Tjørring Skole gode overgange

Transkript

1 Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde om at vurdere hvad det vil sige at være skoleparat, og hvilke behov for støtte de konkrete børn har ved overgangen til nulte. Desuden går de sammen om at orientere forældre. Tjørring Skole gode overgange Bodil Nielsen Tjørring Skole ligger i udkanten af Herning. Skolen har til huse i en stor stjerneformet nybygning sammen med Børnehuset Stjernen. De nye bygninger blev taget i brug august Dermed er flere institutioner tæt på hinanden: vuggestue og børnehave, skole og fritidshjem. Det er formelt set selvstændige institutioner, men flytningen til fælles bygninger har medført, at det nu er let for ledelser og medarbejdere at mødes og samarbejde blandt andet som her om et projekt, der omfatter samarbejde mellem børnehave og skole. Skolens og børnehavens ledelse har udformet projektet i samspil med medarbejderne. Skolens formål med professionsløftprojektet er at skabe gode overgange for eleverne, i første omgang overgangen fra børnehave til nulte klasse. De øvrige overgange skal også inddrages. Det næste bliver overgangen fra vuggestue til børnehave. Derefter følger overgangene mellem afdelinger, først overgangen mellem 3. og 4. klasse, og senere kan der blive tale om også at inddrage overgangen fra mellemtrin til de ældste klasser. Ved et besøg på skolen i februar 2013 var der mulighed for at tale med dels skoleleder Kurt Johannesen og institutionsleder Anders Pyndt, dels pædagog Anette Lodahl og børnehaveklasseleder Gry Neimann Pedersen. Fra børnehave til skole I børnehaven skal pædagogerne hvert år i februar måned forholde sig til de børn, der ifølge deres alder skal i børnehaveklasse/nulte efter sommerferien. Pædagogerne skal enten anbefale, at barnet begynder i nulte, eller at barnet venter et år. Desuden skal pædagoger og børnehaveklasseleder i maj mødes for at tale om de børn, der skal begynde i nulte i august. Det er ledelsernes hensigt, at pædagoger og børnehaveklasseleder skal vægte deres udtalelser om børnene anderledes end hidtil. De beskriver hensigter og principper bag den praksisændring, der er iværksat, i disse hovedpunkter: 1. Pædagoger og børnehaveklasseledere skal lægge mindre vægt på indtryk af, hvordan barnet er, og i højere grad observere, hvad barnet gør, og hvilke 1

2 ressourcer det har. Medarbejderne skal hæfte sig ved, hvilke tegn de ser på, at barnet har eller ikke har brug for en særlig indsats. 2. Der skal lægges vægt på at beskrive den indsats, der er brug for i forhold til det enkelte barn. Dermed skal vægten i højere grad end tidligere ligge på, hvad skolen og i nogle tilfælde forskellige andre parter kan gøre for barnet, end på barnets egenskaber. 3. Pædagoger og børnehaveklasseledere skal gradvis udvikle et fælles professionelt sprog om børn og den indsats, der er brug for. To professioner mødes Hovedsigtet med projektet er, at indsatsen i forhold til det enkelte barn kommer til at passe så godt som muligt til det konkrete barns behov ved, at pædagogers og børnehaveklasselederes arbejde koordineres. Det forudsætter, at pædagoger og børnehaveklasseledere får større indblik i hinandens praksis end hidtil. Når de to medarbejdergrupper mødes og skal forklare og begrunde egen praksis over for hinanden, medvirker det som det første til, at alle bliver mere bevidste om egen praksis, fordi de begrundelser, som har været underforståede i den enkelte medarbejdergruppe nu skal forklares til andre, som ikke kender den daglige praksis. Med det som udgangspunkt skal de to medarbejdergrupper udvikle et fælles professionelt sprog til beskrivelse af børns adfærd og behov, sådan at de forstår grundlæggende det samme ved de samme begreber. Desuden skal de to grupper nærme sig en grundlæggende fælles opfattelse af, hvad de ser som tegn på, at et barn har bestemte behov, og hvilken type indsats der kan tilgodese de behov. fælles forståelse af begreber fælles opfattelse af tegn på behov fælles opfattelse af sammenhængen behov-indsats Rammer for samarbejde En del af projektet er etablering af rammer for samarbejdet mellem børnehave og skole. Lederne fremhæver her betydningen af de fælles fysiske rammer, som nu er til rådighed i den nye fælles bygning. Lærere og pædagoger har samme personalerum og også visse fælles sociale arrangementer. Det er forholdsvis let at arrangere fælles møder, fordi ingen skal tage et andet sted hen for at mødes, og der kan derfor afholdes flere fælles møder for medarbejdere fra både børnehave og skole end tidligere. Ledelsesrepræsentanter deltager i en del af møderne. Det sker for, at man på stedet kan afklare spørgsmål om rammer, bl.a. spørgsmål om den tid, der afsættes til forskellige 2

