Når de så har talt sammen i 2014, vil det vise sig, om der skal tages yderligere initiativer. Kommissionen foreslog, at alle energiforsyningsselskaber skulle pålægges en energispareforpligtelse på 1,5 procent efter en model meget lig den, vi kender i Danmark. Dette indgår i aftalen, men er suppleret med forskellige muligheder for medlemslandene for at tælle bl.a. energieffektiviseringer i produktion og distribution af energi med. Det er aftalt, at medlemslandene hvert år skal energirenovere 3 procent af det samlede etageareal i bygninger, der ejes og benyttes af staten, eller på anden måde sikre tilsvarende energibesparelser i statens bygninger. De skal også sørge for, at energiforbrugerne som hovedregel udstyres med individuelle målere, og at der fastsættes krav til intelligente energimålere og til afregning af og information om forbruget. Hårde forhandlinger Forhandlingerne har været meget vanskelige, fordi parlamentet har kæmpet for at hæve ambitionerne i direktivet, mens stort set alle medlemslandene har forsøgt at udvande det. Jeg havde ønsket et mere vidtgående direktiv, men i kølvandet på finanskrisen er medlemslandene meget tilbageholdende med at forpligte sig til at bruge penge også selvom det godt kan betale sig på lidt længere sigt. Et vigtigt element i kommissionens forslag var forpligtelse for medlemslandene til at sikre, at fremtidig udbygning af termisk elkapacitet ville ske som kraftvarme, og at der samtidig blev sikret aftag af denne varme i f.eks. fjernvarmesystemer. Det var desværre meget svært at forpligte medlemsstaterne til at udbygge fjernvarme og fjernkøling. Det lykkedes dog at sikre, at hvis en omfattende analyse viser, at det kan betale sig at udbygge kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling, så skal medlemsstaterne gå i gang med at udvikle infrastrukturen til det. Det var også en udfordring at få medlemslandene til at gå forrest og vise sig som et godt eksempel. Medlemslandene vil f.eks. kun renovere 3 procent af centraladministrationens bygninger årligt. Jeg har kæmpet for, at det skulle gælde for alle offentlige bygninger. Det ville både spare energi og skabe job lokalt i medlemslandene. I stedet har jeg fået mit forslag om en langsigtet strategi for investeringer i energirenovering af bygninger med i aftalen. Det vil give job til både mureren og maleren i mange år ud i fremtiden, så helt skidt ser det ikke ud. Noget er nået Kompromiset vil trods alt sikre væsentlige energibesparelser. Hvis EU fortsatte som hidtil, ville vi samlet set kun spare 9 procent på energien i 2020, men med den nye aftale, når vi op på omkring 17 procent. Et af de stærkeste elementer i aftalen er det bindende mål for energibesparelser. Energiselskaberne skal som nævnt sikre 1,5 procents besparelse på slut energiforbruget om året, hvert år frem til 2020. Det vil ikke alene spare penge og energi, men også skabe masser af nye grønne job i Europa, når direktivet bliver omsat til praktisk lovgivning ude i medlemslandene. Så selvom aftalen ikke garanterer, at vi når målet om at spare 20 procent på energien i 2020, kan jeg godt være tilfreds med det kompromis, vi har fået i hus. J
Hvor er vi? Den Gamle By, der blev grundlagt i 1909, er verdens første frilandsmuseum for byers kulturhistorie. I 1914 åbnede museet på den nuværende placering i Botanisk Have i Aarhus. Den Gamle By består af 75 historiske huse fra 24 danske byer. Der er 120 fastansatte og et stort antal projekt- og sæsonansatte. Der er hvert år mellem 330.000 og 400.000 gæster. Den Gamle By er tildelt de maksimale tre TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Den Gamle By Hvordan fungerer varmesystemet? I princippet som forsyning af andre boliger. Der Hvor meget varme bruges? Den Gamle By bruger cirka 825.000 kr. på varme om året. Hvem leverer varmen? AffaldVarme Aarhus. stjerner i Guide Michelin og de maksimale fem stjerner i den danske mærkningsordning. Den Gamle By, Aarhus er der fjernvarme også her er to hovedstik til området, hvorefter varmen fordeles til husene. Der bruges radiatoranlæg, gulvvarme og ventilationsanlæg