5. Hvordan har jeres køleanlæg det? Langt den største miljøbelastning og den væsentligste omkostning for et køleanlæg stammer fra el-forbruget. I det følgende beskrives, hvordan elforbruget kan reduceres ved bedre brug af køleanlægget eller ved investeringer. Et ældre, men velholdt køleanlæg. Indsugning til både kondensator og motor er holdt fri for snavs mv. 5.1 Hvordan kan man selv holde øje med køleanlægget? Selv uden den store køletekniske indsigt kan man selv spille en vigtig rolle i eftersynet af virksomhedens køleanlæg; dels ved at finde fejl før de udvikler sig til reparationskrævende fejl, dels ved at spare energi. Energiguiden.dk er elselskabernes service til de små og mellemstore virksomheder. Formålet er at hjælpe virksomhederne i gang med at spare på energien. Ifølge energiguiden kan man spare 5-10 % på energiforbruget ved at være aktiv, dvs. løbende holde øje med sit køleanlæg. Også driftssikkerheden forbedres med et velfungerende anlæg. Det kan derfor anbefales, at man i forbindelse med den lovpligtige kontrol går med kølemontøren rundt og får at vide, hvad man selv kan holde øje med, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. 5.2 Tjekliste Afhængig af det konkrete anlæg kan nedenstående punkter tjene som inspiration til at udarbejde en tjekliste: 26
Hold øje med køleanlæggets temperatur, og sørg for, at der lige præcis er den rette temperatur i anlægget. For høj eller stærkt svingende temperatur vil ødelægge varerne. For lav temperatur medfører øgede driftsomkostninger i form af øgede energiudgifter og øget slitage på kølemaskineriet. Hold anlægget rent og ryd op. Sørg for at skidt og snavs fjernes og at olie- og væskeansamlinger tørres af. Herved er der mulighed for at opdage fejl som f.eks. korrosion af rør og komponenter, og det er muligt at se begyndende revne- og bruddannelse ved bæringer og lignende på et tidligt tidspunkt. Oprydning letter service og overblik. Tilsmudsning af fordamper og kondensator kan forhindre en tilstrækkelig afkøling og dermed resultere i fejlfunktion. Hold køleanlæggets kondensator ren, og sørg for at fjerne snavs, blade, papir, plast mv. En tilsmudset kondensator betyder reduceret kølekapacitet og forhøjet energiforbrug. Hold øje med anlæggets afrimningssystem. En kraftig tilrimning af fordamperen isolerer og nedsætter effekten, mens overdreven hyppig afrimning nedsætter anlæggets kapacitet. Begge dele giver for stort energiforbrug. Hold øje med bæringer og ophæng. Defekte ophæng og manglende understøtning af køleanlægget kan medføre rystelser og svingninger, der igen resulterer i revner og brud med utætheder til følge. Hold øje med, om der er bøjede eller beskadigede dele forårsaget af påkørsel eller hårdhændet behandling rør og fordamperflader i produktionslokaler er specielt udsatte. Beskadigelser kan medføre utætheder og problemer med cirkulation og luftgennemgang, hvilket igen betyder effektivitetsnedgang. Eventuelt bøjede fordamperfinner gør det svært at holde fordamperen ordentligt ren. Hold øje med, om der er beskadigede eller afrevne ledninger, ituslåede spoler ved magnetventiler, knækkede følere eller kapilarrør o.l. Ting som måske ikke direkte stopper anlægget, men som påvirker styring og kontrol med anlægget og dermed elforbruget. Hold øje med ventilatorer på fordamper, kondensator og andre kølesystemer, at vingerne ikke er beskadigede, at de kan køre, og at de kører støjfrit og jævnt. Hold øje med unormal rimdannelse på anlægget, f.eks. på sugeledningen. Sådanne forhold kan tyde på defekter ved ventiler eller på anlæggets styring. Sidst men ikke mindst hold øje med det sikkerhedsudstyr der knytter sig til anlægget. Herunder at sikkerhedsventiler kan virke, at rumventillationen er i orden og at døre og flugtveje ikke er blokerede, at eventuelle lækagedetektering fungerer, at masker, øjenskyl og andet sikkerhedsudstyr er til stede og i orden, og en eventuel holdbarhedsdato er overholdt. De sidste bemærkninger har ikke direkte indvirkning på anlæggets funktion, men hører overordnet set med i forbindelse med tjek af anlægget. 27