3 møder og fælles arrangementer. Det sker også for, at ledelsen kan bidrage til, at målene for udviklingen af praksis fastholdes. Forældremøder Projektet indebærer, at børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere samarbejder om at arrangere møder for forældre til børn, der skal skifte fra børnehave til børnehaveklasse. Pædagoger og børnehaveklasseledere har sammen udarbejdet et årshjul og har koordineret nogle af de møder, som før blev afholdt af enten børnehavens pædagoger eller børnehaveklasselederen der alene. De to medarbejderrepræsentanter for henholdsvis pædagoger og børnehaveklasseledere vurderer, at denne sammenlægning af forældremøder har flere fordele. Forældrene skal komme til færre møder, som til gengæld har mere indhold. På møderne bliver det tydeligt for forældrene, at der er et samarbejde mellem de pædagoger, der passer deres børn, og de børnehaveklasseledere, der skal have dem i nulte, og det er en fordel, at de oplysninger forældrene får, er koordinerede og gives af børnehave og skole i fællesskab. Forberedelsen og afholdelsen af de fælles forældremøder med orienteringer og forklaringer er en væsentligt faktor i udviklingen af fælles vurderinger af børns behov og fælles professionelt sprog. Blandt andet afholder pædagoger og børnehaveklasseledere sammen et møde i oktober for forældre til kommende elever i nulte. Her forklarer de sammen, hvad der generelt forventes af et barn, der skal begynde i skolen i nulte klasse. Senere skal de to parter som hidtil tage stilling til det enkelte barns skoleparathed, men nu sådan at de afstemmer forklaringer og formuleringer i kommunikationen til forældrene. To vinkler på overgangen Projektet indebærer, at de to grupper medarbejdere skal udveksle opfattelser af, hvad det vil sige at være skoleparat. De to grupper har forskellig tilgang til begrebet. Børnehaveklasselederen fortæller om en praksis, der er præget af, at børnehaveklassen/nulte har ændret sig markant de seneste år i og med, at der nu i nogle år har været centralt fastsatte Fælles Mål for, hvad der skal undervises i i nulte klasse. Dermed er der behov for at se lidt anderledes på skoleparathed end for nogle år siden, hvor der ikke var så meget, der var centralt fastlagt, og hvor der var færre krav til, hvad eleverne skulle klare i nulte. At være skoleparat er blandt andet at være parat til at tilegne sig det, som er beskrevet i Fælles Mål for børnehaveklassen. Pædagogens tilgang er baseret på, at hun har mange år erfaring med at vurdere, om børnehavebørn på vej mod skolealderen er skoleparate. Hun har ikke ændret sin tilgang til at vurdere skoleparathed de seneste år, men er opmærksom på, at der kan være behov for at genoverveje, hvad børnene får brug for at kunne, når de skal skifte til nulte klasse og til at være elever i undervisningssituationer. Træk, der viser skoleparathed, kan fx være, at barnet er indforstået med, at der er nogle aktiviteter, det er obligatorisk at deltage i, uanset lyst, eller at barnet er i stand til at samarbejde med andre om en opgave. Børnehavens vurdering af skoleparathed har ikke umiddelbart vægt på vurdering 3

