Projektbeskrivelse Juridisk ordbog Dansk/italiensk, italiensk/dansk Terminologisk fagordbog 12. juni 2008 Cand.ling.merc. i italiensk, Eva Christine Sinding Når jura og sprog går op i en helhed
......
Kapitel 1: Baggrund og formål 1 Kapitel 2: Målgruppen 2 Kapitel 3: Databasen i-term 3 Kapitel 4: Planlægning af arbejdet 4 4.1 Emnerne... 4 4.2 Tilegnelse af viden om emnerne... 5 4.3 Terminologisk arbejdsproces... 6 Kapitel 5: Nogle forklaringer på, hvorfor juridisk sprog er svært. 8 5.1 Retshistorisk udvikling... 8 5.1.1 Dansk ret... 8 5.1.2 Italiensk ret... 8 5.1.3 Sammenligning... 9 Kapitel 6: Den teoretiske baggrund 10 6.1 Hvad er en term?... 10 6.2 Hvad er et begreb?... 10 6.3 Hvad er et begrebssystem?... 11 6.4 Hvordan udarbejdes definitioner?... 11 6.5 Hvad er ækvivalens?... 12 6.6 Hvordan udformes eksempler?... 13 Kapitel 7: Finansiering 14 7.1 Logistik... 14
Kapitel 8: Afsluttende bemærkninger 15 Bilag! 16
Kapitel 1: Baggrund og formål Tanken opstod, mens jeg læste cand.ling.merc. tolk og translatør på Copenhagen Business School (CBS), hvorfra jeg blev kandidat i sommeren 2007. Under studiet blev det klart, at der er et stort behov for en systematisk og analytisk beskrivelse af terminologien på dansk og italiensk inden for det juridiske område. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en tosproget juridisk terminologisk fagordbog dansk/italiensk, italiensk/dansk. Juridisk sprog regnes af mange for en af de tungeste discipliner på studiet, og da jeg med en juridisk baggrund har nogle fordele, som ikke så mange andre har, kan jeg se, at jeg vil kunne bidrage væsentligt til en større forståelse og dermed give brugerne lettere adgang til arbejdet med juridiske tekster. Derfor besluttede jeg at skrive et juridisk terminologisk speciale, hvor jeg som et eksempel beskrev udvalgte dele af konkursretten i Danmark og Italien og udarbejdede en dertil hørende ordbog. Specialet og de metoder, som jeg udviklede, og som jeg fik karakteren 11 for, danner hjørnestenen til ordbogen. 1
Kapitel 2: Målgruppen Uanset hvilken form for kommunikation vi taler om, er det afgørende, at afsenderen, i dette tilfælde ordbogsforfatteren gør sig klart, hvem der skal kunne forstå og dermed have gavn af et budskab. Foreløbig har jeg identificeret tre typer målgrupper for ordbogen: For det første skal en juridisk terminologisk ordbog kunne anvendes af fageksperter, som typisk er jurister, herunder dansk-italienske advokater og andre fagfolk med meget eller noget kendskab til det danske og det italienske retssystem, det vil sige folk, som har brug for at kunne kommunikere med danske eller italienske fagfæller. Her er der altså fortrinsvis tale om vidensudveksling. En anden vigtig målgruppe er, naturligvis, oversættere, som kan have mere eller mindre kendskab til de juridiske områder, og som derfor har behov for såvel sproglig som faglig indsigt i et emne til brug for oversættelse. En tredje målgruppe er lægfolk, som kender lidt eller intet til et juridisk fagområde. Denne gruppe har ofte behov for at få større indsigt i det pågældende emne. Jeg tænker her navnlig på italienskstuderende, men man kunne også forestille sig, at journalister, embedsmænd og politikere kunne have brug for ordbogen. Der er altså her tale om tilegnelse af viden. 2
Kapitel 3: Databasen i-term Jeg udarbejder ordbogen i en web-baseret database, der hedder i-term. Databasen, som er udviklet i 2004, af DANTERMcentret (Institut for Internationale sprog og Vidensteknologi) på CBS, og som opdateres løbende, er et af de nyeste redigeringsværktøjer til udarbejdelse af ordbøger. Til databasen knytter sig bogen Terminologi, principper og metoder, som er skrevet af professor Bodil Nistrup Madsen ved Institut for Internationale sprog og Vidensteknologi på CBS. Jeg anvender nogle af de teorier og metoder, som er beskrevet i bogen, og som jeg har talt med Bodil om. Jeg har også talt med Bodil om, at ordbogen skal kunne anvendes af flere målgrupper, som beskrevet i det tidligere afsnit, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge forskellige brugerprofiler i databasen, så de forskellige brugergrupper kan få netop de oplysninger, som de har brug for, og ikke nødvendigvis alle indlæste oplysninger. Det er derfor aftalen, at DANTERMcentret, når det på et tidspunkt lykkes at få de økonomiske ressourcer dertil, vil udvikle en differentieret database, som passer til de forskellige målgrupper. Den version af databasen, som jeg arbejder i på nuværende tidspunkt, er tilgængelig på Internettet med vejledning i brugen på adressen 1. 