Som nævnt er det en god ide, at udarbejde en tjekliste med de vigtigste punkter på anlægget i samarbejde med en kølemontør. Man bør rutinemæssigt gennemgå og aflæse disse, f.eks. ugentligt eller månedligt. Herved vil man hurtigt lære sit køleanlæg at kende, og tidligt opdage unormale udsving. Udsvingene kan betyde fejl på anlægget eller unormal og ufornuftig brug af anlægget. Se eksempel på en tjekliste nedenfor. DATO TEMP OLIE- OLIE- RUM GENERELT sug/tryk TRYK STAND TEMP. 24/12-7 / 4,4 OK +2 Meget rim på fordamper +35 1 31/12-8 / 4,2 OK +3 Rim på fordamper 1 +35 og 3 Meget på lager Eksempel på tjekliste for et mindre køleanlæg. SIGN KSF OF Med tjeklisten holder man øje med driften. Kører anlægget som det plejer? Kører det oftere, længere eller konstant? Er der problemer med at holde temperaturen nede i varme perioder? Er der et mønster i temperaturmålingerne i egenkontrollen? Notaterne er en god støtte til kølemontøren ved fejlfinding, bedre indregulering eller ved planlægning af ændringer og udvidelser. 5.3 Serviceaftale Alle køleanlæg med over 1 kg fyldning er omfattet af krav om jævnlig kontrol og vedligehold af køleanlægget. Kontrollen skal foretages af en kompetent fagmand. Få en fast aftale, der f.eks. kombinerer den lovpligtige kontrol med almindelig serviceeftersyn. Sørg for, at der er tid og ro omkring kontrolbesøget, så der er tid til at foretage de nødvendige indgreb, uden at det vil gå ud over virksomhedens produktion. Så kan man også have en forventning til at fagmanden udfører sin opgave rigtigt første gang. Med en fast aftale opnås umiddelbart to ting: Det er med til at sikre, at anlægget hele tiden er justeret til at fungere optimalt med det lavest mulige energiforbrug. Fejl kan opdages, inden de resulterer i nedbrud. Det medfører billigere reparationer, færre driftsforstyrrelser og mindre slitage på anlægget. En ulempe ved faste aftaler kan være, at man i visse sager risikerer at betale en for høj pris, hvis man f.eks. ikke når at rådspørge andre og få alternative tilbud ved større reparationer eller ændringer. Selvom man har en fast aftale skal man stadig forholde sig kritisk til forslag og løsninger. 5.4 Ekstern overvågning af køleanlæg For større køleanlæg bør man overveje en fjernovervågning. Overvågningen kan være 24 timer i døgnet eller indenfor aftalte tidsrum. Der kan være tale om et eksternt overvåget system, hvor man lader en central overvåge anlægget, eller det kan være et kølefirma, som har en tilkaldevagt. Man kan også selv 28
have et alarmsystem, hvor f.eks. firmaets egne medarbejdere har en vagtordning. Fjernovervågning forudsætter, at køleanlægget kan kaldes op enten via telefon eller internetforbindelse. Tab på 70.000,- Køleanlægget afrimede hele weekenden En dansk fiskeindustri havde et automatisk styret køleanlæg uden overvågning og alarm. Blæstfryseren blev startet fredag eftermiddag, og efter indfrysning skulle den automatisk slå over på frostlagring og holde temperaturen passende lav hele weekenden. Fryseren havde automatisk afrimning, men en fejl i styringen medførte, at fryseren afrimede hele weekenden. Blæstfryseren og varerne havde en temperatur på 30 o C mandag morgen. Der blev kasseret varer for cirka 65.000 kr. Oveni det beløb kom omkostninger til værdifastsættelse og bortskaffelse. Og der var et par skuffede kunder, der havde videresolgt produkterne. Herefter blev der monteret en pålidelig styring samt et alarmsystem. 5.5 Hvad koster overvågning? En aftale om ekstern overvågning ved et overvågningsfirma koster for et mindre anlæg 5.000-10.000 årligt. Prisen afhænger af, hvilken service man ønsker udført i forbindelse med alarmer og driftsforstyrrelser. Servicen kan være alt fra en opringning, til at firmaet forsøger at fjernoprette driften og evt. tilkalder en montør. Man kan også lave aftaler, hvor man sammen med sin køleleverandør har indarbejdet overvågning som en del af en servicekontrakt. Endelig kan man selv have et system, der ringer op hvis der er noget galt, ligesom man kan have fast forbindelse via Internettet, hvor man kan fortage overvågning og justering. Fordelene vil være, at fejl opdages, før produkter har taget skade. Det kan resultere i mere tilfredse kunder, højere priser og mindre tab, men også: Kvalitetsstyring/kvalitetsgaranti: Forbedret kvalitet, mulighed for overvågning og garantier til kunder. Færre fejlkørselstimer og lavere energiforbrug. Mindre tab af kølemiddel: Ingen pludselige udgifter eller risiko for forgiftning mv. Mindre tab af arbejdstid, heraf reducerede omkostninger. Forbedret aktivt vedligehold, heraf reducerede vedligeholdelsesudgifter. Det skal selvfølgelig vurderes, om disse mulige tab kan forsvare endnu en fast omkostning, eller om pengene var bedre brugt på renovering eller udskiftning. 5.6 Adgangsforhold Gode vaner ved færdsel til og fra kølede områder kan også reducere elforbruget væsentligt. Jo færre gange et køle/fryserum åbnes, jo mindre energiforbrug og mindre tilrimning af fordamper. 29