med varmeflader. Med tiden er der kommet mere styring via rumfølere og bygningsautomatik. Der er natsænkning og behovsstyret regulering. Husene er 100-500 år gamle og meget forskellige. Mange har ikke oprindeligt haft centralvarme, så det er flettet ind Hvor længe har Den Gamle By haft fjernvarme? Fjernvarme blev lagt ind i de første huse i i arkitekturen. I dag har cirka halvdelen af husene varme. Nogle er indrettet som arbejdspladser og her er opvarmet af hensyn til de ansatte. Andre huse holdes bevidst uden fast varmekilde som en del af en autentisk oplevelse, i og med at husene ikke oprindeligt var opvarmede. Fordelen ved fjernvarme? Dels er fjernvarmen billigst, og dels giver den gode muligheder for styring. I forhold til andre løsninger gør fjernvarme det nemmere at holde et ensartet og stabilt klima, blandt andet hvad angår fugt. Kilde: Bygningschef Niels Meyer, Den Gamle By. Fordi Den Gamle Bys huse er svære at isolere, uden at de samtidig mister deres oprindelige udtryk, holder den tekniske stab et vågent øje med udviklingen inden for isoleringsmaterialer, eksempelvis skum og gel som indimellem bruges i fly. 1958. I 2009 blev forsyningen suppleret med et nyt stik. Største udfordring ved varme? Den Gamle By har Bonus-information: Den Gamle By har for nylig opført huse fra 1920 erne. Her har museet skaffet datidens kraftige og ofte smukt udsmykkede støbe jernsradiatorer. Det har været en udfordring at finde gamle ventiler, der passer til, og samtidig få det hele styret på en moderne måde. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Varmen, eller manglen på den, understøtter oplevelsen. Hvis formålet med et rum er at få en oplevelse af bygningens oprindelige udtryk, er der ingen synlig radiator. I stedet er der typisk gulvvarme, men der kan være et varmelegene skjult i en ovn eller en anden rekvisit. Det er generelt sjældent, man ser en radiator. De er gemt bag møbler, og der bruges ofte små modeller, der eksempelvis kan indarbejdes i gulvpaneler. mange huse, som er vanskelige at isolere. Det giver et stort varmetab, som er svært at undgå. I de huse, der fungerer som arbejdspladser, tillades visse indgreb for at forbedre isoleringen. Men det er indgreb, der ikke ses udefra, og som kan fjernes igen.
praksis Fuld gas p Danmarks største biogasanlæg er taget i brug og leverer allerede nu både strøm til nettet og fjernvarme til Struer, Holstebro og Vinderup. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen fr@danskfjernvarme.dk Foto: Jens Bach 16 D et første, man lægger mærke til, er størrelsen. Det splinternye biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy, syner unægtelig af noget. Ikke på afstand, for anlægget er i virkeligheden ret diskret, hvis man blot passerer forbi på hovedvejen mellem Holstebro og Struer. Men drejer man fra, kører tættere på og lader indtrykket sive ind, står det klart, at der er tale om et anlæg bygget med store ambitioner. Det næste, man lægger mærke til, er lugten. Eller rettere fraværet af lugt. For selvom vi befinder os på Danmarks suverænt største biogasanlæg, er luften omkring bygningen i hvert fald denne sommerdag ganske neutralt duftende. Først inde i hallen, hvor lastbilerne tømmes for gylle, og i bygningen, hvor gyllen varmebehandles, så bakterierne dræbes, fanger næsen tydeligt en mindre behagelig dunst. For sagen er trods alt den, at et biogasanlæg fungerer ved at gylle og biologisk industriaffald rådner, så der frigives en brændbar gas. Særlig indbydende lyder det ikke, men re-
praksis på gyllen sultatet er ikke desto mindre grøn energi og en afgasset gylle, der er langt bedre og mere miljøvenlig at smide på markerne end rå gylle. Labyrint af rustfrit stål Indenfor er biogasanlægget en kompleks labyrint af rustfrit stål. Håndværkere er stadig i gang med de sidste tilpasninger, men biogassen er begyndt at strømme gennem rørene, og bag en massiv ståldør kan man høre en motor knokle løs med at omdanne den til strøm og varme. 650.000 tons gylle og anden biomasse skal hvert år omdannes til knap 18 millioner kubikmeter biogas. En stor del af gassen anvendes til processerne på biogasanlægget, en anden stor portion sendes til varmeværket i Vinderup, mens den resterende mængde producerer strøm til nettet og fjernvarme til forbrugerne i Struer og Holstebro. Hver dag ankommer en strøm af lastbiler med gylle fra de 150 landmænd, der leverer til anlægget. Gyllen finthakkes og afgasses i de 17