2 1. http://www.uv.iterm.dk ved at vælge speciale og herunder Eva Sinding, brugernavn: bruger, adgangskode: bruger og login. Herefter vælges kildesprog, målsprog og emne eller term. Klik på søg og databasens termer inden for emnet vil blive vist i listeform eller den valgte term vil fremkomme. 2. Vedlagt eksempel på artikelvisning 3
Kapitel 4: Planlægning af arbejdet For at skabe overblik har jeg lagt en generel plan for, hvordan jeg griber projektet an. Det juridiske område er meget omfattende, og det er arbejdet med en juridisk ordbog også. 4.1 Emnerne Planen er opdelt efter de to juridiske hovedområder, som er Offentlig ret (Diritto pubblico), der består af: Statsforfatningsret / Diritto constituzionale Forvaltningsret / Diritto amministrativo Procesret / Diritto processuale Strafferet / Diritto penale og Civilret (Diritto civile), der består af: Person- og familieret / Diritto delle persone e della famiglia Arveret / Diritto delle successioni Formueret / Diritto patrimoniale Erhvervsret / Diritto commerciale Jeg går ikke kronologisk frem eller starter med alle de termer, der begynder med A. I stedet er tanken at behandle et område, når muligheden rent praktisk byder sig for at få den bedste faglige og mest nutidige indsigt i området. Jeg vil i det 4
følgende afsnit under punktet Tilegnelse af viden om emnerne komme tilbage til, hvad jeg mener med praktiske muligheder. Da arbejdet med ordbogen vil tage flere år, og da der jo sker løbende lovændringer, er det ikke formålstjenligt, at brugerne skal vente med at få informationerne til jeg når til Å, og det er derfor min hensigt at lægge emnerne ud på Nettet, område for område, efterhånden som jeg synes, at de er tilstrækkeligt og brugbart beskrevne. Derudover vil der være en løbende opdatering af ordbogen i samarbejde med brugere og andre. 4.2 Tilegnelse af viden om emnerne Min viden om dansk ret er naturligt bedre end min viden om italiensk ret. Derfor er det af afgørende betydning for mig at have mulighed for at tilbringe tid i Italien for at lære det italienske retssystem at kende på nært hold. I 2006 fik jeg et stipendium til to måneders ophold på Det Danske Institut i Rom for at indsamle viden om den italienske konkursret. Det gjorde jeg ved at gå til forelæsninger på det romerske universitet, La Sapienza, hvor jeg fulgte en forelæsningsrække om konkursret. Professor i civilret, Francesco Vassalli, underviste i faget og har også skrevet litteratur om emnet, som jeg har brugt flittigt. Mit speciale, som jeg har omtalt ovenfor, bærer da også tydeligt præg af hans nutidige sprogbrug, som er citeret flere gange i specialet. I foråret 2008 har jeg tilbragt tre måneder på Det Danske Institut i Rom som stipendiat. Denne gang har jeg beskæftiget mig med den italienske strafferetspleje, fordi jeg er så heldig at kende en romersk offentlig anklager, Antonella Nespola, der er ansat ved byretten i Rom. Jeg har i de tre måneder fulgt Antonella i hendes arbejde med strafferetlige sager, hvor hun uden betaling har brugt tid på at sætte mig ind i det straffeprocessuelle retssystem i Italien. 5