4 af, om barnet kan sidde stille i længere tid og høre nogen forklare noget, og om de kan tilegne sig fagligt indhold. Der er ikke nødvendigvis modsigelser i, hvad de to grupper opfatter som skoleparathed, men der kan være forskellig vægtning, sådan at pædagogerne taler mest om det enkelte barns deltagelse i fælles aktiviteter og samarbejde og samvær med andre børn, mens børnehaveklasselederne i det de, taler om, lægger mere vægt på, at børnene nu skal i gang med at tilegne sig de første faglige kundskaber og færdigheder og derfor skal være parate til det, det kræver. Fælles opfattelse af hvad det vil sige at være skoleparat Hvad kræver det at gå i skole i nulte? Hvad er det børn skal være parate til for at være skoleparate? Hvilken særlig indsats kan nogle børn have behov for, for at de kan indgå positivt i nulte på trods af, at de ser ud til at have problemer? Det har begge grupper medarbejdere overvejet og talt om også hidtil, men i og med at de to medarbejdergrupper nu har et tættere samarbejde, er der mulighed for at få indblik i hinandens opfattelser af begrebet skoleparathed og gradvis nå frem til en tilpasset fælles opfattelse af, hvilke faktorer, der skal indgå, når skoleparathed skal vurderes, og hvordan de forskellige faktorer skal prioriteres, når der skal tages stilling til barnets behov for indsats. Meningen er, at samarbejdet mellem medarbejdergrupperne skal lette overgangen fra børnehave til skole. Det indebærer blandt andet drøftelse af, hvad det er der kan gøre denne overgang svær, og dermed hvad der kan lette den. Foreløbig er to grupper i gang med at formulere sig om det, som hidtil har været praksis med måske underforståede kriterier i den enkelte medarbejdergruppe, og i gang med at afstemme de forskelle mellem de to gruppers opfattelse, der dermed kommer til syne i samarbejdet, sådan at de gradvis kan nå frem til en fælles opfattelse. Projektet har fokus på børnenes behov de behov, de har ved overgangen til nulte, når de skal være parate til at indgå i det lidt anderledes samarbejde og samvær i skolen og til at tilegne sig det, der er mål for nulte. Dermed er en fælles beskrivelse af, hvad det er eleverne skal være parate til, central. Samtidig er det en tilskyndelse til afklaring, at de to medarbejdergrupper skal være sammen om at orientere forældre om, hvad der kræves af et barn, der begynder i nulte. Hvad skal børn være parate til i skolen? Hvilken indsats har nogle børn behov for for at kunne trives og lære i skolen? Hvad gør børnene i børnehaven? Hvad viser det om deres skoleparathed? Der findes mål og planer for, hvad børnene skal lære i børnehaven. Disse mål og planer for specielt den sidste tid i børnehaven skal sammenholdes med de centralt stillede Fælles Mål og de lokalt udformede planer, der er for nulte klasse. 4

5 Trivselsskema Der er udarbejdet et fælles såkaldt trivselsskema, hvor personalet skal beskrive, hvad der kan være en passende indsats i forhold til børnene i en børnegruppe. Skemaet er blevet til i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Et udvalg bestående af tre børnehaveklasseledere og tre pædagoger udarbejdede et forslag til skemaets udformning, ledelserne gav respons med ønske om en særlig vægtning af beskrivelser af den indsats, barnet har behov for. Derefter fulgte endnu en runde, hvor udvalget udarbejdede et nyt forslag, og ledelserne på den baggrund bearbejdede til den endelige version, som nu er i brug. Skemaet rummer en række kendetegn, som er karakteristiske for børns adfærd i hver af de tre kategorier, og en række spørgsmål, som medarbejderne skal bruge i deres drøftelser af, hvilken indsats de enkelte børn har brug for. Ud fra drøftelserne skal medarbejderne vurdere, om et barn har behov for almindelig pædagogisk indsats, undersøgende pædagogisk indsats eller særlig pædagogisk indsats og tilføje eventuelle kommentarer. Fra valgfrit til fælles Det viste sig i første omgang at ledelserne ikke havde truffet klare aftaler om forpligtelsen til at bruge skemaet. Derfor blev skemaet brugt i vurderingen af én børnegruppe, mens en pædagog i en anden gruppe opfattede det som valgfrit. Hun baserede først og fremmest sin vurdering på egen mangeårige erfaring med at vurdere børn ved overgangen til skole og i mindre grad på de kendetegn og spørgsmål som udvalget og ledelsen har udarbejdet. Det samme kom til at gælde pædagogmedhjælpere i gruppen. Vurderingen af børnene i den gruppe blev saglig og professionel, men i mindre grad tilpasset skolens og børnehavens ønskede fælles vægtning af at beskrive behov og beskrive ud fra fælles kriterier. Det blev et eksempel på en overgang fra en praksis, hvor en gruppe professionelle har udviklet egne professionelle metoder og vurderingskriterier, og hvor udviklingsprojekter kan opfattes som valgfrie, til en praksis, hvor professionelle i højere grad skal koordinere deres praksis ud fra fælles og i nogen grad ledelsesbestemte retningslinjer. Når praksis på den måde skal ændres, sådan at udviklingsprojekter er forpligtende på en anden måde end tidligere, er det vigtigt at ledelsen er tydelig i sin udmelding om, hvilken status nye tiltag har, for dermed at undgå misforståelser. I dette projekt har misforståelsen i første runde bevirket, at ledelserne har tydeliggjort deres udmelding om projektets status. Fælles afklaring af tegn og begreber Projektet indebærer, at ledelsen og de to medarbejdergrupper skal arbejde med fælles afklaring på flere områder. Et centralt mål er, at der skal sættes ord på fornemmelser. Det indebærer, at der skal sættes ord på, hvilke tegn de to medarbejdergrupper lægger vægt på at observere ved det, børnene gør, og hvad de tegn tages som udtryk for. Vurderinger af, hvordan et barn er, fx at et barn er robust eller sårbar, skal forbindes med, at medarbejderne peger på konkrete tegn, som de tager som udtryk for den egenskab. 5