praksis 650.000 tons gylle skal hvert år afleveres på det nye biogasanlæg ved Holstebro. store tanke, hvorefter den varmebehandles og køres tilbage på markerne. Lastbilerne bliver renset samtidig med, at de afleverer deres last og efterfølgende tager de altid afgasset gylle med retur. Ud over gyllen behandler Maabjerg Bioenergy også en stor mængde biologisk industriaffald. Foreløbigt er en aftale med Arlas Mejeri i Holstebro mest markant. Her produceres årligt 200 millioner bægre med flødeost, så på årsplan bliver der cirka 98.000 tons ostevalle til rest. Tidligere er det kørt til lokale gårde, hvor det er brugt som foder, men fremover sendes det i stedet via en 2,7 kilometer lang underjordisk rørledning til biogasanlægget. Den manøvre skåner vejene og miljøet for 135.000 km lastbilkørsel om året. Det bedste samlet i ét Maabjerg Bioenergy er ejet af Vestforsyning (71,4 %) og Struer Forsyning (28,6 %). Direktør Knud Schousboe fra sidstnævnte selskab tager imod i et mindre auditorium, hvor en stor fladskærm kan vise alt fra udenlandske delegationer til lokale skoleklasser, hvordan gylle omdannes til grøn energi. Der er i store træk tale om kendt teknologi, og derfor kan man sige, at vi har forsøgt at samle de bedste erfaringer fra andre steder. En del biogasanlæg har jo udviklet sig som knopskydninger, men her har vi kunnet konstruere et stort anlæg fra start, siger Knud Schousboe Han fremhæver i den sammenhæng blandt andet, at Maabjerg Bioenergy er konstrueret som én kæmpestor bygning modsat mange andre anlæg, der ved knopskydning er endt med at bestå af en række mindre bygninger. Fordelen ved én stor bygning er dels, at det er billigere, og dels, at det skaber samling på teknikken og dermed nemmere drift og service af anlægget fremover. Placeringen nær det Dong-ejede Maabjergværket betyder, at der er et kedelanlæg tæt på, som kan aftage biogas. Derfor har Maabjerg 18 Maabjerg Bioenergy er Danmarks største biogasanlæg m Bioenergy ikke selv nogen kedel, og her ligger en besparelse. Anlægget har desuden kun et gaslager, der kan rumme omkring 5-6 timers biogas, når anlægget er i fuld produktion. Derfor er det vigtigt, at anlægget har så mange afsætningskanaler, som tilfældet er. Grøn, grønnere, grønnest Biogas er i udgangspunktet grøn energi, men der er alligevel nuanceforskelle, der har betydning. Maabjerg Bioenergy har valgt at opdele biogasproduktionen i en rendyrket grøn linje og en industrilinje. Det er velkendt, at det nærmest er umuligt at få gang i en effektiv biogasproduktion, hvis den skal ske på ren gylle. Typisk tilsættes biologisk industriaffald, eksempelvis fra slagterier og mejerier, fordi det sætter gang i forrådnelsen og dermed booster biogasproduktionen. Den fremgangsmåde bruges også på Maa bjerg Bioenergy men efter strenge parametre. Kort sagt må ikke alle typer biologisk industriaffald tilsættes den grønne linje. Den afgassede gylle skal jo gerne tilbage til markerne som et reelt grønt produkt, og så kan der ikke være blandet hvad som helst i undervejs. Biogasanlægget bruger Arlas kvalitetsprogram, Arlagården, som rettesnor for, hvad der kan tilsættes, for at den afgassede gylle stadig regnes for grøn, når den spredes på markerne. Industriaffald, der ikke lever op til kriterierne, ryger i stedet i den rene industrilinje. Hvis biogasproduktion skal indgå i et reelt grønt kredsløb, tror jeg også, at vores måde at gribe det an på med denne opdeling bliver toneangivende for, hvordan man vil gøre det på andre kommende biogasanlæg, vurderer Knud Schousboe. Kendt teknologi sådan da Selvom Maabjerg Bioenergy langt hen ad vejen er bygget af kendt teknologi, bringer anlægget faktisk en nyskabelse på banen på et enkelt og afgørende område: En ekstern modtagestation.