Strafferetsplejen, som jo bare er en af brikkerne i retssystemet, er som emne meget mere omfattende og kompliceret end konkursretten. Denne gang har min tilgang til emnet været endnu mere konkret end i 2006: Jeg har, som en flue på væggen, deltaget i afhøringer af vidner og ofre Jeg har fået adgang til anklageskrifter og andre sagsakter og dokumenter Jeg har overværet møder i efterforskningsfasen, indledende retsmøder og hovedforhandlinger i byretten. Jeg har overværet en drabssag ved en nævningedomstol (Corte di Assise) Jeg har overværet en proces i Højesteret (Corte Suprema di Cassazione). Når man får mulighed for at få indblik i det daglige juridiske arbejde i en italiensk ret, oplever man som udlænding, udover de store forskelle på vore retssystemer, også de store kulturforskelle mellem vore lande, selvom både Danmark og Italien er en del af Den europæiske Union. 4.3 Terminologisk arbejdsproces Ordbogen er et stykke videnskabeligt arbejde, som består i at udforske og foretage en sammenligning af det danske og det italienske retssystem. Et typisk terminologisk arbejdsforløb består af flere faser, som man skal igennem flere gange, inden der viser sig et brugbart resultat. Forarbejdet har bestået i at afgrænse emnet, og jeg har valgt at lægge vægten på danske og italienske fagudtryk, som forekommer i lovgivningen, i den juridiske litteratur og i nutiden. Udvælgelse af de rette kilder er en vigtig og til tider vanskelig opgave, fordi man skal være sikker på, at de er lødige og passer til niveau og emne. 6
Det terminologiske arbejde består i, på begge sprog, at finde termer og indsamle oplysninger i form af definitioner, eksempler etc. Derefter kommer selve udarbejdelsen af de terminologiske artikler, hvor jeg bl.a. sammenligner begreberne for at se, om der er fuld overensstemmelse mellem de to sprog eller, om jeg skal lave oversættelsesforslag. I den her nævnte fase sker der også en tilpasning af definitioner mellem begreberne, især hvis de skal indgå i et begrebssystem. Jeg vil nedenfor komme tilbage til, hvad et begrebssystem er. 7
Kapitel 5: Nogle forklaringer på, hvorfor juridisk sprog er svært. 5.1 Retshistorisk udvikling Dansk og italiensk ret er udviklet på grundlag af to forskellige retssystemer. 5.1.1 Dansk ret De første nedskrevne retskilder i dansk ret er Landskabslovene, som bestod af tre geografisk opdelte love: Jyske lov, Skånske lov og Sjællandske lov. Jyske lov, som er fra 1241, fik størst betydning og er den mest kendte. Et velkendt citat fra Jyske lov er: Med lov skal man land bygge, som bl.a. står over hovedindgangen til byretten på Nytorv i København. Lovene gengav den retspraksis, der gennem tiderne havde udviklet sig på nogle udvalgte retsområder. Men det var først med Danske lov fra 1683, at der forelå en egentlig kodificering, hvor alle de væsentligste dele af dansk ret var beskrevet. 5.1.2 Italiensk ret Italiensk ret bygger på Romerretten, som går tilbage til kejser Augustus, som levede omkring Kristi fødsel og kejser Justian, som levede 500 år senere, og de fik udarbejdet et lovværk i fire bøger. Men det var først fra omkring år 1100, hvor det egentlige juridiske studium opstod i Norditalien, at kendskabet til Romerretten begyndte at brede sig til hele Europa. Romersk ret fik efterhånden også indflydelse på dansk ret, specielt i de tilfælde, hvor der ikke fandtes tilsvarende regulering i dansk lovgivning. Et eksem- 8
pel er konkursinstituttet, som er taget fra Romerretten, hvilket f.eks. kommer til udtryk i den latinske term, par condicio creditorum, der også betegnes som ligelighedsprincippet, og som anvendes i både dansk og italiensk ret. I nutidigt sprog oversættes den italienske term, principio della parità di trattamento dei creditori med princippet om, at alle kreditorer i et konkursbo skal have ligelig fyldestgørelse. 5.1.3 Sammenligning Den kendte jurist og retsfilosof, Anders Sandøe Ørsted, har i sit hovedværk fra 1822, Haandbog over den danske og norske lovkyndighed, udtrykt sig på følgende måde: Hvad den romerske ret angår, saa er det en overdreven patriotisme, når Kofod Ancher, og efter ham, adskillige Lovkyndige have villet nedsætte eller saa godt, som ganske fornægte denne Rets Indflydelse på vor Lovgivning. Konklusionen på den retsudvikling, som jeg har beskrevet ovenfor, er derfor, at de to retssystemer på visse punkter ligner hinanden men også, at der er markante forskelle. Udviklingen har vist, at dansk ret stadig i høj grad hviler på retspraksis som f.eks. reglerne om, hvornår man pådrager sig erstatningsansvar, som ikke er beskrevet i lovgivningen men fremgår af juridiske grundsætninger, hvis oprindelse stammer fra retspraksis, hvorimod italiensk ret i højere grad er kendetegnet ved at være langt mere lovbunden. Et eksempel er Codice civile, hvor de fleste civilretlige relationer er nøje beskrevet i et samlet lovværk. 9