6 Flere af de begreber, som medarbejdere og ledelse ofte bruger i deres vurdering af børnene og deres omtale af mål for børnehavens og skolens virksomhed, skal drøftes, sådan at man ved, hvad der menes med dem, og undgår, at de bruges af forskellige medarbejdere i forskellig betydning. Det gælder fx et begreb som alderssvarende, der forudsætter, at der er fælles og udtalte kriterier for at bedømme, om et barn viser tegn på alderssvarende kompetencer. Forståelsen af begrebet alderssvarende skal ses i sammenhæng med opfattelsen af, hvad det vil sige at være skoleparat. Begrebet trivsel står centralt i hele projektet. Et erklæret mål med de trivselsskemaer, som medarbejderne skal udfylde for det enkelte barn, er at de skal bidrage til at der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt. Det er dermed centralt, at medarbejdergrupperne og ledelsen drøfter, hvad de forstår ved begrebet trivsel, og hvordan de observerer tegn på trivsel og manglende trivsel. Den afklaring er der taget hul på med de første fælles møder om de børn, der begyndte i nulte i august 2012, men der er også brug for en fortsættelse de næste år. Kategorisering af indsats Børnehaven og skolen arbejder som nævnt med en tredelt kategorisering af den indsats, som medarbejderne når frem til at det enkelte barn har behov for. I alle tre kategorier indgår begrebet trivsel: barnet trives/trives måske ikke/mistrives. En fælles forståelse af begrebet er derfor afgørende for at skemaet kan fungere efter hensigten som et fælles arbejdsredskab. Første kategori er Almindelig pædagogisk indsats. Hvis et barn vurderes som tilhørerende den kategori, er det ensbetydende med, at barnet vurderes som alderssvarende og robust og i stand til at imødekomme de udfordringer vi stiller, og til at indgå i den almindelige daglige struktur. Her er der altså på den ene side behov for fælles forståelse af de to begreber, der karakteriserer det konkrete barn, alderssvarende og robust, og på den anden side fælles forståelse af, hvad udfordringerne og den daglige struktur generelt kræver af børnene. Den anden kategori er Undersøgende pædagogisk indsats. Et barn skal placeres i denne kategori, når det ikke er tydeligt, at barnet trives og udvikler sig alderssvarende, og barnet vurderes som kun delvis i stand til at imødekomme udfordringer og indgå i daglig struktur. I skemaet er der angivet nogle kendetegn og spørgsmål, som kan danne grundlag for medarbejdernes vurdering af, om der er behov for en observerende indsats. I formuleringerne ligger der foruden de behov for afklaring, der er nævnt ovenfor - et behov for afklaring af, hvad der kan forstås ved nogle af de kendetegn der er nævnt, et kendetegn er fx barnet, du ikke rigtig ser. Tredje kategori er Særlig pædagogisk indsats. I den kategori placeres børn, der mistrives, og som har behov for en særlig indsats. Her bruges begrebet sårbart om et barn, der placeres i denne kategori, og der er dermed behov for at afklare, hvilken grad af sårbarhed der skal til for at placere et barn i denne kategori, og hvad der kan tages som tegn på det. Der oplistes nogle af de kendetegn, som kan tages som udtryk for mistrivsel. Det fortsatte samarbejde kan formentlig gøre den liste længere. 6

7 Organisering Ledelse og medarbejdere arbejder videre med afklaring af, hvordan centrale begreber skal forstås, hvilke kendetegn der skal fokuseres på, og hvilken indsats der skal være konsekvensen. Sideløbende med det arbejdes der med organiseringen af samarbejdet. Der er blandt andet fokus på, at der går lang tid fra pædagogerne i februar vurderer det enkelte barn og placerer det i en bestemt kategori, hvad angår indsats, til august hvor barnet skal begynde i nulte klasse. Der kan ske meget med barnet i den periode. Det kan være en del af årsagen til, at en børnehaveklasseleder kan opleve, at nogle elever kræver en anden indsats end den, som er markeret i trivselsskemaet. Desuden arbejder den fælles ledelsesgruppe skoleledelsen og børnehaveledelsen - med sin egen rolle som ledere i projektgruppen. Det er uvant at skulle tage lederskab i en gruppe, som ikke alene består af nogle af dem, man selv er leder for, men også en anden medarbejdergruppe. 7