praksis Anlægget i tal ɟɟ 650.000 tons gylle/biomasse skal behandles om året ɟɟ 17,8 millioner m3 biogas/år produceres ɟɟ Energiudnyttelsen svarer til varmeforbruget i 5.388 boliger og elforbruget i 14.381 boliger ɟɟ CO2-udslippet reduceres med 50.000 tons ɟɟ Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år ɟɟ 8 ansatte driver anlægget ɟɟ 150 landmænd leverer gylle ɟɟ Den samlede investering er cirka 412 mio. kr. ɟɟ Nettogevinst er på 45 mio. kr./år, og den samfundsøkonomiske gevinst er beregnet til 1 mia. kr. ɟɟ Anlægget betyder, at 300 lokale arbejdspladser bevares inden for landbrug og fødevareerhverv ɟɟ Connie Hedegaard stod for den officielle indvielse af anlægget, som fandt sted den 18. juni 2012. ed en forventet årlig produktion på 17,8 mio m3 miljøvenlig biogas. Når et anlæg er så stort som Maabjerg Bioenergy, skal der bruges så megen gylle, at det hele ikke kan komme fra de nærmeste naboer. For at begrænse transporten er der bygget en modtagestation 16 kilometer fra anlægget. Her skal lastbiler aflevere rågylle og hente afgasset gylle. Rågyllen pumpes ind til Maabjerg Bioenergy gennem et rør, og den afgassede gylle sendes retur i et parallelt rør. Den proces har vist sig dyrere og mere krævende end ventet. Derfor bygges i første omgang kun en modtagestation, selvom der egentlig var planlagt to. Planen er nu at samle erfaringer, inden den anden bygges. Det med at pumpe rågylle over så store afstande er sværere end forventet. Gyllen er klumpet og besværlig at pumpe, og det kræver væsentligt mere pumpekraft, end vi havde regnet med. Der skal bygges flere boosterstationer, og de kræver strøm og SRO-styring. Idéen er god nok og helt nødvendig, hvis biogasanlæg skal op i en stor skala. Ellers ødelægger transporten regnestykket. Vores erfaringer viser bare, at man skal regne med flere omkostninger til denne del af processen, end vi i første omgang havde ventet, siger Knud Schousboe. Han understreger i samme åndedrag, at det ikke er ensbetydende med, at den samlede økonomi i anlægget vælter. Maabjerg Bioenergy er fortsat tilbagebetalt på 20 år. Bioethanol er næste skridt Makkerparret, Maabjerg Bioenergy og Maabjergværket, kan blive udvidet med endnu en holdkammerat. Planer om en bioethanolfabrik er nemlig begyndt at tage form. Ethanolen skal udvindes af halm, og sidegevinsten er, at spildprodukterne ved den proces kan udnyttes. Biogasanlægget kan få stor gavn af den sukkeragtige masse, der opstår som spildprodukt. Tilsættes sukkeret i gylletankene sættes der skub i forrådnelsen, og produktionen af biogas femdobles. Ud over sukkermassen opstår der en fiberfraktion. Den kan bruges på Maabjergværket som supplement til det affald, værket brænder på sin affaldslinje. Lokalområdet kan ikke levere de affaldsmængder, anlægget skal bruge for at køre fornuftigt. Med det liberaliserede affaldsmarked in mente er det usikkert, hvor meget affald der kan trækkes til fremover. Derfor vil en stabil leverandør som værkets nabo være kærkommen. De indledende drøftelser omkring ethanolfabrikken er i gang. Målet er at kunne starte produktionen i 2016. J Gavnligt energiforlig S truer Forsynings direktør, Knud Schousboe, roser det energipolitiske forlig for at styrke biogasområdet, blandt andet med bedre afregningspriser. Det styrker Maabjerg Bioenergy med op til tre millioner kroner om året. Han fremhæver også, at der er kommet afgiftsmæssig ligestilling, så biogas fremover både kan bruges i naturgasnettet og på varmeværker under de samme afgiftsbetingelser. Han har til gengæld stadig ikke den store tiltro til, at landbruget trækker førertrøjen på som initiativtager til nye anlæg. Hvis ikke landbruget samlet set prioriterer det, kommer nye anlæg ikke med landbruget som initiativtagere. Organisatorisk og økonomisk er landmændene ikke klædt godt nok på. Jeg tror, initiativet skal komme fra forsyningsvirksomhederne. De har erfaring med byggeri af store produktionsanlæg og i at indpasse dem i energiforsyningen, siger Knud Schousboe. Han pointerer dog, at biogasproduktion er en kompliceret affære, selv for forsyningsvirksomheder. Det er slet ikke så enkelt som at købe en dynge kul og brænde den af, konstaterer han. J 19
profil 20 Fjernvarmen nr.7/8 JULI/AUGUST 2012