Hvis produktionen kræver, at dørene står åbne i længere tid ad gangen kan bændelgardiner være med til at bringe kuldetabet ned. Tilrimningsproblemer kan modvirkes med luftgardiner og andre former for lufttørringsanlæg, men der kan ikke opnås de samme energibesparelser som ved fornuftig adfærd og mekaniske porte. Hurtigporte holder temperaturen En større dansk fødevareindustrivirksomhed havde problemer med træk fra et kølerum. Grundet arbejdssituation stod porten åben en stor del af tiden. Det resulterende i, at temperaturen i kølerummet var 3 o C over det ønskede niveau i løbet af produktionsdagen. Desuden døjede man med træk og kulde i de omkringliggende arbejdslokaler. Køleanlæggets kompressor kørte 100 % hele dagen. Der blev installeret hurtigporte, og resultatet blev, at det nu er muligt at holde den ønskede temperatur hele arbejdsdagen. Og at køleanlægget nu kun er indkoblet cirka halvdelen af tiden. Som bonus er det slut med træk i områder, hvor det ikke er ønskeligt. Kilde: DOORSYSTEM 5.7 Økonomiske nøgletal for forskellige anlæg Energiforbruget for et køle- eller frostrum er særdeles afhængigt af brugsmønsteret for det pågældende rum. Som følge deraf findes der kun få brugbare økonomiske nøgletal for køleanlæg. Derfor det er svært at vurdere, om ens køleanlæg bruger for meget energi udfra en sammenligning. Energiguiden.dk er elselskabernes service til små og mellemstore virksomheder. Ifølge energiguiden.dk er der mange eksempler på, at udskiftning af ældre køleinstallationer med den bedste nuværende teknologi har medført en direkte energibesparelser på op til 50 %. 5.8 Energiforbrug Energiforbruget er som tidligere nævnt den største, enkelte udgift i forbindelse med et køle/fryseanlæg. Energiforbruger afhænger af flere ting: Drift Brugsbetinget adfærd Komponenter Styring og regulering For at minimere energiomkostningerne, skal der sættes ind på alle punkter. Vurderingen af, om virksomhedens køleanlæg har et lavt, normalt eller højt energiforbrug, vil normalt kunne afklares i samarbejde med virksomhedens kølefirma og/eller elforsyningsselskabet. Tal fra energiguiden.dk viser, at energiforbruget på et kølelager i gennemsnit er 169 kwh/m 2 pr. år, og at best practice i dag er nede på 53 kwh/m 2 pr. år. 30
Hvis man regner groft på tallene med en elpris på 73 øre/kwh (Energitilsynet, januar 2006), vil man derfor kunne spare op til omkring 85 kr. pr. m 2 om året og endnu mere, såfremt ens energiforbrug er over det gennemsnitlige. 5.9 Udskiftninger Det kan godt betale sig at se efter energibesparende komponenter i forbindelse med udskiftninger, vedligehold og nyanskaffelse, da driftsudgifterne for et køleanlæg typisk er 5-20 gange anskaffelsesprisen. Følgende komponenter bør have speciel opmærksomhed: Styring er nok den vigtigste komponent til begrænsning af energiforbrug. En god styring er af afgørende betydning for belastningen og sliddet på anlægget og dermed på levetiden. Flere kølefirmaer udtaler samstemmende at forskellen på billig simpel styring, der lige akkurat fungere, og en veltilrettelagt og godt indjusteret styring sammen med et godt komponentvalg kan give energibesparelser på op til 30% i industrielle anlæg, hvilket også er vist i andre brancher. Ventilatorer er en væsentlig komponent i de fleste køleanlæg. De anvendes både i forbindelse med luftcirkulation ved fordamperen i kølerummet og kondensatoren. Vælg en ventilator med en høj virkningsgrad. Virkningsgraden for en dårlig ventilator kan ligge nede på 50 til 60 %, mens den for en god ventilator kan ligge så højt som 85 %. Og energispildet, dvs. differencen op til 100 %, bliver til varme, som også skal fjernes fra kølerummet. Den største forskel i virkningsgrad findes indenfor de større ventilatorer, medens den er mindre for små ventilatorer, på under 0,5 til 1 kwh. Ventilatordriften skal passe til kølebehovet, så mindst mulig energi spildes og derefter skal fjernes fra køleanlægget. Derfor ligger der en væsentlig besparelse gemt i en optimal styring og regulering f.eks. behovstyring ved hjælp af frekvensomformer eller trinvis/sekventiel start stop. For motorer i kølerum gælder helt det samme som for ventilatorer. Forskellen på motorer med ringe virkningsgrad og motorer med optimal virkningsgrad kan være så meget som 15-20 % i besparelse. Og prisen for de mest energieffektive motorer i markedet opgives til kun at være 15-40 % højere. Samlet set betyder det, at der kan opnås store el-besparelser på ventilatordrift, hvis man ser det hele under et: Reduktion på ventilator, motor og som følge heraf reduktion på kompressoranlæg og kondensator. Pumper anvendes i stigende omfang i køleanlæg. Det er især de indirekte køleanlæg, der anvender pumpecirkulation. For pumper gælder generelt helt tilsvarende betragtninger som for ventilatorer. De senere år der kommet væsentligt bedre lamper til køle- og frostrum: De er mere holdbare, mere hygiejniske og har et meget lavt energiforbrug. Det bør selvfølgelig overvejes at anvende disse lavenergilamper, især ved nyetablering. 31