Kapitel 6: Den teoretiske baggrund For at forstå baggrunden for det terminologiske arbejde vil jeg i det følgende forklare nogle af de vigtigste teorier vedrørende oversættelse, som jeg anvender. 6.1 Hvad er en term? En term er et sprogligt udtryk, som har en specifik betydning i et fagsprog. I modsætning til en term taler man i almindeligt sprog om et ord, og ord har ofte flere betydninger. F.eks. kan ordet hane have tre forskellige betydninger. Det kan betyde fuglen hane, en vandhane og en hane på et skydevåben. Til forskel fra et ord kan en term altså defineres som et fagudtryk, som har en bestemt betydning for fagfolk som f.eks. termerne strafferetspleje og strafferet. Da en term således er tæt knyttet til en specifik betydning, sagt med andre ord, knyttet til et begreb, må man derfor stille sig spørgsmålet: 6.2 Hvad er et begreb? Begrebet er betydningen af termens sproglige udtryk, det vil sige definitionen på en term. Hvis man går tilbage til de to nævnte termer, kan man bygge videre på dem og konkretisere, hvad termerne betyder. F.eks. betyder Strafferetspleje: Den del af retsplejen, som handler om, på hvilken måde der bliver truffet afgørelse om anvendelse af straf eller andre følger af strafbare handlinger og Strafferet 10
betyder: Den del af retssystemet, der drejer sig om kriminalisering, der drejer sig om betingelserne for strafansvar samt de strafferetlige sanktioners form, deres fastsættelse og fuldbyrdelse. Begreber kan være relaterede til andre begreber, som kan sættes sammen i begrebssystemer, hvilket leder hen til spørgsmålet: 6.3 Hvad er et begrebssystem? For at skabe forståelse for i hvilken sammenhæng begreber optræder, kan man grafisk vise relationerne mellem begreberne. Begrebssystemer er derfor med til at skabe klarhed over termers anvendelsesområder, fordi brugeren hurtigt kan danne sig et overblik ved hjælp af den grafiske udformning. I de tilfælde, hvor jeg vurderer, at en grafisk fremstilling er hensigtsmæssig, vil man i databasen kunne klikke sig hen til et begrebssystem 1. Udarbejdelsen af begrebssystemer kræver, at definitionerne af de enkelte begreber passer sammen. Begrebssystemer og definitioner justeres derfor løbende under udarbejdelsen. 6.4 Hvordan udarbejdes definitioner? Der findes mange måder at udarbejde definitioner på, og jeg har valgt at bruge den metode, som hedder analysemetoden. Afhængigt af hvilket fagsprog man ønsker at lave definitioner til, findes der forskellige underkategorier til analysemetoden, hvor hver især af disse er bedre egnede end andre til et bestemt fagsprog. F.eks. vil man i teknisk sprog typisk vælge bestanddelsdefinitioner, som betyder, at alle de dele, som indgår i begrebet, bliver opregnet. I juridisk sprog, hvor der ofte er tale om ukendte eller mere komplicerede begreber, er det mest hensigtsmæssigt at anvende indholdsdefinitioner. 1. Vedlagt eksempel på begrebssystem 11
Ved indholdsdefinitioner tager man det nærmeste overbegreb og anfører derefter de karakteristiske træk, som adskiller begrebet fra andre begreber. F.eks. kan begrebet universalforfølgning defineres som: Tvangsfuldbyrdelse, der er rettet mod hele skyldnerens formue til fyldestgørelse af alle kreditorerne. Det sideordnede begreb er Individualforfølgning, der kan defineres som: Tvangsfuldbyrdelse, der er rettet mod skyldnerens enkelte ejendele til fyldestgørelse af en enkelt kreditor. I de to nævnte eksempler er overbegrebet tvangsfuldbyrdelse og de træk, som adskiller begreberne er hhv. hele skyldnerens formue/alle kreditorer og skyldnerens enkelte ejendele/en enkelt kreditor. 6.5 Hvad er ækvivalens? Ovenfor under den terminologiske arbejdsproces har jeg skrevet, at man under arbejdet med oversættelse af termer skal sammenligne begreberne for at se, om der er overensstemmelse mellem de to sprog. Inden for sprogverdenen, men også i andre relationer, taler man om ækvivalens. Ifølge Gyldendals fremmedordbog betyder ækvivalens at være af samme værdi som noget andet. Det vil sige, at ækvivalens knytter sig til begrebet, altså betydningen af en term. En term kan have flere underbegreber. For eksempel forstås termen konkurs i juridisk sprog som indeholdende begreberne: Insolvens, konkursbegæring, konkursdekret, konkursbehandling, udlodning af dividende. Hver af de nævnte underbegreber har deres betydning, som man skal kende for at forstå termen og begrebet konkurs. Hvis den tilsvarende term på italiensk fallimento forstås på samme måde som på dansk, er begrebet ækvivalent, og det sproglige udtryk kan oversættes direkte som det er tilfældet med konkurs og fallimento. Men en oversætter kan ofte komme ud for, at et begreb på det ene sprog ikke svarer til et tilsvarende begreb på det andet sprog, og der er derfor behov for at oversætte med et forklarende udtryk, der er så lig på betydningen af kilde- 12
sproget som muligt. Det vil sige, at der ikke er ækvivalens, og det er derfor nødvendigt at give et oversættelsesforslag. For at kunne foreslå en oversættelse, er det nødvendigt, at oversætteren forstår indholdet af termen, som hun oversætter fra. Derfor er det af afgørende betydning for mit arbejde med terminologi, at jeg studerer og sammenligner de to retssystemer. For eksempel kan Corte di Assise oversættes med nævningedomstol i 1. instans, hvor forslaget bygger på en viden om, at i Italien starter straffesager af alvorligere karakter i la Corte di Assise, og at der deltager nævninge i afgørelsen om skyldsspørgsmålet. 6.6 Hvordan udformes eksempler? For at belyse hvordan en term bruges, og hvilket indhold termen har som begreb, anvender jeg eksempler, som, hvis det er muligt, er taget fra lovteksten. Men det er ikke altid, at loven indeholder termen, fordi lovgiver ofte har valgt at definere indholdet af termen uden direkte at nævne fagudtrykket. Termen vil derfor fremgå af andre kilder som f.eks. faglitteratur, sagsakter eller mundtlige kilder, hvor den optræder som et almindeligt fagudtryk, der bruges af jurister, og som dækker begrebet. Hvis der er tale om et forslag til oversættelse af en term, fordi begrebet ikke eksisterer på målsproget, kan der ikke gives eksempler, men der kan evt. være en forklarende kommentar. Eksemplerne har altså to formål: 1) at belyse den sproglige anvendelse af termen 2) at give informative oplysninger om termen, som et supplement til definitionen. 13
Kapitel 7: Finansiering Det vigtigste lige nu er finansiering af databasen, så der kan komme struktur på den praktiske udformning. Som projektet står nu er det en næsten ren filantropisk forretning. Indtil nu har jeg fået et stipendium på kr. 27.000 fra Dronning Ingrids Romerske Fond til mit 3 måneders ophold på Det Danske Institut i Rom fra 1. februar til 30. april 2008. Derudover har jeg søgt flere fonde om økonomisk støtte men uden at have fået positive svar. Hvis projektet skal lykkes, er det nødvendigt, at nogen tror på ideen og giver nogle kontante beløb. Derved vil arbejdsprocessen kunne fremskyndes, fordi jeg så kan få etableret et samarbejde med andre italienskkyndige inden for juraen, som naturligvis skal have betaling for deres indsats. Jeg er gået i gang med udarbejdelsen af ordbogen, fordi emnet og kombinationen mellem sprog og jura interesserer mig meget. Men ordbogen kan ikke lykkes uden økonomiske tilskud. 7.1 Logistik Der er naturligvis også nogle praktiske sider, som skal bringes på plads, Så som: Produktnavn, ophavsrettigheder, web-opbygning, prisen for at bruge ordbogen, finansiering. 14
Kapitel 8: Afsluttende bemærkninger I det foregående har jeg forsøgt at beskrive og give et billede af, hvordan jeg hat tænkt mig, at udarbejdelsen af en juridisk ordbog skal forme sig. Det er mit håb, at denne projektbeskrivelse bl.a. vil medvirke til en større opmærksomhed om behovet for en systematisk beskrivelse og sammenligning af de to landes retssystemer, og at ordbogen vil gøre det lettere at kommunikere i såvel erhvervslivet som i andre relationer mellem vore lande. 15
Bilag! Eksempel på en artikelvisning og et begrebssystem i databasen 16
17
18